Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
|
|
- Morten Rasmus Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: januar 2009 Side 1 af 9
2 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være vanskelig, og kompliceres yderligere ved, at man inden for visse sygdomsgrupper opererer med en underdeling i psykotiske(sindssygelige) tilstande og ikkepsykotiske tilstande. Begrebet psykose, som betyder sindssygdom, er således ikke noget ætiologisk begreb, men betegner sygdommens kvalitative præg samt sværhedsgraden. Overordnet anvendes psykosebegrebet til at beskrive en tilstand, hvor patienten har mistet evnen til at vurdere(teste) virkelighedspræget af sine oplevelser, følelser, forestillinger og adfærd, hvorfor der er tale om en kvalitativ ændring af patientens udsagn og adfærd, der ofte er åbenbart for de pårørende, før end der er manifest diagnosticerbare psykotiske symptomer(s.53) ICD-10har bevaret udtrykket psykotisk som indicerende tilstedeværelsen af hallucinationer, vrangideer samt enkelte adfærdsændringer. Denne meget snævre afgrænsning udelukker en række symptomer og adfærdsændringer, der ellers almindeligvis antages som tegn på sindssygdom, fx de patienter der hverken tør eller ønsker at fortælle undersøgeren om deres sindssygelige oplevelser. Psykosebegrebet er de facto blevet fjernet fra de operationelle diagnosesystemer, men i det daglige kliniske arbejde er begrebet stadigvæk uundværligt på grund af dets beskrivende betydning, og de hertil knyttet etiske og juridiske konsekvenser. I de fleste samfund opfattes den sindssyge som værende offer for en sygelig tilstand, det vil sige ikke længere herre over egne handlinger(s.284). Denne psykotiske tilstand defineres som en tilstand præget af udtalt læderet opfattelse af virkeligheden, hvilket betyder, at patienten opfattelse strider imod den intersubjektive konsensus. Den refleksive korrigerende funktion, som også kaldes realitetstestningen, refererer til en metakognitiv evne til at vurdere virkelighedspræget af egne oplevelser, men den læderet hos den psykotiske patient, som ikke formår at distancere sig til det abnorme. De mest markante tegn på en psykotisk tilstand er vangforestillinger og hallucinationer samt oplevelser og forestillinger om ekstern kontrol eller påvirkninger af ens impuls, tanker, emotioner, kropslige funktioner og bevægelser.(s.285) Vægten på realitetstestningen i forbindelse med psykose har den konsekvens, at psykosebegrebet er mere knyttet til hvordan vi forholder os til omverden og vores egne oplevelser end til selve indholdet af vores oplevelser. Mange patienter med svært abnorme perceptuelle oplevelser vil derfor ikke blive betragtet som psykotiske, i tilfælde af, at de er i stand til at distancere sig til deres oplevelser. 9. januar 2009 Side 2 af 9
3 Spørgsmål 2. sygdomme, der karakteriseres som psykoser Skizofreni defineres i ICD-10 som en sindslidelse kendetegnet ved fundamental og karakteristiske forstyrrelser af tænkning og perception, af inadækvat eller afflader effekt og bevidsthed(s.332). som de vigtigste patologiske fænomener nævnes visse af Schneiders førsterangsymptomer. Selvom mange grundsymptomer kan opfattes som psykose nære, dvs. at de tyder på, at patienten befinder sig tæt på en psykotisk tilstand, oplevelse de stadigvæk af patienten som mere eller mindre personlighedsfremmende, til tider kan patienten distancere sig fra disse oplevelser. Denne distance går tabt ved den skizofrene psykose, hvor de psykotiske symptomer i vidt omfang er ego-syntone, dvs. oplevelses som ikke personlighedsfremmende. Per definition har patienten ikke indsigt i, at hans tænkning og oplevelser er patologiske. Disse psykotiske fænomener betegnes som førsterangsymptomer(frs), og har en særlig betydning ved skizofrenidiagnosen (s.309). vrangforestillinger er slående, og indholdet er privat idiosynkratisk og dermed socio-dyston hvilket vil sige at den ikke deles af de fleste patienters medmennesker. Vrangforestillingen er egosynton, og den har sandhedsværdi for patienten og er derfor ikke korrigerbar, hvilket vil sige at patienten ikke kan overbevises om, at han tager fejl, uanset hvilken evidens han præsenteres for. Vrangforestillinger isolere patienten, og med få undtagelser er den paranoide patient ensom, der er dog forskel på den skizofrene og den ikke skizofrene psykotiske ensomhed. I det den skizofrene psykose er præget af autisme og jeg-forstyrrelser, er den psykotiske ensomhed en indefra- voksende og nødvendig baggrund eller ramme for den private verdens konstruktion, hvorimod den ikke skizofrene vangforestilling forsat rette mod den fælles verden, og patientens ensomhed er der for sekundær gennem tabet af netværk, som en konsekvens af den psykotiske adfærd(s.310). Vrangforestillinger er i sig selv et uspecifikt fænomen, der ses ved samtlige psykoser. I ICD-10 er begrebet bizar vangforestilling et tilstrækkeligt kriterium for diagnosen skizofreni. En anden sygdom, der kan karakteriseres ved psykotiske symptomer er svær depression, der høre ind under det affektive spektrum. Ved en sådan lidelse kan de kognitive forvrængninger være så voldsomme, at temaer omkring nedtrykthed og lavt selvværd, tilstede komme en oplevelse af hele verdens triste fremtoning, og at man samtidig selv er ansvarlig for alle verdens ulykker. Denne slags generaliseringer kaldes for stemningskongruente psykotiske fænomener, idet disse tydeligt er knyttet til den depressive grundstemning. Hørehallucinationer vil ofte have form af stemmer, der tiltaler patienten i 2. person og fx befordrer vedkommende til at tage livet af sig selv. Disse 9. januar 2009 Side 3 af 9
4 psykotiske symptomer er medvirkende til at karakterisere den svære depression med psykotiske symptomer som psykose. Spørgsmål 3. Symptomer, forløb og behandling Af hensyn til læsevenligheden vil jeg inddele dette spørgsmål i et 3a og et 3b. 3a. skizofreni Det markante ved det skizofrene spektrum er en mangfoldighed af symptomer og varierende fremtrædelsesform og forløb. Man operere således med betegnelsen grundsymptomer som i vid udstrækning er det typisk forekommende og til dels unikke ved skizofreni, og som er fælles for alle tilstande inden for skizofrenispektret og som ligeledes har tilbøjelighed til at være vedvarende livet igennem(s.283) disse grundsymptomer kan være ekspressive eller subjektive. De ekspressive kan iagttages i patientens adfærd mens de subjektive er patientens indre oplevelser. Patienter med skizofreni oplever ofte en udefinerbar og diffus fornemmelse af ikke rigtig at være tilstede og levende- en følelse af at være usammenhængende. De føler sig fundamentalt forandret med en oplevelse af distance til sig selv og til omverden(s. 298). Den solide baggrund for vores oplevelser, nemlig jeg-oplevelsen går på en måde i opløsning, og den grundlæggende jegoplevelse undergår en forandring. Det er vanskeligt for patienter at beskrive, hvad de oplever, fordi de i så fald skulle forsøge at beskrive en forstyrrelse i noget, hvis intakthed er selve forudsættelsen for oplevelsen og dens beskrivelse(s.299). Forløbet ved skizofreni er langsomt, og symptomerne kommer snigende og umærkeligt. Man kan inddele udviklingen i fire faser: 1. Den præmorbide fase 2. Prodromal fasen 3. En psykotisk sygdoms fase 4. Den postpsykotiske residuale fase For unge gælder det, at den præmorbide fase er præget af skizotypiske træk i form af lette formelle tankeforstyrrelser, defekt emotionel rapport og ejendommelig fremtoning fx både kropsholdning og stil. Debutalderen for skizofrenierne ligger ofte før 30 år, og således er det sandsynligt, at man vil opdage de indledende symptomer i en relativ ung alder. 9. januar 2009 Side 4 af 9
5 Den prodromale fase betragtes ofte af pårørende med bekymring, fordi fasen markerer et skift i adfærden. Her bliver det gradvist tydeligere, at der tale om en egentlig lidelse og ikke blot almindelige ungdomsproblemer. Prodromet kan have en varighed på mellem tre og fire år, og leder således op til den psykotiske fase, eller har et abortivt forløb, hvor fasen klinger af spontant(s.340). Symptomerne i denne fase er ikke altid entydige men omfatter blandt andet angst, depressive tilstande og affektivitetsændringer. Der ses lige også andre negative symptomer så som isolation, selvforsømmelse, inaktivitet, passivitet og en adfærd der peger mod det aparte og besynderlige. I prodromets præpsykotiske fase aktiveres grundsymptomerne, der karakteriseres ved et autistisk præg samt jeg forstyrrelse. Her er symptombillet præget af en subjektiv oplevelse af jegtransaformation, en subjekt oplevelse af forstyrret perception og kognition, samt de ekspressive grundsymptomer. Her kan således opservers begyndende psykotiske symptomer, uro, agitation, angst, søvnløshed og isolation som ofte kan bidrage til differentialdiagnostiske overvejelser. I en eventuel psykotisk fase kan alle ovennævnte symptomer optræde ofte i forstærket grad, samt yderligere affektforstyrelser så som manglende afstemning mellem affekt og kommunikationens indhold, problemer med realitetstestning, vrangforestillinger, tvangsforestillinger og handlinger, der kan være direkte eller indirekte årsager til impulsiv adfærd. Ved akutte syndromer har den biologiske behandling førsteprioritet, men eller opnås den optimale effekt ved en kombination af medikamentel behandling, psykoterapeutisk behandling og socialpsykiatrisk behandling. Et væsentligt aspekt ved den subjektive lidelse ved skizofreni tilstande er det overload af stimuli, der følger af, at filterfunktionen i hjernen er forringet, således at thalamus ikke er i stand til at sortere sanseindtryk, før de sendes vidrer i bearbejdningen i kortex. Heraf følger problemer med at vurdere virkelighedspræget af fx oplevelser, følelser og forestillinger. Antipsykotika har egenskab af at kunne blokere hjernens dopaminreceptorer, således at striato-thalamiske filter aflukkes og indtrykkene sorteres(s.353). Antipsykotika modvirker først og fremmest formelle tankeforstyrrelser. Stoffet er ligeså angst og agrresions dæmpende. Den maksimale effekt indtræffer forsinket, og en række bivirkninger medfølger. Derfor er det vigtigt, at en fuld udredning forekommer, før der skal træffes beslutning om behandling. Biologiske interventioner kan også ses som en sekundær forebyggelse, idet formålet må være at hindre, at sygdommen udvikler sig til en invaliderende stadie(s.37). 9. januar 2009 Side 5 af 9
6 Ved psykoterapeutisk behandling er det af stor vigtighed at have den rigtige terapeutiske holdning, der bygger på gensidig tillid, åbenhed og respekt. Den terapeutiske holdning skal blandt andet være med at sikre, den gode behandlings alliance. Når man arbejder med psykoterapi i tilfælde af skizofreni, bør man indtage en støttende, direktiv holdning frem for en afdækkende(s.369). fordelen ved at tilbyde psykoterapi er, at man sammen med patienten kan behandle en række af de aspekter som følger med selve sygdommen. Psykoterapien kan med fordel kombineres med miljøterapi, der sigter på at forbedre miljøet omkring patienten. 3b. depression. Det depressive syndrom karakteriserer ved en eller flere afgrænsede episoder, der gradmæssigt kan variere. Symptomerne er hovedsagligt tilknyttet til patientens forsænkede, affektive tilstand, hvorfor både nedtrykthed, manglende lyst og interesse samt reduceret energiniveau udgør lidelsens kernesymptomer. Ledsagende symptomer består af nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, selvmordstanker, søvnforstyrrelser, ændringer i appetit samt tanke- og koncentrationsbesvær. For nogen kommer disse symptomer gradvist snigende, hvor de for andre sætter voldsomt ind og giver en pludseligt forandret tilstand. Men når depressionen først har sat sig, præges patienten af en konstant tilstand, der dog kan have døgnsvingninger. For patienternes nærmeste kan især det forsænkede stemningsleje forekomme som en mærkbar ændring. Grundet den nedsatte grundstemning vil hele patientens selvbillede og relation til omverden komme til udtryk ved en afvisende og benægtende holdning. Angst forekommer ofte ved de milde depressioner som et sekundært fænomen, ofte knyttet ti negative tanker omkring nutid og fremtid og af diffus karakter. Den unipolare affektive lidelse forløber ofte præget af tilbagevendende depressive episoder, men har man kun haft en depressiv episode, er sandsynligheden for tilbage fald relativ lav. Får man derimod endnu en depressiv episode, stiger sandsynligheden for den kroniske depression(dystymi), hvorfor en tidlig behandlingsindsats er yderst væsentlig. Før man påbegynder behandlingen af en affektiv episode, må man ved omhyggelig optagelser af anmnesen og evt. med hjælp fra pårørende gøre sig det klar, hvor patienten befinder sig i det affektive spektrum, samt hvor alvorligt tilstanden er. I tilfælde af sværere depressioner, er indlæggelse på psykiatrisk afdeling ofte nødvendigt og behandling med psykofarmaka eller elektrostimulation oftest det eneste der virker. De relevante behandlings principper omfatter behandling med: 9. januar 2009 Side 6 af 9
7 1. Antidepressiva 2. Antipsykotika 3. stemningsstabiliserende farmaka så som litium 4. Elekrokonvulsiv terapi 5. Lysbehandling 6. Psykoterapi Til behandling af moderat eller svær depression er medicinsk behandling mest affektiv, men usanset hvilken antidepressiv man anvender, forekommer den ønskede effekt først efter 2 til 8 uger. Er der tale om alvorlig depression hos indlagt patienter, vil man ofte under hensyn til evt. suicidalfare vælge at behandle med et af de velafprøvede cykliske antidepressive(tcs), da de har vist sig mest effektive (s. 435). Man skal dog være opmærksom på at alle TCA er kadiotoksiske, og indtagelse af overdosis kan medføre dødsfald. Spørgsmål 4. Strafferetspsykiatriske konsekvenser af psykosebegrebet I psykiatrien er der mange paragraffer, som først og fremmest skal sikre de psykiske afvigende og lovovertræders retstilling og hindre misbrug og tvang (s.595). Straffelovens paragraf 16 omhandler således sindssyge og mental retarderede lovovertrædere samt patologisk rus tilstande. I paragraffen står der så ledes at: personer, der på gerningstidspunktet, på grund af sindssygdom eller tilstande, der må henstilles hermed, straffes ikke. Begrebet sindssygdom har dog betydelige retslige implikationer. Fra juridisk side stilles der krav om klar definition og beskrivelse af begrebet, så ledes at anvendelsen kan vurderes af andre vend psykiateren. Dette er dog svært, og der bliver snarere tale om en karakteristik, idet det må erkendes at fænomenet ikke har klare grænser. Således siger Helweg i 1949 sindssygdom er et rent empirisk samlebegreb og lader sig som sådan ikke definitionsmæssigt afgrænse (s.600). I forhold til termologien er sindssygdom det samme som psykose og sindssyg er lig psykotisk. Der ligges i dag vægt på realitets tabet, som netop forekommer ved sindssygdom/ psykosediagnosen. En sindssygdomsdiagnose kan således ikke baseres på en enkeltstående handling, uanset hvor bizar denne måtte være. Kun enkelte typiske træk skal opridses, hvad angår sindssygdomme. Der er folk 9. januar 2009 Side 7 af 9
8 med demens, boderline og skizotypi som også kan henstilles til paragraf 16, da det er tilstande der ligestilles hermed (s.601). En måde at undersøge dette er ved at foretage en mentalundersøgelse hvis hoved opgave er at oplyse om sigtedes psykiske tilstand på undersøgelsestidspunktet og på gerningstidspunktet og under hensyn hertil at fremsætte en udtalelse om sanktionsvalget (s.611). Et klassisk problem i psykiatrilovgivningen er på den ene side kontrollen og den juridiske beskyttelse, retssikkerheden - på den anden side behandlingen og helbredelsen. Internationale deklarationer og konventioner fastslår, at alle har ret til frihed, men siger samtidig, at samfundet og lovgivningen over for visse psykiske syge må gøre undtagelser fra det princip, at alle voksne frit kan tage stilling til behandling. Det er psykiatriens forpligtende privilegium at kunne anvende frihedsberøvelse i behandlingen. Tvang må dog kun anvendes, når alle andre muligheder er utømt, og i så fald begrænset til det absolut nødvendige tvang som sidste udvej og forvaltet efter mindste middels princip Spørgsmål 5. typiske virkninger og bivirkninger ved anden generations antipsykotika De typiske og atypiske antipsykotika adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden, med hensyn til den antipsykotisk effekt, dog er der markant forskelle, når det gælder bivirkninger. Antipsykotiske præparater modvirker først og fremmest de psykotiske symptomer, som kommer til udtryk i form af vrangforestillinger, hallucinationer og formelle tankeforstyrrelser. Ud over den specifikke effekt virker disse præparater dæmpende på angst og aggression (s. 81). I gruppen af atypiske præparater kan nævnes risperidon, olanzapin og clozapin. Der er ingen sikker forskel hvad angår den psykotisk effekten, dog adskiller clozapin på flere punkter, det har ingen ekstrapyramidale bivirkninger, men har til gengæld kraftige både autonome og sedative bivirkninger samt en markant risiko for vægtøgning. Clozapin har dokumenteret bedre effekt ved behandling af behandlingsresistente skizofrene patienter end de andre antipsykotika (s.82). For al behandling gælder der lavest mulig dosis, dette er ikke kun vigtigt for at undgå akutte bivirkninger, men også fordi man må formode, at behandlingen med højere dosis giver anledning til langvarig øgning i antallet af dopaminreceptorer, som kan være baggrunden for behovet for højere dossier hos kroniske patienter(s.357). Prisen for beskyttelse af bevidstheden mod stimulations- overload er, at der generelt registreres færre stimuli det vil sige at intensiteten af indtrykket svækkes. Dette kan forklare kognitive og psykiske bivirkninger i form af emotionel afblegning og 9. januar 2009 Side 8 af 9
9 manglende initiativ. Ud over de nævnte bivirkninger, skal hertil tilføjes, at stort set alle antipsykotika kan give anledning til seksuelle dysfunktioner. Bivirkningerne er også afgørende for patientens compliance og indstilling til behandlingen. Bivirkningerne kan i vidt omfang undgås ved at tage hensyn til den enkelte patients følsomhed i valget af medicin, og ved at monitorere såvel behandlingseffekt som bivirkninger nøje (s. 357). Referenceliste: Hemningsen et. Al (2006): Klinisk Psykiatri, 2 udg. Munksgård, Denmark 9. januar 2009 Side 9 af 9
SOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereifht skizofreni ifht skizofreni
Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereOverdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Læs mereSkizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden
Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereBorgeren skal opleve reel involvering!
Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereHvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereAffektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Læs merePsykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose
Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereVeje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen
Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Øst Psykiatrien Øst Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe
Læs mereSkizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen
Skizofreni PsykInfo 12. marts 2019 Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Program de næste 45 min.. Skizofreni: Historisk perspektiv Forekomst Årsager Symptomer Behandling Faser og forløb Katrine
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereAt undersøge virkningen af idræt
Idrætspsykologisk forskningsprojekt Retspsykiatrisk Afdeling Nyk. Sj. Mål: At undersøge virkningen af idræt v. Jim Toft, Ph.D. studerende i Idræt t og psykologi Projekt design 2 års forberedelse til design
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs merePsykisk Syge Gerningsmænd
Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereEksamen i Blok 6: Klinisk psykologi
1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereTIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE
TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereJohn Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.
Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år
Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereAloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier
Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 190 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 190 Offentligt NOTAT Dato: 18. august 2011 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 09/05239 Sagsbeh.: CVK Fil-navn:
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereAngst og særlig sensitive mennesker
Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs mereMichael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013
Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores
Læs mereNår skizofreni er en del af familien roller og muligheder
Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan
Læs mereTENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen
591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske
Læs merePsykiatri og handicapudvalgets møde den 26. august 2010
REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 26. august 2010 Sag nr. 2 Emne: Visioner for fremtidens psykiatri samt sammenhæng og kontinuitet Bilag 1 Tillægskommissorium for Psykiatri og
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereBehandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge
Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs mereTILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.
TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereFørtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Læs mereaf speciale og det aktuelle
!!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mere