God og dårlig videnskab. Peter Harder Inst. F Engelsk, Germansk og Romansk Københavns Universitet

Transkript

1 God og dårlig videnskab Peter Harder Inst. F Engelsk, Germansk og Romansk Københavns Universitet

2 Oversigt 1. Hvad er videnskab? Naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab og verdensanskuelser. Forskellen på arbejdshypoteser, forskningsresultater og teorier. 2. Hvad er god videnskab? Kreativitet, soliditet, og sandhed. God og dårlig tværfaglighed 3. Hvad er dårlig videnskab? Død rutine, dårlig afprøvning, perspektivløse resultater og snyd. 4. Fra det geniale individ til det dynamiske forskningsmiljø

3 Hvad er videnskab? Det er i hvert fald noget der er gang i! Fokus er mere på forskning end nogensinde før 90% af de forskere der nogensinde har eksisteret, arbejder lige nu Mammut-dna, mikroorganismer der lever af elektrisk strøm, dinosaurernes farver, er blandt de spændende og internationalt epokegørende resultater der er skabt af danske forskere

4 Hvad er videnskab? Derfor er det særlige ved videnskab meget i fokus Videnskabsmænd var før nærmest særlinge og nørder, uden for livets hovedstrøm Nu er de slæbt ind på scenen og det er både godt og skidt God videnskab kræver både nørder og folk der kan sætte videnskaben på dagsordenen Jeg vil prøve at forklare hvordan og hvorfor

5 Hvad er videnskab? Videnskab er ikke det samme som sandhed (videnskab kan godt være forkert) Videnskab er ikke det samme som forskning (forskning er processen - men det er kun en del af det)

6 Hvad er videnskab? Videnskab er ikke det samme som science: science betyder naturvidenskab, mens det danske (kontinentale) begreb også omfatter humanvidenskaberne (som på engelsk hedder humanities ) Videnskab adskiller sig fra andre former for viden ved at være et led i og forpligtet på en universel institution med fælles og krævende standarder for hvad der duer

7 Hvad er videnskab? Naturvidenskab handler om den del af verden der fungerer uafhængigt af en menneskelig bevidsthed Men selve den videnskabelige proces fungerer naturligvis i kraft af en menneskelig bevidsthed Det gælder derfor om at følge nogle færdselsregler der holder beskriveren bedst muligt ude fra det der beskrives Det kræver især at man er præcis omkring hvad der stammer fra forskeren selv (hypoteser og forsøgsopstilling mv) og hvad der stammer fra genstanden (ændringer i vægt, farve, reaktionsmønster mv)

8 Hvad er videnskab? Der er forskel på videnskabelige problemer og praktiske problemer. Et videnskabeligt problem handler om hvordan verden hænger sammen, fx: hvad betyder solaktivitet eller CO2- udledning for klimaet? Et praktisk problem handler om hvordan verden ser ud lige nu (hvor er proptrækkeren?) Hvis man sætter penge af til løsning af videnskabelige problemer, får man altså ikke løsning af praktiske problemer ud af det Men det kan være at de videnskabelige resultater bagefter gør det muligt at løse praktiske problemer på en ny måde

9 Hvad er videnskab? Videnskab består derfor i at afprøve antagelser om hvordan verden hænger sammen, ikke i at gå ud og beskrive (eller forandre) verden omkring sig Man starter typisk med en ide om hvordan det kunne være og så prøver man at finde ud af hvordan man kan tjekke det Ideen er en arbejdshypotese og hvis undersøgelsen viser sig at passe med denne hypotese, er den bestyrket (men ikke bevist!)

10 Hvad er videnskab? Hvis flere arbejdshypoteser passer sammen i et samlet billede af genstanden, har man en teori (fx kvantemekanikken og evolutionslæren) Teorier der er afprøvet og bestyrket mange gange udgør den sikreste videnskabelige viden man kan få Men den endegyldige sandhed indgår ikke i det videnskabelige verdensbillede den endegyldige sandhed er som krukken med guld for enden af regnbuen Derfor er intelligent design ikke videnskab det er en verdensanskuelse, som man ikke ønsker at afprøve

11 Humanvidenskab Humanistiske videnskaber drejer sig om forhold hvor en menneskelig bevidsthed indgår: sprog, litteratur, kunst og kultur Menneskeligt bevidsthedsindhold er mere komplekst og mindre forudsigeligt end atomer og celler Derfor kan man ikke opstille teorier af samme karakter i humaniora som i naturvidenskaber

12 Humanvidenskab Det opfattes undertiden som om enhver kan sige hvad man selv synes i humaniora Det må man også gerne men det er ikke videnskab Også i humaniora er der beskrivelsesprincipper som forskeren skal følge samvittighedsfuldt hvis det skal have karakter af videnskab Der er bare mange forskellige bud på hvilke der giver de mest værdifulde resultater, og det er svært at veje for og imod konkurrerende bud

13 Samfundsvidenskab Samfundsvidenskaber (social sciences) kan anbringes på en skala fra dem der ligner naturvidenskab mest til dem der ligner humaniora mest Dele af økonomi og psykologi ligger tæt op ad naturvidenskab Andre dele af psykologi samt statskundskab, sociologi og antropologi har vigtige humanistiske komponenter

14 Positivisme og socialkonstruktionisme Opfattelsen af hvad videnskab er, har skiftet meget og det er stadig kontroversielt Positivisme er en teori om at alle videnskabelige indsigter kan reduceres til simple fakta, der er hævet over diskussion og intet har med menneskelig forståelse at gøre. Positivismen er opgivet i sin klassiske form

15 Positivisme og socialkonstruktionisme Socialkonstruktionisme er en moderne kritik af positivismen der hævder at al videnskab er et resultat af samfundsmæssige processer, herunder magtkampe Diskussionen omkring social konstruktion er meget kompleks men den korte version er: Videnskaben er på den ene side et produkt af sociale institutioner såsom universiteter men på den anden side producerer den en viden hvis duelighed ikke kun afhænger af sociale processer (enten holder broen, eller også gør den ikke)

16 Hvad er god videnskab? For at videnskab skal være virkelig god, skal den være god hele vejen igennem: Gode ideer, god efterprøvning, vigtige tilføjelser til eksisterende viden De gode ideer er det mest sexede, og det er fristende at tale mest om dem Men hvis ikke kan man finde en overbevisende måde at efterprøve dem på, er de kun en begyndelse

17 Hvad er god videnskab? Fase II, efterprøving, kan tage mange former, fra rent intuitive til hårde eksperimenter Humaniora er altid afhængig af intuitioner, men alt efter teoriernes karakter kan mere empiriske faktorer også inddrages Det vigtige er at man er opmærksom på hvordan teorier efter deres natur kan og bør efterprøves Undersøgelser af små populationer er også videnskab man skal bare nære sig for at drage for vidtgående konklusioner!

18 Hvad er god videnskab? Fase III, der drejer sig om perspektiverne i ny viden, er også vigtige internt i videnskaben ikke al ny viden er lige interessant Hvad der er vigtige tilføjelser, afhænger af hvilket perspektiv man ser det fra Jo fjernere fra videnskaben man står, jo færre ting kan man selv se betydningen af!

19 Hvad er god videnskab? Der er p.t. megen fokus på tværfaglighed, fx i Aarhus Universitets nye struktur Tværfaglighed har chancer for at være perspektivrig - men det er sværere at lave solid forskning når flere felter skal inddrages Derfor er der en risiko for at det tværfaglige bliver et fagligt sammenskudsgilde uden kerne, jf dårlige AT-projekter i gymnasiet Men fx grundforskningscenteret i textil-forskning er et eksempel hvordan det kan lykkes

20 Hvad er god videnskab? I de seneste år er begrebet relevans kommet til at spille en stadig større rolle Relevans handler ikke om videnskaben selv, men om hvad den kan bruges til De voksende investeringer i forskning er begrundet af håbet om at det kan give os noget at leve af, når kineserne har udkonkurreret al europæisk industri

21 Hvad er god videnskab? Derfor er det fristende at sige at god videnskab først og fremmest er relevant videnskab Men det er vigtigt at skelne ikke al relevant forskning er god, og ikke al god forskning er relevant Ellers tror man der kan laves en lige linje fra forskning til faktura Men det ophæver sondringen mellem videnskabelige problemer og praktiske problemer ( hvordan får vi noget at leve af er et praktisk problem)

22 Hvad er god videnskab? Det betyder ikke at videnskab er vigtigere end at vi har noget at leve af Men det betyder at man skal være klar over hvad videnskab kan bidrage med og det er især det langsigtede Da Roosevelt i 1938 forsøgte at få en forudsigelse af videnskabens kommende bidrag til samfundet, pegede komiteen ikke på den forskning der førte frem til computeren, laseren m.v.

23 Hvad er god videnskab? Anvendt forskning bygger på teorier der allerede findes og bruger det til finde bedre løsninger (innovation og teknologi) Her er faktura-perspektivet naturligt Det er den slags vi måske kan leve af og det er det politikere af gode grunde helst vil fremme (Højteknologifonden osv)

24 Hvad er god videnskab? Time Magazine skrev engang at 98% af alle nye produkter var kommercielle fiaskoer I grundforskning er fejl -procenten endnu højere Det er et meget lille mindretal af nye ideer der fører frem til et overskud på fakturaplanet

25 Hvad er god videnskab? Man kan ikke skelne éntydigt mellem videnskab og teknologi, og der kan også vindes helt nye indsigter under arbejdet på tekniske problemer Det er bare afgørende at vide om man er i den anvendelsesnære del af processen eller man er i idefasen Faren ved den forskningspolitik man har haft i det sidste årti, er at presset for at nå hurtige resultater er steget Når basismidlerne bliver færre og man hele tiden skal søge om nye penge udefra, kan det være katastrofalt hvis resultaterne kommer for langsomt

26 Hvad er dårlig videnskab? Man kan gøre negationsprøven med de tre faser der skal lykkes for at få god videnskab: gode ideer, solid efterprøvning og perspektivrige resultater: Dårlige ideer, svag efterprøvning og resultater uden perspektiv er hver for sig nok til at havne i de 99% af forskningen, der ikke gør en berømt

27 Hvad er dårlig videnskab? Men derfor er det også let at forstå hvorfor nogen får lyst til at pynte på deres resultater og at flere bliver fristet i takt med det øgede pres I 2011 blev 400 artikler trukket tilbage, halvdelen p.gr. af snyd hvilket er ti gange så mange som for ti år siden

28 Hvad er dårlig videnskab? Den koreanske forsker der påstod at have klonet stamcellelinier fra mennesker, er det mest prominente eksempel Han var kommet på frimærker og udråbt til nationalhelt og var bange for at skuffe Et nyligt tilfælde er en hollandsk psykolog, som bl.a. hævdede at have bevist at annoncer for skønhedsmidler får kvinder til at føle sig grimme Penkowa-sagen er det mest prominente eksempel i Danmark (men husk at hovedanklagen ikke er udredet endnu)

29 Hvad er dårlig videnskab? Der har altid været rene svindlere: Piltdown-manden, Cyril Burts forsøg med ikke-eksisterende tvillinger m.v. Dem er er der nok hverken flere eller færre af end tidligere Men der er grund til at tro at der er flere som lige lader sig presse en tak hen imod det uholdbare

30 Hvad er dårlig videnskab? Der er to trin på den glidebane, som hedder brud på god videnskabelig praksis Det værste er uredelighed (fabrikation, falsifikation og plagiat + brud på etikken) Det næstværste er ting som kludder i materialet, konklusioner der kører lige til kanten, fejl i henvisningerne osv Grænsen går mellem grov og simpel uagtsomhed og det giver en stor gråzone

31 Hvad er dårlig videnskab? Danmark var et pionerland med at få nationale udvalg til at tage sig af uredelighed Men systemet fungerer ikke optimalt (jeg har selv siddet i det i mange år) Efter Lomborg-sagen fik UVVU forbud mod at beskæftige sig med andet end hård uredelighed men det er ikke der problemerne starter Universiteternes praksisudvalg skal tage sig af det mindre alvorlige men universiteterne har også en pligt til at beskytte deres ansatte imod hetz, og ledere vil nødig indrømme problemer før det er absolut nødvendigt Efter Penkowa arbejdes der med en bedre sikring imod dårlig praksis, men det er uhyre kompliceret!

32 Det geniale individ og kollektivet Videnskabsmænd er individualister og det går heller ikke uden! Men videnskab er lidt som en guldmine, hvor man starter med at tage det der ligger i overfladen og efterhånden må grave sig dybere ned og lave længere gange Derfor er der efterhånden flere og flere emner der kræver samarbejde, hvis man skal skabe perspektivrig ny viden

33 Det geniale individ og kollektivet Det er en meget vanskelig balancegang Den eneste rigtig gode måde at gøre det på, er ved at snakke længe nok sammen til at man kan se de fælles muligheder Derfor kræves der rammer hvor denne samtale kan blive intens nok. Den mest hæderkronede måde er at en enkelt forsker der er slagkraftig nok, kan starte et miljø der får bevillinger og tiltrækker yngre forskere

34 Det geniale individ og kollektivet Det sker bl.a. i Grundforskningscentrene, en vigtig nyskabelse som alle synes er en gevinst Der er også et stort pres for at universiteterne skal organisere sig gruppevis men det er straks mere risikabelt Der er ingen sikkerhed for at dem man kan skabe noget stort sammen med, kan få stilling på ens eget institut Og så kan det ende med at det kun er de etablerede ideer på instituttet, der er penge til Og det vil være dårligt for folk som jer!

35 Det geniale individ og kollektivet Det er allerede blevet betydelig sværere at starte med sine egne videnskabelige ideer Det er meget nemmere at blive ph.d., hvis man er en del af en etableret gruppe (og det er også godt at der eksisterer den slags muligheder). Men der er mange der mener at de frie midler er blevet så nedskåret, at forskningsverdenen bliver præget af folk der har ledelsens og politikernes bevågenhed, snarere end af dem med de nye ideer Den nye regering har sagt at den vil prøve at vende den udvikling, hvis den kan skaffe pengene til det og det må vi håbe lykkes!