Øster Lem hede. Subfossil og levende kulturhistorie

Transkript

1 Øster Lem hede Subfossil og levende kulturhistorie Øster Lem hede har forrygende mange kulturspor fra forskellige tider. Desværre er de fleste meget svære at se, fordi heden er så langpelset (og tildels græsbevokset) at terrænets former sløres. Indtryk fra en vandring guidet af museumsinspektør Torben Egebjerg, med meget levende diskussioner Beskrevet af Bjørn Petersen, som sagtens kan have misforstået og overhørt mange aspekter. Hold jer ikke tilbage med korrektioner og andre kommentarer. I 1935 da arkæologen Gudmund Hatt registrerede nogle hustomter fra bronzealderen var formerne nemmere at erkende med det blotte øje: Dels var der slet ikke det vækstfremmende nitrat-nedfald, Danmarks atmosfære i dag leverer; dels var heden formentlig stadig i omtrent samme hævd med brænding og græsning, som den har været de sidste 2-3 tusind år. Så dengang var vegetationen lav, og med mange laver (lichener) mellem planterne. Altså et meget anderledes vegetationsdække end idag - men med mange af de fine arter, man også ser nu. I 1935 var det blotte øje vigtigt. I dag har vi teknologiske proteser at se med. Måske er det derfor Øster Lem hedes kulturspor får lov at ligge skjult under høj senil lyng og lang blåtop (Molinia caerula). Måske er der andre årsager. Moderne målemetoder kan vise afslørende detaljer, det blotte øje ikke kan se. Den fremragende højdemodel baseret på nøjagtige målinger fra fly kan alle studere nærmere på den danske hjemmeside arealinformation ( Den afslører tydeligt ganske små terrænforskelle; også inde under skoves og plantagers trækroner. Det har medført mange opdagelser rundt om i landet, og blandt andet også ved Øster Lem hede, hvor både heden og den tilgrænsende Løvstrup plantage er fulde af små lave markvolde, hvoraf de fleste stammer fra sen bronzealder / tidlig jernalder.

2 Vores guide, Torben Egebjerg forsikrede os om at den slags oldtidsagre har dækket meget store dele af Danmark og Europa, selvom de fleste er overpløjet idag. Han fortalte også om analyser af de indviklede marksystemer. Tilsyneladende er der et ældre lag af én type, og et nyere, der synes at være lagt ud efter en overordnet plan med 2 styrelinjer vinkelret på hinanden. Måske et indirekte vidnesbyrd om en lokal hersker med vilje og evne til at organisere lokalsamfundet? Der er stadig meget at studere og tolke. Én tolkning vedrører bedriftsstørrelser i relation til markstørrelser. Tidlige arkæologer fandt 3 hustomter. Det store antal agre viser at der må have været mange flere landbrug; måske stykker. Det ser også ud til at husene flyttede rundt i området med en omdriftstid på cirka 30 år. Måske byggede hver ny generation eget hus - det traditionelle jernalderhus med stald i den ene ende og stue i den anden.

3 En større lavning markerer en grænse for hele marksystemet. Måske resterne af en voldgrav? Såvidt jeg hørte, er der ikke fundet rester efter palisade i eller langs lavningen. Måske en slags omfangsdræn? Langs østsiden af Kjelderbakke ses nogle brede dyrkningsterrasser. Det skyldes måske erosion forstærket af pløjning, men man kan også spekulere over om der er blevet fodret med mosejord, som en slags jordforbedring. Der er mange andre spor bevaret i terrænet; spor af andre aktiviteter i andre epoker. Spor, der kan forvirre tolkningerne og sløre ældre spor. Som mulige skyttehuller fra den tyske besættelse og udaterede hjulspor efter vogne, der har hentet mosetørv. (Brønde har man slet ingen spor fundet af. Man har åbenbart været tilfreds med at hente vand ved kilderne. I dag er der ikke mange tilbage, og de få der er giver kun begrænset med vand. Men landet har været meget vådere dengang, og grundvandet stået højere.) Spor af hedehøvle og andre grove moderne redskaber er som brande i biblioteker: De udsletter alle andre fortidsminder. De mange lave agervolde er spor efter agersystemer fra 6-7 århundrede før kristi fødsel, altså godt år før nu. De er dateret af forskere fra Groningen, som også er meget interesserede i Lygnheisenteret på Lygra (nær Bergen), hvor Mons Kvamme har beskrevet markvolde, der tyder på at der helt så langt nordpå har været drevet plaggenwirtschaft ; en form for hedelandbrug, hvor organisk materiale fra et større område komposteres til gødning. Om det også var tilfældet ved Øster Lem?. hvem ved? Noget, der ifølge Torben Egebjerg kunne tyde på det, er at der midt i hver ager er spor af en fordybning. Jeg ved ikke helt, hvad sammenhængen er - måske skete komposteringen i en lav grube her? Eller måske hørte fordybningen med til at styre afbrænding af plantemateriale samlet fra et større område? Eller måske byggede plaggenwirtschaftet på at skrånende sider hjalp til at tilbageholde gødningsstofferne inde på ageren? Jeg har aldrig hørt om plaggenwirtschaft før, så jeg gætter bare. Under Øster Lems lave markvolde ligger rester af det landskab, voldene blev opbygget på. Også dette præagrare landskab var hede. (Om også dén var kulturskabt, eller det har været en primær naturlig hede fik jeg ikke spurgt om i farten. Selvom kystlynghede er og bliver et kulturprodukt, kan der også udvikle sig spontan naturlig lynghede på unge kystnære landskaber. Det ses fx på vadehavsøen Fanø, hvor klithederne med garanti ikke har været opdyrket og plejet med ild. Får har derimod nok græsset ihvertfald på nogle af de lidt mere produktive arealer. Hvor længe disse naturligt opståede lyngheder ville kunne overleve uden korrekt hævd / pleje afhænger nok både af jordbund, lokalt klima og hvad der tilfældigt sker i tidens løb.) Der er meget man ikke ved om livet dengang. Der er altså rig anledning til at forske. Nogle ting ved man dog: At svedjerug ikke dyrkedes i Danmark tidligere end sen jernalder. At de traditionenelle lerpotter af sortbrændt ler ( jydepotter ) har rødder langt tilbage i tiden. At Vestjylland generelt var lysåbent i oldtiden (ligesom det er i nutiden), og at det rummer forskellige interessante subfossile landskabstræk. Fx viser tørveformationer at der i yngre jernalder har været højere vandstande end nu. Og fx viser klovspor i subfossilt mosetørv fundet i det nuværende Vesterhav (Nordsøen) at der i tidligere perioder har været masser af husdyr. Måske har de især græsset i moser og andre restarealer udenfor agerlandet.

4 Hedens plantevækst gødes kraftigt af den megen nitrat i udstødnings luften fra moderne industrilandbrug. Samtidig er traditionelle driftsformer som brænding, græsning, lyngslæt og tørvetægt ophørt. Derfor er de fortællende terrænformer stort set usynlige, undtagen på informationsskilte ved p-pladserne. De forsvinder nok kun langsomt, men forbliver i praksis usynlige for den besøgende. Dog kan man mærke dem, når man på sin hedevandring snubler over volde eller falder i grøfter. Men synet af større helheder fås kun på infotavlerne (og højdemodellen på internet). Det er oplagt at en hede som Øster Lem ikke må plejes med hedehøvl eller lignende metoder, der skræller hele tørvelag af jorden. Det ville ødelægge alt for mange kulturspor (og helt generelt er det efter den fremherskende mening en dårlig eller i hvert fald farlig ide). Man kan overveje om en traditionel pleje med afbrændig efterfulgt af fåregræsning også er farligt: Tåler afbrændte diger kreaturtramp? Svaret afhænger nok meget af dyrenes størrelse. I betragtning af at hederne og deres kulturspor har tålt afbrænding + fåregræsning (+ små patches af marker, lynghøst og tørvetægt) gennem over 2000 år, og klaret sig fint indtil moderne tider, hvor disse driftsformer er gået ud af hævd, er der intet, der taler for at de ikke skulle tåle det BEDRE end de snart sagt ALLE tænkelige alternativer. Et andet problem ved tilgroningen er at den biologiske kulturarv forvitrer. Det uplejede overgødede miljø favoriserer nogle få bestemte arter, så flere af hedens karakter-arter udkonkurreres og hedens naturligt beskedne biomangfold reduceres endnu mere. Vi drøftede ivrigt, hvordan denne bio-forarmning kan modvirkes. Et synligt eksempel var brandpletter, hvor nye planter af tyttebær (lingon) spirede frem på steder, der tidligere havde været domineret af revling (Empetrum nigrum) og gammel lyng. Et uheldigt eksempel var at et lyng+revling-domineret areal var sprunget i græsarten blåtop (Molinia caerula) efter afbrænding uden opfølgende græsning. Det blev drøftet om dén udvikling er generel, eller hænger sammen med det nitrat-nedfald, landbrugsproduktionen skaber, og / eller måske med høj fugtighed i jorden. En deltager fortalte at der synes at komme flere temporære søer på heden i disse år.

5 Under alle omstændigheder er der generel erfaring for at helårsgræsning med lav intensitet gavner hedens botaniske diversitet mens kortvarig sommergræsning med høj intensitet forringer eller ligefrem ødelægger den. I den produktive sommerperiode vrager dyrene revling og ældet lyng til fordel for frodigt græs, og gødningen koncentreres på de frodige områder, som altå fjerner sig endnu mere fra hedetilstanden, mens de magrere partier udvikler sig i retning af ren revlinghede. Ovenikøbet er blåtoppens tørre og seje vinterstandere uappetitlige for får, hvorfor arealer med dem helst undgås med mindre hyrden og hendes hunde presser dem til det, eller de er blevet brændt i foråret. Er de det, spiser fårene gerne deres blomster, så vinterstanderne ikke overlever. Derved kommer arealet ind i en spiral, der er ond for blåtoppen men god for heden. I vinterhalvårets perioder med fødeknaphed er dyrene nødtvungent mere sultne efter bark og kviste af vedplanter, og efter senil lyng og undertiden endda revling, som ellers generelt undgås. Klart bedre fødevalg udfra et naturpleje-synspunkt. Revling gav anledning til en vis diskussion. Den bliver nemt en problem-art på dårligt plejet hede, hvor den med tiden kan brede sig kraftigt og hæmme andre arter. Ikke kun gennem almindelig konkurrence; revling udskiller også væksthæmmende stoffer (se fx ile/e0b4952b0bd35503ce.pdf&sa=x&scisig=aagbfm1mf11yrvtaympvnu5raiuo7xt5pq&oi=scholarr&ei=ezm-vnjcfyvoalfigmal&ved=0cb8qgamoadaa eller ). Efter sigende skal en hel fyrreskov være blevet udryddet af revling! Men i modsætning til lyng, der fremmes af brand fordi røg stimulerer frøene til spiring, så dør revling af brand. Om varme også gavner lyngfrøenes spiring ved jeg ikke. Bemærk at kun det allerøverste af jorden opvarmes ved brand, men den blottede jord opvarmes af efterfølgende solskin. (om røg og aske som stimuli for spiring, se Vigdis Vandviks artikel: Der blev rejst det spørgsmål om revling(hede) ikke er bevaringsværdig i sig selv? - som den oprindelige spontane naturtype, den er, med sin dominans af pionerarten revling. Synspunktet vakte dog ikke megen genklang i det lyng-elskende og kulturlandskabs-elskende selskab.

6 Derimod var der stor interesse for at drøfte tilskudsregler. Og lignende. Se særlige artikler om dét. Her blot den generelle observation at den måde, de aktuelle EU-regler implementeres på i Danmark på mange måder virker hæmmende og forstyrrende for målrettet naturpleje. Fx bygger kontrolsystemer og tidsfrister på forudsætninger, der i højere grad imødekommer industrilandbrugets behov, end naturens og de naturvenlige producenters. En inspiration fra Sverige, lidt distant fra fronterne i den fastfrosne danske naturkamp, er ideen om Kulturreservater, som Marie Gravesen nævnte. Kulturreservater bevarer ikke bare både natur og kulturlevn, men også kundskaber! Ideen er at lodsejere aflønnes for specifikke plejeopgaver af værdifulde kulturlandskabselementer, ofte på egen ejendom, efter et simpelt timeregnskab. Herved opnås at plejen udføres i organisk sammenhæng med traditionerne på stedet, og afstemt efter de konkret aktuelle behov, istedetfor efter bureaukratiske skrivebordsplaner. Regler og aftaler til styring af de enkelte konkrete reservater er fæstnet i länsstyrelserne. I 1999 var der ca 30 i Sverige. Marie antydede at det samlede bureukrati løber op i i alt en håndbog + 2 stykker papir?) Se mere: Thorbjørn Steenholm opfordrede i dén forbindelse os danskere til at lave lobbyarbejde om den Naturfond, der er ved at blive oprettet. Mange interesser trækker i hver deres retning, og i den proces bør man også agitere for støtte til traditionelle driftsformer. Thorbjørn (der arbejder for Nationalpark Thy) har selv opfordret til at der bør gives støtte til at bevare handlingsbårne kundskaber i nationalparkerne: Stævning, hyrdning, sankning osv. En model kan måske være at: Naturfonden kan opkøbe værdifulde arealer, og derpå lave kontrakt med lokale (kulturreservat-) beboere om driften. Et aktuelt dansk initiativ, der kan ligne kulturreservater, og måske udvikles i samme retning, er de såkaldte Arkegårde se Læs mere om Øster Lem hede, og muligheder for dens pleje og formidling i Marie Gravesens s eksamensopgave fra 2011! Og læs også afsnittet om Øster Lem hede i referatet fra workshoppen her på netstedet. Hovedkonklusionen på vores besøg var at heden er enormt interessant og smukt, og med store potentialer, der bare venter på at blive realiseret gennem et kuturhistorisk relevant plejeregime.