Inaktivitetsundersøgelse

Transkript

1 Inaktivitetsundersøgelse Sammenfatning Gennemført for Det Nationale Råd for Folkesundhed og Indenrigs- og sundhedsministeriet Lektor, phd. Laila Ottesen og adjunkt, phd. Ole Skjerk

2 Inaktivitetsundersøgelse gennemført for Det Nationale Råd for Folkesundhed og Indenrigs- og sundhedsministeriet Sammenfatning Udarbejdet af Lektor, phd. Laila Ottesen og adjunkt, phd. Ole Skjerk Institut for Idræt, Københavns Universitet på baggrund af rapporterne Undersøgelse om fysisk inaktive danskere. Kvalitativ afdækning af barrierer og motivationsfaktorer og En undersøgelse af de inaktive danskere, som er udarbejdet af EPINION og Institut for Idræt i 2005 Februar 2006

3 Baggrund Formålet med sammenfatningen er at give et overblik over det væsentligste indhold i de to rapporter om inaktivitet, nemlig Undersøgelse om fysisk inaktive danskere. Kvalitativ afdækning af barrierer og motivationsfaktorer og En undersøgelse af de inaktive danskere. Begge rapporter er udarbejdet af EPINION og Institut for Idræt i 2005 for Det nationale Råd for Folkesundhed og for Indenrigsog Sundhedsministeriet. Sammenfatningen indeholder 1: En kort beskrivelse af formålet med de to rapporter og de anvendte metoder 2: En oversigt over den eksisterende viden om hvem der er fysisk inaktiv 3: Livsstil, barrierer, motiver i forhold til fysisk inaktivitet 4: Fremtidsperspektiver Sammenfatningen er bygget op omkring de 3 grupper af inaktive, som er identificeret i rapporten En undersøgelse af de inaktive danskere, nemlig De tidligere aktive, De motionsfremmede og De ophængte. Disse grupper er konstrueret på baggrund af de interviewede personers udsagn om deres livshistorie i forhold til fysisk aktivitet og på baggrund af deres holdning til barrierer for at være fysisk aktive og hvad der vil kunne motivere dem til at blive fysisk aktive. Det skal dog understreges, at meget taler for at manglende fysisk aktivitet ikke bør ses som en løsrevet problemstilling, men at der ofte er tale om at mennesker, der er fysisk inaktive også har andre problemer, som gør det vanskeligt for dem at deltage aktivt i samfundslivet i bred forstand. 1. Formål De to rapporter er udarbejdet for at belyse de inaktive danskeres barrierer og motivationsfaktorer i forhold til at blive mere fysisk aktive. Da tidligere undersøgelser har vist, at køn, alder, uddannelsesniveau og generelle livsstilsfaktorer spiller en rolle for en persons aktivitetsvaner, er der grund til at tro, at disse faktorer også spiller en rolle for, hvilke barrierer og motivationsfaktorer de inaktive oplever. Rapporternes analyser har derfor til formål at undersøge om nogle motivationsfaktorer og barrierer er særligt udbredte blandt inaktive med samme uddannelsesniveau, køn og andre sociostrukturelle karakteristika. Konkret har rapporterne villet besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilke barrierer oplever de fysisk inaktive for at være mere fysisk aktive? 2. Hvad kan motivere de fysisk inaktive til at blive mere fysisk aktive? 3. Hvad betyder køn, alder, uddannelse, motionsrelateret livshistorie og hvorvidt man har børn for opfattelsen af barrierer og motivationsfaktorer? 4. Kan der identificeres forskellige inaktivitetsgrupper, og hvilke karakteristika har disse? 1.1. Metode I den første rapport Undersøgelse om fysisk inaktive danskere. Kvalitativ afdækning af barrierer og motivationsfaktorer blev der på baggrund af 6 fokusgruppeinterviews identificeret 3 forskellige grupper af inaktive, som hver for sig forholdt sig forskelligt til de centrale barrierer og motivationsfaktorer, som påvirkede deres adfærd i forhold til fysisk aktivitet. Fokusgrupperne var udvalgt på baggrund af tidligere viden om hvilke grupper, som kunne forventes at have den største andel af fysisk inaktive. I hver fokusgruppe var der mellem 6 og 10 deltagere. 2

4 Nedenfor en skematisk oversigt over deltagerne i de forskellige fokusgrupper. Fokusgruppe Gruppe 1 Familiemødre Gruppe 2 Familiefædre Gruppe 3 Unge mænd og kvinder Gruppe 4 Personer over 55 år Gruppe 5 Nydanskere Gruppe 6 Overvægtige Sociodemografiske karakteristika Kvinder Har hjemmeboende børn Har afsluttet uddannelsen med Folkeskolen Bosiddende i eller udenfor byområder Ikke overvægtige Mænd Har hjemmeboende børn Har afsluttet uddannelsen med Folkeskolen Bosiddende i eller udenfor byområder Ikke overvægtige Kvinder og mænd I alderen 16 til 30 år Har ingen børn Ikke overvægtige Kvinder og mænd Ingen hjemmeboende børn Har afsluttet uddannelsen med Folkeskolen I og uden for byområder Kvinder og mænd Hjemmeboende børn I og uden for byområder Kan forstå og tale dansk Denne gruppe blev opdelt i to interviewgrupper, en med kvinder og en med mænd Mænd og kvinder Overvægtige Med og uden hjemmeboende børn På baggrund af resultaterne i den første rapport blev der til den kvantitative rapport En undersøgelse af de inaktive danskere konstrueret et spørgeskema for at analysere, hvordan sammenhængen er mellem de inaktives opfattelse af barrierer og motivationer i forhold til fysisk aktivitet, og de inaktives uddannelse, køn og andre sociodemografiske karakteristika. I spørgeskemaet blev de barrierer og motivationsfaktorer, som var blevet fremhævet i fokusgrupperne, operationaliseret til 32 udsagn om forhold, der opleves som barrierer for at være mere fysisk aktiv og 21 udsagn om forhold, der kan motivere til at blive mere fysisk aktiv. 3

5 Deltagerne i de to undersøgelser blev hentet fra analyseinstituttet EPINIONs database, og for den kvantitative rapports vedkommende suppleret med deltagere fundet via tilfældige telefonopkald. I alt blev der indhentet svar fra 522 personer via telefoninterviews til den kvantitative undersøgelse. Deltagerne i den kvalitative undersøgelse blev screenet ud fra om de var aktive mindre end 30 minutter om dagen og primært brugte fritiden på stillesiddende aktiviteter, mens deltagerne i den kvantitative undersøgelse blev screenet i forhold deres besvarelser på de to aktivitetspørgsmål, som indgår i Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne. 1 I forbindelse med denne undersøgelse er der således ikke tale om, at de inaktive sammenlignes med grupper med et andet aktivitetsniveau, men udelukkende om en afdækning af forskelligheder inden for grupper af inaktive Som nævnt ovenfor er denne undersøgelses formål at se på hvad der karakteriserer forskellige grupper af inaktive; men ikke at måle andelen af inaktive i befolkningen. Derfor kan tallene i denne undersøgelse ikke sammenlignes med tidligere undersøgelser med henblik på at vurdere en eventuel udvikling i andelen af inaktive Undersøgelsernes fokus på barrierer og motivation Centralt i undersøgelserne har været de inaktives beskrivelse af, hvorfor de ikke er fysisk aktive, og hvad der ville kunne motivere dem til at blive aktive. Derfor er beskrivelsen af barrierer og motiver en vigtig del af undersøgelsen, ligesom det har været en ambition at nuancere forståelsen af de barrierer og motiver, som blev fremhævet af de inaktive samt sammenhængen med det hverdagsliv, som strukturerer de inaktives tilværelse. Barrierer Det er væsentligt at skelne mellem barrierer, som befinder sig på forskellige niveauer: det personlige/familiære fællesskaberne det offentlige Desuden er det væsentligt at skelne mellem de forskellige arenaer, som de inaktive agerer inden for. Det er vigtigt at få et indblik i, hvordan deres hverdag er skruet sammen, og hvor de opholder sig i løbet af en dag. Afdækning af sociale relationer, netværk, aktivitetsfelter og fysisk aktivitet/inaktivitet i forhold til fritid ude (herunder foreninger, naturen, lokalområdet, kommercielle tilbud, osv.), fritid hjemme, i forbindelse med arbejde og transport vil være udgangspunktet for indkredsning af barrierer og manglende motivation i forhold til fysisk aktivitet. Hvis man skal have de inaktive til at bevæge sig mere, er det ikke nok blot at vide, hvad der kan motivere dem til at være mere aktive. Det er også væsentligt at få afdækket i hvilken udstrækning 1 Mette Kjøller og Niels Kr. Rasmussen (red.): Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesundhed, 2002, s For yderligere information om rekruttering og screening af deltagerne i undersøgelserne: Se Undersøgelse om fysisk inaktive danskere. Kvalitativ afdækning af barrierer og motivationsfaktorer, s 9-10, og En undersøgelse af de inaktive danskerek s 8-9. Begge rapporter er udarbejdet af EPINION og Institut for Idræt i 2005 for Det nationale Råd for Folkesundhed og for Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4

6 de inaktive mener, at de bevægelsesmuligheder, som de bliver tilbudt i deres lokalområde eller på deres arbejdsplads/uddannelsessted på nuværende tidspunkt, er nogle de reelt set ønsker og har mulighed for at benytte sig af. Det skal med andre ord undersøges, om problemet alene relaterer sig til det personlige niveau og de familiære relationer, til deres netværk, det lokale miljø og de lokale faciliteter eller til nogle samfundsrelaterede faktorer. Ved at spørge ind til de inaktives opfattelse af forskellige typer af barrierer bliver det muligt at afdække præcist hvilke former for barrierer, der eksisterer for de forskellige grupper af inaktive personer. Hermed bliver det også muligt fremover at målrette en indsats, så indsatsen bliver tilpasset de forskellige inaktivitetsprofiler. Motivationsfaktorer De motivationsfaktorer, der driver den enkelte til at dyrke motion, kan ligesom barriererne deles op i tre hovedgrupper: Motivationsfaktorer på det personlige plan Motivationsfaktorer på det organisatoriske plan Motivationsfaktorer på det relationelle plan. Med motivationsfaktorer på det personlige plan menes fordele eller gevinster, som den enkelte oplever eller forventer at opleve ved at dyrke motion og være fysisk aktiv. Det kan for eksempel være en pæn krop eller et godt helbred. Motivationsfaktorer på det relationelle og organisatoriske plan, skal forstås som forskellige karakteristika relateret til fysisk aktivitet, der enten kan motivere eller afskrække den enkelte fra at give sig i kast med den pågældende aktivitet. Det kan for eksempel være en motiverende faktor for den enkelte at dyrke fysisk aktivitet med en ven, mens det kan være demotiverende og afskrækkende, hvis en fysisk aktivitet fordrer, at den enkelte forpligter sig langt ud i fremtiden. 2. Eksisterende viden om inaktive 2 Viden om antallet af inaktive danskere er primært indsamlet via spørgeskemaundersøgelser, udarbejdet i forskellige sammenhænge. Endnu har man ikke undersøgelser, som bygger på direkte målinger af større gruppers fysiske aktivitet, og der er fortsat usikkerhed om, i hvilken grad spørgeskemabesvarelser afspejler respondenternes faktiske fysiske aktivitet. 3 De eksisterende danske spørgeskemaundersøgelser fra de senere år når frem til meget varierende resultater, hvor gruppen af fysisk inaktive eller for lidt fysisk aktive fastsættes til mellem 5 og 42 % af den voksne 2 Der er ikke tale om en fuldstændig oversigt over eksisterende materiale på området; kun et generelt overblik over feltet. 3 Problemstillingen omkring validering af spørgeskemaer om fysisk aktivitet er taget op fra flere vinkler i de senere år. Se f.eks Marit Eika Jørgensen og Mette Rosenlunds rapport National monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet Et metodestudie, udgivet af Statens Institut for Folkesundhed, 2005 og Bertrand Tehard mfl.:comparison of Two Physical Activity Questionnaires in Obese Subjects: The NUGENOB Study, fra Medicine & Science in Sports & Exercise, Medicine & Science in Sports & Exercise. 37(9): , September 2005; 5

7 danske befolkning. 4 Udover usikkerheden omkring valideringen af spørgeskemaundersøgelserne skyldes den store forskel i resultater dels forskellige målemetoder og spørgsmålsformuleringer og dels usikkerhed om, hvordan begrebet inaktivitet skal defineres. I nogle tilfælde tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen; i andre i spørgsmålene om fysisk aktivitet, som de bruges i Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne. Hertil kommer, at det ikke i alle undersøgelser er klart, i hvilket omfang fysisk aktivitet på arbejde indgår i resultaterne, ligesom der i en række tilfælde er usikkerhed omkring aldersafgrænsninger. Dette får betydning i forhold til skillelinjen mellem børn og voksne, hvor Sundhedsstyrelsen har forskellige anbefalinger for niveauet af fysisk aktivitet for disse to grupper. Endelig er der varierende bud på måling af intensiteten af den målte fysiske aktivitet. Med disse usikkerhedsfaktorer som baggrund er der dog generel enighed om, at andelen af inaktive er højere end gennemsnittet blandt overvægtige, fattige, indvandrere, arbejdsløse, folk med kort uddannelse og ældre. 5 De tidligere undersøgelser 6 viser, at faktorer der fremmer deltagelse i fysisk aktivitet er positiv opfattelse af eget helbred og af betydningen af fysisk aktivitet for helbredet aktivitetsniveauet i ens omgangskreds at man har været fysisk aktiv som barn at man oplever sig selv som sporty at man forbinder fysisk aktivitet med positive sociale oplevelser og at man mener at fysisk aktivitet kan forbedre helbred og give vægttab Centrale motiver for at være fysisk aktiv er: ønsket om at bevare eller forbedre sit helbred ønsket om at være i form og ønsket om at få overskud til resten af hverdagen 4 Se for eksempel: Mette Kjøller og Niels Kr. Rasmussen (red.): Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesundhed, Heri angives andelen af den voksne befolkning med stillesiddende fritidsaktivitet til 16,3 %, mens 36,9 % har stillesiddende arbejde. Andelen der både har stillesiddende fritidsaktiviteter og stillesiddende arbejde er 11,9 %. (s ) EPINIONs rapport Sundhedsstyrelsens kampagne vedr. fysisk aktivitet, udgivet af Sundhedsstyrelsen Her sammenfattes på s 26, at man med udgangspunkt i befolkningens fritidsaktiviteter kan opdele den i 3 segmenter, hvoraf det inaktive segment udgør 13,8 %. I PLS Rambøll Managements rapport Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet, lavet for Sundhedssstyrelsen i 2003, hedder det på s 4 i Resumé, at den danske befolkning kan inddeles i fire nogenlunde lige store grupper, hvor en fjerdedel er aktive mindre end 5 timer om ugen, godt en fjerdedel er aktive mellem 5 og 10 timer om ugen, knap en fjerdedel er aktive mellem 10 og 20 timer om ugen, og knap en fjerdel af danskerne er i gennemsnit aktive i 20 timer eller derover om ugen. Befolkningen dækker her de årige. Det fremgår ikke klart af rapportens formulering om tallene dækker over fysisk aktivitet både på arbejde og i fritiden eller kun i fritiden. På s 5 hedder det, at 58 % af borgerne har svaret, at de på en normal uge lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger [om at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen] hver dag. Se i øvrigt tabel 10 i samme rapports Bilagsrapport ( s 13) 5 Sundhedsstyrelsens kampagne vedrørende fysisk aktivitet, Epinion juli 2004, s 27; Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004, s 8 6 Det følgende er primært hentet fra PLS Rambøll Managements rapport Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet, (telefoninterview) lavet for Sundhedsstyrelsen i

8 Blandt de vigtigste barrierer for at være fysisk aktiv fremhæves følgende: dårligt helbred for høj alder bekymring for at komme til skade blufærdighed og mangel på adgang til faciliteter. At bruge barrierer og motiver som indgang til at forstå de inaktive, er således brugt i tidligere undersøgelser. Hensigten i denne undersøgelse er at kvalificere og nuancere forståelsen af motiver og barrierer ved at sætte dem i sammenhæng med de inaktives hverdagsliv og livsstil i det hele taget. 3. Livsstilens betydning for fysisk inaktivitet En af denne undersøgelses helt centrale udgangspunkter har været en antagelse om, at livsstilen spiller en afgørende rolle for at forstå inaktivitet. Livsstil forstås i denne sammenhæng som en rutinemæssig praksis, hvor rutinerne blandt andet er inkorporeret i tøjstil, spisevaner, handlemåder og foretrukne mødesteder og samlet i helhed i et meningsfuldt hverdagsliv. Til denne helhed kan man selvfølgelig også tilføje vaner i forbindelse med idræt, motion og fysisk aktivitet, der enten indgår eller ikke indgår i livsstilen. Da vaner er en proces, der dannes undervejs i vores opvækst, har vi undersøgt livsstilens rolle ved at spørge ind til personernes vaner og erfaringer med motion og idræt i et længere tidsperspektiv (livshistorie). Livsstilsperspektivet har desuden den fordel, at man ikke kun fokuserer på det individuelle niveau og det individuelle ansvar. Dette afspejler sig som tidligere nævnt i vores valg af barriere- og motivationsdimensioner, hvor såvel relationer til andre mennesker og til strukturer af forskellig art spiller afgørende ind. Der er i vores undersøgelser fundet empiriske belæg for følgende barrieredimensioner: o en kropslig barriere (om manglende færdigheder, blufærdighed og helbred) o en praktisk barriere (om begrænsninger som geografisk afstand, strukturer og økonomi) o en irrelevansbarriere (om manglende viden og interesse) o en prioriteringsbarriere (om mere tid til familie og andre interesser) Af motivationsdimensioner er der fundet empiriske belæg for følgende: o en social motivationsdimension (netværk i form af støtte og nogen at følges med) o en helbredsmæssig dimension (at modvirke vægtøgning og forringelse af helbred) o en blufærdighedsdimension (hvis manglende færdigheder og blufærdighed ikke var i fokus) o en organisatorisk motivationsdimension (fleksibilitet i tidspunkter, økonomi og struktur) Analyserne af fokusgrupperne viste ikke overraskende - at flere af de nævnte barrierer og motivationsfaktorer gik igen på tværs af de analytisk bestemte fokusgrupper. For at kunne differentiere mellem forskellige grupper af inaktive var det nødvendigt også at inddrage de inaktives livsstil og livshistorie i forhold til fysisk aktivitet. 7

9 3.1. Motionsrelateret livsstil og livshistorie Når vi ser nærmere på de inaktives vaner, erfaringer og selvopfattelse omkring fysisk aktivitet på tværs af fokusgrupperne og ser på hvilke vaner omkring idræt, motion og fysisk aktivitet, der har karakteriseret personernes liv og livshistorie, kan de inaktive opdeles i tre grupper eller tre typer af inaktivitetsprofiler: Den første gruppe - de tidligere aktive - består af personer, som er inaktive i dag og som har været det de seneste år, men som tidligere som børn og evt. som unge har dyrket idræt eller motion. Nogle har endog været meget fysisk aktive og dyrket sport på konkurrenceniveau Den anden gruppe de motionsfremmede - består af personer, som er inaktive i dag og som kun har været meget lidt fysisk aktive i deres liv eller stort set har haft en inaktiv livsstil det meste af deres liv Den tredje gruppe de ophængte - består af personer, som er inaktive i dag og som oplever det som meget svært af få fysisk aktivitet passet ind i en presset hverdag. Mange i denne gruppe er kvinder i alderen 30 til 44 år, der har børn. For gruppe 1 - de tidligere aktive Gælder det, at prioriteringsbarrieren spiller en meget afgørende rolle for denne gruppes inaktivitet, hvilket kan ses som et sammenstød mellem hverdagslivets struktur og strukturen i de aktivitetsmuligheder, de inaktive ser eller kender. De oplever at de fleste motionstilbud ligger i et tidsrum, hvor de ikke kan deltage, og at deltagelse kræver en planlægning af hverdagen, som de ikke kan honorere. Når de tænker aktivitet således, er der nok ikke tvivl om, at de tænker idræt som den er organiseret i foreningslivet. Denne gruppe prioriterer også idræt og fysisk aktivitet væk pga. arbejde, studier eller/og familie. Også den kropslige barriere må tillægges betydning, idet mange af dem er stoppet af helbredsmæssige årsager. For denne gruppe er det ikke så meget manglende færdigheder eller blufærdighed, der udgør en barriere, men mere helbredsmæssige skavanker. Da 41 % i denne gruppe tidligere har dyrket mere end fire timers motion eller sport, kan det tyde på, at de er stoppet på grund af skader af forskellig art. Alle de nævnte barrierer betyder mindre for denne gruppe end for de øvrige, og de må derfor betragtes som værende lettere at motivere end de øvrige to grupper. Af motivationsdimensioner er det især den helbredsmæssige dimension, der er afgørende. Denne gruppe vil primært kunne motiveres til at komme i gang igen, hvis de oplever, at den manglende fysiske aktivitet begynder at blive farlig for deres helbred. De angiver, at de selv gør noget for at forbedre deres helbred, men vi ved ikke, hvad de gør. Denne gruppe vil ligeledes kunne motiveres af den følelse af velbehag og velvære, de ved er forbundet med motion samt af følelsen af at stresse af og lade op. Også de organisatoriske og sociale dimensioner er af betydning for, at denne gruppe kan motiveres. Flere af de inaktive, særligt blandt mændene, ønsker idrætstilbuddene mere fleksibelt organiseret, ligesom de ønsker det sjove og legende element fastholdt i aktiviteterne frem for det mere konkurrenceprægede. Mange efterspørger også nogen at følges med og være aktiv sammen med, ikke mindst for den forpligtelse, der ligger i dette. 8

10 Gruppe 2 - de motionsfremmede Prioriteringsbarrieren er helt afgørende for denne gruppe, der vælger at prioritere fysisk aktivitet fra på bekostning af andre interesser i deres fritid og hverdag. De oplever ikke dette som at give afkald på noget, da gruppen sammenlignet med de to andre grupper har en større andel, der aldrig tidligere har været fysisk aktive. Og de, der har været fysisk aktive i denne gruppe, angiver i højere grad, at de stoppede på grund af manglende lyst end i de øvrige grupper. For denne gruppe spiller irrelevansbarrieren også en væsentlig en rolle, idet denne gruppe har svært ved at se relevansen af at holde sig fysisk aktiv. Eller man kan sige, at de forholder sig kritisk til ideen om, at man skal være fysisk aktiv. Om det er fordi de ikke kender den tilgængelige viden på området eller ikke er overbeviste om betydning af fysisk aktivitet, kan vi ikke sige noget om. Den kropslige barriere har også stor betydning for denne gruppe, da de kun har negative erfaringer og associationer til idræt og motion, oftest fra deres skoletid. Her de har oplevet sig selv som personer, der manglede de fornødne færdigheder. De har derfor hverken lyst til eller interesse i at dyrke motion, som de opfatter som en sur pligt. Den helbredsmæssige dimension vil kunne motivere denne gruppe til at ændre deres livsstil. Gruppen er meget bevidst om, at de ikke gør noget for at forbedre deres helbred, idet hele 35 % siger, at de ikke gør noget for deres helbred. Men hvis de bliver overbevist om de helbredsmæssige konsekvenser af ikke at være fysisk aktiv, så vil de angiveligt ændre deres vaner. Denne gruppe kunne ligeledes motiveres, hvis de kunne dyrke idræt og motion, hvor der blev taget hensyn til blufærdighedsdimensionen, forstået på den måde, at de vil undgå både at føle sig færdighedsmæssige dårligere og undgå at få deres blufærdighed krænket og føle sig flove. Det tyder på, at det er særligt vigtigt at lave lukkede hold af folk på samme færdighedsniveau og at give mulighed for individuelle omklædningsrum hvis denne gruppe skal motiveres. Desuden må tilbuddene om fysisk aktivitet ikke stille krav om særlige tekniske eller kropslige kompetencer. Gruppe 3 - de ophængte Denne gruppe angiver såvel den prioriteringsmæssige som den praktiske barriere som det der afholder dem fra at være fysisk aktive. De forklarer deres inaktivitet med livsstilsændringer og tidsmangel i forbindelse med børn, familie og arbejde. Af praktiske hindringer er blandt andet aktiviteternes geografiske (for langt væk) og tidsmæssige placering (for svært at passe ind) samt oplevelsen af at mangle tid i hverdagen (hele 62 %). Den store betydning, disse to barrierer har for denne gruppe, hænger helt klart sammen med, at andelen af kvinder med børn er særlig stor i denne gruppe, og generelt har en større andel af denne gruppe børn. Ligeledes er de inaktive i gruppe 3 lidt yngre (30-44 år) end i de øvrige to grupper. Prioriteringsbarrieren betyder noget for både familiefædre og mødre. De vil egentlig gerne yde lidt omsorg for sig selv, forstået som passe deres helbred, men de opfatter det på meget forskellig vis. Kvinderne vil helst undgå, at tiden tages fra børnene og har dårlig samvittighed, hvis de gør det; men hvis de gør det, så nyder de til gengæld at have lidt tid til sig selv. Mændene vil helst være aktive, gerne i form af legende motion/idræt sammen med vennerne, men de har ofte dårlig samvittighed over for deres koner, fordi det så er hende, der skal klare hus og hjem alene. For denne gruppe spiller den kropslige barriere både det at udstille sine manglende færdigheder og det at skulle klæde om med andre - en stor rolle. Motivationsdimensioner, der relaterer sig til betydningen af den organisatoriske dimension og de organisatoriske forhold, ser ud til at have størst betydning for denne gruppe. De ville derfor især kunne motiveres, hvis aktiviteten var hverdagsmotion, der kan indpasses i hverdagen, eller hvis der 9

11 var tale om, at aktiviteterne kan organiseres mere fleksibelt, og at der var mulighed for, at familierne (især kvinder og børn) kan dyrke idræt sammen eller samtidig. De inaktive i gruppe 3 adskiller sig fra de øvrige to grupper ved at alle de forskellige motivationsdimensioner spiller en større rolle end for de to øvrige grupper På tværs af de tre grupper Barrierer Prioriteringsbarrieren er den der har størst betydning for alle tre grupper, men det er vigtigt at notere, at der i denne sammenhæng også er tale om, at folk føler, at de ikke har energi til at dyrke idræt og motion, samt at de har et behov for at slappe af, som får dem til at være inaktive. Irrelevansbarrieren spiller den næst største rolle for alle grupperne i den forstand, at der blandt mange af de inaktive hersker en opfattelse af, det er vægten, der er bestemmende for ens sundhedstilstand. Hvis vægten er i orden, så behøver man ikke være bekymret for sit helbred og sin livsstil. Den praktiske barriere handler om en oplevelse af, at de tilbud, der findes, ikke er tilgængelige nok hverken tidsmæssigt eller geografisk, eller at det er tilbud, der ikke føles rigtige og relevante. Den kropslige barriere tæller mindst, men den fylder uden tvivl meget, fordi den drejer sig om at føle sig forkert og utilpas. Man bliver udstillet som én, der er i dårlig form og er samtidig bange for at gå i gang uden en ordentlig vejledning. Denne barriere må man formode ligger som en dimension, der er med til at gøre, at de tre øvrige barrierer får betydning for de inaktives valg. For alle tre grupper gælder, at alle barriererne spiller en større rolle, jo længere tid siden, det er, at man har dyrket motion eller på anden vis været fysisk aktiv. Det er derfor yderst vigtigt at være opmærksom på, at der skal sættes ind så tidligt som muligt, når folk stopper med at dyrke idræt og motion eller på anden vis være fysisk aktive. Motivationsfaktorer Det er især den helbredsmæssige dimension, der vil kunne motivere de inaktive, men de skal overbevises om, at det er vigtigt, eller de skal selv føle på deres egen krop, at det betyder noget for helbredet at være fysisk aktiv. Den sociale dimension er også af afgørende betydning. De inaktive mangler i høj grad opbakning fra ægtefæller og venner, ligesom de i det hele taget mangler venner eller andre at motionere sammen med og nogen, der kan vejlede dem om, hvor og hvordan man gør. Den organisatoriske dimension vil kunne imødekommes, hvis udgiften til medlemskontingenter både i idrætsforeninger og motionscentre var lavere, og hvis man ikke skulle binde sig for så lange perioder. Desuden mangler der fleksibilitet i foreningstilbuddene, både i forhold til de tidspunkter, man kan dyrke idræt på, og i forhold til kravet om at møde regelmæssigt op på faste tidspunkter. Blufærdighedsdimensionen er den, der betyder mindst i forhold til motivation. Alligevel spiller den en rolle, både i forhold til modviljen mod at skulle udstille sin ikke perfekte, afklædte krop for andre, og fordi megen idræt drejer sig om at konkurrere og være bedst. 10

12 4. Fremtidsperspektiver Her kan peges på to områder: Dels i forhold til behovet for viden om de fysisk inaktive danskere og dels i forhold til konkrete initiativer, som skal øge de inaktives fysiske aktivitetsniveau Viden om inaktivitet Der mangler konsensus på området omkring definitioner af begrebet fysisk aktivitet. Desuden er der behov for at udvikle mere præcise måleinstrumenter, som kan bruges i større undersøgelser Behovet for mere viden gælder såvel på det kvalitative som på det kvantitative område. På det kvalitative område er det af betydning at få større viden om, hvordan forskellige grupper af inaktive oplever barrierer og motivationer i forhold til fysisk aktivitet. Et eksempel er behovet for viden om, hvordan fysisk aktivitet, sundhed og helbred forstås og fortolkes af forskellige befolkningsgrupper. Et andet eksempel er, at manglende tid angives som en væsentlig forklaring til at mange enten er stoppet med at være fysisk aktive eller ikke er fysisk aktive i det hele taget. Her er det vigtigt at få en mere nuanceret forståelse af disse udsagn for at finde ud af, om de betyder, at svarpersonerne har deres tid optaget af andre gøremål, eller om det f. eks betyder, at de føler sig meget fremmede i forhold til de muligheder for idræts- og motionsaktiviteter, som de kender til. Også på det kvantitative område er behovet for øget og mere præcis viden stort. Som nævnt tidligere drejer det sig dels om at skabe en konsensus omkring centrale definitioner på området og dels om at udvikle måleinstrumenter, som er validerede og som er velegnede til at foretage større befolkningsundersøgelser. Her er en anbefaling, at man iværksætter forsøg med større undersøgelser på kommunalt plan for at indsamle erfaring og viden, som senere kan omsættes på nationalt plan. Endelig er det vigtigt at der udvikles en systematisk opsamling af viden om de projekter og forskellige typer af tilbud om fysisk aktivitet for inaktive målgrupper, som findes rundt om i landet, og om tilbuddenes organisering og gennemslagskraft i forhold til forskellige inaktive grupper Konkrete initiativer Et centralt tema i forhold til konkrete initiativer er, hvem der skal tage ansvaret for, at der sker noget på området. I dansk sammenhæng har der været tradition for at børns fysiske aktivitet har været knyttet til skole og til idrætsforening, og dette billede er fortsat kendetegnende for langt størstedelen af børn i den skolepligtige alder. Den fysiske aktivitet for personer, som er udover skolealderen har traditionelt udspillet sig i idrætsforeningerne; men gennem de seneste år har der været en stor vækst i andelen af selvorganiseret fysisk aktivitet. Hertil kommer at det offentlige har meldt sig på banen med initiativer de seneste år, ikke mindst af typen Motion på Recept. Denne udvikling i mulighederne for at være fysisk aktiv har været medvirkende til, at man kan registrere en stigning i antallet af fysisk aktive danskere; men som både disse rapporter og tidligere undersøgelser viser, er der fortsat en gruppe danskere, som er så fysisk inaktive, at det har helbredsmæssige konsekvenser. Og denne gruppe borgere er ikke blevet fysisk aktive gennem det aktuelle udbud af muligheder for fysisk aktivitet. Derfor må man konkludere, at der fortsat må udvikles nye tilbud, og at det sandsynligvis må ske i et samarbejde mellem de forskellige samfundsmæssige sektorer det personlige, fællesskaberne og det offentlige. 11

13 I det følgende er fremhævet nogle af de områder, som er centrale at tage fat på, set i lyset af den information, som de to rapporter har bidraget med: Målrettede initiativer Med udgangspunkt i de inaktivitetsprofiler, som er opstillet i de to rapporter, vil det være muligt at målrette kampagner og initiativer mere præcist til forskellige grupper af inaktive. For gruppen De motionsfremmede er der i første omgang behov for information om den betydning, deltagelse i fysisk aktivitet har for helbredet, og dernæst information om mulighederne for at deltage i former for fysisk aktivitet, som ikke overskrider blufærdighedsgrænser eller udstiller manglende fysiske kompetencer. I forlængelse heraf er det vigtigt, at der faktisk etableres tilbud inden for disse rammer. For gruppen De ophængte er let og billig adgang til faciliteter af stor betydning for at fremme deres fysiske aktivitet, ligesom tilbud om aktiviteter, som kan indpasses i travl hverdag, er vigtige. Også for denne gruppe er blufærdigheden en vigtig dimension. For denne gruppe vil tilbud, som knytter sig til offentlige børneinstitutioner og skoler være en mulighed, idet der her ofte er tale om børnefamilier. Fra statslig side kunne man opfordre til kommunerne sørgede for at udvikle bevægelsespolitikker på de kommunale institutioner, som specielt rettede sig mod De ophængte. Et eksempel er, at man kan knytte fysisk aktivitet til mødregrupper, som etableres af nybagte mødre i samarbejde med sundhedsplejersker. For gruppen De tidligere aktive må man nok regne med, at en del tidligere har været knyttet til foreningsidræt, og her vil et samarbejde mellem det offentlige og foreningsidrætten om dels at udvikle tilbud til tidligere medlemmer og dels at muliggøre en hurtigere indsats i forhold til frafald være af betydning. Hurtig indsats De to rapporter viser, at jo længere en person har været fysisk inaktiv, jo sværere er det at komme i gang. Derfor vil det være af betydning, at man søger at udvikle systemer, som kan give hurtige tilbud til folk, som er blevet inaktive. For at muliggøre dette må der udvikles centrale instans, eventuelt på kommunalt plan, som kan skaffe sig overblik over problemets omfang helt ned på personniveau, så man kan tage fat i folk meget hurtigt. Her kunne man forestille sig en motions -formidling som en parallel til arbejdsformidlingen, hvor man vil kunne finde inspiration i de svenske fysioteker, som har været etableret i Malmø siden Tilpassede aktivitetsformer Rapporterne viser, at skadeproblematikken har stor betydning, således at en stor gruppe, som tidligere har været fysisk aktive på et relativt højt niveau, efter en skade helt stopper. Her vil tilbud, som tager udgangspunkt både i disse inaktives tidligere erfaring med idræt i foreningsregi samt det eventuelle handicap, som eftervirkningerne af en skade udgør, være af betydning. Man kan forestille sig udvikling af egentlige idrætstilbud, hvor kendte idrætsgrene tilbydes i en tilpasset form, for eksempel i et samarbejde mellem idrætsforeninger og det offentlige. 7 Fysioteket er beskrevet på 12

14 Lave adgangstærskler For De motionsfremmede vil det være af betydning, at der udvikles tilbud, som man kan begynde på her og nu uden at føle, at man ikke kan leve op til adgangskravene. Her er aktiviteter af typen stavgang et godt eksempel, som hverken kræver stor teknisk kunnen eller meget dyrt og specialiseret udstyr. Stavgang har desuden den fordel, at det kan dyrkes i ens almindelige påklædning. Ens blufærdighed vil derfor ikke blive udsat for pres i samme omfang, som aktiviteter, der kræver omklædning og bad. Når deltagelse i denne type aktiviteter er etableret, vil man på længere sigt kunne tilbyde mere krævende aktivitetsformer, både fra det offentliges side og fra foreningernes side. Netværksdannelse Fysisk inaktivitet hænger ofte sammen med social udgrænsning. Derfor vil det styrke aktivitetsdelen, hvis den kan kobles sammen med netværksskabelse, så de inaktive ikke kun bliver fysisk aktive, men også kommer til at indgå i forpligtende fællesskaber i forbindelse med den fysiske aktivitet. Som nævnt tidligere i sammenfatningen er det af betydning for omfanget af deltagelse i fysisk aktivitet og fastholdelse i aktiviteten, at ens sociale omgangskreds er involveret. Derfor kan fokusering på meget lokaliserede initiativer kombinere netværksdannelse og deltagelse i fysisk aktivitet. Her vil man både kunne inddrage ens bekendtsskabskreds og udvide denne. Viden om betydningen af fysisk aktivitet For mange af de inaktive var irrelevansbarrieren af betydning for, at de ikke var aktive. Heri ligger en udfordring til at udvikle måder at præsentere viden om betydningen af fysisk aktivitet for helbredet på på måder, der vækker genklang hos de forskellige grupper af inaktive. Ikke mindst er det vigtigt at koble information og handlemuligheder sammen, så den tilbudte viden ikke fremstår som løsrevet og teoretisk, men knytter sig direkte til handlemuligheder, som opleves relevante og mulige i forhold til inaktives livsstil. Integreret indsats Fra det offentliges side vil det være af betydning, at fysisk aktivitet tænkes mere konkret ind i institutioner og politikker, så man sikrer muligheder for, at tilbuddet om fysisk aktivitet er til stede. Dels gennem at udvikle motionspolitikker og dels ved at sikre, at dimensionen fysisk aktivitet tænkes ind i lovgivningen som en slags mainstreaming-element. Skattepolitisk kan man opfordre til, at der kan gives fradrag for udgifter eller skattefrit tilskud til deltagelse i fysisk aktivitet på arbejdspladsen. Her kan man lade dette gælde kun for de lavere indtægter, f.eks. under kr. om året, hvor man ved at inaktiviteten er størst. 13