side 2 side 7 Skilt - og hvad så? Danmarks Radio har i løbet af 2007 gange have sine fordele. KAB har

Transkript

1 Beboeren November 2007 Så er de første beboere fl yttet ind i SAB's nye afdeling i Ørestad City, Brohuset. Contance Bast og Gert Preisler er blandt pionererne i det nye boligområde i Teglværkshavnen. side 2 side 7 Foto: Thomas Brolyng Steen Kunsten stiger i Avedøre Stationsby Læs mere på side 5-6 Storkøb Boliggarantibevis Skilt - og hvad så? DR Jobbus i Tingbjerg Småt er godt, men stort kan nogle I KAB har muligheden for at få et En skilsmisse kan være hård at Danmarks Radio har i løbet af 2007 gange have sine fordele. KAB har boliggarantibevis kørt som forsøgs- komme igennem og ofte får man sat fokus på arbejdsliv i Danmark og indgået fælles indkøbsaftaler, der kan ordning i flere år. Nu er der endelig også brug for en ny bolig. Men hvilke iværksatte i den forbindelse et usæd- spare de enkelte afdelinger for rigtigt kommet en lovgivning, der gør ord- muligheder har man på det almene vanligt initiativ: I sensommeren kørte mange penge. Penge, der i sidste ende ningen permanent for de boligorgani- boligmarked? en jobbus rundt til boligområder med kommer beboerne til gode. sationer, der ønsker det. høj arbejdsløshed. Vi besøgte jobbussen, da den besøgte Tingbjerg. side 2 side 3 side 4 side 8

2 brevkasser, tak Posten skal ud, men snart skal den ikke længere fragtes op ad trapperne Fra den 31. december 2009 er det sidste gang, beboere i ældre etageejendomme har hørt den velkendte lyd af konvolutter, der rammer gulvet i entreen. Denne dag træder en ny lov i kraft, som kræver, at der er brevkasseanlæg i trappeopgangene i alle etageejendomme. I de KAB-administrerede boligafdelinger drejer det sig om i alt brevkasser, der skal opsættes inden Et så stort antal giver gode muligheder for at gøre en god handel, og det er da også det, KAB har gjort ved at indgå en rammeaftale om levering af de brevkasser. Der bliver mulighed for at vælge mellem to typer brevkasser til priser, der ligger ca. 25 % under normalpriserne. Dispensation for gangbesværede Handicappede og bevægelseshæmmede, der ikke selv kan tømme deres brevkasse, har mulighed for at søge dispensation og få posten bragt til døren. Også pensionister over 65 år har mulighed for at søge dispensation hos den lokale postmester. Det er ejeren af ejendommen altså boligorganisationen der har ansvaret for, at de lovpligtige brevkasseanlæg er sat op, inden den nye postlov træder i kraft - kbp Småt er godt, men stort kan være bedre En af gevinsterne ved at være et stort forretningsførerselskab med lejemål er fælles indkøbsaftaler. Stordrift giver nemlig store besparelser, når der indgås samhandelsaftaler med leverandører. Det er op til de enkelte boligafdelinger, om de vil gøre brug af de fælles samhandelsaftaler, eller om de selv vil vælge leverandør. Et godt eksempel er de brevkasser, der nu skal indkøbes i mange ældre etageejendomme, når den nye postlov træder i kraft 1. januar 2010 (se ovenstående omtale). Medarbejderne på ejendomskontorerne kan gøre brug af et elektronisk indkøbskatalog via KAB s extranet Fællesskabet, hvor der er direkte links til de enkelte leverandører. Det betyder, at det ikke kun er et spørgsmål om at opnå rabatter, men der er også bedre service, kvalitet og ikke mindst en enklere administration. I forventes der besparelser på 22,5 millioner kroner på de fælles indkøbsaftaler - kbp En rammeaftale sikrer boligorganisationerne mulighed for at købe to typer af brevkasser meget billigt. Brevkasserne er med Rukolås og fås i forskellige farver. Der er valgt en stor og en lille model for at sikre, at der også i de mindre opgange kan passes et brevkasseanlæg med enheder ind. Et lille hjertesuk ved opslag I de boligafdelinger (i AKB-boligorganisationerne), hvor der hænges opslag i opgangene, når der er en ledig bolig i afdelingen, er det vigtigt, at man ser på den bolig, man har fået tilbudt, inden der sendes et ja tak til udlejningsafdelingen. Alt for mange ser først boligen, når de har fået at vide, at de kan få den. Desværre viser det sig så, at lejligheden ikke lever op til forventningerne, og der takkes herefter nej. Det betyder, at den lejer, der fraflytter, kan komme til at betale for en ekstra måneds husleje, da tilbuddet så skal sendes ud igen til nye interesserede. Det lokale ejendomskontor kan hjælpe med oplysninger om, hvordan lejligheden kan beses, inden man søger på den. Det er også vigtigt, at man er opnoteret i forvejen på den interne venteliste, hvis man ønsker en anden bolig i den afdeling, man bor i. Det er ikke nok først at lade sig opnotere, når man søger på lejligheden - kbp Kære beboer Du sidder nu med årets fjerde og sidste udgave af Bebeoren i hånden. I dette nummer sætter vi bl.a. fokus på muligheden for at få og beholde en almen bolig under de forskellige forandringer, vi støder på i livet. Ny kæreste, skilsmisse, midlertidigt job i udlandet eller andet. Hvilke muligheder har du for at beholde eller generhverve en almen bolig? Vi ser på bl.a. Boliggarantibeviset og fleksibel anvisning. Fra redaktionen vil vi gerne sige tak for det første år med Beboeren og godt nytår. med venlig hilsen Johnny Hundt kommunikationschef Indfl ytning i Brohuset Foto: Annette Sadolin. Så har Samvirkende Boligselskaber (SAB) haft indflytning i det seneste skud på stammen: Den 1. oktober 2007 flyttede bl.a. Sohela Tabour som en af de første beboere ind i Brohuset i Ørestad City. Sohela synes, at der er mange fordele ved at bo i Ørestad ikke mindst nærheden til såvel naturen som byen. Den attraktive afdeling er tegnet af arkitekterne 3xN A/S, og SAB har 62 boliger i afdelingen. De øvrige 61 boliger administreres af 3B. Du kan se mere om Brohuset på -ms 2 Beboeren november 2007

3 Boliggarantibeviset = sikkerhed Et boliggarantibevis, der gælder i tre år, er nu en mulighed i mange boligafdelinger Af Johnny Hundt, kommunikationschef Boliggarantibevis Har du en bolig for meget? Så slip den og få et Boliggarantibevis Boliggarantibeviset er meget populært. Siden 2001 har boligorganisationerne i KAB-fællesskabet udstedt over 500 af dem til beboere, der stod og skulle flytte. Hver beboer har for 900 kroner købt et bevis for at sikre sig, at de hurtigt vil kunne flytte tilbage til en almen bolig. Ingen kender jo fremtiden. Boliggarantibeviset er nu kommet med ind i loven om almene boliger. Så du kan som beboer være sikker på, at der er tale om en reel ordning. Hele ideen er at skabe større mobilitet på boligmarkedet. For dig som beboer er det en mulighed, hvis du skal flytte eller tænker på at flytte fra din nuværende bolig. Et boliggarantibevis er en juridisk aftale, som du som nuværende beboer kan indgå med din udlejer (via KAB). Det koster 900 kroner. Får du ikke brug for beviset indenfor tre år, får du en mulighed for at omdanne dit bevis til en opskrivning på den almindelige venteliste og du får de tre år med. Den tid tæller med. Får du brug for at bruge dit boliggarantibevis, skal du tilbydes den første ledige bolig i organisationen, som matcher den bolig, du flyttede fra. Du springer frem i boligkøen, og du får op til to tilbud om en bolig. Hvem? Oprindeligt var boliggarantibeviset kun en mulighed for to grupper af beboere: Kærestepar (i alle aldre), der vil flytte sammen Pensionister/efterlønnere, der gerne vil flytte fast ind i deres sommerhus Som noget nyt i 2007 kan en boligorganisation godt beslutte, at alle beboere ved fraflytning kan købe et boliggarantibevis. En optælling ved redaktionens afslutning viser, at det har 18 boligorganisationer med tilsammen ca boliger allerede besluttet at gøre. Beviset dækker en ny bolig i samme boligorganisation. Du kan altså ikke flytte tilbage til en almen bolig på tværs af boligorganisationerne. Mere information På KAB s hjemmeside kan du se, om du bor i en boligorganisation, der tilbyder boliggarantibeviset, og hvem der kan benytte sig af det. i menuen For beboere LEDER: Den rigtige idé Boliggarantibeviset er et af de bedste produkter, vi har. Det er en succes for mange mennesker, og ideen er nu kommet ind i lovgivningen, så alle almene beboere kan få glæde af modellen. Det er på alle måder en win-win-situation. Hvorfor er vi nu så tilfredse? Jo, det er vi, fordi i KAB-fællesskabet har vi siden 2001 udstedt 592 boliggarantibeviser og kun indløst 75 af disse beviser. Det betyder: at 75 mennesker fik brug for at kunne flytte tilbage, og det er lykkedes at tilbyde dem en anden bolig. Mere end 500 boliger er kommet i spil til ventelisterne tidligere, end de ellers ville have været - og 500 nyindflyttede husstande bor nu godt vi er sluppet for boliger, som ikke blev udnyttet godt nok, og for forsøg på ulovlig fremleje Da vi i KAB fik idéen om Boliggarantibeviset i 2001, var det ud fra en fornemmelse af, at nogen valgte at betale husleje for deres almene bolig, selv om de sådan set var flyttet sammen med en kæreste i hans eller hendes bolig et andet sted. De ville ikke risikere at miste den bolig. Vi satsede dengang på at køre et forsøg i samarbejde med Samvirkende Boligselskaber (SAB) og Lyngby Boligselskab. Begge bestyrelser ville gerne tilbyde Boliggarantibeviset til udvalgte beboere. Det blev et tilbud til dem i et nyt, fast parforhold og til pensionister/efterlønnere, som gerne ville flytte fast ind i deres sommerhus. Idéen viste sig at være rigtig. Både hos beboere og i medierne. I dagbladet Politiken fik Boliggarantibeviset bl.a. den skønne betegnelse kærlighedsboliger, fordi beboeren flyttede af kærlighed hen til et andet menneske. Gennem en kampagne med plakater i opgange, på vaskerier, en pjece til beboerne, en hjemmeside og artikler i beboerblade fik vi budskabet ud til knap husstande. I forhold til Socialministeriet gennemførte vi først en midtvejsevaluering og senere en afsluttende rapportering om det samlede forsøg. Heldigvis var resultaterne så gode, at vi kunne skabe opbakning til at indføre Boliggarantibeviset via lovgivningen. Alle almene boligorganisationer i Danmark kan nu gøre det samme, som vi gjorde i forsøget, og nu kan beviset indføres som et tilbud til alle fraflyttere eller udvalgte grupper af beboere. Det er en succeshistorie og den fortsætter. Her efter sommeren 2007 har foreløbig 23 boligorganisationer i vores KAB-fællesskab besluttet, at Boliggarantibeviset skal tilbydes til alle deres fraflyttere. (Du kan læse mere i artiklen øverst på denne side). Det koster 900 kroner at købe et boliggarantibevis med dækning i tre år. Skulle du nu ikke få brug for at indløse dit bevis indenfor de tre år, er pengene alligevel ikke spildt. Du kan til sidst sige ja tak til et tilbud om at blive flyttet ind på den almindelige venteliste for boligsøgende, og du vil få tre års anciennitet med dig. Vi er glade, tilfredse og stolte over opfindelsen af Boliggarantibeviset. Det er et nyt og spændende projekt. Ordningen har virkelig betydet noget for den enkelte køber af beviset (som et sikkerhedsnet/ en forsikring). Vi har også været med til at hjælpe de boligsøgende, som fik tilbud om de 500 boliger, som reelt blev ledige på et tidligt tidspunkt. I KAB har vi lyst til at arbejde kreativt, når det er til gavn for både nuværende og kommende beboere. Boliggarantibeviset er som nævnt et forbillede. Hjælp os endelig med at være et udviklende selskab. Kom med ideerne fra boligafdelingerne. Vi tror på, at vi via synergi kan finde flere muligheder for at realisere vores vision om Bedre boliger for alle. Finn Christensen formand for KAB Kjeld Poulsen næstformand for KAB Jesper Nygård administrerende direktør for KAB Beboeren november

4 Skilt og hvad så? En skilsmisse kan ofte være hård at komme igennem, og oveni et følelsesmæssigt kaos vil mindst en af parterne som regel også skulle fi nde sig en ny bolig. Men din bopælskommune kan være afgørende for, hvilke boligtilbud du kan få Af Marianne Svolgaard, kommunikationsmedarbejder Selvom skilsmisseraten er faldende i Danmark, er vi stadig et af de lande i verden med flest skilsmisser pr. indgåede ægteskaber. I 2006 var der skilsmisser mod indgåede ægteskaber. Hertil kommer brudte parforhold, der ikke fremgår af statistikken. Så det er ganske mange mennesker, der hvert år står og har brug for en ny bolig til sig selv og evt. børn. Dem har flere af de KAB-administrerede boligorganisationer valgt at hjælpe. Særlige fortrin I de fleste af boligorganisationerne har man vedtaget at give beboere særlig fortrinsret til en ny bolig ved skilsmisse eller brudt parforhold, hvis der er hjemmeboende børn under 18 år. Det kræver dog, at man har boet sammen i mindst to år i boligorganisationen. Rent praktisk bliver du opnoteret på oprykningsventelisten i din boligorganisation. Det koster et gebyr på 130 kr., og opskrivningen er gældende i et år. Fleksibel udlejning En del af de KAB-administrerede boligorganisationer er desuden omfattet af de fleksible udlejningsregler. Dette betyder bl.a., at personer bosiddende i kommuner, hvor der er fleksible udlejningsregler, kan gives fortrinsret til en bolig i forbindelse med separation, skilsmisse eller brudt parforhold indtil et år efter skilsmissen. Det er også muligt at blive opnoteret på venteliste med fortrin (fleksibel udlejning), selvom du ikke i forvejen er bosiddende i en KAB-administreret organisation. En opnotering på den fleksible venteliste koster 155 kr. Du kan læse mere om fleksibel anvisning og særlige fortrin i folderne Nye muligheder når du skal søge bolig og Dine muligheder for særlige fortrin. Folderne kan du få ved at henvende dig til KAB eller hente dem fra KAB s hjemmeside under fanebladet Beboere publikationer beboere. Men er hverken fleksibel opnotering eller særlige fortrin en mulighed, må man ty til sin kommunes boliganvisning, og det er meget forskelligt, hvad kommunerne kan tilbyde. Vi sammenligner her mulighederne i tre kommuner: København, Herlev og Rudersdal. Dine muligheder for særlige fortrin efter skilsmisse m.v. Nye muligheder når du skal søge bolig Kender du fl eksible udlejningsregler? KAB har udarbejdet to foldere, der kan være nyttige for dig, der har brug for en bolig i forbindelse med en skilsmisse. Københavns Kommune Der er godt almene boliger i København, hvilket er omkring 18 % af den samlede boligmasse. Kommunen anviser til ca. 33 % af de almene boliger, og der er konstant , der venter på at få anvist en bolig. Som udgangspunkt skal man have et akut boligsocialt behov. Dvs. at man udover boligproblemet skal have sociale problemer af en karakter, som en bolig kan bidrage til at løse. Kommunen kan ikke hjælpe dig med at finde en bolig, hvis du set ud fra en helhedsvurdering (herunder økonomiske forhold) selv er i stand til at løse problemet på en rimelig måde. Et almindeligt brudt parforhold vil ikke kunne udløse en bolig gennem den kommunale anvisning. Til gengæld har du som beboer mulighed for særlig fortrinsret i alle boligorganisationerne, som det er beskrevet ovenfor. Herlev Kommune I Herlev udgør de almene boliger ca. 55 % af den samlede boligmasse. Der er i alt almene familieboliger. Kommunen har forskellige anvisningsaftaler med boligorganisationerne i nogle afdelinger anviser kommunen slet ikke beboere, i andre 25, 50 eller helt op til 100 %. I første omgang anvises borgere med et uforudsigeligt boligproblem. Det kan være akut sygdom, pludselig fald i indtægt eller lignende. Først herefter kan man se på borgere med et generelt boligbehov det kan f.eks. være ved skilsmisse. Der står konstant omkring 500 borgere opskrevet i den kommunale boliganvisning, men en del skilsmisseramte får hjælp. Også i Herlev har du mulighed for særlig fortrinsret ved brudt parforhold i alle boligorganisationerne. Rudersdal Kommune Der er omkring almene boliger i Rudersdal eller i alt 16 % af den samlede boligmasse, og kommunen har den lovpligtige anvisning til 25 % af boligerne, dog 33 % i den KAB-administrerede organisation, Eskemosepark. I kommunen prioriteres lavtlønsgrupper, og det er et krav, at man i forvejen er på en venteliste til en almen bolig. Man har ikke en kronologisk venteliste, men matcher hver ledig bolig til de borgere, der umiddelbart vurderes til at have størst behov. Siger man nej til en bolig, ryger man af ventelisten, medmindre man har gode argumenter for ikke at tage imod den anviste bolig. Man anviser også boliger til borgere fra brudte parforhold/skilsmisser. Der er konstant lidt under 100, der venter på at få en bolig, og det giver en ventetid på 1½-2 år. I Eskemosepark i Birkerød (Rudersdal Kommune) har man ønsket at kunne tilbyde sine beboere særlige fortrin ved skilsmisse og brudt parforhold, men kommunen har som tilsynsførende myndighed modsat sig det. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rudersdal Kommune vedr. deres afvisning af at give skilsmisseramte særlig fortrinsret. En menneskeret Ifølge de internationale konventioner, Danmark har tiltrådt, har alle borgere ret til en passende bolig. Og det er de offentlige myndigheder, der har pligt til at anvise en sådan bolig i praksis vil det sige landets kommuner. Men der findes ikke i den danske lovgivning bestemmelser, som pålægger den enkelte kommune at skaffe alle, der ønsker det, en passende bolig. Så konventionen er altså ikke blevet omsat så konkret, som intentionen måske har været. Til at løse blandt andet den boligsociale anvisning har kommunerne dog en lovmæssig anvisningsret til minimum 25 % af boligerne i alle almene boligafdelinger. Flere steder har kommunen endda forhandlet sig til en større anvisningsret. Men det er ikke altid tilstrækkeligt til reelt at kunne anvise boliger til alle, der har et behov. Social slagside Ole Pass, socialchef i Rødovre Kommune og formand for foreningen af socialchefer, mener, at problemet med at kunne anvise boliger er størst i storbyområderne især København. Det er jo ikke fordi, der mangler boliger mere, forklarer Ole Pass. Der bygges jo som aldrig før i København, men det er i den dyre ende. Man kan ikke anvise en ny bolig i Ørestad til en borger på overførselsindkomst. Det har han ganske enkelt ikke råd til. Det er mere prisen end antallet af boliger, der er et problem nu. Vi har ikke en boligsammensætning, der matcher befolkningen i de store byområder. Men bortset fra Ritt Bjerregaards (overborgmester i København, red.) forsøg på at bygge billige boliger er der ingen politikere, der har ønsket at forholde sig til det problem, slutter Ole Pass 4 Beboeren november 2007

5 Solveig Isbrand (t.v.) og Solveig Tøstesen har været med til at grundlægge "Kunsten Stiger" i Avedøre Syd. Et vigtigt kriterium for foreningen er, at kunsten er udført af professionelle. Og så må de gerne kunne bruges også. Her er det glade slanger på Folkets Plads af Jane Balsgaard. 10 år med kunst Nu kan vi aldrig fl ytte herfra Af Karin Peitersen, kommunikationskonsulent / Fotos: Thomas Brolyng Steen Solveig og Solveig er helt enige. De kan ikke flytte fra Avedøre Stationsby afdeling Syd. De er simpelthen nødt til at blive der, så de dagligt kan se til den kunst, de gennem de sidste 10 år har været med til at få sat op. Solveig Isbrand og Solveig Tøstesen har boet i Stationsbyen i samme opgang siden I 1997 var de med til at starte Kunsten Stiger, og i dag er de henholdsvis formand og næstformand i foreningen. Da vi startede Kunsten Stiger, var vi en gruppe beboere, som interesserede os meget for det omkringliggende miljø. Vi var og er glade for at bo i denne by, men syntes også, den kunne beriges med flere spændende elementer, for eksempel kunstværker, som passer ind i den eksisterende arkitektur. Man vil jo gerne have, at ens boligområde præsenterer sig flot, siger de to Solveig samstemmende og er helt enige om, at aktiviteterne har været med til, at flere har fået øjnene op for udeområdet, og at det er med til at skabe tryghed, velvære og gladere mennesker. Vi var 10 beboere i Avedøre Stationsby, som fandt sammen og har siden starten forsynet området med kunst og etableret forskellige dialogforum. Der har været ekskursioner, debataftener og byvandringer, fortæller Solveig Tøstesen, mens vi bevæger os rundt i afdelingen for at se på de mange kunstværker. Nej til hjemmesløjden Det hele startede i forbindelse med Kvarterløftprojektet i Avedøre Stationsby i På initiativ af Solveig Isbrand og Solveig Tøstesen blev der med støtte fra kvarterløftmidlerne hyret en kunsthistoriker til at lede en studiekreds med ikke mindre end 36 beboere. Det førte til interessegruppen Kunsten Stiger, der har til formål at forskønne udearealerne, indføre kunst i gadebilledet og involvere beboerne aktivt i det arbejde. Vi besluttede fra start, at der skulle samarbejdes med professionelle arkitekter og kunstnere. Vi var ikke interesseret i at få hjemmesløjden ud på Stationsbyens pladser, da kunsten skulle være af høj kvalitet og klinge sammen med det omkringliggende rum, siger Solveig Isbrand, og Solveig Tøstesen tilføjer, at det var et mål at åbne beboernes øjne for omgivelserne og dermed også gøre dem til kritiske aktører i Stationsbyen. Derfor har vi også hele vejen igennem sørget for, at beboerne bliver inddraget ved at afholde åbne beboermøder, hvor også kunstnere og arkitekter deltager. Krav til kunstnerne På spørgsmålet om hvorfor det er de samme kunstnere, der bruges, svarer Solveig Tøstesen og Solveig Isbrand, at det er meget vigtigt, at de professionelle kunstnere kan indleve sig i, hvad beboerne ønsker. De kender også området godt efter at have arbejdet der siden 1998 og er derfor gode til at skabe helhed og sammenhæng mellem de projekter, der skal udføres. Vi kan derfor også bedre stille krav til kunstnerne, når vi har arbejdet sammen med dem i så mange år. Det skal være gedigen, pæn, spændende, holdbar og vedligeholdelsesfri kunst, og det skal ikke mindst passe ind i den arkitektur, som er i Stationsbyen. Vi vil som beboere kunne vælge fra, hvis det ikke er det, vi vil have, og så vælge noget andet. Men det betyder altså ikke, at vi sætter de enkelte kunstværker til afstemning. Tillid tager tid Vi tror ikke, at de skulpturer, som er sat op, ville kunne lykkes for os, hvis ikke vi Beboeren november

6 Kunsten stiger Kunsten Stiger startede i 1997 som en borgergruppe under statens Kvarterløft. 10 beboere i Avedøre Stationsby afdeling Syd startede gruppen med det formål at skabe interesse for det omkringliggende udemiljø, kunst og arkitektur. Kunsten Stiger startede forløbet ved at danne en studiekreds, som blev ledet af kunsthistoriker Kirsten Dannesbo. 36 beboere deltog i studiekredsen. Efter kvarterløftprojektet sluttede, blev Kunsten Stiger omdannet til en forening og kan i år fejre 10 års jubilæum. Kunsten Den første store opgave var Folkets Plads, en stor plads, som indeholder mange elementer fra brolægning, ombygning af skure, legeredskaber og kunstskulpturer til beplantning og maling af bygning. Derudover er der opsat to store bronzeskulpturer, udsmykket en gavl og indkøbt 12 akvareller til selskabslokalet. Kunstnerne Landskabsarkitekt Vibeke Holscher står for indretning af udearealerne. Jane Balsgaard og Vibeke Glarbo har stået for udførelsen af de forskellige skulpturer. Bjørn Bursel har malet akvareller til selskabslokalet. Økonomi Det er en forening uden midler, så der søges løbende tilskud. Folkets Plads kostede 4 millioner kroner, som blev bevilget af Kvarterløftmidlerne. Avedøre Stationsby afdeling Syd afsætter hvert år kroner til indkøb af kunst. Ved en af indgangene i Sydmyren inviteres man indenfor af Vibeke Glarbos skulptur, der er lavet specielt til afdelingen og hedder "Avedøre Parret". havde arbejdet i så lang tid med de samme kunstnere. Vi har opbygget et tillidsforhold, begge parter imellem, så dette har kunnet lade sig gøre. Det har været en lang, frugtbar proces, og det findes lignende projekt i hele landet. Kendskab og tillid tager tid, og det skaber kvalitet. De kunstnere, vi bruger, har meget ringe vilkår at arbejde ud fra, da vi ikke har ubegrænsede midler at købe for. Vi søger midler hver gang, men inden det lykkes, er kunstnerne gået ind i arbejdet og har brugt en masse timer og arbejdskraft uden egentlig at vide, om det bliver til noget. Det kan vi ikke gøre med ukendte kunstnere, som ikke kender til os og vores entusiasme. Her kommer tilliden ind. Vi har i "Kunsten Stiger" været utrolig glade og stolte over alt det, som vi har kunnet gennemføre i de 10 år, vi har eksisteret. Vi har mødt megen velvilje både fra afdelingen og Hvidovre Kommune, og uden den støtte havde det ikke kunnet lade sig gøre, slutter Solveig Tøstesen og Solveig Isbrand og fastslår, at så længe der er en gruppe aktive beboere, der interesserer sig for kunst i Avedøre Stationsby, så fortsætter Kunsten Stiger 6 Beboeren november 2007

7 Hos nybyggerne i Sydhavnen Der skal være plads til hund, bøger og kunst Af Karin Peitersen, kommunikationskonsulent / Fotos: Thomas Brolyng Steen Peter Holms Vej hvor er det nu lige det ligger? På Krak kortet er det nemt nok at finde: Ud ad Teglholmsvej, til højre ad Teglholms Allé og så Nej, det var vist ikke rigtigt. Tilbage igen til Teglværksvej og forfra. Igen ender Beboerens udsendte ved indkørslen til en byggeplads og jo, nu kommer fotografen, så Peter Holms Vej er tilsyneladende her. Vi tager chancen og finder frem til Constance Bast og Gert Preisler, to af de nye beboere i SAB s nye boligafdeling i Teglværkshavnen. Vi har klaget til kommunen, fortæller Constance Bast og Gert Preisler, som svar på vores problemer med at finde frem til dem. Vejskiltet er simpelthen ikke sat op endnu, og en dag, hvor jeg havde bestilt en taxa, måtte jeg løbe rundt i kvarteret for at fange den, fortæller Constance Bast smilende. For humøret fejler ingenting, og glæden ved den nye bolig er stor. Da vi besluttede os for at flytte sammen, kiggede vi på mange lejeboliger, fortæller Constance Bast og Gert Preisler, der flyttede ind i lejligheden den 15. juli i år. Ørestaden, Tuborghavn, Sluseholmen og mange andre var i kikkerten, men de endte på KAB s hjemmeside, hvor der blev henvist til Teglværkshavnen via et link med korte ventetider. Sofus skulle med Hvorfor så lige Teglværkshavnen? Var det vandet der trak? Egentlig ikke. Det helt store must var, at der var tilladelse til at holde hund, og at der var altan. Hunden Sofus er 12 år gammel, og den skulle med. Men derudover betød det også meget, at det ikke var et akvarium, parret skulle flytte ind i. Vores bøger og malerier betyder meget for os, fortæller Gert Preisler, og det kræver vægplads. I mange moderne boliger er der kun plads til en fladskærm og to stearinlys. Ikke at parret har noget imod fladskærme, det viser biblioteket, der er et hyggeligt indrettet værelse med bøger på tre sider og to arbejdspladser med hver deres pc. Her bruger vi rigtig mange timer, fortæller Constance Bast og Gert Preisler, der er henholdsvis bibliotekar og læge. Og noget af det første, de gjorde ved indflytningen, var da også at tjekke internetforbindelsen. Den fungerede desværre ikke, men så fik de da kontakt med den eneste anden beboer, der var indflyttet på det tidspunkt. Constance og Gert i hjemmet, hvor by- og havnemiljø kommer helt ind i stuen. Holder man af at bo ved vandet, kan man dårligt komme tættere på end i Teglværkshavnen. Teglværkshavnen er beliggende i Københavns Sydhavn. Den består af 6 boligblokke, 2 bygget på land og 4 på en kunstig ø ude i vandet i alt 118 boliger og et fælleshus. Hver anden blok er almene lejeboliger med i alt 61 boliger, de øvrige boliger er ejerboliger. De almene familieboliger er 3 og 4 rums boliger på mellem 93 og 115 m 2. En del af boligerne er i 2 plan. Husleje: En 102 m 2 4 rums bolig koster kroner i månedlig leje + forbrugsafgifter. Indflytning: Fra juni 2007 til januar Bygherre: Samvirkende Boligselskaber. Der er stadig meget kort venteliste til en bolig i Teglværkshavnen. Kontakt KAB s udlejningsafdeling, hvis du er interesseret, på telefon eller se mere på KAB s hjemmeside Ja, det er jo noget af et nybyggerområde. I den første tid var vores nærmeste naboer de polske håndværkere, der bor ned i skurvognene. Men nu fyldes der da langsomt op. Hver den 1. og 15. i måneden er vi meget spændt på, hvem der nu flytter ind i opgangen, fortæller Constance. Med udsigt til Rådhustårnet Udover hundetilladelse og vægplads kiggede parret også meget på, hvad det var for et område de godt kunne tænke sig at bo i. De kom henholdsvis fra lejeboliger i Albertslund og på Frederiksberg. For mig er det af stor betydning, at vi blev i København. Jeg vil simpelthen kunne se Rådhustårnet, siger Gert Preisler. Og det opfylder boligen til fulde. Her er den smukkeste udsigt ind over byen, hvor Rundetårn også kan skimtes, Tivoli med fyrværkeri og HC Ørstedværkets smukke røde bygning i forgrunden som et kæmpemonument. En udsigt, der måske vil forsvinde, når der skyder nye byggerier op på nabogrunden. Men indtil videre er det stillet i bero, da salg af ejerboliger er gået i stå. I naboblokken, der er opført som ejerboliger, er der ikke solgt en eneste lejlighed, og boligerne vil nu blive lejet ud. En tilsvarende bolig som Constance Basts og Gerts Preislers koster 3,7 millioner kroner. Hvis vi skulle have købt den, ville vi være kommet til at sidde for kroner om måneden i husleje. Selvom vi har gode jobs, ville vi simpelthen ikke have haft råd til det. Når man kommer fra lejeboliger, skal det hele jo lånes. Indkøb en udfordring Selvom det er dejligt at flytte ind ikke bare i en ny bolig, men i et helt nyt boligområde, så er det hele ikke uproblematisk. Den offentlige transport og indkøb er noget af en udfordring, fortæller Constance Bast, der ikke har kørekort. Posthus, bibliotek og apotek ligger i det gamle Sydhavnskvarter på Borgbjergsvej. Her er også mulighed for dagligvareindkøb i et par supermarkeder. Men hvis der skal shoppes, så er det med linje 10 til Vesterbro. Det er planlagt, at Støberigade skal være en butiksgade, fortæller Gert Preisler, der også gør opmærksom på, at der er planlagt en grøn kile gennem området, og sammen med havneløbet vil det blive til et dejligt rekreativt område, der kan forbinde det gamle og nye Sydhavnen. Interviewet er slut og nu er det for alvor blevet mørkt. Pas på de spyd, der stikker op af jernpladerne, når du kører over dem, så du ikke punkterer, siger fotografen. Men det lykkes at finde tilbage til Teglværksvej i første forsøg. Og smukt ligger husene og spejler sig i vandet ikke noget dårligt sted at være nybygger Beboeren november

8 DR Jobbus i Tingbjerg Det var et velbesøgt arrangement, da Danmarks Radio parkerede deres jobbus i Tingbjerg en uge i september. Og der kom konkrete jobs ud af det for fl ere beboere Tekst og foto: Marianne Svolgaard, kommunikationsmedarbejder Umiddelbart tænker man måske ikke på Danmarks Radio, når talen falder på jobskabende initiativer. Men det gør DR selv. I løbet af 2007 har de tilrettelagt en serie programmer under emnet Arbejdsliv, der med udgangspunkt i den historisk lave ledighed har sat fokus på den rest, der alligevel ikke er blevet en del af arbejdsmarkedet. Idéen til jobbussen opstod, fordi man ville skabe et program, der fulgte nogle ledige det sidste stykke af vejen til en ansættelse. Over en periode på fire uger besøgte bussen fire forskellige boligområder i København. Boligområder der alle har det til fælles, at ledigheden her er større end i den øvrige del af hovedstaden. Virksomhedsbesøg Jobbussen holdt for første gang i Tingbjerg mandag den 3. september. Og en del af idéen bag bussen var, at beboerne dels kunne møde jobkonsulenter fra kommunen, dels repræsentanter fra virksomheder, der søgte medarbejdere. Men man nøjedes ikke med at invitere virksomhederne på besøg i boligområdet bussen tog også beboerne med på besøg hos virksomhederne. Og netop den del af projektet var der stor interesse for. Bussen var fyldt op begge gange, den kørte af sted til henholdsvis Post Danmark og ISS. Konkrete jobtilbud For flere af deltagerne var det nyt at nå så langt som til at besøge en virksomhed, og det gav dem en chance, de ikke tidligere havde haft. Og for en virksomhed, der mangler medarbejdere, er det jo en gave at få en busfuld mennesker ind, som umiddelbart kunne jobtestes. Beboerne fra Tingbjerg prøvede at arbejde i flere forskellige funktioner hos både ISS og Post Danmark og det har medført, at flere af de deltagende beboere i dag har fået fast arbejde. Godt med netværk Jobbussen besøgte fire boligområder i løbet af september måned, og Tingbjerg var det sted, hvor der kom flest besøgende. Vi har jo et godt netværk i forvejen herude, forklarer Katja Giebel, der er koordinator i Job- og Uddannelseshuset i Tingbjerg. Vi brugte tid på at hænge plakater op og fortælle beboerne om de muligheder, der lå i at få jobbussen hertil. Det betød, at der stod interesserede beboere hernede lige fra første dag, smiler Katja DR s jobbus har fra den 27. august til den 21. september 2007 holdt i følgende boligområder i København: Nørrebro (v. Nørrebrohallen), Tingbjerg, Urban Planen på Amager og Enghave Plads på Vesterbro. Der blev lavet i alt fem tv-udsendelser om forløbet, hvor man følger beboerne, der besøger bussen og deltager i virksomhedsbesøg. Alle deltagere har indvilget i at deltage i udsendelserne. Programmerne blev vist på både DR 1 og DR 2 og kan ses på DR s hjemmeside Jubilæumsrevy i Lundtoftegade For 10. gang blev der afholdt revy i Lundtoftegade. Det er seks aktive beboere, alle kvinder, der står på scenen i den årlige revy kaldet revusicalen, hvor ingen bliver skånet i satiriske sange og tekster. Beboerne får en på hatten, og ikke mindst de lokale medarbejdere må holde for. Det er der nu noget, der tyder på, at de har noget imod. I år fik revyholdet samtlige servicemedarbejdere, kontorpersonale og ejendomslederen til selv at optræde med et nummer til stor jubel hos det trofaste publikum. Det er kvinderne selv, der skriver alle tekster, mens mange andre frivillige kræfter hjælper til med kulisser, kostumer og rekvisitter. Det hele foregår i afdelingens beboerhus, et samlingssted for mange aktiviteter i den store boligafdeling med mere end 700 lejemål på Nørrebro - kbp Lundtoftegades revyhold, fra venstre Jeanette Christiansen, Helle Jensen, Jannie Nielsen, Lone Jørgensen, Liselotte Christiansen og Katharina Poulsen. Foto: Lasse Bjørn Jensen. Redaktion: Jesper Nygård (ansv.), Johnny Hundt, Annette Sadolin, Karin Peitersen, Marianne Svolgaard og Sebastian Rostrup Stilling. Layout: Marianne Svolgaard. Redigering: Birgitta Jensen. Tryk: XPonCard A/S. Beboeren trykkes i eksemplarer og uddeles til beboere og medarbejdere i de KAB-administrerede boligorganisationer, samarbejds partnere, kommuner, pressen med fl ere. Alle er velkomne til hel eller delvis kopiering af artikler fra dette blad, hvis der angives kilde. Fotos og tegninger er beskyttet af ophavsretten. Beboeren fi ndes i PDF-format på vores hjemmeside ( under "Beboere / Publikationer". Næste nummer udkommer i første kvartal af 2008.