Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?"

Transkript

1 29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også for slagtilfælde. Årsagen til apopleksi kan være et bristet blodkar eller en blodprop. Hjernecellernes beståen og normale aktivitet er afhængig af en konstant blodgennemstrømning med transport af ilt og næringsstoffer til hjernecellerne. Hvis gennemstrømningen af blod til en del af hjernen mindskes eller helt ophører på grund af blødning eller blodprop, kan denne del af hjernen ikke fungere normalt, og der vil vise sig forskellige symptomer. Hvis blodgennemstrømningen ikke genetableres, vil de berørte hjerneceller holde op med at virke normalt eller dø. Apopleksi er den tredjestørste dødsårsag Omkring danskere rammes hvert år af apopleksi Heraf rammes ca danskere af apopleksi for første gang 1 De resterende ca mennesker har tidligere haft apopleksi og får det igen 2 Ca. 85 % af alle tilfælde af apopleksi skyldes en blodprop i hjernen, og ca. 15 % skyldes en blødning i hjernen 3 Yderligere rammes en lang række mennesker hvert år af en forbigående blodprop i hjernen. Det kaldes TCI (Transitorisk Cerebral Iskæmi). Beregninger på baggrund af en stor engelsk undersøgelse viser, at der kan registreres ca tilfælde af TCI i sundhedsvæsenet i Danmark om året. 4 Danske speciallæger vurderer, at der reelt er omkring danskere, som hvert år får TCI. Mange er nemlig ikke klar over, at de får TCI, da symptomerne kan være meget milde. Apopleksi er den 3. hyppigste dødsårsag i Danmark. 5 Samlet set er hjertekarsygdom årsagen til flest dødsfald i Danmark, men hvis sygdommene opdeles yderligere er apopleksi den 3. største dødsårsag, hjertesygdom den 2. største og kræft den største. Hvert år dør ca danskere af apopleksi. 6 1

2 Store omkostninger som følge af apopleksi I Danmark indlægges ca mennesker på hospitalet pga. apopleksi i løbet af et år. 7 De direkte udgifter til behandling og omsorg for mennesker med apopleksi er estimeret til 2,7 milliard kroner om året i Danmark. Beløbet omfatter både udgifter til sundhedsvæsen og socialsektor. Udgifterne til apopleksi svarer til 4 % af sundhedsvæsenets samlede udgifter. 8 Dertil kommer en væsentlig indirekte omkostning, der skyldes et produktionstab som følge af for tidlig død og tidlig pensionering blandt mennesker på arbejdsmarkedet, der rammes af apopleksi. 8 Apopleksi er den hyppigste årsag til handicap i voksenalderen danskere lever i dag med følger efter apopleksi. 8 Godt halvdelen af de mennesker, der har været ramt af apopleksi, har varige men. 9 Ca. hver fjerde person, der har været ramt af apopleksi, er afhængig af andres hjælp til daglige aktiviteter. 9 Apopleksi kan medføre følgende handicap: o Lammelse i dele af kroppen o Ændring i syn, hørelse eller følesans o Besvær med at tale, læse, forstå og skrive o Problemer med at synke, spise og drikke o Problemer med at lade vandet o Besvær med at huske, koncentrere sig og planlægge o Ændring i den sociale adfærd o Træthed Apopleksi er skyld i flest pådragede handicaps blandt voksne mennesker 10 Hver tredje af de mennesker, der rammes af apopleksi, får en depression 11 Trombolyse-behandling reducerer varige mén En blodprop i hjernen kan behandles med trombolyse, hvis man kommer på hospitalet inden for de første få timer efter, blodproppen er opstået 12 Trombolysebehandling kan opløse en blodprop. Det sker ved hjælp af et lægemiddel, der gives som et drop i en blodåre. 2

3 Resultater af trombolysebehandling Hvis patienter med en blodprop i hjernen får trombolyse-behandling inden for 1½ time efter symptomerne opstår, kan op mod hver tredje patient undgå alvorlige mén. 12 Hvis patienter med en blodprop i hjernen kommer i trombolyse-behandling inden for 3 timer efter de første symptomer, kan op mod hver ottende patient undgå alvorlige mén. 12 Hvis patienter med en blodprop i hjernen kommer i behandling mellem 3-4,5 timer efter de første symptomer, kan ca. hver 10. patient undgå alvorlige mén. 13 Når blodproppen lukker for ilt- og sukkertilførsel, stopper de berørte celler med at sende elektriske signaler til den del af kroppen, de styrer. Det giver fx sprogforstyrrelser eller lammelse af en arm eller et ben. Efter få minutter begynder cellerne at dø, mens området udenom går i en slags dvale. Ved en vellykket trombolysebehandling opløses proppen, så der igen er passage for blodet. Der er oprettet trombolysecentre på seks neurologiske afdelinger: Århus Sygehus, Odense Universitetshospital, Aalborg Sygehus, Bispebjerg Hospital, Glostrup Sygehus og Roskilde Sygehus. Derudover er der oprettet to samarbejdende trombolyseenheder på Holstebro og Esbjerg Sygehus. Genoptræning hjælper Mange apopleksiramte lever med en række alvorlige følgevirkninger, der kræver livslang rehabilitering. Omfanget af følgevirkningerne afhænger af skadens omfang og placering i hjernen. Der kan blandt andet være tale om lammelser, øget spasticitet, tale- og sprogproblemer, ændret synssans og kognitive følgevirkninger (dvs. forstyrrelse i opfattelsen af rum, retning, opmærksomhed, problemløsning og hukommelse). Genoptræning starter allerede under indlæggelsen på sygehuset. Tidlig start på rehabilitering er associeret med bedre funktionelt resultat 14. Apopleksipatienter har en høj hyppighed af sproglige og andre kognitive forstyrrelser. Mere end en tredjedel lider af afasi ved indlæggelsen og omkring en fjerdel har ingen erkendelse af deres egen sygdom 14. Det anbefales, at undervisning og vejledning om kommunikation iværksættes inden for de første uger efter sygdomsdebut 14. Mange ramte har også brug for genoptræning, når de kommer hjem fra ophold på sygehus. Er det tilfældet, har patienten krav på en genoptræningsplan 15, der beskriver genoptræningsbehovet på udskrivningstidspunktet, samt hvilke begrænsninger i funktionsevnen, genoptræningen skal rette sig imod. 3

4 Det er vigtigt, at genoptræningen sker i umiddelbar forlængelse af sygehusopholdet, så den ramte kan bygge videre på genoptræningen fra sygehuset. Kommunerne har ansvaret for den fortsatte genoptræning 16. Mange apopleksipatienter har fortsat behov for vedligeholdende træning, når genoptræning efter sundhedslovens bestemmelse er afsluttet. Det er kommunerne, der har ansvaret for den vedligeholdende genoptræning 17 Apopleksi kan forebygges Risikoen for apopleksi mindskes ved at: 18, 19, 20, få behandlet forhøjet blodtryk - blodtryk skal være under 140/90 lade være med at ryge være fysisk aktiv spise meget frugt og mange grønsager undgå overvægt især ekstra fedt på maven Ved at undgå forhøjet kolesteroltal mindsker man også risikoen for at få apopleksi 18, 19 De vigtigste risikofaktorer er forhøjet blodtryk, rygning og diabetes Forhøjet blodtryk, rygning og diabetes er de tre vigtigste årsager til apopleksi % af tilfældene skyldes forhøjet blodtryk. Rygning og diabetes er hver skyld i 15 % af tilfældene. Omkring danskere lider af forhøjet blodtryk % dvs af dem ved ikke at deres blodtryk er forhøjet 64 % af dem får behandling mod forhøjet blodtryk 18, 19 Rygning fordobler risikoen for at få apopleksi Næsten hver tredje dansker mellem 35 og 84 år ryger dagligt. 23 Hjerterytme-forstyrrelsen forkammerflimren øger også risikoen for at få apopleksi 18, 19 Visse hjertesygdomme, blandt andet klapsygdomme, øger ligeledes risikoen for apopleksi 19 Lykkes det ikke at kontrollere risikofaktorerne i den danske befolkning, vil antallet af mennesker, der får apopleksi for første gang øges til knap tilfælde i 2015 og godt tilfælde i

5 Læs mere på Hjerneforeningen og HjerneSagens hjemmesider: og Kilder: 1 Estimeret tal beregnet på baggrund af befolkningstal fra Statistikbanken, Danmarks Statistik og incidens rater i den videnskabelige artikel Stroke incidence and prevalence in Europe: a review of available data Thomas Truelsen m.fl., European Journal of Neurology 2006, 13: Beregnet som 20 % af incidensen af apopleksi. Videnskabelig artikel Stable Stroke Occurence Despite Incidence Reduction in an Aging Population : Stroke Trends in the Danish Monitoring Trends and Determinats in Cardiovascular Disease (MONICA) Population Per Thorvaldsen m.fl. Stroke 1999, 30; Videnskabelig artikel Stroke Case Fatality in Denmark from 1977 to 1992: The Copenhagen City Heart Study Thomas Truelsen m.fl. Neuroepidemiology 2002 ;21: Det antages at de uspecificerede tilfælde omfatter 10 % blødninger og 90 % blodpropper. 4 Beregnet på baggrund af befolkningstal fra Statistikbanken, Danmarks Statistik og den videnskabelige artikel Incidence of transient ischemic attacks in Oxfordshire, England MS Dennis m.fl. Stroke 1989, 20; Dødsårsagsregistret 2005 (foreløbige tal), Sundhedsstyrelsen 2008:16 6 HjerteStatistik Fokus på køn og sociale forskelle, Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed. 7 HjerteStatistik Fokus på køn og sociale forskelle, Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed. 8 Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi 2005, Sundhedsstyrelsen 9 Videnskabelig artikel Health-Related Quality of Life Among Long-Term Survivors of Stroke : Results From the Auckland Stroke Study, Maree L. Hackett m.fl. Stroke 2000, 31; MTV-rapporten Økonomiske konsekvenser ved indførelse af trombolysebehandling i Danmark 2006 MTV-enheden Århus Universitet, Hjerteforeningen. (Henviser til OPCS surveys of disability in Great Britain report 1: The prevalence of disability among adults. London: Office of Populations censuses and surveys, HMSO, 1998.) 11 Videnskabelig artikel Post-Stroke Depression G.L. Lenzi m.fl. Revue Neurologique 2008, 164;10: Videnskabelig artikel Association of outcome with early stroke treatment: pooled analysis of ATLANTIS, ECASS, and NINDS rt-pa stroke trials Study Group Investigators, The Lancet 2004 (363) Videnskabelig artikel Thrombolysis with Alteplase 3 to 4.5 Hours after Acute Ischemic Stroke Werner Hacke m.fl., The New England Journal of medicine 2008 (359) Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi 2005 afsnit 4.10 og Sundhedslovens 84 og Bekendtgørelse nr.1266 af 5. december 2006 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus 16 Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005 med senere ændringer Servicelovens Videnskabelig artikel Risikofaktorer for hjerneslag Ellisiv Mathiesen, Tidsskrift for Den norske legeforening 2007, 127: Videnskabelig artikel Pimary Prevention of Ischemic Stroke: A Guideline From the American Heart Association/American Stroke Association Stroke Council Larry B. Goldstein m.fl., Circulation 2006, 113:e873-e Videnskabelig artikel Er et højt indtag af frugt og grøntsager forbundet med nedsat risiko for cerebrovaskulær sygdom?, Lars F. Ovesen, Ugeskrift for Læger 2005 (25): Vurdering af risikofaktorer ifm. forebyggelse af apopleksi fortaget af speciallæge på baggrund af den videnskabelige artikel "Primary Prevention of Ischemic Stroke: A Guideline From the American Heart Association/American Stroke Association Stroke Council" Larry B. Goldstein m.fl., Stroke 2006, 37, Videnskabelig artikel Prævalens, behandling og kontrol af arteriel hypertension i Danmark sekundærpublikation Christel Kronborg, Jesper Hallas og Ib Abildgaard, Ugeskrift for Læger 2009 jan HjerteStatistik Fokus på køn og sociale forskelle, Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed 24 Beregninger baseret på tal fra WHO og FN's befolkningsprognoser. 5