KULTUR K&MMUNIKATION BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

Transkript

1 KULTUR K&MMUNIKATION BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN EN RAPPORT OM BORNHOLMS MULIGHEDER FOR AT SKABE VÆKST MED UDGANGSPUNKT I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMI Projektforslag udarbejdet af Kultur og Kommunikation for Bornholms Regionskommune Februar 2006

2 KOLOFON Opdragsgiver Fritid og Kultur Bornholms Regionskommune Ullasvej Rønne tel Udarbejdet for Bornholms Regionskommune af Kultur & Kommunikation Flemming Madsen & Astrid la Cour Topasgangen København S tel fax Dette er en del af en samlet rapport. Du finder talmateriale og analyse, som ligger bag dette forslag i dokumenterne, nævnt nedenfor. Projektet Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien er igangsat af de daværende udvalg for Fritid og Kultur samt Erhverv og Arbejdsmarked i Bornholms Regionskommune. Projektet indeholder følgende elementer: 1. Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta? Center for Regional og Turismeforskning i Nexø har kortlagt udviklingen i beskæftigelse og nyetablering af virksomheder indenfor oplevelseserhverv, turisme og kreative brancher. Endvidere har vi set på øens træ- og metalbrancher og undersøgt mulighederne for, hvordan kreativt indhold, design, strategier og markedsudvikling kan bidrage til vækst og innovation indenfor fremstillingsindustrier og håndværk. 2. Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien strategisk rapport. De overordnede strategier, som foreslås er: Bornholm skal konkurrere på kvalitet, originalitet og oplevelse Bornholm skal styrke positionen som øen for kreative mennesker og virksomheder Bornholm skal udvikle sig gennem netværk, såvel indadtil som udadtil 3. Projektforslag Der er udviklet fem projektforslag: Tempelridderne på Bornholm. Udvikling af oplevelsesturisme. Bornholms kulturinstitutioner og attraktioner i kultur- og oplevelsesøkonomien. Kortlægning af institutioner og attraktioners betydning og potentiale for vækst og udvikling på Bornholm. Bornholms kreative potentiale. Udvikling af bosætning og nyetablering på Bornholm Bornholmske DesignSmede. Et vækst og innovationsprojekt for den bornholmske smede- og maskinbranche Innovative møder. Udvikling af erhvervsturismen på Bornholm Projektforslag, kortlægning og strategisk rapport kan fås ved henvendelse til: Fritid og Kultur Erik Lindblad tel mobil [email protected] Kommerciel udnyttelse af modeller og tekster er ikke tilladt. Citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Ansvar for alle tekster i nærværende forslag er alene Kultur K&mmunikations.

3 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN EN RAPPORT OM BORNHOLMS MULIGHEDER FOR AT SKABE VÆKST MED UDGANGSPUNKT I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMI

4 INDHOLDSFORTEGNELSE KORT RESUME 7 1. SAMMENFATNING OG PROJEKTBESKRIVELSE UDFORDRINGER FOKUS OG DIFFERENTIERING NØDVENDIG STØRRE DETALJERING OG KVALITATIVE VURDERINGER GLOBALE TENDENSER RETTET MOD FREMTIDEN OVERORDNEDE STRATEGISKE ANBEFALINGER KREATIVE RAMMEBETINGELSER OM ARBEJDSMETODE, AKTIVITETER OG PROCES Aktivitetsoversigt Team Vægten mellem analyse, strategisk hovedrapport og projektforslag STRATEGISK ANALYSE & GLOBALE TRENDS OPLEVELSESØKONOMI SOM MEGATREND Det senmoderne samfund Øget kulturforbrug Kultur, oplevelse og turisme Vækst i de kreative brancher OPLEVELSESØKONOMIENS REGIONALE DIMENSIONER Eventen som kulturel dynamo for vækst Vækst udenfor metropolområder Micropolis og Agurbia Viden flytter ud BOSÆTNING, MENNESKER OG SOCIAL KAPITAL En tur til Florida Den kreative klasse i Danmark En strukturel indsats Netværk og social kapital som rammebetingelser DE GLOBALE ERHVERVSSTRUKTURER UNDER FORANDRING Produktionsarbejdspladser forsvinder Klynge som regional erhvervsstrategi OPLEVELSESØKONOMI SOM VIDENSERVICE & INNOVATIONSKRAFT Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Kunst, kultur og kreativt indhold som innovationsmotor Kunst og kultur som del af videnservice & innovationssystem De kreative kompetencer BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

5 3. BORNHOLM I DAG KVANTITATIVE FACTS Turisme på Bornholm De kreative brancher på Bornholm Hvor stærkt står Bornholm i den danske oplevelsesøkonomi? Eksempler på andre brancher Hvilke brancher er væsentlige for oplevelsesøkonomien på Bornholm? SYNERGIER MED ØVRIGE PROJEKTER SWOT-ANALYSE OG CENTRALE TEMAER STYRKER SVAGHEDER MULIGHEDER TRUSLER NOGLE CENTRALE TEMAER AKTIVITETS- OG DELTAGEROVERSIGTER 62 KILDER 68 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 05

6 BORNHOLM ER DET STED I DANMARK MED FLEST KUNSTHÅNDVÆRKERE PR. KVADRATKILOMETER. GRØNBECHS GÅRD DANNER EN UNIK RAMME OM DE MANGE KUNSTNERISKE UDTRYK. 06 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

7 KORT RESUMÉ Bornholm har en styrkeposition inden for oplevelsesøkonomi og særligt de kreative erhverv. Disse brancher skaber mange nye virksomheder og arbejdspladser og er et dynamisk element i øens erhvervsstruktur. Vi foreslår, at denne styrke udnyttes og udbygges yderligere gennem en række initiativer og projekter, som skal fremme bosætning og nyetablering inden for de kreative brancher. Vigtige rammebetingelser. Kreativitet, kunst og kultur er endvidere vigtige rammebetingelser for at skabe øget bosætning og turisme, men også for at tilføre øens øvrige sektorer innovationskraft i form af kreativt indhold, design og identitet. Udviklingen kan styrkes gennem en netværksdrevet og projektorienteret indsats, der opbygger samarbejder, sikrer videndeling og udbygger sociale relationer mellem øens kreative ressourcer, personer, virksomheder, institutioner og attraktioner og det øvrige erhvervsliv. Vi foreslår strategierne udmøntet gennem fem projekter Bornholms Kreative Potentiale Bornholms Kulturinstitutioner Rammeskabende og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien Innovative Møder Tempelridderne på Bornholm Innovationsprojekter Bornholmske DesignSmede I det følgende redegøres for strategierne. Projekterne er beskrevet særskilt. Kortlægningen af den bornholmske oplevelsesøkonomi er foretaget i samarbejde med Center for Regional og Turismeforskning og foreligger ligeledes som selvstændigt dokument. Februar 2006 Kultur K&mmunikation BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 07

8 1. SAMMENFATNING OG PROJEKTBESKRIVELSE 1.1 UDFORDRINGER Bornholm er midt i en omstillingsproces fra en økonomi præget af landbrug, fiskeri og industri, til en service-, videns- og oplevelsesøkonomi. BORNHOLM ER PÅ VEJ IND I EN ØKONOMI, SOM SKAL BÆRES AF SERVICE, VIDEN OG OPLEVELSER. I denne omstillingsproces står Bornholm overfor en række udfordringer, som er beskrevet i rapporten Udgangspunkt for vækst på Bornholm, Vækstforum 2005, udarbejdet af Copenhagen Economics: Faldende befolkningstal og beskæftigelse igennem en længere periode. Lav indtjening og lønniveau generelt. Svage præstationer inden for iværksætteri. Svage rammebetingelser for udviklingen af menneskelige ressourcer i form af få uddannelsespladser. Med hensyn til bornholmske styrkepositioner peger rapporten på, at den bornholmske beskæftigelse inden for turisme, metalbrancher og fødevarer ligger højt i forhold til øens andel af den samlede arbejdsstyrke i øvrigt. UDFORDRINGERNE ER STORE. Center for Regional og Turismeforskning inddrager ud over udvikling i arbejdsmarked og befolkning også de globale tendenser og de regionale relationer i sin rapport, Bornholmske udviklingsmuligheder en SWOT-analyse, udarbejdet for Bornholms Regionskommune i Rapporten foreslår tre udviklingsstrategier for Bornholm: Den attraktive region (natur og rekreative ressourcer udnyttes bedre) Den innovative region (styrkelse af vidensniveau, produktudvikling og iværksætteri) Bornholms regionale integration (udbygge positionen i Østersø-, Øresund- og Hovedstadsregionerne) Disse to rapporter har udgjort en vigtig del af vidensgrundlaget for vort arbejde. 1.2 FOKUS OG DIFFERENTIERING NØDVENDIG Vi har fundet det hensigtsmæssigt at supplere analyserne med en mere specifik kortlægning, Bornholm i oplevel- 08 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

9 sesøkonomien hvad er fakta?, som er tilrettelagt i samarbejde med og udført af Center for Regional og Turismeforskning. Denne rapport viser blandt andet at: Andelen af privat beskæftigede i oplevelsesøkonomien er 24% på Bornholm mod 12% i landet som helhed. Øens kreative erhverv har en meget høj iværksættergrad. De kreative erhverv er en spire med en beskæftigelse lige under niveauet for metalbranchen. Turismen skaber en stor værditilvækst for tilgrænsende sektorer, f.eks. privat service. Fremgangen i indtjening inden for fødevarer, skyldes de mindre (kreative) producenter. DE KREATIVE BRANCHER BESKÆFTIGER DOBBELT SÅ MANGE PÅ BORNHOLM SOM I RESTEN AF LANDET OG IVÆRKSÆTTERIET ER I TOP. TURISMEN SKABER MEST VÆRDITILVÆKST INDEN FOR SEKTOREN PRIVAT SERVICE. CRT s rapport er mere detaljeret og anvender andre opdelinger og metoder til måling af beskæftigelse, udvikling, uddannelsesniveau med videre, hvorfor der ikke er en umiddelbar sammenlignelighed med Copenhagen Economic s rapport. Her følger nogle nøglebetragtninger i forhold til det analytiske grundlag og strategierne: 1.3 STØRRE DETALJERING OG KVALITATIVE VURDERINGER I et samfund med så beskeden erhvervsmæssig volumen som det bornholmske, er det nødvendigt at gå kvalitativt og lokalt til værks, når mulighederne for at skabe vækst skal vurderes. BORNHOLM SKAL FINDE SINE KVALITATIVE STYRKER. Det vil kun i få tilfælde være muligt at finde overbevisende kvantitative indikatorer, som kan definere strategier og beslutninger. Man kan i bogstaveligste forstand gå rundt på øen og bruge sine øjne og ører, iagttage udviklingen og få ganske præcise billeder af status. Derfor må beslutningsgrundlaget for valg af strategier på Bornholm basere sig på vurderinger af kvalitative elementer som kan være bittesmå klynger eller enkeltvirksomheder, lokale udviklingstendenser, tilstedeværelsen af ildsjæle med videre. BRUG ØJNE OG ØRER I STEDET FOR TAL. I vores projektforslag er der lagt vægt på at inddrage disse vigtige elementer, såvel institutioner, virksomheder som enkeltpersoner og forankre projekterne heri. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 09

10 1.4 GLOBALE TENDENSER RETTET MOD FREMTIDEN Endvidere har vi valgt at gøre en del ud af at afsøge de globale tendenser i videns- og oplevelsesøkonomien, som peger ind i fremtiden. Udformningen af bæredygtige strategier for Bornholm, giver kun mening, hvis de også baseres på den globale udvikling i økonomi, marked og erhvervsstrukturer samt en vurdering af fremtidens kompetencekrav til ledelse og medarbejdere, forbrugsvalg, motiver for valg af etableringslokaliteter, bosætning med videre. Derfor har vi på vegne af Bornholm fungeret som trendspottere i den globale økonomi. Strategierne må naturligvis bygge på viden om de konkrete lokale ressourcer, men i lige så høj grad være visionære forestillinger om en række mulige fremtidige udviklingsscenarier baseret på globale tendenser og udviklingstegn. ACT GLOCALLY. BORNHOLM SKAL SPOTTE DE VIGTIGE GLOBALE TRENDS OG VÆRE PÅ FORKANT I SINE VISIONER. KUN VED AT BESKÆFTIGE SIG AKTIVT MED FREMTIDEN, KAN MAN KOMME TIL AT PÅVIRKE DEN. Kun herved kan udviklingsindsatsen på Bornholm komme til at rette sig mod fremtiden og ikke være en reparations- og lappeindsats iværksat for at afbøde de værste skader af industrisamfundets forandring. Følgende globale tendenser har været med til at forme strategier og projekter: Globalisering flytter produktionsarbejdspladser væk fra Danmark. Der er en øget individualisering, som giver sig udtryk i øget efterspørgsel efter identitetsskabende produkter og services. Udvikling i velfærd og disponibel indkomst øger efterspørgslen efter luksusvarer, service, oplevelser og personlig omsorg. Der sker en immaterialisering af værdiskabelsen og dermed de unikke konkurrenceparametre. Vore projektforslag reflekterer disse tendenser i deres strategiske diskussioner. UDVIKLINGEN INDEN FOR GLOBALISERING INDIVIDUALISERING KØBEKRAFT IMMATERIALISERING SKABER NYE MULIGHEDER I MARKEDET FOR BORNHOLM. 10 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

11 1.5 OVERORDNEDE STRATEGISKE ANBEFA- LINGER Overordnet anbefaler vi at gøre kreativitet (med vægt på design) til en af rammebetingelserne for at skabe innovation og udvikle øens erhverv, øge iværksætteri og bosætning. Vi gør rede for kreativitet som en global tendens og dens betydning i forslagene Bornholms Kreative Potentiale samt Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien, som arbejder med rammebetingelserne i oplevelsesøkonomien. KREATIVITET ER BORNHOLMS VIGTIGSTE RAMME- BETINGELSE, HVIS FREMTIDEN SKAL SIKRES GEN- NEM INNOVATION OG OMSTILLING. ØENS MENNESKELIGE RESSOURCER SKAL IND- DRAGES I NYE NETVÆRK SAMMEN MED VIDEN OG KRÆFTER UDEFRA Vi anbefaler også at anvende netværksdrevne processer som gennemgående arbejdsform i udviklingen af øen. Det er vigtigt at være opmærksom på at udvide øens interne ressourcebase gennem nye former for netværksaktiviteter og ved at anvende utraditionelle former for rekruttering til projekter og netværk. Netværk og arbejdsgrupper bør i erkendelse af øens svage rammebetingelser og begrænsede volumen i høj grad inddrage eksterne rammebetingelser 1 i form af viden, kreativitet og erfaring, såvel på et institutionelt og virksomhedsmæssigt plan som på personligt plan. Netværk er anvendt som arbejdsform i udviklingen af alle projektforslag, og i udviklingen af forslaget Bornholms Kreative Potentiale har vi konstateret, at nye rekrutteringsmetoder kan øge ressourcerne på øen. 1. Dette finder allerede sted på en række områder på Bornholm. Bornholms Erhvervscenter har eksempelvis indgået samarbejde med Teknologisk Institut og erhvervscentrene i hovedstadsområdet. På fødevareområdet er Gudhjem Mølle (LeaderPlus) drivkraft i en organisering af et landsdækkende netværk for lokale udviklingsmiljøer for småskalig kvalitetsfødevareproduktion. CRT og Fritid & Kultur deltager i netværket Kreative Byer sammen med 4 forskningsinstitutioner og 8 kommuner i Hovedstadsregionen. Og der findes mange flere eksempler. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 11

12 1.6 KREATIVE RAMMEBETINGELSER Copenhagen Economics anvender OECD s indikatorer i form af rammebetingelser og præstationer inden for fire områder, når man kortlægger den regionale styrke og konkurrenceevne. I denne rapport foreslår vi endnu en rammebetingelse: kreativitet. Gengivet fra Udgangspunkt for vækst på Bornholm, Copenhagen Economic, Samt vores tilføjelser. Bornholm kan anvende målingerne på disse drivere til at gøre en prioriteret indsats for at forbedre præstationerne og ydermere koble en prioritering af de bornholmske klynger på denne. Hvis man accepterer forslaget om at gøre kreativitet til en generisk og strategisk rammebetingelse, så kan en bornholmsk model for vækst og udvikling se sådan ud: INNOVATION OG VÆKST DESIGN Initiativer: Etablering af FishFabrica Idea-book-workshop m. Baltic DesignTransfer Udbygning af design som element i bornholmske uddannelser. Bygger på Bornholmsk styrkeposition i form af kreative uddannelser, kunsthåndværkere og designere af mange slags (tøj, lyd, grafik) Netværk og samarbejde Bornholmske klynger Metal Turisme Fødevarer Medier Forbedring af menneskelige ressourcer, innovation, iværksætteri og IKT Opgave: at skabe relationer & netværk mellem trad. erhverv og kreative. Initiativer: Ledelsesudvikling, læringsforløb, innovative processer, facilitering af netværk. Netværk og samarbejde KREATIVITET Initiativer: Etablering af en række netværk og aktiviteter for Bornholms kreative ressourcer. Styrkelse af faglighed i folkeskole, gymnasium og videregående uddannelser. Bygger på Bornholmsk styrkeposition i form af kreative uddannelser, kunsthåndværkere og designere af mange slags (tøj, lyd, grafik) 12 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

13 STRATEGIFORSLAG STRATEGI #1. Bornholm skal udvikle sig som kreativ klynge med gode udfoldelses- og etableringsvilkår for kreative mennesker og deres virksomheder. Projektforslag BORNHOLMS KREATIVE POTENTIALE Designcentrum i Østersøen FishFabrica Kreativ konference Frie Radikaler Nye Netværk Udbygning af uddannelser BORNHOLMS KULTURINSTITUTIONER & ATTRAKTIONER I OPLEVELSESØKONOMIEN Kortlægning af de kreative ressourcer Strategisk udvikling i institutionerne Kultur- Erhverv samarbejde Videnudvikling og -eksport BORNHOLM KREATIVITETENS Ø HVORFOR? Øen har en styrkeposition inden for de kreative menneskelige ressourcer med et stort antal kunstnere bosiddende på øen. Kunsthåndværkerne, glaspustere og keramikere, er de mest talrige og etablerede. Der er et centrum for kunsthåndværket på Grønbechs Gård. Bornholms har uddannelsesmæssige ressourcer inden for det kreative område. De bornholmske institutioner og attraktioner er vigtige for turismen og bosætning og tiltrækker et stort antal mennesker 2. De er også vigtige kreative rammebetingelser. Turismen er en styrkeposition for Bornholm. Turismen er en sektor, som er afhængig af de kreative rammebetingelser og meget velegnet for udvikling af nye oplevelser og servicekoncepter. Der er stigende virksomhedsetablering og beskæftigelse inden for de kreative erhverv. Møbelfabrikken i Nexø er en kreativ inkubator, som kombinerer kreative erhverv, viden og iværksætterudvikling. Der er globalt øget fokus på nødvendigheden af innovation i virksomhederne og tilstedeværelsen af kreative menneskelige ressourcer som en forudsætning herfor. Kreativiteten forbindes med Bornholm i kraft af de rekreative ressourcer i form af natur og særpræg. HVORDAN? Styrkelse af rammebetingelser. I projektet Bornholms Kreative Potentiale beskrives, hvordan kreativiteten er den vigtigste ressource i det 21. århundredes konkurrence, og hvordan, at det kan lykkes mindre samfund i yderkanterne at vende udviklingen. Gennem netværk og fokuserede aktiviteter kan Bornholm blive kreative mennesker og virksomheders foretrukne valg. Netværk på tværs. I projektet Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien sætter vi fokus på kunst og kulturs betydning i en lokal økonomi. Det har betydning som tilbud og oplevelser, der er vigtige for bosætning og turisme, men også som en vigtig del af Bornholms kreative rammebetingelser, som skal bringes i spil i forhold til andre sektorer og brancher. 2. Hvis de bornholmske institutioner og attraktioners besøgstal blev lagt sammen, ville attraktionen Bornholm komme ind på 6 eller 7. pladsen over Danmarks mest besøgte. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 13

14 STRATEGIFORSLAG STRATEGI #2.Bornholm skal udvikle sine erhverv gennem netværksdreven innovation, der lægger vægt på at koble kreative indholdsskabere og oplevelsesvirksomheder i samarbejdsprojekter med industri, service og handel. STRATEGI #3. Bornholmske virksomheder og erhverv skal øge indtjeningen ved at konkurrere på kvalitet, originalitet og oplevelse og ikke på pris. Projektforslag BORNHOLMSKE DESIGNSMEDE Ressourcekortlægning Markedsudvikling Produktudvikling & innovation Kompetenceudvikling og nye uddannelsestilbud Strategiudvikling Forskningsnetværk Fælles markedsføring og kampagne INNOVATIVE MØDER PÅ BORNHOLM Markedsanalyse af erhvervsturisme Udvikling af proces og innovationskompetencer Samarbejde mellem indholdsskabere og turisterhverv Udvikling af MICE-produkter Kampagne og test TEMPELRIDDERNE PÅ BORNHOLM Skattejagt for hele familien Udstillinger og aktivitet på Middelaldercentret Festspil Rollespil BORNHOLM KVALITET & OPLEVELSE HVORFOR? Den bedste begrundelse for at anvende disse strategier er, at det allerede er lykkedes (et stykke hen ad vejen) med én bornholmsk branche: Fødevarerne. Bornholmske virksomheder og producenter inden for fødevarer har igangsat en forædlings- og innovationsproces, som har skabt en række stærke varemærker koblet til øen: Svaneke Bryg, Bornholmerhane, Bornholmsk Sennep, Honning fra den gamle skole, Rapsolie fra Lehnsgaard, Rugkiks, Klemensker Ost, Hallegårds Pølser, Håndværksslagterens Velfærdsgrise, Hammershuslam, Gadegårds Vin, Boisen Is, Kierstrup Chokolade med mange flere. Kendetegnende for de udviklede produkter er, at næsten alle hører til i højpris-segmentet af brandede fødevarer, som udover en god kvalitet og i visse tilfælde økologi også har en historie, en identitet og et sæt værdier, håndlavet, som vor mor gjorde det, nærmere naturen m.m. Dette muliggør en højere prissætning og fortjeneste. Casen viser, at koblingen af kreativ produktudvikling hos de private producenter kombineret med en offentlig indsats har skabt succes. Udviklingen er blevet understøttet af offentlige midler i leaderplus programmet, som har muliggjort koordination og facilitering samt en samlet indsats for markedsføring via ansættelsen af en fødevareambassadør. Denne offentlige indsats har været stærkt medvirkende til at opnå øget gennemslagskraft og salg. Projektet har tiltrukket privat, rammeskabende kapital, idet Gudhjem Mølle er doneret til projektet af en privat fond og skal være innovationsog videncenter samt udstillingsvindue og salgssted for de bornholmske fødevareproducenter. Parallelen hertil i dette forslag er oprettelsen af et kreativt akademi for design FishFabrica. Kobling af produktion og oplevelser virker og finder sted blandt andet i samarbejdet Regional Madkultur, hvis medlemmer inviterer kunderne inden for i produktionen, giver dem mulighed for selv at deltage via opskrifter med mere. Det samme gør såvel Bülow Glas som øens øvrige kunsthåndværkere: Produktionen bliver en del af kundens oplevelse. Et samarbejde om innovativ produktudvikling mellem Bornholms Middelaldercenter og 14 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

15 lokale fødevareproducenter er et eksempel på en succesfuld kobling af en offentligt støttet attraktion med private produktionsvirksomheder på tværs af brancher og kompetencer. En række globale tendenser understøtter valget af strategierne. Det kan siges meget tydeligt: Volumenproduktion kan konkurrere på pris, al anden form for produktion, service og handel må konkurrere på andre faktorer. Et højt videnindhold og kompleksitet har længe været nøgleord, men i takt med at videnproduktion og service 3 også flyttes ud, bliver kreativitet og oplevelse stadig vigtigere nøgleord. Ved en indsats for at øge rammebetingelserne inden for innovation og menneskelige ressourcer, kombineret med styrkelse af kreativitet og kreative erhverv, kan en sådan udvikling stimuleres. BORNHOLM BØR FØLGE SIT EGET GODE EKSEM- PEL OG DE GLOBALE TRENDS. VÆKSTFORUM BØR UDVIDE INDSATSEN FOR AT SKABE INNOVATION GENNEM NYE NETVÆRK OG OPLEVELSESØKO- NOMI TIL ANDRE BRANCHER PÅ ØEN, FOR EKSEMPEL INDEN FOR METAL, TRÆ OG TURISME. ENDVIDERE I HØJERE GRAD SØGE AT INDDRAGE SINE KULTURELLE OG KREATIVE RESSOURCER I FORM AF INSTITUTIONER, ATTRAKTIONER OG KUNSTNERISK VIRKSOMHED I ØENS ERHVERVS- MÆSSIGE UDVIKLING FOR AT FREMME INNOVA- TIONEN. HVORDAN? Omstilling. Bornholmske DesignSmede er et omstillingsprojekt for de mindre smede- og maskinværksteder på øen. Der er en kompetencemæssig base på Bornholm i metalbranchen, som skal udnyttes til at skabe nye produkter rettet mod et spirende endnu ikke modent marked for designede indretnings-produkter i metal. Projektet bygger på en Blue Ocean Strategi 4, hvor smedene skaber en ny konkurrenceposition ved at udvikle produkter og salgsmetoder samtidigt. Indsats og metode kan udvides til andre brancher. Flytte fokus. Ved at flytte fokus fra rammer til indhold og proces skabes et unikt tilbud til erhvervsturismen, Innovative Møder. Projektet er båret af tværgående samarbejde mellem oplevelsesvirksomheder, kreative virksomheder, videninstitutioner og turisterhvervet. Projektet er et eksempel på systemisk innovation, som kan anvendes inden for andre brancher. Udnytte historierne. Tempelridderne på Bornholm udnytter den store opmærksomhed, der er i tiden for myterne om tempelridderne. Ved at koble til den aktuelle danske film, Tempelriddernes Skat, og den globale Da Vinci-trend til Bornholm udvikles tre oplevelsesturismeprodukter. Projektet er et eksempel på at udnytte historiefortælling til innovation og koble globale historier og efterspørgsel til lokale historier og rammer. 3. I 2006 er 81.6% af forskning og udviklingsbudgetterne for europæiske virksomheder allokeret inden for Europa. I 2007 forventer virksomhederne at andelen falder til 68.5%, idet forskningen flyttes til Øst- og Centraleuropa, Kina, Indien og USA, nærmere på den industrielle produktion. Kilde: EU Kommissionen, RTD Strategien, som søger at skabe et helt nyt marked, anvender metoder og grundlag fra Blue Ocean Strategy. Skrevet af Chan & Mauborgne, Harward Business School Press, På dansk fra Børsens forlag. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 15

16 1.7 OM ARBEJDSMETODE, AKTIVITETER OG PROCES AKTIVITETSOVERSIGT Arbejdet har omfattet følgende aktiviteter: TEAM Det udførende team har omfattet: Flemming Madsen Kultur & Kommunikation, projektleder Astrid la Cour Kultur & Kommunikation Bine Ryberg Kultur & Kommunikation Interviews med 24 personer Interviews med SWOT som udgangspunkt fandt sted i perioden juni-august 2005 og foregik hovedsagelig på Bornholm. Lykke Mitchell Tore Wanscher Lene Feldthus Andersen grafisk designer ekstern konsulent Center for Regional og Turismeforskning 2 udviklingsworkshops Første workshop havde 31 deltagere. Den fandt sted d. 20. juni på Møbelfabrikken i Nexø, i Bornwood Studios og blev dokumenteret på video. Denne workshop koncentrerede sig om SWOT-analysen og de bornholmske styrkersvagheder. Næste workshop havde 24 deltagere. Den fandt sted d. 22. august på Bornholms Erhvervsskole. Denne workshop koncentrerede sig om udvikling af projektforslag og ideer. Et midtvejs statusmøde med cirka 90 deltagere D. 28. september samledes cirka 90 deltagere fra hele øen og hørte om de foreløbige anbefalinger og strategier. En repræsentant fra Comwell kæden fortalte om arbejde med innovation og produktudvikling inden for erhvervsturismen. Udgivelse af avisen Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien, som indstik i Bornholms Erhvervsavis. Indstikket blev distribueret sammen med Bornholms Tidende. Endvidere blev ca ekstra eksemplarer trykt. De har fungeret som vidensprednings- og informationsmateriale. 5 projektgrupper med i alt 55 deltagere Efter workshops og midtvejsmøde blev der etableret 5 arbejdsgrupper omkring projektskitserne. Arbejdsgrupperne har mødtes 4-6 gange hver. Projektledelsen har fungeret som tovholdere og koncipister på oplæg. Hvert projekt er forankret i en institution eller virksomhed med en kreds af nøglepersoner samlet omkring sig. Endvidere har vi undervejs afsøgt de igangværende projekter på Bornholm støttet af kommunen, EU s Fonde og puljer, nordiske og nationale midler for at se, hvor der kunne være synergier mulige. Vi henviser i øvrigt til kolofon og projektomtale på indersiden af omslaget VÆGTEN MELLEM ANALYSE, STRATEGISK HOVEDRAPPORT OG PROJEKTFORSLAG Det har været et ønske fra opdragsgivernes side, at vægten blev lagt på en række realiserbare projektforslag, som var forankret i en kreds af aktører på Bornholm. Derfor er der lagt vægt på en udførlig beskrivelse af disse i de selvstændige projekt-dokumenter. Der er i hvert projektforslag gjort rede for: Globale tendenser (den strategiske analyse) bag forslaget. Lokale indikatorer i form af status og kortlægning af styrkepositioner eller udfordringer. Personer, institutioner eller virksomheder som har deltaget, og til hvem projektet knyttes i fremtiden. Vi har ikke tilstræbt at fremkomme med detaljerede realiseringsforslag med succeskriterier, milepælsplaner og budgetter. Det er vigtigt, at de som i givet fald kommer til at arbejde med en realisering får lejlighed til at forme disse elementer selv også med udgangspunkt i de tilgængelige ressourcer. Der vil forekomme overlappende afsnit og gentagelser imellem de enkelte dokumenter, idet vi har tilstræbt, at hvert dokument skal udgøre en helhed, som skal kunne læses og forstås selvstændigt, og derfor må medtage sin analyse og strategi. Endvidere har vi i den afsluttende fase tilknyttet grafisk designer Lykke Mitchell, som har givet dokumenterne et kreativt ansigt, som vi håber vil forhøje læselysten. God læselyst Astrid la Cour & Flemming Madsen 16 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

17 2. STRATEGISK ANALYSE & GLOBALE TRENDS ORDBOG OG BEGREBSFORKLARING Der er tale om anvendelse af mange forskellige begreber i tilknytning til det overordnede oplevelsesøkonomi. Når vi ikke i denne rapport har ensrettet og luget ud, skyldes det blandt andet, at vi benytter citater fra en række analyser, forskning og bøger, hvor vi må respektere ophavsmanden m/k s kontekst og præmisser. Her følger et forsøg på at forklare nogle centrale begreber og betegnelser: Kreativ økonomi Anvendes både om de kreative brancher, men også det offentlige område, det vil sige kulturinstitutioner og attraktioner. Kan i visse tilfælde betyde det samme som oplevelsesøkonomi. Kulturøkonomi Anvendes om en overvejende offentlig økonomi, men kan sagtens brede sig, når det anvendes, til at dække over den økonomi, som bredt genereres fra kunst og kultur. Anvendes blandt andet i Unesco sammenhæng. Vi anvender betegnelsen i den overordnede projekttitel samt den i projektforslaget Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Kultur- og Oplevelsesøkonomien. For at understrege at der er tale om i en både offentlig- og privat økonomi. Oplevelsesøkonomi Begreb, anvendt første gang af Pine og Gilmore 5, som analyserede værdikæden i en given produktion, fra råvare forarbejdning salg service til oplevelse og påviste, hvordan den største værdiskabelse og fortjeneste kunne hjemtages i værdikædens sidste led, når produkt eller service fik koblet en oplevelse til sig. Anvendt på denne måde, kan det betyde en økonomisk værdiskabelse inden for alle brancher uden skelen til art eller sektor. Kreative brancher Anvendes om specifikke overvejende private brancher med egne branchekoder i Danmarks Statistik. Her kan du finde omsætning, beskæftigelse med videre. Er anvendt i CRT s fakta-analyse. Kreativitet En menneskelig, personlig kompetence, som kan udøves inden for alle brancher, såvel de kunstneriske som industri, fremstilling, handel og service. Anses som et vigtigt element i og grundlag for opfindelser, produktudvikling og innovation. Kreativ klasse Begreb, opfundet af Richard Florida, som dækker over 3 typer af kreative mennesker; den kreative kerne, de kreative professionelle og kunstnerne eller bohemerne. Disse mennesker er ifølge Florida nøglen til udvikling af virksomheder og samfund i det 21. århundrede. Vi søger overvejende at anvende følgende betegnelser: Kreative brancher de målbare private brancher, jvn.f. Danmarks statistik De stedbunde oplevelseserhverv turisme, kulturinstitutioner & attraktioner, såvel offentlige som private Oplevelsesøkonomi den immaterielle dimension i alle former for produkter og services i form af design, historiefortælling, identitetsskabende symboler, værdier og mening. Men læseren vil som sagt finde flere måder og vinkler, at anskue oplevelsesøkonomien på i det følgende. 2.1 OPLEVELSESØKONOMI BAGGRUND, TRENDS OG EFTERSPØRGSEL Begrebet oplevelsesøkonomi dukker i disse år op i mange forskellige sammenhænge. På regeringsniveau taler man om væksten i de kreative brancher og om det store potentiale i kultureksport. I regionale strategier er der fokus på, hvordan events og andre kulturelle aktiviteter og tiltag kan sætte regioner på verdenskortet. 5. Pine og Gilmore, The Experience Economy, Harvard Business School Press, 1999 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 17

18 DU ER HVAD DU KØBER Vi taber identitet. Kvarteret, hvor du bor, landsbyen, kirken, partiet, arbejdspladsen og familien definerer os ikke længere som mennesker. Fordi vi flytter rundt, skifter arbejde, tro, ægtefælle og overbevisning flere gange i livet end nogensinde før i menneskehedens historie. Derfor er den personlige identitet, noget vi skaber og omskaber. Nogle gør det flere gange om dagen, når kontordresset skiftes ud med læderjakken. Eller når computeren tændes, og vi træder ind i fantasiens verden, og påtager os en rolle i online-spillet. Valg af tøjmærke, radiolytning, café, diskotek, festival, musik på IPOD eller Mpeg3, mobiltelefon, shawarma, McDonalds eller sushi er tilkøb af identitet for unge. Andre foretrækker samtalekøkken, dyre rejser, nyt hus, fitness og luksusvarer som elementer, der kan være med til at fortælle omverdenen historien om, hvem vi er. Det kaldes livsstil. I erhvervslivet indgår kultur og oplevelser som centrale elementer i branding- og marketingsstrategier. Oplevelsesøkonomi opererer således på en række niveauer og kan bredt defineres som en økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser. I de følgende afsnit sætter vi lys på oplevelsesøkonomien fra flere af disse vinkler, og prøver samtidig at forbinde de globale trends vi observerer til den bornholmske virkelighed og udfordringer. MEGATREND Oplevelsesøkonomien kan beskrives som en megatrend, idet den griber ind i flere og flere brancher, i måden vi forbruger på og i den overordnede samfundsøkonomiske udvikling. Oplevelsesøkonomi kan beskrives som en adfærdsændring hos forbrugerne, der øger efterspørgslen på oplevelser, underholdning, design mm. Adfærdsændringen skyldes, at oplevelser og historier i det senmoderne samfund er blevet afgørende elementer i vores forbrugsmønstre en udvikling, hvor produkterne bliver mindre væsentlige end de oplevelser, som de bidrager til. Efterspørgslen på oplevelser er et udtryk for en jagt på drømme og individuelle historier elementer, der er centrale i vores fortælling om os selv. Søgningen efter oplevelser skal ses i sammenhæng med, at samfundet inden for de seneste årtier har gennemgået en udvikling båret af dels en teknologisk og idemæssig udvikling og dels en øget globalisering. Vi konfronteres dagligt med en omverden, hvor mulighederne i dag er mange flere, end de var i går. En udvikling, der først og fremmest skyldes, at den enkelte ikke, som tidligere, er bundet af traditioner, institutioner og ideologier. Det betyder, at identitet er blevet noget, man aktivt erhverver sig, da identitet er defineret ved, hvad man gør, frem for hvem man er født af, hvad man tror på og hvor man stammer fra. Hverdagen er fuld af valg, men fordi mange af de valg vi træffer, er de samme dag efter dag, opleves de ikke længere som valg. Dertil kommer, at mange af de valg vi træffer, er valg mellem forskellige standardiserede varer eller serviceydelser, som ikke giver den enkelte mulighed for at skabe en identitet. Intet i vores handlinger eller i vores forbrug adskiller sig væsentligt fra naboens. Derfor skaber individualiseringen et behov for at bryde med hverdagen og det er her oplevelser gør deres entre. Når forbrugeradfærden ændrer sig, og når mængden af varer og ydelser i en globaliseret verden er stadigt voksende, bliver der for den enkelte virksomhed et stigende behov for at skille sig ud fra mængden tilbyde kunden noget andet og mere end konkurrenterne og derved undgå den barske konkurrence på pris. Oplevelser i form af eksempelvis events og storytelling er med til at skabe en merværdi som kan appellere til kundens følelser og værdier og dermed understøtte den enkeltes identitetsdannelsesproces. Når forbrugere i dag er villige til at betale mere for én ydelse end for en anden, skyldes det, at den pågældende ydelse indeholder et oplevelseselement, der engagerer kunden og giver 18 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

19 mulighed for at udtrykke hvem man er. Dermed er kundetilpasning blevet en forudsætning for at skabe ny økonomisk værdi. De senmoderne adfærdsmønstre og virksomhedernes strategiske arbejde med kultur og oplevelser afspejles også i høj grad i by- og regionaludviklingen. Lige så vel som virksomhederne brander sig, kan byer og regioner gennem en strategisk satsning på kultur og oplevelser ikke alene blive et sted man som turist ønsker at tilbringe en ferie, men til en kreativ magnet der samler innovative virksomheder og ressourcestærke borgere. Oplevelsesøkonomien er således blevet et vækstparameter for byer og regioner. Disse overordnede udviklingstendenser i den globale økonomi og samfundsstruktur beskrives i rapporten Bornholms Udviklingsmuligheder en SWOT-analyse udarbejdet af Institut for Fremtidsforskning og Center for Regional- og Turismeforskning: Immaterialisering Der finder en af-materialisering sted af store dele af værdiskabelsen, således at oplevelser, kommunikation og vidensindhold får en stadig større betydning især i den vestlige verden. Den influerer også på borgernes individuelle valg af livsstil. Globalisering I takt med den fremadskridende globalisering vil betydningen af viden og netværk øges for at ruste sig i forhold til den internationale konkurrence. Som en art modreaktion vil der samtidig være en søgning mod det nære, velkendte og autentiske, der eksempelvis kan komme til udtryk i valg af bopæl. Digitalisering Den teknologiske udvikling inden for IKT, medier, telekommunikation, web og computer skaber en række nye muligheder og adfærdsmønstre, herunder reorganisering i opdelingen mellem fritid og arbejdstid mellem arbejdssted og bolig. Individualisering Massesamfundet med store grupper af borgere i samme situation med samme forbrugsmønstre og produktvalg er forbi. Det gælder om at kunne fokusere på enkeltindivider og deres behov. Hertil vil vi gerne føje Købekraften, forstået som den stigende velstand, der efterhånden har vendt Maslows behovspyramide på hovedet. 6 Oplevelsesøkonomien er en megatrend, der hænger sammen med både teknologisk, social, økonomisk og samfundsmæssig udvikling DET SENMODERNE SAMFUND Fremkomsten af en oplevelsesøkonomi ser vi i sammenhæng med det, som økonomer og sociologer benævner det post- eller senmoderne samfund 7. Det er kendetegnet ved: Ophævelse af tid og rum I gamle dage var en tur til København en begivenhed, når man boede i Odense. Det skete måske en gang om året og tog 4.5 timer. Hvis du ville flytte dig i rummet, tog det tid. I dag kan du rejse hvorhen du vil på kortere og kortere tid, og på nettet er Hawaii just a click away. Fornemmelsen af at høre til et sted, at være defineret som menneske af sit geografiske tilhørsforhold er ikke længere det samme. Outsourcing af de sociale funktioner I de gode gamle dage tog vi os af vor familie, de ældre, børn og unge, var sjælesørgere og forsørgere. Også i lidt nyere tid var familien stadig stedet, hvor konflikter, sorg, glæde og smerte blev håndteret, hvor sygdom blev plejet. Familien for krop og sjæl. I dag er pleje og omsorg institutionaliseret i det offentlige system. Og vi køber os i stigende grad til privathospitaler, well being og rekreation. For ikke at forglemme psykoterapeuter, sorgbearbejdere og kriseberedskaber med abonnement hos Falck. Vennerne erstatter eller supplerer familien som dem, vi deler jul, nytår, højtider og runde fødselsdage med. Vi konstruerer vore sikkerhedsnet og sociale relationer. Vi outsourcer de sociale funktioner. Det refleksive samfund De store fortællingers tid er slut. En gang troede vi på naturen, siden biblen, som svarede på alle vore spørgsmål om livet. Siden kom de logiske fortællingers tid, Darwin, Gallilei, Kopernikus, Marx, Smith, Bohr, 6. Se CRTs Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta?, side 9 7. Dette afsnit bygger delvist på sociologen Anthony Giddens bøger; Modernitet og selvidentitet og Modernitetens Konsekvenser, Hans Reitzels Forlag 1994 og 1996 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 19

20 Einstein, Crick & Dawson. Industrisamfundet og eksperterne. Det 21. århundredes store fortællinger er meta-fortællinger. Fortællinger om at fortælle selv. Vi opfinder selv vort liv, vor identitet, tolker selv vor historie og omgivelser. Vi er skeptiske og stiller spørgsmål, hver gang at nogen præsenterer os for en sandhed, et dogme. Nej, siger vi, sådan fungerer det ikke for mig. Vi reflekterer over alt, hvad vi møder, og det stiller store krav til de, som vil have os med til noget. Det refleksive menneske spørger tilbage. Signalementet af dette senmoderne samfund, hvor vi taber identitet og tilhørsforhold, mister familien som sikkerhedsnet og stiller spørgsmål ved alt, ikke mindst os selv som individer, åbner en række nye markeder for virksomhederne, siger fremtidsforskeren Rolf Jensen, i sin verdenskendte bog Dream Society 8. Markedet for eventyr og historier Hvem er jeg markedet? Marked for kærlighed Omsorgsmarkedet Tryghedsmarkedet med flere ØGET KULTURFORBRUG Der er sket en generel stigning i privatforbruget 9, samtidig med, at der kan observeres en tendens til, at en stigende andel af vores forbrug går til produkter og ydelser med en høj oplevelsesværdi. Danskerne vælger at bruge de ekstra penge, som skattelettelserne har medført, til forbrug og ikke til opsparing. Det lader til, at pengene går til at forkæle sig selv lidt. Kategorien for beklædning og andre forbrugsvarer står for den største fremgang, og det dækker luksusting som ure, smykker og bolig- og fritidsudstyr. Derimod er der ikke købt mange flere dagligvarer såsom fødevarer. Jes Asmussen, senioranalytiker i Nordea Markets. 10 Dette afspejles i nedenstående kurve, hvor tjenester i forbindelse med fritid, kultur og sport er steget markant i forhold til basale forbrugsgoder. Udviklingen i forbrugerprisindekset for henholdsvis alle varegrupper og oplevelsestjenester Mulighederne for at møde denne form for efterspørgsel for de bornholmske virksomheder, ligger især inden for brancherne Service, herunder wellbeing, pleje, sundhed, turisme og sport. Oplevelse, fortælling og formidling, blandt andet institutioner, attraktioner og fødevarer. Kunstneriske og designede produkter, kunsthåndværket, mode, designprodukter og luksusvarer. Indretning & bolig, smede, træ, håndværk og fremstillingsindustri. Videnservice, kommunikation, medier, rådgivning, forskning m.m. Disse udviklingstendenser underbygges i det følgende af CRT samt andre rapporter. Danmarks Statistik. HCIP er forkortelsen for det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, altså et forbrugerprisindeks, der tillader sammenligning mellem landene i EU. Gengivet efter Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta, CRT 2005 Et eksempel på immaterialiseringstendensen er, at prisen på restaurationsmåltider er steget mere end prisen og forbruget af fødevarer generelt. Det betyder ikke, at der tjenes mange penge i hotel- og restaurationsbranchen, idet omkostningsniveauet er fuldt med op. Disse brancher har for en stor dels vedkommende problemer med indtjeningen. 8. Jensen, Rolf, The Dream Society. How the Coming Shift from Information to Imagination will Transform your Business, McGraw Ifølge Danmarks statistik er der tale om en vækst i husstandenes årlige forbrug på over 25% i perioden Horn, Ulrik, Danskere bruger penge på luksus, Børsen BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

21 Udviklingen i henholdsvis pris og forbrug for fødevarer og restaurationsmåltider Hovedstaden. Og der er store forventninger til fremtiden. Faktisk er 83% af de adspurgte bornholmske kulturinstitutioner positive eller meget positive i forhold til fremtidens besøgstal KULTUR, OPLEVELSE OG TURISME Kulturinstitutioner og attraktioner udgør sammen med naturoplevelser, events, restaurationer og hoteller m.v. centrale faktorer i tiltrækningen af turister til en destination. Kilde: Danmarks Statistik, Gengivet efter Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta, CRT 2005 På verdensplan er turisme en af de hurtigst voksende sektorer med en vækst på 70% siden 1990, 14 og der er udsigt til en fordobling af de internationale ankomster (flytrafik) frem mod Danskere har adgang til et mangfoldigt kulturudbud, og der har været en klar stigning i kulturforbruget siden 1960 erne. 11 Danskerne forbrug på fritidsudstyr, underholdning og rejser, ligger på 64 mia. kr. årligt, svarende til over 10 % af alle danske husholdningers forbrug. 12 Selv om man ikke har observeret markante stigninger i danskernes kulturvaner inden for de seneste år, var der alligevel cirka en femtedel af den danske befolkning som ifølge Rambølls Analyse af kulturlivet i Danmark i 2003 forventede at øge deres kulturforbrug i de kommende år. 13 Af samme analyse fremgår det, at der er store regionale forskelle, når det gælder omfanget af danskernes kulturforbrug. Københavnerne har sammen med århusianerne det højeste kulturforbrug. I hovedstadsområdet ligger det månedlige forbrug på kulturelle oplevelser på ca. 222 kr., landsgennemsnittet er 180 kr., mens bornholmere i gennemsnit kun bruger 134 kr. om måneden. Alligevel står det på flere måder godt til i Bornholms kulturliv, og dette hænger naturligvis sammen med turisternes besøg på institutioner og attraktioner. Halvdelen af kulturinstitutionerne har oplevet en vækst i besøgstallet, hvilket kun overgås af Østjylland, Fyn og I 2003 lå turistomsætningen i Danmark på 44,5 mia. kr., og omsætningen for de overnattende turister er steget med 4 mia kr. siden Turismens effekt på værditilvæksten var på 25,5 mia. kr. og udgjorde dermed 2,1% af værditilvæksten i dansk økonomi. 15 Denne vækst ses også i beskæftigelsen, som er steget med 8% mellem 1997 og Til sammenligning er den samlede stigning i arbejdsstyrken kun 1,2%. 16 Turismen har en betydelig indflydelse på beskæftigelsen i mange erhverv. I 2003 skabte turistomsætningen således beskæftigelse til fuldtidspersoner dvs. 1,6 pr. omsat million. Turisme fortolkes i denne rapport som stedbundne oplevelseserhverv, hvilket inkluderer offentlige og private kulturinstitutioner, selvejende institutioner og fonde som eksempelvis NaturBornholm, events og underholdning, samt diverse håndværksprægede producenter, som eksempelvis glaspusterierne, der er offentligt tilgængelige. Sidstnævnte indgår også i de kreative brancher. Disse virksomheder har oplevelsen som deres primære produkt. Men under stedbundne oplevelseserhverv 11. Danskernes kultur- og fritidsvaner 2005 med udviklingslinier tilbage til Trine Bille, akf, m.fl. 12. Danmark i oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Regeringen Analyse af kulturlivet i Danmark, Rambøll Management, Center for Oplevelsesøkonomi i Foretaget for Fonden Realdania 14. Visit Denmark/WTO Turismens økonomiske betydning TØBBE 2003/sammenfatning af hovedresultater, VisitDenmark, analyse, november Turismens effekt på beskæftigelse, værditilvækst og skatter/afgifter er beregnet på baggrund af foreløbige nationalregnskabstal i LINE-turismemodellen. 16. Bornholmske udviklingsmuligheder en SWOT-analyse, CRT 2004 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 21

22 hører også hoteller, feriehuse, campingpladser og restauranter. Disse virksomheder yder forskellige former for service og infrastruktur, såsom transport, overnatning og forplejning. Ligesom distribution, salg og markedsføring varetages. På Bornholm kan der påvises en klar sammenhæng mellem værdiskabelsen i turisterhvervet, oplevelser og de understøttende servicestrukturer. I nedenstående model ses, hvem der iværksætter og skaber oplevelser og hvor gevinsterne hjemtages VÆKST I DE KREATIVE BRANCHER Den kreative økonomi er et af de områder, der oplever de største vækstrater i disse år. Kultur og underholdning er i dag USA s største eksportsektor, og på globalt plan er handlen med underholdning (bøger, film, video, spil, TV, radio, oplevelser og en række andre produkter og ydelser) vokset fra 322 mia. dollars i 1995 til 498 mia. dollars i 2000, en vækstrate på mere end 10 % årligt. Omfanget af oplevelsesøkonomien i Danmark er senest forsøgt opgjort i 2003 og offentliggjort i Danmark i oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen (Regeringen, 2003) på basis af tal fra 2000/2001. Investering i oplevelse Kulturinstitutioner & attraktioner Transport, hotel, restaurant, handel, privat service Her vurderedes det, at oplevelsesøkonomien i Danmark: omsatte for 175 milliarder 17 beskæftigede ca på fuldtid 18 eksporterede for over 68 mia. kr. årligt 19 Der findes ingen endelig definition af, hvilke sektorer og brancher der kan betegnes som kreative, der er tale om en bred vifte af erhverv lige fra kulturproducenter til produktionsvirksomheder der integrerer oplevelser i produkter. samarbejde & deling Udbytte og profit af oplevelser Kulturinstitutionernes økonomiske udbytte gennem salg af billetter, merchandise, cafeindtægter mv. er beskedne, mens den økonomiske gevinst ligger hos følge- og serviceerhverv. Ved at skabe et tættere samarbejde i de tidlige eller initierende faser af den kulturelle eller oplevelsesmæssige produktion, kan begge parter nærme sig fælles ansvar for men også udbytte af indsatserne. I de rammeskabende forslag Bornholms Kreative Potentiale og Bornholms Kulturattraktioner og Institutioner i Oplevelsesøkonomien, foreslår vi facilitering af netværk og et øget samarbejde mellem kultur og erhverv på Bornholm. På Bornholm er de kreative brancher en spirende styrke med voksende beskæftigelse og mange nyetableringer. Regeringen definerer oplevelsesøkonomien som den del af erhvervslivet hvor fokus er på at producere oplevelser snarere end produkter eller serviceydelser. 20 Branchemæssigt omfatter denne definition: Turisme Mode Indholdsproduktion Billedkunst Musik Kulturinstitutioner Radio/TV Teater Event Legetøj/forlystelser Sportsbranchen Forlagsvirksomhed Arkitektur Design Bøger Film/video Reklame Edutainment Inspireret af den svenske fond KK-stiftelsens definition af Upplevelsesindustrin 21, samt den engelske regerings definition af Creative Industries 22 vurderer vi, at det er hensigtsmæssigt at udvide definitionen med følgende brancher: 17. Svarende til ca. 7,3 % af den samlede private omsætning i Danmark. (turisme: 48 milliarder og kreative erhverv: 80 milliarder, andet: 47 milliarder) 18. Svarende til ca. 12 % af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i Danmark 19. Heraf eksporterer den danske modeindustri for ca. 15 mia. kr, hvilket gør modeindustrien til Danmarks 4. største eksporterhverv. (Dansk Eksportråd, 2005) 20. Danmark i oplevelsesøkonomien. 5 nye skridt på vejen, Regeringen, september BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

23 Mad/måltid Interaktivt fritids/underholdnings software Kunsthåndværk og antik (Detailhandlen) Når detailhandlen også delvis ses som en af de primære brancher inden for oplevelsesproduktion, er det dels fordi legetøjs- og sportsforretninger allerede indgår i den danske regerings definition af kreative brancher, og fordi butikker i stadig stigende grad bliver oplevelsesuniverser, hvor erhvervelsen af et fysisk produkt knyttes til en oplevelse. På Bornholm er det tydeligt, at de mindre producenter af kunsthåndværk, fødevarer og andre håndlavede produkter, kobler selve handels-transaktionen med kundens oplevelse af at være på stedet og kunne iagttage dele af produktionsprocessen. Det udbygges yderligere i disse år med muligheder for at lære og deltage i produktionen (Glaspusterne og keramikerne) og selv producere hjemme (via opskrifter fra leverandør/producent). Der er dog stadig en stor del af detailhandlen med fokus på pris, og detailhandlen har således ikke oplevelsen som sit primære produkt. 2.2 OPLEVELSESØKONOMIENS REGIONA- LE DIMENSIONER Center for Regional og Turismeforsknings rapport Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta? samt nærværende rapport bygger på følgende gruppering af oplevelsesøkonomien og dens brancher: OPLEVELSESØKONOMIEN I DET REGIONALE PERSPEKTIV STEDBUNDNE OPLEVELSESERHVERV KREATIVE BRANCHER OMSTILLING & INNOVATION I EKSISTERENDE BRANCHER Hotel Feriehuse Camping Restaurant Attraktioner & institutioner. Events & underholdning Produktionsoplevelser inden for landbrug og fremstilling Færger og fly Er bundne til destinationen og skaber, udnytter eller servicerer oplevelsen. Gennem større samarbejde opnås fælles ansvar og udbytte. Arkitektur Design & mode Kunsthåndværk Scenekunst Reklame & kommunikation Legetøj Computerspil m.m. Disse brancher er ikke bundet til noget bestemt sted, men skal motiveres via gode rammebetingelser for at vælge Bornholm. Er vigtige dele af fremtidens videnservice og kreative ressourcer som katalysatorer for udviklingen lokalt. Landbrug Fiskeri Industri, forarbejdning & fremstilling Privat service Handel Offentlig service m.m. Kreativitet, design og storytelling kan bringe innovation ind i disse brancher og gøre dem unikke og konkurrencedygtige. Projektforslag: Tempelridderne på Bornholm Innovative møder Bornholms Institutioner og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien Projektforslag: Bornholms Kreative Potentiale Projektforslag: Bornholmske DesignSmede BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 23

24 Ved at anskue oplevelsesøkonomien på denne måde, kan man målrette en indsats. Vil Bornholm satse på flere oplevelser? Bedre rammebetingelser? Omstilling og innovation i eksisterende erhverv? Oplevelsesøkonomien kan anvendes inden for flere kategorier. Der er tale om mange forskelligartede tiltag inden for oplevelsesøkonomi, som kan være med til at brande en region og ikke mindst øge vækstpotentialet generelt. I det følgende afsnit vil vi beskrive en konkret model for, hvordan events som eksempelvis en musikfestival kan fungere som lokal dynamo for vækst og udvikling EVENTEN SOM KULTUREL DYNAMO FOR VÆKST Det er påvist 23, hvordan festivaler i Roskilde og Hulstfred (S) har virket som dynamoer inden for den lokale udvikling. Festivalerne har her medvirket til at: skabe identitet for byerne. være basis for udvikling af uddannelser og fagtilbud på akademisk niveau, på gymnasialt niveau og på erhvervsskoleområdet. Konklusionen er, at festivalen i betydeligt omfang kan spille rollen som en motor i en lokal udvikling, og at dens betydning kan række langt ud over den tidsmæssigt begrænsede horisont, som afgrænser festivalens omsætning. I Hultsfred og Roskilde er initiativerne startet på privat (foreningsmæssig) basis, men er på et givet tidspunkt i sin udvikling nået en størrelse og en status i lokalområdet, som har ført til en række tiltag. Vi har i det følgende udviklet to modeller, som viser oplevelsesøkonomien i to perspektiver: Oplevelsesøkonomien i makroperspektivet, hvor kreativt indhold og oplevelser i langt højere grad spiller en rolle som motor for teknologier, industrielle produkter og hele den globale økonomiske udvikling. Oplevelsesøkonomien i mikroperspektivet, hvor festivalen er centrum for produkter, ydelser og services i lokalsamfundet, som den påvirker og bidrager til. øge generel tiltrækningskraft mod ungdommen. gavne underleverandører i lokalområdet gennem omsætning. være udgangspunkt for teknologiske innovationer i samarbejde med sponsorer, leverandører og forskningsinstitutioner. udvikle iværksætterkultur. bidrage til den sociale kapital 24 ved samarbejde med foreningsliv. være basis for udvikling af forskning på universitetet. 23. The Management of Rock Festivals as a Basis for Business, professor Jon Sundbo, Center for Oplevelsesforskning på Roskilde Universitetscenter, Den amerikanske sociolog Robert Putnam beskriver i sin bog Bowling Alone, hvordan bysamfund i USA har mistet sin sociale kapital i form af borgernes mangel på deltagelse i foreningsaktivitet, frivilligt arbejde, sociale og demokratiske tilbud med videre. Han påviser endvidere at dette fører til øgede omkostninger og problemer for lokalsamfundet. 24 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

25 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 25

26 CASE: I den Midtvestjyske by, Skive, har festivalen Beachparty over en årrække opnået et publikum på ca tilskuere. Festivalen har benyttet lokale leverandører, og disse har i de senere år afknoppet nye forretningsområder som følge af den kompetence, som er knyttet til en specialisering inden for eventområdet: Det lokale cateringfirma, TJ-Catering, har været leverandør siden BP s spæde start. Festivalens vækst og udvikling stillede efter nogle år krav om udvidelse af produktionsanlægget. Finansiering blev muliggjort gennem en langtidskontrakt med festivalen. I dag leverer TJ mad og service til Gigantium i Aalborg og Roskilde Festivals backstage-område. En udvidelse med en 2. produktionslinie er under overvejelse. Skive-Elservice har ligeledes været leverandør til BP siden dets start. Der er gennem årene opbygget en betydelig ekspertise hos Skive-El s ledelse og medarbejdere, ligesom der er investeret i specialudstyr, rettet mod outdoor events. På eget initiativ har Skive-El oprettet underafdelingen Festival-El, som ud over det egentlige installatørmæssige produkt, byder på udlejning af personale (dørmænd og security) og en afdeling for frivillige hjælpere. Bornholmske institutioner, attraktioner og begivenheder bør også betragtes som muligheder for kreativ specialisering af underleverandør- og servicevirksomheder VÆKST UDENFOR METROPOLOMRÅDER MICROPOLIS OG AGURBIA I USA er der observeret en ny tendens. Idet 80% af de nye jobs (16 millioner), skabt i perioden , er skabt udenfor storbyerne. US Statistical Department har oprettet en særlig regional kategori: Micropolis Areas. Det er områder hvor væksten i de seneste 10 år med hensyn til arbejdspladser overstiger 2% årligt. Byerne er under indbyggere. Der er p.t. 287 registrerede Micropolis Areas i USA. I bogen Boomtown USA, The 7 1/2 Keys to Big Success in Small Towns 25 beskrives, hvordan ganske små bysamfund på landet forvandles til micropolis er eller agurbs. En agurb er landdistriktets svar på suburben og består af en række mindre bysamfund, som bygger på sine agrare rødder, overskueligheden og livskvaliteter som fællesskab, social kapital m.m. Men som samtidig har højteknologiske forbindelser samt en række forbindelser til storbyen, metropolis en, i form af kunder, netværk og samarbejde med viden- og forskningsinstitutioner. Informationsteknologiske landvindinger har gjort, at den fysiske placering ikke har så stor en betydning som tidligere. Ved netop at bibeholde den lokale kultur og identitet, med hvad det indebærer af netværk og menneskelige ressourcer, kan regionale yderkantsområder revitaliseres i en ny form. Den lokale landlige kultur og identitet kan således fungere som en vækstdriver. Bornholm har en række betingelser, herunder nogle af Danmarks bedste flyforbindelser til Kastrup Lufthavn, som gør øget lokalisering og pendling realistisk i forhold til både kreative virksomheder, deres medarbejdere og kunder. Se endvidere Peter Billings artikel Vägen til Agurbia, i projektforslaget Bornholms Kreative Potentiale VIDEN FLYTTER UD Der er i disse år et øget fokus fra regeringen på den regionale vækst. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udsendte i oktober 2004 Viden flytter ud vejen til højteknologiske regioner, hvor der fokuseres på at øge videnproduktion og anvendelse af teknologi regionalt. En række ordninger er igangsat (f.eks. vækstmiljøer og afløseren regionale teknologicentre ), og flere er på vej. Det giver regionerne og uddannelsesinstitutioner, videncentre og virksomheder muligheder for i netværk at opnå støtte til udvikling af viden- og teknologiintensive projekter, som kan lede til innovation og vækst regionalt. 25. Schultz, Jack, Boomtown USA. The 7 1/2 Keys to Big Success in Small Towns, 26 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

27 Bornholm har i samarbejde med Teknologisk Institut ansøgt om at blive et sådant regionalt teknologicenter med fokus på oplevelsesøkonomi. Undervisningsministeriet udbyder muligheder for at etablere regionale videncentre med omdrejningspunkt i CVU er og Erhvervsakademier eller ad hoc dannede netværk med tilsvarende aktiviteter og kompetenceniveau. EU s Social- og Strukturfonde giver med deres fokus på kompetenceudvikling og netværk også muligheder for at koble regional udvikling med arbejdsmarkedsindsats og uddannelsesudvikling inden for oplevelsesøkonomi. Et eksempel herpå er udviklingen af et regionalt videncenter omkring en professionsbachelor uddannelse, Leisure Management, som fokuserer på fritid, turisme og oplevelse på Handelshøjskolecentret i Nykøbing Falster, som i samarbejde med Roskilde Universitetscenter har oprettet Center for forskning i oplevelsesledelse, finansieret med støtte fra EU s socialfond. Bornholm bør overveje at anvende EU-midler til forskningsdrevet regional udvikling, som det er sket på Lolland-Falster. Vi ser i øjeblikket også projekter, f.eks. Musicon Valley i Roskilde, som kobler kultur- og oplevelsessektorerne til innovativ udvikling af teknologier og tværsektorielle netværk til at fremme brugerdrevet innovation i såvel virksomheder som samfund. Der er ingen tvivl om, at man ved udformningen af strategierne for udviklingen af Bornholms oplevelsesøkonomi bør skabe en tæt relation til uddannelsesinstitutioner, videncentre og netværk. 2.3 BOSÆTNING, MENNESKER OG SOCIAL KAPITAL I det følgende vil vi rette blikket mod de kreative mennesker og deres byer og en anden form for kapital, som er lige så vigtig som den pekuniære, når region og lokalsamfund skal udvikles EN TUR TIL FLORIDA. Den amerikanske professor Richard Florida beskriver i sine bøger om Den Kreative Klasse 26 hvilke faktorer der er afgørende for attraktive medarbejderes bosætning og dermed for virksomhedernes valg af lokalisering. Florida påviser sammenhæng mellem tilstedeværelsen af kreative miljøer, investeringer og økonomisk vækst. Kreativitet er, ifølge Florida, den egentlige drivkraft bag den økonomiske udvikling i vores senmoderne samfund. Virksomhedernes konkurrenceevne hænger sammen med evnen til innovation, og det er således medarbejdernes evne til at tænke innovativt, der bærer nøglen til såvel teknologisk som økonomisk vækst. Derfor har interessen samlet sig om den såkaldte kreative klasse den voksende gruppe af kreative mennesker, der primært betales for deres tanker og evne til at innovere - skabe nye ideer, ny teknologi og/eller nyt kreativt indhold. Richard Florida opdeler den kreative klasse i tre undergrupper: Den kreative kerne er dem, der udvikler og tager patenter, og derfor driver den økonomiske og teknologiske udvikling. Det kan eksempelvis være ingeniører, arkitekter, software programmører og personer med ansættelse inden for matematik, fysik, medicinal og samfundsvidenskab. De kreative professionelle administrerer og håndterer udviklingsmodeller i videnstunge erhverv. Deres arbejdstilgang er præget af kreativ og kompleks problemløsning, som kan medføre unik anvendelse og kombination af standardtilgange. Ud af dette arbejde kan der opstå nye løsninger og teknikker. De kreative professionelle arbejder eksempelvis inden for sundhedsområdet, jura, i forretnings- og finansverdenen. Bohemer udgør den kunstnerisk kreative part, og består af billedkunstnere, musikere, skuespillere, forfattere, designere etc. Hvad enten, man taler om symbolanalytikere 27 eller den kreative klasse, så er det givet, at industrien mister jobs, og at værdiskabelsen per arbejdsplads er højest inden for de videntunge og kreative brancher, eller brancher, hvor innovationsgraden er højest. 26. Florida, Richard, The Rise of the Creative Class and how it s transforming work, leisure, community, & everyday life, Basic Books Florida, Richard, The Flight of the Creative Class. The new Global Competition for Talent, HarperCollins Se afsnit 2.4.1, hvor Robert Reichs begreb symbolanalytikere forklares. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 27

28 Disse globale tendenser er vigtige, når den regionale strategi fastlægges. Et andet central aspekt i Floridas analyse af den kreative klasse er, at kulturlivet i stigende grad er blevet et parameter, som folk tager i betragtning, når de vælger levested. I den moderne økonomi kan de ressourcestærke forbrugere, virksomheder og medarbejdere bevæge sig frit og placere sig, hvor de har de bedste muligheder. Ifølge Florida er byer med mange kreative borgere kendetegnet ved de essentielle parametre: teknologi, talent og tolerance omtalt som de tre T er. Det har således afgørende betydning for samfundsudviklingen, at byer og regioner har mange teknologiintensive virksomheder, en høj grad af tolerance overfor minoriteter, samt et højt uddannelsesniveau i befolkningen. Centralt for et områdes tiltrækning af den kreative klasse og dermed for vækstpotentiale, er således tilstedeværelsen af de tre T er. Den kreative klasse tiltrækkes altså ikke alene af et godt og udfordrende job, men vælger først og fremmest at bo i områder, som er præget af mangfoldighed og et rigt kulturliv det Florida kalder stedskvaliteten. Det vil sige, at faktorer som en levende bykerne, med cafeliv, kunst og kultur sammen med åbenhed og diversitet tiltrækker den kreative klasse. Kort sagt så efterspørger højtuddannede kreativt tænkende mennesker kulturliv og mangfoldighed, og disse medarbejdere efterspørges af højteknologiske virksomheder. Det er således centralt for den videre samfundsudvikling, at understøtte den kreative økonomis potentialer, hvilket betyder at de enkelte regioner målrettet skal udvikle områdets tiltrækningskraft DEN KREATIVE KLASSE I DANMARK Den danske kreative klasse er, ligesom i USA, meget skævt fordelt geografisk, idet de store byer yder en stor tiltrækning særligt København og Århus. Men også enkelte små byregioner som eksempelvis Sønderborg, Svendborg og Marstal tiltrækker en overraskende stor del af den kreative klasse. 28 Der er således ikke alene tale om et udviklingspotentiale for store byer og tilstødende regioner, men også steder der netop tilbyder noget andet Simple living for eksempel. En interviewundersøglse foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut i 2003 viste at 39% af alle flytninger i Danmark er forbundet med livstilsskift 29. Bornholm er kraftig underrepræsenteret hvad angår tilstedeværelsen af den kreative kerne og de kreative professionelle. Derimod udgør bohemer en stor andel af den samlede kreative klasse på Bornholm. Selv om mange bohemer stadig er bosat på Bornholm har antallet været faldende gennem de sidste 10 år. 30 Bosætningen af bohemer er ikke alene interessant fordi de kan etablere kreative virksomheder eller medvirke til innovation i eksisterende virksomheder, men også fordi denne gruppe på én gang er en del af den kreative klasse og en afgørende faktor for tiltrækning af den kreative klasse som helhed. Denne kunstneriske gruppe skiller sig ud fra mainstream kulturen med andre værdier og alternativ livsstil. Antallet af bohemer i en region er derfor en af de faktorer, der ifølge Florida er med til at indikere tolerance og åbenhed et af de tre T er som er afgørende for at tiltrække den kreative klasse. 31 Ligeledes er muligheden for at nyde kulturelle og rekreative aktiviteter ifølge Florida en meget direkte indikator for stedskvaliteten og spiller derfor en vigtig rolle for den kreative klasse. Her ligger Bornholm over landsgennemsnittet, kun overgået af Hovedstadsområdet, Ålborg, Odense, Århus og Skagen. Der er flere og afgørende forskelle i den amerikanske og den danske samfundsmodel, og det er i den forbindelse tydeligt, at den danske kreative klasse også tiltrækkes af velfærd, målt ved et godt udbud af offentlige serviceydelser samt lav arbejdsløshed. Bornholm ligger over landsgennemsnit, når det gælder bosætning af kunstnere. 28. Lorenzen, Mark & Andersen, Kristina Vaarst, The Geography of the Danish Creative Class A Mapping and Analysis. Imagine, CBS Statens byggeforskningsinstitut, Bosætning i yderområder, Simple living er en fremherskende tendens et ønske om at stå af ræset og rense alt det overflødige i hverdagen væk. Se f.eks. netværket Se endvidere Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta? CRT, 2005, p Florida opererer direkte med et såkaldt Boheme indeks, hvilket både reflekterer et områdes bohemiseringsgrad : dvs. måler andelen af bohemeindustrier i området og andelen af personer med ansættelse i et boheme job. Bohemeindustrier kan eksempelvis være forlystelsesparker, teater og koncertvirksomhed, mens stillinger eksempelvis kan være skuespiller, natklubsanger og designer. 28 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

29 2.3.3 EN STRUKTUREL INDSATS Man kan iagttage, at ud over anvendelse af kreativt indhold, kunst og historiefortælling til branding og markedsføring, så er erhvervslivets brug af kunst og kultur stigende internt i virksomheden. Denne tendens svarer til de krav som de attraktive medarbejdere den kreative klasse efterspørger. For ligesom de ikke vil bo i en hvilken som helst by, så skal deres arbejdsplads også være en del af deres livsstilsfortælling. Virksomhedens værdier skal gerne stemme overens med den enkelte medarbejder med hensyn til vægtning af individualitet, selv-styring og accept af forskelle, som den amerikanske professor Richard Florida pointerer udgør kernepunkterne i kravene til den samlede livsstil. 32 Ved at tilbyde sine medarbejdere kulturelle oplevelser viser firmaet desuden, at det værdsætter den enkelte som individ og ikke bare som rå arbejdskraft. Ligesom fabrikker og infrastruktur var vigtige for den generelle økonomiske udvikling i industrisamfundet, mener Florida, at der nu skal investeres i et institutionelt og socialt system, som gør, at den kreative energi og de forskellige engagerede kapaciteter der findes i lokalsamfundene, bliver aktiverede NETVÆRK OG SOCIAL KAPITAL SOM RAM- MEBETINGELSER Den amerikanske professor og forfatter Robert Putnam beskriver i bogen Bowling Alone The Collapse and Revival of American Community, hvordan det amerikanske samfund mister sin sociale kapital med rivende hast. Titlen Bowling alone tager afsæt i det faktum, at antallet af deltagere i organiserede hold-turneringer i USA, er faldet med 2/3 i løbet af 3 årtier, mens antallet af bowlende amerikanere er gået frem. Amerikanerne bowler skam på livet løs de gør det bare alene. Indikatorer på social kapital Den sociale kapital kan nærmest beskrives som de forbindelser, kontakter og relationer, som findes imellem borgere, myndigheder, NGO er i et givet geografisk afgrænset område. Tesen er, at jo flere kontakter og relationer, der er tale om, jo højere værdi har den sociale kapital. Indikatorerne for den sociale kapital findes både på mikro- og makroplan og er blandt andre: Deltagelse i frivilligt arbejde, for eksempel velgørenhed, spejdere. Tilslutning til foreningsmæssige aktiviteter, for eksempel religiøse, idrætslige, kirkelige Omfanget af relationer og kontakter mellem forskellige positioner og grupperinger i (lokal)samfundet, for eksempel mellem det offentlige og borgerne, mellem forskellige interesseorganisationer. Hvor mange stiller op til tillidsposter i det kollektive system gennem partier, udvalg m.m.? De personlige, nære kontakter og relationer mellem mennesker, for eksempel familiesammenkomster, hjælpsomhed i opgangen, gadefester. Når man betragter Bornholm, så er tilstedeværelsen af de bornholmske borgerforeninger samt et meget aktivt og organiseret amatøridrætsliv, noget som springer i øjnene som en indikatorer på, at den bornholmske sociale kapital har det godt. Putnam søger at føre bevis for, at den sociale kapital virkelig ER en kapital, det vil sige repræsenterer en værdiforøgelse, både for individet, men også for kollektivet eller samfundet. Og når den sociale kapital reduceres, mister samfundet og individet vigtige værdier. Hvilke værdier? Individet får ved deltagelse i netværk adgang til ressourcer og viden, som han eller hun ellers ikke ville have adgang til, og det kan gavne karriere, adgang til bolig og give lykke. Med hensyn til det sidste, siger Putnam i en artikel, trykt i The Observer 2001, at aktiv deltagelse i bare en enkelt forening eller fællesaktivitet giver lige så meget lykke som at fordoble ens årlige indkomst. Hvordan bevisførelsen for denne påstand tilvejebringes, står os ikke umiddelbart klart. Men med hensyn til de første elementer, karriere og bolig er der lidt mere håndfaste indikatorer, der fortæller at en 32. Florida, Richard, The Rise of the Creative Class and how it s transforming work, leisure, community, & everyday life, Basic Books BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 29

30 stor del af ledige stillinger besættes via personlig kontakt, og aldrig bliver slået op, samt at mange lejeboliger anvises med samme baggrund. 33 På Bornholm har Michael Berg Larsen, Konnect, åbent bekendt sig som medlem af den trosretning, som tror på at altid er mere end For samfundet kollektivet - er gevinsterne ved en stor social kapital blandt andet, at den forhindrer og forebygger kriminalitet, sociale og psykiske problemer, og med andre ord holder arbejdsstyrken i en fin form. Men også at kollektivet i langt højere grad bliver i stand til at forfølge fælles mål, man sætter sig. Fordi disse mål diskuteres og bæres rundt i samfundet via den sociale kapitals strukturer. Kobles denne teori til iagttagelser fra stærke innovative erhvervsklynger som Silicon Valley, så er den sociale kapital absolut af stor værdi, i forhold til at drive innovation. Undersøgelser af Silicon Valley og hvad, der kan forklare den enorme innovations- og skaberkraft, som dette område besidder, peger på de uformelle netværk og mødepladser, som en af de store grunde. Viden bliver delt lynhurtigt, der er en stor cirkulation af mennesker mellem virksomhederne og tempoet kommer i vejret. Use or lose hedder det i Silicon Valley. Du har 3 måneder fra en ide er født til at iværksætte den og få den i markedet. Hvis ikke er ideen eller medarbejderen stjålet af naboen. Så en frisætning af en region eller lokalområdes kreative kræfter kræver derfor en netværksbaseret og social infrastruktur, hvori interesser, ideer, ressourcer, relationer mv. skal kunne cirkulere rundt, konfronteres, afprøves og støttes. Det kræver mødepladser, hvor personer, ideer og kapital kan mødes og sammensættes i stærke koncepter. To slags kapital Der er ifølge Putnam tale om to slags kapital: Den afgrænsede sociale kapital Den afgrænsede sociale kapital kan bedst betegnes ved lige børn leger bedst sammen. Kontakter imellem individer som ligner hinanden, via kulturel baggrund, bosted, religiøs overbevisning, uddannelse, fagforening med videre. Skaber tryghed og er med til at manifestere gruppen eller minoriteten og støtte op om deltagerne i den. Den brobyggende sociale kapital Denne form for social kapital dannes eller opstår, når forskelligartede grupper af individer kommer sammen og gør ting, deltager i velgørenhed, fundraising, et byggeprojekt, demokratisk aktivitet i lokalsamfundet eller lignende. Det kan eksempelvis være, når arbejdsgivere og fagforeningsmedlemmer eller disses repræsentanter kommer sammen. Hvis repræsentanterne gør det ofte i et lokalsamfund, kan det forebygge konflikter og skabe fælles fodslag på tværs af snævre interesser til kollektivets bedste. Begge former for kapital er interessant, og i forhold til mål om at skabe innovation og vækst, er det klart den brobyggende kapital, som skal stimuleres på Bornholm igennem opbygning af netværk og samarbejde på tværs af interesser og brancher, jf. strategier og projektforslag. Vi foreslår at investere i at skabe og facilitere en række netværk med forskelligt fokus på Bornholm for herved at øge den sociale kapital med direkte sigte på at skabe innovation og fælles fodslag. I det følgende afsnit kigger vi på bevægelserne i de globale erhvervsstrukturer og arbejdsmarked. 2.4 DE GLOBALE ERHVERVSSTRUKTURER UNDER FORANDRING I Kina, Indien, Korea, Vietnam og mange andre lande, kan man konkurrere på masseproduktion, fordi leveomkostningerne er små, lønandelen af omkostningerne er lave og investeringer i produktionsanlæg er beskedne. Pakistan og Indien er allerede globale centre for udvikling af software og drift af IKT-systemer, services med videre. 33. Tre ud af fire jobs besættes via netværk ( 34. Se Bornholms Kreative Potentiale 30 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

31 Danske videnintensive virksomheder som Novo Nordisk overvejer udflytning af medicinske forskningsopgaver til disse lande. Der uddannes ingeniører årligt i Kina. 35 Uddannelsen af ingeniører i Kina overstiger således langt det samlede antal af kandidater fra alle danske akademiske uddannelsesinstitutioner. Derfor er det også i stigende grad funktionær- og vidensarbejdspladser, der flyttes, 36 hvor det kan lade sig gøre, for eksempel inden for felter som programmering, teknisk support, forskning, ingeniørberegninger med videre. Kort sagt kan man sige, at hvor det er en matematisk viden eller explicit viden, som ligger til grund for produktionen, så er den i fare for at blive outsourcet eller kopieret, selv om et almindeligt højt uddannelsesniveau endnu er en god beskyttelse mod kopiering. 37 De stærkeste produkter og services i den globale konkurrence er de, som bygger på tavs viden eller kulturel viden, det vil sige viden bundet til identitet, værdier, kunst og kultur. I USA taler man context embedded products, det vil sige, produkter som er omgivet af en historie, værdisæt, design, funktionalitet, regionalitet eller lignende, som de, der præsterer bedst i den globale konkurrence. Vi må derfor bygge vor konkurrenceevne på viden, det vil sige komplekse og komplicerede processer med store krav til viden (uddannelsesniveau) hos de udførende samt evnen til at opfinde, designe, handle og lede på tværs af landegrænser. I takt med, at uddannelsesniveauet i lavtlønsområderne stiger, kommer der i Danmark, som i resten af den vestlige verden, mere og mere vægt på den sidste del af konkurrencepakken det innovative og kreative samt lederskabet. Tendens: I 2006 er 81.6% af forskning og udviklingsbudgetterne for europæiske virksomheder allokeret inden for Europa. I 2007 forventer virksomhederne at andelen falder til 68.5%, idet forskningen flyttes til Øst- og Centraleuropa, Kina, Indien og USA, nærmere på den industrielle produktion. Kilde: EU Kommissionen, RTD PRODUKTIONSARBEJDSPLADSER FORSVINDER Den amerikanske økonom, professor Robert B. Reich, introducerer i bogen The Work of Nations 38 samt flere andre publikationer, en måde at opdele den globale arbejdsstyrke på: Symbolanalytikere, som arbejder med viden og ledelse (manipulerer information) Produktionsarbejdere, som producerer fysiske ting Servicearbejdere, som servicerer og betjener befolkningen bredt, såvel offentlig som privat Symbolanalytikerne udgør nu mere end 20% af arbejdsstyrken i den udviklede del af verden og de tjener en stigende andel af den samlede lønsum. I USA har denne gruppe af arbejdstagere i de seneste år kontrolleret 85% af velstanden. 39 Væksten finder sted hos servicearbejderne. Men her er værdiskabelsen per arbejdsplads lav. Reich påviser i sine seneste undersøgelser, 40 at tabet af produktionsarbejdspladser går hurtigere og hurtigere. Tallene for nogle af de fremtrædende industrinationer ser således ud for perioden : USA 11% (22 millioner fabriksjobs) Brasilien 20% Japan 16% Kina -15% Forklaringen er automatisering og øget produktivitet. Det forbavsende er, at selv en nation som Kina mister produktionsjobs. I Danmark er der siden 1970 forsvundet arbejdspladser fra industrien. I 2004 tabte industrien arbejdspladser, mens de private serviceerhverv skabte nye arbejdspladser. 41 Når produktionsarbejdspladserne forsvinder, og værdiskabelsen sker i de videnstunge erhverv, bliver koblingen af viden og uddannelse i de enkelte regioner afgørende for udvikling og vækst Dansk Handel & Service i oplæg til regeringen om jobkortordning, Globaliseringens muligheder og konsekvenser for arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og på Bornholm, Rambøll Management for de lokale erhvervsråd, Reich, Robert, The Work of Nations. Preparing ourselves for 21st. Century Capitalism, Vintage Books/Random House Ikke defineret I Reich artikel, som anvender ordet wealth. 40. Newsweek, Issues 2006, special edition, december Arbejderbevægelsens Erhvervsråd/Danmarks Statistik BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 31

32 Bornholm skal tage konsekvensen af de globale tendenser. Ikke ved at glemme eller opgive sine gamle erhverv, men ved at investere konsekvent i at skabe innovation ved hjælp af kreative kompetencer, design og historiefortælling. Som i projektet Bornholmske DesignSmede KLYNGE SOM REGIONAL ERHVERVSSTRATEGI Kluster eller klynge er et udtryk, som bruges om en geografisk koncentration af komplementære, konkurrerende og konvergerende virksomheder, forskning og uddannelse inden for en given branche eller teknologisk domæne. Silicon Valley, opstået omkring Stanford University i Californien, er den mest kendte inden for computerteknologi, men vi kender alle begreber som ure fra Schweiz, film fra Hollywood og stål fra Sheffield. Eller bacon fra Danmark. Efterhånden måske også fødevarer fra Bornholm? Når forekomsten af klynger er blevet så markant i de senere år, hænger det blandt andet sammen med globaliseringen, som fordrer en øget specialisering, altså fokusering på dét, som man er virkelig god til, og derfor kan konkurrere på. 42 Det har historisk været gældende for de enkelte virksomheder, at der finder en specialisering sted, nu gælder det i lige så høj grad regionale områder. Erhvervs- og Byggestyrelsen definerede i undersøgelsen Danske Klynger i verdensklasse, 2003, tre faktorer som afgørende for bedømmelsen af en klynge: tæthed hvor mange virksomheder, arbejdspladser, uddannelse og forskning befinder sig inden for en given afstand? præstationer er der tale om vækst inden for klyngens virksomheder? interaktion og koordination i hvor høj grad samarbejder virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige initiativer omkring at fremme klyngen? Med hensyn til parametrene tæthed, interaktion og koordination, præsterer Bornholm godt. Udfordringen ligger i at forbedre præstationerne. Hvorfor er klynger gode for et område? Dette spørgsmål er der gennemført flere undersøgelser af. Den Europæiske konference European Seminar on Cluster Policies 2003, opsummerer fordelene ved at have geografiske koncentrationer af specialiserede virksomheder, kompetencer og viden, således:. Klynger: skaber flere arbejdspladser er succesfulde drivere af forandring, innovation, handel og investeringer skaber bæredygtig og langtidsholdbar dynamik i erhvervslivet kan opnå en kritisk masse, der på en gang kan kapitalisere på gruppens styrke uden at kompromittere eller hæmme individuelle medlemmers (virksomheders) handlekraft og initiativ er et effektivt værktøj til at bringe regionale ressourcer og samarbejdspartnere sammen er i stand til at opsuge politiske mål og satsninger bedre end generel erhvervsfremme Hertil kommer en række målbare præstationer af specialiserede klyngers evne til at skabe vækst i omsætning, indtjening, eksport og lønniveau for medarbejdere. 43 Endvidere tiltrækker specialiserede klynger højt uddannet arbejdskraft. Globale erhverv lokal service Når man anvender klynge-begrebet, anvendes det som hovedregel i forbindelse med det, som økonomen Michael Porter kalder de globale erhverv, det vil sige brancher, som (i princippet) konkurrerer udenfor deres hjemmemarked. Porter skelner mellem lokale (service) erhverv, som betjener nærsamfundet og som ikke skaber vækst i sig selv. Det drejer sig om byggeri & bygningsservice, offentlig service, sundhed & pleje, detailhandel med videre. I Danmark bruges udtrykket vi kan ikke leve af at barbere hinanden, som samme forhold: Der må tilføres værdier udefra til et samfund, for at skabe den købekraft og det skattegrundlag, 42. I Italien står klyngerne, især i Norditalien, for 43% af beskæftigelse og eksport. (EBST, 2001) 43. Danske Klynger i verdensklasse EBST BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

33 som giver mulighed for både offentlig service, men også køb af forbrugsgoder, byggeri, detailhandel, køb af underholdning, oplevelser og andre former for privat service. Derfor koncentreres vækstpolitik og udvikling i disse år omkring disse globale erhverv. Bornholm skal satse på sine små klynger og udvikle dem, ikke ved hjælp af teknologier og hard work, men ved hjælp af brugerdreven innovation og smart work. sidelinien, men VW fik en indirekte og livsstilsorienteret omtale i medierne, som de aldrig kunne have opnået gennem traditionelle reklamer for deres nye bil. Et andet eksempel på samarbejdet mellem kunst og erhvervsliv er tøjfirmaet Benettons kommunikations-, kultur- og forskningscenter Fabrica, hvor unge kunstnere har mulighed for at eksperimentere inden for kunst, musik, film, design mv. En talent-fabrik, der af Benetton udlægges som et mødested, der danner ramme for meetings between people, of course, but also between artistic fields, languages, forms of expression, territories. 45 På denne måde indgår de unge kunstneres kreativitet direkte i udviklingen af nye produkter. 2.5 OPLEVELSESØKONOMI SOM VIDENSERVICE & INNOVATIONSKRAFT Overfor brancheopfattelsen af oplevelsesøkonomien, står en langt bredere måde at opfatte oplevelsesøkonomien på, som tager udgangspunkt i den merværdi, som kreativitet kan skabe i både nye og mere traditionelle produkter. Ligesom detailhandlen bruger oplevelser til at skabe image, stemning og følelser, og dermed få folk til at blive lidt længere og bruge lidt flere penge, bruger andre typer af virksomheder og institutioner oplevelser til at skabe en følelsesmæssig relation til deres kunder. Erhvervslivet oplever i stigende grad, hvordan deres konkurrenceevne er knyttet til evnen til at forene deres virksomhed og produkt med unikke oplevelser, som taler emotionelt til kunderne. Det handler om at differentiere sig, og kultur og oplevelser er blevet essentielle størrelser i bestræbelserne på at profilere sig på markedet som andet og mere end en traditionel virksomhed. Denne tendens kan identificeres inden for vidt forskellige brancher. Et godt eksempel er de tyske Volkswagenfabrikkers lancering af deres nye bilmodel Fox, som tog form af en længerevarende event med det fuldstændige re-design af det tidligere Park Hotel ved Jarmers Plads i København. VW inviterede 21 internationale kunstnere og designere til uden nogen former for restriktioner at designe hotellet efter egne ideer og artistiske udtryk. 44 I denne sammenkædning af urban turisme, oplevelseskultur og æstetisk udfoldelse var produktet helt ude på Men det er ikke alene kunstnere, der aktiveres i skabelsen af produkter. En udbredt tendens er, at den enkelte forbruger inddrages i produktionen eller i den afsluttende sammensætning og designmæssige finish. Ved således at gøre kunden til medskaber, har han eller hun mulighed for at sætte sit eget individuelle præg på produktet. Det stigende antal samarbejder mellem kultur- og erhvervsliv, har mange steder medført en synergieffekt, der er kommet begge lejre til gode. Erhvervslivet har fået nye kreative tilgange til forretningsførelsen, og kunstnerne er blevet mere markedsmindede i deres tilgang til kunsten. Anvendelsen af kreativt indhold i form af kunst og kultur samt oplevelser i erhvervslivet fungerer således på flere planer; Som innovationsdriver Som differentierings- og konkurrencefaktor Som aktiv metode i en revitalisering af traditionelle industrier. Der er mange lovende perspektiver i at se de kreative mennesker og brancher, kulturinstitutioner og attraktioner som innovationens vækstmotorer på Bornholm HVAD SKAL DANMARK LEVE AF I FREMTIDEN? I forhold til spørgsmålet; hvad skal Danmark leve af i fremtiden? mener fremtidsforskeren Rolf Jensen ikke, at Danmark har store chancer for at komme i førertrøjen inden for den internationale højteknologi. Vi vil aldrig kunne hamle op med de kapitalstærke virksomheder og universiteter i USA og Østen. Han mener derimod 44. De eneste rammer for udfoldelsen var ifølge pressematerialet, at de skulle skabe en legesyg verden af moderne og individuel atmosfære BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 33

34 ligesom Akademiet for de Tekniske Videnskaber at vi skal være innovative brugere af teknologi. 46 OPLEVELSER OG TEKNOLOGIER Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) har netop præsenteret rapporten Ny teknologi Nye oplevelser = en vej til vækst. Den rummer anbefalinger til, hvordan man gennem en kobling af oplevelser med informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i den globale oplevelsesøkonomi kan styrke eksport og skabe flere arbejdspladser. Anvendelsen af IKT åbner for tilgangen til nye oplevelser og kan opgradere og kvalificere den enkeltes oplevelsesrum. Eksempelvis nævnes muligheden for at indlejre noget virtuelt i virkelighedens verden bygge bro mellem digitale og fysiske dimensioner. Audioguiden, som kendes fra nogle museer, kan også anvendes udendørs ved at koble sig på IKT-baserede tjenester, og man kan føre samtaler med historiske personer få dem til at guide sig gennem historien. Via en computer og høretelefoner og et sæt intelligente briller kan man gå gennem en by og få audio-visuelle informationer om, hvad man ser, og man kan få en fornemmelse af, hvordan der engang har set ud. 48 Han ser oplevelsesøkonomien som et gunstigt udgangspunkt for Danmark, fordi vi allerede er foran i den måde vi tænker på. ifølge de to store internationale holdningsundersøgelser, World Value Survey og den tilsvarende europæiske, er Danmark sammen med det øvrige Norden førende. Det betyder ikke kun, at vi er parat til at se på andet end penge, det handler også om tillid til andre, accept af andres holdninger og fravær af autoritetstro. Det bemærkelsesværdige er desuden, at de fleste lande i denne verden bevæger sig i samme retning som os, om end med nogen forsinkelse. Vi er cutting edge i udviklingen. 47 Han får selskab af Direktør Anders Hoffman, Erhvervs- og Økonomiministeriets Forskningsenhed FORA: Det bliver ikke os, der kommer først med den nye microchip, der revolutionerer verden. Vi skal heller ikke regne med at konkurrere på standardisering. Danske virksomheder skal derimod arbejde langt mere med brugerdrevet innovation, hvor det ikke er den nye store opfindelse, der tæller, men ny viden om, hvad kunder har af behov. Vi skal gå ud på markedet og se, hvad der er af behov, og så skal vi skabe nye produkter, der bedre end alle andre produkter opfylder behovene, og vores uddannelse skal give de studerende de nødvendige evner til at bidrage til den udvikling. Der er mange lignende udsagn i form af bøger, rapporter og undersøgelser, som peger på viden- og oplevelsesøkonomien som væsentlige for Danmarks fremtid. Der er ingen grund til at tro, at dette ikke også vil gælde for Bornholm KUNST, KULTUR OG KREATIVT INDHOLD SOM INNOVATIONSMOTOR Udfordringen for politikere og andre rammeskabere omkring institutionen, er at forlade et billede, som var aktuelt i 1970-erne og se kultur og oplevelse som en del af fremtidens vækstmotorer. I det følgende bringer vi de to billeder. 46. Rolf Jensen mener selvfølgelig også at der findes undtagelser nogle danske virksomheder er langt fremme inden for højteknologi. Jensen, Rolf, Inspiration til nutiden, Børsen Jensen, Rolf, Inspiration til nutiden, Børsen Syddansk Universitet har sammen med Erhvervsakademiet Fyn åbnet Videncenter for Digital Oplevelse, hvor organisationer kan arbejde sammen om at give turister digitale oplevelser. Se endvidere ATVs rapport ( 34 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

35 Bemærk, at kernen er den samme i begge billeder: kunst og viden. Den kulturelle sektor anno 1970 Et offentligt projekt KULTUREN Radio/TV Opgaver Orkestre Foreninger Ballet KUNSTEN Scenekunst Musik Billedkunst Film Litteratur Design Akitektur Kunstneriske uddannelser Museer Teatre Opera Flemming Madsen Kulturen befinder sig i et lukket omkostningssystem, hvor de statslige uddannelser producerer kandidater til et offentligt arbejdsmarked, der betjener borgerne med kultur. Den samme model kendes fra sundheds- og undervisningsområdet. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 35

36 Oplevelsesøkonomien i det 21. århundrede Videnservice, finans m.m. Finans, IT-service, revisor, advokat, rådgivning & analyse, forskning, m.m. Differentiering gennem branding, oplevelse, servicekoncepter og add-ons. Læring & udvikling Uddannelser, kurser, on-line læring, personlig udvikling Nye uddannelser og læringsforløb, edutainment, spil m.m. Oplevelse & underholdning Live: Events, festival, sport & spil, sociale begivenheder. Andet: CD, DVD, spil, ringetoner Kreativt IPR- indhold & koncepter Medier, kommunikation Radio, TV, trykte medier, on-line medier, reklame & kommunikation. Indhold i form af grafik, scenografi, koncepter, formater, branded entertainment m.m. Orkestre Informationsteknologi Computerteknologi, telekommunikation, web, audio Indhold, brugerflader og tjenester driver efterspørgsel. Primære erhverv & fødevarer Landbrug og fiskeri, konsumvarer Udvikling af nye produkter: convenience, slowfood, brandede fødevarer, catering og produktionsoplevelser Kunstfaglig Public Service Medier Teatre Uddannelse & Akademisk KUNSTEN Scenekunst Musik Billedkunst Film Litteratur Design Akitektur Museer Kulturhuse Forskning Forbrugsgoder og luksusvarer Forbrugerelektronik, indretning, mode, parfume, designerprodukter Udvikling og innovation, baseret på markedstrends, individualisering og personlig branding Videnskabscentre Bolig & håndværk Byggeri, vedligehold, inventar, gamle fag Øge værdiskabelsen gennem design og mulighed for individuel branding af boligen Biblioteker Attraktioner Industri & fremstilling Metal, elektronik, maskiner, materialer m.m. Innovation gennem design og ny markedsudvikling. Systemisk innovation & produktionsoplevelser Handel Byernes detailhandel, storcentre, on-line handel Handel som oplevelse gennem tematiseret handel, underholdning, læring og nye servicekoncepter Operationel service Pleje, boligservice, facility management, sikkerhed Udvikling af tematiserede servicekoncepter med add-ons og kombinationer Turisme Transport, hotel, erhvervsturisme, pakkerejser Oplevelses- og læringsturisme, tematiserede rejser, well-being m.m. De kreative indholdsskabere og kulturens uddannelses- og forskningsinstitutioner er vigtige elementer for at skabe innovation i det 21. århundredes markedsøkonomi. Udfordringen er at skabe forbindelserne og lære at samarbejde. Flemming Madsen Som det vil fremgå af modellen for det 21. århundredes oplevelsesøkonomi, må man i højere grad se den offentligt støttede kultursektor i sammenhæng med de private sektorer. I takt med den immaterielle dimensions fremvækst som den determinerende konkurrencefaktor, øges nødvendigheden af at skabe forbindelseslinier og broer imellem virksomhederne og de kreative indholdsskabere, kunstnerne samt kunstens forskning på institutioner og attraktioner. Modellen kan også læses som et værdiskabelses-ur, hvor viden- og oplevelsesindhold tager til i intensitet inden for de opremsede sektorer, kulminerende med sektoren videnservice, hvor vidensindhold og værdiskabelse er størst Opgaven og udfordringen er, at få bragt det 21. århundredes vigtigste drivere, viden og oplevelse, ind i erhvervene. På Bornholm er denne udvikling påbegyndt inden for fødevarerne. 36 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

37 2.5.3 KUNST OG KULTUR SOM DEL AF VIDENSERVICE & INNOVATIONSSYSTEM Videnservice er en af de globale klynger, som tillægges størst betydning. Her findes forskning og ekspertise, som er nødvendig for at opnå konkurrencefordele og drive den nødvendige innovation frem. Videnservice er med andre ord den base af viden, som en region i høj grad må bygge sin overlevelseskraft på. I det 21. århundrede bør kunstnere, institutioner og attraktioner se sig selv også som del af denne videnbase som en del af sektoren videnservice. I lighed med advokater, forskere, ingeniører og lignende besidder kunstnere og institutioner en højt specialiseret viden, som vil blive efterspurgt af andre brancher og sektorer. Kulturhistorien, den frie kunst, dens fremførelse og formidling er vigtige dele af selve oplevelsesøkonomiens grundlag. Attraktioner og institutioner inden for kunst, kultur og kulturhistorie bedriver grundforskning. Med grundforskning menes her, at institutioner og kunstnere bruger deres ressourcer og liv på at søge efter mening, sammenhænge, æstetiske udtryk, tolke historie og symboler, definere værdier og identiteter samt udtrykke og formidle disse. Det er de elementer, som forbrugere verden over anvender en betragtelig og voksende del af sin disponible indkomst på i form af forbrug af identitetsskabende mærkevarer og symboler, selvtilfredsstillelse og oplevelser. Derfor er attraktioner og institutioner centrale, når den bornholmske innovation skal skabes. Her er et eksempel på offentligt-privat samarbejde omkring innovation, hvor en tilskudsmodtagende bornholmsk attraktion spiller en vigtig rolle: CASE: BORNHOLMSK ATTRAKTION DRIVER INNOVA- TION HOS FØDEVAREPRODUCENTERNE Bornholms Middelaldercenter er en af øens velbesøgte attraktioner, bygget op omkring temaet middelalder. I forbindelse med markedsføring- og udviklingsaktiviteter har Middelaldercentret taget kontakt til 3 bornholmske BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 37

38 fødevareproducenter, Svaneke Bryghus, Den Ægte Bornholmersennep i Nexø og Den Gamle Skole i Østermarie. Der er nu udviklet en serie nye produkter under labelen Stormand: Stormandsmjød, Stormandsøl, Stormandssennep og Stormandshonning. Middelaldercentret har i et enkelt tilfælde fremskaffet originale middelalderrecepter og i andre tilfælde deltaget i udviklingen af en ny smag med righoldigt brug af bornholmske krydderurter. Produkterne sælges af Middelaldercentret i sæsonen samt i forbindelse med fremstød på messer. Premieren var på messen Ferie for Alle i Bellacentret, hvor den bornholmske stand i øvrigt var organiseret som en total-oplevelsesstand. Produkterne fik en særdeles positiv modtagelse og salget gik rigtig godt. Det er et godt eksempel på, hvordan en attraktion kan indgå i samarbejde med lokale producenter. Elementerne er følgende: brand Institutionen har et brand, enten sig selv eller et element, som er kendt af publikum og forbindes positivt med oplevelser på attraktionen. Brandet stilles til rådighed for varemærkning af nye produkter. Et institutionelt brand på vej op, som ikke er så slagkraftigt endnu, kan anvende processen til støtte for opbygningen af sit eget brand. specialviden Institution eller attraktion bygger sin virksomhed på specialviden og denne viden kan komme produktudvikling og innovation til gavn. netværk Institution eller attraktion har netværk inden for sit felt, som kan bidrage yderligere til såvel innovation som afsætning. afsætningskanaler Institution eller attraktion er i selv en afsætningskanal via sine butikker på stedet og på nettet, men også i forbindelse med fremstød og markedsføring. samarbejde offentlig-privat Innovationen bygger på samarbejde mellem offentlig og privat sektor, mellem kultur og erhverv, til gavn for såvel parterne som Bornholm DE KREATIVE KOMPETENCER Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling nedsatte i 2004 et udvalg, som fik til opgave at undersøge, hvordan ledelseskompetencer i oplevelsesøkonomien kunne styrkes, så kunst og kultur kunne blive en bedre drevet sektor i den danske økonomi. I rapporten Danmark skal vinde på kreativitet: Perspektiver for dansk uddannelse og forskning i oplevelsesøkonomien (2005) udpeges 30 kompetencer, der i forskelligt omfang og alt efter branche og øvrige rammevilkår er relevante for offentlig og privat videnarbejde i oplevelsesøkonomien. Ud af disse fremhæves fem nøglekompetencer, som fremtidens uddannelser inden for oplevelsesøkonomien skal sikre solid viden, indsigt og træning i: Helhedsforståelse: Evnen til at forstå mekanismer i såvel den kreative verden som i videnøkonomien Forretningsforståelse: Evnen til at skabe synergi mellem og forretning af oplevelser, kunst og kultur Tvær- og flerfagligt samspil: Evnen til at overskride egne faglige grænser for at samarbejde med andre faggrupper samt håndtere egen faglighed i forskellige sammenhænge (kontekstuafhængighed) Projekt- og designledelse af kreative processer og menneskelige ressourcer: Evnen til projektudvikling, projekt-facilitering, konceptledelse og programledelse (ledelse af flere projektledere) Integrationskompetence: Evnen til at integrere styrker fra forskellige områder og skabe nye koncepter, service, udnytte synergier etc. Der er basis for en udveksling imellem de kunstneriske uddannelser og de kompetencer, som findes på institutioner, attraktioner og kreative virksomheder samt det bornholmske uddannelses- og erhvervsliv i øvrigt. 38 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

39 3. BORNHOLM I DAG Dette afsnit bygger hovedsagelig på Center for Regional og Turismeforsknings rapport: Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta? 50 fra februar 2006 samt Copenhagen Economics rapport Udgangspunktet for vækst på Bornholm. Bidrag til et faktabaseret grundlag, fra november KVANTITATIVE FACTS Mange analyser og rapporter har gennem de sidste mange år peget på, at Bornholm på flere afgørende områder placerer sig under landsgennemsnittet, ligeledes et stykke efter de andre udkantsregioner på nogen områder. 51 Danmarks statistiks befolkningsprognoser viser, at den samlede befolkningsgruppe vil falde med ca. 7%, samt at andelen af den erhvervsaktive aldersgruppe vil falde med ca. 15% i årtierne frem mod Regionens indkomstniveau ligger 25% under landsgennemsnittet. I det bornholmske erhvervsliv er værdiskabelsen pr. medarbejder lavere end resten af landet og ledigheden er stigende. 52 Bornholm er således blevet mere afhængig af overførselsindkomster. Grunden til denne negative vækst begrundes i rapporten Udgangspunktet for vækst på Bornholm i en række årsager: Mange beskæftigede i lavtlønssektorer lav værdiskabelse pr. medarbejder. Høj arbejdsløshed. En relativ stor andel i den erhvervsduelige alder, er ikke tilgængelige for arbejdsmarkedet. Mange ældre borgere. Rapporten peger på, at årsagen til Bornholms lave indkomstniveau primært skyldes det første punkt at mange af de beskæftigede arbejder i sektorer med lav værdiskabelse. Ligesom nedgangen i beskæftigelsen kan tilskrives et lavt uddannelsesniveau. Undtagelsen her er dog forretningsservice samt hotel og restaurationsbranchen, hvor beskæftigelsen blandt de lavest uddannede er øget. I forlængelse af ovenstående konklusioner ligger nøglen til positiv udvikling først og fremmest i at arbejde målrettet på en forøgelse af værdiskabelsen pr medarbejder. Værdiskabelsen er højest inden for videntunge og kreative brancher, eller brancher, hvor innovationsgraden er høj. Medarbejdernes kompetencer skal modsvare virksomhedernes behov og det vil i stadig stigende grad sige et generelt højere uddannelsesniveau, samt en større grad af specialisering. Et af de helt centrale bornholmske regionalpolitiske temaer har gennem de sidste år været uddannelsesområdet. Indsatserne har bl.a. rettet sig mod en generel øgning af det bornholmske erhvervslivs konkurrenceevne, samt en forbedring af generelle bornholmske kompetenceniveau. Copenhagen Economics konkluderer, at regionen samlet har mistet beskæftigelse i de globalt orienterede erhverv TURISME PÅ BORNHOLM I Danmarks Turistråds undersøgelser af turismens økonomiske betydning fra 2004 placerer Bornholm sig i bund, både hvad gælder turismens omsætning, beskæftigelseseffekt samt antal overnatninger. Ser man derimod på turisters døgnforbrug på Bornholm, så ligger det på 423 kr., hvilket placerer Bornholm på tredjepladsen efter hovedstaden og Vejle Amt. Landsgennemsnittet er på 397 kr. 53 Beskæftigelsen i hotel og restaurations branchen er vok- 50. Desuden hentes tal fra CRTs Bornholmske udviklingsmuligheder en SWOT-analyse fra Udover Bornholm omfatter yderkanstområder Djursland, Ringkjøbing, Lolland-Falster, Sydfyn og øer 52. I 2004 lå ledigheden på 11%, mod 6,4% på landsplan, (Copenhagen Economics, nov 2005) 53. Turismens økonomiske betydning TØBBE 2003/sammenfatning af hovedresultater, Danmarks turistråd, analyse, november BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 39

40 set hurtigere på Bornholm end på landsplan. Ifølge Copenhagen Economics klyngeanalyse er 679 ansat inden for turisme 54, med en jobvækst på 17,7% fra Værdiskabelsen i turismen hænger i høj grad sammen med den afledte effekt af turismen på andre erhverv, i CRTs faktarapport, Bornholm i oplevelsesøkonomien, fremgår det, at selvom forlystelser, museer og sport leverer de primære oplevelser, så er det overnatning, detailhandel og privat service der skaber mest værdi af turismen. Af samme rapport fremgår det at antallet af besøgende er steget, mens overnatningstallet er faldet, hvilket betyder at turisterne kommer på flere, men kortere ferier. I forlængelse heraf ligger udfordringen i at pakke opholdet rigtigt for de besøgende. Livet på Bornholm præges i høj grad af de mange turister om sommeren og en kraftig sammentrækning i vinterhalvåret. Men som følge af de flere og kortere ferier kan der observeres en stigning i besøgene i skuldersæsonerne. De bornholmske kulturinstitutioner og attraktioner har i 2005, med undtagelse af Bornholms Museum og Bornholms Middelaldercenter, oplevet et fald i besøgsantallet. Betydningen af oplevelser i den bornholmske turisme ses eksempelvis i kraft af, at NaturBornholm, der bevidst har satset på personlig formidling og engagerende aktiviteter, har haft det højeste antal besøgende. Ifølge CRTs rapport var de mest efterspurgte oplevelser på Bornholm fra 1996 til 2002: Røgerier (63 % ca besøgende) 2. Hammershus (57 % ca besøgende) 3. Glaspustere (55 % ca besøgende) 4. Rundkirker (37 % ca ) og keramikere (36 % ca ) 5. Naturattraktioner (Fra Christiansø med 16 % / til Helligdomsklipperne med 37 % / ). Kilde: Survey of Visitors to Bornholm. January - December Først derefter kommer de ovennævnte kulturinstitutioner og attraktioner, der alle opkræver entré 56. Det står således højt på listen, at få den oplevelse og merværdi der ligger i lugten, synet og smagen af røg i de særprægede bygninger, eller ved at træde ind i glaspusteriets varme værksted, selv prøve at puste og måske købe en skål. Erhvervsturismen Forretningsrejsende og MICE-gæsters 57 døgnforbrug er væsentlig højere end den almindelige turist. På Bornholm ligger det 10% højere end det gennemsnitlige døgnforbrug for hotelgæster. Men Bornholm placerer sig en del under landsgennemsnittet, både hvad gælder døgnforbrug og andelen af erhvervsturisme i det hele taget. Konferencedelen af MICE er vokset med 70% i Danmark de sidste ti år og CRTs faktarapport konkluderer følgende, at der er et potentiale for vækst i erhvervsturisme på Bornholm, hvis man kobler det med eksempelvis de kreative brancher og fokuserer på det unikke ved Bornholm. Kilde: Attraktionerne. Tallene er for alle besøgende inklusiv skolerejser. Tallene for NaturBornholm og Bornholms Middelaldercenter er korrigeret for besøgende på de to gratisdage sponsoreret af Bornholms Brand for at kunne sammenligne med tidligere års besøgstal. Dette har ikke været muligt at gøre for Bornholms Museum og Oluf Høst Museet. Gengivet fra Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta, CRT, DE KREATIVE BRANCHER PÅ BORNHOLM Ifølge Copenhagen Economics rapport klarer Bornholm sig ikke godt hvad gælder iværksætteri. Bornholm ligger lavest både hvad gælder nye etableringer og vækst i nye virksomheder. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt at CRTs rapport Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta 58 viser, at Bornholm har oplevet en vækst i virksomhedsetableringer inden for den kreative branche. 54. Copenhagen Economics inkluderer følgende erhverv i turismeklyngen: hoteller, campingpladser, charterflyvning, forlystelsesparker, anden forlystelsesvirksomhed i øvrigt, anden servicevirksomhed i øvrigt, feriecentre og andre faciliteter til korttidsophold, catering og diner transportable. Anden hjælpevirksomhed i forbindelse med skibsfart, lufthavne mv., biludlejning. 55. Procenttallet i parentes angiver andelen af alle besøgende på Bornholm, som har besøgt de nævnte attraktioner i Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta, CRT, MICE står for Meetings, Incentives, Conference & congresses, Exhibitions 58. Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta, Lene Feldthus Andersen, Center for Regional og turismeforskning, Nexø, BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

41 Antallet af virksomhedsetableringer i den kreative branche med historie, er, dels turisterne, dels at Bornholm tilsyneladende tilbyder en attraktiv livsform for denne type iværksættere. I 2004 var der 547 arbejdspladser inden for den kreative branche på Bornholm, hvilket udgør lidt under 3% af den samlede beskæftigelse på Bornholm. Dette betyder, at beskæftigelsen i den kreative branche er væsentligere og i større vækst end fiskeindustrien. Kilde: Købmandstanden Oplysningsbureau. Gengivet fra Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta, CRT, 2005 Der har særligt været vækst inden for fritid og sundhed, kunsthåndværk, sport, arkitektur og design. I den procentvise fordeling af arbejdspladser inden for de kreative brancher har Radio/TV og Film/video den største beskæftigelse. Bornholm har en regional radiostation og en TV kanal. Af CRTs SWOT-analyse fremgår det, at forudsætningerne for nyetableringer i disse brancher, ud over oplevelsesøkonomiens efterspørgsel af unikke, autentiske produkter Den kreative branche vurderes til at være en spire i den bornholmske oplevelsesøkonomi. Ligesom den bidrager som underleverandør af oplevelser til andre producenter. Et andet aspekt, som også fremhæves i CRTs rapport, er, at de menneskelige ressourcer i den kreative branche ifølge det bornholmske kompetenceregnskab generelt bidrager positivt til kreativ- og innovationskompetencen HVOR STÆRKT STÅR BORNHOLM I DEN DAN- SKE OPLEVELSESØKONOMI? Oplevelsesøkonomien på Bornholm i forhold til Danmark som helhed DANMARK 60 BORNHOLM Antal beskæftigede Andel af den private heltidsbeskæftigelse 12 % 24 % Andel af den samlede heltidsbeskæftigelse 7 % 10 % Værditilvækst 62 mia. DKK 406 mio. DKK 62 Andel af samlet værditilvækst 5,3 % 5,7 % Det bornholmske arbejdsmarked i forhold til DK 0,7 % 63 Beskæftigede i oplevelsesøkonomien på Bornholm i forhold til DK 1 % 59. Udarbejdet af Muusmann Research & Consulting i Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen. Regeringen Købmandstandens Oplysningsbureau og Turismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning, Visit Denmark, Tallet er fremkommet ved at lægge beskæftigelsen skabt af turismen sammen med det estimerede antal arbejdspladser i de kreative brancher på Bornholm. Tallene er fra Turismens afledte værditilvækst er anvendt som indikator for oplevelsesøkonomiens værditilvækst på Bornholm. Fra Turismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning (TØBBE), VisitDenmark Kilde: Danmarks Statistik. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 41

42 CRT påpeger i forlængelse af ovenstående tabel 64 at : Bornholm får forholdsmæssigt mere ud af oplevelsesøkonomien end Danmark som helhed, både hvad angår værdiskabelse og beskæftigelse. Dette skyldes ikke overraskende i høj grad turismen, der alene udgjorde omkring 6 % af beskæftigelsen på Bornholm i Bornholm burde med andre ord have et godt udgangspunkt for at skabe ny vækst gennem oplevelsesøkonomien EKSEMPLER PÅ ANDRE BRANCHER Fødevarer Det største erhverv på Bornholm er industri, hvoraf fødevareindustrien udgør ca. halvdelen af beskæftigelsen. 65 Den forædlende del af sektoren udgør 7% af det samlede antal beskæftigede, og får en stadig større betydning for værdiskabelsen i fødevaresektoren. CRT konkluderer, at værdiskabelsen i den forædlende del af fødevaresektoren har dobbelt så stor betydning på Bornholm som i landet som helhed. De små virksomheder i denne gruppe har, ifølge rapporten Regional fødevareproduktion. Rammebetingelser og udviklingsmuligheder på Bornholm 66 størst avance og forretningsevne. 67 Kendetegnende for bornholmske fødevarer er, at de gennem en forædlings- og innovationsproces har skabt en række stærke varemærker koblet til øen, som næsten alle hører til i højpris-segmentet af brandede fødevarer, som udover en god kvalitet og i visse tilfælde økologi også har en historie, en identitet og et sæt værdier. Jern- og metalindustrien Jern- og metalbrancherne på Bornholm beskæftigede i personer. På Bornholm består branchen af en stor virksomhed, to mellemstore, de resterende virksomheder har typisk under 10 ansatte. Sammenlignet med landet som helhed, hvor der har været et lille fald i beskæftigelsen inden for jern- og metalbranchen, er beskæftigelsen på Bornholm næsten stabil, dog med markante udsving imellem de enkelte år. Virksomhederne har i nogen grad været og er fortsat underleverandører til anden industri (maskinbranchen, fødevareindustrien) i nærmarkederne og er derfor følsomme, når aftagerbrancherne rammes af nedgang. Væsentlige dele af nærmarkedet er forsvundet inden for de sidste årtier, og virksomhederne er derfor sat under pres for at skabe et nyt grundlag for produktionen. Endvidere rammes beskæftigelsen i denne branche hårdt af udflytning af produktion til lavtlønslande. Skal virksomhederne og arbejdspladserne bevares på længere sigt, kræver det nytænkning og udvikling af nye markeder og produkter. Se projektet Bornholmske DesignSmede. Træindustrien Af rapporten Trænetværk Bornholm 68 fremgår det at der samlet set er ca. 480 inden for træindustrien på Bornholm. Ligesom i jern- og metalindustrien er der gode håndværksmæssige traditioner at bygge på og der er Et fremragende råmateriale fra de bornholmske skove til nicheproduktioner af produkter af høj kvalitet. Men branchen er lille og der er ingen vækst. På linie med jern- og metalindustrien kan den stigende efterspørgsel efter unikke nicheprodukter være vejen til vækst og udvikling. Detailhandel Detailhandel er den branche der beskæftiger flest bornholmere. Der er dog ikke tale om nogen betydelig vækst. Detail er et område der i høj grad præges af kultur- og oplevelsesøkonomien. Nexø Handelstandsforenings nye logo illustrerer hvordan det at handle i netop Nexø er forbundet med oplevelser, historier og følelser HVILKE BRANCHER ER VÆSENTLIGE FOR OPLEVELSESØKONOMIEN PÅ BORNHOLM? I CRTs rapport undersøger Lene Feldthus Andersen, hvilke 64. Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta?, p p. 25 i CRT 66. Hedetoft, Anders, Regional fødevareproduktion. Rammebetingelser og udviklingsmuligheder på Bornholm, se endvidere CRTs Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta?, p Som følge heraf blev Fødevarecenter Bornholm etableret i Centeret har til formål at fremme væksten blandt de små virksomheder. 68. Trænetværk Bornholm, udarbejdet af Tyge Axel Holm og Anders Hedetoft, CRT, bestilt af den erhvervsdrivende fond Møbelfabrikken i Nexø, BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

43 brancher eller branchedele der er mest væsentlige for oplevelsesøkonomien på Bornholm, ud fra samme metode som benyttes i HURs rapport Oplevelsesøkonomi et styrkeområde for hovedstadsregionen, udarbejdet af Rambøll Management, I nedenstående model er de omtalte brancher og branchedele indsat. Model for vurdering af brancherne i oplevelsesøkonomien høj vækst og værdiskabelse per medarbejder spire X styrke Kreative brancher Fødevare de små Træindustri potentiale Metalindustri Turisme Detailhandel Fødevarer (alle) stor volumen SPIRE Brancher eller branchedele af lille størrelse, men med stor vækst er spirer og dermed betydningsfulde for udvikling af oplevelsesøkonomien. Eksempelvis kan der være tale om små grupper af virksomheder inden for en branche, som udviser en stærk vækst og tillige har en høj indtjening og værdiskabelse per medarbejder. Opgaven er da at finde ud af, hvorfor det er tilfældet, hvad der har betinget væksten, og analysere om der kan gøres noget for at booste væksten yderligere gennem offentlige initiativer. POTENTIALE: Brancher eller branchedele af stor størrelse, men med lille vækst er potentialer. Ved også at se på de traditionelle erhverv, hvor beskæftigelsen er stor, kan man undersøge, om indtjening og konkurrenceevne for virksomhederne kan forbedres gennem strategisk udvikling og innovationsfremmende initiativer. Her kan oplevelsesøkonomiens kreative indholdsskabere spille en stor rolle for områdets virksomheder. STYRKE: Brancher eller branchedele af stor størrelse og med stor vækst er styrker og dermed allerede meget betydningsfulde for oplevelsesøkonomien. En strategi for sådanne branchers udvikling bør fokusere på en fastholdelse, men også gerne en udbygning af styrkepositionen og koblingen til andre brancher. X: Brancher eller branchedele af lille størrelse og med lille vækst er ikke af betydning for udviklingen. Men der kan sagtens være et potentiale for enkeltvirksomheder, hvor oplevelse som innovation kan skabe vækst. 69. Se Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta? CRT 2005, p. 14 og 35 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 43

44 Placeringerne af brancherne er på ingen måde absolutte. Formålet er alene at fremhæve branchernes indbyrdes forhold og vise dem samlet. CRTs rapport konkluderer, at kompetenceniveauet i virksomhederne i højere grad hæmmer end fremmer udbyttet af oplevelsesøkonomien. Deres vejledende indsatsområder er følgelig at: Udnytte de kompetencer vi har bedre Importere kompetencer Uddanne os Endvidere påpeger CRT, at en strategisk indsats overfor bosætning af højtuddannede 70 har potentiale. Turismevirksomhederne fremhæves fordi de i højere grad end industriens brancher samarbejder internt samt med videninstitutioner ligesom de i stor udstrækning udvikler nye produkter og processer. 3.2 SYNERGIER MED ØVRIGE PROJEKTER På Bornholm har man været begunstiget i forhold til fordeling af midler under EU s programmer, såvel Regionalfond, socialfond og landdistriktmidler, samt en national prioritering i form af konkurrenceevnepakke, vækstsamarbejde m.m. 71 Der er tale om en række projekter, og vi nævner her dem, vi finder mest relevante i forhold til dette forslag. Attraktionsprojektet Attraktionsprojektet er hjemmehørende på Bornholms Kunstmuseum og er et samarbejde mellem de formidlende institutioner og attraktioner på øen. Nøgleordene er kompetence- og produktudvikling, turisme og IT og skal ses i forlængelse af Platformsprojektet (se nedenfor). Produkterne er: en webportal, en folder, gennemførte kurser, netværksaktiviteter, markedsføring. Attraktionsprojektet har et budget på i alt kr., her af kr. i tilskud fra EU s Socialfond Der vil overordnet set være gode synergier mellem dette og projektet Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Kultur- og oplevelsesøkonomien, som fra hver sin vinkel angriber udviklingen af attraktionerne. Endvidere er delvise overlapninger og samarbejde muligt i delprojektets fase 2 og 4 som indeholder strategiudvikling, udvikling af kommercielle aktiviteter m.v.. Turismeprojekter Der er inden for turistudviklingen på Bornholm en række projekter, som i større eller mindre grad involverer eller giver mulighed for involvering af de bornholmske attraktioner og institutioner. Platformsprojektet blev afviklet i 2005 og omhandlede videnbaseret udvikling af turismeerhvervet i et samarbejde mellem Center For Regional- og Turismeforskning og Destination Bornholm samt 11 bornholmske turismevirksomheder. Endvidere pågår projektet Den Fleksible Pakkerejse, som er udvikling af muligheden for sammensætning af en række produkter herunder også oplevelser i en individuel pakkerejse. Det eksisterende samarbejde mellem turismeerhvervet og Destination Bornholm samt kulturinstitutioner og attraktioner er en forudsætning for at udvikle kvalitet og oplevelse i de bornholmske turistprodukter og er derfor i god overensstemmelse med de overordnede strategier i Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien. KulturPlus Projektet skal udvikle en kultur- og erhvervsudviklingsenhed i kommunen og har til formål er at skabe øget udvikling på Bornholm gennem integreret satsning på områderne kultur, erhverv og turisme. Projektet er forankret i Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune, og virker som formidler og arrangør af aktiviteter, herunder den Bornholmske Kulturuge, som også modtager et selvstændigt bidrag fra kommunen. Projektet har et budget på 2.4 mio. kr. og udløber KulturPlus målsætning om at øge kultur-erhverv samarbejdet er i overensstemmelse med projektet Bornholms kulturinstitutioner og attraktioner i kultur- og oplevelsesøkonomien, som indeholder en kortlægning af institutioner og attraktioners betydning og potentiale for vækst og udvikling på Bornholm. 70. Mange tilflyttere bidrager positivt til højnelse af uddannelsesniveauet på Bornholm, (Hedtoft, Anders og Manniche, Danske landdistrikter analyse af udviklingsrammer og muligheder, 1999) 71. se blandt andet og 44 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

45 Leaderplus fyrtårnene Leaderplus er et af Bornholms store programmer, som indeholder væsentlige elementer af kreativitet og innovation. Fyrtårnene under leaderplus-programmet omfatter blandt andet kunsthåndværket, som er samlet i ACAB og på Grønbechs Gård. Kunsthåndværket er et vigtigt element i den bornholmske oplevelsesøkonomi og opfattes af mange besøgende på øen som en af Bornholms kreative kerner. De to andre fyrtårne, Møbelfabrikken og Gudhjem Mølle fokuserer på henholdsvis iværksættere og udviklingen af fødevarer Fire Hjørnersamarbejdet De fire hjørner er et baltisk samarbejde mellem parter i Sverige, Polen, Tyskland og Danmark. Bornholms Regionskommune er den danske part. Projektet omfatter samarbejdsprojekter inden for kultur, arkitektur, mad m.m. og er delvist finansieret af EU via Interreg 3B-programmet til forskellige aktiviteter. Det baltiske perspektiv er interessant, både i relation til turisme, men også i relation til at udvikle og tilbyde uddannelse til parterne i især Polen og Tyskland. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 45

46 4. SWOT-ANALYSE OG CENTRALE TEMAER Vi har gennem 24 interviews og to workshops prøvet at klargøre Bornholms styrker, svagheder, muligheder og trusler. Disse ligger blandt andet til grund for udarbejdelsen af strategiforslag. Hovedindtrykkene er: Bornholm er et stærkt brand med unikke naturressourcer og stor historisk oplevelsesværdi. En alvorlig trussel er, at omstillingen fra industrisamfund til videns- og oplevelsesøkonomien går for langsomt. Derfor er udviklingen af uddannelser, forskning og oplevelsesbaserede produkter vigtig sammen med udviklingen af en stærk iværksætterkultur. Regler. Det var forbudt at snakke trafik og transport ved workshops, ligesom vi ved anden workshop tilføjede reglen: man må ikke sige det har vi prøvet før. STYRKER Man kan lettere blive en stor fisk på Bornholm Der er mange tilskud Tiden er stået mere stille end i resten af Danmark Bornholmere er glade med en indre ro og de er nemme at begejstre Dynamikken med voldsom udvidelse om sommeren og heftig sammentrækning om vinteren Landbruget og fødevarer Billige huse og ejendomme Der en eksotisk natur og byer Bornholm har gode små lokalsamfund Der er tæt til alting Brandet og varemærket Bornholm er stærkt SVAGHEDER Bornholm er et sidespor i livet og karrieren, som det er svært at vende tilbage fra Der er for meget mafia på Bornholm hele øen er en stor lokumsaftale Der er mere nej end ja på Bornholm vi er gode til at stoppe ideer Bornholms kulturliv og mange projekter er ukoordinerede Der er ikke længere (politisk) samling om at gøre det bedste for øen Bornholmere er in-effektive og langsomme Det er altid nogen andres skyld vi har selvmedlidenhed Bornholm mangler modige igangsættere og initiativtagere Vi kan ikke forstå at industrialderen er forbi Alle demografiske data og prognoser (arbejds-styrke, aldersfordeling, højteknologiske arbejdspladser, vidensproduktion m.m.) MULIGHEDER At professionalisere os At øge kvaliteten At konkurrere på kvalitet, oplevelse, kreativitet og unikness frem for kvantitet At gøre det vi gør og holde fast i egenarten At skabe nogle fælles visioner og samarbejde om at realisere dem fx inden for uddannelserne At øge vidensproduktion på Bornholm At se fremtiden i øjnene og blive tilbagetogets helte frem for drømmen-om-de-gode-gamle-dages riddere. At udnytte de frigjorte bygninger på havnene til at skabe attraktive boliger og erhvervslokaler At styrke innovationen overalt på Bornholm, i produktion, service, turisme, handel, uddannelser, forvaltning TRUSLER Tilskudsmulighederne forsvinder At omstillingen fra industri- til videns- og oplevelsessamfund kommer for sent i gang Det er anden rangs kunstnere og de lavere socialgrupper som flytter til = manglende kvalitet At trætheden indfinder sig for alvor efter 10 års nedskæringer Igangsatte projekter forankres ikke ordentligt Mangel på kvalitet og ambitioner Mange bornholmere er ikke i kredsløb = snæversyn og for små horisonter Der er ikke kritisk masse inden for noget område Hotelerhvervet erstattes af ferielejligheder Hvis ikke det lykkes at skabe nye uddannelser og forskning på højt niveau på øen Vort latente mindreværdskompleks 46 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

47 Vi vil i det følgende skitsere Bornholms position i dag, både generelt og i forhold til kultur- og oplevelsesøkonomien STYRKER Klippeøen Bornholm står som noget særligt i danskernes bevidsthed. Der er noget eksotisk over øen. Naturen er helt unik, og af de fleste tilflyttere og turister udpeges naturen som det mest betydende i forhold til valget af Bornholm som destination. Der er mange og gode tiltag i forhold til at udnytte de muligheder naturen giver i forhold til aktive og engagerende oplevelser og læring, samt almene rekreative formål. Ligeledes er Kulturinstitutionerne og attraktionerne på Bornholm velbesøgte og har fokus på aktiv formidling til en bred målgruppe. Mulighederne for bosætning på Bornholm er gode. Der er et lavt prisniveau på boligmarkedet og gode muligheder for at placere nye boliger i attraktive områder. Tendensen til at søge det nære, det trygge, at leve off gør Bornholm attraktiv. Bornholm er et trygt og godt miljø at vokse op i og et godt sted at nyde sin alderdom. Bornholm er således ikke alene et godt og anerkendt brand for turister, ø-livet giver mulighed for at lægge livsstilen om få tid til familien og de kreative interesser. Bornholm er afstresning og tryghed, med tid og plads til kvaliteter som naturoplevelser, fred og ro. Byen på landet opsummerer tendensen, idet Bornholm udover det lokale og naturen har kulturelle oplevelser og aktiviteter inden for rækkevidde. Bornholm er netop by og land på samme tid. 73 Bornholm har stadig branchemæssige styrker i primærerhvervene og fødevarefremstilling i en bred betydning, samt turisterhvervet og til en vis grad jern- og metalbranchen. Øen rummer et antal virksomheder der globalt og nationalt er konkurrencedygtige eller førende inden for specifikke produktområder. Der er stor iværksætterlyst inden for de kreative brancher, hvilket er en god forudsætning for at udvikle oplevelses- og livsstilsprodukter. Bornholms begrænsede størrelse lægger op til samarbejde og tillidsrelationer mellem private borgere, uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmeaktører og øens erhvervsliv. Man har desuden gennem de sidste år etableret et stort netværk uden for øen. Turisme på Bornholm er en styrkeposition som i høj grad evner at opbygge netværk, produktudvikle og markedføre. Desuden sikrer Center for Regional og Turismeforskning en forskningsbaseret vidensopbygning og udvikling på området. Adgangen til EU midler har sat gang i mange projekter på øen. 4.2 SVAGHEDER Alle demografiske data og prognoser tegner et negativt billede af Bornholm udviklingsmuligheder; befolkningstallet falder, unge flytter fra øen, overvægt af den ældre generation, lavt uddannelsesniveau, mangel på højteknologiske arbejdspladser etc.. Bornholm opleves som vanskelig tilgængelig, i relation til transporttid, såvel som i kapacitet, frekvens og økonomi. Tilgængeligheden begrænser bl.a. muligheden for pendling. Der mangler således en overordnet trafikpolitik, hvor der fra Bornholms side er foretages en klar prioritering af ønsker og behov. Den bornholmske arbejdsstyrke har et relativt 72. Afsnittet er baseret på interviews, samt rapporten Bornholmske udviklingsmuligheder en SWOT-analyse, udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning og Institut for Fremtidsforskning. 73. Jvn.f. begrebet agurb, kap BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 47

48 lavt uddannelsesniveau, og der er få vidensog uddannelsesinstitutioner der kan integrere og forankre Bornholm i videnssamfundet. Der er et fravær af virksomheder i højteknologiske vækstbrancher, og der tegner sig en stor vægt af brancher med faldende beskæftigelse blandt de lavest uddannede medarbejdere. Der er begrænsede jobmuligheder på Bornholm, og der er relativt mange traditionelle jobs i industrien og de primære erhverv, mens der er mangel på de jobs der tiltrækker den kreative klasse. Det bornholmske erhvervsliv er kun i meget ringe udstrækning integreret i Øresunds- og Østersøregionen (lavt omfang af outsourcing og underleverandøraftaler). Der mangler en klart defineret strategi for hvad Bornholm ønsker at få ud af og hvad øen kan tilbyde i et tættere samarbejde med naboregionerne. Bornholm har en svag offentlig økonomi. Manglende sammenhængende strategi for hvordan Bornholms særegne natur kan nyttiggøres i regionaludviklingen. Endvidere medfører digitaliseringen og ændrede markedsvilkår større mulighed for outsourcing og underleverandøropgaver der kan forbedre de bornholmske virksomheders konkurrenceevne. Med globaliseringen og immaterialiseringstendensen er værdier som nærhed i det lokale fået en betydelig vægtning for den enkelte og det lokale er blevet en identitetsskabende faktor hvor Bornholm i kraft af sin ø-status og særegne kultur, natur og historie kan være med til at brande den der vælger at bo på Bornholm. Ligesom Bornholm har en række bosætningskvaliteter som værdsættes af den kreative klasse. Disse udviklingstendenser rummer ligeledes store muligheder for turismen. Der er muligheder for at bornholmske uddannelses- og efteruddannelsestiltag i højere grad samarbejder med virksomheder, således at uddannelserne hviler på det lokale erhvervslivs behov. Netværkssamarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder på tværs af brancher en mulighed for øget innovation såvel i produktudvikling som i udviklingen af nye virksomheder. 4.3 MULIGHEDER Globaliseringen giver mulighed for specialisering og reorganisering der kan gøre bornholmske virksomheder lige så konkurrencedygtige som virksomheder i resten af landet. Immaterialiseringen har indflydelse på det bornholmske erhvervsliv fordi betydningen af oplevelser, kommunikation og vidensindhold får en stadig større vægtning i forhold til værdiskabelse og forbrugsvaner. Derfor sker der et skifte i konkurrencebetingelserne, hvilket på Bornholm kommer til udtryk inden for så forskellige brancher som fødevarer, reklame, design, naturoplevelser mv. Alle disse traditionelle brancher har mulighed for at knytte unikke oplevelser og historier til deres produkter hvilket kan skille dem ud fra mængden og hæve såvel kvalitet som prisniveau. 4.4 TRUSLER De traditionelle jobs i primærerhverv og industri bliver færre. Den globale konkurrence betyder således, at de ufaglærte job forsvinder hastigt. Bornholm er sårbar p.g.a. sin størrelse. Nedlæggelse af en enkelt virksomhed kan have store konsekvenser for hele branchen og hele øen. De manglende jobmuligheder betyder befolkningstilbagegang, hvilket truer det offentlige serviceniveau, og dermed ikke dækker de behov der eksempelvis er hos børnefamilier. Der er i disse år stort fokus på højteknologiske væksterhverv og Danmarks konkurrenceevne gennem den vidensproduktion, som til 48 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

49 en vis grad kræver fysisk placering i nærheden af vidensinstitutioner. Det kan således betyde manglende finansiering af udkantsområders institutionelle infrastruktur. Der sker en centralisering af virksomheder og borgere omkring storbyerne. En ændring af EU s regionaludviklingspolitik, kan medføre yderligere marginalisering. Hvis der ikke i fremtiden tilføres de samme eksterne EU-midler til øen vil diverse udviklingsinitiativer forsvinde. 4.5 NOGLE CENTRALE TEMAER Udsagnene er tematiseret på baggrund af interviews og workshops. OM MENNESKENE OM NATUREN OG ØEN OM NABOERNE OM FREMTIDEN Vi lider af mindreværdskomplekser og jantelov som giver sig udslag i der-er-ingender-skal-komme-og-lære-osnoget-holdning. Bornholmerne er blevet dovne der kommer nok et tilskud og en Bornholmer-pakke mere, tænker vi. Vi er meget gode til at sige: det er regeringens, færgernes, konjunkturerne, globaliseringens, alle de andres SKYLD at det går så skidt. Bornholmerne vil gerne modtage og nyde men ikke betale og yde. Det må ikke koste noget her. Bornholmerne er livsglade mennesker med en indre ro og et overskud til at møde andre i dagliglivet med et smil og til at tage fat, når nogle mål skal nås. Der må aldrig være større antal bornholmere ombord på et skib end antal master for så kan man binde dem til hver sin, når de begynder at slås. Bornholm er eksotisk i sin natur og vore byer på nordkysten kan måle sig med Sicilien og Korsika. Bornholms utilgængelighed er den styrke: her får vi lov til at være for os selv og være noget specielt. Byerne og husene på Bornholm er smukke og har en skønhed som ikke findes mange andre steder i Danmark alle huse kalkes fx hvert år. Bornholm er fuld af oldtidsminder og 1700 mill. år gammel natur. Det er en enorm rigdom, som vi kan anvende til konference- og videnturisme, forskning, undervisning i arkæologi, historie mm. Bornholms natur indbyder til alle former for ekstremsport vind, klipper, hav et dynamisk landskab 30 x 30 kilometer med alt Bornholm er mega! Øresundsregionen og hovedstadsområdets udbygning er Bornholms chance, når fingrene fra Malmø skal udbygges mod Ystad. Vi skal spille en meget mere markant rolle som en del af øresundsregionens fremtid. Der er nogle lande, som Bornholm er foran endnu på en række punkter. Vi skal udnytte Bornholms placering i Østersøen med kontakt til disse lande: udveksling af skoleelever, salg af viden m.m. Vi har slet ikke øjne nok for nærmarkedet i Skåne. Om ti år er turismen udviklet, så oplevelse og læring bliver et integreret aspekt af al produktion og fremstilling, landbrug, fiskeri m.m. Om ti år er vor nuværende fattigdom og recession blevet til en konkurrencefordel, fordi så meget gammelt industri og boliger får lov at blive stående og er med til at gøre øen mere attraktiv i en fremtid, hvor folk vil mindes og efterspørge levendegørelsen af gamle tider så tag det bare roligt. Bornholm skal være et superbrand med flere underbrands og produkter, som er i top. Husk at udviklings- og innovationsprocesser er kaotiske og ikke bygger på statistik og tabeller. Iscenesæt nogle rum og projekter, hvor der er plads til kaos og improvisation. ESSENTIELLE SPØRGSMÅL Vil vi være et frilandsmuseum eller et kreativt vidensamfund? Er Bornholm en turistmæssig discount-ø kendt for lavpris-tilbud og ditto kvalitet eller vil vi være kendt for kvalitet, god service og unikke oplevelser? Tør vi (vælge de politikere, som vil) træffe de beslutninger og prioriteringer, som skal føre Bornholm ind i fremtiden? Herunder at investere nok. Vil det i virkeligheden være sundt med en fremtid uden tilskudsmuligheder (i samme grad)? Tør vi satse er vi villige til at betale? BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 49

50 5. AKTIVITETS- OG DELTAGEROVERSIGTER Arbejdet har inddraget et stort antal personer på øen eller med tilknytning til øen. Interviews med 24 personer Interviews med SWOT som udgangspunkt fandt sted i perioden juni-august 2005 og foregik hovedsagelig på Bornholm. 2 udviklingsworkshops Første workshop havde 31 deltagere. Den fandt sted den 20. juni på Møbelfabrikken i Nexø, i Bornwood Studios og blev dokumenteret på video. Denne workshop koncentrerede sig om SWOT-analysen og de bornholmske styrker -svagheder osv. Næste workshop havde 24 deltagere. Den fandt sted den 22. august på Bornholms Erhvervsskole. Denne workshop koncentrerede sig om udvikling af projektforslag og ideer. 5 projektgrupper med i alt 55 deltagere Efter workshops og midtvejsmøde blev der etableret 5 arbejdsgrupper omkring projektskitser. Arbejdsgrupperne har mødtes 4-6 gange hver. Projektledelsen har fungeret som tovholdere og koncipister på oplæg. Hvert projekt er forankret i en institution eller virksomhed med en kreds af nøglepersoner samlet omkring sig. Midtvejs-statusmøde med cirka 9 deltagere Den 28. september samledes cirka 90 deltagere fra hele øen og hørte om de foreløbige anbefalinger og strategier. En repræsentant fra Comwell kæden fortalte om arbejde med innovation og produktudvikling inden for erhvervsturismen. INTERVIEW WORKSHOP 20. JUNI WORKSHOP 22.AUGUST Anders Boye telefoninterview Bo Kristensen Carsten Holm Nielsen Christian Madsbjerg telefoninterview Hans Hansen Hans Jørgen Jensen Inger Nyboe Ingvard Kure Jens Henrik Sandberg Jens Steenberg Jesper Meilvang Jørgen Hammer Jørn Bäcklund Karen Bladt Karsten Christensen Lene Vestervang Michael Almeborg Niels Bach Niels Erik Rasmussen Niels Feerup Pernille Bülow Thorkil Boisen Tom Asmussen Torben Kjøller Bjarne Hartung Kirkegaard Fritids- og Kulturudvalget Bo Kristensen Plan & Byg Carsten Holm Nielsen DIBA Bank Erik Lindblad Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune Eva Højmark Konsulent Gitte Grønfeld Wille Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune Hanne Dimon Siemsens Gaard Hans Jørgen Jensen LUIC, Leader + Inger Nyboe Dansk Idræts Forbund Ingvard Kure Maskinfabrikken Trio Jan Jørgensen TV2 Bornholm Jens Lau Petersen Glas- og keramikskolen Jens Steenberg Jon Madsen Bornholms CentralBibliotek Kaj Westh Landmand Karen Bladt Hasle Industries A/S Karsten Christensen Strandhotellet/Romantik Kirsten Juni Kom Godt I Gang Lars Kærulf Møller Bornholms Kunstmuseum Leise Døllner cand. Jur. Lene Vestervang Bornholms Erhvervsskole Michael Berg Larsen Konnect Mogens L. Holm-Jensen DiBa Bank Niels Feerup Destination Bornholm Niels Erik Rasmussen Bornholms Middelaldercenter Pernille Bülow Bülow Glas Bornholm A/S Peter Billing CRT Steen Schønemann Erhvervs- & Arbejdsmarked Tom Asmussen Bornholms Erhvervscenter Torben Villumsen Konnect Troels Borup Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune Bjarne Hartung Kirkegaard Fritids- og Kulturudvalget Bo Kristensen Plan og byg Carsten Gjessing Bornholms Erhvervscenter Carsten Holm Nielsen DiBa Bank Erik Lindblad Fritid og Kultur Gitte Grønfeld Wille Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune Hanne Dimon Hotel Siemsens Gaard Inger Nyboe Danmarks Idræt-Forbund Ingolf Lind-Holm Ingvard Kure Maskinfabrikken Trio Nexø A/S Jan Jørgensen TV2 Bornholm Jens Lau Petersen Glas- & Keramikskolen Jon Madsen Bornholms Biblioteker Karsten Petersen Svaneke Bryghus Kirsten Juni Kom Godt I Gang Lars Kærulf Møller Bornholms Kunstmuseum Lene Vestervang Bornholms Erhvervsskole Lene Feldthus Andersen CRT Niels Erik Rasmussen Bornholms Middelaldercenter Pernille Bülow Bülow Glas Bornholm A/S Peter Billing CRT Søren Friis Møller Bornholms Erhvervsskole Tom Asmussen Bornholms Erhvervsskole Troels Borup Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune 50 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

51 Følgende har deltaget i møder og arbejde vedrørende projekterne BORNHOLMS KREATIVE POTENTIALE POTENTIALE Birgitte Jallov Konsulent Christian Tangkjær BEC Design Christian Wohlert Journalist DR Bornholm Elisabeth Krogh UgeXpressen.dk, Grynegård Gitte Grønfeld Wille Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune Hanne Dimon Hotel Siemsens Gaard Hans Jørgen Jensen Leaderplus Jane Hamilton Jens Kerte Journalist, Forfatter Jesper Mejlvang Baltic Recording Johanne Lund Lund Design Jørgen Hammer Direktør, BAT, BBS Jørgen Koefoed Karen Stampe BOB & Co. Kirstin Blomgren Meeting Bornholm Kirsten Juni Kom Godt I Gang Lars Espersen Meeting Bornholm Lars Holmsted Teaterchef, Bornholms Egnsteater Lene Koefoed Projektmedarbejder, Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune Lene Rømer BEC Design Lene Felthus Andersen CRT Maia Saabye Christensen Maria Hiort Petersen Komponist Michael Larsen Konnect Kommunikation Niels Erik Rasmussen Bornholms Middelaldercenter Peter Haag Udviklingsrådgiver Peter Billing CRT Tom McGuirk BEC Design Torben Villumsen Konnect Kommunikation Troels Borup Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune BORNHOLMS KULTURINSTITUTIONER OG ATTRAKTIONER I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN Anne Vibeke Knudsen Direktør Bornholms Museum Erik Lindblad Fuldmægtig Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune Gitte Grønfeld Wille Konsulent Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune Helle Lindblad Souschef Bornholms Egnsteater Jens Henrik Sandberg Direktør Oluf Høst Museet Lars Holmsted Teaterchef Bornholms Egnsteater Lars Kærulf Møller Direktør Bornholms Kunstmuseum Lene Koefoed Projektmedarbejder, Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune Lene Feldthus Andersen CRT Niels Erik Rasmussen Direktør Bornholms Middelaldercenter Peer Kofoed Andersen Leder Musikhuzet i Bornholm Poul Tagora JOBO Land Sven-Erik Jensen Direktør NaturBornholm. Svend-Erik Larsen Administrator f. Svanekegården Steen Schønemann Sekretariatschef Erhvervs og Arbejdsmarked, Bornholms Regionskommune Troels Borup Sekretariatschef Fritid og Kultur, Bornholms Regionskommune TEMPELRIDDERNE PÅ BORNHOLM INNOVATIVE MØDER Hanne Dimon Hotel Siemsens Gaard Jesper Meilvang Baltic Studios Karsten Petersen Svaneke Bryghus Kirstin Blomgren Meeting Bornholm Lars Espersen Meeting Bornholm Lene Felthus Andersen CRT Mikkel Jensen Destination Bornholm Niels Erik Rasmussen Bornholms Middelaldercenter Ole Andreasen ActionTour Bornholm Pernille Bülow Bülow Glas Peter Billing CRT Torben Villumsen Bornwood Studios Trine Richter Hotel Fredensborg og Griffen BORNHOLMSKE DESIGNSMEDE Breno Thorsen Bornholms Erhvervscenter Freddy Svendsen Tejn Smedeforretning Hans-Henrik Thiesen Bornholms Erhvervscenter Hans Jørgen Krogh Hansen KH Maskinværksted Ingvard Much-Kure Trio Nexø Jørgen Spøer Bornholms Regionskommune Klaus Holm Dansk Metal, Bornholm Afdeling Lars Knudsen og Preben Holm Bdr. Anker Lisbeth Fuglsang Bornholms Regionskommune Michael Almeborg Ole Almeborg A/S Søren Dam, (Lene Vestervang) Bornholms Erhvervsskole Bjarne Hansen Netavisen Carsten Holm Nielsen DIBA Bank Henrik Espersen Mikkel Jensen Destination Bornholm Niels Erik Rasmussen Bornholms Middelaldercentret Tom Asmussen Bornholms Erhvervscenter Tom Nielsen Statsskovridder BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 51

52 DELTAGERLISTE, 28. SEPTEMBER 2005 Alex Andersen Andreas Østergaard Hasle Kunst-og Kulturforening Ann Vibeke Knudsen Bornholms Museum Benny Schou Hotel Pepita Bente Kjøller Nielsen Bornholms Regionskommune Birgit Zoffmann Teaterforeningen Bornholm Birte Jensen Radisson SAS Fredensborg Hotel Bodil Lundkvist Hasle Turistbureau Bo Kristensen Bornholms Regionskommune Carsten Gjessing Bornholms Erhvervscenter Carsten Holm Nielsen DIBA Claus Munk Bornholms Regionskommune Erik Jensen Bornholms Erhvervsråd Erik Lindblad Bornholms Regionskommune Eva Jensen Bornholm Tours Gitte Wille Bornholms Regionskommune Hanne Dimon Siemsens Gaard Hans Jørgen Krog-Hansen Krog-Hansen Maskinværksted H. C. Holmstrand Designskolen Henrik Hammer Arnager Havn Henrik Larsen Bornholms Idræt Henrik Skovgård Kom Godt i Gang Henry Schou Madsen Bornholms Regionskommune Ib Peter Rasmussen RBTK Inge Munk AOF Inge Vang Bornholms Erhvervsskole Ingvard Munk Maskinfabrikken Trio Jan Ole Elleby Svaneke Havn Jens Borup Restaurant Pakhuset Jens Lau Handelstandsforeningen Jette Deltorp Bornholms Regionskommune Jon Madsen Leder, Bornholms Centralbibliotek Jette Pedersen Teaterforeningen Bornholm Jørgen Hammer BAT Katy Rømer Biking Bornholm Kenn-Erik Petersen Det Lille Rejsebureau Kirsten Mortensen Teaterforeningen Bornholm Kristian Mailand Bornholms Erhvervsskole Kurt Espersen Teaterforeningen Bornholm Lars Holmsted Bornholms Egnsteater Lene Feldthus Andersen CRT Lene Koefoed Bornholms Regionskommune Lis Bech Teaterforeningen Bornholm Niels Erik Rasmussen Bornholms Middelaldercenter Niels Kofoed Bornholms Erhvervsråd Olav Elvang Bornholms Kulturuge Ole Andreasen Action Tour Ole Sig Bornholms Regionskommune Peer Andersen Musikhuzet Bornholm Peter Søndergaard AOF Pia Pass Lyngholt Booking Poul Larsen Dansk Fødevareguide Poul Veise Bornholms Regionskommune Preben Harris Svanekegården Preben Rost Rockholm City Steen Schønnemann Bornholms Regionskommune Sven-Erik Jensen NaturBornholm Søren Petersen Bornholm Tours Tom Asmussen Bornholms Regionskommune Tom Nielsen Skovdistriktet Torben Ketils Ketils Torben Nielsen ASTE Torbjørn Stenholm Troels Borup Bornholms Regionskommune Tyge Holm Kunsthåndværker hertil kommer ca. 30 fremmødte ved indgangen, i alt ca. 90 personer. 52 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

53 KILDER I DENNE STRATEGIRAPPORT, SAMT I DELRAPPORTERNE, ER FØLGENDE KILDER BENYTTET: Primære kilder: Erhvervs- og byggestyrelsen, Det midlertidige vækstforum, Udgangspunkt for vækst på Bornholm. Bidrag til et faktabaseret grundlag, Copenhagen Economics ApS og Inside Consulting, november 2005 Bornholmske udviklingsmuligheder SWOT-analyse, Center for Regional og Turismeforskning, december 2004 Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien hvad er fakta? Lene Feldthus Andersen, Center for Regional og Turismeforskning, februar 2006 Sekundære kilder Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Ny teknologi Nye oplevelser = en vej til vækst, 2005 Bille, Trine, m.fl Danskernes kultur- og fritidsvaner 2005 med udviklingslinier tilbage til 1964, AKF, 2005 Bille, Trine, Kultur i urban og regional udvikling, AKF 2003 Billing, Peter & Tage Petersen, På egne ben i nye omgivelser. Sydöstra Skåne og Bornholms möjligheter i Öresundsregionen. Center for Regional- og Turismeforskning, 2003 Chan, W., Kim & Mauborgne, Renée, Blue Ocean Strategy, Harvard Business School Press, 2005 Christensen, Peter Holdt, Idéer og viden er nøglen til vækst, Børsen Christoffersen, Henrik, Øbeliggenheden og de kommunaløkonomiske og samfundsøkonomiske problemer på Bornholm, AKF forlaget 2004 Danmarks Erhvervsråd Vidensamfundet en begrebsafklaring Danmarks Turistråd, Turismens Økonomiske Betydning - TØBBE 2003/sammenfatning af hovedresultater, november 2004 Danmarks Turistråd og Wonderfull Copenhagen Fremtidens efterspørgsel på mødemarkedet, januar 2004 Det Regionale arbejdsmarkedsråd på Sjælland, Lolland- Falster og Bornholm, Globaliseringens muligheder og konsekvenser og arbejdsmarkederne på Sjælland, Lolland- Falster og Bornholm. Udarbejdet af Rambøll Management. Erhvervsfremmestyrelsen, International benchmarking af dansk erhvervsliv en statistisk analyse af de danske ressourceområder, 2000 Erhvervs & Byggestyrelsen, Ressourceområder i Danmark, 2002 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv en ny brik i erhvervspolitikken, 2001 Erhvervs & Byggestyrelsen, Erhvervsudsigten. Trends der vil påvirke dansk erhvervsliv de kommende 10 år, 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Bornholm, marts 2005 Florida, Richard, The Rise of the Creative Class and how it s transforming work, leisure, community & everyday life, Basic Books, 2002 Florida, Richard, The Flight of the Creative Class. The new Global Competition for Talent, HarperCollins 2005 Fonden Realdania, Analyse af kulturlivet i Danmark, 2003, Rambøll Management Giddens, Anthony, Modernitet og selvidentitet, Hans Reitzels Forlag 1994 Giddens, Anthony, Modernitetens Konsekvenser, Hans Reitzels Forlag 1996 Henriksen, Thomas Bernt, Forbrugsboom skaber nye jobs, Børsen BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 53

54 Hedetoft, Anders, Regional fødevareproduktion. Rammebetingelser og udviklingsmuligheder på Bornholm, 2004 Hedetoft, Anders, Holm, Tyge Axel, Trænetværk Bornholm, CRT/ Møbelfabrikken i Nexø, 2005 Hedetoft, Anders og Manniche, Danske landdistrikter analyse af udviklingsrammer og muligheder, 1999 Horn, Ulrik, Danskere bruger penge på luksus, Børsen Hovedstadens Udviklingsråd, Oplevelsesøkonomien i Hovedstadsregionen perspektiver og forslag fra seks kreative brancher, september 2005 Hovedstadens Udviklingsråd, Konkurrencedygtige produktionserhverv, februar 2004 Idenrigs- og Sundhedsministeriet, Regionernes konkurrenceevne, januar 2004 Jensen, Rolf, Fremtidsmagerne, 2005 Jensen, Rolf, Inspiration til nutiden, Børsen Jensen, Rolf, The Dream Society. How the Coming Shift from Information to Imagination will Transform your Business, McGraw 1999 Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania, Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling 2005 Kulturministeriet, Danmarks kreative potentiale, 2000 Lorenzen, Mark & Andersen, Kristina Vaarst, The Geography of the Danish Creative Class A Mapping and Analysis. Imagine.., CBS, Centre of Creative Industries, 2005 Manniche, J, Forudsætninger og muligheder for den fremtidige IKT-udvikling på Bornholm. En regional IKT-analyse, Research Centre of Bornholm, 2000 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Danmark skal vinde på kreativitet,: Perspektiver for dansk uddannelse og forskning i oplevelsesøkonomien, 2005 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Its rolle i oplevelsesøkonomien, 2005 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Viden flytter ud. Vejen til højteknologiske regioner, september 2004 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Forskning og innovation i et regionalt perspektiv, 2004 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Innovationsmiljøerne i Danmark kompetence og kapital til nye virksomheder, 2004 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Samspil mellem forskning og erhvervsliv, fra tanke til faktura, 2003 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Danske Klynger i Verdensklasse, 2003 Newsweek, 'issues 2005', Special Edition, December 2005 Nielsen, Anna Porse, Martinsen et al.: Følelsesfabrikken Oplevelsesøkonomi på dansk, Børsens forlag 2005 O Dell, Tom, Experiencescapes, CBS Press 2005 Pine, Joseph & Gilmore, James, The Experience Economy. Work Is Theatre & Every Business a Stage, Harvard Business School Press, 1999 Putnam, Robert, Bowling Alone The Collapse and Revival of American Community, Simon & Schuster, 2000 Reich, Robert, The Work of Nations. Preparing ourselves for 21 st. Century Capitalism, Vintage Books/Random House 1992 Regeringen, Danmark i kultur og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, september, 2003 Schultz, Jack, Boomtown USA. The 7 1/2 Keys to Big Success in Small Towns Selden & Colvin, Angel Customers and Demon Customers, Penguin 2004 Statens byggeforskningsinstitut, Bosætning i yderområder, 2003 Sundbo, Jon, The Management of Rock Festivals as a Basis for Business, Roskilde Universitetscenter, 2004 Visit Denmark, Strategi , 2005 Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmark og globaliseringen, BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

55 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 55

56 Projektforslag udarbejdet af Kultur og Kommunikation for Bornholms Regionskommune Februar 2006