Referat. Aalborg Byråd. Magistraten. Mødet den , kl. 09:00 AALBORG BYRÅD

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Mødet den ,

2 1. Frigivelse af prioritet 2-rådighedsbeløb på anlægsbudget 2013 samt overførsel af kvalitetsfondsprojekter fra 2013 til 2014, Tillægsbevilling 2013 og Barselsudligningsordningen - Regnskab Tillægsbevilling Selvejende institutioner m.v. i Borgmesterens Forvaltning - Regnskab Plan- og Projektinformation, maj Aalborg Kommunes overtagelse af Taleinstituttet Anmodning om ændrede vedtægter - Limfjordsrådet Kommuneplantillæg og lokalplan Katedralskolen og Huset m. fl., Sankt Jørgens Gade og Hasserisgade, Vestbyen samt Redegørelse for Bæredygtighed (1. forelæggelse) Lokalplan Lagunen Hals Strand Camping og Redegørelse for Bæredygtighed (1. forelæggelse) Himmerland Boligforening Magisterparken almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag Godkendelse inden byggestart (Skema B) Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse i Aalborg Kommune Relaksationserklæring til Fonden Børnenes Kontor, Aalborg Vandforsyningsplanlægning - Indsigelse mod Rebild Kommunes udkast til indsatsplan for OSD Vandforsyningsplanlægning - Delindsatsplan for Vester Hassing Vandværk (2. behandling) Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen i den vestlige del af Ulsted vedrørende de vedtagne lokalplaner Ulsted Varmeværk, Teglgårdsvej, Ulsted og Områder til boligformål v. Houvej, Ulsted samt kommuneplanrammerne 9.3.4Bo7 og 9.3.4Bo Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for K-område , Lindholm Eventuelt Lukket 17. Eventuelt 18. Vandforsyningsplanlægning - Grundvandsbeskyttelse, Drastrup 19. Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup 20. Ekspropriation til etablering af venstresvingsbane på Hobrovej til Gartnervej - del af matr. nr. 1e, 1ez og bq Skalborg By, Skalborg m.fl 21. Salg af Jyllandsgade 13, 9293 Kongerslev 22. Fjernvarmeforsyningen - Erhvervelse af areal til opførelse af pumpestation, Tingvej, Vestbjerg

3 Referat AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Fraværende Mai-Britt Iversen (A) Til stede Jens Kristian Munk, Jørgen Litske Petersen Åben Punkt 1. Frigivelse af prioritet 2-rådighedsbeløb på anlægsbudget 2013 samt overførsel af kvalitetsfondsprojekter fra 2013 til 2014, Tillægsbevilling 2013 og Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at følgende prioritet 2-anlægsprojekter på anlægsbudget 2013 frigives: Sektor Fælles Kommunale Udgifter, udvendig vedligeholdelse af bygninger Sektor AK-arealer, Byggefelt vest for Musikkens Hus Sektor Børn og Unge, Ekstraordinær renovering af institutioner Sektor Serviceydelser for Ældre, Lundbyesgade Plejehjem Sektor Skoler, Vedligeholdelsesplan, skoler Sektor Bæredygtig Udv. og Landdistrikter, Byfornyelse/mindre landsbyer I alt 15,0 mio. kr. 18,0 mio. kr. 3,0 mio. kr. 28,0 mio. kr. 20,0 mio. kr. 1,0 mio. kr. 85,0 mio. kr. at at at der på sektor Fælles Kommunale Udgifter anlæg vedrørende kvalitetsfondsprojekter gives tillægsbevillinger på 3,0 mio. kr. i mindreudgift i budget 2013 og 3,0 mio. kr. i merudgift i budget 2014, der på sektor Børn og Unge anlæg vedrørende kvalitetsfondsprojekter gives tillægsbevillinger på 3,0 mio. kr. i mindreudgift i budget 2013 og 3,0 mio. kr. i merudgift i budget 2014, der på sektor Serviceydelser for Ældre anlæg vedrørende kvalitetsfondsprojekter gives tillægsbevillinger på 13,2 mio. kr. i mindreudgift i budget 2013 og 13,2 mio.kr. i merudgift i budget 2014, og Møde den Side 1

4 at der på sektor Skoler vedrørende kvalitetsfondsprojekter anlæg gives tillægsbevillinger på 20,0 mio. kr. i mindreudgift i budget 2013 og 20,0 mio. kr. i merudgift i budget Sagsbeskrivelse I Budget 2013 er der for at sikre likviditetsstyringen afsat 6 anlægsprojekter med en samlet anlægssum på 85 mio. kr. som ikke-frigivne rådighedsbeløb. Formålet er bl.a. at kunne imødegå den likviditetsbelastning, der opstår, hvis eksempelvis beskæftigelsestilskudsordningen resulterer i, at det beregnede tab på ca. 50 mio. kr. faktisk skal betales. Byrådet vedtog den 27. maj 2013 regnskabet for 2012 og budgetoverførslerne til Her blev der overført ikke-forbrugte kvalitetsfondsmidler (anlæg) på 59,5 mio. kr., hvorefter det samlede korrigerede budget for Kvalitetsfondsprojekterne i 2013 er på 243,8 mio. kr. d.v.s. 98,8 mio. kr. over måltallet. Samtidig er de budgetterede kvalitetsfondsprojekter i budgetoverslag ,6 mio. kr. under måltallet for De ikke-igangsatte kvalitetsfondsprojekter i 2013 udgør 39,2 mio. kr. Budgetmæssige konsekvenser ANLÆG 2013 Udgifter Indtægter kr Borgmesterens Forvaltning Sektor Fælles kommunale udgifter Udvendig vedligeholdelse af bygninger Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sektor Børn og unge Ekstraordinær renovering af institutioner Ældre- og Handicapforvaltningen Sektor Serviceydelser for ældre Lundbyesgade Plejehjem Skole- og Kulturforvaltningen Sektor Skoler Vedligeholdelsesplan, skoler... Gug skole (3,3 mio. kr. anvendes i 2013) Ændring i alt anlæg Møde den Side 2

5 ANLÆG 2014 Udgifter Indtægter kr Borgmesterens Forvaltning Sektor Fælles Kommunale Udgifter Udvendig vedligeholdelse af bygninger Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sektor Børn og Unge Ekstraordinær renovering af institutioner Ældre- og Handicapforvaltningen Sektor Serviceydelser for Ældre Lundbyesgade Plejehjem Skole- og Kulturforvaltningen Sektor Skoler Vedligeholdelsesplan, skoler... Gug skole Ændring i alt anlæg Beslutning: Anbefales. Møde den Side 3

6 Punkt 2. Barselsudligningsordningen - Regnskab Tillægsbevilling Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at der gives tillægsbevilling i 2013 på i alt kr. i mindreudgifter til Borgmesterens Forvaltning vedrørende bidrag til barselsudligningsordningen, at der gives tillægsbevilling i 2013 på i alt kr. i mindreudgifter til Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende bidrag til barselsudligningsordningen, at der gives tillægsbevilling i 2013 på i alt kr. i mindreudgifter til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen vedrørende bidrag til barselsudligningsordningen, at der gives tillægsbevilling i 2013 på i alt kr. i merudgifter til Ældre- og Handicapforvaltningen vedrørende bidrag fra barselsudligningsordningen, at der gives tillægsbevilling i 2013 på i alt kr. i mindreudgifter til Skole- og Kulturforvaltningen vedrørende bidrag fra barselsudligningsordningen, at der gives tillægsbevilling i 2013 på i alt kr. i mindreudgifter til Forsyningsvirksomhederne vedrørende bidrag til barselsudligningsordningen, og at der gives tillægsbevilling i 2013 på i alt kr. i mindreudgifter til Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling vedrørende bidrag til barselsudligningsordningen, og at de enkelte forvaltninger bemyndiges til at foretage en fordeling af ovennævnte beløb på de relevante bevillinger. Ovennævnte tillægsbevillinger er finansieringsmæssigt neutrale for kommunekassen. Direktørgruppen anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Sammenlægningsudvalget godkendte i mødet den 18. december 2006 (punkt 8) en central barselsudligningsordning fælles for Aalborg Kommune. Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der mellem de (amts)kommunale overenskomstparter indgået en aftale om tvungen udligning af udgifter til barsels- og adoptionsorlov. Der er udarbejdet et regnskab 2012 over udgifterne i forbindelse med barselsudligningsordningen i Aalborg Kommune. I regnskabsår 2011 blev der samlet set bogført barselsudligning på kr. i Aalborg Kommune. I regnskabsår 2012 er tallet kr. Møde den Side 4

7 Årsagen til det store fald skyldes to forhold: 1. Fald i fravær på grund af barsel Fraværet på grund af barsel er faldet med 16,6% i perioden der barselsudlignes for svarende til 7,4 mio. kr. Årsagen hertil er, at der er en del tidsforskydning mellem registreret fravær i KMD Opus og udbetalt barselsrefusion hvorfor det ikke er muligt helt præcist, at angive hvor stort faldet er i tid for de sager, der barselsudlignes for. Men en tilnærmet værdi fås ved at se på barselsfravær registreret i KMD Opus for følende to perioder: - 1/ / (barselsudligning bogføres i 2011) i alt timer - og - 1/ / (barselsudligning bogføres i 2012) i alt timer. Samlet er fraværet på grund af barsel faldet 16,6% - svarende til kr. 2. Barselsudligningssager for 5,4 mio. kr.. som vedrører regnskabsår 2012, men som bogføres i 2013 KMD er i gang med at lave en maskinel løsning til beregning af barselsudligning. Aalborg Kommune og KMD er i tæt dialog om løsningen og de beregningsmodeller, der skal ligge bag. Indtil der findes en maskinel løsning bliver opgaven håndteret ved delvis egenudviklet løsning og delvis manuel proces. Det har betydet, at vi har nogle atypiske barselsudligningssager, der kræver en ekstra manuel gennemgang for, at barselsudligningen bliver korrekt opgjort. 85 barselsudligningssager, svarende til 5,4 mio. kr. Lønkontoret har ikke nået at sagsbehandle og færdiggøre til kontering i De bliver bogført i De 5,4 mio. kr. fordeler sig på forvaltninger i nedenstående oversigt - kolonne 5: Kolonne Forvaltning Refusion/á contobidrag i % af lønbudget 2012 Budget kr. Acontobidrag til barselsudligningsordningen i budget 2012 (fast) Udbetalt i refusion i 2012 i forbindelse med barsel Barselsuligningssager beregnet i 2013 vedrørende 2012 I alt udbetalt i refusion i 2012 og barselsudligningssager vedrørende 2012 Yderligere udgift til refusion i 2012 kr. til udligning Udligning mellem forvaltningerne af udgift til refusion i 2012 Aconto bidrag + efterregulering Refusion i % af lønbudget 2012 (faktisk) Ekstra bidrag til (+) / fra (-) "barselsudligningsp uljen" i (Kolonne 9 minus kolonne kr Borgmesterens Forvaltning 0, , Teknik- og Miljøforvaltningen 0, , Møde den Side 5

8 Kolonne Forvaltning Refusion/á contobidrag i % af lønbudget 2012 Budget kr. Acontobidrag til barselsudligningsordningen i budget 2012 (fast) Udbetalt i refusion i 2012 i forbindelse med barsel Barselsuligningssager beregnet i 2013 vedrørende 2012 I alt udbetalt i refusion i 2012 og barselsudligningssager vedrørende 2012 Yderligere udgift til refusion i 2012 kr. til udligning Udligning mellem forvaltningerne af udgift til refusion i 2012 Aconto bidrag + efterregulering Refusion i % af lønbudget 2012 (faktisk) Ekstra bidrag til (+) / fra (-) "barselsudligningsp uljen" i (Kolonne 9 minus kolonne kr Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen Skole- og Kulturforvaltningen Forsningsvirksomhederne 0, , , , , , , , Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling 0, , Aalborg Kommune i alt Anm: Plus er lig med merbidrag til udligningsordningen, der medfører mindrebevilling i Minus er lig med mindrebidrag til udligningsordningen, der medfører merbevilling i Bemærkninger til ovenstående skema. Kolonne Bemærkninger ácontobidrag i % af lønbudget. Fx kr. (kolonne 3) fast divideret med kr. (kolonne 2) gange med 100 = 0,37% (kolonne 1). budget 2012 (løn). ácontobidrag til barselsudligningsordningen (fast kr.). faktisk udbetalt refusion i 2012 i forbindelse med barsel. Barselsudligningssager beregnet i 2013 vedrørende 2012 i alt (kolonne 4 og kolonne 5) mer- eller mindreudgift til refusion 2012 til udligning. For regnskab 2012 = merudgift på kr. Møde den Side 6

9 udligning mellem forvaltningerne. Fx kr. (kolonne 2) divideret med kr. (kolonne 2) = 2,55 % gange med kr. (kolonne 7) = kr. áconto og efterregulering. Det vil sige kolonne 3 plus kolonne 8. Fx kr. (kolonne 3) kr. (kolonne 8) = kr. (kolonne 9). refusion i % af lønbudget Fx kr. (kolonne 9) divideret med kr. (kolonne 2) gange med 100 = 0,51%. forskel mellem áconto plus efterregulering (kolonne 6) i 2012 og áconto plus efterregulering (kolonne 9). Fx kr. minus kr. = kr. Budgetmæssige konsekvenser DRIFT 2013 Udgifter kr. - Borgmesterens Forvaltning Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Administration Bidrag til barselsudligningsordningen, mindrebevilling Teknik- og Miljøforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Teknik- og Miljøforvaltningen Bidrag til barselsudligningsordningen, mindrebevilling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sekretariat og forvaltninger, Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen Bidrag fra barselsudligningsordningen, mindrebevilling Ældre- og Handicapforvaltningen Sektor: Yngre med handicap og ældre 05 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Bidrag fra barselsudligningsordningen, merbevilling Skole- og Kulturforvaltningen Sektor: Skoler Folkeskoler Bidrag fra barselsudligningsordningen, mindrebevilling Møde den Side 7

10 DRIFT 2013 Udgifter kr. - Forsyningsvirksomhederne Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Forsyningsvirksomhederne Bidrag til barselsudligningsordningen, mindrebevilling Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Sundhed og Bæredygtig Udvikling Bidrag til barselsudligningsordningen, mindrebevilling Aalborg Kommune i alt... 0 Barselsudligningsordningen - Regnskab Tillægsbevilling. Bilag Beslutning: Anbefales. Møde den Side 8

11 Punkt 3. Selvejende institutioner m.v. i Borgmesterens Forvaltning - Regnskab Borgmesterens Forvaltning fremsender til s orientering regnskab 2012 for selvejende institutioner m.v. i Borgmesterens Forvaltning, som modtager et årligt tilskud på kr. og derover: Aalborg Kongres & Kultur Center Det Grønlandske Hus AAU, Studenterhuset Infocenter Aalborg A/S AKU Aalborg. Sagsbeskrivelse I overensstemmelse med byrådets regler om kommunens samarbejde og tilsyn med selvejende institutioner, der modtager et kommunalt tilskud på over kr. årligt, er der fremsendt årsregnskab og beretning. Hovedtal i regnskab 2012 (1.000 kr.) Institutioner Indtægter inkl. renter og tilskud Udgifter inkl. renter Over- /underskud 1) Tilskud i alt Kommunalt tilskud Aalborg Kongres & Kultur Center ) Det Grønlandske Hus AAU, Studenterhuset InfoCenter Aalborg AKU Aalborg ) Minus (-) = underskud 2) Tilskuddet til AKKC er inklusive 8,9 mio. kr. i anlægstilskud til om - og tilbygningsprojekt. Over-/underskud set i forhold til budget 2012 samt regnskab 2011 (1.000 kr.) Institutioner Regnskab 2012 Budget 2012 I forhold til Regnskab 2011 budget Aalborg Kongres & Kultur Center Det Grønlandske Hus AAU, Studenterhuset InfoCenter Aalborg AKU Aalborg Møde den Side 9

12 Aktiver, gæld og egenkapital pr. 31. december 2012 i forhold til 2011 (1.000 kr.) Institutioner Aktiver 2012 Gæld 2012 Egenkapital/hensæt telser 2012 Aktiver 2011 Gæld 2011 Egenkapital/hensættelser 2011 Aalborg Kongres & Kultur Center Det Grønlandske Hus InfoCenter Aalborg AKU Regnskaber og beretning for de 5 institutioner er vedhæftet som bilag. Aalborg Kongres og Kulturcenter - Tilskud beretning Aalborg Kongres og Kulturcenter - Tilskud årsregnskab Det Grønlandske Hus - Tilskud Regnskab Infocenter Aalborg - regnskab 2012 Regnskab 2012 AKU Aalborg Studenterhuset - Tilskud regnskab Beslutning: Til orientering. Møde den Side 10

13 Punkt 4. Plan- og Projektinformation, maj Borgmesterens Forvaltning indstiller, at godkender offentliggørelse af Plan- og Projektinformation, maj Sagsbeskrivelse Med status pr. maj 2013 har Plan- og Projektkoordineringsgruppen behandlet materiale til Plan- og Projektinformation. Efter s godkendelse fremsendes informationen til byrådets øvrige medlemmer, og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Bilag er vedhæftet. Udkast til Plan- og projektinformation maj 2013 til Direktørgruppen og Beslutning: Godkendt. Møde den Side 11

14 Punkt 5. Aalborg Kommunes overtagelse af Taleinstituttet Borgmesterens Forvaltning indstiller i samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen, Skoleog Kulturforvaltningen samt Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune anmoder Region Nordjylland om overtagelse af Taleinstituttet med virkning fra 1. januar Sagsbeskrivelse Kommunekontaktrådet (KKR) besluttede i møde den 12. april 2013, at Aalborg Kommune fra 1. januar 2014 overtager driften af Taleinstituttet. Formålet med dette er at sikre, at specialviden på området fortsat vil være til stede i Nordjylland. KKR-beslutningen er truffet efter et længere forløb, hvor kommunerne har arbejdet med forskellige modeller for en mere bæredygtig varetagelse af Taleinstituttets ydelser. Baggrunden for dette er, at efterspørgslen efter instituttets ydelser har været faldende gennem de seneste år, bl.a. fordi en række kommuner har valgt at hjemtage opgaver på området. KKRs beslutning er baseret på følgende anbefalinger og forudsætninger: at den centrale løsning i Aalborg Kommune forudsætter finansiering ved en kombination af abonnement og takst, at det er vigtigt at sikre en høj grad af gennemsigtighed i økonomien, at sikre fastholdelse af Taleinstituttets specialviden ved at Aalborg Kommune pr. 1. januar 2014 ansætter de medarbejdere, der er beskæftiget ved Taleinstituttet. Ansættelsen vil ske efter lov om virksomhedsoverdragelse, at vilkår for køb af ydelser fastsættes i rammeaftalens styringsaftale, at udviklingsstrategien behandles i de nordjyske kommuners kommunalbestyrelser inden den 1. juni Der bliver udarbejdet et fælles beslutningsgrundlag i form af et forslag til sagsfremstilling og indstilling til de nordjyske kommunalbestyrelser, at hvis evalueringen af kommunalreformen munder ud i, at de opgaver, som Taleinstituttet løser i dag, fremover skal placeres i Regionen, så sættes overdragelsen til Aalborg Kommune i bero, at det konstaterede underskud i regnskab 2012 (6 mio. kr., hvoraf 2 mio. kr. er overført fra 2011) og evt. underskud i regnskab 2013 (Regionens skøn er mellem 0 og 3 mio. kr. afhængig af kommunernes overholdelse af aftalen for 2013) foreslås finansieret ved, at Regionen trækker på hensættelser ved Regionens øvrige rammeaftaletilbud (dvs. at styringsaftalens principper for underskudsdækning ved lukning af tilbud foreslås anvendt). Møde den Side 12

15 Fremtidig model for drift og finansiering af Taleinstituttet Aalborg Kommunes ønske om at overtage driften af Taleinstituttet har i forlængelse af KKR-mødet været drøftet af kommunernes socialdirektører og på den baggrund peges der på, at følgende vilkår og principper bør være forudsætninger for Aalborg Kommunes overtagelse: Udgangspunktet er, at der i 2014 og 2015 ikke vil være en tilstrækkelig efterspørgsel til at sikre en økonomiske bæredygtig drift af den samlede opgaveportefølje. Den fremtidige driftsmodel skal derfor sikre stabile driftsvilkår i en midlertidig periode på to år, mens der findes en varig og bæredygtig løsning for området som helhed. Fra 2016 er forventningen, at den nødvendige tilpasning og udvikling af opgavestrukturen er gennemført, og at kommunerne i den mellemliggende periode har aftalt de fremadrettede styringsvilkår. De stabile vilkår i kan sikres ved, at kommunerne i denne to-årig periode forpligter sig på et forbrug svarende til niveauet i Det vil sige, at hver kommune i årene 2014 og 2015 garanterer en efterspørgsel svarende til kommunens forbrug i Ydelserne afregnes som nu efter takst, men hvis en kommune ikke opfylder sin forpligtelse, vil den skulle indbetale differencen i forbindelse med årsopgørelsen. Samtidig lægger modellen op til, at et eventuelt underskud i den to-årige periode finansieres af kommunerne i fællesskab med de enkelte kommuners køb i 2012 som fordelingsnøgle. Med denne model sikres et uændret ydelsesudbud i 2014 og 2015 og en tilstrækkelig bremselængde til at få Taleinstituttets tilbud tilpasset efterspørgslen. Tilpasningen vil ske løbende og i tæt dialog mellem kommunerne. Tilpasningen forventes at have fuld virkning fra I perioden udarbejdes der en ny og tilpasset model for styringen af området som skal gælde fra Udgangspunktet for denne model er, at den enkelte kommunes køb fastlægges ved bilaterale aftaler (abonnement/trækningsret) og at køb af ydelser herudover betales efter forbrug. Eventuelt underskud håndteres i overensstemmelse med takstaftalen. Styringsmodellen repræsenterer et ønske om at give sikkerhed for de ydelser, der efterspørges, således at ingen kommuner vil stå uden beredskab. For de fagområder, hvor der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel til at opretholde et centralt tilbud, vil tilpasningsperioden give de kommuner, der ikke har eget beredskab, tid til at opbygge egne tilbud eller indgå leverandøraftaler. Aalborg Kommune forpligter sig til i perioden at arbejde aktivt for at begrænse underskuddet ved maksimal tilpasning af ressourcerne. Aalborg Kommune har som den største aftager af ydelser et meget stærkt incitament til at drive Taleinstituttet effektivt, da alternativet vil være et underskud som Aalborg Kommune i modsætning til regionen - selv skal bære den største andel. Økonomi Aalborg Kommune vil efter overtagelsen skulle drive Taleinstituttet efter principperne i rammeaftalen på det sociale område, herunder også takstaftalen. Det betyder, at kommunen som driftsherre skal fastsætte omkostningsbaserede priser for de enkelte ydelser. Over- og underskud håndteres som for de øvrige rammeaftale-tilbud. Møde den Side 13

16 Med et køb på 8,0 mio. kr. ud af et samlet kommunalt køb i rammeaftaleregi på 18,7 mio. kr. er Aalborg Kommune den største aftager af ydelser fra Taleinstituttet. Den andel af instituttets ydelser som Aalborg Kommune selv køber, forventes at stige på sigt som følge af, at de øvrige kommuner i regionen selv etablerer tilbud på området. Processen for overtagelse af Taleinstituttet Taleinstituttet kan ifølge bekendtgørelse nr af 23. december 2006 om proceduren for kommunal overtagelse af regionale kommunikationscentre overtages af beliggenhedskommunen dvs. Aalborg Kommune. Regionen udarbejder et udkast til aftale mellem Regionen og Aalborg Kommune. Aftalen skal indeholde en oversigt over medarbejdere, aktiver (eks. bygninger) og passiver (eks. tjenestemandsforpligtelser), rettigheder og pligter (eks. kontrakter og aftaler), som knytter sig til Taleinstituttet og som dermed skal overtages af Aalborg Kommune. Overtagelsen sker dermed efter samme principper som da Aalborg Kommune overtog en række tilbud fra Nordjyllands Amt i forbindelse med strukturreformen i Ud over de medarbejdere der er ansat på Taleinstituttet, kan der blive tale om også at overdrage centralt administrativt personale i den udstrækning, at disse er beskæftiget med opgaver der vedrører Taleinstituttet. Vilkårene for Aalborg Kommunes overtagelse af Taleinstituttet (herunder særlig finansieringsmodel for ) skrives ind i den sociale rammeaftale for 2014 som skal godkendes af kommunalbestyrelserne i regionen og af regionsrådet senest 15. oktober I forlængelse af byrådets behandling nedsættes der en intern arbejdsgruppe i Aalborg Kommune med repræsentation fra Skole- og Kulturforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen. Gruppen refererer til forvaltningsledelserne i de tre forvaltninger og får til opgave at planlægge overtagelsen af Taleinstituttet. Fakta om Taleinstituttet Taleinstituttet løser opgaver efter forskellig lovgivning, særligt Lov om specialundervisning for voksne og Lov om social service. Taleinstituttet tilbyder undersøgelse, rådgivning, vejledning og undervisning til børn, unge og voksne med sprog-, tale-, og stemmevanskeligheder, samt rehabilitering til børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Instituttet råder over faglige medarbejdere som talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere samt ergo- og fysioterapeuter. Der er i alt ca. 55 fuldtidsstillinger på Taleinstituttet. Taleinstituttet er fysisk placeret på Borgmester Jørgensens Vej i Aalborg og har desuden en afdeling i lejede lokaler i Hjørring. Beslutning: Anbefales. Møde den Side 14

17 Punkt 6. Anmodning om ændrede vedtægter - Limfjordsrådet Borgmesterens Forvaltning fremsender til s drøftelse svarbrev af 28. maj 2013 fra Limfjordsrådet vedr. Aalborg Kommunes anmodning om ændring af rådets vedtægter. Sagsbeskrivelse Byrådet besluttede i byrådets møde den 13. februar 2012 (punkt 8), at byrådet ved udpegning af repræsentanter til diverse hverv vil stå frit med hensyn til, hvem der udpeges og ikke være bundet af vedtægtsbestemmelser herom, at det henstilles til de udvalg og selskaber m.v., hvor der er vedtægtsmæssige bindinger at ændre vedtægter, så det ikke længere fremgår, at kommunens repræsentant skal være byrådsmedlem, rådmand eller borgmester, dog med [nærmere angivne] undtagelser på forsyningsområdet, at for de aktieselskaber, hvor direkte udpeger medlemmer til bestyrelsen, og hvor Aalborg Kommune har aktiemajoriteten, skal formanden udpeges af byrådets midte i forbindelse med konstitueringen, og at ændringerne får virkning fra den kommende byrådsperiode. Efterfølgende byrådsbeslutningen blev der udsendt breve til de berørte udvalg, selskaber mv., hvori de blev anmodet om at tilpasse deres vedtægter til byrådsbeslutningen. Limfjordsrådets svar på anmodningen er vedhæftet. I svarbrevet anmoder Limfjordsrådets formand om, at byrådet genovervejer anmodningen om ændring af Limfjordsrådets vedtægter. Det bemærkes, at selvom vedtægterne ændres, er der intet i vejen for, at byrådet fortsat udpeger byrådsmedlemmer, rådmand og borgmester til hvervene i det omfang det ønskes. Svarbrev vedr. Aalborg Kommunes anmodning om ændring af Limfjordsrådets vedtægter Beslutning: Byrådets beslutning af 13. februar 2012 fastholdes. Møde den Side 15

18 Punkt 7. Kommuneplantillæg og lokalplan Katedralskolen og Huset m. fl., Sankt Jørgens Gade og Hasserisgade, Vestbyen samt Redegørelse for Bæredygtighed (1. forelæggelse) Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til kommuneplantillæg og lokalplan Kirsten Algren var fraværende. Sagsbeskrivelse Formål Katedralskolen og Huset har en vision om at udvikle et kultursamarbejde og fællesskab mellem de to institutioner. Det vil kræve ændrede rammer, som understøtter de fælles og de individuelle udviklingsønsker. Der ønskes rummelighed i lokalplanen til mindre udbygninger indenfor en samlet ramme på m 2. Realisering af visionen vil optimere institutionernes drift og økonomi. Den fælles benyttelse vil give næsten 24 timers udnyttelse, alle ugens dage og samtidig mulighed for erfaringsudveksling og fællesskab i gennemførelse af forskellige aktiviteter til gensidig inspiration. En realisering vil ligeledes markere de to institutioner som en del af et nyt kulturelt, grønt strøg gennem Aalborg. Forslaget til kommuneplantillæg omfatter institutionsbæltet ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade i Aalborg Vestby. Kommuneplantillægget fastlægger de overordnede bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse til offentlige formål samt sikring af de bygningsmæssige, rekreative og historiske værdier i området Lokalplanforslaget omfatter et areal på ca m 2 i byzone. Planen skal gøre det muligt at etablere aktivitetshuse, som skal knytte de to institutioner, Huset og Katedralskolen, sammen. Inden for området ligger endvidere 4. maj kollegiet og Sankt Jørgens Gade 3. I lokalplanen stilles bl.a. krav om nybyggeriets tilpasning til de eksisterende bevaringsværdige bygninger og grønne strukturer og til fastholdelse af områdets grønne karakter samt mulighed for stiforbindelser gennem området. Forholdet til anden planlægning Kommuneplanen Området er omfattet af kommuneplanramme 1.3.O2. Da lokalplanen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanrammen for så vidt angår bebyggelsesprocenten, forelægges der samtidig med lokalplanen et forslag til kommuneplantillæg. Møde den Side 16

19 Lokalplan for Aalborg Katedralskole, lokalplan for Sankt Jørgens Gade 3 og byplanvedtægt nr. 27, Saxogade Kong Hans Gade De eksisterende lokalplaner og ophæves helt ved lokalplanens vedtagelse. Lokalplan ophæver og erstatter desuden byplanvedtægt nr. 27, Saxogade Kong Hans Gade inden for lokalplan s område. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplanforslaget er omfattet af loven. Aalborg Kommune har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen kan ses i rapporten Redegørelse for Bæredygtighed i lokalplan , Katedralskolen og Huset m. fl., Sankt Jørgens Gade og Hasserisgade, Vestbyen. Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. I det der alene fastlægges anvendelse af et mindre område på lokalt plan, er der foretaget en screening i henhold til loven. Resultatet af screeningen er, at planerne ikke må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Planerne er derfor ikke omfattet af kravet om, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi klimastrategi Forslag til lokalplan er vurderet i forhold til de mål, der er opstillet i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi og klimastrategien. Regnvand håndteres lokalt ved ny bebyggelse Fokus på høj biofaktor Lavenergibyggeri Byudvikling nær den kollektive trafiks hovedkorridor Byudvikling ved cykelstier og krav til antal cykel P-pladser. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Kommuneplantillæg Katedralskolen og Huset - pdf til politisk behandling Lokalplan , Aalborg Katedralskole og Huset m.fl., pdf til politisk behandling Redegørelse for bæredygtighed, Lp , pdf til politisk behandling Beslutning: Anbefales. Møde den Side 17

20 Punkt 8. Lokalplan Lagunen Hals Strand Camping og Redegørelse for Bæredygtighed (1. forelæggelse) Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til lokalplan Teknik- og Miljøforvaltningen bemærker, at en ny lokalplan kun regulerer fremtidige forhold og ikke i sig selv giver grundejerne handlepligt, herunder handlepligt til etablering af beplantningsbælte. Eksisterende lovlige forhold kan således fortsætte som hidtil, selv om der udarbejdes en ny lokalplan. Dette er generelt i de tilfælde, hvor der udarbejdes lokalplan for et område, hvor der er en eksisterende anvendelse. Det gælder således både i forbindelse med den nye lokalplan , men også i forbindelse med den gældende lokalplan 7.05, da den blev lavet i På dette tidspunkt var der også en eksisterende campingplads på området. Handlepligten træder i kraft, når et område skifter anvendelse i henhold til de bestemmelser, der er fastsat i den nye lokalplan. Når det sker, vil de krav, der er stillet i lokalplanen, blive udløst som en forudsætning for, at det pågældende areal kan tages i brug til den nye/ændrede anvendelse. Kirsten Algren bemærker, at vedrørende beplantningsbælter mod omgivelserne skal beplantningsbæltet i ny lokalplan også fremgå med 5 m bredt beplantningsbælte så et evt. opsat hegn bliver skjult. Det gælder hele vejen rundt om campingpladsen og ind mod naboer. Eneste sted 3 m bredt beplantningsbælte kan godkendes er langs Koralvej omkring ny byggegrund. Kirsten Algren mener endvidere, at Aalborg Kommune skal ekspropriere, så der etableres en offentlig sti fra Lagunen til vandet som vest-øst gående sti til gavn for beboerne og de bagvedliggende sommerhuse samt turisterne i området. Udvalget i øvrigt bemærker vedrørende Kirsten Algrens bemærkninger, at de kan konstatere, at det ikke med baggrund i planloven og ekspropriationslovgivningen er muligt at gennemtvinge etablering af de ønskede beplantningsbælter og stiadgang. Sagsbeskrivelse Formål og baggrund Lokalplanen er udarbejdet med det formål at sikre et entydigt plangrundlag og administrationspraksis for Lagunen, Hals Strand Camping. Området har tidligere været omfattet af to lokalplaner fra henholdsvis 1982 og 2000, som indeholdt forskellig administrationspraksis for forskellige dele af campingpladsen, hvilket har været vanskeligt at administrere. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem en række vanskelige sager og en problematisk kommunikation i den forbindelse. Med en entydig lokalplan som grundlag er både campingpladsen og de omkringboende sikret det bedste grundlag for den fremtidige udvikling af lokalplanens område. Møde den Side 18

21 Lokalplanen giver ikke mulighed for nye større byggerier og aktiviteter, der ikke kunne opføres med de hidtidige lokalplaner. Campingpladsen udvides heller ikke i forhold til antallet af campingenheder. Fokus har været at definere anvendelsesmulighederne for de enkelte delområder af campingpladsen samt campingpladsens afgrænsning mod de omkringliggende arealer, da det er her risikoen for såvel visuelle som støjmæssige gener er størst. Endvidere sikrer lokalplanen, at der er sammenhæng mellem lokalplanens bestemmelser og de vilkår, der er fastsat i henholdsvis campingpladsens udlejningstilladelse og campingreglementet. Forholdet til anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser for området. Lokalplan 7.05 og 7.23 Området er omfattet af lokalplan 7.05 og Disse planer angiver forskelligt administrationsgrundlag for campingpladsens areal. Lokalplan 7.05 ophæves i sin helhed og lokalplan 7.23 ophæves delvist og erstattes således af lokalplan , der fastlægger et ensartet administrationsgrundlag. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. I det der alene fastlægges anvendelse af et mindre område på lokalt plan, er der foretaget en screening i henhold til loven. Resultatet af screeningen er, at planen ikke må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Planen er derfor ikke omfattet af kravet om, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi og Klimastrategi Forslag til lokalplan er vurderet i forhold til de mål, der er opstillet i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi og Klimastrategi. Følgende mål understøttes af lokalplanen: Regnvand håndteres lokalt Der er minimal befæstelse Der er mulighed for solceller og solfanger Biodiversiteten fastholdes eller øges Der er ikke mulighed for byggeri under kote 2,5. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen redegørelse for bæredygtighed - pdf til politisk behandling Lokalplan Lagunen, Hals Strand Camping, Landområde Hals Beslutning: Anbefales. Møde den Side 19

22 Punkt 9. Himmerland Boligforening Magisterparken almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag Godkendelse inden byggestart (Skema B) Teknik- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, at renoveringsprojektet og den tilhørende finansieringsplan godkendes inden byggestart på betingelse af, at kommunen inden byggestart godkender de valgte farver på facader, at den samlede anlægsudgift forhøjes med kr. til kr., og at der stilles den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af renoveringen. Sagsbeskrivelse Bygherre: Himmerland Boligforening, Afdeling 16. Magisterparken ligger i det sydøstlige Aalborg vest for Sohngårdsholmsvej. Afdelingen består af et højhus i 13 etager på ca. 36 meter og 9 stk. 3-etagers blokke samt et fælleshus. Bebyggelsen ligger højt i terrænet og højhuset er en markant bygning i området. Afdelingen har længe været belastet af store vedligeholdelsesudgifter og specielt højhuset, som er opført i beton, har en del skader på de bærende konstruktioner, som har givet risiko for nedfaldende betonstykker. De lave blokke er fuldmurede. Der er konstateret skader på murværk, vinduer og installationer generelt, og der er tegn på indtrængende fugt med deraf følgende indeklimaproblemer. Byggeriet er fra De 319 familieboliger er fordelt med 150 boliger i de 3 etagers blokke og 169 boliger i højhuset, hvoraf 91 er 1-værelses boliger. Det samlede boligareal er på m 2. Beboerne i højhuset har i dag adgang til boligerne fra åbne trapperum i begge ender af bygningen og via åbne altangange på etagerne. Der er to elevatorer i højhuset. Der gennemføres en omfattende renovering af højhuset og der sker en markant ændring af facadeudformningen. Altangangenes betonbrystninger udskiftes med lukkede glasfacader, så alle bærende betonkonstruktioner bliver placeret indvendigt, hvorved nedbrydningen stoppes. Glasfacaden får en varieret udformning med bl.a. karnapper. På havesiden fornys de eksisterende inddækninger af altanerne, og der udføres farvede partier i de nye inddækninger. Gavle efterisoleres og får ny beklædning med metalkassetter i mørkgrå farve. Der skæres ud til enkelte vindueshuller og generelt udskiftes eksisterende vinduer og døre. Der etableres nyt ventilationsanlæg. Elevatorer udskiftes med større og trapperum renoveres. De tekniske installationer udskiftes og fornys i nødvendigt omfang. Med hensyn til renovation, så bibeholdes eksisterende nedfaldsskakte, og der etableres et nyt transportbånd, der automatisk flytter affaldet over i molokker, som kan tømmes på normal vis. Møde den Side 20

23 De 1-værelses boliger renoveres og sammenlægges vandret og lodret til flerrumsboliger. Der nedlægges 4 boliger i stuen for at etablere 2 foyerlignende gennemgange fra nordsiden ud til de grønne arealer på sydsiden. Der indrettes opholdsareal i disse boligfoyerer, hvor også postkasser og adgang til elevator placeres. Boliger i stuen får adgang til en lille privat have. Der indrettes boliger egnet for ældre og handicappede. På de 2 øverste etager indrettes helt nye og store lejligheder med ekstra store altaner. Arkitektonisk markerer boligerne sig ved, at der etableres en udkragning med store glasinddækkede facader mod syd. Alle boliger tilstræbes udført gennemlyste og med åbne lejlighedsplaner i det omfang de bærende konstruktioner giver mulighed herfor. Efter renoveringen vil der være 120 boliger og heraf kun 5 ét-værelses boliger i højhuset. Antallet af boliger i afdelingen reduceres med 49 til 270 boliger. I de lave blokke udbedres skader på facader, og tage og gavle efterisoleres. Gavle beklædes med de samme grå metalkassetter som højhuset, og der udføres blank mur i genbrugssten, der matcher de eksisterende gule murstensfacader. Herved opnås også, at afdelingen vil komme til at fremstå som et arkitektonisk mere samlet byggeri. Vinduespartier, entredøre og altanlukninger i stueetagen udskiftes. Afløbsinstallationer fornyes og der etableres nyt ventilationssystem. Alle badeværelser renoveres. 6 eksisterende, fritstående og ret dominerende trappetårne udskiftes med mindre og pænere trappetårne. Alle stuelejligheder får adgang til egen lille have. Faldstammer og kloakrør udskiftes i bygninger og kloaknettet fornys i terræn som separatsystem. Udearealer omlægges og fornyes i tæt samarbejde med beboerne. De store græsplæner gøres mere opholdsvenlige med beplantning og udstyr. Der foretages en etapevis genhusning af beboerne i højhuset under renoveringen. Der sker ikke genhusning af beboerne i de øvrige blokke. Skema A blev godkendt i byrådets møde den 12. december 2011 (punkt 3). I forbindelse hermed godkendte byrådet nedlæggelsen af de 49 stk. 1-værelses boliger i højhuset. Projekt og forhistorie er nærmere beskrevet i indstillingen til skema A. Landsbyggefonden har den 25. januar 2012 givet tilsagn om støtte til renoveringen (skema A). På grund af en lang projekteringsfase har det været nødvendigt at forlænge 9 måneders fristen fra godkendt skema A til indsendelse af skema B med 6 måneder til 1. maj Skema B er modtaget den 30. april. Det ved skema A godkendte projekt er med mindre justeringer udsendt i indbudt licitation i fagentreprise. Der er dog medtaget ekstraarbejder, idet en række nødvendige vedligeholdelsesarbejder på de lave blokke er fremskyndet og indarbejdet i projektet. Disse arbejder er ustøttede arbejder. Licitationen den 8. marts 2013 gik godt og det er det udsendte projekt, som ønskes gennemført. Møde den Side 21

24 Håndværkerudgifterne overstiger de ved skema A budgetterede udgifter. Den samlede anlægssum, inklusive omkostninger, er steget med ca. 31 mio. kr. svarende til en overskridelse på ca. 17% i forhold til skema A. Afvigelserne skyldes primært indeksering af udgifterne fra 2009 til 2013 og indregning af ca. 9 mio. kr. til genhusning, som ikke var indregnet i skema A. Kloakarbejderne er blevet dyrere end budgetteret. Herudover er der stillet myndighedskrav i forbindelse med brandsikring af højhuset. I projektet indgår nu 2 brandelevatorer mod tidligere 1. Der var ikke budgetteret ned udgifter til udtørring, vinterforanstaltninger og byggepladsindretning i skema A. Der var heller ikke indregnet bidrag til Byggeskadefonden, da renoveringsprojekter ikke var omfattet af disse regler i Himmerland har redegjort for ovennævnte forhold overfor Landsbyggefonden den 23. april Landsbyggefonden har den 25. april 2013, under forbehold af kommunens godkendelse, taget redegørelsen og stigningen i anlægsudgifterne til efterretning. Fonden har den 15. maj 2013 fritaget afdelingen for betaling af den andel af ydelser vedrørende afviklede prioriteter, som ikke skal indbetales til Landsbyggefondens landsdispositionsfond. Økonomi Den samlede renoveringsudgift er beregnet til ca. 219 mio. kr. svarende til kr. pr. m 2. Kapitaltilførsel Landsbyggefonden har ikke gjort brug af driftsstøtte efter 1/5-ordningen til finansiering af renoveringen og der er dermed heller ikke indregnet kommunal driftsstøtte i projektet. Hovedorganisationen giver et driftstilskud som lån på ca kr. om året svarende til en støtte på 29 kr. pr. m 2 pr. år. Huslejekonsekvenser I det udarbejdede forslag til finansieringsplan er der taget udgangspunkt i den af Landsbyggefonden ved skema A fastsatte og af beboerne godkendte husleje på 699 kr. pr. m 2 pr. år (2011-niveau), som er fremskrevet med 2,5% som følge af almindelige stigninger til 734 kr. pr. m 2 pr. år (2013-niveau). Dette opnås bl.a. ved at anvende henlagte midler til de fremrykkede vedligeholdelsesarbejder og ved at tilbyde afdelingen et højere lokalt støttet lån fra boligorganisationen end ved skema A. Støtten fra Landsbyggefonden er fastsat således, at de tidligere udmeldte huslejestigninger ikke forøges udover inflationsudviklingen til trods for de højere anlægsudgifter i forhold til skema A. Møde den Side 22

25 Finansiering: Renoveringsudgift I alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån Kr Egen finansiering og tilskud 2) Kapitaltilførsel til driften (se ovenfor) Kommunal Garanti 3) Skema A max Ændring Skema B max Forklaring til skema: 1) Lånet bevilges af Landsbyggefonden. Ydelsesstøtten betales fuldt ud af fonden. 2) Beløbet består af egenfinansiering i form af tilskud på 5,0 mio. kr. fra egen trækningsret og forbrug af henlæggelser på 22 mio. kr., en stigning i forhold til skema A på 14 mio. kr. 3) Kommunen skal garantere for den del af lånene, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab på det støttede lån. Garantiforpligtelsen er endnu ikke beregnet. Det bør være en betingelse for godkendelsen, at kommunen inden byggestart godkender de valgte farver på facader. Herudover skal der, som normalt ved renoveringssager, stilles en række almindelige vilkår og en række særlige vilkår for godkendelsen af skema B. Almindelige og særlige vilkår - Skema B - Magisterparken Beslutning: Anbefales. Møde den Side 23

26 Punkt 10. Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse i Aalborg Kommune Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Aalborg Kommune. Sagsbeskrivelse Vintertjenesten i Aalborg Kommune udføres under hensyntagen til veje- og stiers færdselsmæssige forhold i den udstrækning og inden for den tidshorisont, de lokale forhold tilsiger det, og ud fra det serviceniveau, som fastsættes af byrådet. Aalborg Kommunes vintertjeneste har hidtil været tilrettelagt efter retningslinierne i Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, vedtaget af den 11. juni 2007, punkt 9. For de private fællesveje har Folketinget vedtaget en ny Lov om private fællesveje (Lov nr af 21/12/2010), og det er på baggrund heraf at regulativet revideres. Vintertjeneste på kommuneveje udføres med udgangspunkt i Lov om offentlige veje (LBK nr af 03/11/2011 med senere ændringer) og Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje (LBK nr af 16/09/2010 med senere ændringer). Med baggrund i Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje 2 og 3, fastsætter vejbestyrelsen (byrådet) retningslinjer for foranstaltninger vedrørende snerydning og mod glatføre efter forhandling med politiet. Strategi og retningslinjer Vintertjenesten for Aalborg Kommune videreføres med den hidtidige strategi og retningslinjer. Strategien for Aalborg Kommune samt ruteopbygningen tilpasses løbende med de erfaringer og justeringer, som løbende indkommer i forbindelse med vintertjenesten. Ved vintervejr skal det sikres, at vejnettet holdes i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. På trods af vintervejrets særlige gener, såsom nedsat friktion og fremkommelighed, skal den nødvendige færdsel og transport kunne finde sted på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Med udgangspunkt i vejklassificeringen for kommunens samlede vejnet, hvor vejene inddeles i trafikveje, lokalveje og boligveje inddeles såvel veje som stier og fortove i vinterserviceklasserne A, B og C. Vintertjenesten på veje, stier og fortove i serviceklasserne A og B tilrettelægges ud fra et døgnberedskab med glatførebekæmpelse foretaget ved præventiv saltning. Veje og stier i serviceklasse C saltes kun i tilfælde af særlig kraftig islag. I byer og bymæssig bebyggelse har de tilgrænsende grundejere til offentligt vejareal og til private fællesveje og stier en forpligtigelse til vedligeholdelse. Dette både i forhold til vintertjeneste og renholdelse. Møde den Side 24

27 Forpligtelse ved offentlige veje omhandler typisk vintertjeneste og renholdelse af fortov ud for egen matrikel. Det reviderede Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser er sprogligt bearbejdet med henblik på at give en mere læsevenlig og vejledende information til grundejerne. Med denne revision er der tilstræbt en ensartethed i hele landet i relation til den nye Lov om private fællesveje. Endvidere er der lokalt - i Aalborg Kommune - medtaget principskitser på de typiske situationer, som erfaringsmæssigt giver flest spørgsmål fra grundejerne til forpligtelsen. For Aalborg Midtby har der siden 1. januar 2000 været en ordning, hvor dele af Midtbyen er renholdt og vintervedligeholdt af Aalborg Kommune. Ordningen betyder, at kommunen mod betaling overtager grundejerens forpligtelse med hensyn til at sørge for, at fortovet ud for matriklen bliver renholdt og vintervedligeholdt alle ugens dage, også lørdag og søndag. Overtagelsen af grundejerforpligtelser sker med hjemmel i 10 i Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje. Ved private fællesveje omhandler grundejerforpligtelsen grundlæggende hele det vejareal, der er beliggende ud for den private ejendom. Det videre arbejde. Der afholdes i juni 2013 forhandling med Nordjyllands Politi med baggrund i Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje 2 og 3 om Regulativet for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. Den 1. juli 2013 afholdes licitation af vinterruterne efter EU-udbud. Udbudsmaterialet er udarbejdet i et samarbejde mellem Entreprenørenheden og Trafik & Veje indenfor rammerne af Helhedsorienteret Drift (HOD). Samlet set er der 106 ruter til varetagelse af kommunens forpligtelse på offentlige veje, stier og pladser samt de grundejerforpligtelser som hidrører kommunale ejendomme, institutioner og grunde, der opgavemæssigt varetages af Teknik- og Miljøforvaltningen. 78 ruter udbydes gennem EU-udbud til private entreprenører, mens 28 ruter varetages af Entreprenørenheden. Strategi for vintertjeneste og Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser vil herefter kunne være gældende ved opstarten af vinterberedskabet i efteråret 2013, der er operationelt i perioden 15. oktober til og med 30. april. Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser - bilag Strategi for vintertjeneste på veje i Aalborg Kommune Beslutning: Anbefales. Møde den Side 25