Plejeboligplan

Transkript

1 Plejeboligplan

2 Indledning Ældre og sundhedsområdet har siden kommunalreformen 2007 været genstand for stor politisk bevågenhed, flere analyser og deraf følgende mange initiativer har udviklet området markant. Udviklingen har bl.a. betydet, at opgaverne som kommunerne har modtaget fra Regionerne er vokset i omfang og kompleksitet. De nye opgaver har i stigende grad stillet større krav til medarbejdernes kompetencer og evne til at samarbejde på tværs af fag. Foruden de stigende krav til medarbejdernes kompetencer viser befolkningsprognosen også, at der i løbet af de næste år vil blive flere ældre i Aalborg Kommune. Det betyder, at behovet for plejeboliger vil ændre sig. Den stigende gruppe af ældre borgere gør også, at aldersbetingede sygdomme som bl.a. demens vil forekomme i større grad. Ældre- og Handicapforvaltningen er opmærksom på denne udvikling og har igangsat en række initiativer som dels skal imødekomme de faglige udfordringer gennem kompetenceudvikling, opbygning og udvikling af demensplejehjem men også gennem initiativer som Træning før pleje og Rehabiliteringscenter Aalborg, hvor der bliver fokuseret på, at understøtte borgernes rehabilitering gennem træning og læring til at klare sig længst muligt i egen tilværelse. Denne nye plejeboligplan samler allerede trufne beslutninger på plejeboligområdet og skal være med til at understøtte de initiativer som Ældre- og Handicapforvaltningen har igangsat og ønsker at igangsætte. Plejeboligplanen sætter endvidere fokus på faglighed, effektivitet og udvikling gennem de beskrevne planer. Plejeboligplanen vil danne grundlag for forslag til boligprogram, som vil indgå i Ældre- og Handicapforvaltningens budgetoplæg for Plejeboligplan er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Gytte Gade, funktionschef, Plejeboligfunktionen Agnete Holm Rasmussen, distriktsleder, Plejeboligfunktionen Lone Foss, bygningskonsulent, Ak bygninger Jakob Højriis Markussen, konsulent, Visitationen Støtte og omsorg Bodil Gravgaard, visitationschef, Visitationen Støtte og omsorg Sidse Kristina Kristensen, økonomiskkonsulent, Økonomi og Bolig Anette Madsen, økonomikonsulent, Økonomi og Bolig Tina Pedersen, teamleder, Økonomi og Bolig Uffe Viegh Jørgensen, kontorchef, Økonomi og Bolig Troels Borup Andersen, konsulent Ældre og Sundhed Kolofon: Plejeboliggruppen /

3 Plejeboligplanens mål og indsatser i perioden Etablering af center for særlige målgrupper At skabe et center for særlige målgrupper som har brug for et plejehjem indeholdende både faste og midlertidige pladser. Samt skabe et center som kan rumme dagcenterfunktion for VAMiS projektet. Centeret vil rumme borgere fra Ældre og Sundheds eksisterende tilbud. Samle midlertidige pladser på færre plejehjem At samle de midlertidige pladser på færre plejehjem for at kunne målrette den faglige indsats og styrke medarbejdernes kompetencer for de meget plejekrævende målgrupper. Ældre- og Handicapforvaltningen har stor fokus på at gøre borgerne mest mulige selvhjulpne gennem tilbuddene Træning før pleje og Rehabiliteringscenter Aalborg. Denne indsats kan understøttes på de midlertidige pladser ved at samle pladserne og skabe de bedst mulige rammer. Sammenlægning, udbygning og rokader At skabe tidssvarende og økonomisk bæredygtige plejehjem, som giver de bedste muligheder for at yde pleje, omsorg og rehabilitering med høj faglig kvalitet samt samle målgrupperne, således der kan skabes en større faglig indsigt og viden omkring plejen af beboerne. Udvikling af plejehjem I samarbejde med Fremtidens Plejehjem, uddannelsesinstitutioner, innovationsenheden og center for velfærdsteknologi skabes der mulighed for at indgå i samarbejder der udvikler medarbejdernes kompetencer og tilbuddene til beboerne gennem Learning labs, studieafsnit, praktikpladser for SOSU assistentelever, mm. 3

4 Baggrund Nuværende plejeboliger i Aalborg Kommune Aalborg Kommune har i dag visitationsretten til lidt over plejeboliger. Tre ud af fire boliger er almindelige (eller såkaldt somatiske) plejeboliger, mens resten er tiltænkt bestemte målgrupper eller særlige formål. I skemaet nedenfor ses det nuværende antal plejeboliger fordelt på typer. Tabel 1. Plejeboliger fordelt på typer. Antal boliger Opgjort pr. maj Almindelige plejeboliger (inkl. friplejeboliger) Plejeboliger for demente 257 Gerontopsykiatriske boliger 32 Plejeboliger for beboere med særlig behov 33 Midlertidige plejeboliger. 99 Akutboliger 23 I alt plejeboliger Ejerforhold og lovgivning Langt hovedparten af boligerne er opført efter lov om almene boliger. Hertil kommer et antal boliger som kommunen har lejet af pensionskasser eller andre investorer. For begge disse kategorier af boliger har beboerne en lejekontrakt og betaler en omkostningsbestemt husleje. I forhold til de almene boliger, har kommunen forpligtelser i form af aftaler med boligselskaberne om anvisningsret og leje af servicearealer. Kommune råder over ca. 150 plejehjemsboliger som er finansieret som kommunalt byggeri og hvor beboerne ikke har nogen lejekontrakt. Disse boliger omtales undertiden som utidssvarende plejehjem, men har den fordel, at anvendelsesmulighederne er meget fleksible og beboerens husleje er lavere. Boliggaranti Lovgivningen stiller en Boliggaranti til rådighed for at sikre, at ældre, der har behov for en plejebolig, hvor kommunen ikke umiddelbart kan tilbyde en plads, får tilbudt boligen senest 2 måneder efter optagelse på venteliste. Ældre- og Handicapudvalg har tidligere vedtaget en udvidet boliggaranti for Aalborg Kommune inden for de tre ældredistrikter. 4

5 Venteliste Der udarbejdes løbende en venteliste over borgere som er skrevet op til en plejehjemsbolig. Ventelisten prioriteres med en henholdsvis høj og lav prioritet. Borgere prioriteres højt når: - Sygehusindlagte, der ikke kan udskrives til hidtidig bolig i ventetid på anden bolig - Borgere, der må tilbringe ventetiden på anden bolig på en midlertidig plads - Flytninger i henhold til SEL 129 stk. 1 og 2 (magtanvendelsesreglerne) - Borgere, der grundet begyndende demens eller er døende, ønsker at flytte fra ældrebolig med kald til plejehjemsbolig - Borgere der modtager over 20 timers personlig bistand og pleje ugentligt Der er i alt 134 borgere på venteliste heraf er: Ventelisten følgende for borgere med høj prioritet fra april: Plejeboliger somatisk Plejeboliger demens 30 borgere 5 borgere Til trods for, at der udarbejdes en venteliste, så kan ventelisten alene ikke anvendes til at estimere behovet for flere plejehjemspladser. Baggrunden herfor er, at borgerne ofte er skrevet op til specifikke plejehjemsboliger og hvis borgeren tilbydes en anden plejehjemsbolig og afslår tilbuddet, vil borgeren fortsat fremgå af ventelisten. Behovet for plejeboliger Antallet af ældre over 80 år stiger kraftigt i de kommende år og tilsvarende forventes det, at levealderen stiger over en årrække. Det store spørgsmål er derfor om behovet for plejeboliger øges tilsvarende, og hvordan plejeboligerne skal sammensættes. Befolkningsprognose 2015 Nedenfor ses Aalborg Kommunes befolkningsprognose for perioden Befolkningsprognosen anvendes som planlægningsgrundlag ved budgetlægningen for Tabel 2. Befolkningsprognose 2015 for Aalborg Kommune Tabel 3. Befolkningsprognose illustreret ved indekstal (2014=100) 5

6 Befolkningsprognosen viser, som tidligere nævnt, at antallet af ældre over 80 år forventes at stige kraftigt i perioden frem til Hvilket også er sammenfaldende med Ældrekommissionens prognose jf. tabel 5 side 19 i rapporten. Prognose for det fremtidige plejeboligbehov Prognosen for det fremtidige plejeboligbehov er beregnet på baggrund af de nuværende dækningsgrader i plejeboligerne det vil sige den procentvise andel af borgere der i dag bor på plejehjem i aldersgrupperne år, år, år samt 85+ år. Nedenstående tabel 4 viser antal borgere i de enkelte aldersgrupper, andel af aldersgruppen der bor på plejehjem, samt antal plejeboliger forholdsmæssigt fordelt på aldersgrupper. Tabel 4. Aktuelle dækningsgrader, der ligger til grund for den nuværende boligprognose Alder I alt borgere i aldersgruppen Andel af aldersgruppen, der bor på plejehjem Antal boliger p.t. med procentvis fordeling på aldersgrupper år ,11 % år ,73 % år ,01 % år ,50 % 946 I alt Den efterfølgende figur og efterfølgende tabeller viser boligprognosen for plejeboliger i perioden Figur 5: Boligprognose plejeboliger maj Det samlede antal plejeboliger Det fremskrevet boligbehov 6

7 Tabel 5a: Boligprognose plejeboliger Boligantal og behov er opgjort pr. 1. januar i de enkelte år. maj Det samlede antal plejeboliger Det fremskrevet boligbehov Overskud/-underskud Forudsætninger: 2015: Støberiet -21 boliger. Malik +7 boliger, Skipper Klement -4 boliger 2016: Riishøjscentret 24 boliger for borgere med særlige behov 2018: Demensplejehjem i Øst +72 boliger. Tabel 5b: Det fremskrevet boligbehov på typer Bolig behov er opgjort pr. 1. januar i de enkelte år. Boligbehov på typer Alm Demens Geronto Særlige boliger Midlertidige Akut I alt fremskrevet boligbehov Boligprognosen for det fremskrevet behov for plejeboliger viser, at Aalborg Kommune i 2026 vil mangle i størrelsesordenen 550 plejeboliger. I tabel 5b ses det fremskrevet boligbehov opdelt på de enkelte boligtyper. Der er imidlertid flere faktorer, som forventes at reducere plejeboligbehovet i de kommende år og som det ikke er muligt at tage højde for i den nuværende boligprognose. Faktorerne er bl.a.: Øget levealder og sund aldring Fokus på træning og rehabilitering Velfærdsteknologi, og heraf bedre muligheder for at blive boende i egen bolig Øget ønske fra borgere om at blive i egen bolig 7

8 At indflytningsalderen på plejehjem er stigende 1 1 Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem Ældrekommissionen (side 18 fig. 1), februar

9 Etablering af Center for særlige målgrupper Plan At skabe et center for aktive misbrugere, fra Ældre og Sundheds eksisterende tilbud, som har brug for en plejebolig. Samt et center som kan rumme en dagcenterfunktion for VAMiS projektet. Baggrund Pr. 30. april 2015 bliver lejekontrakten for de 24 somatiske pladser på plejehjemmet Riishøj opsagt, hvilket betyder, at der skal findes nye boliger til denne målgruppe. Målgruppen skiller sig ud fra øvrige somatiske pladser, da det er aktive alkoholmisbrugere der har behov for pleje. Yderligere søger Handicapafdelingens VAMiS projekt efter egnede lokaler. De har i dag til huse i Hammer Bakker. Projektets målgruppe er borgere med et misbrug og funktionsnedsættelser og som ikke kan profitere af det etablerede behandlingssystem. Med baggrund i ovenstående er det set nærmere ind på hvilke muligheder der kan skabes ved at samle øvrige plejeboligtilbud for borgere med særlige behov, således der er grundlag for at etablere et center, hvor de fysiske rammer og medarbejdernes kompetencer supplerer hinanden og giver det bedst mulige tilbud. Der er blevet formuleret følgende krav til et sådan center: Krav til et center - Et nyt center som ligger bynært. Beboerne har ofte for vane at frekventere købmænd og værtshuse, hvorfor et bynært beliggende plejehjem vil give mulighed for at beboerne oftere benytter egne boliger. - Lav husleje efterspørges af beboerne - Der skal være mulighed for skærmning af beboerne og flugtveje for medarbejderne - Separat indgang til henholdsvis plejehjemmet og VAMiS projekt - At der er mulighed for at oprette midlertidige pladser for borgere med særlige behov, da det vil fremme organisering af arbejdet og udviklingen af medarbejdernes kompetencer Relevante målgrupper - 24 Beboere fra plejehjemmet Riishøj med særlige behov - 9 Beboere under Sct. Jørgen stiftelsen på Aagaarden - Beboere fra plejehjemmet Litvadhus - xx antal midlertidige boliger til borgere med særlige behov - Lokaler til VAMiS projektet med ca. 40 daglige brugere Aktuelle plejehjem På baggrund af ovenstående krav og målgrupper vurderes følgende plejehjem relevante: Absalonsgaard 29 plejeboliger Egestadshus 26 plejeboliger 9

10 Kærby Hvilehjem Thomasminde Aagaarden 27 plejeboliger 43 plejeboliger 56 plejeboliger, der er i dag 64 boliger, men en renovering reducerer antallet Udfordringer Der vil være udgifter til ombygning og renovering af plejehjemmene for at imødekomme ovenstående krav og behov. Der er foretaget en vurdering af Aagaarden. De økonomiske konsekvenser for renovering af lokaler er beskrevet i budgetoplæg 2014 og beløber sig jf. overslag til 3,65 mio. kr. for plejehjemmet og 1,0 mio. kr. for lokalerne til VAMiS projektet Aktivitetscentre: Såfremt Aagaarden skal anvendes som center for særlige målgrupper vil der være behov for at skulle finde andre lokaler til aktivitetscenteret på Aagaarden. Aktivitetscenteret på Aagaarden er brugerstyret. Af de plejehjem som er beliggende bynært, vil Aagaarden kunne danne rammerne for et samlet center for særlige målgrupper. Ved valg af andre plejehjem vil målgrupperne blive delt op og fordelt på flere plejehjem Den største udfordring vil være, at skulle genhuse eksisterende beboerne på et plejehjem for at få plads til nye beboere med særlige behov. Ud over selve genhusnings problematikken, vil det ikke være muligt, at genhuse alle beboerne til ét plejehjem i Aalborg Kommune. Fremtids perspektiv Beboerne på Lidtvadhus er i ovenstående beskrevet som målgruppe for et center for særlige målgrupper. Der er i dag 13 beboere men ikke alle vurderes at kunne profetere af en flytning til Aagaarden. Beboerne på Lidtvadhus har haft et noget anderledes liv end normalen. Der kan være tale om misbrugere og andre socialt udsatte borgere der ikke passer ind i de mere almindelige plejetilbud som somatiske plejehjem, og måske heller ikke på misbrugspladser. Her er ofte tale om lidt yngre beboere. Der kan være tale om misbrug, men ikke nødvendigvis 10

11 Samle midlertidige pladser på færre plejehjem Plan At samle de midlertidige pladser på færre plejehjem og samtidig tilbyde midlertidige pladser i oplandet. Baggrund Der er de seneste år oplevet en stigende glidning af opgaver i både antal og kompleksitet fra sygehuse til kommunerne. Det har bl.a. bevirket, at der er stigende krav til medarbejdernes kompetencer for at kunne løse disse opgaver. Som en mulig konsekvens af opgavernes kompleksitet ses der også en stigning i den tid som borgerne opholder sig på de midlertidige pladser. Ældre- og Handicapforvaltningen har stor fokus på at gøre borgerne mest mulige selvhjulpne gennem tilbuddene Træning før pleje og Rehabiliteringscenter Aalborg. Denne indsats kan understøttes på de midlertidige pladser ved at skabe de rette rammer og have de rette kompetencer blandt medarbejderne. Ved at skabe større enheder med midlertidige pladser åbnes der op for at imødekomme ovenstående udfordringer, dels ved at have medarbejdere som har de rette kompetencer og som dagligt ser ensartede problemstillinger. Men der skabes også enheder som har gode økonomiske forudsætninger. Målgruppe Målgruppen for midlertidige ophold er: - Borgere, der i en begrænset periode har særlige behov for omsorg, observation og pleje - Borgere med behov for udredning (fysisk og psykisk funktionsniveau) og rehabilitering - Aflastning af ægtefælle, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. - Borgere, der venter på plejebolig, herunder flytning efter magtanvendelsesreglerne - Særlige tilbud for misbrugere på Bøgen (oftest længere varende)? 11

12 Myndighedsafdelingen forventer at kunne disponere over ca. 100 midlertidige plejeboliger. De er i dag fordelt på som følgende: Plejecenter Antal pladser i dag 1/ / / / Antal pladser i fremtiden Fjordparken Hassinghave Uttrupgård Vestergården ** (1. Sal) Solsidecentret Gug plejehjem afsnit A** Malik Hans Egede Aagården * Egestadshus Hellashøj Riishøjcentret 0 (3 pt) Lions Parken (demens) Skipper Klement (demens) Fremtidens Plejehjem Støberiet Bøgemarkscentret*** I alt 100 (103) Akutpladser Selvindskrivning *Afhængig af placeringen af center for særlige målgrupper vil der kunne afsættes ca. 10 pladser til midlertidige pladser for beboere med særlige behov. ** Ved at omdanne 1. salen på Vestergaarden og Gug plejehjem afsnit A til midlertidige pladser, vil visiteringen til disse plads er blive stoppet i takt med, at de bliver fraflyttet. ***Lederen visitere selv, målgruppen er borgere med særlige behov. Målet er, at der skal være i alt 105 midlertidige pladser - "Antal pladser i fremtiden". Da en del omrokeringer sker når en bolig bliver ledig, vil tilpasning ske over tid. Rokering af boliger sker i tæt samarbejde mellem Myndighedsafdelingen og Ældre og Sundhed. 12

13 Click here to en ter text. Plejeboligstrategi «edocad dresscivilcode» Sammenlægning, udbygning og rokader Plan At skabe tidssvarende og økonomisk bæredygtige plejehjem, som giver de bedste muligheder for at yde pleje, omsorg og rehabilitering med høj faglig kvalitet samt plejehjem med ens målgrupper. Samt at skabe en fælles plan for matriklen Fortunavej 2 Baggrund Plejehjem som har 30 pladser eller derunder modtager i dag et driftstilskud, for at få økonomien til at balancere. Det lave antal beboere udfordre plejehjemmene ved at omkostningerne pr. plejebolig bliver for store og dermed urentable. Foruden de mindre plejehjem vil plejehjem som er utidssvarende eller uhensigtsmæssige indrettet og som står overfor en renovering være relevante at vurdere i forhold til eventuelle muligheder for ændret anvendelse fra egen eller fra ejers side (typisk boligselskab). Dette sammenholdt med at antallet af ældre borgere stiger betyder, at behovet for at lave udbygninger og rokader på plejehjemmene er tiltagene inden for få år. I nedenstående ses forslag til boligprogram 2015 samt det samlede oplæg til udbygning af plejeboliger og rokader inkl. forslag til boligprogram Samlet set forslås der i boligprogrammet for 2015 en udbygning med netto 46 nye plejeboliger i perioden 2015 og frem til Udbygningen sker indenfor almindelige somatiske plejeboliger med en udvidelse på 32 boliger samt indenfor boliger for demente og geronto psykiatriske borgere med en udvidelse svarende til boliger. Udvidelsen i Gug kræver en ny lokalplan. Plan for matriklen Fortunavej 2 Gugplejehjem, Gug Geronto psykiatriske afdeling og Aalborg Madservice Jf. Ny demensplan og budget ønsker til 2015 er der ønsker om at udvide Gug Geronto psykiatriske afdeling med en udvidelse på boliger, samtidig er der på længere sigt ønsker om at samle madproduktionen i Aalborg Madservice i tilknytning til eksisterende produktionslokaler på Fortunavej 2. Udfordringen ved disse ønsker er, at ved opførelsen af de boliger bliver byggeprocenten for hele matriklen udnyttet. Hvis madproduktionen ligeledes skal samles på Fortunavej 2, betyder det, at dele af eksisterende bygninger skal rives ned og der vil fremadrettet ikke være mulighed for at udvide madproduktionen, hvis dette skulle blive nødvendigt over tid. Det er derfor afgørende, at der inden udbygning af Gug Geronto psykiatriske afdeling tages stilling til en fremtidig anvendelse af hele matriklen og en fremtidig placering af madproduktionen for Aalborg Madservice 13

14 Demens Den forholdsvis store udbygning indenfor demensområdet hænger sammen med forventninger om betydeligt flere demente i årene fremover i takt med at antallet af ældre øges, samt den udarbejdede Ny demensplan, som også omhandler en samling af demenstilbuddene i større enheder. I den allerede vedtaget Ny demensplan af Ældre- og Handicapudvalget den beskrives at: - Skipper Klement Centret omdannes til demensplejecenter - Der opføres et demensplejecenter med 72 demenspladser Vedr. udbygning af Gug geronto psykiatriske plejehjem, så er nuværende bygningsmasse i så dårlig stand, at for at kunne renovere er det nødvendigt at bygge ekstra boliger dels for at kunne genhuse og skabe en tryg overgang for beboerne, men også for at have tilstrækkelig med boliger til målgruppen. Jf. bevilling fra Byrådet 2014 etableres der et Opgangsfællesskab for demente. Dette er et botilbud for yngre demente i alderen år, som får visiteret hjælp. De dement ramte er i overgangen mellem egen bolig og plejebolig. Tilbuddet skal kunne rumme ca plader og samtidigt også have et dagtilbud. Center til borgere +60 år med erhvervet hjerneskade på Gabrielsværk I et samarbejde mellem Myndighedsafdelingen, Ældre- og Sundhed og Handicapafdelingen foreslås det, at der etableres både plejehjemspladser og botilbudspladser til borgere over 60 år med erhvervet hjerneskade på plejehjemmet Gabrielsværk. Der defineres ikke et fast antal pladser til de enkelte målgrupper. På den måde kan der skabes stor fleksibilitet i belægningen, ligesom målgruppernes særlige behov kan tilgodeses I tilknytning til pladserne foreslås etableret et dagrehabiliteringscenter med udgående funktion. Borgere med erhvervet hjerneskade kan på den måde tilbydes samme muligheder for rehabilitering, som findes på Rehabiliteringscenter Mou. Fagcenter for Erhvervet Hjerneskade sikrer den specialiserede neurofaglige indsats, herunder også kompetenceudvikling af det plejepersonale, som tilbuddet bemandes med fra Ældre- og Sundhed. Den specialiserede træningsindsats leveres af Træningsenhedens neurofaglige terapeuter. Fortrinspladser for døve og hørehæmmede Plejehjemmet Malik bliver i forbindelse med renovering og overgang af seks boliger fra Handicapafdelingen stueetagen forøget med syv boliger (fra 9 til 16 boliger). Ændringen af Plejehjemmets boligantal har sat fokus på muligheden for at oprette fortrinspladser specielt til døve borgere, i samme geografiske område som døve borgere allerede frekventerer jævnligt i dag - i forbindelse med Døves Kulturcenter, der er nabo til plejehjemmet Malik. 14

15 Alle 16 plejeboliger i stueetagen vil efter endt renovering omdannes til fortrinspladser for døve borgere dog således at hørende somatiske borgere stadig visiteres til plejeboligerne, såfremt der ikke konkret er døve borgere til boligerne. Stueetagen vil på den måde over tid kunne udvikle sig til en boenhed hvor døve og hørende beboere kan bo sammen, således at de døve beboere får det bedste fra begge verdener: omgang med andre døve samtidig med at de er integreret i de hørendes verden, hvilket de selv ønsker. 15

16 Click here to en ter text. Plejeboligstrategi «edocad dresscivilcode» Boligprogram 2015 samt oplæg til udbygning af plejeboliger og rokader. På baggrund af de beskrevne indsatser i plejeboligplanen er udarbejdet nedenstående forslag til boligprogram Tabel 6. Forslag til boligprogram 2015 på plejeboliger Forslag til boligprogram 2015 (Nye ønsker) Gug plejeboliger (nettoeffekt 14 boliger) Uttrupgaard 22 boliger 32 boliger Tabel 7: Antal plejeboliger (ekskl. forslag til boligprogram 2015 med netto 46 nye plejeboliger) Opgjort pr. 1. januar i de enkelte år. Forudsætninger og noter: 2015: Støberiet -21 boliger. Malik +7 boliger, Skipper Klement -4 boliger 2016: Riishøjscentret 24 boliger for borgere med særlige behov 2018: Demensplejehjem i Øst +72 boliger. Specifikation af midlertidige boliger i 2018 ses under plejeboligplanens afsnit vedr. midlertidige boliger. Placeringen af boliger for særlige boliggrupper afventer Udvalgets beslutning idet der skal findes 24 boliger for denne målgruppe. 16

17 Click here to en ter text. Plejeboligstrategi «edocad dresscivilcode» Udvikling af plejeboliger og plejehjem Plan I samarbejde med Fremtidens Plejehjem, uddannelsesinstitutioner, innovationsenheden og center for velfærdsteknologi skabes mulighed for at indgå i samarbejde, som udvikler elever, studerende og medarbejdernes kompetencer og tilbud til beboerne. Målgruppe Ved etablering af akuttilbud Aalborg og etablering af center for midlertidige pladser på Vestergaarden, skabes der muligheder for at udvikle et studieafsnit, et learning lab eller et miljø hvor der er fokus på læring og fagligudvikling af elever, studerende og medarbejdere. Fremtidens Plejehjem har især fokus på generering af ny viden, hvorimod f.eks. Vestergaarden eller et lignende center med et bredt spektre af faglige kompetencer vil være et center hvor der er mulighed for at skabe et læringsrum for både SOSU elever, ergo- og fysioterapeutstuderende og sygeplejerskestuderende og øvrige medarbejdere. Plan Ved udpegning af plejehjem til at kunne varetage denne opgave skal der være egnede studie og undervisningslokaler til både elever, studerende, undervisningsansvarlige og kliniske undervisere. 17