DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK

Transkript

1 DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK WHITE PAPER CLIO ONLINE FEBRUAR 2017

2 INDLEDNING It har fået en fremtrædende rolle i undervisningen i grundskolen It har fået en langt større rolle i undervisningen i folkeskolen i de senere år. Dette hænger naturligvis sammen med den generelle teknologiske og samfundsmæssige udvikling, hvor digitale ressourcer er blevet langt mere tilgængelige via internettet og andre digitale medier. Men det er også resultatet af en række bevidste reformer inden for folkeskoleområdet, herunder ikke mindst folkeskolereformen, initiativet Øget anvendelse af it i folkeskolen, brugerportalinitiativet, forsøg med digitale prøveformer samt reformen af læreruddannelsen. ICILS 2013 (Bundsgaard, Petterson og Puck, 2014: Digitale kompetencer) viser da også, at 79 pct. af de danske lærere anvender it til undervisning mindst en gang om ugen, mens kun 4 pct. anvender it mindre end en gang om måneden eller aldrig. Danske lærere anvender således oftere it i undervisningen end deres kolleger i de fleste andre lande. Dette hænger ifølge undersøgelsen bl.a. sammen med, at danske lærere generelt er ganske positivt indstillede over for it i undervisningen. Ifølge samme undersøgelse er der relativt få lærere, der oplever manglende adgang til digitale undervisningsmaterialer som en barriere. Alligevel svarer over hver fjerde lærer, at de aldrig anvender interaktive digitale materialer i undervisningen. Flere undersøgelser peger på, at manglende it-didaktiske kompetencer er en af de vigtigste barrierer for øget brug af it i undervisningen. Ifølge ICILS 2013 er manglende kompetenceudvikling netop den barriere for brug af it i undervisningen, som flest lærere peger på. Ifølge TALIS 2013 (EVA, 2013: TALIS 2013: OECD s lærer- og lederundersøgelse) er anvendelse af it som pædagogisk redskab i undervisningen det område, hvor flest lærere angiver behov for faglig kompetenceudvikling. Endelig viser en undersøgelse (DAMVAD, 2015: Digitale kompetencer hos velfærdsuddannede), at 43 pct. af de nyuddannede fra læreruddannelsen ikke mener, at de havde tilstrækkelige digitale kompetencer, da de startede i deres første job.

3 FORMÅL Undersøge udbredelsen af it og digitale læremidler i Danmark og Sverige Clio Online ønsker at støtte og inspirere lærerne til at integrere it og nye idéer i deres undervisning. Som Danmarks største digitale undervisningsforlag er Clio Online med til at præge udviklingen inden for udbredelse af digitale læremidler i den danske grundskole og har en interesse i at følge digitaliseringsgraden i skolerne tæt. Derfor har Clio Online bedt Epinion om at gennemføre denne undersøgelse om digitalisering i grundskolerne i Danmark og Sverige. Formålet med undersøgelsen er at undersøge udbredelsen af it og digitale læremidler på grundskoleområdet i Danmark og Sverige, herunder barrierer og katalysatorer for øget brug af it i skolerne. Der er ikke tale om en markeds- eller tilfredshedsundersøgelse, der handler om kundernes oplevelse af Clio Onlines læringsportaler, men de danske og svenske læreres generelle oplevelser med digitalisering af skolerne.

4 METODE Undersøgelsens målgruppe består af lærere, der underviser på en grundskole i Danmark eller Sverige. Denne rapport har fokus de danske resultater. Undersøgelsen er gennemført som en web-undersøgelse, hvor lærerne har skulle udfylde et spørgeskema online. I alt svarede 8639 lærere i målgruppen på spørgeskemaet i Danmark Pga. de mange besvarelser fra danske lærere er der opnået et tilnærmelsesvist repræsentativt udsnit af de danske grundskolelærere. I undersøgelsen må det dog formodes, at lærere, der ikke anvender digitale læremidler er underrepræsenterede. Dette skyldes blandt andet rekrutteringsformatet, hvor Clio Online har leveret de nødvendige kontaktoplysninger på baggrund af tilmeldinger til Clio Onlines nyhedsbrev samt data fra CRM-systemet. For yderligere at tjekke repræsentativitet har vi til sidst i denne rapport sammenlignet fordelingen på køn og alder mellem vores danske stikprøve og tal fra Damarks Lærerforening. Disse tal bekræfter, at denne undersøgelse har et tilnærmelsesvist repræsentativt udsnit af de danske grundskolelærere.

5 HOVEDKONKLUSIONER: ANVENDELSE AF DIGITALE LÆREMIDLER Digitale læremidler har en anseelig rolle i undervisningen i grundskolen Digitaliseringsgraden af folkeskolen i Danmark anses i flere tidligere studier for at være høj. Denne undersøgelse støtter op om den konklusion. Således bruger 62 pct. af de danske grundskolelærere digitale læremidler i næsten alle eller i de fleste undervisningstimer. Under 1 pct. svarer, at de aldrig bruger digitale læremidler, mens 8 pct. svarer, at de sjældent bruger digitale læremidler. Disse begrunder det primært med, at skolen ikke har tilstrækkeligt it-udstyr, at det tager lang tid at komme i gang med undervisningen, når der skal bruges digitale læremidler samt at skolens it-udstyr ikke fungerer godt nok. I tråd med tidligere forskning på området ser Danmark ud til at være med fremme, når det gælder brugen af digitale læremidler. Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at ca. 70 pct. af de danske lærere bruger digitale læremidler enten mere eller lige så meget som analog læremidler. Tablets er klart den mest udbredte medieenhed men samtidig er det den medieenhed, der vurderes til at fungere dårligst. Digitale læremidler vurderes til at være bedre end analog læremidler på en række parametre. Især er et flertal enige i, at digitale læremidler giver mere varieret undervisning og gør det nemmere at nytænke undervisning.

6 HOVEDKONKLUSIONER: DRIVERS & BARRIERE Drivers og barrierer er relativt ens på tværs af de to lande. Dog er det tydeligt, at der i Sverige i højere grad efterspørges adgang til relevante læremidler Top 5 driver i Danmark Top 5 barrierer i Danmark 1. Det gør det nemt at finde inspiration (59%) 2. Er velegnede på de klassetrin, jeg underviser (53%) 3. Eleverne er mere engagerede (41%) 4. Indholdet forældes ikke (37%) 5. Jeg sparer tid på forberedelse (31%) 1. Ustabil/dårlig internetforbindelse (4) 2. Manglende it-udstyr på skolen (34%) 3. Skolens it-udstyr fungerer ikke godt (31%) 4. Manglende adgang til relevante digitale læremidler (26%) 5. Manglende it-kompetencer (16%)

7 ANVENDELSE AF DIGITALE LÆREMIDLER Hvor meget anvender du digitale læremidler

8 Hvordan er dit brug af digitale og analoge læremidler i undervisningen? DANSKE LÆRERE BRUGER I HØJERE GRAD DIGITALE LÆREMIDLER Kun et mindretal af lærere i Danmark bruger slet ikke digitale læremidler. HVORDAN ER DIT BRUG AF DIGITALE OG ANALOGE LÆREMIDLER I UNDERVISNINGEN? 5 45% 4 38% Danmark 35% 3 29% 3 25% 2 15% 1 5% 2% Jeg bruger kun digitale læremidler Jeg bruger primært digitale læremidler, men supplerer med analoge læremidler Jeg bruger digitale- og analoge læremidler lige meget Jeg bruger primært analoge læremidler, men supplerer med digitale læremidler Jeg bruger slet ikke digitale læremidler N(DK)=8639

9 Hvor ofte anvender du digitale læremidler i undervisningen? DANSKE LÆRERE BRUGER OFTE DIGITALE LÆREMIDLER Over 6 ud af 10 af de danske lærere, som bruger digitale læremidler, anvender dem i næsten alle/de fleste timer. HVOR OFTE ANVENDER DU DIGITALE LÆREMIDLER I UNDERVISNINGEN? 5 45% Danmark 4 35% 37% 35% 3 25% 25% 2 15% 1 5% 2% I næsten alle undervisningstimer I de fleste undervisningstimer I nogle undervisningstimer Sjældent Aldrig Ved ikke N(DK)=8606

10 Hvilke medieenheder bruger dine elever, når du underviser med digitale læremidler? TABLET ER DEN MEST POPULÆRE MEDIEENHED Over halvdelen af eleverne bruger tablets, når der undervises med digitale læremidler. HVILKE MEDIEENHEDER BRUGER DINE ELEVER, NÅR DU UNDERVISER MED DIGITALE LÆREMIDLER? % Danmark % % 27% 2 1 Tablets (inkl. Ipads) Stationære computere ChromeBooks Udprint Andet, notér: Ved ikke N(DK)=8604

11 ANDET BESVARELSER PÅ SPØRGSMÅLET HVILKE MEDIEENHEDER BRUGER DINE ELEVER, NÅR DU UNDERVISER MED DIGITALE LÆREMIDLER? DÆKKER TYPISK OVER SMARTBOARDS, LAPTOPS OG SMARTPHONES

12 CROMEBOOKS BLIVER VURDERET TIL AT FUNGERE BEDST CromeBooks bliver vurderet som den medieenhed, der fungere bedst på tværs af landene. Ca. 4 ud af 10 synes ikke, at tablets fungerer godt eller meget godt. HVOR GODT SYNES DU, AT DE DIGITALE LÆREMIDLER FUNGERER, NÅR DINE ELEVER ANVENDER FØLGENDE MEDIEENHEDER? (ANDEL GODT ELLER MEGET GODT) 10 9 Danmark % 69% 73% Tablets (inkl. Ipads) Stationære computere ChromeBooks Udprint N(DK)=

13 GRUND TIL IKKE-BRUG: SKOLEN HAR IKKE TILSTRÆKKELIGT IT-UDSTYR I Danmark peger de, som sjældent eller aldrig bruger digitale læremidler, på skolens utilstrækkelige it-udstyr som årsag. Af andre årsager nævnes oftest, at det tager lang tid at komme i gang med undervisningen, at itudstyret ikke fungerer godt nok samt at internetforbindelsen er ustabil/dårlig. HVORFOR ANVENDER DU SJÆLDENT ELLER ALDRIG DIGITALE LÆREMIDLER? 6 52% Danmark % % 21% 19% 13% 13% 25% 1 Skolen har ikke tilstrækkeligt itudstyr Det tager lang tid at komme i gang med undervisningen, når jeg bruger digitale læremidler Skolens it-udstyr Ustabil/dårlig fungerer ikke godt internetforbindelse nok Jeg mangler itkompetencer Det kræver længere tid at forberede undervisning med digitale læremidler end andet materiale Digitale læremidler er ikke velegnede på de klassetrin, som jeg underviser Eleverne kan ikke nå de faglige mål med digitale læremidler Eleverne kan ikke nå de daglige mål, jeg sætter i undervisningen, med digitale læremidler Andet, notér: Ved ikke N(DK)=241

14 ANDET BESVARELSER PÅ SPØRGSMÅLET HVORFOR ANVENDER DU SJÆLDENT ELLER ALDRIG DIGITALE LÆREMIDLER? Vi mangler adgang til relevante digitale læremidler på de klassetrin jeg underviser Jeg underviser kun i idræt De digitale lærermidler er ikke overskuelige nok for mine specialelever. Dårlig vane fra min side Skolen har ikke penge til digitale læremidler Den skole jeg underviser på har et andet syn på læring end det digitale medier kan dække. Vi vægter praktisk musikalitet og kreativitet samt samtale. Kvaliteten af de digitale læremidler er svingende og som regel ikke godt nok N=65

15 DIGITALE LÆREMIDLER GØR DET NEMT AT FINDE INSPIRATION TIL UNDERVISNINGEN Ca. 6 ud af 10 lærere i Danmark svarer, at digitale læremidler gør det nemt t finde inspiration til undervisningen. HVORFOR ANVENDER DU DIGITALE LÆREMIDLER? % 53% Danmark Det gør det nemt at finde inspiration til min undervisning Digitale læremidler er velegnede på de klassetrin, som jeg underviser 41% 37% Eleverne er mere Indholdet forældes engagerede, end når ikke jeg bruger analogt materiale 31% Jeg sparer tid på forberedelse 18% Det er hurtigt at komme i gang med undervisningen, når jeg bruger digitale læremidler 15% Det er billigere at købe ind end analoge læremidler 11% Eleverne når bedre de faglige mål, end når jeg bruger andet materiale 19% Andet, notér: 1% Ved ikke N(DK)=8394

16 ANDET BESVARELSE PÅ SPØRGSMÅLET HVORFOR ANVENDER DU DIGITALE LÆREMIDLER? De skal og bør lære at anvende digitale lærermidler. Vi har ikke bøger Skolen har prioriteret digitale læremidler højere end analoge Vi har ældgamle bøger Det er mere visuelt Jeg oplever at det er nemmere at differentiere undervisningen, at der er mange multimodale fordele ved at bruge digitale læremidler - lyd og filmklip. Kommunen har valgt, at vi ikke må indkøbe papirbøger på skolerne. N=1585

17 DIGITALE LÆREMIDLER VURDERES TIL AT VÆRE BEDRE END ANALOG LÆREMIDLER PÅ EN RÆKKE PARAMETRE Stort set lige mange lærer synes, at hhv. digitale og analog læremidler er nemmest at bruge. Dog vurderes digitale læremidler at være bedre end de analog på de resterende parametre. Fx vurderer halvdelen af lærerne, at digitale læremidler gør det nemmere at nytænke undervisning end analog læremidler. NEDENFOR VIL VI BEDE DIG VURDERE FORDELE OG ULEMPER VED DIGITALE LÆREMIDLER I FORHOLD TIL ANALOGE LÆREMIDLER. MENER DU AT DIGITALE ELLER ANALOGE LÆREMIDLER... (ANDELE DER MENER AT HHV. ANALOGE ELLER DIGITALE ER BEDST) Danmark % 16% 26% 1 3 6% 4% 2 7% Digitale læremidler Analoge læremidler Digitale læremidler Analoge læremidler Digitale læremidler Analoge læremidler Digitale læremidler Analoge læremidler Digitale læremidler Analoge læremidler er nemmest for mig som lærer at bruge i undervisningen? kræver mindst forberedelsestid? giver den mest varierede undervisning? gør det nemmest at nytænke min undervisning? giver mulighed for den bedste undervisning alt i alt? N(DK)=8639

18 BARRIERER Hvilke barrierer er de største?

19 CA HALVDELEN AF DE DANSKE LÆRERE OPLEVER AT HAVE ADGANG TIL DIGITALE LÆREMIDLER I ET OMFANG, SÅ DET ER MULIGT UDELUKKENDE AT ANVENDE DIGITALE LÆREMIDLER I UNDERVISNINGEN 47 pct. af de danske lærere oplever i meget høj eller høj grad at have tilstrækkelig adgang. I HVOR HØJ GRAD OPLEVER DU, AT DU PÅ DIN SKOLE HAR ADGANG TIL DIGITALE LÆREMIDLER I ET OMFANG, SÅ DET ER MULIGT UDELUKKENDE AT ANVENDE DIGITALE LÆREMIDLER I UNDERVISNINGEN? 35% 3 25% 3 29% Danmark 2 15% 18% 16% 1 5% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 7% N(DK)=8639

20 USTABIL/DÅRLIG INTERNETFORBINDELSE ER DEN STØRSTE BARRIERE Af andre udbredte barriere nævnes manglende it-udstyr på skolen og at skolens IT-udstyr ikke fungerer godt nok. Desuden svarer ca. en fjerdedel, at den manglende adgang til relevante digitale læremidler udgør en barriere HVILKE AF FØLGENDE MULIGE BARRIERER FOR BRUGEN AF DIGITALE LÆREMIDLER OPLEVER DU SOM DE STØRSTE BARRIERER? (SÆT MAKS. 3 KRYDS) 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 4 Ustabil/dårlig internetforbindelse 34% Manglende itudstyr på skolen 31% Skolens it-udstyr fungerer ikke godt nok 26% Manglende adgang til relevante digitale læremidler 16% 15% Jeg mangler itkompetencer De digitale Eleverne mangler læremidler, vi har it-kompetencer til rådighed, er ikke gode nok 13% 12% 12% 11% Jeg mangler kompetencer til at anvende de digitale læremidler, vi har til rådighed på skolen Det er for tidskrævende for mig som lærer at anvende digitale læremidler Jeg kan ikke nævne nogle barrierer Danmark 2% Ved ikke N(DK)=8639

21 KOMPETENCE- UDVIKLING Har du deltaget i kompetenceudvikling og hvorfor har du ikke, hvis nej

22 LIDT OVER HALVDELEN HAR INDENFOR DE SIDSTE TRE ÅR DELTAGET I KOMPETENCEUDVIKLING VEDR. BRUG AF DIGITALE LÆREMIDLER 55 pct. af de danske lærere har indenfor de sidste 3 år deltaget i kompetenceudviklingen. HAR DU INDEN FOR DE SENESTE TRE ÅR DELTAGET I KOMPETENCEUDVIKLING VEDRØRENDE BRUGEN AF DIGITALE LÆREMIDLER? 6 55% Danmark % Ja Nej Ved ikke 2% N(DK)=8639

23 MANGLENDE TILBUD OM KOMPETENCEUDVIKLING ER DEN PRIMÆRE GRUND TIL AT LÆRERE IKKE HAR DELTAGET I KOMPETENCEUDVIKLING Omkring 7 ud af 10 lærere svarer, at de ikke er blevet tilbudt kompetenceudviklingen. HVORFOR HAR DU IKKE DELTAGET I KOMPETENCEUDVIKLING VEDRØRENDE BRUGEN AF DIGITALE LÆREMIDLER INDEN FOR DE SENESTE TRE ÅR? 8 73% Danmark Jeg har ikke fået tilbud om kompetenceudvikling 15% 14% Jeg har prioriteret kompetenceudvikling inden for andre områder Jeg har ikke haft behov for det 1 9% Jeg har ikke haft tid til det Jeg er nyuddannet eller nyansat på skolen 5% Andet, notér: 1% Ved ikke N(DK)=3649

24 ANDET BESVARELSER PÅ SPØRGSMÅLET HVORFOR ANVENDER DU DIGITALE LÆREMIDLER? Er nødt til at være autodidakt, da der ikke bliver tilbudt kurser og de digitale lærermidler derved bliver brugt, blot ikke optimalt... Der er ikke råd til kurser Jeg arbejder primært som vikar og får ikke tilbud om kurser Jeg er rimelig godt kørende selv it-mæssigt Andre kolleger har været på kursus og delt deres viden Jeg er selv tilknyttet et forum, hvor vi ønsker at forbedre de digitale hjælpemidler. Mange af de eksisterende platforme er både mangelfulde og slet ikke brugervenlige Der har været en enkelt temaeftermiddag i Clio online, som jeg har helt tjek på. Jeg deltog ikke pga. Sygdom N=200

25 LÆRERNE OG SKOLENS IT-VEJLEDERE VURDERES TIL AT PRIORITERER MEST TID OG RESSOURCER TIL BRUG AF DIGITALE LÆREMIDLER. KOMMUNEN VURDERES AT BRUGE MINDST TID OG RESSOURCER I HVILKEN GRAD MENER DU, AT FØLGENDE PERSONER PRIORITERER TID OG RESSOURCER TIL BRUG AF DIGITALE LÆREMIDLER I UNDERVISNINGEN PÅ DIN SKOLE? 6 57% 54% Danmark 5 42% 42% 4 35% 3 27% 21% 2 1 8% 11% 15% 16% 16% Meget eller høj grad Mindre eller ingen grad Meget eller høj grad Mindre eller ingen grad Meget eller høj grad Mindre eller ingen grad Meget eller høj grad Mindre eller ingen grad Meget eller høj grad Mindre eller ingen grad Meget eller høj grad Mindre eller ingen grad Skolens lærere Skolens it-vejledere Skolens PLC/mediecenter/bibliotek Skolens ledelse Skolens fagudvalg Kommunen (skoleforvaltningen) Ved ikke og nogen grad er ikke rapporteret N(DK)=8639

26 SKOLENS LEDELSE HAR IFØLGE LÆRERNE STØRST INDFLYDELSE PÅ INDKØB Skolens ledelse vurderes at have størst indflydelse på indkøb af digitale læremidler, mens kommunen (skoleforvaltningen) vurderes at have næststørst indflydelse. I HVILKEN GRAD MENER DU, AT FØLGENDE PERSONER HAR INDFLYDELSE PÅ INDKØB AF DIGITALE LÆREMIDLER PÅ DIN SKOLE? 8 Danmark 7 67% 6 59% % 35% 34% 34% 3 21% 25% 29% 24% 2 1 9% 13% Meget eller høj grad Mindre eller ingen grad Meget eller høj grad Mindre eller ingen grad Meget eller høj grad Mindre eller ingen grad Meget eller høj grad Mindre eller ingen grad Meget eller høj grad Mindre eller ingen grad Meget eller høj grad Mindre eller ingen grad Skolens ledelse Kommunen (skoleforvaltningen) Skolens it-vejledere Skolens fagudvalg Skolens lærere Skolens PLC/mediecenter/bibliotek N(DK)=8639

27 BAGGRUNDS- OPLYSNINGER

28 REPRÆSENTATIVITET: ALDERS- OG KØNSFORDELING Sammenligningerne af fordelingerne på henholdsvis køn og alder fra stikprøven og medlemmerne af Danmarks Lærerforening viser, at stikprøven ligger relativt tæt op af fordelingen for medlemmerne af Danmarks Lærerforening. SAMMENLIGNING AF ALDERSGRUPPER SAMMENLIGNING AF KØNSFORDELING 4 35% 3 25% 26% 22% 31% 34% 29% 26% Danmarks lærerforening 29% 7 Mand Kvinde 2 15% 1 5% 8% 6% 8% 8% Nærværende undersøgelse 3 71% Danmarks Lærerforening Nærværende undersøgelse Kilde: Danmarks Lærerforenings medlemsregister. Note: Opgørelsen er eksklusiv pensionister, lærerstuderende og særlige medlemmer. Kilde: Danmarks Lærerforenings medlemsregister. Note: Opgørelsen er eksklusiv pensionister, lærerstuderende og særlige medlemmer.

29 EPINION AARHUS Hack Kampmanns Plads Aarhus C, Denmark T: E: EPINION KØBENHAVN Ryesgade 3F 2200 Copenhagen N, Denmark T: E: