Seboroisk dermatitis skæleksem
|
|
- Peter Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dermatologi Seboroisk dermatitis skæleksem Af Nannie Bangsgaard Seboroisk dermatitis (SD) også kaldet skæleksem er en af de hyppigst forekommende hudlidelser i Danmark. Det er en kronisk inflammatorisk hudlidelse med tilbagevendende episoder af rødme og skældannelse svarende til områder med mange sebaceøse kirtler: skalp, ansigt og bryst. SD er ofte socialt belastende for patienterne og kan være en diagnostisk såvel som behandlingsmæssig udfordring. Biografi Forfatter er læge, ph.d., på Dermatologisk Afdeling, Gentofte Hospital. Forfatters adresse Dermatologisk Afdeling, Gentofte Hospital, Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup. nannie_bangsgaard@ hotmail.com Seboroisk dermatitis (SD) er kendetegnet ved at forekomme i alle aldre. Andelen af befolkningen mellem 1 og 74 år med SD var i et studie opgjort til ca.12%, andelen, der krævede lægehjælp, var væsentlig mindre, kun 3%. Forekomsten af SD er særdeles høj i spædbarnsalderen, hvor studier har vist en forekomst på 70% hos spædbørn under tre måneder. Der er tale om spædbarnsvariansen af SD, der involverer ansigt, bleregion og skalp, også kendt som arp. De fleste børn vokser fra det, hvorfor forekomsten ved etårsalderen allerede er faldet drastisk. Større børn kan have SD, men det store antal tilfælde melder sig ved indgangen til puberteten. I denne fase er der tale om en voksenvariant, der synes stabilt forekommende resten af livet. Forekomsten af SD er særlig høj blandt patienter med hiv-infektion. Sværhedsgraden er fundet at svinge i takt med sværhedsgraden af virussygdommen, og bedring er observeret under antiviral behandling. SD er meget sjælden hos personer af afrikansk afstamning, hvorfor et sådant tilfælde skal medføre overvejelser om muligheden af hiv-infektion. Klinik Diagnosen SD stilles ved hjælp af anamnese og det kliniske udtryk. Der findes ingen validerede diagnostiske kriterier for SD. 199
2 Figur 1 / Infantil variant af seboroisk dermatitis. Foto: D@nderm. Figur 2 / Seboroisk dermatitis ved næsefløj. Foto: D@nderm. Figur 3 / Seboroisk dermatitis på ydre øre. Foto: D@nderm. Den infantile variant af SD ses hovedsagelig som ikkekløende fedtede skæl i hårbunden, også kendt som arp (Figur 1). Der er ingen betydende inflammation og ingen kradsemærker, hvorved det kan skelnes fra atopisk dermatitis, der som oftest er præget af intens kløe. SD kan også hos småbørn forekomme i bleregionen, hvor det ses som diffus rødme uden betydelig afskalning. Der kan være involvering af hudfolder, modsat irritativt eksem og kontakteksem, der oftest vil spare hudfolder. SD kan hos børn blive generaliseret, men dette er dog usædvanligt hos raske børn og vil oftest være forbundet med andre tegn på dårlig trivsel. Generaliseret SD hos et barn skal rejse mistanke om immunsvækkelse hos barnet. Hos voksne er det typiske billede af SD karakteriseret ved fedtede skæl i hårbunden samt uafgrænset rødme og skældannelse ved næsefløje eller bag ørerne (Figur 2) der kan forekomme kløe. Skalpen er Figur 4 / Seboroisk dermatitis intertrigo. Foto: D@nderm. 200
3 Figur 5 / Seboroisk dermatitis pityriasis amiantacea. Foto: D@nderm. næsten altid involveret, men derudover kan affektion forekomme alle steder med øget antal sebaceøse kirtler: ører, skægområde, øjenbryn, bryst og intertriginøse områder (Figur 3 og Figur 4). Hos voksne såvel som hos lidt større børn kan skællene i hårbunden samles og sammenklistre hårene i totter, under navnet pityriasis amiantacea (Figur 5). Blepharoconjunctivitis med tilstopning af de meibomske kirtler kan forekomme sammen med hudaffektion. SD er en kronisk sygdom med tilbagevendende udbrud. Psykisk stress, depression, udmattelse og årstidsændringer er alle faktorer, der har været mistænkt for at fremprovokere udbrud, men dette er dog imidlertid ufuldstændigt belyst. For en oversigt over differentialdiagnoser henvises til Tabel 1. Ætiologi Trods megen forskning på området er den præcise årsag til SD fortsat ikke klarlagt. Der findes ikke nogen klar genetisk prædisposition. Gærsvampen Malassezia, tidligere kendt som Pityrosporum ovale er anset for at udgøre en væsentlig ætiologisk faktor, da den findes udbredt på afficerede områder, og idet svampemidler er effektive i behandlingen. Det har imidlertid ikke været muligt at etablere en sammenhæng mellem antallet af Malassezia og sværhedsgraden af SD, og den præcise patogene rolle af Malassezia er fortsat uafklaret (se Boks 1). Udbredelsen af SD, der nærmest eksklusivt involverer områder med højt antal af sebaceøse kirtler, kombineret med peak i forekomst på tidspunkter med høj sebumaktivitet, dvs. før tremånedersalderen og puberteten, antyder en rolle for sebum i patogenesen af SD. Der er dog ikke fundet en klar sammenhæng mellem sebumproduktion og SD. Behandling Lokalbehandling med svampemidler enten som shampoo eller er grundstenen i behandling af SD. Svampemidler er fundet virksomme i 201
4 Dermatologi Tabel 1 / Differentialdiagnoser til seboroisk dermatitis (SD). Diagnose Psoriasis Tinea capitis Atopisk dermatitis Irritativt kontakteksem Allergisk kontakteksem Rosacea Erytrasma Kliniske overvejelser Skæl i hårbund og i ansigt er almindeligt og kan ligne SD Skællene er ofte tykkere, sølvfarvede og mindre kløende Der er ofte involvering af kroppen inkl. negle Psoriasis i familien Kan forekomme uden alopeci og derved ligne SD Ses oftest hos børn Ved mistanke foretages skrab til mikroskopi og dyrkning Læsioner i ansigt og skæl i hårbunden ses ofte Debuterer er oftest senere end SD dvs. efter 3-mdr.s- alderen Huden findes tør, og der forekommer ofte kløe, søvnløs- hed og Irritabilitet Atopi i familien Kan forekomme me i bleregion hos børn I modsætning til SD er hudfolder ofte sparret Kan ses i ansigt som reaktion på kosmetik eller kan komplicere SD, ved allergi over for behandling Ved mistanke henvises til lappetest Tilbagevendende rødme i ansigtet, ofte med teleangiektasier og ødem Skæl er sjældent Corynebacterium-infektion med velafgrænsede erytematøse læsioner i intertriginøse områder Oftest asymptomatiske Farven skifter til lysebrun Diagnosticeres vha. Woods lamp Boks 1 / Malassezia-associerede hudsygdomme. Månedsskrift for almen praksis marts Gærsvampen Malassezia (tidligere betegnet Pityrosporum ovale) findes naturligt t på hudens overflade og er associeret til hudsygdomme omfattende pityriasis versicolor, atopisk dermatitis, seboroisk dermatitis, follikulitis og skældannelse. Genanalyser har identificeret 10 anerkendte lipidafhængige arter med Malassezia globosa, som grundet stor lipaseaktivitet menes at være af størst betydning for udvikling af seboroisk dermatitis. Malassezia globosas metaboliske aktivitet fører til dannelse af lipidmetabolitter (umættede fedtsyrer), som penetrerer stratum corneum med efterfølgende irritativ eksematøs effekt svarende til seboroisk dermatitis. Malassezia furfurr har tilsvarende lipaseaktivitet, men da den ikke koloniserer hårbunden i samme grad som Malassezia globosa, menes den ikke af betydning for udvikling af seboroisk dermatitis i hårbunden. Den relativt høje forekomst af seboroisk dermatitis blandt immundefekte individer tolkes som et resultat af Malassezias immunogene kapacitet og individuelle sensibi- liseringsgrad % i flere randomiserede kliniske studier, og bivirkninger begrænser sig til sjældne tilfælde af kontaktallergi forbundet med behandling over lang tid. Svampemidlerne er ketokonazol 2% (Nizoral), ciclopirox 1% (Sebiprox) og miconazol (Brentan). Der foreligger kun få studier, der sammenligner effekten af de forskellige svampemidler, og et præparat kan således ikke anbefales
5 Tabel 2 / Behandling af seboroisk dermatitis. Behandling Medicin skalp øvrige Svampemidler 2-3 gange ugentligt til effekt Ketokonazol 2% shampoo, gel,, skum (Nizoral) Ciclopirox 1% shampoo, (Sebiprox, Mycofen) Miconazol 2% (Brentan) 0,25%, pasta Kortikosteroider Hydrokortison 1% Hydrokortisonbutyrat 0,1% (Locoid) Clobetasoldipropionat 0,05% shampoo (Clobex) Calcineurinhæmmere Pimecrolimus 1% Vedligeholdes med 1 gang g pr. uge til 1 gang hver anden uge 1-2 gange ge daglig i 1-2 uger Anvendes ikke 2 gange daglig til 2 gange ugentlig til effekt Vedligeholdes med 2 gange ugentlig til 1 gang hver anden uge 1-2 gange daglig i 1-2 uger 2 gange daglig til effekt frem for et andet. Valg af præparat må ske under hensyntagen til patientens præference for applikationsform og pris. For samtlige præparater anbefales grundet den tilbagevendende natur af SD behandling til effekt, efterfulgt af en vedligeholdelsesbehandling (se Tabel 2). Der er ikke dokumenteret effekt af systemiske svampemidler i behandling af SD. Lokal behandling med kortikosteroid er i flere studier ikke fundet bedre end svampemidler. Da SD er en kronisk tilbagevendende sygdom, der kræver langtidsbehandling, er bivirkninger i form af hudatrofi og hypertrikose en bekymring. Kortikosteroider kan dog anvendes kortvarigt for at kontrollere erytem og kløe. Lokal behandling med calcineurininhibitor, pimecrolimus 1%, er en relativ ny behandling, hvor erfaringsgrundlaget er begrænset. Der findes et enkelt studie, der har vist effekt på SD. Der er ingen betydelige bivirkninger rapporteret for præparatet. Azelainsyre anvendes primært som antikeratolytisk, antimikrobielt og antiinflammatorisk præparat til akne og rosacae men er også vist effektivt ved SD. Som alternative valg til ovenstående findes shampoopræparater, der kan købes i håndkøb med indhold af seleniumsulfid, zinkpyrition eller tjære. Der mangler dog dokumentation for effekten af disse præparater. 203
6 Dermatologi Den infantile variant af SD med skalpdermatitis er oftest mild og selvlimiterende, hvorfor behandling oftest kan begrænses til fjernelse af skorper med olie eller mild shampoo for at undgå irritation. I sværere eller mere vedholdende tilfælde kan ketokonazol 2%-shampoo anvendes. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Supplerende litteratur Bolognia, Jorizzo, Rapini. Dermatology, 1st ed. Mosby, 2003; Volume 1: Coopman SA, Johnson RA, Platt R et al. Cutaneous disease and drug reactions in HIV infection. N Engl J Med 1993;328: DeAngelis YM, Gemmer CM, Kaczvinsky JR et al. Three etiologic facets of dandruff and seborrheic dermatitis: Malassezia fungi, sebaceous lipids, and individual sensitivity. J Investig Dermatol Symp Proc 2005;10: DeAngelis YM, Saunders CW, Johnstone KR et al. Isolation and expression of a Malassezia globosa lipase gene, LIP1. J Invest Dermatol 2007;127: Elewski BE, Abramovits W, Kempers S et al. A novel foam formulation of ketoconazole 2% for the treatment of seborrheic dermatitis on multiple body regions. J Drugs Dermatol 2007;6: Elewski B, Ling MR, Phillips TJ. Efficacy and safety of a new once-daily topical ketoconazole 2% gel in the treatment of seborrheic dermatitis: a phase III trial. J Drugs Dermatol 2006;5: Foley P, Zuo Y, Plunkett A et al. The frequency of common skin conditions in preschool-aged children in Australia: seborrheic dermatitis and pityriasis capitis (cradle cap). Arch Dermatol 2003;139: Graupe K, Cunliffe WJ, Gollnick HP et al. Efficacy and safety of topical azelaic: an overview of results from European clinical trials and experimental reports. Cutis 1996, 57(1 Suppl): Gupta AK, Boekhout T, Theelen B et al. Identification and typing of Malassezia species by amplified fragment length polymorphism and sequence analyses of the internal transcribed spacer and large-subunit regions of ribosomal DNA. J Clin Microbiol 2004;42: Naldi L, Rebora A. Seborrheic dermatitis. N Engl J Med 2009;360: Peter RU, Richarz-Barthauer U. Successful treatment and prophylaxis of scalp seborrhoeic dermatitis and dandruff with 2% ketoconazole shampoo: results of a multicentre, doubleblind, placebo-controlled trial. Br J Dermatol 1995;132: Shuster S, Meynadier J, Kerl H et al. Treatment and prophylaxis of seborrehic dermatitis of the scalp with antipityrosporal 1% ciclopirox shampoo. Arch Dermatol 2005;141: Skin conditions and related need for medical care among persons 1-74 years, United States, DHEW publication no Hyattsville: National Center for Health Statistics, Stratigos JD, Antoniou C, Katsambas A, et al. Ketoconazole 2% cream versus hydrocortisone 1% cream in the treatment of seborrheic dermatitis: a double-blind comparative study. J Am Acad Dermatol 1988;19: Warshaw EM, Wohlhuter RJ, Liu A et al. Results of a randomized, double-blind, vehiclecontrolled efficacy trial of pimecrolimus cream 1% for the treatment of moderate to severe facial seborrheic dermatitis. J Am Acad Dermatol 2007;57: Månedsskrift for almen praksis marts
Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner
Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Svampeinfektioner Superficielle svampeinfektioner omfatter slægterne: Dermatofytter Trichosporum (Trichopyton
Læs mereDiagnose af atopisk dermatitis
Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men
Læs mereAkne, rosacea og perioral. dermatitis
Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat
Læs merePraktisk dermatologi i almen praksis. Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige
Praktisk dermatologi i almen praksis Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige Efflorescenser Macula papel nodulus tumor Vesicel bulla pustel kvadel Erosion ulcus fissur excoriation
Læs mereEksembehandling. Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL
HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL Eksembehandling Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop Pleje der gør en forskel i din hverdag HVAD ER EKSEM? EKSEM ER
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereIngen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden
Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden Får hårbunden nok opmærksomhed? Hårbunden er der ikke mange der tænker på i det daglige. Den lever sit skjulte liv dækket af hår, og først
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereAllergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge
Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016
Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem
Læs merePatientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken
Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende
Læs mereMetode: Projektet bestod af to dele
1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER
Læs mereHyperhidrose. Hudsygdom
En stor del af befolkningen har kraftig svedproduktion, som påvirker livskvaliteten i høj grad. Der findes flere muligheder for behandling, som kan reducere generne. Hyperhidrose Af Lisa Secher Kontakt
Læs mereArbejdsbetinget hudsygdom
AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereAnsøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs mereDet røde udslæt. Store Praksisdag
Store Praksisdag Det røde udslæt Bjarne Jørgensen Almen praksis Frederikssundsvej, Brønshøj Anders Clemmensen Hudklinikken Roskildevej, Rødovre 25-01-2018 Interessekonflikter: ingen 1. 42-årig mand med
Læs mereAnafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014
Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mererosacea Information om et voksen-problem
rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært
Læs mereIndlægsseddel: Information til patienten
Indlægsseddel: Information til patienten Otezla 10 mg filmovertrukne tabletter Otezla 20 mg filmovertrukne tabletter Otezla 30 mg filmovertrukne tabletter Apremilast Dette lægemiddel er underlagt supplerende
Læs mereCOPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD
COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereSmøring med hormonpræparater
Information til patienten Smøring med hormonpræparater Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvad er hormonpræparater? Hormonpræparater er lægemidler, der findes som skum,
Læs mereVidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis
Vidste du det om speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis DANSKE REGIONER 2009 1 Vidste du det om peciallægepraksis...? Danske er 2009 Layout: UHI, Danske er Tryk: Danske er
Læs mereSlidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereNoter til undervisning i dermatologi
Noter til undervisning i dermatologi Lys er vigtigt Når skal diagnosticere hudsygdomme er der brug for en god lyskilde. Godt lys udefra er nyttigt. En lampe, der kan flyttes er god. En pandelampe kan være
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereModicTeamet og Antibiotika behandling
Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereQuizz om arbejdsbetinget eksem
Quizz om arbejdsbetinget eksem ??? Hvilken sygdomsgruppe er den hyppigst anerkendte arbejdsskade i DK? Høreskader Museskader Psykiske arbejdsskader Hudlidelser Tennisalbue ??? Hvad er gennemsnitsalderen
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereFaglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi
DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereHidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereAcne vulgaris. Dermatologi
Dermatologi Acne vulgaris Af Carsten Sauer Mikkelsen og Kristian Bakke Arvesen Biografi Carsten Sauer Mikkelsen, Speciallæge i Dermatovenerologi i Brønderslev og Kristian Bakke Arvesen er ansat i introduktionsstilling
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereFOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS
FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner
2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereBørneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job
Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem
Læs mereSygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk
Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit
Læs mereBørneeksem / Gode råd
Patientinformation Børneeksem / Gode råd Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Almen viden om tør hud /børneeksem Fakta om børneeksem Tør hud klør. 15-20%
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereRetsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereDermatologi Patientvejledning
Dermatologi Patientvejledning 015 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereHudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner
Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok
Læs mereHåndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem
Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste
Læs merePatientinformation. Lichen Planus
Patientinformation Lichen Planus Kvalitet Døgnet Rundt Kæbekirurgisk afdeling 1 Lichen Planus Lichen planus eller Lichen ruber er en hudsygdom, der rammer ca. 2 % af den voksne befolkning. Ligesom mange
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sklerodermi Version af 2016 1. HVAD ER SKLERODERMI 1.1 Hvad er det? Navnet sklerodermi er afledt af de græske ord "skleros", som betyder hård og "dermos",
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs mereALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital
: GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)
Læs mereFarmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereArbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland
Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000
Læs mereSolbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft
Solbeskyttelse Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft de seneste år skyldes overdreven solbadning og brug af solarium. Men der er andet end solcreme, der kan beskytte din hud. Nyd
Læs mereHormoncremer. Vejledning i brug af hormoncremer
Patientinformation "Sår i Syd" Hormoncremer Vejledning i brug af hormoncremer Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Om hormonbehandling Denne pjece handler om hormonbehandling af huden Hormonbehandling
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereVejen til en effektiv behandling
Vejen til en effektiv behandling nyt håb for dig med svær psoriasis At jeg er kommet i behandling betyder alt. Jeg har fået mit liv tilbage Søren V. Rasmussen, patient med svær psoriasis, som i dag er
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Brentacort, creme
26. november 2013 PRODUKTRESUMÉ for Brentacort, creme 0. D.SP.NR. 3789 1. LÆGEMIDLETS NAVN Brentacort 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 20 mg/g miconazolnitrat og 10 mg/g hydrocortison. Hjælpestoffer
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereVELKOMMEN FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG. www.mcsvidencenter.dk
Dermato-Allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 VELKOMMEN V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG www.mcsvidencenter.dk PROGRAM 15.00 15.05 Velkommen v/forskningsleder Sine
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer
Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens
Læs mere