Status på Aalborg Kommunes Landdistriktspolitik

Transkript

1 Status på Aalborg Kommunes Landdistriktspolitik Indledning Landddisktriktspolitiken skal sætte fokus på, at der stadig skabes grundlag for Aalborg Kommunes investeringer i infra struktur, byudvikling, byggemodning, byomdannelse og adgang til serviceydelser i kommunens landdistrikt. Gennem en status af Landdistriktspolitikken skabes et overblik over de indsatser, som Aalborg Kommunes forvaltninger har igangsat siden politikkens vedtagelse i august Landdistriktspolitikken indgår i Aalborg Kommunes fire fysiske plansamarbejder. Plansamarbejdet skal sikre at byrådet har overblik og kan se sammenhængene, at der er et tæt samarbejde mellem fagforvaltningerne, med fokus på hele løsninger og fokus på de store linjer, og at strategien afklarer snitflader, skaber overblik og sikrer sammenhæng. Plansamarbejderne kan skitseres således: Plansamarbejde 1 rummer de planbidrag der knytter sig til By, Infrastruktur og Åben land, og sammenhængskraften sikres via Kommuneplan Strategien. Plansamarbejde 2 rummer de planbidrag der knytter sig til Erhvervs og beskæftigelse, og sammenhængskraften sikres via Er hvervsplanen. Plansamarbejde 3 rummer de planbidrag der knytter sig til landdistriktet og de små byer, og sammenhængskraften sikres via Land distriktspolitikken. Plansamarbejde 4 rummer de planbidrag der knytter sig til Miljø og Bæredygtig Udvikling, og sammenhængskraften sikres via Bæredygtighedsstrategien. Sundhed i planer indgår som fælles tema i alle fire plansamarbejder. Status på landdistriktspolitikken er struktureret efter Landdistriktspolitikkens fokusområder under hver forvaltning. Fokusområder ne er: Hverdagslivet Sundhed Tilgængelighed Adgang til naturen Bosætning Oplevelsesprojekter 1

2 Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Hverdagslivet Fokusområdet Hverdagslivet kan rumme andre dele af de øvrige fokusområders projekter, da en stor del af projekterne omhandler livet der leves i hverdagen, i Aalborg Kommunes landdistrikt. Fremtidens Forsamlingshus Formålet med forsøgsprojektet Fremtidens Forsamlingshus er i partnerskab med interessenterne omkring tre forskellige forsamlingshuse i Aalborg Kommune, at undersøge forsamlingshusets potentiale som levende og bæredygtigt mødested i den lille landsby hvor der typisk ikke findes andre fælles mødesteder. Lundby: der er gennemført en god proces til afdækning af ønsker og behov, ønske om tilbygning/renovering er beskrevet og projektet er klargjort til Fundraising. St. Restrup: der er gennemført en god proces til afdækning af ønsker og behov, ønsker om tilpasning og renovering er beskrevet, og 2 ud af 4 delprojekter er gennemført. Der pågår fundraising til de sidste to etaper. Svenstrup: der arbejdes fortsat på at afdække ønsker og behov, samt mulig lokalisering af projektet. Sundhed Idræt i landdistriktet Formålet med Idræt i landdistriktet er at udvikle aktivitetsmulighederne lokalt og give flere muligheder for at dyrke idræt. Der har været i alt tre tre måneders perioder i projektet. Fjerde og sidste periode afholdes efter sommeren Perioderne har budt på en lang række af aktiviteter, i de tre deltagende byer og der har været stor tilslutning til aktiviteterne. Det drejer sig typisk om aktiviteter som løber over fire uger, for derefter at udskiftes med en ny. Lokalområderne har for alvor vænnet sig til muligheden for at afprøve nye aktiviteter og samarbejdsparterne gør et meget stort stykke arbejde for at trække folk til. I januar 2011 blev der udsendt invitation om deltagelse til yderligere seks byer; Ferslev, Ulsted, Skørbæk Ejdrup, Sønderholm, Gudumholm, og Tylstrup. I Gudumholm måtte man takke nej til tilbuddet, på grund af et, i forvejen, stramt aktivitetsprogram. Der var dog interesse for at komme i betragtning, hvis projektet får mulighed for at fortsætte i I Ferslev ønsker børnehaven at deltage I Ulsted, Skørbæk Ejdrup og Sønderholm ønsker man at afprøve nye idrætsaktiviteter i efteråret og i Tylstrup startede nye aktiviteter op i april Grøn og sund forskønnelse i landdistriktet Grøn og sund forskønnelse i landdistriktet har fokus på byens nærrekreative grønne områder, for herigennem at styrke landdistriktets sunde profil. I forbindelse med udvælgelse af projekter, er der afholdt møde med Park og Natur, hvor bl.a. udgangspunktet har været ønsker og ideer, fremkommet på årlige møder med samrådene. Projektet vil fokusere på forskønnelse og renovering af forskønnelse af følgende steder: Renovering langs kysten ved Egense Strand Ny badebro i Stejlgabet, ny beplantning Mindejorden i Sulsted Etablering af formidlingshytte i Asskov Forskønnelse af Komdrup bypark Etablering af byplads ved Sebbersund De foreslåede projekter bygger blandt andet på de dialogmøder, der har været afholdt med samrådene og borgerforeningerne mv. i lokalområdet. 2

3 Adgang til naturen Banestien Svenstrup Nibe I forhold til den udmeldte tidsplan, vil projektet blive etableret i foråret 2012, grundet bl.a. areal erhvervelse ved Nyrup mark. I forhold til projektet kan det oplyses: Arealerhvervelse Nyrup mark er endnu ikke på plads, men sagen vedr. ekspropriation forventes afklaret i løbet af efteråret. Godthåb station kommunen har ret til at anlægge en sti parallelt med den eksisterende banesti på snevoldene. Der har været afholdt møder med lodsejeren. Der har været afhold informationsmøde med interessenter langs strækningen d. 15. november 2010 og på baggrund af dette møde er der nedsat en interessentgruppe. Der arbejdes i øjeblikket med projektering af strækningen, hvor krav til gældende vejregler søges opfyldt. Dette betyder dog, at økonomien i projektet ikke helt holder, grundet krav til strib bredde, dårligt underlag, ønske om ridesløjfe mv. Der er ansøgt og bevilget midler fra Energinet.dk og Grønne partnerskaber i alt ca kr. Der er endvidere søgt trafikpuljen. 3

4 Bosætning Lokale udviklingsplaner Formålet med udviklingsplanerne er, at synliggøre det enkelte lokalsamfunds fysiske og sociale værdier, ressourcer og udfordringer formulere en fælles plan for den ønskede udvikling i området Udarbejde et fælles redskab til at sikre, at fremtidige lokale, såvel som kommunale initiativer understøtter udviklingen i den ønskede retning. Projektet er opstartet i Farstrup, Lundby, Kølby, St. Ajstrup og Stavn. Der er afholdt fælles opstartsmøde, og der gennemføres byvandringer og SWOT analyser i juni måned. Projekt Landsbyløft I landdistriktspolitikken er målet, Projekt Landsbyløft skal anlægges i mindst 3 byer i perioden Byerne i projekt Landsbyløft er udpeget med baggrund i Plan 09 materialet samt Kommuneplan09. Byerne er: Nr. Kongerslev Ellidshøj Projektet i Nr. Kongerslev er igangsat og der er nedsat i arbejdsgruppe, som har afholdt et borgermøde i byen med henblik på at fremkalde projekter om centrale pladser i byen og sammenhæng i byen. Der er fremkommet omkring 20 emner, som nu er under bearbejdelse i forvaltningen og i samarbejde med lokalbefolkningen. Børnene i byen har ligeledes bidraget med emner. Over sommeren vil Teknik og Miljøforvaltning gennemfører en mere detaljeret kortlægning af byen. Projektet i Ellidshøj er planlagt igangsat medio Planprocessen forventes at forløbe fra juni til december Arbejdsgruppen er under etablering og forventes igangsat medio juni måned. Registrering af forfaldne beboelser i landdistriktet Projektet blev efter aftale mellem FL og Direktionen i Teknik og Miljøforvaltningen igangsat omkring årsskiftet, hvorefter en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Juridisk afdeling, Plan og Byg samt Landdistriktsgruppen, der fungerer som tovholder på projektet, har arbejdet med at kortlægge metoder til hvorledes registreringsindsatsen kan gribes an, afklaret de lovgivningsmæssige rammer for en givet indsats samt gjort overvejelser i forhold til, hvilke ressourcemæssige udfordringer kommunen stilles overfor som følge af iværksættelse af det konkrete registreringsarbejde og den viden, der tilvejebringes herved. Projektet har således gennemgået den første indledende kortlægningsfase og står primo juni overfor igangsætning af fase 2 som indebærer tilrettelæggelse af materialer og redskaber i forhold til gennemførelse af den fysiske registrering (fase 3), herunder afsøgning af muligheder for bistand af fx studerende til at foretage registreringsarbejdet. CO2 neutral landsby Fjellerad Ved kick off mødet i februar 2011, hvor mere end 100 borgere fra Fjellerad deltog, kom der en lang række forslag frem til hvordan landsbyen kan blive CO2 neutral. Der blev nedsat 2 arbejdsgrupper hhv. Livsstil, shopping, affald og fødevarer og Energi, Bolig og Transport der nu arbejder videre med at realisere mange af de gode ideer. Et af initiativerne er en kortlægning af byen CO2 udledning og anskaffelse af fotoudstyr der kan bruges til at analysere, hvordan byens huse kan isoleres bedre. Borgerne i Fjellerad er med i testningen af Miljøbevidst.dk, et web baseret værktøj, der skal hjælpe private med at gennemføre klimarigtige handlinger hjemme. Værktøjet vil efter testningen, blive tilbudt alle borgere i Aalborg Kommune. Der er også igangsat et skoleprojekt hvor skolen anskaffer sig en vindmølle, som vil blive formidlet og brugt i undervisningen. Der arbejdes på at forbedre formidlingen af CO2 projektet i landsbyen, bl.a. ved opbygning af ny hjemmeside, en fælles PC placeret hos købmanden med gode CO2 råd og endelig afholdes der en energi og klimamesse i september, med leverandører og konsulenter indenfor klima og energiområdet. 4

5 Oplevelsesprojekter Oplevelseszone Kattegatkysten Oplevelseszone Kattegat projektet har til formål at fremme oplevelsesøkonomi på Kattegatkysten fra Hou i nord til Lille Vildmose i Syd. Arbejdsgruppen der de sidste 2 år har arbejdet med udvikling af oplevelseszone Kattegatkysten har afleveret deres anbefalinger til direktørgruppen, der har godkendt at der arbejdes videre med de af arbejdsgruppen tre anbefalede områder. Disse arbejdsområder er udvikling af grønne oplevelsesforbindelser, udvikling af havnemiljøer og udvikling af pakkeløsninger og netværk. Udvikling af grønne oplevelsesforbindelser har til formål, at lave projekter der fremmer adgangen og brugen af den enestående natur i området. Udvikling af havnemiljøer har til hensigt at se på, hvordan de forskellige havne kan udvikle sig, og se på udviklingsmuligheder i fremtiden. Udvikling af pakkeløsninger og netværk, har især til formål at fremme kendskabet til hinanden mellem de forskellige aktører på kattegatkysten. Med øget kendskab vil der også være mulighed for udvikling af pakkeløsninger der vil fastholde turister længere i området. Arbejdet fortages i samarbejde med Visit Aalborg. Oplevelseszone Vest I landdistriktspolitikken for blev det besluttet at der i politikperioden skulle udpeges endnu en oplevelseszone ud over Oplevelseszone Kattegatkysten. Oplevelseszone Vest vil være beliggende i området fra Nibe og mod vest til Staun. Oplevelseszone vest vil tage mere fokus på, at få lokale borgere ud at bruge oplevelseszone Vest, end det var tilfældet i oplevelseszone Kattegatkysten, der har haft meget fokus på den stor mængde af turister der allerede er i zonen. Projektet er i planlægningsfasen, hvor der blandt andet samarbejdes med Teknik og Miljøforvaltningen. Puljen for Lokale projekter AKA Puljen Aalborg Kommunes Aktionsgruppe har et årligt budget på ca. 1.5 mio. kr., hvoraf ca kr. går til kommunens forsamlingshuse Pengene går til projekter på baggrund af lokale ansøgninger. Der er årligt 3 ansøgningsrunder i februar, maj og oktober. Traditionelt er der flest ansøgninger i oktober, da ansøgningsrunden her også behandler ansøgninger fra forsamlingshusene. Der er i år brugt kr. til støtte for 13 projekter. Projekterne spænder vidt. Blandt andet blev der i sidste runde givet støtte til en legeplads, havetraktor, bålhytte og flagstænger. AKA har i foråret 2011 også afsat kr. til relæer til julebelysning, da nye lovkrav har gjort det svært for de mindre byer at få råd til at udskifte deres gamle relæer. 5

6 Familie og Beskæftigelses forvaltningen Som udgangspunkt er landdistrikterne dækket ind på samme måde som alle andre borgere i AK. De fleste opgaver i Familie og Beskæftigelsesforvaltningen ligger i 4 geografiske områder, Øst, Centrum, Sydvest og Nord. Når det drejer sig om tilbud/ydelser til voksne, f.eks. sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelser, pension, boligstøtte m.v. skal ske henvendelse til Jobcentre eller Socialafdelinger i de 4 områder. På baggrund af lovændringer sker der indenfor nærmeste fremtid ændring for f.eks. boligstøtte og pensionsforhold, idet de skal samles i udbetalingscentre, hvor borgere i Aalborg Kommune får tilknytning til et center i Frederikshavn. Samtidig samles de opgaver der bliver tilbage i disse afdelinger i et centralt kontor i Aalborg Kommune. Hvis det handler om familieproblematikker er det på tilsvarende måde familiegrupperne, som arbejder med rådgivningsfunktioner og hjælpeforanstaltninger efter Serviceloven har ligeledes kontorer i de ovenstående 4 områder. I forhold til børnepasning dagpleje og småbørnsinstitutioner sker ansættelse af dagplejer/udbygning efter behovene i landdistrikterne som i den resterende del af Aalborg Kommune. Pasningsgarantien, som er indenfor de 4 områder er gældende for hele kommunen. Det skal dog tilføjes, at det tilstræbes at pasning af småbørn sker i nærmiljøet eller efter forældrenes ønsker. På sundhedsplejeområdet er der skolesundhedstjeneste på alle skoler. Småbørnssundhedsplejen er fysisk placeret i de 4 områder. Deres opgaver udføres i meget høj grad i borgernes hjem. Småbørnssundhedsplejen etablerer baby træf og arbejder med at støtte netværks skabende aktiviteter for småbørnsforældre, hvilket også tilstræbes arrangeret så tæt på borgernes hjem som muligt. I nogle situationer har de nybagte forældre brug for at transportere sig til netværksmøde med offentlig transport her har nogle angiveligt mødt den udfordring, at busserne max. kan have 2 barnevogne med. 6

7 Ældre og Handicapforvaltningen Seniorliv i landdistriktet Ældre og Handicapforvaltningen har i forbindelse med politik for seniorliv fokus på tilbud til seniorer i både by og landdistrikter. Politikken anerkender, at der er forskel på land og by, og at der skal være plads til mangfoldighed og forskellighed. Der er derfor stor frihed til at skabe et seniorliv med mening og indhold i en lokal kontekst. Politik for seniorliv er tæt forbundet med bl.a. sundhedspolitikken og landdistriktspolitikken, og tilstræber at der skal være let tilgængelighed til motionsfaciliteter, og at kommunen har et mangfoldigt udbud af byparker, idrætsanlæg samt naturområder og stier. Desuden er en af handlingerne også, at der skal være et varieret udbud af aktiviteter til både mænd og kvinder. Det skaber mulighed for at have et sundt og fysisk aktivt liv. Der er også fokus på placeringen af boliger samt behovet for offentlig transport i landområderne. Fokusområderne i landdistriktspolitikken; hverdagslivet, sundhed, tilgængelighed, adgang til naturen samt bosætning er alle områder, der også bliver berørt i politik for seniorliv. Der vil derfor være god overensstemmelse mellem indsatserne, hvilket kommer seniorerne til gode. Foruden indsatserne i politik for seniorliv er forvaltningens tilbud (bo og dagtilbud for handicappede, plejehjem, aktivitetscentre m.v.) placeret rundt omkring i kommunen i både by og landdistrikter. Ældre og handicapforvaltningen indgår desuden gerne i drøftelser med lokale aktører om udviklingen af et seniorliv med mening og indhold. 7

8 Teknik og Miljøforvaltningen I forbindelse med status på, hvordan vi understøtter og arbejder med udmøntningen af landdistriktspolitikken, udover de projekter som Sundhed og Bæredygtig udvikling er ansvarligt for, har Teknik og miljøforvaltningen følgende bemærkninger: I forbindelse med Norddanmarks vækstdynamo Planstrategien 2011 har landdistriktspolitikken indgået i arbejdet. De enkelte fokusområder indgår altid i de enkelte landzonesager, byggesager, lokalplaner og kommuneplantillæg, hvis behov kan der udleveres en liste over godkendte kommuneplantillæg og lokalplaner. Desuden deltager vi i de konkrete projekter som SBU kører om Landsbyløft, udviklingsplanerne af udvalgte lokalsamfund, samt igangsætning af oplevelseszone Vest. Sundhed I forhold til kampagner er der blandet andet fokus på sundhed. SBU sidder i Aalborg Kommunens Trafiksikkerhedsudvalg der er forankret i TMF. Endvidere er der fokus på brug af bæredygtige transportformer herunder Cyklen. Aalborg er blevet Aalborg Cykelby og gør i den forbindelse en hel del for at optimere forholdene for cyklister ligeledes med en vinkling på sundhed. Teknik og miljøforvaltningen medvirker til at sikre, at der løbende sker en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Tilgængelighed Generelt har vi igennem vores planlægning tænkt på god tilgængelighed for alle trafikantgrupper. Optimal kobling af cykelstier, stiforbindelser m.v. I forbindelse med vandløbsrestaureringsprojekterne søges der så vidt muligt etableret stisystemer og opholdsarealer i samarbejde med lokale kræfter. Adgang til Naturen Kystfriluftsliv etablering af støttepunkter (hører også under sundhed og oplevelser). Vokslev kultur og naturprojekt. (hører også under Bosætning). Bosætning Ved bosætning har vi igen fokus på gode trafikale forbindelse for alle trafikantgrupper. Det er et element i forbindelse med bosætning, at der er let adgang til en attraktiv natur af høj kvalitet. Derfor kan vandløbsrestaureringsprojekter og sø projekter medvirke til øget bosætning. Renovering af gadekær. Kongerslev begrønning mm (hører også under adgang til naturen og hverdagsliv). Oplevelsesprojekter Iværksættelse af naturgenopretningsprojekter i vandløb med henblik på at skabe naturlige rammer for et varieret dyre og planteliv. Projekter gennemføres så vidt muligt med inddragelse af lokale interessenter (fx Grøn Gruppe i Svenstrup og Vokslev Samråd) og andre forvaltninger (fx SBU) og forvaltningsgrene (fx Park og Natur m.fl.) og således, at der kan gennemføres helhedsorienterede løsninger, som kan øge tilgængeligheden/adgangen til naturen/vandløbene (stisystemer m.v.). 8

9 Der er i de seneste år gennemført følgende projekter: Guldbækken, Svenstrup: Vester Mølle vandløbsrestaurering/ omlægning udenom Vester Mølle Sø og stisystem i området i samarbejde med Grøn Gruppe Svenstrup og Park og Natur Relevant i f.t. fokuspunkter vedr. øget tilgængelighed og adgang til naturen, formidling, oplevelsesprojekter f.eks. adgang til lystfiskeri. Svanemølleparken vandløbsrestaurering/ omlægning udenom søerne i parken og samtidig fornyelse af Svanemølleparken i samarbejde med Grøn Gruppe Svenstrup og Park og Natur. Relevant i f.t. fokuspunkter vedr. øget tilgængelighed og adgang til naturen natur med en væsentlig større kvalitet end tidligere med et større potentiale for naturoplevelser (bl.a. fugle, fisk, planter og odder m.v.), formidling, oplevelsespro jekter (lystfiskeri m.v.), bosætning (attraktive grønne områder med mulighed for sø udsigt fra tilgrænsende boliger), adgang til lystfiskeri. Binderup å, Vokslev: Huul Mølle Fjernelse af vandløbsopstemning og vandløbsrestaurering, oprensning af møllesø og samtidig etablering af stisystemer og opholdarealer, opsætning af informationstavler, varetagelse af kulturhistoriske interesser. Planlagte projekter 2011: Ridemandsmølle, Guldbækken, Svenstrup: Vandløbsrestaurering/ omlægning udenom Ridemandsmølle sø og stisystem i området, varetagelse af kultuhistoriske interesser og fredningsforhold.. Samarbejde med Grøn Gruppe Svenstrup og Park & Natur. Snorup dambrug, Binderup å: Fjernelse af vandløbsopstemning og vandløbsrestaurering. Pandum dambrug, Binderup å: Fjernelse af vandløbsopstemning og vandløbsrestaurering. 9

10 Skole og Kulturforvaltningen Hverdagslivet Der er i øjeblikket etableret landsbyordninger på 9 skoler i Aalborg Kommune. Landsbyordningerne er fordelt på Bislev Skole, Sebber Skole, Nørholm Skole, Tylstrup Skole, Grindsted Skole, Hou Skole, Nøvling Skole, Vaarst Fjellerad Skole og Ellidshøj Skole. Landsbyordningerne samler børnehave og skole i mindre lokalsamfund under skolens ledelse, og skaber direkte sammenhæng mellem børnehave og skole. Landsbyordningerne er et særligt tilbud til landområderne. I forhold til borgerservice i landdistrikterne, så har Aalborg Bibliotekerne en aktiv rolle heri. Man kan således få borgerservice på Hals, Nibe og Storvorde biblioteker. Man kan få hjælp til: Flyttemeddelelser Lægeskift Bestilling af sundhedskort (gult og blåt) Blanketter Generel vejledning i offentlig service Tilsvarende service gives i de områder, hvor der kører bogbusser. Generelt er der ved nedlæggelse af biblioteker blevet indsat bogbusser, der indholdsmæssigt er et fagligt tilsvarende og i nogle tilfælde bedre biblioteksfagligt tilbud. Der køres som til 30 forskellige lokaliteter i Aalborg Kommune. Skole og Kulturforvaltningen har tidligere haft forsamlingshuse tilknyttet. Området er overgået til SBU. Forvaltningen har fortsat rådighed over 4 borger eller aktivitetshuse i Volsted, Hvorrupgaard, Ridemandsmølle og Visse Ladegaard. Forvaltningen er primært involveret ift. booking. Indhold og aktiviteter i husene defineres af borgerne i lokalområdet. Forvaltningen har fastholdt samtlige skoler og derfor samme serviceniveau som før kommunesammenlægningen. Aktuelt er der bygningsarbejder på Sønderholm, Farstrup, Tofthøj og Vadum skoler. Målet med bygningsarbejderne er varierende. Målene er eksempelvis udvidelse af kapaciteten af lokaler, bedre mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og imødekommelse af påbud fra Arbejdstilsynet. Generelt er foreningslivet en vigtig faktor i at understøtte netværk og det sociale liv i landdistrikterne. Der er blevet givet støtte til en lang række nye foreninger, som fx Hou kajakklub, Sejlklubben Mou Bro, Sønderholm Motionsklub og mange flere er blevet oprettet i løbet af de seneste to år. Der er ligeledes givet tilskud til en lang række faciliteter indenfor fritidsområdet. Multibaner i ca. 15 mindre bysamfund, multihal i Vester Hassing, nyt klubhus for sejlklubben i Egense og mange andre projekter. Der er etableret mountainbike ruter i Hammer Bakker, Kongshøj skov, ved Poulstrup sø og i Lundby Bakker. Endeligt kan nævnes at der, i samarbejde med SBU, er givet et ekstraordinært tilskud til forskønnelse af en samlingssal i Vaarst/ Fjellerad. Sundhed Der er på bl.a. Gandrup Skole, Bislev Skole, Gudumholm Skole, Ulsted Skole og Tylstrup Skole oprettet såkaldte idrætsdus er. IdrætsDUS konceptet er udviklet af Danmarks Idræts Forbund i samarbejde med Videncenter for sundhed, kost og motion for institutioner og fritidstilbud. Formålet med projektet er, at personale i DUS er benytter idræt som en pædagogisk metode og samværsform i det daglige arbejde. Målet er at bibeholde og udvikle børnenes bevægelsesglæde og få idrætskulturen ind som en naturlig og sund del af børnenes liv, som medvirker til udvikling af gode idræts og bevægelsesvaner. Konceptet er opbygget så de udvalgte DUS ordninger gennem et kursusforløb med fokus på personalets faglige udvikling og et udviklingsforløb med fokus på institutionsudvikling bevæger sig fra at være DUS til at blive IdrætsDUS. Sundhed er blevet et af tre overordnede temaer i Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget har påtaget sig en stor opgave i forhold til at understøtte selvorganiseret idræt for at fremme idrætsudøvelse og dermed i sundhed. Multibaner og Mountainbikeruter er gode eksempler herpå. 10

11 Der arbejdes på at sikre yderligere facilitetsdækning af landdistrikterne i form af materiale trailere med idrætsudstyr, som kan sendes ud i landdistrikterne. Oplevelsesprojekter Skole og Kulturforvaltningen har deltaget i projektet vedr. oplevelsesprojektet: Kattegatkysten. Status på projektet er, at arbejdsgruppen har afleveret et statusnotat med 3 anbefalinger til det videre arbejde. Disse er: Grønne oplevelsesforbindelser Udvikling af havnemiljøer Udvikling af pakkeløsninger og netværk SBU er tovholder for det videre arbejde. Generelt implementeres overordnede kommunale politikker både gennem fælles indsatser, der igangsættes centralt fra Skoleafdelingen og gennem skolernes egne udvalgte indsatser, der er afhængige af, hvilken skole der er tale om. Landdistriktspolitikken er ikke lige relevant for alle skoler. Der er krav om, at skolerne i deres skoleplaner skal redegøre for, hvilke særlige tiltag de gør i forhold til de overordnede kommunale politikker. Den næste skoleplan (skolernes virksomhedsplan) skal være udarbejdet, så det er muligt at følge op på den i en samtalerunde i efteråret Derfor er der ikke på nuværende tidspunkt en opsamling af, hvilke skoler der lokalt har gjort hvad i forhold til landdistriktspolitikken. 11

12 Forsyningsvirksomhederne Status varmeplan Aalborg Kommune har påbegyndt en revisionen af varmeplanen i perioden , og arbejdet forventes opdelt i 4 faser: Fase 1: Afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde, herunder vurdering af mulighed for konvertering af naturgasområder til fjernvarme vurdering af muligheder for udvidelser af det centrale forsyningsområde til nærliggende fjernvarmesystemer afdækning af lokale ressourcer i kommunen (biogas og biomasse) og vurdering af mulighed for udnyttelse af vedvarende energi (biogas, biomasse, geotermi, varmepumper og sol) i kollektive anlæg Færdiggøres 2011 Fase 2: Afgrænsning af øvrige kollektivt forsynede områder (fjernvarme og naturgas). Udarbejdes 2012 Fase 3: Afdækning af muligheder i områder uden for kollektivt forsynede områder (sol, biomasse, varmepumper mv.). Udarbejdes 2013 Fase 4: Myndighedsbehandling og opfølgende indsats. Udarbejdes 2014 De kollektive varmeforsyningsselskaber, varmeleverandører og øvrige interessenter i kommunen vil blive inddraget i arbejdet med revision og opdatering af varmeplanlægningen. Med den nuværende varmeforsyningslov vil en revideret varmeplan for Aalborg Kommune ikke have retsvirkning over for borgerne, men alene være vejledende. Planen vil dog være et godt værktøj for kommunen i forbindelse med dels at skabe overblik over den hidtidige og gældende planlægning og dels at prioritere nye projekter, herunder ikke mindst udvidelser af det centrale forsyningsområde til naturgasforsynede områder samt øvrige decentrale fjernvarmesystemer. Som opfølgning på Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi er der igangsat udarbejdelse af hhv. Klimastrategi og Energistrategi for Aalborg Kommune. Revision og opdatering af varmeplanlægningen vil være en vigtig forudsætning for dette arbejde. En følge af de nye principper for overførsel af uforbrugte driftsmidler på de skattefinansierede områder er, at ikke forbrugte midler fra verførses fra 2011 til Forsyningsvirksomhederne har derfor været nødsaget til indstille og udskyde nogle opgaver. Det betyder at varmeplanen først afsluttes i 2014 i stedet for som planlagt Status fleksenergi FleksEnergi er et samarbejde mellem aktører inden for den kollektive energiforsyning i Nordjylland. Formålet med projektet er, at generere viden og erfaringer om den kollektive energiforsyning, og at styrke mulighederne for eksport af totalløsninger/systemer såvel nationalt som internationalt. Aalborg Forsyning, Varme er partner i projektet, og har i forbindelse med Designprojekt Aalborg fået udarbejdet projekter for henholdsvis Farstrup Kølby Kraftvarmeværk og Hou Kraftvarmeværk, der indeholder løsningsforslag til hel eller delvis omstilling fra naturgas til vedvarende energi, eksempelvis biogas, biomasse og sol. Status spildevand I Spildevandsplanen er der planlagt en centralisering af renseanlægsstrukturen, så der opnås en robust og fremtidssikker struktur, hvor spildevandet renses på de mest udbyggede og avancerede renseanlæg. Det bevirker en bedre vandkvalitet i recipienterne, hvilket er i god overensstemmelse med de mål der er for miljøtilstanden i vandområderne i de statslige vandplaner. I 2010 og 2011 er renseanlæggene i Mou og Egense nedlagt og renseanlægget i Hals forventes nedlagt i Det har medført store anlægsinvesteringer i nye kloakrør i områderne ligesom der sker til stadighed arbejdes på separatkloakering i de landsbyer, der er fælleskloakeret alt sammen til gavn for det lokale miljø. 12