GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE INSPIRATIONSKATALOG

Transkript

1 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE INSPIRATIONSKATALOG AUGUST 2015

2

3 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MTBA, AMRA KONTROLLERET VIFO, OLEK GODKENDT MAWL

4

5 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 5 INDHOLD 1 10 gode råd til kommunerne 6 2 Indledning 7 3 Metodisk tilgang 9 4 Kommunernes strategiske arbejde med CO₂reduktion på transportområdet 12 5 Forudsætninger, drivere og barrierer 14 6 Eksempler på grønne transporttiltag Alternative drivmidler og energieffektivitet Adfærd og mobilitet Erhvervstransport 34 BILAG Bilag A Survey-besvarelser fra kommuner

6 6 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 1 10 gode råd til kommunerne 1. Dokumentation af resultater 2. Politisk og ledelsesmæssig opbakning 3. Finansiering til videreførelse af projekter 4. Incitamentstruktur 5. Erhvervsmobilitetsnetværk 6. Flådeanalyser 7. Udskiftning af kommunale køretøjer 8. Mobilitetsplaner/ fysisk planlægning 9. Retningslinjer for ansattes transport 10. Kør grønt-kurser Ved at dokumentere resultater som CO₂-effekter, økonomiske gevinster eller reduktion i trængsel for konkrete transporttiltag bliver det nemmere at vurdere værdien af det pågældende tiltag. Samtidig bidrager dokumentationen til gennemsigtighed overfor både kommunens ledelse og borgere. Det er ofte afgørende for succesfuld implementering af grønne transporttiltag, at de har politisk og ledelsesmæssig opbakning i kommunen. Særligt for tiltag, der er rettet mod kommunens egen organisation. Ofte kan det være svært for kommunerne at finansiere grønne transporttiltag, og det kan derfor være en god idé at bruge puljestøttede projekter til at prøve nye idéer af og/eller til at skabe konkrete resultater, der vil gøre det nemmere at argumentere for en kommunal finansiering af videreførslen af tiltaget. Det er vigtigt, at der skabes incitamenter, der får målgruppen for et tiltag til at ændre transportadfærd. Målgruppen skal opleve, at det er billigere, hurtigere eller lettere med indførelsen af transporttiltaget. Erhvervsmobilitetsnetværk kan være en relativt nem og billig måde at engagere kommunens virksomheder i den grønne omstilling på transportområdet, og virksomhederne oplever ofte et stort udbytte af at deltage i disse netværk. En flådeanalyse skaber overblik over bilparkens sammensætning, køretøjernes alder og brændstofforbrug, samt om bilparkens potentiale udnyttes optimalt. Flådeanalyser kan anvendes til at optimere udnyttelsen af bilerne eller til at beslutte leasing og/eller indkøb af nye køretøjer ud fra økonomiske og miljømæssige hensyn. Der kan være både miljømæssige og økonomiske gevinster i at erstatte kommunens køretøjer (personbiler, varebiler, lastbiler, busser) med køretøjer, der anvender alternative drivmidler. Afhængig af kørselsbehov og mønster kan el være et oplagt drivmiddel. Mobilitetsplaner kan udarbejdes i forbindelse med opførelse af nyt byggeri eller som temaplaner i forbindelse med kommunale planprocesser. Bæredygtig transport kan fremmes ved eksempelvis forbedring af trafiksikkerhed og fremkommelighed for fodgængere og cyklister og bedre tilgængelighed til kollektiv transport. Udarbejdelse af retningslinjer/regler for transport for kommunens egne ansatte kan anvendes til at få de ansatte til at transportere sig mere grønt i arbejdstiden. Det er vigtigt at understøtte med tiltag, der gør de grønne transportformer mere tilgængelige for de ansatte, f.eks. puljecykler, billetter til kollektiv transport eller elcykler. Kør grønt-kurser er populære og anvendes med succes i flere kommuner.der er potentiale for økonomiske og miljømæssige gevinster i relation til en forholdsvist beskeden indsats ved kør grønt-kurserne, hvis der løbende følges op på den grønne kørsel.

7 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 7 2 Indledning Videndeling om kommunernes fremme af 'grøn transport' Kommunerne spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling på transportområdet, fordi kommunerne selv har mange transportaktiviteter, og fordi kommunale indsatser har direkte indflydelse på borgernes og erhvervslivets transportmuligheder og - adfærd. Mange kommuner arbejder allerede strategisk med grønne transporttiltag eller har på anden vis iværksat aktiviteter, som bidrager til en grønnere transport. For at kunne udbrede viden om dette arbejde i kommunerne, er der behov for et mere systematisk overblik over, hvad kommunerne gør og kan gøre for at reducere CO 2 -aftrykket fra transportaktiviteter. For at opnå dette overblik har Trafik- og Byggestyrelsen iværksat en screening af kommunernes grønne transporttiltag, som COWI i vinteren 2014/15 har gennemført via interviews og spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne. Mange good practices til inspiration Ikke altid en udgift at gøre transporten grønnere Nærværende inspirationskatalog er resultatet af denne screening. Kataloget indeholder beskrivelser af en lang række forskelligartede tiltag, som er iværksat i en eller flere kommuner og som kan tjene som inspiration for andre. Det er et fåtal, som har konkrete dokumenterede CO 2 -effekter for det enkelte tiltag. De har dog til fælles, at de af kommunerne selv generelt fremhæves som good practices inden for forskellige områder som alternative drivmidler/energieffektivitet, transportadfærd og erhvervstransport. I mange af de beskrevne tiltag er CO₂-reduktion blot en afledt effekt, fordi tiltagene primært er iværksat for at løse andre konkrete udfordringer som for eksempel trængsel eller forurening. De tiltag, der beskrives i inspirationskataloget, er typisk rettet mod kommunens egen organisation/ansatte, kommunens borgere eller kommunens virksomheder. Foruden en positiv effekt på miljøet og klimaet, har særligt tiltagene rettet mod kommunens egne ansatte og køretøjer det vigtige fællestræk, at de også har en positiv effekt på kommunens økonomi f.eks. gennem brændstofbesparelser. De tiltag, der ikke direkte giver et økonomisk afkast for kommunen, er dog heller ikke nødvendigvis til belastning for kommunens økonomi, da de i mange tilfælde er gennemført med økonomisk støtte fra statslige/regionale puljer eller ordninger under blandt andet Trafik- og Byggestyrelsen, Energistyrelsen, Vejdirektoratet eller private fonde.

8 8 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE Konkret inspiration Inspirationskatalogets opbygning Inspirationskataloget indeholder et overblik over kommunernes strategiske arbejde med grøn transport og nogle af de forudsætninger, der kan medvirke eller modvirke gennemførelsen af nye tiltag i kommunerne. Desuden indeholder kataloget beskrivelser af en lang række forskellige typer af tiltag suppleret med konkrete eksempler ('cases') fra kommunerne. Inspirationskataloget kan derfor både læses i sin helhed for at få et overblik over de mange muligheder for at påvirke kommunens transportaktiviteter i en grønnere retning, men kan også bruges mere fokuseret til at hente inspiration inden for forskellige typer af tiltag. Inspirationskataloget bygger konkret på kommunernes udsagn på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og interviews. Bekrivelserne af de gode eksempler på tiltag vil derfor ikke være en udtømmende liste over tiltag i de respektive kommuner. Inspirationskataloget indledes med en kort beskrivelse af, hvordan informationerne i kataloget er indsamlet og dataindsamlingens betydning for resultaterne (afsnit 3). Derefter beskrives helt overordnet status for kommunernes strategiske arbejde med grøn omstilling på transportområdet (afsnit 4) fulgt af undersøgelsens findings i forhold til hvilke faktorer, der henholdvis fremmer og udfordrer arbejdet med grøn transport i kommunerne (afsnit 5). Endelig oplistes alle de tiltag i kommunerne, som af en eller flere kommuner beskrives som good practices under hovedoverskrifterne 'alternative drivmidler og energieffektivitet' (afsnit 6.1), 'adfærd og mobilitet' (afsnit 6.2) og 'erhvervstransport' (afsnit 6.3). Det er Trafik- og Byggestyrelsens og COWIs fælles håb, at dette inspirationskatalog kan tjene som direkte eller indirekte inspiration til de kommende års indsats for en mere miljø- og klimavenlig transport i kommunerne. Ved at videndele på tværs af kommunerne kan vi sammen bygge videre på hinandens erfaringer om grønne løsninger. God læselyst!

9 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 9 3 Metodisk tilgang Inspirationskataloget er baseret på et datagrundlag, der er tilvejebragt gennem flere dataindsamlingsmetoder så som desk research, interviews, survey og afholdelse af en workshop. De følgende underafsnit beskriver kort, hvordan denne dataindsamling er gennemført for hver metode Indledende interviews Formål Formålet med de indledende interview var at skabe et forberedende overblik over kommunernes indsatser med grøn transport, herunder både udfordringer og good practices. Input fra disse interviews har desuden været væsentlige for udarbejdelsen af spørgeskemaet (herefter 'survey'). Udførelse Forud for de indledende kvalitative interviews har vi indsamlet viden og overblik fra en række skriftlige kilder om grønne transporttiltag i kommunerne for at kunne fokusere interviewene og udvælgelsen af interviewpersoner. Interviewpersonerne/organisationerne er udvalgt ud fra et kriterium om, at de har viden om de kommunale indsatser for grøn omstilling ud fra et mere overordnet perspektiv. De ti indledende interviews er blevet foretaget som semistrukturerede interviews af 1-1½ times varighed og som en blanding af fysiske interviews og telefoninterviews. Tabel 1: Oversigt over indledende interviews Organisation Aarhus kommune Det økologiske Råd KL's trafiknetværk Midttrafik Movia Region Hovedstaden Region Sjælland Skive kommune Sønderborg kommune Trafik- og Byggestyrelsen

10 10 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE Survey Formål For at sikre en så bred screening som muligt af kommunernes arbejde med grøn transport har vi valgt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet udsendt til alle landets 98 kommuner. Det har været afgørende at afdække arbejdet med grøn transport i så mange kommuner som muligt for at generere viden om både good practices i nogle af first-mover kommunerne og årsagerne til, at andre kommuner ikke arbejder så intensivt med den grønne omstilling på transportområdet. Begge elementer er vigtige for at opnå en forståelse af arbejdet med grønne transporttiltag i kommunerne. Udførelse Vi har udarbejdet spørgeskemaet med en blanding af spørgsmål med lukkede og åbne svarmuligheder. De lukkede svarmuligheder bidrager primært til den grundlæggende kortlægning af kommunernes indsatser og til at be-/afkræfte de hypoteser, vi havde formet på baggrund af de indledende interviews, om årsager til kommunernes succeser, valg og fravalg. De åbne svarmuligheder har bidraget til mere eksplorativt at give os ny viden om årsager bag kommunernes prioriteringer og overvejelser. Vi har forsøgt at sikre os, at det er den mest relevante ressourceperson i hver enkelt kommune, der modtager spørgeskemaet. Det har vi dels gjort ud fra egne kontaktlister, dels ved at tage telefonisk kontakt til de resterende kommuner med henblik på at identificere den relevante person i kommunen. Svarprocent For at sikre en høj svarprocent har vi herudover udsendt skriftlige påmindelser og taget telefonisk kontakt til de kommuner, der ikke havde besvaret spørgeskemaet efter modtagelse af en skriftlig påmindelse. Vi har modtaget besvarelser fra i alt 83 kommuner, hvilket giver en responsrate svarprocent på 85 %. Svarprocenter angivet i de følgende afsnit, er baseret på en population af disse 83 kommuner, der desuden er fratrukket "ved ikke"-besvarelser for de enkelte spørgsmål. Svarprocenterne er således ikke beregnet ud fra populationen af samtlige danske kommuner. Opfølgende telefoninterviews Som opfølgning på survey'en har vi gennemført ni telefoninterviews med nogle af respondenterne for at få uddybet besvarelser, hvor vi har set mulighed for at uddrage yderligere læring. De opfølgende interviews har desuden bidraget til udarbejdelsen af casebeskrivelser, hvor vi har fokuseret mere nuanceret på beskrivelsen af udvalgte tiltag. Tabel 2: Oversigt over opfølgende interviews Kommune Ballerup Kommune Fredensborg Kommune Fredericia Kommune Gladsaxe Kommune Hedensted Kommune Høje Taastrup Kommune Odense Kommune Randers Kommune Viborg Kommune

11 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 11 Formål Workshop Som en del af undersøgelsen har Trafik- og Byggestyrelsen og COWI afholdt en workshop, som alle kommuner blev indbudt til at deltage i. Workshopen havde to formål. Det ene var at få valideret og kvalificeret de foreløbige konklusioner, som COWI på baggrund af den øvrige dataindsamling var nået frem til. Det andet formål var at give kommunerne mulighed for at skabe netværk og indgå i dialog om erfaringer til inspiration om grønne transporttiltag. Workshoppen har bidraget til at realitetstjekke de foreløbige erfaringer og good practices, som vi ville fremhæve til inspiration for andre kommuner. Formålet har været at sikre, at anbefalingerne bliver anvendelsesorienterede og relevante. Udførelse Workshoppen blev gennemført som en heldagsworkshop den 25. februar Workshoppen havde indslag fra Trafik- og Byggestyrelsen, COWI (resultater fra undersøgelsen) og udvalgte kommuner med tiltag/erfaringer inden for temaerne alternative drivmidler og energieffektivitet, adfærd og mobilitet samt erhvervstransport. Indslagene fungerede som input til diskussioner i mindre grupper, hvor alle deltagerne havde mulighed for at dele deres viden om gode erfaringer og udfordringer.

12 12 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 4 Kommunernes strategiske arbejde med CO₂-reduktion på transportområdet Dette afsnit giver et kort overblik over kommunernes strategiske arbejde med CO₂reduktion på transportområdet. Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan kommunerne arbejder strategisk med CO 2 -reduktion på transportområdet. Af de 77 kommuner, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, vurderer 45 (58 %) af kommunerne, at de selv arbejder strategisk med at nedsætte CO₂-udledningen på transportområdet. Figur 1: Strategisk arbejde med CO₂-reduktion "Har kommunen arbejdet strategisk med CO₂-reduktion på transportområdet?" Ja 58% Nej 42% Note: N= kommuner har ikke svaret eller har svaret "Ved ikke". Mens CO₂-reduktion har fokus i nogle kommuner, er det andre bevæggrunde, der driver arbejdet med grøn transport i andre kommuner. Grønne transporttiltag er eksempelvis igangsat for at løse rent praktiske problemer i forhold til trængsel, offentlig transport, bedre forhold for cyklister og mere effektive vognparker. En stor andel af kommunerne har således igangsat aktiviteter, der kan betragtes som CO₂reducerende, hvad enten motivationen har været at nedsætte CO₂ eller ej. Af kommunernes besvarelser fremgår det, at flere kommuner har beregnet ændringer i CO₂-udledningen på transportområdet.

13 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 13 Figur 2: Beregning af CO₂-udledning "Har kommunen beregnet ændringer i CO 2 -udledningen på transportområdet?" Ja 53% Nej 47% Note: N= kommuner har ikke svaret eller har svaret "Ved ikke". Selvom 53 % (41) af de kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, har svaret, at de beregner ændringer i CO₂-udledningen på transportområdet, fremgår det af besvarelserne, at der ikke findes en standardiseret metode til at beregne CO₂udledning i kommunerne, og tallene er ofte behæftet med usikkerheder. Kommunerne har fokuseret på mere overordnede beregninger for hele transportområdet, og det er de færreste kommuner, der har foretaget beregninger af de enkelte grønne transporttiltags reduktion i CO₂-udledningen. Det er især i forbindelse med følgende projekter/ordninger, at kommunerne har foretaget beregninger af CO₂-reduktion på transportområdet: Certificering som Grøn Transportkommune (Trafik- og Byggestyrelsen) Certificering som klimakommune (Danmarks Naturfredningsforening) Som del af det årlige CO₂-regnskab I forbindelse med kør-grønt-kurser Case: Projekt Zero i Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune har lagt styring og udvikling af grøn omstilling, herunder transport, ud til Projekt Zero, der blev etableret i 2007 som et offentligt-privat partnerskab med indskud fra private fonde, virksomheder og Sønderborg Kommune. At lægge initiativet ud til en ekstern organisation, giver en fordel i forhold til at få igangsat de grønne tiltag, fordi der dermed etableres en vis politisk uafhængighed. Samtidigt har kommunen opstillet klare mål for reduktionen af CO₂, så Project Zero har de konkrete mål at holde kommunen op på. Projektet inddrager i høj grad det private erhvervsliv i kommunen, eksempelvis gennem udsendelse af et nyhedsbrev, som alle aktører kan bruge til gode eksempler og inspiration. Derudover støttes f.eks. vognmænd i, hvordan de kan komme i spil til offentlige udbud med et grønt fokus.

14 14 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 5 Forudsætninger, drivere og barrierer I det følgende fremhæver vi de primære forudsætninger, drivere og barrierer for at igangsætte og implementere de grønne transporttiltag, som bliver nævnt i surveybesvarelserne på tværs af kommuner, tiltag og indsatsområder. Politisk opbakning og finansiering Politisk og ledelsesmæssig opbakning er ofte afgørende for succes i arbejdet med grønne transporttiltag, særligt hvor der kræves en ekstra indsats fra kommunens ansatte, eller hvor der er behov for en økonomisk prioritering, før tiltagene kan få gennemslagskraft. Finansiering af grønne transporttiltag hænger i høj grad sammen med den politiske opbakning og er typisk en af de mest afgørende forudsætninger for succesfuld igangsættelse og implementering af de grønne transporttiltag. Manglende finansiering nævnes generelt som den helt afgørende barriere. Nedskæringer og besparelser gør det i mange kommuner svært at retfærdiggøre at afsætte midler til grønne transporttiltag over for borgerne og forvaltningen. Derfor er tiltag, der både er grønne og økonomisk rentable på kort sigt, væsentligt nemmere at få finansiering til end tiltag, hvor den økonomiske gevinst først indfinder sig på længere sigt. Ofte oplever kommunerne, at de økonomiske besparelser, der bliver opnået ved grønne tiltag, bliver inddraget til andre formål i forvaltningen. Puljers betydning Kommunal organisering Mange kommuner oplever derfor, at de statslige puljer hos blandt andet Trafik- og Byggestyrelsen (f.eks. puljen til energieffektive transportløsninger), Vejdirektoratet (pulje til fremme af cykling) og Energistyrelsen (f.eks. elbilsordningen) er vigtige forudsætninger for at igangsætte nye initiativer. Når tiltag finansieret af puljer videreføres af kommunen, er det oftest fordi der kan fremvises konkrete resultater for den forvaltningsmæssige eller politiske ledelse i form af et tydeligt besparelsespotentiale eller markant opbakning fra kommunens medarbejdere, borgere og/eller virksomheder. En af de væsentligste udfordringer for implementeringen af tiltag, der er målrettet kommunens egen organisation er, at beslutninger om eksempelvis retningslinjer og indkøb ofte ligger decentralt hos de forskellige forvaltninger i kommunen. Mange af kommunerne oplever, at det kræver mange og vedholdende kræfter at få hele organisationen med på nye transporttiltag.

15 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 15 Eksempelvis er det i forhold til transportpolitikken en udfordring at formulere håndfaste retningslinjer for f.eks. at benytte cykel eller bil, der gælder alle personalegrupper, da transportbehov i forhold til arbejdsopgaver er meget forskelligt. Et andet eksempel på udfordringerne ved den decentrale forvaltningsstruktur er, at ansvaret for den kommunale bilpark ofte er spredt i forskellige enheder, og det er en udfordring at sikre, at alle indkøb og leasing af køretøjer følger de samme retningslinjer. På den måde, gør den decentrale forvaltningsstruktur i kommunerne det svært at gennemføre tiltag på tværs af kommunens afdelinger. I Allerød Kommune, har man taget denne udfordring op, ved at samle ansvaret for transport ét sted. Opbakning fra den øverste ledelse udgjorde dog her en vigtig forudsætning for denne centralisering af transportområdet. En forudsætning, som generelt gør sig gældende for grønne transporttiltag i kommunerne, er at det ofte ikke er rentabelt for de enkelte institutioner og forvaltninger at gennemføre et tiltag, og der er derfor behov for beslutningstagen fra centralt sted. Nogle kommuner har haft succes med at udpege en styringsperson eller - enhed. Selvom dette kan virke som en udgift, oplever kommunerne, at det er en stor ressourcebesparelse. Kulturen i kommunerne spiller også en rolle for samarbejdet. Hvis hele kommunen kan samles om at arbejde sammen om de grønne initiativer, på tværs af forvaltninger, er chancen for at diverse tiltag lykkes langt større. Økonomiske incitamenter Ildsjæle Kontraktstruktur for kollektiv transport Transportadfærd En anden væsentlig faktor for at lykkes med grønne transporttiltag er, om målgruppen for tiltaget oplever et incitament, ofte økonomisk, for at deltage i initiativet. Det gælder generelt, at det er en væsentlig forudsætning for succesfuld implementering af et grønt transporttiltag, at det pågældende tiltag gør det billigere, hurtigere eller nemmere at transportere sig sammenlignet med transportløsninger, der blev anvendt før indførelsen af tiltaget. 'Ildsjæle' nævnes som en vigtig drivkraft for igangsættelsen af tiltag i mange kommuner. Da grønne transporttiltag er et område med meget få egentlige lovgivningsmæssige krav, forudsætter implementering af nye tiltag tilstedeværelsen af en eller flere personer, der er interesserede og som driver processerne. Dette gælder både på borger-, virksomheds-, og forvaltningsniveau. Udfordringerne i forbindelse med at indføre grønnere kollektiv transport, handler især om, at passagertal er lavere end forventet, samt en kontraktstruktur hvor eksisterende konktrakter med trafikselskaber ofte løber mellem 6 og 12 år, hvilket gør timingen for at kunne indføre grønnere kollektiv transport essentiel. Flere kommuner nævner, at det kan være svært at gennemføre tiltag, der involverer ændringer i borgernes og virksomhedernes adfærd. Det er desuden vanskeligt at påvirke transportadfærd, fordi borgerne ikke i dagligdagen tænker over deres egne transportvaner, men mange blot gør som de plejer uden at kende alternativerne. Det er almindeligt, at borgere oplever, at tid kan være en barriere for at vælge grønne transporttiltag, selvom det ikke er sikkert, at borgerne sparer tid ved eksempelvis at tage bilen.

16 16 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE Samarbejde med erhvervslivet Kommunerne oplever, at det gode samarbejde mellem kommuner og erhvervsliv om grønnere erhvervstransport generelt er værdifuldt og har stor interesse hos begge parter. Kommunerne finder samarbejdet med erhvervslivet værdifuldt, da det giver dem mulighed for at nå borgere (dvs. medarbejdere i virksomheder), som det ellers ville være dyrt og svært at engagere. Virksomhederne har ofte en stor kompetence og vilje til de grønne initiativer, men økonomi, tid og andre ressourcer er en udfordring. Det er en gennemgående udfordring, at transporten ikke er en del af virksomhedernes kerneforretning. Derfor kan det være svært at få virksomhederne til at prioritere arbejdet med den grønne transport. Læringen fra de tilfælde, hvor kommunerne og erhvervslivet formår at skabe resultater i fællesskab er, at fordelene ved initiativerne tydeliggøres for virksomhederne.

17 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 17 6 Eksempler på grønne transporttiltag I det følgende præsenterer vi de gode eksempler på grønne transporttiltag i kommunerne inden for tre hovedområder: Alternative drivmidler og energieffektivitet, adfærd og mobilitet samt erhvervstransport. 6.1 Alternative drivmidler og energieffektivitet Grønne transporttiltag inden for alternative drivmidler og energieffektivitet kan overordnet opdeles i tiltag, der er rettet mod kommunernes egen organisation, og tiltag, som er rettet mod borgere og virksomheder i kommunerne. De tiltag, der er rettet mod kommunens egen organisation, kan eksempelvis være udarbejdelsen af flådeanalyser, som kan være et vigtigt redskab til at skabe overblik over energiforbruget fra kommunens transportaktiviteter. Gennem flådeanalyser kan man sikre en mere optimal brug af kommunens bilflåde ved eksempelvis at reducere flåden eller indkøbe køretøjer med et lavere brændstofforbrug. Tiltag vedrørende alternative drivmidler kan også omfatte indkøb af elbiler til de ansattes transport i arbejdstiden, hvorved der spares brændstof i forhold til, hvis de ansatte transporterer sig i deres egne eller kommunens konventionelle biler. Eksempler på tiltag, som er rettet mod kommunens borgere og virksomheder, kan være energioptimering af den kollektive transport gennem krav til brændstofreduktion i kommunens udbud af den kollektive transport, eller indførslen af gas- eller elbusser, der på sigt ville kunne forsynes med biogas eller vindkraft og dermed være mindre belastende for miljøet end dieseldrevne busser Tiltag rettet mod kommunens egne medarbejdere/køretøjer Mange kommuner har grønne transporttiltag, der er målrettet kommunens egen organisation, og som fokuserer på energieffektivitet og brugen af alternative drivmidler. Flådeanalyser Flere kommuner har fået udarbejdet analyser af kommunens bilpark. Flådeanalyserne hjælper kommunerne med at få overblik over bilparkernes sam-

18 18 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE mensætning, køretøjernes alder og brændstofforbrug, samt hvorvidt bilparkens potentiale udnyttes optimalt. Desuden har flere kommuner undersøgt, om der er effektiviseringspotentiale i en omlægning af køremønstre. Eksempelvis skal kommuner udarbejde en flådeanalyse som en del af Trafik- og Byggestyrelsens certificering til Grøn Transportkommune. I Region Hovedstaden har kommunerne fået tilbudt en flådeanalyse gratis, men analyserne for landets andre kommuner er sket for egen regning. Kommunerne anvender blandt andet flådeanalyserne til at optimere bilparkerne ved at udskifte, lease og indkøbe nye biler, minibusser og busser ud fra økonomiske og miljømæssige hensyn. Køretøjerne kan eksempelvis have et lavere brændstofforbrug eller anvende alternative drivmidler som el, brint eller gas. Flådeanalyser fungerer desuden som argumentation over for både den politiske og forvaltningsmæssige ledelse samt kommunens borgere, i og med at flådeanalysen slår fast, at det kan være smartere økonomisk at udfase nogle biler til fordel for mere miljøvenlige biler. Figur 3: Flådeanalyse " Har kommunen fået udarbejdet flådeanalyser af egen bilpark (og evt. køretøjer i udliciterede transportopgaver)?" Ja 66% Nej 34% Note: N= kommuner har ikke svaret eller har svaret "Ved ikke".

19 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 19 Case: Flådeanalyse og køb af elbiler i Fredericia Kommune Fredericia er en geografisk lille kommune, og elbiler i kommunens vognpark giver derfor god mening. Derfor igangsatte kommunen i 2010 en flådeanalyse, med det formål at undersøge, om det var muligt at indføre elbiler uden ekstra omkostninger. Flådeanalysen viste, at 10 procent af flåden kunne udskiftes omkostningsneutralt. De ekstra udgifter, de dyrere elbiler ville koste, kunne finansieres bl.a. ved en centralisering af vognparken. Kommunen indkøbte fire elbiler, men nogle afdelinger var mindre tilfredse med at få inddraget 'deres' biler, og erfaringen i Fredericia er derfor, at det er utroligt vigtigt, at beslutningen er forankret på ledelsesniveau, fordi ændringerne dermed er lettere at fastholde. I 2013 blev Fredericia certificeret af Trafik- og Byggestyrelsen som Grøn Transportkommune med det formål at nedbringe CO₂-udledningen fra kommunens egen transport. I 2014 frigav Energistyrelsen midler gennem Elbilpartnerskabet Østjylland og Copenhagen Electric, som betød, at kommunerne kunne få tilskud til indkøb af elbiler. Derfor kunne Fredericia Kommune i 2014 indkøbe to Volkswagen E-up! elbiler, som medarbejderne ytrer tilfredshed med. Fredericia kommune har planlagt at ansøge om tilskud til flere elbiler gennem partnerselskabet Vestdanmark i Elbiler Et af de områder, som mange kommuner har erfaring med, er leasing og indkøb af elbiler til transport i arbejdstiden for kommunernes egne medarbejdere. Nogle kommuner stiller kun elbiler til rådighed for en enkelt eller to forvaltninger, mens andre kommuner har elbils-puljer, der går på tværs af de forskellige forvaltninger. Elbilerne kan eksempelvis bookes gennem medarbejdernes Outlook-kalendere. En af de primære udfordringer, kommunerne oplever i forbindelse med brugen af elbiler, er bilernes begrænsede rækkevidde og at det derfor ofte er nødvendigt at oplade bilerne mellem ture. Odsherred Kommune oplever eksempelvis, at elbilerne bliver brugt meget af kommunens medarbejdere, og det derfor kan være en udfordring at sikre, at der er nok strøm på bilerne, når de skal bruges. En tillægsomkostning ved at indføre elbiler er desuden anlægsudgifterne ved opsætning af ladestandere. Ligeledes ser mange kommuner det som et væsentligt problem for udbredelsen af elbiler, at elbiler stadig er dyrere end benzindrevne biler, selvom den lavere driftspris i nogen grad kompenserer for den højere pris for anskaffelse. Problemet forstærkes af, at mange kommuner er usikre på, om man fra statslig side vil fortsætte afgiftsfratagelse for elbilerne. Erfaringerne fra kommunerne er, at det er vigtigt, at elbilernes anvendelse er blevet gennemtænkt før indkøb, så man ikke risikerer, at bilerne ikke lever op til det efterspurgte behov. I eksempelvis Frederikshavn Kommune har sådanne overvejelser været baggrunden for, at de fire indkøbte elbiler i kommunen kan benyttes af de ansatte til de korte ture i byen, mens andre transportmuligheder stilles til rådighed for de længere ture.

20 20 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE Case: Elbiler i Lyngby-Taarbæk Kommunes bilflåde Med udgangen af 2014 har Lyngby-Taarbæk Kommune i den kommunale drift udskiftet i alt 15 konventionelle biler med elbiler. Elbilerne sparer op mod kilo CO₂ per bil per år. Det er planen løbende at udvide flåden af elbiler i den kommunale drift, og bilerne købes så vidt muligt med tilskud fra det strategiske elbil-partnerskab. I 2015 planlægger kommunen at udskifte endnu seks konventionelle biler med elbiler. Kommunens erfaringer med elbilerne er gode, både i forhold til driftssikkerhed og brugertilfredshed. Den vigtigste forudsætning for tiltagets succes har været, at de elbiler, der er blevet indkøbt, er konkurrencedygtige på pris, og at det er gennemtestede og kendte biler, hvor man ved, at sikkerhed, komfort og funktionalitet er i orden. Derudover har den politiske opbakning haft betydning, idet kommunen ikke har forventninger om, at tiltaget med elbilerne vil give en økonomisk gevinst. Satsningen på elbiler er i højere grad et udtryk for, at kommunen ønsker at gå foran og vise vejen på dette område. El-delebiler Flere kommuner har igangsat initiativer med el-delebiler, der dels bliver anvendt af kommunens ansatte, dels af kommunens borgere. På den måde kan elbilernes potentiale udnyttes optimalt, og elbilerne bliver introduceret til en bredere brugergruppe i kommunen. Køge Kommune har eksempelvis indkøbt en elbil, der bruges af medarbejderne i kommunens miljø- og teknikforvaltning i arbejdstiden, mens delebilsmedlemmerne bruger den i fritiden. Læsø Kommune har et antal elbiler, der i sommerperioden benyttes som udlejningsbiler, og som uden for højsæsonen indgår i kommunens egen bilpark for døgnplejen og andre forvaltninger. Flere andre kommuner overvejer at lade kommunale biler indgå i en delebilsordning, men synes, de mangler viden om organisering, økonomi og forsikringsforhold.

21 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 21 Case: Finansiering af pulje-elbiler i Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune har i dag 9 elbiler, som deles mellem de knap 400 medarbejdere i de forskellige centre på Rådhuset. I 2012 ansøgte Fredensborg Kommune Energistyrelsens pulje om tilskud til elbiler og fik bevilget kr. til fem elbiler, og til at analysere økonomien i elbilerne. I starten af 2013 var elbilerne endnu ikke økonomiske i drift, men analysen viste at elbilerne ville være billigere end de 3,8 kr. pr. kilometer, som Fredensborg Kommune udbetaler i kørselsgodtgørelse. På den baggrund besluttede man at inddrage % af centrenes budget til kørselsgodtgørelse. Disse penge kunne dog ikke bruges på indkøb af ladestandere og elbiler med det samme (inddragelsen trådte først i kraft fra 1. januar 2014). For at få projektet i gang, blev der indskudt en kickstart til projektet, via klimamidler afsat til bl.a. grøn transport. Levering og opsætning af ladestandere blev udbudt til to leverandører, hvoraf Clean Charge gav det bedst tilbud. I alt blev der opsat 6 stk. 22 kwh ladestandere på Rådhuset, til en samlet pris (inkl. gravearbejde m.v.) på kr. I den tid Fredensborg Kommune har haft elbilerne, har hver bil kørt ca km pr. år. Jo mere elbilerne bliver kørt i, jo bedre ser regnskabet ud, og jo bedre ser kommunens reduktion af CO₂-udledning ud, da alternativet er at medarbejderne benytter deres egne, benzin- eller dieseldrevne biler og taxaer. Fredensborg Kommune har ikke selv udregnet CO₂-reduktionen ved at anskaffe ni elbiler, men ifølge oplysninger, kommunen har fået af Clever ( sparer kommunen ca. et ton CO₂ pr. bil pr. år. Projektet har et årligt budget på ca kr. Fredensborg Kommune er ved at undersøge muligheden for en alternativ løsning af låse- og bookingsystemet, så elbilerne kan udnyttes mere optimalt. Ved at indtaste tidrummet og afstanden for turen, vil systemet eksempelvis selv kunne udregne hvilken elbil, der passer til den pågældende tur. Det vurderes, at systemet på den måde kan frigive en hel ekstra elbil om dagen.

22 22 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE Fakta: Elbiler før og nu Elbiler har eksisteret i mange år. Men først i de seneste 5 år har udviklingen af den masseproducerede elbil taget fart. Der har været en række forskellige elkøretøjer i anvendelse som mindre servicekøretøjer i form af små renovationskøretøjer og køretøjer til f.eks. vej- og parkafdelinger i de forskellige kommuner. De elbiler, der kom på markedet for 5-10 år siden, var enten meget små, specialudviklede køretøjer til en ret snæver anvendelse, eller det var ombyggede benzinbiler. Der var en række problemer med disse biler af både teknisk, sikkerhedsmæssig og driftsmæssig karakter. I de senere år har flere af de store bilproducenter sendt masseproducerede elbiler på markedet. Disse biler lever fuldt op til kravene til en moderne personbil. Der er f.eks. blevet installeret forskellige former for hjælpeudstyr, der løser nogle af de tidligere problemer. I sammenligning med en konventionel benzin- eller dieselbil er den største forskel rækkevidden for de fleste elbiler. Men også denne forskel er ved at blive mindsket med større og mere effektive batterier, samt flere muligheder for hurtigere at kunne genoplade batterierne i bilerne. Hybridbiler Brintbiler En af de fordele, kommunerne fremhæver ved hybridbilerne, er, at de kan dække en større køreradius end de biler, som udelukkende kører på el. Eksempelvis har Esbjerg Kommune indkøbt hybridbiler til hjemmeplejen, hvor bilerne dækker en vis andel af kørselsbehovet med el, særligt i bymidterne. Enkelte kommuner har indkøbt brintbiler til transport af kommunens medarbejdere i arbejdstiden. Eksempelvis har Ringkøbing-Skjern Kommune indkøbt brintbiler og fået oprettet brint-optankningsstationer, og i Københavns Kommune indgår brintbiler som en del af kommunens puljebiler til kommunens egen organisation.

23 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 23 Case: Gasbusser til transport af handicappede i Skive Kommune Skive Kommune har fået 2,8 millioner kroner af Trafik- og Byggestyrelsen til at indkøbe og demonstrere gaskøretøjer, for at skabe erfaringsgrundlag for både private og offentlige aktører. I projektet har især grundige flådeanalyser (totalomkostningsberegninger for alle busser) været et stærkt styringsredskab til at skabe overblik og grundlag for at udskifte busserne på de rigtige tidspunkter. Kommunens beregninger viser, at de nye handicap-gasbusser, sammenlignet med dieselbusser, er mere økonomisk rentable des flere kilometer og i des længere en årrække, de kører. På den baggrund kan det på lang sigt betale sig for kommunen at investere i de nye gasbusser til transport af handicappede. En af de afgørende grunde til, at projektet fungerer, er, at der er blevet arbejdet for at opnå støtte fra alle forvaltninger og direktionen i kommunen. Den politiske opbakning betyder, at det er muligt at satse på omstillingen til gas. Kommunen planlægger at indføre gasdrevne køretøjer i andre forvaltninger på sigt, og der udarbejdes en investerings og handlingsplan for fremtidigt indkøb af busser. Der har været stor tilfredshed med at køre i gasbusserne, hvilket til dels skyldes prioritering af en grundig introduktion og uddannelse til brugerne Tiltag rettet mod borgere og/eller virksomheder Energieffektiv kollektiv transport er et af de indsatsområder, som mange kommuner har fokus på i arbejdet med grøn transport. Flere kommuner oplever i den forbindelse konkrete resultater med lavere CO 2 -udledning og mindsket luftforurening. Elbusser I Læsø Kommune har man indsat en el-bus på ruteafgange, hvor passagerantallet er lavt. Kommunen ejer el-bussen, der stilles til rådighed for busentreprenøren. For at køre med bussen, skal man booke sin tur i forvejen. Bussens størrelse betyder, at der er forholdsvist stor fleksibilitet på turene, men kommunen oplever, at det er vanskeligt at 'opdrage' passagerer til at booke almindelig rutekørsel. Derudover savner kommunen et anvendeligt og troværdigt bookingsystem til en pris, der er rentabelt, hvilket ikke findes på markedet på nuværende tidspunkt. På trods af disse udfordringer, har indsatsen bidraget til at give kommunen et mere 'grønt image'. Da bussen er indkøbt gennem tilskudsmidler, har indsatsen desuden betydet en lille økonomisk gevinst for kommunen. Hybridbusser Flere kommuner har indkøbt el-hybridbusser til den kollektive transport. Kolding Kommune har eksempelvis indkøbt tre hybridbusser, der bruger 25 % mindre brændstof end konventionelle busser. Dette betyder dog ikke nødvendigvis en totalbesparelse for kommunen, idet teknologien er en del dyrere end for konventionelle busser. Odense Kommune planlægger ligeledes at indsætte 18 hybridbusser i august Gasbusser Flere kommuner har med succes indført gasbusser i den kollektive transport. Eksempelvis har Fredericia indkøbt 12 gasbusser, og i Aalborg og Frederikshavn

24 24 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE Kommune er regionalbusserne mellem de to byer overgået til biogas-drift. Der er opført 2 biogas-fyldestationer i hhv. Aalborg og Frederikshavn. Der arbejdes p.t. på at omlægge dele af bybusruterne i Frederikshavn til busser med biogas-drift. Odder Kommune indgår i et samarbejde med de øvrige kommuner i regionen og HMN Naturgas omkring gas og biobrændsel til busser. Visse kommuner oplever konkrete udfordinger med optankning og forsyningssikkerhed for gasbusserne. Trafik- og Byggestyrelsens forsøgspulje har givet tilskud til flere gasprojekter, bl.a. i Fredericia og København. Mindre bybusser Mindre bybusser er også et tiltag, flere kommuner har afprøvet, fordi de mindre busser giver bedre fremkommelighed og en bedre brændstoføkonomi. Dette har for eksempel været rationalet bag indførelsen af små bybusser i Haderslev og Ballerup på ruter, hvor det har været muligt. Udbud/incitamentsaftale I forhold til udbud og incitamentsaftaler er der flere kommuner som integrerer en grønnere dagsorden for den offentlige transport, eksempelvis ved i samarbejdet med trafikselskaberne at udarbejde udbud med krav om at brændstoforbruget nedsættes. Ved det seneste udbud i Vejle Kommune i 2010 er der eksempelvis stillet krav om højeste EU-norm i forbindelse med partikel-udledning i tråd med kommunens fokus på alternative drivmidler frem mod et nyt udbud i Rudersdal Kommune har indgået en incitamentsaftale med Movias entreprenører om forbedring/reduktion af bussernes CO₂-udledning. Resultatet af denne aftale har været en indførsel og anvendelse af mindre busser. Dette har ifølge kommunen reduceret CO₂-udledningen med 67 %. Nye motorer i de store bybusser har reduceret CO₂udledningen med 30 %. Case: Bonusordning for bybuskørsel i Randers Kommune Da Randers i 2009 satte bybusdriften i udbud gennem Midttrafik, var det indeholdt i kontrakten, at højere passagertal og lavere brændstofforbrug ville udløse en bonus til busselskabet. Ved driftsstart i 2010 etablerede man en styregruppe og fire arbejdsgrupper, hvor både Randers Kommune, busselskabet og Midttrafik var repræsenteret. Arbejdsgrupperne skulle afdække udviklingsmulighederne, gennemføre projekter og følge op på resultaterne. Styregruppens formål var at følge op på, om de mål, der var blevet sat for busdriften, blev nået. Målet for nedsættelse af brændstofforbruget er nået, hvorimod det har været en større udfordring at øge passagerantallet. Den valgte tællemetode og indsamlede data har ikke kunnet påvise en udvikling. Desuden har det vist sig at være svært for busselskabet i praksis at påvirke udviklingen, da mange parametre er fastlagt på forhånd. Parterne har derfor valgt at omformulere den del af kontrakten, der omhandler stigning af passagertallet til i stedet at omhandle større kundetilfredshed. Kontrakten har betydet, at Randers Kommune i perioden har opnået en reduktion i brændstofforbruget på 17,55 %. Målet var på 15 %.

25 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 25 Renovation Elbiler Ladestandere På renovationsområdet har enkelte kommuner indført grønne tiltag. I Aalborg og Frederikshavn Kommune er der planer om at alle renovationsvogne i begge kommuner skal overgå til biogas-drift. I eksempelvis Esbjerg Kommune har man indsat en skraldebil med eldrevet kompression af affaldet. Frederiksberg kommune har indkøbt en el-drevet renovationsbil med tilskud fra Energistyrelsens elbilforsøgspulje. Flere kommuner har i samarbejde med Clever gennemført tiltaget Test en elbil, hvor borgere i kommunen har får mulighed for at afprøve og få erfaring med elbiler. Projektet har fået stor støtte fra både Trafik- og Byggestyrelsens forsøgspulje og Energistyrelsens elbilforsøgspulje. Eksempelvis har Faxe Kommune deltaget i projektet i en toårig periode, hvor kommunens borgere havde mulighed for at låne en elbil i en periode på tre måneder. De overordnede erfaringer fra de kommuner der har deltaget i projektet er, at det har været en fordel at samarbejde med Clever om projektet, fordi Clever har stået for meget af det organisatoriske. Et andet eksempel på at en kommune har forsøgt at introducere elbiler til borgere og virksomheder er Helsingør Kommune, hvor man har afholdt klimamesser for blandt andet at engagere cykel- og elbilforhandlere i dialogen med borgerne. I den forbindelse er der desuden afholdt Øresundsrally med udstilling og prøvetur i elbiler. Flere kommuner har gjort en indsats for at forbedre infrastrukturen for biler, som anvender alternative drivmidler. Eksempelvis har bl.a. kommunerne Gladsaxe, Frederikshavn, Roskilde, Sønderborg og Holbæk etableret ladestandere til elbiler på offentlige parkeringspladser, og Vejle Kommune har i samarbejde med eksterne parter opsat en brintfyldestation i kommunen. Kommunerne nævner flere konkrete udfordringer i forbindelse med indførelsen af biler med alternative drivmidler samt udviklingen af infrastruktur for køretøjer, der anvender alternative drivmidler. De mange forskellige udbydere af strøm og standere gør det svært for kommunerne at finde det bedste og mest hensigtsmæssige tilbud i forhold til deres konkrete behov. Derudover er lovgivningen, for eksempel i forhold til parkeringsregler, ikke opdateret så den tager højde for elbilteknologien. Med en bred politisk trafikaftale i juni 2014 var der enighed om at stemme for en ny vejlov, hvor det bl.a. bliver muligt for kommunerne at differentiere parkeringsafgifter, så der kan laves billigere parkeringsaftgiftereksempelvis for elbiler. Endelig er det en stor udfordring for kommunerne at motivere bilisterne til at benytte elbilerne i højere grad. Dette incitament kunne især være økonomisk. Kommunerne har dog erfaring med f.eks. at anvende de mindre tiltag som demonstrationsprojekter, der senere kan bane vejen for større tiltag. Herudover er god presseomtale og påvisning af teknologiens driftssikkerhed en god strategi, hvis man ønsker, at brugerne skal føle sig trygge ved teknologien og modtage elbilerne positivt. 6.2 Adfærd og mobilitet Grønne transporttiltag i kommunerne inden for adfærd og mobilitet er i det følgende opdelt i tiltag, der er rettet mod kommunernes egen organisation, tiltag som er rettet mod borgere og tiltag, der er målrettet virksomhederne i kommunerne.

26 26 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE Adfærdstiltag rettet mod kommunens egen organisation handler om at påvirke kommunens ansatte til at vælge mere miljøvenlig transport i arbejdstiden, eksempelvis kollektiv transport eller at cykle. Derved udledes mindre CO₂, og ofte er der samtidig økonomiske besparelser at hente for kommunerne. Adfærdstiltag rettet mod at påvirke borgernes adfærd og mobilitet kan være indeholdt i den fysiske planlægning ved eksempelvis at prioritere anlæg af cykelinfrastruktur og -parkering eller ved at forbedre rækkevidde og fremkommelighed for den kollektive transport. Facilitering af samkørsel for borgerne kan ligeledes bidrage til mindre CO₂-udledning, fordi antallet af biler med én passager nedsættes. Adfærdstiltag rettet mod virksomhederne i kommunen kan f.eks. være såkaldte erhvervsmobilitetsnetværk. I disse netværk kan virksomhederne blive inspireret og få vejledning om, hvordan de kan påvirke deres medarbejdere til at vælge grønnere transportløsninger. Ved eksempelvis at etablere badefaciliteter eller udlåne cykler til brug i arbejdstiden kan virksomhederne bidrage til at fremme cykel-pendling og på den måde også forbedre de ansattes generelle sundhedstilstand Tiltag rettet mod kommunens egen organisation Få kommuner har udarbejdet en overordnet mobilitetsplan for kommunens egen organisation med fokus på grøn transport. Det betyder dog ikke, at kommunerne ikke iværksætter tiltag for at få de kommunalt ansatte til i højere grad at anvende grønne transportløsninger i arbejdstiden. Figur 4: Mobilitetsplan "Har kommunen udarbejdet en mobilitetsplan for kommunens egen organisation med fokus på grøn transport?" Ja 20% Nej 80% Note: N= kommuner har ikke svaret eller har svaret "Ved ikke". Kommunerne iværksætter mange forskellige tiltag for at få de ansatte til at transportere sig mere grønt i arbejdstiden. Flere kommuner har eksempelvis udarbejdet retningslinjer eller indført påbud for at få kommunens ansatte til i højere grad at anvende cykler, elcykler, offentlig transport og samkørsel til transport i arbejdstiden. Sådanne retningslinjer understøttes typisk af tiltag, der gør de grønne transportformer mere tilgængelige for kommunens medarbejdere.

27 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 27 Case: Ansattes transport i arbejdstiden i København I Københavns Kommune har man udarbejdet en transportplan med fokus på at fremme mere grøn transport blandt medarbejderne både i arbejdstiden og i forbindelse med medarbejdernes transport til og fra arbejde. Hensigten er, at nyanskaffede køretøjer i kommunen skal være eldrevne. Ved indkøb af benzinbiler skal de som minimum være i energiklasse A++. Alle forvaltninger er pålagt at benytte grøn transport i arbejdstiden. Der er for eksempel i en af forvaltningerne 15 puljebiler og 62 lånecykler foruden en del personlige tjenestecykler til brug for medarbejderne. Desuden er der mulighed for at få klippekort til møder ude i byen. Muligheden for at benytte taxaboner er blevet afskaffet. Endelig er afdelinger med elbilspuljer blevet tilbudt 'Kør Grønt'-kurser. Udfordringerne i Københavns Kommune i forbindelse med den grønne transport i arbejdstiden har været medarbejdernes fordomme og deraf følgende vanskeligheder ved at gennemføre adfærdsændringer samt at få økonomien og medarbejderressourcerne til at række. Kommunens erfaring er, at man er nødt til at være proaktiv og informere bredt om tiltagene, hvis de grønne transportløsninger i arbejdstiden skal integreres succesfuldt. Desuden er det vigtigt at give medarbejderne mulighed for at prøve de forskellige køretøjer. Tiltagene har medført en klar CO₂-reduktion og mindsket forureningen i byen. Kommunen er således med til at ændre adfærd generelt, og medarbejderne vænner sig til at tænke grønt. Det smitter af på deres privatliv og indkøb af køretøjer. Elbiler/brintbilerne, som kører rundt i byen, synliggør tendenserne. Cykler og elcykler I Viborg Kommune stiller man for eksempel el-cykler til rådighed for de ansatte i kommunens ældrepleje som erstatning for biler. I Odense Kommune har stort set alle kommunens forvaltninger cykler til rådighed til ture i arbejdstiden. Herning Kommune har en cykelpulje, som medarbejderne i kommunens Miljø og Teknik forvaltning kan gøre brug af. Cyklerne er meget populære og bliver også brugt i regnvejr. Cyklisterne tilbydes også cykelhjelme, veste og regnslag. I flere besvarelser understreges det, at det er vigtigt at holde sig for øje, at der er forskellige transportbehov i forskellige medarbejdergrupper. Ofte har hjemmehjælperne i en kommune ikke tid til at cykle, fordi de kun har meget kort tid til hvert besøg hos borgerne inklusive transport. Videomøder I Helsingør Kommune forsøger man at fremme brugen af videomøder i stedet for fysiske møder. Kør grønt-kurser Kør grønt-kurser er populære og anvendes med succes i flere kommuner, hvor erfaringen er, at der er potentiale for store økonomiske besparelser i relation til en forholdsvist beskeden indsats ved kør grønt-kurserne. Eksempelvis har kommunerne Favrskov, Varde og Ballerup gennemført kør grønt-kurser for udvalgte medarbejdere. I Varde Kommune blev der i forbindelse med kør-grønt-kurser målt en væsentlig reduktion på brændstofforbruget. Kommunen forventer ikke at have så stor en reduktion i hverdagen, men forventer dog en stabil reduktion på mindst 2 %. Det er vigtigt, at der løbende følges op på, hvordan der køres grønt, både så

28 28 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE nye medarbejdere kommer på kurser og så læringen fra kurserne bliver anvendt i hverdagen Tiltag med involvering af borgerne Når det kommer til tiltag inden for adfærd- og mobilitet og som er målrettet borgerne har kommunerne gennemført mange og forskelligartede tiltag. Mobilitetsplaner og fysisk planlægning Borgerinddragelse Attraktiv bustransport Økonomiske incitamenter Flextur Nogle kommuner har udarbejdet mobilitetsplaner enten i forbindelse med opførelse af nyt byggeri eller som temaplaner i forbindelse med de kommunale planprocesser. Kommunerne har generelt stor fokus på at udnytte mulighederne i at fremme mere bæredygtig transport via den fysiske planlægning og i trafikplanlægningen, herunder at forbedre trafiksikkerhed og fremkommelighed for fodgængere og cyklister samt at gøre den kollektive transport mere tilgængelig. Eksempelvis har Aarhus Kommune en ambitiøs cykelhandlingsplan, der skal få markant flere borgere til at vælge cyklen frem for bilen, og Odder Kommune screener alle lokalplaner i et bæredygtighedsperspektiv med fokus på eksempelvis at fremme korte afstande, så det bliver fordelagtig at transportere sig til fods eller på cykel. Flere kommuner er desuden opmærksomme på at prioritere fremkommelighed for cykler frem for parkeringspladser til billister. Ørestad er et eksempel på begrænsning af parkeringpladser og fokus på gode kollektive trafikforbindelser og arbejdspladser med stationsnær placering. Borgerinddragelse og trafikvaneundersøgelser har for nogle kommuner været vigtige værktøjer til at gennemføre nye tiltag ud fra den tanke, at man er nødt til at kende borgernes vaner og behov for at kunne få succes med nye transporttiltag. Odense Kommune har eksempelvis gjort en indsats for borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens mobilitetsplaner med blandt andet borgermøder, spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews og en informationsstand på gågaden. Mange kommuner har også fokus på at fremme borgernes brug af den kollektive transport. Kommunerne gør generelt en stor indsats for at oplyse borgerne om busruter og køreplaner, og nogle kommuner har afholdt 'bus-uger' for at sætte fokus på den kollektive transport. Derudover er der i mange kommuner fokus på at gøre den kollektive transport mere attraktiv ved at optimere køretider og ruteplaner og ved at skabe bedre fremkommelighed for busserne, særligt i lyskryds og ved trafikale knudepunkter. Desuden arbejder flere kommuner for at gøre køreturen mere attraktiv for passagerne ved eksempelvis at indføre internet i busserne. Flere kommuner anvender desuden økonomiske incitamenter for at gøre bustransporten mere attraktiv. Haderslev Kommune har eksempelvis indført gratis buskørsel for skolebørn for at undgå, at børnene bliver kørt i bil til skole. Og flere kommuner har kampagneuger med gratis bustransport for borgerne. I Brøndby Kommune har man indført en skræddersyet flextursløsning. Med et enkelt telefonopkald kan borgeren bestille en vogn, som kører fra kantsten til kantsten for det, der svarer til en 2-zoners kontantbillet. En lignende ordning er indført i Hedensted Kommune i samarbejde med Midttrafik. Midttrafiks flextursordning er

29 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 29 taxaer, der kører mellem hjem og destination hvor passageren betaler 4 kr./km og 30 kr. i minimum (eller 3 kr./km ved flere passagerer) og kommunen betaler den resterende del af taxavognmandens udgift. De involverede vognmænd har kontrakt med Midttrafik og det er altid bilen tættest på startstedet, der sendes ud til kunden. Flextur sikrer fleksibel kollektiv transport for borgerne og har i flere kommuner gjort det muligt at nedlægge nogle af de busruter, der kun blev benyttet i meget lille omfang. Letbane I flere kommuner er der fokus på at forbedre den offentlige transport ved at etablere letbaner. Eksempelvis er Aarhus Letbane den første etape af et net af letbaner, som skal knytte byer og bydele i Aarhusområdet tættere sammen og gøre det lettere for pendlere at komme til og fra arbejde. Fremme af cyklisme Cyklisme er et af de områder, som mange kommuner har forsøgt at fremme gennem forskellige tiltag. Kampagner og events er nogle af de virkemidler, som kommunerne ofte satser på for at få borgerne til at cykle mere. Derudover har flere kommuner gjort det mere attraktivt at cykle ved eksempelvis at udbygge cykelstinettet, etablere bedre parkeringsforhold for cykler, opsætte bedre skiltning og vejvisning for cyklister, opstille cykelpumper og tilbyde gratis cykeltjek. Der er flere cykelprojekter i kommunerne, der har opnået tilskud fra Vejdirektoratets cykelpulje. Dette har medvirket til implementering af flere initiativer, da økonomien ellers har været en udfordring i mange kommuner. Case: Cykelkampagner i Lyngby-Taarbæk Kommune For at få flere borgere børn som voksne til at tage cyklen i stedet for bilen til skole, har kommunen gennem de seneste ti år arrangeret en række lokale cykelkampagner for børn sideløbende med de nationale cykelkampagner, Vi cykler til arbejde og Alle Børn Cykler (ABC)? Målgruppen for årets ABC-kampagne var elever i klasse, da det er på disse klassetrin, at flest børn bliver kørt til skole i bil. Fokus for kampagnen var, at børnene skulle opmuntres til aktivt at bevæge sig til skole uanset om det er gående eller cyklende så transporten ikke sker i bil. Kampagnen blev suppleret med en særlig kampagne for Kongevejens Skole. En vej var derfor i hele maj måned afspærret om morgenen i tidsrummet mellem kl og kl for at sætte fokus på forholdene for de elever, der cykler og går i skole. Supercykelstier Supercykelstier er et tiltag, som mange kommuner arbejder på at gennemføre både i og på tværs af kommunegrænserne. Vejdirektoratet administrerer en pulje til supercykelstier og cykelparkering. Supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden involverer 22 kommuner og er et eksempel på en succesfuld, koordineret tværkommunal indsats. I forbindelse med projektet er der blevet oprettet et sekretariat, som hjælper med at koordinere samarbejdet mellem kommunerne. Formålet med supercykelstierne er at skabe bedre vilkår og øge fremkommeligheden for cyklister ved eksempelvis at udvide stierne og omprioritere lyskryds. Ved at gøre det muligt for cyklisterne at komme hurtigere frem, bliver

30 30 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE rækkevidden for, hvor langt man vil cykle, også større. Elcykler Flere kommuner har igangsat tiltag for at gøre borgerne opmærksomme på mulighederne ved elcykler ved eksempelvis at udlåne elcykler til borgere og virksomheder. I projektet Test en elcykel, der er faciliteret af Gate21, og som kommunerne Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odense, Roskilde og Gentofte og en række hospitaler i hovedstadsområdet er partnere i, udlånes elcykler gratis ud i en tre-måneders periode til borgere og virksomheder. Erfaringerne fra nogle af kommunerne har vist, at omkring 50 % af deltagerne fortsætter på egen elcykel efter projektets afslutning. Projektet er støttet af Vejdirektoratets Cykelpulje og Region Hovedstaden. Case: Elcykler i Herlev Kommune Herlev Kommune har udlånt elcykler til borgerne i tre år med stor succes. Over halvdelen af testpersonerne køber efterfølgende deres elcykel med tilskud. I Herlev har man koblet elcykeludlånet på sundhedsområdet, hvilket folk er meget begejstrede for. Herlev kommune har ikke haft problemer med at finde ambassadører for projektet, og når desuden en helt ny målgruppe, som ellers ikke bliver involveret. Herlev Kommunes erfaring viser, at det tager 6 uger at bryde vanen og fortsætte med elcyklen. Derfor er det vigtigt, at testpersonerne forpligter sig en vis periode i starten. Herlevs model er blevet kopieret af Glostrup Kommune med succes. Tiltag som skal fremme cyklisme bidrager ikke kun til at afhjælpe problemer med trængsel og til at mindske udledningen af CO₂. Kommunerne nævner også faldende uheldstal og sundere borgere som nogle af de primære resultater ved de tiltag, der er målrettet borgere i kommunen. Samkørsel Enkelte kommuner har gennemført tiltag for at fremme samkørsel blandt kommunens borgere, som der er givet et eksempel på i nedenstående case.

31 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 31 Case: Samkørselsapp i Hedensted Kommune Hedensted Kommune lancerede i marts 2015 i samarbejde med GoMore en samkørselsapplikation (app), der er målrettet kommunens borgere. Det er GoMore, som udvikler og faciliterer applikationen. App'en bliver præsenteret ved et event, hvor der uddeles priser til kommunens frivillige. Idéen til app'en opstod i en temagruppe for bæredygtig transport, der var nedsat af det nye byråd med repræsentation af borgere, organisationer og politikere. Baggrunden for ideen er, at Hedensted er en landkommune og derfor ikke har mulighed for at betjene alle med kollektiv trafik. Samtidig kører mange biler i kommunen rundt med kun 1-2 personer. App'en kommer til at fungere på den måde, at chaufføren skal aflevere en børneattest, før denne kan godkendes og oprettes i systemet som liftudbyder. En børneattest er et udtræk fra Kriminalregistret, som viser om en person er straffet efter de bestemmelser i straffeloven, der vedrører seksuelle forhold til børn under 15 år. En tur koster 20 kroner, som bliver doneret til en lokal forening efter chaufførens valg. Donationselementet er tænkt som et ekstra incitament, fordi betalingen for turen på den måde bidrager til et større formål. Håbet er, at samkørsels-app'en kan understøtte fællesskaber og skabe grundlag for et fælles ansvar. Forud for igangsættelsen af initiativet har Hedensted Kommune gennemført en repræsentativ undersøgelse med 1000 af kommunens borgere. Undersøgelsen viser, at folk er indstillet på at lade børn helt ned til 10 årsalderen benytte denne form for samkørsel. Kommunens håb er derfor, at den nye samkørselsapp kan bruges til at transportere børn til og fra fritidsinteresser, hvilket hidtil har været en udfordring for Hedensted som landkommune. Hvis app en bliver en succes, vil Hedensted Kommune udvide app en, så den kan give et realtidsbillede ved hjælp af GPS i stedet for som nu, hvor den kun omfatter planlagte ture Tiltag med involvering af lokale virksomheder Inden for adfærd og mobilitet er der også en del kommuner, som har igangsat tiltag, der involverer kommunens virksomheder. Mobilitetsnetværk Flere kommuner har gode erfaringer med erhvervsmobilitetsnetværk, blandt andet de kommuner, der har deltaget i projektet 'Formel M', som er støttet af Trafik- og Byggestyrelsens forsøgepulje. Eksempelvis har Københavns Kommune oprettet Transportnetværk Amager, hvor 15 offentlige organisationer og store private virksomheder mødes for at sparre og udveksle erfaringer om tiltag for at fremme grøn transport blandt virksomhedernes medarbejdere. Transportnetværk Amager forhandler i øjeblikket med GoMore om et samkørselsprojekt, så medarbejdere kan pulje deres kørsel. For yderligere information læs guiden til mobilitetsplanlægning i

32 32 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE erhvervsnetværk her: Case: Erhvervsmobilitetsnetværk i Ballerup Kommune Ballerup Kommune har etableret et mobilitetsnetværk med virksomheder i erhvervsparken Lautrupgård. Ideen med netværket er, at virksomhederne kan inspirere hinanden, og kommunen kan hjælpe virksomhederne med at afprøve forskellige grønne transportløsninger. Netværket mødes skiftevis hos de forskellige virksomheder, og på den måde får virksomhederne mulighed for at se hinandens grønne transportløsninger i praksis. Samtidig er det værdifuldt for den enkelte medarbejder at møde nogen de kan sparre med og som er optaget af de samme problemer i en anden virksomhed. Gennem netværket får virksomhederne desuden en direkte kontakt til kommunen og kan tale med én stemme om eksempelvis behov for at etablere et nyt stoppested, omlægge en busrute eller lignende. Projektet blev initieret via Formel M, som Gate21 står bag. Region Hovedstaden og Trafik- og Byggestyrelsens forsøgspulje til fremme af grøn transport har givet økonomisk støtte til projektet. En af de udfordringer Ballerup Kommune har mødt i forbindelse med projektet er, at transport ikke er en kerneydelse for nogen af virksomhederne. Derfor kan det være en udfordring at identificere og motivere medarbejdere til at engagere sig i projektet. Derudover har kommunen oplevet, at det er en svær balance, hvor længe man skal tilbyde virksomheden støtte, og hvornår man kan forvente, at virksomheden selv fortsætter tiltaget. Ballerup Kommunes udbytte af projektet har været, at der er blevet investeret i bæredygtig transport og at der derigennem er opnået CO₂-besparelser. Derudover er kendskabet til bæredygtige transportløsninger blevet højnet blandt kommunens virksomheder og kommunen har opnået bedre og direkte dialog mellem virksomheder og kommune samt bedre støtte mellem de virksomheder, der har deltaget i projektet. De primære udfordringer ved at indføre grønne transporttiltag målrettet virksomheder i kommunen er de økonomiske og lovgivningsmæssige barrierer. For virksomhederne skal et tiltag først og fremmest kunne betale sig. Det er vanskeligt at få virksomhederne til at (med)finansiere projekter, hvor udbyttet enten økonomisk eller i forhold til medarbejdernes effektivitet kan være svært at få konkretiseret. Af lovgivningsmæssige begrænsinger kan det nævnes, at detfor eksempel på nuværende tidspunkt ikke er muligt at have en 'firma-elcykel' på lige fod med en konventionel firmabil. Beskatning af personalegoder er på den måde en begrænsning for at indføre nye tiltag, der kan lade sig gøre både for virksomheder og medarbejdere.

33 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 33 Case: Erhvervsmobilitetsnetværk i Odense Kommune I Odense Kommune har man længe været opmærksom på, at det er svært at få borgerne til at ændre transportvaner. Det er både dyrt og vanskeligt at nå borgerne gennem offentlige kampagner og et samarbejde med virksomhederne om grønnere transportadfærd blev derfor anset for at være en lettere og mere effektiv måde til at nå en stor del af borgerne. Af den årsag har Odense Kommune taget initiativ til at starte et erhvervsnetværk, hvor virksomheder i kommunen igangsætter fælles tiltag, der motiverer medarbejderne til at ændre transportadfærd, herunder gennem markedsføring af samkørsel, cykelkampagner mellem virksomhederne og testtrafikanter. Erhvervsnetværket er et eksempel på et succesfuldt tiltag, som er blevet overført mellem kommunerne. I Odenses tilfælde er hele idéen og konceptet bag erhvervsnetværket opstået på baggrund af succes med lignende netværk bl.a. i Aarhus, Fredericia og Ballerup. Erfaringsudveksling blandt kommunerne og legitimiteten ved at kunne henvise til succesfuld gennemførelse af projekter i andre kommuner betyder, at projektet lettere kan implementeres i Odense Kommune. Ifølge Odense Kommune er virksomhederne generelt glade for det øgede samarbejde med kommunen og oplevelsen af, at kommunen gør noget for at lette deres dagligdag. Derfor er dialogen med erhvervslivet central i netværksprojektet. Ved at spørge virksomhederne 'Hvad kan vi gøre for jer?', ønsker kommunen at fokusere på tiltag som bl.a. at tilpasse bus- og togtider til arbejdstiden, eller at nedbringe sygedage i form af mere fysisk aktivitet i arbejdstiden. Udfordringen har i Odense Kommune været at få virksomhederne i tale, men erfaringen er, at hvis man kan få én virksomhed til at deltage i projektet, vil flere efterhånden tilmelde sig. Det er derfor vigtigt at få etableret en foregangsvirksomhed med en ledelsesrepræsentant som frontfigur, der kan og vil implementere de nye tiltag. Lignende projekter i andre kommuner viser, at frem for at sammensætte netværk på baggrund af geografi kan det være en fordel at gruppere virksomhederne på baggrund af størrelse, fordi størrelse i højere grad har betydning for, hvilke problemstillinger virksomhederne er udfordret af, samt, hvad virksomhederne har af ressourcer til at arbejde med disse problemstillinger. Endelig er det en forudsætning, at kommunen sørger for at udpege en koordinator for erhvervsnetværket, som er ansvarlig for at facilitere møder og sørge for at konkrete projekter bliver igangsat i virksomhederne. Da projektet først igangsættes i marts måned (2015), kan Odense Kommune endnu ikke kommentere på udbyttet af erhvervsnetværket. Kollegakørsel I et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Business Park Skejby og GoMore er webportalen Pendler GoMore Kollegakørsel blevet oprettet. Portalen anvendes både til enkelte køreture og faste pendlerture. Portalen har de samme funktioner, som er kendt fra samkørselsportalen GoMore.dk. Det særlige ved Pendler GoMore Kollegakørsel er, at portalen er målrettet kørsel i forbindelse med arbejde. Udover automatisk udregning af kørselsregnskabet, logger portalen oplysninger om de ansattes kørsel, som kan anvendes f.eks. i CO₂-regnskabet.

34 34 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE Hvis en medarbejders arbejdsplads deltager i Pendler GoMore Kollegakørsel kan denne via portalen arrangere fælles transport med sine kollegaer og med medarbejdere fra andre Pendler-arbejdspladser. Der er mulighed for a læse mere herom på: I et lignende projekt i Københavns Kommune har man i samarbejde med virksomhederne via Erhvervsnetværk Amager forsøgt at etablere en samkørselsportal og at lave et fælles kampagnekoncept for at få flere borgere til at køre sammen til og fra arbejde. Cykel-pendling I nogle kommuner har man gjort en indsats for at få pendlere til at vælge cykel frem for bil med en række forskellige initiativer. Eksempelvis har kommunerne Frederikshavn og Hørsholm igangsat projekter om den cykelvenlige arbejdsplads i samarbejde med Cyklistforbundet blandt andet ved at etablere badefaciliteter på nogle arbejdspladser. Derudover har flere kommuner etableret cykelparkering i erhvervsområder for at gøre det mere tilgængeligt at cykle. 6.3 Erhvervstransport I dette afsnit beskriver vi grønne transporttiltag rettet mod erhvervstransport samt det generelle samarbejde mellem kommunerne og erhvervslivet under overskriften Mere miljøvenlig erhvervstransport. Denne type af tiltag kan have fokus på at mindske CO₂-udledningen fra godstransport ved at optimere den måde, godset transporteres på samt hvor og hvornår det transporteres. Det kan eksempelvis ske ved at indsætte modulvogntog eller i højere grad benytte jernbaner og skibstransport til gods, fordi der med disse transportformer udledes mindre CO₂ end ved transport på lastbil. Et andet eksempel er at gå i dialog med virksomhederne om muligheden for at bruge alternative drivmidler til lastbiler. Ved at omstille til gas vil lastbilerne på længere sigt kunne forsynes med biogas og dermed blive mindre belastende for miljøet. Sammenlignet med områderne alternative drivmidler samt adfærd og mobilitet er grønne transporttiltag inden for erhvervstransport og erhvervsfremme det område, som færrest kommuner beskæftiger sig med Mere miljøvenlig erhvervstransport Relativt få kommuner har igangsat tiltag for at opnå en mere miljøvenlig erhvervstransport eller tiltag for at understøtte erhvervsmuligheder inden for grøn omstilling på erhvervsområdet.

35 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 35 Figur 5: Miljøvenlig erhvervstransport "Har kommunen igangsat tiltag for at opnå en mere miljøvenlig erhvervstransport (eksempelvis gennem by- og trafikplanlægning eller distribution i ydertimerne)?" Ja 15% Nej 85% Note: N= kommuner har ikke svaret eller har svaret "Ved ikke". Figur 6: Erhvervsmuligheder inden for grøn omstilling på transportområdet Har kommunen øvrige tiltag, der har til hensigt at understøtte erhvervsmuligheder inden for grøn omstilling på transportområdet (f.eks. netværk, forsøgsprojekter mv.)? Ja 21% Nej 79% Note: N= kommuner har ikke svaret eller har svaret "Ved ikke". Modulvogntog Flere kommuner har arbejdet med at udvide vejnettet for at kunne indsætte modulvogntog. Mens Haderslev, Albertslund og Viborg allerede har muliggjort kørsel med modulvogntog på visse strækninger, undersøger Greve Kommune i øjeblikket mulighederne for håndtering af modulvogntog i samarbejde med erhvervslivet. Godstransport I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder man i øjeblikket med mulighederne for at omlægge en del af godstransporten på landevejene til søtransport. Ringkøbing- Skjern Kommune vil fremadrettet arbejde for, at søvejen mod vest realiseres, så en større del af transporten af store godsemner kan overflyttes fra transport på landevej til transport ad søvej. Projektet forudsætter, at der etableres adgangsforhold i Ringkøbing Fjord og at havnen i Hvide Sande bliver udbygget. Case: Realtidsinformationssystem i Guldborgsund Kommune I Guldborgsund Kommune vil man gerne hjælpe erhvervslivet, hvor deres problemer opstår. I samarbejde med Erhvervscentret har man udviklet et realtidsinformationssystem, som gør det let for chaufførerne i langturstransporten at se hvornår færgerne sejler til og fra Tyskland. På den måde kan chaufførerne justere deres rute og derved spare tid og brændstofforbrug.

36 36 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE Case: Grøn omstilling af godstransport i Høje-Taastrup Kommune Som en del af projektet 'Høje-Taastrup Going Green' har Høje-Taastrup Kommune med støtte fra Energistyrelsens strategiske partnerskab indgået et samarbejde med en række projektpartnere om at hjælpe virksomhederne til en grøn omstilling af godstransporten med fokus på bl.a. hydrogen og el og på biodiesel, biogas, CNG og LNG. Man har blandt andet afholdt workshops med fokus på erfaringer, perspektiver og fremtidige partnerskabsmuligheder. Derudover er der blevet udarbejdet en række indsatskataloger for godstransport, som forholder sig til og vurderer parametre som teknologi, økonomi og miljø for forskellige former for alternative drivmidler. Høje-Taastrup Kommune har indgået et partnerskab med Foreningen Danske Transport- og Logistikcentre (FDT) og flere store virksomheder om etablering af en gastankstation i Høje Taastrup Transport Center. En enkelt virksomhed har besluttet at indkøbe gas-lastbiler, og det er målsætningen, at flere transportvirksomheder viser interesse for at skifte drivmiddel fra diesel til biogas i en eller flere af deres lastbiler. Trængsel For flere kommuner er varetransport og trængsel i de centrale byområder et indsatsområde, der fokuseres meget på. Lolland Kommune har eksempelvis gennem projektet 24T, som er støttet af Trafik- og Byggestyrelsens forsøgspulje, arbejdet med at flytte varetransporten væk fra myldretiden. I Horsens Kommune har man besluttet, at varetransporten til midtbyen alene må foretages om morgenen. Herudover er kommunen i gang med at kortlægge, hvorvidt indførelse af tvangsruter for den tunge transport til og fra havnen kan mindske de støjgener, som beboerne i midtbyen oplever. Case: Aflæssepladser i Viborg kommune Gågaderne i Viborg by er relativt smalle. Det har tidligere været et problem i forhold til den daglige varetransport på grund af kødannelser i bymidten. I forbindelse med fornyelse af gågaden lavede kommunen en aflæsseplads på en stor parkeringsplads. Det var oprindeligt meningen, at dette kun skulle være en midlertidig løsning, men den blev bevaret, da erhvervslivet havde stor interesse i at beholde pladsen. Bio- og naturgas Bl.a. kommunerne Morsø, Frederikshavn, Guldborgsund og Høje-Taastrup har alle i forskelligt regi undersøgt mulighederne for at omlægge den tunge erhvervstransport til mere miljøvenlige bio- og naturgasløsninger. I Morsø har kommunens affaldsselskab ESØ sammen med HMN Naturgas I/S etableret en gastankstation, hvor der kan tankes natur- og biogas. I Frederikshavn Kommune har man i samarbejde med det kollektive bus- og trafikselskab omlagt bybusser og kommunale busser til biogasdrift. I Guldborgsund Kommune undersøger man, oveni muligheden for at gøre den tunge transport grønnere, hvordan biogas kan bruges til udvikling af det lokale landbrug. Endelig vil Høje-Taastrup Kommune etablere en natureller biogastank i 2015.

37 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE 37 Bilag A Survey-besvarelser fra kommuner Kommuner der har besvaret survey Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Egedal Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Favrskov Kommune Faxe Kommune Fredensborg Kommune Fredericia Kommune Frederiksberg Kommune Frederikshavn Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Greve Kommune Gribskov Kommune Guldborgsund Kommune Haderslev Kommune Halsnæs Kommune Hedensted Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Herning Kommune Hillerød Kommune Hjørring Kommune Holbæk Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ikast-Brande Kommune Ishøj Kommune Jammerbugt Kommune Kolding Kommune Københavns Kommune Køge Kommune Langeland Kommune I alt Lemvig Kommune Lolland Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Middelfart Kommune Morsø Kommune Norddjurs Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Næstved Kommune Odder Kommune Odense Kommune Odsherred Kommune Randers Kommune Rebild Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Slagelse Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Struer Svendborg Kommune Syddjurs Kommune Sønderborg Kommune Thisted Kommune Tønder Kommune Tårnby Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Viborg Kommune Vordingborg Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune 89 kommuner

38 38 GRØNNE TRANSPORTTILTAG I KOMMUNERNE