Tolerancens kulturnaivitet

Transkript

1 Kapitel 5 Tolerancens kulturnaivitet I den modsatte ende i forhold til konservatismen finder man det, man i mangel af bedre kunne kalde kulturnaivitet. Her ses alt som et udtryk for kultur. I det mindste alt, som i kraft af historien eller forskellige skikke adskiller en nation eller civilisation fra en anden. Det er åbenbart i forholdet til arabisk kultur. Den kulturnaive ser polygami, kvindelig omskærelse og arrangerede ægteskaber som kultur. Og selvom det nok er her, dagens kulturnaive primært retter deres blinde øje, kunne man sagtens nævne eksempler på 31

2 vestlig kultur, som ikke står tilbage for de nævnte eksempler. Apartheid blev i Sydafrika anskuet som et kulturelt særtræk, og i begyndelsen blev det af visse fortalere set som det system, der naturligt var vokset frem i Sydafrika som svar på landets opdeling i sorte og hvide. Slaveriet i de amerikanske sydstater blev betragtet som en del af den pseudo-aristokratiske sydstatskultur, som ikke mindst Borte med Blæsten illustrerer. I Indien er det at sætte ild til sin hustru, hvis familien ikke leverer en tilstrækkelig medgift, en del af kulturen, i hvert fald så langt at dette kun forekommer i en indisk kontekst. Det samme kunne siges om kastesystemet. I det gamle Norden blev kvinder og slaver brændt sammen med afdøde vikingehøvdinger. Man kunne blive ved med at nævne eksempler på ting, som i en vis betydning bestemt er kulturelle, fordi de forekommer i en given national og kulturel kontekst, men som ikke af den grund bør være fredede. Problemet med kulturnaivisterne er, at man i misforstået hensyntagen hævder, at alle kulturer er ligeværdige, og at enhver kulturkritik derfor repræsenterer en skjult eller åbenlys kulturimperialisme. 32 Multikulturdemokrati

3 Det er indlysende, at den slags også udnyttes den anden vej til at stemple ting som kulturimperialisme eller racisme, som vitterligt ikke er det. I det lys er det befriende, når en politiker som Bertel Haarder tør tage bladet fra munden: Al den tale om kulturlighed og at vi skal have etnisk ligestilling. Vel skal vi ej. Vi skal ikke undervise lige så meget i fremmed religion som i kristendom. Og vi skal ikke undervise lige så meget i fremmed litteratur som i dansk. Vi skal være fortrolige med det danske, og så skal vi have kendskab til det fremmede. Det er ikke ligestilling, men forskelsbehandling. Men det skal der også være. I Danmark skal det danske have positiv særbehandling. Selvfølgelig... a Det forekommer indlysende, at man i et givet land naturligvis må tage udgangspunkt i sine givne omstændigheder og omgivelser. Så langt så godt. Man skal hverken påtvinge andre sin kultur, eller iværksætte krævende foranstaltninger for at tage hensyn til mindretalskulturer. Men man er alligevel nødt til at gå dybere end som så. A Kristeligt Dagblad, 7/

4 Nogle kulturer Er alle kulturer lige? Eller er skaber fremgang nogle kulturer bedre end andre? Det er de spørgsmål, og velstand for sine indbyggere, som må stilles. Det er indlysende, at så længe kultur og andre skaber lidelse og undergang. blot er et spørgsmål om smag og behag, er diskussionen meningsløs. Burger eller kebab? Habit eller kilt? Her er der ikke rigtigt og forkert. Men det er også åbenlyst, at nogle kulturer eller civilisationer rummer mange og dybt integrerede krænkelser af menneskers liv og rettigheder, mens andre rummer respekt for det enkelte menneskes liv og frihed. Nogle kulturer skaber fremgang og velstand for sine indbyggere, og andre skaber lidelse og undergang. Ganske vist findes der ingen fuldkommen og perfekt kultur, men det må dog alligevel være muligt at revse kulturer, som ganske lader hånt om f.eks. demokratiske spilleregler. Eller blot revse negative elementer i en given kultur. Den danske jantelov er som sådan et oplagt eksempel på noget, som hverken er godt eller rigtigt, men som alligevel er meget dansk. Det synes, som om debatten er blevet polariseret mellem kulturimperialisme og kulturnaivitet. Som om 34 Multikulturdemokrati

5 der ikke er nogen mellemvej, og kulturkampen er den uundgåelige præmis. Man kunne dog også tænke, at der kunne være kulturkonkurrence, hvor den bedste kultur vinder, fordi den skaber tilhængere i kraft af sine fortrin. 35