Ydelseskatalog for familie og forebyggelse 2010

Transkript

1 Ydelseskatalog for familie og forebyggelse

2 Indhold: Forebyggelses- og anbringelsesgrundlag... 4 Forebyggende foranstaltninger... 5 Anbringelser... 5 Aflastning... 7 Aflastning i eget hjem (hjemmepasning) Efterværn (tilbud til unge fra 18 år til det fyldte 23 år) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Familiebehandling i døgnophold Familiehuset - psykoterapeutisk dagbehandling Fritidsfamilier Ildsjæl Konsulentbistand Kontaktperson Overvåget samvær Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Rådgivning, undersøgelse og behandling efter LSS 11 stk Støtteperson til forældremyndighedens indehaver(e) i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet Støttet samvær Socialpædagogisk støtte i Ungecentret Forebyggende indsats Ungdomssanktionskoordinator Økonomisk støtte i forbindelse med foranstaltninger Økonomisk støtte til efterskoleophold Økonomisk støtte Anbringelse udenfor hjemmet i en netværksplejefamilie Anbringelse i plejefamilie Anbringelse udenfor hjemmet på et godkendt socialpædagogisk opholdssted

3 Anbringelse på døgninstitution Anbringelse på kost- eller efterskole Anbringelse i Hybel Anbringelse på Eget værelse Bortadoption uden samtykke Særlige regler på handicapområdet

4 Forebyggelses- og anbringelsesgrundlag Med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af de forebyggende foranstaltninger og anbringelsesområdet for børn og unge i Horsens Kommune, er der udfærdiget et ydelseskatalog. Målgruppen er børn og unge i alderen 0 18 år samt disses familier. Når visse betingelser er opfyldt kan hjælpen strække sig frem, til den unge bliver 23 år. I dette katalog omsættes de 4 principper som børneudvalget har vedtaget. 1 Horsens kommune tager altid udgangspunkt i barnets/den unges netværk, når der er behov for en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. Såfremt der ikke ses nogen mulighed for en forebyggende foranstaltning tilstræbes, at anbringelsen sker ud fra principper om nærhed og kontinuitet i lokale tilbud i eget regi. Derved sikres muligheden for at anbragte børn og unge kan bibeholde tilknytningen til familie og tilhørsforhold som daginstitution, skole og fritidsaktiviteter. Horsens kommune arbejder ud fra et princip om mindste indgriben, hvilket betyder at kommunen hjælper og støtter børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familie, i det øvrige private netværk og i normalsystemet. Er der i en periode behov for en anbringelse længere væk fra Horsens, fordi der ikke på anbringelsestidspunktet ikke findes et lokalt tilbud som matcher barnet eller den unges behov, vil der fortløbende være fokus på om barnet eller den unge har udviklet sig således, at det kan komme tilbage til Horsens og genoptage sin tilknytning til lokalmiljøet. Der tages udgangspunkt i LEON-princippet Lavest Effektive Omkostnings Niveau, hvilket indebærer at en balance mellem faglige og økonomiske hensyn skal anskueliggøres. Det betyder, at der ved anbringelse skal være fokus på, at denne foranstaltning er en effektiv måde, hvorpå barnets/den unges vanskeligheder håndteres. Der skal være en begrundet formodning om, at målet med anbringelsen rent faktisk kan nås. Hvis ikke dette er tilfældet, skal der findes alternative løsninger i form af forebyggende foranstaltninger og en håndtering inden for normalsystemets rammer. Anbringelsen sætter dermed fokus på at denne foranstaltning er til for at afhjælpe vanskelighederne hos barnet og den unge og ikke fordi hensynet til omgivelserne taler for det. Området er styrbart og styrbarheden håndteres ved at der er synlige serviceniveauer, som medvirker til at borgerne har kendskab til, hvorledes støtten gives indenfor anbringelsesområdet i Horsens Kommune. Familie og Forebyggelse har den overordnede ledelse for, at de 4 principper overholdes. 1 Dog er princip 1. udvidet så det også omfatter forebyggende foranstaltninger 4

5 Forebyggende foranstaltninger En forebyggende foranstaltning er, i korte træk, en støttende social indsats overfor familier med børn og unge med særlige behov. De forebyggende foranstaltninger skal medvirke til at støtte børn og familier, så problemer kan løses i nærmiljøet og på en sådan måde, at familien kan forblive samlet. Det er en forudsætning, at normalsystemet ikke kan løfte opgaven med at yde den særlige støtte. Familie og Forebyggelse arbejder ud fra, at: forebyggelse er bedre end anbringelse foranstaltninger skal iværksættes så tæt på barnet/den unge som muligt støtten skal iværksættes med udgangspunkt i familiens ressourcer og det nære miljø barnet/den unge og deres familier skal sikres indflydelse ved tilrettelæggelse af tilbuddet om støtte Der skal til stadighed udvikles nye tilbud lokalt, som gør det muligt at vælge den mindst indgribende foranstaltning i relation til barnets, den unges eller familiens vanskeligheder. Valget skal altid træffes under hensyntagen til, hvad der ud fra en helhedsbetragtning tjener barnet eller den unge bedst, og hvor der skabes de bedste betingelser for udvikling og mestring af livsvilkår. Anbringelser I Horsens Kommune vægtes anbringelse i plejefamilie højt. I disse rammer har børn og unge mulighed for at finde en stabil base med de samme primære voksne. Dette tillægges en stor betydning for børnene og de unges udviklingsmuligheder. Det er kendetegnende for en del af de børn og unge som anbringes, at de har været udsat for mange skift i relationer dette vil vi, som kommune, gerne medvirke til at mindske. Vi ser plejefamilier som en god løsning, når barnet kan rummes der. Inden der træffes beslutning om en anbringelse skal det overvejes om familierådslagning bringer nye ressourcer i spil. Når der er truffet beslutning om en anbringelse, skal prioritering omkring anbringelsessted ske i følgende rækkefølge: 1. Netværksanbringelse 2. Plejefamilieanbringelse/ For de årige: Hybelanbringelse. 3. Socialpædagogisk opholdssted som udgangspunkt med fastboende leder. Dette gør sig især gældende for yngre børn. 4. Døgninstitutionsanbringelse. Der vil som regel være tale om to typer af institutionsanbringelser: a. Akutte anbringelser oftest af kortere varighed indtil forholdene i hjemmet er stabiliseret eller indtil der finder en varig anbringelse sted i plejefamilie eller på socialpædagogisk opholdssted. b. Specialinstitutioner, som er gearet til børn og unge med komplekse problemstillinger eller indgribende funktionsnedsættelser. 5

6 Der vil løbende være opmærksomhed på, at principperne er styrende for den måde der arbejdes med anbringelser på. Det betyder at: 1. anbringelser kan ophøre og der sker hjemgivelse a. når formålet i handleplanen er opfyldt. b. når målet ikke kan nås gennem anbringelsen. 2. Den enkelte anbringelse kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor forskellige anbringelsesformer kan anvendes, når det er til barnets eller den unges bedste. Eksempelvis vil der undertiden være forløb hvor barnet kan rummes i netværket i en periode af barnets liv men senere har behov for en anden anbringelsesform idet netværket kan have vanskeligheder med at håndtere de mål der er med anbringelsen. 3. Ophold på en efterskole kan finde sted samtidigt med, at barnet er anbragt i en plejefamilie 4. Når den unge er i stand til at profitere af et mindre indgribende tilbud i lokalområdet efter at have været anbragt på eksempelvis et socialpædagogisk opholdssted eller på en døgninstitution uden for kommunen - genskabes den unges tilknytning til det lokale miljø. 6

7 Aflastning Lovgrundlag Servicelovens 52 stk. 3 nr. 5 Kompetencefordeling Gruppeleder 50 undersøgelse og Ja handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) I Horsens Kommune gives tilbud om aflastning til to forskellige målgrupper: Målgruppe 1: Børn og unge med sociale vanskeligheder og hvor familiens eget netværk ikke er tilstrækkeligt til at sikre barnets trivsel, udvikling og læring. Målgruppe 2: Børn med handicap, hvis forældre vurderes at have behov for aflastning. Formål Målgruppe 1: Kompensere for barnets manglende familienetværk og medvirke til barnets positive udvikling og trivsel. Målgruppe 2: Aflaste forældrene. Fagligt indhold Aflastning i forhold til målgruppe 1: Aflastning er døgnophold i en konkret godkendt netværksfamilie eller en generel godkendt plejefamilie, hvor barnet så vidt muligt indgår i familiens daglige liv på lige fod med familiens eventuelle biologiske børn. Aflastningen kan: Være et trygt og stabilt supplement til barnets forældre. Give barnet nogle gode oplevelser Stimulere barnets alsidige udvikling Bidrage til barnets almene dannelse. Aflastning i forhold til målgruppe 2: Aflastning er døgnophold i en konkret godkendt netværksfamilie, en generel godkendt plejefamilie, en døgninstitution eller aflastningsinstitution, der er tilpasset det enkelte barns særlige behov. Aflastningen kan: Give familien nye kræfter. Give forældrene mulighed for at være sammen med familiens øvrige børn Stimulere barnets alsidige udvikling Være et trygt og stabilt supplement til barnets forældre. Tilbuddets omfang Omfang i forhold til målgruppe 1: Aflastning gives som udgangspunkt i 3 døgn hver 3. weekend Aflastning kan gives på hverdage i særlige tilfælde 7

8 Aflastning Aflastningen kan omfatte 1 uges sommerferie og dele af andre skoleferier. Omfang i forhold til målgruppe 2: Aflastning gives som udgangspunkt i 3 døgn hver 3. weekend Aflastning kan gives på hverdage i særlige tilfælde. Aflastningen kan omfatte 1 uges sommerferie og dele af andre skoleferier. Forventninger til leverandører Aflastning vil undtagelsesvis kunne tilbydes oftere for begge målgrupper, såfremt der er tale om: Høj grad af belastning hos barnet og forældrene. Småbørn, der har brug for en kontinuerlig kontakt til aflastningsfamilien. Leverandør til målgruppe 1 og 2: Familiepleje & Tilsyn Leverandør til målgruppe 2: Døgn- og aflastningsinstitutioner Familiepleje & Tilsyn: varetager matchning, ansætter, rådgiver, fører tilsyn og superviserer plejefamilien. Familiepleje & Tilsyn fastsætter vederlag. Plejefamilien og netværksplejefamilien refererer til familieplejekonsulenten vedr. plejefamiliens ansættelsesforhold. Plejefamilien og netværksplejefamilien samarbejder med familierådgiveren omkring barnet og barnets forældre. Det er et krav, at plejefamilier og netværksplejefamilier deltager på grundkursus for plejefamilier. Det nærmere indhold omkring plejeforhold fremgår af den kontrakt, der er indgået mellem den enkelte plejefamilie og Horsens Kommune. Vedrørende målgruppe 2: Døgn- og aflastningsinstitution står for at tilrettelægge barnets ophold ud fra de, af familierådgiveren, bevilligede døgn og i et tæt samarbejde med forældrene. Leverandøren skal udarbejde en skriftlig status på baggrund af handleplanen inden opfølgningsmøder. Ved aflastning i hverdage skal leverandøren sikre at barnet / den unge transporteres til skoletilbud I tilfælde hvor der er et behandlingskrævende behov hos 8

9 Aflastning Forventninger til bestiller barnet udføres dette af Leverandøren. Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren har fokus på barnet og familien og fører tilsyn med barnets udvikling, trivsel og læring. Familierådgiveren laver opfølgning af handleplanen første gang efter 3 måneder og derefter minimum hvert år. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedure Økonomi Der afvikles en samtale med barnet minimum 1 gang årligt. Der forventes en løbende dialog og samarbejde mellem forældrene, familierådgiveren, familieplejekonsulenten, plejefamilien, netværksplejefamilien eller døgn/aflastningsinstitutionen. Er beskrevet i den administrative kompetenceplan. Udgiften til aflastning i plejefamilie udgøres af plejevederlag, omkostningsdel, og eventuelt kørsel. Udgiften til aflastning i netværksplejefamilie udgøres af omkostningsdel, kørsel og andre økonomiske tilskud. Der kan ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt netværksplejefamilien skal købes fri fra arbejde. Horsens kommune tager udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings vejledning vedrørende udregning af plejevederlag. Prisen for den påtænkte foranstaltning skal stå i forhold til formålet og omfanget af denne. Der henvises endvidere til Orienteringsskrivelse til aflastningsfamilier. (link til orienteringsskrivelsen) Praktiske oplysninger Ved aflastning på døgn og aflastningsinstitution betales en fastsat takst. Der henvises til de interne retningslinjer omkring samarbejdsrelation mellem familieplejekonsulenterne og familierådgiveren. 9

10 Aflastning i eget hjem (hjemmepasning) Lovgrundlag Servicelovens 41 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Formål Fagligt indhold familierådgiveren Nej Forældre til børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse. Hjemmepasning kan ydes, når aflastningen har en særlig karakter udover barnepigefunktionen. Inden bevilling af hjemmepasning vurderes om barnepigeordningen kan dække behovet, eventuelt via et familiemedlem. Formålet med aflastningen/hjemmepasningen er at aflaste forældrene for den belastning psykisk som fysisk det kan være at passe et plejekrævende barn eller ung i hjemmet, således at den samlede familie kan fungere så normalt som muligt med de ekstraordinære belastninger, der følger af et familiemedlems handicap. Formerne for hjemmepasning kan for eksempel være (oplistningen er ikke udtømmende): at ledsage barnet til dagtilbud/undersøgelse/behandling/træning etc. at overvåge barnet. Bl.a. om natten, således at den øvrige familie kan sove at passe barnet i en række situationer, fx: - mens forældrene arbejder - forældrenes mulighed for tid sammen og tid med familiens andre børn - i ydertimerne før afhentning og ved tilbagekomst fra dagtilbud. ledsage barnet i forbindelse med lejr/koloni lettere praktisk arbejde i hjemmet skal være tilknyttet barnets handicap, fx at lave mad/bage eller rydde op sammen med eller efter barnet. 10

11 Aflastning i eget hjem (hjemmepasning) Tilbuddets omfang Forventninger til leverandører Ved vurderingen af aflastningsbehovets/hjemmepasningens omfang tages udgangspunkt i: barnets handicap familiens samlede behov den øvrige støtte der gives til familien I familier, hvor der er flere børn med handicap, skal der udfærdiges en bevilling til hvert barn. Leverandøren: Hjemmepasserkoordinatoren Leverandøren skal sikre, at den bevilligede støtte lever op til det definerede formål med bevillingen. Dette gøres blandt andet gennem sparring med såvel den enkelte hjemmepasser, familien og handicaprådgiverne. I den forbindelse skal leverandøren tilse, at alle relevante informationer tilgår handicaprådgiverne. Det er leverandøren, der forestår den medfølgende administration af ordningen: - eventuel afskedigelse/ophør af den enkeltes ansættelsesforhold. - Kontrol af forbrug af indberettede timer og vederlag. - Overholdelse af arbejdstidsregler - budgetansvar Forventninger til bestiller Samarbejdsrelationer Bestiller: Familierådgiveren Vurderingen af behovet for denne form for aflastning foretages af familierådgiveren i samarbejde med forældrene efter en konkret vurdering af barnets funktionsnedsættelse/lidelse, forældrenes ressourcer og forpligtelser. Bevillingen følges op af familierådgiveren minimum en gang om året. Hvis der sker ændringer i bevillingen skal leverandøren have besked. Stopdato anvendes i de tilfælde, hvor grundlaget for bevillingen på forhånd er vurderet til en afgrænset periode eller grundlaget for bevillingen ophører. Hjemmepasser og forældrene skal samarbejde omkring den praktiske planlægning af aflastningen. Der må ikke være økonomisk mellemværende mellem hjemmepasser og barnets forældre. Leverandør og forældrene informerer hinanden om relevante 11

12 Aflastning i eget hjem (hjemmepasning) forhold hos barnet som har betydning i hverdagen eller i forbindelse med aflastningen. Leverandør skal deltage i samarbejdsmøder, hvor familierådgiveren vurderer det relevant. Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Familierådgiver henviser ved at sende bevillingsskema sammen med relevant materiale til hjemmepasserkoordinatoren på mail. Aflønningen svarer til løntrin for uuddannede på området. Der kan ydes højere løn, hvis opgaven kræver yderligere kvalifikationer. Praktiske oplysninger 12

13 Efterværn (tilbud til unge fra 18 år til det fyldte 23 år) Lovgrundlag Lov om social service 76 stk. 2 og 3 Kompetencefordeling Gruppelederen 50 undersøgelse og Ja handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Unge mellem 18 og 23 år, hvor den unge inden det fyldte 18 år har fået støtte efter reglerne i servicelovens 52 stk. 3., nr. 6., nr. 7. og nr. 8. Målgruppen er unge som forventes at kunne klare sig selv inden det 23. år. Formål Fagligt indhold Målgruppen omfatter ikke unge med handicap, dvs. unge med varige og indgribende funktionsnedsættelse hvor der formodes at være behov for en indsats ud over det 23 år. Formålet er at støtte den unge ved overgangen til voksenlivet i forhold til f. eks. den sociale udvikling, uddannelse/beskæftigelse og bolig. Perspektivet er at den unge skal blive selvhjulpen gennem videreudvikling af den unges egne mestringsstrategier. Det understøttes ved, at den unge får egen økonomi. Det faglige indhold i efterværn kan være at, støtte den unge til en stabil og positiv overgang til voksentilværelsen, herunder bolig, uddannelse, praktik/arbejde og fritid. støtte den unges følelsesmæssige og sociale udvikling, give økonomisk rådgivning, budgetplan og praktisk vejledning om problemer ved at have ansvar for egen tilværelse eksempelvis personlig hygiejne, rengøring og madlavning, besøg af gæster, forhold til naboer. Tilbuddets omfang Tilbuddets omfang/varighed skal være beskrevet i den udarbejdede handleplan, men fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkeltes problemstilling. Tilbuddet skal ophøre, når de ikke længere opfylder formålet. Efterværn kan tilbydes på følgende måder: Opretholdelse eller gentildeling af fast kontaktperson eller personlig rådgiver tildelt før det 18 år Opretholdelse eller kortvarig genetablering af anbringelse uden for hjemmet efter det fyldte 18 år Etablering af udslusningsordning fra anbringelsesstedet 13

14 Efterværn (tilbud til unge fra 18 år til det fyldte 23 år) for over 18-årige Forventninger til leverandører Leverandør: Ungecenteret, Familiepleje og Tilsyn samt eksterne samarbejdspartnere. Leverandøren arbejder ud fra de angivne mål og delmål i handleplanen med henblik på at gøre den unge i stand til at tage vare på egen livssituation så hurtigt som muligt. I forbindelse med opfølgningsmøde på handleplanen udarbejder leverandøren en skriftlig status. Ved behov for ændring af handleplan kontaktes familierådgiveren. Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiver har ansvaret for opfølgningen og indkalder til handleplansmøder hvert halve år. Familierådgiveren har ved udfærdigelse af handleplan ansvar for at netværkets ressourcer inddrages og fastholdes. Samarbejdsrelationer I forbindelse med at den unge fylder 18 og får selvstændig opholdskommune, vurderer gruppeleder og familierådgiver, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at Horsens Kommune vedbliver med at være handlekommune. I givet fald kræver det skriftlig samtykke fra den unge og opholdskommune. Samarbejdet vil ofte involvere: Skole/praktik/arbejdsplads Uddannelsesstedet. Ungdoms-Uddannelses-vejledning øvrige kommunale myndigheder Visitation og visitationsprocedure Inden den unge fylder 17½ år gennemføres en samtale om den unges fremtid efter den unge fylder 18år. Den endelige beslutning om efterværn træffes inden den unge fylder 18. Hvis det vurderes, at der skal iværksættes efterværn og den unge accepterer, udarbejder familierådgiveren en ny handleplan og et nyt formål. Økonomi Praktiske oplysninger I forbindelse med anbringelse ud over det 18. år vurderes omfanget af den unges egenbetaling. 14

15 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Lovgrundlag Servicelovens 52 stk. 3 nr. 3 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Familierådgiveren Ja Familier, som har behov for en familierettet støtte af hensyn til barnets eller den unges særlige behov. Det er en forudsætning, at familien vurderes at kunne profitere af et behandlingsforløb. F.eks. at familien i nogen grad kan omsætte indsigt, erkendelser, refleksioner og ideer til praktiske forandringer i hverdagen via samtaler. Familiebehandling kan også tilbydes i tilknytning til at barnet eller den unge er anbragt udenfor hjemmet, f. eks. ved hjemgivelse. Formål Fagligt indhold Formålet med tilbuddet er at familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling. Familiebehandling er overordnet set et tilbud, der tager udgangspunkt i barnets eller den unges særlige behov. Der arbejdes i forløb med hele eller dele af en familie, eller med familiegrupper, forældregrupper eller grupper for børn og unge. Der anvendes mange forskellige metoder og tilgange.. Eksempler på metoder og tilgange: Forældrekurser, f. eks forældre til teenagere forældre til børn med ADHD forældre til udadreagerende børn 3-8 år (De Utrolige År) parkommunikation. Flerfamiliebehandling, f. eks. babygruppen teenagegruppen. Grupper for børn og unge, f. eks børn af psykisk syge forældre seksuelt krænkede piger søskende til handikappede børn børn i familier præget af vold. Individuel familiebehandling består af samtaler, aktiviteter og familieøvelser. Der lægges vægt på gennem dialog at bringe familierne videre i deres forståelse af egen situation og mulighed for udvikling. 15

16 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer I den konkrete situation vælges den metode, der må antages mest effektivt at lede til målene og opfylde formålet med indsatsen. Inddragelse af metoder/tilgange, og dannelse af nye grupper, kurser mv., sker løbende og fleksibelt afhængig af behovene hos de henviste familier. Familiebehandlingen kan foregå på Familiecenter Nordvang, Familiecenter Fuglevang, Brædstrup Borgercenter eller i hjemmet hos familien. Tilbuddets omfang Omfanget af forløbet fastsættes af Familiebehandlingen med udgangspunkt i handleplanens mål. Forløbet ophører, når formålet er opnået eller familiebehandling ikke længere er formålstjenligt. Forventninger til leverandører Leverandør: Familiebehandlingen i Horsens Kommune Der udarbejdes som hovedregel en skriftlig aftale mellem familien og familiebehandlingen ud fra handleplanen og forsamtalerne. Evalueringer kan udformes på forskellige måder, oftest i interviewform eller med udgangspunkt i statusbeskrivelser. Familiebehandlingen har ansvar for at der ved alle evalueringer ved ophør af foranstaltning foreligger et grundlag for at indsatsen evalueres ud fra handleplanens punkter. Det forventes, at familiebehandleren samarbejder med det øvrige relevante netværk med henblik på at etablere en helhedsorienteret, tværfaglig, sammenhængende og støttende indsats, når det skønnes relevant. Hvis der sker ændringer af væsentlig betydning i forhold til handleplanen, er det familiebehandlingens ansvar at inddrage henvisende familierådgiver, så handleplanen kan drøftes med familien og evt. justeres. Familiebehandlingen kan indstille til ophør. Forventninger til Bestiller Bestiller: Familierådgiveren Den henvisende familierådgiver laver en handleplan. Familierådgiveren indkalder og deltager i forsamtaler, evalueringer og afsluttende møder. På hvert evalueringsmøde aftales tidspunktet for det næste møde. Foranstaltningen ophører når formålet er opfyldt i henhold til handleplanen eller hvis foranstaltningen ikke længere tjener 16

17 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer sit formål. Familierådgiveren træffer endelig beslutning. Forløbet evalueres sammen med familien og familierådgiveren efter 3 måneder og derefter mindst en gang årligt. Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem børnenes forældre, familierådgiveren og familiebehandleren. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring barnet. Visitation og visitationsprocedurer Familierådgiver henviser ved at sende henvisningsskema sammen med relevant materiale til Familiebehandlingen på mail ( [email protected]) Henvisningerne behandles på ugentlige forvisitationsmøder i Familiebehandlingen, hvor hver henvisning drøftes med det formål at visitere til den metode/tilgang, der må antages mest effektivt at lede til målene og opfylde formålet med indsatsen. Henvisende familierådgiver får skriftligt besked (mail med følgeskema) om visitation og hver gang der sker ændringer. Se i øvrigt vejledning på administrativ kompetenceplan. Økonomi Praktiske oplysninger 17

18 Familiebehandling i døgnophold Lovgrundlag Servicelovens 52, stk. 3. nr. 4, jf. 66, nr. 1, 4 og 5. Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Formål Fagligt indhold Refleksions og anbringelsesudvalget Ja Målgruppen er kendetegnet ved: Forældre med en begrænset omsorgsevne i et sådant omfang, at der er usikkerhed om familien kan holdes samlet og der er bekymring i forhold til forældrenes evne til at tage tilstrækkelig vare på barnet døgnet rundt. Foranstaltningen er i udgangspunktet målrettet forældre med mindre børn. Forebyggende foranstaltninger med observation skal som udgangspunkt være vurderet som utilstrækkelige. Familiebehandling i døgnophold bør kun anvendes i de mest komplicerede sager, hvor det er vurderet, at problemerne ikke kan løses i eget regi. Formålet er, at sikre, at forældrene får den hjælp og støtte, der kan gøre dem i stand til at varetage deres børn behov for tryghed og omsorg i hverdagen. at give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer og bevare den samlet. at afdække hvorvidt barn og forældre kan forblive samlet. Ansvar for barnet varetages af forældrene med støtte af det pædagogiske personale på døgninstitutionen. Følgende opgaver indgår i familie døgnophold: Familiebehandling, som tager udgangspunkt i familiens ressourcer og vanskeligheder med henblik på at udvikle forældrenes omsorgsevne. Undervisning i barnets pleje og behov for stimulation. Tilbuddets omfang Forventninger til leverandører Familiedøgnophold har typisk et omfang på 3-5 måneder. Leverandør: Ekstern døgninstitution Døgninstitutionen skal udarbejde en skriftlig status på baggrund af handleplanen inden opfølgningsmøder. Møderne afholdes på døgninstitutionen eller i Horsens Kommune Der skal ske en løbende systematisk beskrivelse af forældrenes udvikling af omsorgsevne samt barnets udvikling og trivsel. Det forventes at leverandøren samarbejder med Horsens 18

19 Familiebehandling i døgnophold Kommunes foranstaltninger for eksempel familiebehandlingen eller Familiehuset. Leverandøren har en forpligtigelse til at underrette familieafdelingen såfremt de vurderer at familien ikke kan tage vare på barnet. Forud for de månedlige opfølgningsmøder skal der foreligge udviklingsbeskrivelser. Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til leverandøren i form af 50 undersøgelse og en handleplan. Der foretages månedsvis opfølgning. Opfølgningen har til hensigt at vurdere, hvorvidt familien udvikler sig og profiterer af opholdet. Familierådgiveren sikrer et vedvarende fokus på om det er det rigtige tilbud til familien. Familierådgiveren har et skærpet fokus på, at anbringelsen ophører når formålet er opfyldt og iværksætter efterfølgende tiltag. Visitation og visitationsprocedurer Aftales med leverandøren. Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem døgninstitutionen, familierådgiveren, forældre og andre relevante samarbejdsparter. Økonomi Efter døgninstitutionens godkendte takst. Forældrenes egenbetaling for kost beregnes. Praktiske oplysninger B & U dagtilbud / Pladsanvisningen inddrages, hvis barnet skal i dagtilbud. PPR inddrages vedr. skoletilbud, hvis barnet er undervisningspligtig. Det er en forudsætning for at kunne benytte et konkret anbringelsessted, at opholdsstedet/institutionen står opført på Tilbudsportalen 19

20 Familiehuset - psykoterapeutisk dagbehandling Lovgrundlag Servicelovens 52 stk. 3 nr. 3 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Formål Fagligt indhold Familierådgiveren Ja Målgruppen er spædbørn mellem 0-2 år og deres forældre, der har behov for særlig støtte, samt gravide kvinder, der har brug for støtte af hensyn til det kommende barns særlige behov. Det er en forudsætning, at familien vurderes til at kunne profitere af et behandlingsforløb. Fx at familien, i nogen grad, kan omsætte indsigt, erkendelser, refleksioner og ideer til forandringer i familiens hverdag, via samtaler. Formålet med behandlingen er, at forældrene udvikler egne ressourcer til at drage omsorg for børnenes og eget liv på en udviklingsfremmende og ansvarlig måde. Tilbuddet skal støtte familien i at forbedre dens handlemuligheder i forhold til børnenes udvikling, støtte udviklingen af forældrenes forældrekompetencer. At klæde forældrene på til at være tovholdere i eget liv, eksempelvis at kunne samarbejde med forskellige instanser omkring familien. Familiehuset er et psykoterapeutisk dagbehandlingstilbud, hvor hele familien tilbydes et intensivt behandlingsforløb. Den intensive behandling består af: Individuel psykoterapi 1 x ugentligt. Gruppeterapi 2 x ugentligt. Intervenering i eget hjem 1-2 x ugentligt. Vejledning. Marte Meo (Videooptagelser af relationen mellem forældre og børn). I behandlingen kan indgå: Spædbarnsterapi. Samtaleforløb med større børn (søskende). Sandplay. Parsamtaler. Samtaler med netværk Yde støtte og opbakning til videre forløb, i forbindelse med kontakt til uddannelse og arbejdsmarkedet. Der arbejdes ud fra forskellige metodiske tilgange med inspiration fra bl.a. den psykodynamiske, systemiske, kognitive, eksistentialistiske og narrative referenceramme. 20

21 Familiehuset - psykoterapeutisk dagbehandling Familiehuset har ansvaret for og kompetencen til valg af metode. Tilbuddets omfang Forventninger til leverandører: Behandlingen i Familiehuset er intensiv; familien er i kontakt med Familiehuset 4 dage om ugen. Det er med afsæt i den udarbejdede handleplan, at der løbende vurderes på varigheden af foranstaltningen. Foranstaltningen ophører når formålet er opfyldt i henhold til handleplanen eller, hvis foranstaltningen ikke længere tjener sit formål. Det er et krav, at forældrene passer behandlingstilbuddet, og at vi kan se handling og positiv udvikling i forhold til børnene. Leverandør: Familiehuset Familiehuset udarbejder en kontrakt sammen med familien, på baggrund af familierådgiverens 50 undersøgelse og handleplan. Der udarbejdes en kontrakt i forhold til: Individuel terapi for begge forældre. Gruppeterapi Intervenering/relationsarbejde med børnene i eget hjem. Hver 3. måned indkalder forældrene sammen med Familiehuset de relevante samarbejdspartnere til et møde. Kontrakten og handleplanen gennemgås og revideres hvis nødvendigt. Familiehuset skriver referat fra mødet, og sender det til samtlige mødedeltagere. Ved behandlingens afslutning udarbejdes der en skriftlig rapport, som tager udgangspunkt i handleplanen og behandlingsforløbet. Familiehuset og familien indgår i et samarbejde med det øvrige relevante netværk, med henblik på at etablere en helhedsorienteret, tværfaglig, sammenhængende og støttende indsats. Forventninger Bestiller Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren deltager i: Præsentationsbesøg sammen med familien i Familiehuset. Indskrivningsmøde. samarbejdsmøder. Udskrivningsmøde. 21

22 Familiehuset - psykoterapeutisk dagbehandling Samarbejdsrelationer Familierådgiveren træffer endelig beslutning om ophør. Der forventes løbende dialog og samarbejde imellem forældrene og relevante samarbejdspartnere. Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Ved visitation til Familiehuset forudsættes en 50 undersøgelse samt en handleplan, som sendes til [email protected]. Familiebehandlingen og Familiehuset deltager i et visitationsteam en gang ugentligt for Familiehusets målgruppe. Leverandørens ansvarsområde. (muligheden for tabt arbejdsfortjeneste) Praktiske oplysninger Familiehuset, Smedetorvet 8. Horsens. Tlf.:

23 Fritidsfamilier Lovgrundlag Servicelovens 52 stk. 3 nr. 5 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Formål Fagligt indhold Gruppelederen Ja Skolesøgende børn af psykisk syge forældre, forældre med misbrug og forældre, der i perioder har utilstrækkelig forældreevne. Kendetegnende for forældrene er, at de i kortere eller længere perioder ikke er i stand til at sikre børnenes trivsel og udvikling. Formålet med at visitere børn til en fritidsfamilie er at sikre barnets faglige, følelsesmæssige og sociale udvikling. Følgende opgaver er indeholdt i foranstaltningen: Daglig kontakt til skolen og lektiehjælp Støtte til deltagelse i fritidsaktivitet, øge kendskab til jævnaldrende. Støtte til basale ting som bad, tøjvask, frisør, følge til tandlæge og lignende Daglig kontakt til forældrene ved hjemkørsel og vurdere om forældrene er i stand til at drage omsorg for barnet. Tilbuddets omfang Forventninger til leverandører Forventninger til bestiller Alle ugens hverdage efter skoletid, primært i tidsrummet kl til Dog kan barnet hentes tidligere ved sygdom. Der kan desuden etableres aflastning 1 weekend pr. måned i fritidsfamilien. Barnet kan i en kortere periode have døgnophold i fritidsfamilien, såfremt forældrene ikke er i stand til at drage tilstrækkelig omsorg for barnet. Der er plads til 3 børn i hver fritidsfamilie. Leverandør: Familiepleje og Tilsyn Fritidsfamilierne afløser hinanden ved ferie og sygdom. Fritidsfamilierne laver fællesarrangementer for forældre og børn, så alle kender hinanden. Modtager supervision fra familieplejekonsulenterne og har personalemøder 1 gang mdl. Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren holder sammen med 23

24 Fritidsfamilier Samarbejdsrelationer familieplejekonsulenten et indledende møde med fritidsfamilien. Aflægger besøg i fritidsfamilien med forældrene og derefter med forældre og barn. Der holdes opfølgningsmøde efter 3 måneder og derefter mindst en gang om året. Fritidsfamilien og forældrene informerer hinanden om relevante forhold hos barnet som har betydning i hverdagen eller i forbindelse med aflastningen. Fritidsfamilien arbejder tæt sammen med skolen. Fritidsfamilien skal deltage i samarbejdsmøder, hvor familierådgiveren vurderer det relevant. Visitation og visitationsprocedurer Familierådgiveren udarbejder 50 undersøgelse, herunder samtale jf. serviceloven 48. Efter afgørelsen om fritidsfamilieforanstaltning er truffet, rettes der henvendelse til familieplejekonsulenterne, som laver matchningen af barnet til en konkret fritidsfamilie. Familieplejekonsulenterne ansætter/afskediger fritidsfamilien til det enkelte barn. Familieplejekonsulenterne fører tilsyn med den enkelte fritidsfamilie, ligesom der holdes personalemøder og gives supervision til fritidsfamilierne samlet. Familieplejekonsulenterne godkender fritidsfamilierne, indhenter børne- og straffeattester. Ligesom tavshedspligtserklæringen gennemgås og underskrives. Økonomi Praktiske oplysninger Fritidsfamilien aflønnes med en fast månedsløn for 3 børn på løntrin 19: kr ,75 i Der udbetales halv omkostningsdel pr barn kr ,- Er barnet også i aflastning i fritidsfamilien, aflønnes dette med 3 plejevederlag pr. døgn. 24

25 Ildsjæl Lovgrundlag Servicelovens Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Familierådgiveren Ja Børn og unge med sociale vanskeligheder og hvor familiens eget netværk ikke er tilstrækkeligt til at sikre barnets/den unges trivsel udvikling og læring. Det er børn og unge: der har behov for støtte til deres personlige og sociale udvikling, der skønnes at have behov for en kompetent voksen / rollemodel som hovedregel fra 5 14 år ved visitering. Formål Fagligt indhold Formålet med foranstaltningen er at barnet/den unge via en stabil voksenkontakt støttes til en positiv udvikling. En Ildsjæls opgave er, som autentisk voksen, at vejlede og rådgive om en række praktiske forhold, der skønnes at kunne støtte barnet eller den unge i opvæksten eller med hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår. Ydelsen leveres som: Socialt samvær, herunder Samtaler med barnet / den unge i forhold til en afgrænset problematik. En individuel støtte til barnet / den unges hverdag Aktiviteter Tilbuddets omfang Forventninger til leverandører Det er et relationsbåret tilbud, der tænkes langsigtet i barnet/ den unges opvækst. Forløbet ophører, når formålet er opnået eller ildsjæleordningen ikke længere er formålstjenlig. Leverandør: Familiepleje og Tilsyn ansætter, afskediger, indhenter børne- og straffeattest, tavshedserklæring. m.m. matcher ud fra oplysninger fra 50 undersøgelse og 25

26 Ildsjæl handleplan. har løbende kontakt og yder supervision til ildsjælen, med henblik på at sikre ildsjælens relation til barnet / den unge er bæredygtig og udviklende i forhold til opgaver beskrevet i handleplanen definerer ildsjælens rolle og funktion i samarbejdsrelationer dvs. i forhold til barnet og dets familie og familierådgiver Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til leverandøren i form af 50 undersøgelse og en handleplan. Indkalder til opstartsmøde, opfølgning /evaluering af foranstaltningen. Senest 3 måneder efter opstart og efterfølgende 1 x årligt. Samarbejdsrelationer Ildsjæl: har kontakten til barnet, kontakten til forældrene er sekundær. Ildsjælen, skal tage kontakt til Familiepleje og Tilsyn, ved alle former for divergens. Familierådgiver og Familiepleje og Tilsyn: Koordinerer aftaler eller ændringer. Familiepleje og Tilsyn indstiller til ophør af ordningen. Familierådgiver beslutter ophør. Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Familierådgiver fremsender 50 undersøgelse og handleplan til Familiepleje og Tilsyn. Vederlagsaflønning i forhold til gældende takst i KL s vejledning. Familiepleje og Tilsyn fastsætter vederlag i overensstemmelse med opgavens indhold. Praktiske oplysninger Familiepleje og Tilsyn: Rådhustorvet Horsens [email protected] 26

27 Konsulentbistand Lovgrundlag Lov om social service 52 stk. 3 nr. 1 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Op til kr. er det familierådgiveren. Over kr. er det gruppelederen. Ja. Konsulentbistand kan tilbydes familier når det må antages, at der over et vist forløb kan være behov for støtte til barnet, den unge eller familien. Der kan være tale om f.eks. samlivsproblemer, hvor barnet er i klemme, opdragelsesproblemer, sociale eller psykiske problemer, kriminalitet m.m. Formål Formålet er at familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling, samt at støtte familien til at ændre på de vanskeligheder som ligger til grund for henvisningen, jvf. udarbejdede mål og delmål i handleplanen. Fagligt indhold Det faglige indhold kan finde sted i form af et særligt tilrettelagt forløb. Eksempelvis: Individuelle samtaler ved. f. eks psykolog Inddragelse af særlig ekspertviden/ fra videns centre. Konkret tilrettelagt vejledning/rådgivning Forældreressource-afdækning, når det ikke kan klares i Horsens Kommunes familiebehandling. Familierådslagning. Tilbuddets omfang Forventninger til leverandør Forventninger til bestiller Tilbuddets omfang/varighed fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte problemstilling. Leverandør: Eksterne og interne kan være leverandører af tilbuddet. Leverandør deltager i forsamtaler, evalueringer og afsluttende møder, og leverer i forbindelse med disse statusbeskrivelser eller andet skriftligt materiale i overensstemmelse med den konkrete konsulentbistand. Bestiller: Familierådgiveren 27

28 Konsulentbistand Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Familierådgiveren indkalder og deltager i forsamtaler, evalueringer og afsluttende møder. Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem børnenes forældre, familierådgiveren og leverandøren. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring barnet. På baggrund af udarbejdet 50 undersøgelse henvises sagen til det konkrete tilbud, efter de visitationsprocedurer som er fastsat ved de enkelte leverandører. Horsens kommune anvender primært kommunens egne interne leverandører. Ved køb af ydelse fra ekstern leverandør aftales den økonomiske ramme før aftale indgås. Praktiske oplysninger 28

29 Kontaktperson Lovgrundlag Servicelovens Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Gruppelederen Ja Målgruppen er børn og unge i aldersgruppen 5-14 år ved visitering. Unge over 14 år visiteres til ungevejleder, medmindre der er udpeget en voksen som den unge i forvejen har relationer til. børn/unge, hvis forældre ikke har de fornødne ressourcer. børn/unge med svære sociale belastninger, som begyndende kriminalitet og misbrugsadfærd. børn/unge der har svært ved at indgå i sociale sammenhænge. børn/unge der har brug for en rollemodel. Formål Fagligt indhold Formålet med foranstaltningen er at barnet/den unge via en stabil voksenkontakt støttes til en positiv udvikling. Kontaktpersonen har en socialfaglig uddannelse. Kontaktpersonen kan sammen med barnet/den unge samarbejde med det familiære og offentlige netværk, hvor barnet/den unge har brug for støtte. Kontaktpersonen skal kunne: Stille krav til og socialisere eller om nødvendigt at stoppe barnet/den unge, hvis der udvises uhensigtsmæssig adfærd. Være rollemodel for barnet/den unge i forhold til specifikke behov, og problemstillinger Støtte barnet/den unge i at bevare/skabe gode sociale relationer til familie, venner, skole/arbejde osv. Kontaktpersonsordningen er ofte individuel støtte til den unge men kan også iværksættes i forhold til hele familien. Tilbuddets omfang Det er et socialfagligt tilbud med fokus på relationen. Forløbet ophører, når formålet er opnået eller kontaktpersonsordningen ikke længere er formålstjenlig. 29

30 Kontaktperson Forventninger til leverandører Leverandør: Familiepleje og Tilsyn. ansætter, afskediger, indhenter børne- og straffeattest, tavshedserklæring. m.m. matcher ud fra oplysninger fra 50 undersøgelse og handleplan, med øje for: o barnet/den unges ressourcer, o personlige og social udvikling o familiens struktur/netværks ressourcer o problemstillinger har løbende kontakt og yder supervision til kontaktpersonen, med henblik på at sikre kontaktpersonens relation til barnet / den unge er bæredygtig og udviklende i forhold til opgaver beskrevet i handleplanen definerer kontaktpersonens rolle og funktion i samarbejdsrelationer dvs. i forhold til barnet og dets familie og familierådgiver Forventninger til bestiller Samarbejdsrelationer Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til leverandøren i form af 50 undersøgelse og en handleplan. Indkalder til opstartsmøde, opfølgning /evaluering af foranstaltningen. Senest 3 måneder efter opstart og efterfølgende 1 x årligt. Familierådgiver og Familiepleje og Tilsyn: Koordinerer aftaler eller ændringer. Familiepleje og Tilsyn indstiller til ophør af ordningen. Familierådgiver beslutter ophør. Kontaktperson: har kontakten til barnet og forældrene. skal tage kontakt til Familiepleje og Tilsyn, ved alle former for divergens. Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Familierådgiver fremsender 50 undersøgelse og handleplan til Familiepleje og Tilsyn. Familiepleje og Tilsyn fastsætter vederlag i overensstemmelse med opgavens indhold. I henhold til KL s 30

31 Kontaktperson Praktiske oplysninger vejledende takster. Familiepleje og Tilsyn Rådhustorvet Horsens [email protected] 31

32 Overvåget samvær Lovgrundlag 71 stk. 3. Kompetencefordeling 50-undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Formål Fagligt indhold Tilbuddets omfang Forventninger til leverandør Forventninger til bestiller Børn - og Ungeudvalget Ja Anbragte børn og deres forældre hvor Børn - og Ungeudvalget har truffet beslutning om at samvær skal være overvåget. At sikre at barnet er sammen med sine forældre uden at lide fysisk eller psykisk overlast. At overvåge samværet. Tid, sted og rammer besluttes af familierådgiveren. Leverandør: Familiebehandlingen i Horsens Kommune Familiebehandlingen skriver rapport over det overvågede samvær efter aftale med familierådgiveren. Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren har den koordinerende funktion og orienterer familiebehandleren om forhold, som kan have betydning for barn og forældre i det overvågede samvær. Tid, sted og rammer fastsættes af familierådgiver i samarbejde med forældre, familiebehandling og anbringelsessted med størst mulig hensyntagen til barnets forhold. Til familierådgiverens koordinerende funktion hører også at sikre at alle involverede (forældre, plejeforældre, overvåger og familierådgiver) er kendt med i hvilke situationer overvåger har pligt til at skride ind, og i hvilke situationer forældre ønsker overvågers støtte i samværet. Ligeledes hvem der skal kontaktes i tilfælde af aflysning eller afbud til samvær. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedurer Samarbejdet omfatter forældre, familierådgiver, familiebehandling og anbringelsessted. Rådgiver sender henvisningsskema og andet relevant materiale til Familiebehandlingen på [email protected] Henvisende familierådgiver får skriftligt besked via mail, når sagen er visiteret. 32

33 Overvåget samvær Økonomi Praktiske oplysninger I tilfælde af at udgifter til samvær til forældre bevilliges af Horsens Kommune, sker dette jf. LSS 52 stk.4 I situationer der kræver særlig beskyttelse af medarbejderne sikres det nødvendige beredskab. 33

34 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Lovgrundlag Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Servicelovens Gruppelederen Ja. Familier, som af hensyn til barnets eller den unges særlige behov har brug for en støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter. Indsatsen kan være af kompenserende karakter. Familier i målgruppen har typisk problemer med at opretholde struktur og rytme i dagligdagen, kombineret med uhensigtsmæssige samspilsmønstre, i et omfang der truer børnenes trivsel og udvikling. Formål Fagligt indhold Formålet med tilbuddet er at familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling. I det faglige indhold vil der konkret være en flydende grænse mellem praktisk/pædagogisk/anden støtte i hjemmet iht og familiebehandling iht Med afsæt i familiens konkrete hverdag kan det faglige indhold i foranstaltningen blandt andet være: Støtte til at få struktureret hverdagen Anvise nye handlemuligheder til forældrenes mestring af forældreskabet. Give forældrene konkrete redskaber til at få en hverdag til at fungere i overensstemmelse med børenes behov. Støtte til at sikre at barnet/den unge dagligt kommer i skole el. daginstitution. Støtte barnet/den unge i deres udvikling. Tilbuddets omfang Understøtte og bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige samspilsmønstre i familien Omfanget af forløbet fastsættes af Familiebehandlingen med udgangspunkt i handleplanens mål. Forløbet ophører, når formålet er opnået eller 34

35 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet familiebehandling ikke længere er formålstjenligt. Forventninger til leverandører Leverandør: Familiebehandlingen i Horsens Kommune Der udarbejdes som hovedregel en skriftlig aftale mellem familien og familiebehandlingen ud fra handleplanen og forsamtalerne. Evalueringer kan udformes på forskellige måder, oftest i interviewform eller med udgangspunkt i statusbeskrivelser. Familiebehandlingen har ansvar for at der ved alle evalueringer ved ophør af foranstaltning foreligger et grundlag for at indsatsen evalueres ud fra handleplanens punkter. Det forventes, at familiebehandleren samarbejder med det øvrige relevante netværk med henblik på at etablere en helhedsorienteret, tværfaglig, sammenhængende og støttende indsats, når det skønnes relevant. Hvis der sker ændringer af væsentlig betydning i forhold til handleplanen, er det familiebehandlingens ansvar at inddrage henvisende familierådgiver, så handleplanen kan drøftes med familien og evt. justeres. Familiebehandlingen kan indstille til ophør Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiveren Den henvisende familierådgiver laver en handleplan. Familierådgiveren indkalder og deltager i forsamtaler, evalueringer og afsluttende møder. På hvert evalueringsmøde aftales tidspunktet for det næste møde. Foranstaltningen ophører når formålet er opfyldt i henhold til handleplanen eller hvis foranstaltningen ikke længere tjener sit formål. Familierådgiveren træffer endelig beslutning. Forløbet evalueres sammen med familien og familierådgiveren efter 3 måneder og derefter mindst en gang årligt. Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem børnenes forældre, familierådgiveren og familiebehandleren. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring barnet. Visitation og visitationsprocedurer Familierådgiver henviser ved at sende henvisningsskema sammen med relevant materiale til Familiebehandlingen på mail: 35

36 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet [email protected] Henvisningerne behandles på ugentlige forvisitationsmøder i Familiebehandlingen, hvor hver henvisning drøftes med det formål at visitere til den metode/tilgang, der må antages mest effektivt at lede til målene og opfylde formålet med indsatsen. Henvisende familierådgiver får skriftligt besked (mail med følgeskema) om visitation og hver gang der sker ændringer. Se i øvrigt vejledning på administrativ kompetenceplan. Økonomi Praktiske oplysninger 36

37 Rådgivning, undersøgelse og behandling efter LSS 11 stk. 3 Lovgrundlag Servicelovens 11. stk. 3 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Gruppelederen Nej Målgruppen falder i to: 1. Børn, unge og familier med problemer, som ikke er så store at der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger efter lovens kapitel 11, og som kan håndteres med få samtaler. 2. Familier med børn/unge med varig og/eller indgribende funktionsnedsættelse med behov for rådgivning og behandling, der ikke dækkes efter anden lovgivning. Formål Fagligt indhold Ad1. Afhjælpe problemer af forbigående karakter. Det kan for eksempel være problemer opstået i forbindelse med en ulykke. Det kan også være at forebygge, at problemerne vokser sig større, så der senere bliver behov for mere indgribende foranstaltninger. Tilbuddet er kortvarigt og afgrænset. Ad 2. Yde behandling eksempelvis i form af fysio- eller ergoterapeutisk behandling. Det kan dreje sig om genoptræning til børn og unge, hvis genoptræning ikke kan gives efter anden lovgivning. Specialiseret rådgivning, undersøgelse og behandling ud fra en afgrænset problemstilling. Kortere rådgivningsforløb eller psykologsamtaler målrettet både forældre og børn. Specielt for målgruppe 2: Rådgivningsforløbet er målrettet både forældre, børn og søskende med henblik på at håndtere/rumme en handicapproblematik hos forældre, barnet eller søskende. Behandling: Fysio- eller ergoterapeutbehandlinger. Der kan blandt andet ydes genoptræning til børn og unge. Tilbuddets omfang Ad1 Kortvarige forløb som beror på en konkret, individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde i udgangspunktet op til fem samtaler. 37

38 Rådgivning, undersøgelse og behandling efter LSS 11 stk. 3 Forventninger til leverandører Ad 2 Der kan behandles indtil formålet er opfyldt Leverandør målgruppe 1: Familiebehandlingen Leverandør målgruppe 2: Familiebehandlere og eksterne leverandører Det forventes at: Leverandøren orienterer skriftligt om ophør af forløb. Forventninger til bestiller Tilbagemeldingen skal indeholde en beskrivelse af, om formålet er opnået. Målgruppe 2: Det forventes at der ved bevillings udløb laves en skriftlig status Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren skal på baggrund af forældrenes egen problembeskrivelse formulere opgaven præcist. Ved ophør af forløbet vurderer familierådgiveren om der er grundlag for at starte en 50 undersøgelse. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Der forventes løbende dialog og samarbejde imellem forældrene og relevante samarbejdspartnere. Ad1. Ved henvisning til familiebehandling sender familierådgiver henvisningsskema og andet relevant materiale til Familiebehandlingen på [email protected] Ad 2. Visitationsudvalget til rådgivningen, behandling og træning. Tilbuddet er gratis for brugeren Praktiske oplysninger 38

39 Støtteperson til forældremyndighedens indehaver(e) i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet Lovgrundlag Servicelovens 54 ved anbringelser jf. 52 stk.3, nr. 8 og 58 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Formål Familierådgiveren Ja Forældremyndighedsindehavere, der har et barn anbragt udenfor hjemmet. Formålet er, at støtte forældrene i at blive afklaret i forhold til anbringelsen at hjælpe forældrene til at udfylde deres forældrerolle under anbringelsen at styrke kontakten mellem forældrene og barnet at gøre anbringelsesforløbet mindre smertefuldt for forældrene at barnet oplever en mindre grad af splittelse mellem forældrene og anbringelsesstedet, fordi forældrene har et sted at gøre af deres følelser og frustrationer mod anbringelsesstedet, mod systemet og mod sig selv Fagligt indhold at bidrage til at støtte familien i at løse de problemer, der har været medvirkende til at barnet eller den unge måtte anbringes uden for hjemmet. Støttepersonens opgave er at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet omkring barnet at hjælpe til udredning af spørgsmål i forhold til den måde det offentlige system fungerer på Tilbuddets omfang hjælp til at forberede og evaluere møder og hjælp til at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen Omfanget af støttepersonens opgave og det nærmere formål er elementer, der kan indgå i handleplanens familiedel. Kommunen fastsætter tidsforbruget ud fra en individuel vurdering af forældrenes behov, herunder deres udbytte af støtten og hvornår i anbringelsesforløbet støtten ydes. 39

40 Støtteperson til forældremyndighedens indehaver(e) i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet Forventninger til leverandøren Leverandør: Støttepersonen Støttepersonen skal være en uvildig person uafhængig af forvaltningen, som kan lytte og være der for forældrenes skyld være fleksibel have almen viden og personlig baggrund i forhold til de krav, der stilles til en støtteperson deltage i møder, men er ikke bisidder for forældrene. give forældrene modspil. Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiveren Forældrene kan frit vælge, om de vil modtaget tilbuddet, og kan selv vælge den konkrete støtteperson. Familierådgiver ansætter støttepersonen efter at have foretaget en konkret vurdering af om den foreslåede person er egnet som støtteperson. Nære familiemedlemmer kan ikke varetage opgaven. Familierådgiveren fastsætter tidsforbruget. Der tages udgangspunkt i et vederlag som for personlig rådgiver. Omfanget vurderes løbende, dog som minimum en gang årligt. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Praktiske oplysninger Støttepersonen samarbejder med forældrene. Det er forældremyndighedsindehaverens aktuelle opholdskommune, der bevilger og betaler for udgiften. Individuel fastsættelse af honoraret, dog er vederlag for personlig rådgiver retningsgivende. Familieafdelingen udarbejder en liste over kvalificerede støttepersoner, som forældrene kan vælge ud fra. 40

41 Støttet samvær Lovgrundlag 71 stk. 2 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Formål Fagligt indhold Tilbuddets omfang Familierådgiveren Ja Forældre til anbragte børn, som ønsker og har brug for støtte under samvær for at kunne være sammen med barnet på en hensigtsmæssig måde. At støtte forældre i at samværet bliver så optimalt som muligt. Støtte forældrene med at tilrettelægge samværet, så relationen bibeholdes og samværet bliver så positivt som muligt. Tid, sted og rammer fastsættes af rådgiver i samarbejde med forældrene, den støttende medarbejder og anbringelsesstedet med størst mulige hensyntagen til barnets forhold. Ligeledes aftales/fastsættes forud ansvarsfordelingen (hvad er familierådgivers, plejeforældres, den støttende medarbejders og forældrenes ansvar, og hvem skal kontaktes i tilfælde af aflysning eller afbud til samvær). Det aftales i hvilket omfang og hvordan der afrapporteres om samværene. Forventninger til leverandører Leverandør: Familiebehandlingen i Horsens Kommune Der afrapporteres over det støttede samvær efter aftale med familierådgiveren. Hvis der sker en ændring af væsentlig betydning for det støttede samvær inddrager den medarbejder, der har den støttende funktion, familierådgiveren. Forventninger til Bestiller Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren har den koordinerende funktion og orienterer den, der har det støttende samvær, om forhold som kan have betydning for barn og forældre i det støttede samvær. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedurer Opfølgningsmøder aftales individuelt Familierådgiver sender henvisningsskema, 50- undersøgelse og handleplan til Familiebehandlingen på E- 41

42 Støttet samvær mail Henvisende familierådgiver får skriftligt besked via mail, når sagen er visiteret Økonomi Praktiske oplysninger Henvisninger sendes elektronisk til Familiebehandlingen: 42

43 Socialpædagogisk støtte i Ungecentret Forebyggende indsats Lovgrundlag Servicelovens , 76 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Gruppelederen Ja. Målgruppen er unge i alderen fra år med mulighed for efterværn til det 23. år, som har væsentligt behov for særlig støtte. Tilbuddet henvender sig til unge der: har et behov for fast voksenkontakt, som den unges forældre eller andre i den unges netværk ikke kan opfylde. mangler forældrestøtte og/eller et støttende netværk i familien eller omgivelser på det nære personlige plan. er utilpassede i forhold til eksempelvis begyndende kriminel adfærd, misbrug og/eller social isolation i forhold til kammerater. Skønnes at have behov for vejledning og rådgivning for at kunne fastholde uddannelse, fritid eller som led i et vilkår ved tiltalefrafald. Formål har et behov, der strækker sig udover det der kan tilbydes hos UU-Vejledere, mentorer og fritidstilbud til unge. Formålet med foranstaltningen er, at yde den unge støtte og vejledning via en stabil voksenkontakt i sit nærmiljø. at den unge støttes til en positiv udvikling og styrkes til at mestre eget liv. at den unge støttes til et almindeligt ungdomsliv herunder tilknytning til skole/arbejde /uddannelse. Fagligt indhold Det faglige indhold er bestemt af socialpædagogiske metoder med det formål at opbygge en relation til den unge, at udvikle den unges egne mestringsstrategier og at gøre den unge selvhjulpen. Dette gøres med udgangspunkt i relationsskabende forløb, hvor der samarbejdes med den unge om at afdække de områder, hvor den unge behøver en ændring, så evnen til at mestre eget liv styrkes Der arbejdes med den forebyggende indsats ud fra 43

44 Socialpædagogisk støtte i Ungecentret Forebyggende indsats nedenstående tilbud: Ungevejledning Ungevejledning handler om, at den unge får en tæt kontakt til en voksen, der kan hjælpe med at omsætte fremtidsplaner til handling. Under forløbet afdækker den unge og ungevejlederen de faktorer, der har indflydelse på den unges liv. I denne afdækning og i det videre arbejde inddrages familie og netværk, når dette er afgørende for indsatsen. Afklaringsopgaver I situationer hvor familierådgiveren har særligt vanskeligt ved at få kontakt til den unge, tilbyder Ungecentret samtaler med den unge. Samtalerne vil typisk strække sig over 2 til 3 samtaler og kan således danne grundlag for familierådgivningens vurdering af en evt. kommende indsats. Ambulant rusmiddelbehandling Ved behandlingens begyndelse udarbejder den unge og ungevejleder en udførlig afdækning af den unges rusmiddelbrug, herunder typer af rusmidler, hyppighed, og kontekst. Rusmiddelbehandlingen foregår, som udgangspunkt ambulant i den unges nærmiljø. Den unge skal aktivt være med i udarbejdelsen af egne forventninger til forløbet. Forløbet vil dog typisk være kendetegnet ved samtaler, støtte til fastholdelse/opstart i skole/arbejde/praktik/fritid, og den unges bolig og familiære situation. Er omfattet af behandlingsgarantien efter 101 i Serviceloven, der betyder at der skal iværksættes forløb indenfor 14 dage efter henvendelse fra den unge. Afrusningsture som døgntilbud I særlige tilfælde, hvor det af Ungecentret vurderes, at den unge er i et fastlåst og svært rusmiddelbrug kan den unge tilbydes et afrusningsforløb på ca. 14 dage. Afrusningsforløbet foregår udenfor den unges nærmiljø. Et afrusningsforløb skal planlægges således den unge inden afrusningsturen ved hvad der skal samarbejdes om ved turens ophør. Ungegrupper Gruppebehandlingstilbud til unge, som kan profitere af hinandens samvær. 44

45 Socialpædagogisk støtte i Ungecentret Forebyggende indsats Tilbuddets omfang Forventninger til leverandør Ud fra beskrivelser i handleplan og ungevejlederens kendskab med den unge vurderes der fra sag til sag omfanget af foranstaltningen. Forløbet ophører, når formålet er opnået eller indsatsen ikke længere er formålstjenligt. Leverandør: Ungecentret Ungevejlederen samarbejder med den unge, med udgangspunkt i handleplanens mål og delmål. Der afholdes udviklingsmøder på et af familieafdelingernes centre efter et halvt år og derefter en gang om året. Løbende orientering til familierådgivningen om den unges trivsel og udvikling. Forventninger til bestiller Ungecentret er ansvarlig for kontakten med relevante samarbejdsrelationer og familierelationer, når dette er beskrevet i handleplanen. Der udfærdiges en skriftlig dokumentation af den pædagogiske indsats i forhold til beskrevne mål og delmål. Det forventes at: Ungevejlederen er aktivt opsøgende i forhold til de unge. Ungevejlederen er troværdig, anerkendende og tydelig i forhold til de unge. Der kan redegøres for de metoder der anvendes. Bestiller: Familierådgiveren Udarbejder og reviderer handleplan. Indkalder og deltager ved opstartsmøde. Indkalder til opfølgningsmøde 3 måneder efter opstart. Familierådgiveren har ved udfærdigelse af handleplan ansvar for at netværkets ressourcer inddrages og at forældreansvaret fastholdes hos forældrene. Samarbejdsrelationer Samarbejdet vil ofte involvere: Skole/praktik/arbejdsplads Uddannelsesstedet. Ungdoms-Uddannelses-vejledning CSU Center for Social Udsatte Politi, læge, tandlæge, mm. 45

46 Socialpædagogisk støtte i Ungecentret Forebyggende indsats Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Familierådgivningen sender henvisningen til Ungecentret. Henvisningen skal indeholde 50-undersøgelse samt handleplan. Praktiske oplysninger 46

47 Ungdomssanktionskoordinator Lovgrundlag Servicelovens 54a Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Formål Fagligt indhold Gruppelederen Ja Unge i aldersgruppen fra år, der er idømt ungdomssanktion Unge på år der begår grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet kan idømmes en ungdomssanktion som alternativ til en ubetinget straf. Ungdomssanktionen indebærer at den unge undergiver sig en struktureret og kontrolleret socialpædagogisk behandling. Alle unge der idømmes ungdomssanktion skal have en koordinator tilknyttet. Koordinatoren skal være tilknyttet gennem hele forløbet, være den unges kontaktperson og sikre sammenhæng mellem faserne. Koordinatoren afholder netværksmøder med den unge, forældrene, familierådgiveren og andre relevante parter med henblik på at fastholde de målsætninger, der er fastlagt i handleplanen. Koordinatoren besøger den unge under fase 1 og fase 2 på de pågældende institutioner Tilbuddets omfang Koordinatoren er en støttefunktion til den unge og til familierådgiveren. Ungdomssanktionen har en varighed af 2 år, opdelt i tre faser: Fase 1 på en sikret eller anden egnet institution. Fase 2 på en åben institution eller et egnet opholdssted. Fase 3 i ambulant regi under tilsyn af Familieafdelingen. Ungdomssanktionskoordinatoren er tilknyttet hele perioden. Forventninger til leverandører Leverandør: Ungecenteret Ungevejlederne har gennemgået servicestyrelsens kursus for ungdomssanktionskoordinatorer. Koordinatoren samarbejder med den unge, med udgangspunkt i handleplanens mål og delmål. Der afholdes netværksmøder efter bestemmelserne om disse beskrevet i Håndbog om ungdomssanktion. Koordinatoren indkalder til møderne og er mødeleder ved disse. Løbende orientering til familierådgivningen om den unges trivsel og udvikling. Ungdomssanktionskoordinatoren er ansvarlig i forhold til 47

48 Ungdomssanktionskoordinator Forventninger til bestiller kontakten med relevante samarbejdsrelationer og familierelationer, når dette er beskrevet i handleplanen. Der udfærdiges en skriftlig dokumentation af den pædagogiske indsats i forhold til beskrevne mål og delmål. Bestiller: Familierådgiveren Samarbejdsrelationer Familierådgiveren sikre, at der fra opstart bliver tilknyttet en ungdomssanktionskoordinator. Familierådgiveren finder en egnet institution til fase 1 og fase 2 Familierådgiveren vurderer hvorledes fase 3 skal foranstaltes. Indkaldelse og deltagelse ved opstartsmøde, opfølgningsmøde 3 måneder efter opstart. Familierådgiveren har ved udfærdigelse af handleplan ansvar for at forældrenes ressourcer inddrages og at forældreansvaret fastholdes hos forældrene. Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem den unge, forældrene, familierådgiveren og ungdomssanktionskoordinatoren. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring den unge. Samarbejde vil ofte involvere: Institutionerne under fase 1 og fase 2 Skole/praktik/arbejdsplads uddannelsesstedet. Ungdoms-Uddannelses-vejledning CSU Center for Social Udsatte politi, læge, tandlæge, mm. Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Familierådgiveren henviser ved at tage kontakt til Ungecenteret. Praktiske oplysninger 48

49 Økonomisk støtte i forbindelse med foranstaltninger Lovgrundlag Servicelovens 52. stk. 4 Kompetencefordeling Op til kr familierådgiver Over kr gruppeleder 50 undersøgelse og Ja. Handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Forældremyndighedsindehavere med behov for økonomisk støtte til dækning af udgifter i forbindelse med foranstaltninger. Formål Formålet med foranstaltningen er, at give økonomisk hjælp, når forældremyndighedsindehaverne ikke selv har midler dertil og når udgiften er en følge af en direkte eller indirekte iværksat foranstaltning. Fagligt indhold Der skal være en klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og muligheden for at indgå i en indsats, til fremme af barnets positive udvikling og trivsel. Tilbuddets omfang Der kan være tale om økonomisk hjælp til fritidsaktivitet efterskoleophold (se side 51) transport til en person fra netværket, som har særlig betydning for det anbragte barn/unge at forældrene kan deltage i familiebehandlingen i en kortere periode Derudover giver loven mulighed for økonomisk støtte som erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning, som familierådslagning familiekontrakter eller lignende indsats Forventninger til leverandører Forventninger til familierådgiveren Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedure Økonomi Der er ingen leverandør. Familierådgiveren foretager vurdering af familiens økonomi, jf. nedenstående, samt sikrer at foranstaltningen kan muliggøres. Familierådgiveren samarbejder med forældremyndighedsindehaver i forbindelse med foranstaltningen, som udløser den økonomiske støtte. Ingen Økonomisk støtte er trangsbestemt, hvilket betyder at der kan ydes økonomiske støtte til 49

50 Økonomisk støtte i forbindelse med foranstaltninger forældremyndighedsindehaveren i det omfang, denne ikke selv har midler til afholdelse af udgifterne. Det afgørende for bedømmelsen af trangen vil være, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance. Praktiske oplysninger Transportudgifter dækkes efter billigst mulige transportmulighed. 50

51 Økonomisk støtte til efterskoleophold Lovgrundlag Servicelovens Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Formål Familierådgiveren Ja Unge med særlige sociale problemer/behov hvor et tidsbegrænset miljøskifte er hensigtsmæssigt. Problemerne skal være mere omfattende end udelukkende af faglig karakter. Målgruppen skal have sociale kompetencer til at indgå i almindelige sociale sammenhænge med jævnaldrende og indordne sig under kollektive regler. Formålet er, at styrke den unges sociale kompetencer at skabe struktur i den unges hverdag, herunder sikre et stabilt skoleforløb og afslutte skolegang, så påbegyndelse af ungdomsuddannelse er realistisk. at vende begyndende negativ adfærd som har udgangspunkt i nuværende kammeratskabsgruppe. at selvstændiggøre/modne den unge i større grad end hjemmet/nærmiljøet giver mulighed for. Fagligt indhold Tilbuddets omfang Forventninger til leverandører Følgende elementer er indeholdt i foranstaltningen: Sætte struktur på den unges hverdag med skolegang, fritidsaktiviteter etc. Støtte den unge i kontakten til jævnaldrende. Støtte den unge i forhold til indlæringssituationer Økonomisk tilskud til opholdbetaling ydes for et år ad gangen. Den unges forældre er forpligtet til at oplyse hvis deres indtægt stiger. Herefter tages stilling til hvorvidt der fortsat er grundlag for foranstaltningen. Leverandør: Efterskolen Efterskolen skal være i stand til at håndtere/rumme den unge. Efterskolen skal være indstillet på at indgå i et samarbejde med familieafdelingen omkring den unge, såfremt der er behov herfor. For elever, der er bevilget støtte ud over efterskolens almene tilbud, herunder særlig støtte i undervisningen, kræves at efterskolen er indstillet på at deltage i opfølgningsmøder og 51

52 Økonomisk støtte til efterskoleophold udarbejde skriftlig status. Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiveren Inden der indhentes økonomiske oplysninger med henblik på en trangsberegning træffes der afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte en 50undersøgelse. Er der ikke grundlag for at iværksætte 50 undersøgelse meddeles afslag på dette og dermed afslag på behandling af ansøgning om støtte til efterskoleophold. Inden bevilling samarbejdes der med nuværende skole samt UU vejleder, således at muligheder for at løse problemstillingen lokalt er overvejet og således at efterskoleopholdet indgår i den unges samlede uddannelsesplan hos UU. Når efterskoletilbuddet alene indeholder efterskolens almene tilbud er der ikke lovmæssige krav til opfølgning. Opfølgning kan dog besluttes med den unge og forældrene på et givent tidspunkt under skoleopholdet. Når efterskoleopholdet indeholder støtte ud over efterskolernes almene tilbud aftales opfølgning i den konkrete sag. Opfølgningsmøde bør finde sted efter cirka 6 måneders skoleophold af hensyn til planlægning for det kommende skoleår. Samarbejdsrelationer Forældre UU-vejleder evt. Jobcenter evt. Myndighedsafdelingen PPR Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Praktiske oplysninger Fastsættelse af tilskuddet størrelse sker på baggrund af konkret individuel vurdering. Forældre afholder selv udgift til lommepenge, tøj, hjemrejser m.v. For evt. særlig støtte sker betaling altid til den person som yder den særlige støtte. Særlig støtte vedr. faglige problemer henhører under PPR og efterskolen søger undervisningsministeriet direkte, - forudsætter indstilling fra PPR i barnets hjemkommune. 52

53 Økonomisk støtte Lovgrundlag Servicelovens 52. stk. 5 Kompetencefordeling Op til kr familierådgiveren. Over kr gruppelederen. 50 undersøgelse og Ja handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Forældremyndighedsindehavere med behov for særlig økonomisk støtte til en formålsbestemt foranstaltning Formål Formålet med økonomisk støtte er, at fremme en hjemgivelse at undgå en anbringelse at yde hjælp til forældremyndighedsindehaverens samvær med barnet eller den unge under anbringelsen for at støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn Fagligt indhold at muliggøre besøg i hjemmet i forhold for børn med handicap Det er af væsentlig betydning, at støtten tilsigter at sætte familien i stand til selv at klare sine vanskeligheder. Der skal være en klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og muligheden for at fremme en hjemgivelse, eller undgå en anbringelse, eller bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse udenfor hjemmet. Tilbuddets omfang Der kan være tale om hjælp til anden bolig istandsættelse, flytning og indskud sanering af gæld kortvarig betaling af husleje betaling af mindre anskaffelser udgifter i forbindelse med forældremyndighedsindehavers samvær med barnet eller den unge under anbringelsen forældrenes transportudgifter i forbindelse med samvær specielle udgifter, der er nødvendige for at børn eller unge med handicap kan besøge forældrene i hjemmet, såsom særlig indretning eller udstyr 53

54 Økonomisk støtte Forventninger til leverandører Forventninger til familierådgiveren Der er ingen leverandør. Familierådgiver er bevidst om at andre løsningsmodeller kan indgå, før der træffes beslutning om økonomisk støtte. Familierådgiveren sikrer at, der er en klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomiske støtte og muligheden for at undgå anbringelse eller fremme hjemgivelse, og det skal fremgå i undersøgelse og handleplan. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedure Økonomi Praktiske oplysninger Familierådgiveren vurderer og sikrer, at støtten indgår som et led i en samlet løsning af familiens problemer og at støtten tilsigter, at sætte familien i stand til selv at klare sine vanskeligheder. Familierådgiveren samarbejder med forældre og børn/de unge i forbindelse med foranstaltningen, som udløser den økonomiske støtte. Ingen. Transportudgifter dækkes efter billigst mulige transportmulighed. Den økonomiske støtte iht. SL 52 stk. 5 er skattefri jf. Ligningslovens 9 stk

55 Anbringelse udenfor hjemmet i en netværksplejefamilie Lovgrundlag Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Servicelovens 52, stk. 3, nr. 8 Refleksions- og anbringelsesudvalget beslutter Ja. Herudover 76 Målgruppen er børn og unge, der har behov for særlig støtte, når foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese barnets / den unges behov. Anbringelse hos netværksplejefamilie besluttes ud fra en helhedsvurdering af barnets vanskeligheder og/eller belastningen hos barnets biologiske forældre. Muligheden for om et barn kan anbringes i en netværksplejefamilie skal altid undersøges før andre anbringelsesformer. Kendetegnet for målgruppen er de børn og unge, der har behov for et alternativ til familien. Netværksfamilien skal kunne drage omsorg for barnet/den unges trivsel, udvikling og læring. Det afgørende kriterium for at vælge en netværksplejefamilie er, at der lægges vægt på den personlige relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge. Formål Fagligt indhold Formålet er at give børn og unge, der har behov for et alternativ til egen familie en base, hvor der drages omsorg for barnets/den unges trivsel, udvikling og læring. Formålet er ligeledes at fastholde, drage nytte af og styrke eksisterende netværksrelationer for barnet/den unge. Netværksanbringelser er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets netværk. Ordet netværksanbringelser anvendes - i stedet for slægtsanbringelser - for at understrege, at der ikke nødvendigvis skal være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og plejeforældre. Følgende opgaver og ansvar er indeholdt i foranstaltningen: At varetage barnets og den unges følelsesmæssige, sociale og læringsmæssige udvikling At varetage barnets og den unges behov for at fastholde kontakten til den biologiske familie. At være en rollemodel for barnet og den unge Sætte struktur på barnets og den unges hverdag med 55

56 Anbringelse udenfor hjemmet i en netværksplejefamilie Tilbuddets omfang skolegang/daginstitution, fritidsaktiviteter mv. Foranstaltningen er en døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt. Anbringelse i netværksplejefamilie kan ske i en afgrænset periode og kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor også andre anbringelsesformer kan anvendes. Forventninger til leverandører Leverandør: Familiepleje & Tilsyn Familiepleje & Tilsyn: Ansætter, rådgiver, fører tilsyn og superviserer netværksplejefamilien. Endvidere vurderer og bevilger i forhold til tabt arbejdsfortjeneste. Netværksplejefamilien referer til familieplejekonsulenten vedr. plejefamiliens ansættelsesforhold. Netværksplejefamilien samarbejder med familierådgiveren omkring barnet og barnets forældre. Det er et krav, at netværksfamilier deltager på grundkursus for netværksplejefamilier. Det nærmere indhold omkring plejeforhold fremgår af den kontrakt, der er indgået mellem den enkelte plejefamilie og Horsens Kommune. Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren har fokus på barnet og de biologiske forældre og fører tilsyn med barnets udvikling, trivsel og læring. Familierådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til leverandøren dvs. familieplejekonsulenterne i form af 50 undersøgelse og en handleplan. Familierådgiveren sikrer at der afholdes familierådslagning omkring netværkets rolle under anbringelsen. Familierådgiveren aflægger opfølgningsbesøg hos plejefamilien første gang efter 3 måneder og derefter minimum hvert år. Der afvikles en samtale med barnet 1 gang årligt. Ved hjemgivelse udarbejdes en hjemgivelsesplan. Familierådgiveren sørger for, at forældre til anbragte børn får tilbud om en støtte/kontaktperson efter

57 Anbringelse udenfor hjemmet i en netværksplejefamilie Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem familierådgiveren, familieplejekonsulenten, de biologiske forældre og netværksplejefamilien. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring barnet som en familie vil gøre det. Er beskrevet i den administrative kompetenceplan. Netværksplejefamilierne får udbetalt godtgørelse for kost og logi efter gældende takster. Derudover kan der dækkes udgifter, der er en konsekvens af, at der kommer et ekstra familiemedlem. Det kan f.eks. dreje sig om anskaffelser i opstartsfasen eller etableringsudgifter i øvrigt. Udgifterne kan udbetales skattefrit, hvis dækningen sker på baggrund af en regning. Det vil sige på baggrund af et eksternt udgiftsbilag, der dokumenterer, at familien har afholdt den konkrete udgift. Der kan i henhold til SL ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt der stilles krav om, at netværksplejeren i en periode er hjemmegående eller har et job på tidspunkter, der gør, at pågældende ikke kan tage vare på barnet. Forældrene har pligt til at bidrage til udgifterne ved barnets/den unges ophold uden for hjemmet jf. Lov om social service 159. Praktiske oplysninger Der henvises til de interne retningslinjer omkring samarbejdsrelation mellem familieplejekonsulenterne og familierådgiveren. 57

58 Anbringelse i plejefamilie Lovgrundlag Servicelovens 52 stk. 3 nr. 8 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Refleksions- og anbringelsesudvalget beslutter Ja Når netværksanbringelse ikke kan finde sted undersøges muligheden for om et barn kan anbringes i en plejefamilie altid før andre anbringelsesformer. Målgruppen er børn og unge, der har behov for særlig støtte når foranstaltninger i hjemmet ikke kan tilgodese barnets/den unges særlige behov. Anbringelse hos plejefamilie besluttes ud fra en helhedsvurdering af barnets vanskeligheder og/eller belastningen hos barnets biologiske forældre. Børn og unge, som kan profitere af at være i familielignende rammer. For eksempel børn eller unge der tilhører en eller flere af de følgende målgrupper: 1. Som udgangspunkt anbringes alle spædbørn i plejefamilier 2. Børn og unge med behov for et familiemiljø eller nogle få voksne at relatere sig til 3. Børn og unge som profiterer af den nære relation 4. Børn, som ikke kan anbringes i netværkspleje Formål Fagligt indhold Formålet er at give børn og unge, der har behov for et alternativ til egen familie en base, hvor der drages omsorg for barnets/den unges trivsel, udvikling og læring. Følgende opgaver og ansvar er indeholdt i foranstaltningen: At varetage barnets og den unges følelsesmæssige, sociale og læringsmæssige udvikling At varetage barnets og den unges behov for at fastholde kontakten til den biologiske familie. At være en rollemodel for barnet og den unge Tilbuddets omfang Sætte struktur på barnets og den unges hverdag med skolegang/daginstitution, fritidsaktiviteter mv. Foranstaltningen er en døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt. Anbringelse i plejefamilie kan ske i en afgrænset periode og kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor også andre anbringelsesformer kan anvendes. 58

59 Anbringelse i plejefamilie Forventninger til leverandører Leverandør: Familiepleje & Tilsyn Familiepleje & Tilsyn: varetager matchning, ansætter, rådgiver, fører tilsyn og superviserer plejefamilien. Familiepleje & Tilsyn fastsætter vederlag. Plejefamilien referer til familieplejekonsulenten vedr. plejefamiliens ansættelsesforhold. Plejefamilien samarbejder med familierådgiveren omkring barnet og barnets forældre. Det er et krav, at plejefamilier deltager på grundkursus. Forventninger til bestiller Det nærmere indhold omkring plejeforhold fremgår af den kontrakt, der er indgået mellem den enkelte plejefamilie og Horsens Kommune. Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren har fokus på barnet og den biologiske familie og fører tilsyn med barnets udvikling, trivsel og læring. Familierådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til leverandøren dvs. familieplejekonsulenterne i form af 50 undersøgelse og en handleplan. Familierådgiveren sikrer at der afholdes familierådslagning omkring netværkets rolle under anbringelsen. Familierådgiveren aflægger opfølgningsbesøg hos plejefamilien første gang efter 3 måneder og derefter minimum hvert år. Der afvikles en samtale med barnet 1 gang årligt. Ved hjemgivelse udarbejdes en hjemgivelsesplan. Familierådgiveren til forældre til anbragte børn får tilbud om en støtte/kontaktperson efter 54. Samarbejdsrelationer Der forventes en løbende dialog og samarbejde mellem familierådgiveren, familieplejekonsulenten, de biologiske forældre og plejefamilien. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring barnet som en familie vil gøre det. 59

60 Anbringelse i plejefamilie Visitation og visitationsprocedure Er beskrevet i den administrative kompetenceplan. Økonomi Prisen på anbringelse i plejefamilie udgøres af plejevederlag, omkostningsdel, og eventuelt kørsel. Horsens kommune tager udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings vejledning vedrørende udregning af plejevederlag. Prisen for den påtænkte foranstaltning skal stå i forhold til formålet og omfanget af denne. Der henvises endvidere til Orienteringsskrivelse til plejefamilier. Forældrene har pligt til at bidrage til udgifterne ved barnets/den unges ophold uden for hjemmet jf. Lov om social service 159. Praktiske oplysninger Der henvises til de interne retningslinjer omkring samarbejdsrelation mellem familieplejekonsulenterne og familierådgiveren. 60

61 Anbringelse udenfor hjemmet på et godkendt socialpædagogisk opholdssted Lovgrundlag Servicelovens 52, stk. 3, nr. 8. Kompetencefordeling Refleksions- og anbringelsesudvalget beslutter 50 undersøgelse og Ja handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Målgruppen er børn og unge, der har behov for særlig støtte, når foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese barnets / den unges behov. Kendetegnet for målgruppen er de børn og unge, der har behov for et alternativ til familien. Som hovedregel tilstræbes det, at anbringe hos en familie. Formål Når mulighederne for anbringelse i en netværksplejefamilie eller en plejefamilie er undersøgt og udtømt kan en anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted anvendes såfremt den unge er under 16 år. Formålet er at give børn og unge, der har behov for et alternativ til egen familie en base, hvor der drages omsorg for barnets/den unges trivsel, udvikling og læring. Det tilstræbes, at anbringelsen sker i barnets nærmiljø. Fagligt indhold Der vægtes stabilitet og kontinuitet. Følgende opgaver og ansvar er indeholdt i foranstaltningen: At sikre barnets og den unges faglige udvikling At sikre barnets og den unge følelsesmæssige og sociale udvikling At sikre barnets og den unges behov for at fastholde kontakten til den biologiske familie. At være en rollemodel i det pædagogiske arbejde for barnet og den unge At skabe struktur på barnets og den unges hverdag med skolegang/daginstitution, fritidsaktiviteter mv. Tilbuddets omfang Foranstaltningen anbringelse er en døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt. Anbringelse på opholdsstedet kan ske i en afgrænset periode og kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor også andre anbringelsesformer 61

62 Anbringelse udenfor hjemmet på et godkendt socialpædagogisk opholdssted Forventninger til leverandører f.eks. ungehybler eller døgninstitutioner kan anvendes. Leverandør: Det socialpædagogiske opholdssted Det forventes, at anbringelsesstedet har åbent 365 dage om året. Anbringelsesstedet skal udarbejde en skriftlig status på baggrund af handleplanen inden opfølgningsmøder. Møderne afholdes på opholdsstedet eller i Horsens Kommune Der skal ske en løbende systematisk beskrivelse af barnets eller den unges individuelle vanskeligheder og ressourcer. Leverandøren skal arbejde for et godt forældresamarbejde som sikrer inddragelse af forældrene og støtte til barnets eller den unges kontakt og relationer til familien. Det forventes at leverandøren samarbejder med lokale foranstaltninger for eksempel familiebehandlingen eller Ungecenteret. Ved anbringelse af børn under 12 år tilstræbes det at opholdsstedet har fastboende ledere. Børn, som er anbragt i et døgntilbud skal som udgangspunkt følge undervisningen i en folkeskole. Forventninger til bestiller For børn som går i intern skole er målet, at arbejde på en udslusning til en kommunal folkeskole. Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren indkalder anbringelsesstedet til et møde efter 3 måneder og herefter som minimum en gang om året. Familierådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til leverandøren i form af 50 undersøgelse og en handleplan. Familierådgiveren sikrer at der afholdes familierådslagning omkring netværkets rolle under anbringelsen. Der afvikles en samtale med barnet 1 gang årligt. Ved hjemgivelse udarbejdes en hjemgivelsesplan. 62

63 Anbringelse udenfor hjemmet på et godkendt socialpædagogisk opholdssted Familierådgiveren sørger for, at forældre til anbragte børn får tilbud om en støtte/kontaktperson efter 54. Familierådgiveren sikrer et vedvarende fokus på om det er det rigtige tilbud barnet/den unge har. Samarbejdsrelationer Familierådgiveren har et skærpet fokus på, at anbringelser kan ske i en afgrænset periode og den enkelte anbringelse kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor forskellige former for anbringelse kan anvendes. Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem opholdsstedet, familierådgiveren, de biologiske forældre og andre relevante samarbejdsparter. Visitation og visitationsprocedurer Aftales med leverandøren Økonomi Efter opholdsstedets eller institutionens godkendte takst. Aftalte tilkøbsydelser ligger ud over den godkendte takst. Når udgiften ved tilbuddet ligger ud over den af den tilsynsførende kommune godkendte takst skal den tilsynsførende kommune kontaktes med henblik på dialog. Forældrene har pligt til at bidrage til udgifterne ved barnets/den unges ophold uden for hjemmet jf. Lov om social service 159. Praktiske oplysninger Det er en forudsætning for at kunne benytte et konkret anbringelsessted, at opholdsstedet/institutionen står opført på Tilbudsportalen. 63

64 Anbringelse på døgninstitution Lovgrundlag Servicelovens 52, stk. 3, nr. 8, jf. 66, stk. 1, nr. 4 og nr. 5 Kompetencefordeling Refleksions- og anbringelsesudvalget beslutter 50 undersøgelse og Ja handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Målgruppen er børn og unge, der har behov for særlig støtte, når foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese barnets / den unges behov. Kendetegnet for målgruppen er de børn og unge, der har behov for et alternativ til familien. Når mulighederne for anbringelse i en netværksplejefamilie eller en plejefamilie er undersøgt og udtømt og når mulighederne for anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted er undersøgt og udtømt kan en anbringelse på en døgninstitution anvendes. Ved institutionsanbringelse kan der typisk være tale om to typer institutionsanbringelser: - akutte sager af kortere varighed løses primært på borgmesterbakken - specialiserede sager, eksempelvis spædbørneanbringelser eller sager som følge af et vedvarende handicap Formål Fagligt indhold Formålet er at give børn og unge, der har behov for et alternativ til egen familie en base, hvor der drages omsorg for barnets/den unges trivsel, udvikling og læring. Det tilstræbes, at anbringelsen sker i barnets nærmiljø. Følgende opgaver og ansvar er indeholdt i foranstaltningen: At sikre barnets og den unges faglige udvikling At sikre barnets og den unge følelsesmæssige og sociale udvikling At sikre barnets og den unges behov for at fastholde kontakten til den biologiske familie. At være en rollemodel i det pædagogiske arbejde for barnet og den unge Tilbuddets omfang At skabe struktur på barnets og den unges hverdag med skolegang/daginstitution, fritidsaktiviteter mv. Foranstaltningen er en døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt. 64

65 Anbringelse på døgninstitution Forventninger til leverandører Anbringelse på døgninstitutionen kan ske i en afgrænset periode og kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor også andre anbringelsesformer f.eks. ungehybler kan anvendes til gavn for den unge. Leverandør: Døgninstitutionen Det forventes, at døgninstitutionen har åbent 365 dage om året. Døgninstitutionen skal udarbejde en skriftlig status på baggrund af handleplanen inden opfølgningsmøder. Møderne afholdes på døgninstitutionen eller i Horsens Kommune Der skal ske en løbende systematisk beskrivelse af barnets eller den unges individuelle vanskeligheder og ressourcer. Leverandøren skal arbejde for et godt forældresamarbejde som sikrer inddragelse af forældrene og støtte til barnets eller den unges kontakt og relationer til familien. Det forventes at leverandøren samarbejder med lokale foranstaltninger for eksempel familiebehandlingen eller Ungecenteret. For børn som går i intern skole er målet, at arbejde på en udslusning til en kommunal folkeskole. Forventninger til bestiller Børn, som er anbragt i et døgntilbud skal som udgangspunkt følge undervisningen i en folkeskole. Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren indkalder anbringelsesstedet til et møde efter 3 måneder og herefter som minimum en gang om året. Familierådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til leverandøren i form af 50 undersøgelse og en handleplan. Familierådgiveren sikrer at der afholdes familierådslagning omkring netværkets rolle under anbringelsen. Der afvikles en samtale med barnet 1 gang årligt. Ved hjemgivelse udarbejdes en hjemgivelsesplan. Familierådgiveren sørger for, at forældre til anbragte børn får tilbud om en støtte/kontaktperson efter 54. Familierådgiveren sikrer et vedvarende fokus på om det er det rigtige tilbud barnet/den unge har. 65

66 Anbringelse på døgninstitution Familierådgiveren har et skærpet fokus på, at anbringelser kan ske i en afgrænset periode og den enkelte anbringelse kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor forskellige former for anbringelsesformer kan anvendes. Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem døgninstitutionen, familierådgiveren, de biologiske forældre og andre relevante samarbejdsparter. Visitation og visitationsprocedurer Aftales med leverandøren. Økonomi Efter opholdsstedets eller institutionens godkendte takst. Aftalte tilkøbsydelser ligger ud over den godkendte takst. Når udgiften ved tilbuddet ligger ud over den af den tilsynsførende kommune godkendte takst skal den tilsynsførende kommune kontaktes med henblik på dialog. Forældrene har pligt til at bidrage til udgifterne ved barnets/den unges ophold uden for hjemmet jf. Lov om social service 159. Praktiske oplysninger Det er en forudsætning for at kunne benytte et konkret anbringelsessted, at opholdsstedet/institutionen står opført på Tilbudsportalen. 66

67 Anbringelse på kost- eller efterskole Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 8 jf. samme lovs 142, stk. 2. Kompetencefordeling Refleksions- og anbringelsesudvalget beslutter (link) 50 undersøgelse og Ja handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Unge, der har behov for særlig støtte, når foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese den unges behov. Den unges situation er kendetegnet ved, at der er behov for en tæt opfølgning og at kommunen er den primære i forhold til at træffe beslutninger om barnet/den unge, idet forældrene ikke magter at tage dette ansvar. For en del unge gælder det, at de ikke har kunnet trives i deres hjem eller skole, og at deres trivsel er væsentlig forringet. Den unge skal kunne profitere af samværet med jævnaldrende såvel i som udenfor skoletiden. Formål Fagligt indhold Målgruppen afgrænses med, at den unge typisk kendetegnes ved at have: selvtillids- og selvværdsproblemer, manglende modenhed, problemer med at håndtere konflikter, problemer i forhold til familien, omsorgssvigt fra familiens side og personlige problemer, evt. nedsat funktionsevne. Formålet er at give den unge, der har behov for et alternativ til egen familie en base, som fremmer den unges trivsel, udvikling og læring. Følgende elementer er indeholdt i foranstaltningen: at sætte struktur på den unges hverdag med skolegang, fritidsaktiviteter etc. at støtte den unge i kontakten til jævnaldrende. Tilbuddets omfang Forventninger til leverandører at støtte den unge i forhold til indlæringssituationer. Foranstaltningen er en døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt. Leverandør: Kost- og efterskolen Kost og efterskoler skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Leverandøren deltager i opfølgningsmøder, handleplansmøder og udarbejder udtalelser eller rapporter efter anmodning. Det forventes at leverandøren samarbejder med de biologiske forældre, Horsens Kommune og andre i forhold til den unge. 67

68 Anbringelse på kost- eller efterskole Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiveren Familierådgiveren har fokus på barnet og de biologiske forældre og fører tilsyn med barnets udvikling, trivsel og læring. Familierådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til leverandøren dvs. kost og efterskolen i form af 50 undersøgelse og en handleplan. Familierådgiveren sikrer at der afholdes familierådslagning omkring netværkets rolle under anbringelsen. Familierådgiveren aflægger opfølgningsbesøg hos kost og efterskolen første gang efter 3 måneder. I anbringelsen indgår børnesamtale. Familierådgiveren sikrer vedvarende fokus på, om det er det rigtige tilbud den unge har. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedure Økonomi Praktiske oplysninger Ved hjemgivelse udarbejdes en hjemgivelsesplan. Familierådgiveren til forældre til anbragte børn sørger for at forældrene får tilbud om en støtte/kontaktperson efter 54. Der forventes et samarbejde mellem den unge, biologiske forældre, kontaktlærer på kost- eller efterskole, klasselærer på kost- eller efterskolen. I sager, hvor det antages, at den unge kan få særlige vanskeligheder i forhold til arbejdsmarkedet etableres kontakt til UU-vejledningen og der samarbejdes med henblik på at skabe en vellykket overgang til efterfølgende aktivitet. Er beskrevet i kompetenceplanen. Beslutninger træffes i refleksions- og anbringelsesudvalget. Prisen er forskellig afhængig af hvilken skole der er tale om. Forældrene har pligt til at bidrage til udgifterne ved barnets/den unges ophold uden for hjemmet jf. Lov om social service 159. Der er mulighed for at give økonomisk hjælp til transport i forbindelse med hjemmeweekender og andre relevante udgifter. Det er en forudsætning for at kunne benytte et konkret anbringelsessted, at det står opført på Tilbudsportalen. 68

69 Anbringelse i Hybel Lovgrundlag Servicelovens 52 stk. 3 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Refleksions- og anbringelsesudvalget beslutter Ja Unge på 16 og 17 år, der har behov for særlig støtte, når foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese den unges behov. Unge der profiterer af anbringelse og samvær med andre unge. Unge der kan rumme andres vanskeligheder og endog støtte øvrige unge i hyblen, eksempelvis ved praktiske opgaver. Målgruppen vil ofte have brug for støtte til at opretholde eller genetablere kontakt til skole og arbejdsmarked og familiære relationer. Formål Fagligt indhold Formålet med anbringelsen i hybel er at yde den unge socialpædagogisk støtte og vejledning i nærmiljøet med henblik på at styrke den unges evne til at mestre eget liv. Formålet er at give den unge, der har behov for et alternativ til egen familie en base, hvor der drages omsorg for den unges trivsel, udvikling og læring. Anbringelsen i hybel kan kombineres med andre hjælpeforanstaltninger efter Servicelovens 52 stk. 3. Det faglige indhold er bestemt af socialpædagogiske metoder, med det formål at opbygge en relation til den unge, at udvikle den unges egne mestringsstrategier og at gøre den unge selvhjulpen. Dette gøres med udgangspunkt i relationsskabende forløb, hvor der samarbejdes med den unge om at afdække de områder, hvor den unge behøver en ændring, så evnen til at mestre eget liv styrkes. Med udgangspunkt i en samarbejdsaftale mellem Ungecentret og den unge ydes den unge støtte og hjælp til at bo selv. Den unge er selv med i processen i forhold til at definere egne behov og den støtte der skal til for at leve og bo i hybel. I hyblerne lærer den unge, at tackle hverdagen og de praktiske opgaver den indeholder. Det handler om at være ung og flytte hjemmefra, at få lavet en plan for den nærmeste fremtid og med en ungevejleder, at kunne omsætte denne plan til handling. 69

70 Anbringelse i Hybel Eksempelvis kan ungevejlederen: støtte den unge til en stabil og positiv overgang til voksentilværelsen, herunder skole, uddannelse, praktik/arbejde og fritid tilbyde den unge en differentieret indsats, hvor omfanget af støtte er tilpasset den unges færdigheder. yde praktisk pædagogisk støtte i hybel give økonomisk rådgivning, budgetplan og praktisk vejledning om problemer ved at have ansvar for egen tilværelse eksempelvis personlig hygiejne, rengøring og madlavning, besøg af gæster, forhold til naboer. støtte den unges følelsesmæssige og sociale udvikling, støtte kontakten og relationen til familie, herunder støtte til en konstruktiv løsrivelsesproces. yde rusmiddelbehandling Den unge deltager i de praktiske opgaver der ligger i at bo selv, såsom rengøring indkøb og madlavning. Tilbuddets omfang Forventninger til leverandører Den unge skal efterkomme de gældende regler for hybler. Hyblerne har til hensigt at fungere som de unges hjem. Der er som udgangspunkt tilknyttet 2 ungevejledere der i fællesskab er ansvarlige for 1 hybel. Ungevejlederne kan være til stede i hyblerne på alle hverdage og kan når det vurderes nødvendigt være til stede i weekender/ferier/helligdage. De unge i hyblerne har mulighed for at kontakte ungecentrets rådighedsvagt på alle hverdage i tidsrummet og i weekender og helligdage hele døgnet. Leverandør: Ungecentret Ungevejlederen udarbejder sammen med den unge, med udgangspunkt i handleplanen en samarbejdsaftale der beskriver indsatsen Der afholdes udviklingsmøder i hyblen eller på et af familieafdelingens centre efter et halvt år og derefter en gang om året. Løbende orientering til familierådgivningen om den unges trivsel og udvikling. 70

71 Anbringelse i Hybel Ungecentret er ansvarlig i forhold til kontakten med relevante samarbejdsrelationer og familierelationer, når dette er beskrevet i handleplanen. Der udfærdiges skriftlig dokumentation af den pædagogiske indsats i forhold til beskrevne mål og delmål. Det forventes at: Ungevejlederen er aktivt opsøgende i forhold til de unge der er henvist til dem. Ungevejlederen er troværdig, anerkendende og tydelig i forhold til de unge. Der kan redegøres for de metoder der anvendes. Forventninger til bestiller Familierådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til leverandøren dvs. Ungecenteret i form af 50 undersøgelse og en handleplan. Familierådgiveren sikrer at der afholdes familierådslagning omkring netværkets rolle under anbringelsen. Familierådgiveren indkalder til opstartsmøde samt indkalder til opfølgningsmøde 3 måneder efter opstart. Herefter indkaldes til opfølgning en gang årligt. Visitation og visitationsprocedurer Familierådgiveren har ved udfærdigelse af handleplan ansvar for at forældrenes ressourcer inddrages og at forældreansvaret fastholdes hos forældrene. Finder sted ved beslutning om anbringelse på anbringelses- og refleksionsmøde. Samarbejdsrelationer Samarbejdet vil ofte involvere: Skole/praktik/arbejdsplads uddannelsesstedet. Ungdoms-Uddannelses-vejledning 71

72 Anbringelse i Hybel CSU Center for Social Udsatte politi, læge, tandlæge, mm. Økonomi Den unge modtager økonomisk støtte (ungeydelse) svarende til regelsættet om unge udeboende. Heraf kan der betales husleje. Den unge kan ydes økonomisk støtte til etablering. Forældrene har pligt til at bidrage til udgifterne ved barnets/den unges ophold uden for hjemmet jf. Lov om social service 159. Praktiske oplysninger 72

73 Anbringelse på Eget værelse Lovgrundlag Servicelovens 52 stk. 3 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og handleplan dvs. 140 Målgruppe(r) Refleksions- og anbringelsesudvalget beslutter Ja Unge der har behov for særlig støtte, hvor foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese den unges behov. Det vil ofte være unge der har brug for støtte til at opretholde eller genetablere kontakt til skole og arbejdsmarked og familiære relationer. Unge, der er 16 år og 17 år, der er i stand til at klare en dagligdag på egen hånd med støtte og vejledning tilknyttet en ungevejleder. Formål Fagligt indhold Unge der har svært ved at rumme andres vanskeligheder i en grad, som gør det svært at skabe udvikling af personlige og sociale færdigheder som resultat heraf ikke profiterer af anbringelse sammen med andre unge. Formålet med anbringelsen i eget værelse er at yde den unge socialpædagogisk støtte og vejledning i nærmiljøet med henblik på at styrke den unges evne til at mestre eget liv. Formålet er at give den unge, der har behov for et alternativ til egen familie en base, hvor der drages omsorg for den unges trivsel, udvikling og læring. Anbringelsen på eget værelse kan kombineres med andre hjælpeforanstaltninger efter Servicelovens 52 stk. 3. Det faglige indhold er bestemt af socialpædagogiske metoder med det formål at opbygge en relation til den unge, at udvikle den unges egne mestringsstrategier og at gøre den unge selvhjulpen. Dette gøres med udgangspunkt i relationsskabende forløb, hvor der samarbejdes med den unge om at afdække de områder, hvor den unge behøver en ændring, så evnen til at mestre eget liv styrkes. Med udgangspunkt i samarbejdsaftale mellem ungecentret og den unge ydes den unge støtte og hjælp til at bo selv. Den unge er selv med i processen i forhold til at definere egne behov og den støtte der skal til for at leve og bo selv. Eksempelvis kan ungevejlederen: hjælpe med, at finde egnet lejemål. støtte den unge til en stabil og positiv overgang til voksentilværelsen, herunder skole, uddannelse, 73

74 Anbringelse på Eget værelse praktik/arbejde og fritid tilbyde den unge en differentieret indsats, hvor omfanget af støtte er tilpasset den unges færdigheder. yde praktisk pædagogisk støtte i egen bolig støtte den unges følelsesmæssige og sociale udvikling, støtte kontakten og relationen til familie, herunder støtte til en konstruktiv løsrivelsesproces. give økonomisk rådgivning, budgetplan og praktisk vejledning om problemer ved at have ansvar for egen tilværelse eksempelvis personlig hygiejne, rengøring og madlavning, besøg af gæster, forhold til naboer. yde rusmiddelbehandling Tilbuddets omfang Forventninger til leverandører. Fornøden pædagogisk støtte til at klare anbringelsen i eget værelse. Den unge kan tilknyttes ungecentrets rådighedsvagt, som kan kontaktes på alle hverdage i tidsrummet og i weekender og helligdage hele døgnet. Leverandør: Ungecenteret Familierådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til leverandøren dvs. kost og efterskolen i form af 50 undersøgelse og en handleplan. Familierådgiveren sikrer at der afholdes familierådslagning omkring netværkets rolle under anbringelsen Ungevejlederen udarbejder sammen med den unge, med udgangspunkt i handleplanen en samarbejdsaftale, der beskriver indsatsen Ungecentret er ansvarlig i forhold til kontakten med relevante samarbejdsrelationer og familierelationer, når dette er beskrevet i handleplanen. Lave skriftlig dokumentation af den pædagogiske indsats i forhold til beskrevne mål og delmål. Det forventes at: Ungevejlederen er aktivt opsøgende i forhold til de unge der er henvist til dem. Ungevejlederen er troværdigt, anerkendende og tydelig i forhold til de unge. Ungevejlederen kan redegøre for de metoder der anvendes. 74

75 Anbringelse på Eget værelse Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiveren Samarbejdsrelationer Familierådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til leverandøren i form af 50 undersøgelse og en handleplan. Indkaldelse og deltagelse ved opstartsmøde Indkaldelse til opfølgningsmøde 3 måneder efter opstart, herefter en gang årligt Familierådgiveren har ved udfærdigelse af handleplan ansvar for at forældrenes ressourcer inddrages og at forældreansvaret fastholdes hos forældrene. Samarbejdet vil ofte involvere: Skole/praktik/arbejdsplads Uddannelsesstedet. Ungdoms-Uddannelses-vejledning CSU Center for Social Udsatte Politi, læge, tandlæge, mm. Visitationsprocedurer / arbejdsgangbeskrivelse Økonomi Praktiske oplysninger Finder sted ved beslutning om anbringelse. Den unge modtager økonomisk støtte (ungeydelse) svarende til regelsættet om unge udeboende. Heraf kan der betales husleje. Den unge kan ydes økonomisk støtte til etablering. Som udgangspunkt er det forældremyndighedsindehaveren, der underskriver lejekontrakt for den pågældende lejlighed. 75

76 Bortadoption uden samtykke Fra er adoptionsloven blevet ændret. Der er sket en udvidelse af adgangen til adoption uden samtykke, jf. adoptionsloven 9 stk. 2 Man kan således efter adoptionslovens 9 stk. 3. bortadoptere børn under 1 år hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og heller ikke vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær. Man kan efter adoptionslovens 9 stk. 4. bortadoptere børn, som har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. 76

77 Særlige regler på handicapområdet Handicaprådgivningen yder råd og vejledning til forældre til et barn eller en ung med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Forældre kan altid kontakte Handicaprådgivningen, hvis de har brug for råd og vejledning. 1. Relevant lovgivning Reglerne for hjælp til familier med børn med funktionsnedsættelse/handicap skal hovedsagligt findes i serviceloven. De relevante paragraffer er: A) 41 om merudgiftsydelse B) 42 om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste C) 50 om undersøgelse af barnets/familiens helbred og forhold i øvrigt D) 112 om hjælpemidler E) 113 om forbrugsgoder F) G) 116 om boligændringer H) 45 om ledsageordning for årige A) Økonomisk hjælp til de ekstraudgifter, der opstår i forbindelse med et barns handicap En af hensigterne med Serviceloven er, at ligestille familier med et handicappet barn med andre familier. Det betyder, at forældre kan få dækket de merudgifter, som man har ved at forsørge et barn med handicap i hjemmet. Tanken er, at det ikke skal være en ekstra økonomisk byrde at have et handicappet barn. Derfor er der ifølge Servicelovens 41 mulighed for at få dækket nogle af disse ekstraudgifter - såkaldte merudgifter. Denne hjælp er ikke afhængig af indkomst og den er ikke skattepligtig. Forældrene skal dokumentere/sandsynliggøre, at merudgifterne til forsørgelsen overstiger en minimumsgrænse. Minimumsgrænsen reguleres hvert år, og for 2009 er beløbet kr ,- Hvis beløbet overstiger minimumsbeløbet, vil hele beløbet blive dækket - ikke kun det beløb, som overstiger de kr. Betingelserne for at få økonomisk hjælp er kort fortalt at merudgifterne er nødvendige at barnet forsørges i hjemmet (bor hos forældrene) at barnet er under 18 år at barnet har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse 77

78 Hvilke merudgifter kan dækkes? Der findes ikke en nøjagtig liste over hvilke merudgifter forældre kan få dækket. I loven er der givet en række eksempler, men der er flere muligheder end disse. Det er faktisk meningen med reglen, at der ikke skal være nogen bestemt liste, fordi der hele tiden skal kunne tages individuelle hensyn. Eksempler på udgifter, hvor der erfaringsmæssigt ofte kan ydes hjælp, kunne være: medicinudgifter særlig diæt kost relevante kurser kørsel til behandling under 50 km. SFO ud over 3. klasse aflastning i eget hjem Listen er ikke udtømmende, og det vil oftest være en god ide, at søge råd og vejledning om støttemulighederne ved familierådgiveren. B) Tabt arbejdsfortjeneste efter 42 i Lov om Social Service Orientering om mulighed for at forældrene kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når det er en nødvendig følge af barnets nedsatte funktionsevne at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er mor eller far der passer barnet. Her tænkes f.eks. på situationer, hvor det er lægeligt dokumenteret, at barnet ikke kan tåle at være i dagtilbud på fuld tid, og hvor det er bedst for barnet at mor eller far kommer tidligt hjem for at passe det. Der er også mulighed for at forældre kan søge om at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til at deltage i kurser. Orientering om mulighed for at forældre kan søge om at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage f.eks. når en af forældrene skal have fri for at tage med barnet til de kontroller, undersøgelser eller behandling som følger af barnets handicap. C) Socialfaglig undersøgelse og støttemuligheder efter Lov om Social Service 50 og 52 Hvis det viser sig, at barnet har brug for særlig støtte, som er nødvendig for barnets trivsel i hjemmet, kan der iværksættes pædagogiske støtte i hjemmet eller forældrene kan komme i familiebehandling, - eller det er vigtigt for barnet (og den øvrige familie) at barnet kommer i aflastning udenfor hjemmet, skal forældre og Familierådgiver samarbejde om at lave en beskrivelse ( 50), der redegør for hvordan barnet (og familien) bedst får hjælp. For børn med handicap drejer det sig ofte om, at forældrene har brug for at blive aflastet ved at barnet får tilbud om døgnaflastning enten i en plejefamilie eller på en døgninstitution. I nogle tilfælde bliver opgaven med at passe barnet med handicap i hjemmet så krævende, at det er bedst, at forældrene får hjælp til at barnet flytter på en institution eller til en plejefamilie D) Hjælpemidler efter 112 i Lov om Social Service Børn med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har mulighed for at få bevilget 78

79 hjælpemidler efter servicelovens 112. Formålet med hjælpemidlet er i væsentlig grad at afhjælpe den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse. Et hjælpemiddel kan f. eks. være en kørestol, kugledyne eller specielt spisebestik. Det er kommunens ergoterapeuter, som behandler ansøgninger om hjælpemidler, og bevillinger bliver givet på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Det bevilgede hjælpemiddel ydes som udlån fra kommunen, og skal efter endt brug returneres til kommunen. E) Forbrugsgoder efter 113 i Lov om Social Service Hvis det ansøgte hjælpemiddel er fremstillet med henblik på salg i almindelige butikker kan det bevilges efter Servicelovens 113 om forbrugsgoder. Et forbrugsgode kan f. eks. være en autostol eller en klapvogn. Ved forbrugsgoder er der en egenbetaling på 50 % af anskaffelsesprisen F) Handicapbiler efter 114 i Lov om Social Service Forældre til børn med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som i væsentlig grad forringer deres evne til at færdes, har mulighed for at ansøge om en handicapbil efter servicelovens 114. Støtten til bilen ydes som et rentefrit lån. Ansøgning om handicapbil rettes til og bevilges af kommunens bilsagsbehandlere. Familieafdelingens ergoterapeut hjælper med rent praktisk at finde og afprøve den billigst og bedst egnede bilmodel, og få den indrettet med plads til de hjælpemidler, som det er nødvendigt at medbringe. G) Boligændringer, boligskift efter 116 i Lov om Social Service Loven giver mulighed for, at forældrene kan søge om får vurderet deres bolig med henblik på enten at få hjælp til boligændringer i den nuværende bolig, eller få hjælp til at flytte til en ny bolig, som er mere egnet til at forældrene kan have det handicappede barn i hjemmet. H) Ledsageordning for årige Loven giver mulighed for, at unge mellem år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk elle psykisk funktionsevne, skal tilbydes 15 timers ledsagelse om måneden. Den unge har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse. 79