Hoteltårn P2 Projekt Gruppe B222 Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Den. 20. maj 2014

Transkript

1 Hoteltårn P2 Projekt Gruppe B222 Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Den. 20. aj 2014

2

3 Første Studieår v/ Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Byggeri og Anlæg Strandvejen Aalborg Titel: Hoteltårn Projekt: P2-projekt Projektperiode: Februar Maj 2014 Projektgruppe: B222 Deltagere: Eil Craer Klaus Jess Kristoer Sloth Niels Mathiasen Rasus Jacobsen Rune Andersen Vejledere: Lars Pedersen Kristian Olesen Synopsis: Forålet ed denne rapport er at beskrive problestillinger vedrørende opførelsen af et hoteltårn på Aalborg havnefront. Den kontekstuelle del af rapporten undersøger, hvorfor hoteltårnet ikke blev opført, og hvordan procesforløbet var. Det konkluderes, at den anglende realisering blandt andet skyldes anglende interesse fra investorer sat anglede behov for et hotel ed den valgte placering. Den tekniske del af rapporten diensionerer stålkontruktionen i hoteltårnet inden for ålene opgivet i lokalplanen. Beregningerne opstilles ud fra to odeller, der beskriver en sipliceret virkelighed. Skitseprojekteringen arbejder ed en sipliceret odel og i detailprojekteringen tages hensyn til ere detaljerede laster. Herunder regnes der på bjælker, søjler og vindgitter ed hensyntagen til norer beskrevet i Eurocodes. Oplagstal: 9 Sidetal: 97 Appendiks: 5 Afsluttet Rapportens indhold er frit tilgængeligt, en oentliggørelse (ed kildeangivelse) å kun ske efter aftale ed forfatterne.

4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe B222 på 2. seester fra Byggeri og Anlæg tilhørende det første studieår på Aalborg Universitet. Projektets overordnede tea er ed underenet Modellernes Virkelighed Orådet okring Havnefronten Forudsætningerne for at læse denne rapport er en grundlæggende viden o statiske odeller sat de beregningsetoder fundet i statik og styrkelære, der ligger til grund for diensioneringen af en sådan odel. Idet odellen er udført i stål, forventes det, at læser har grundlæggende kendskab til ståls aterialetekniske egenskaber. Rapporten er delt i 2; en kontekstuel del, der bearbejder den safundsæssige baggrund for projektet, og en teknisk del, der dækker beregninger for diensionering af et statisk syste. Læsevejledning Forrest i rapporten ndes en noenklaturliste ed de vigtigste konstanter, der indgår i beregningerne. Værdier, der kun indgår i delberegninger, er ikke at nde her, en vil være beskrevet under den pågældende beregning. I rapporten er kildehenvisninger vist ved Havard-etoden, der viser kilder so: [efternavn, år]. Den salede kildeliste er at nde bagerst i rapporten, hvor kilden desuden er udspeciceret ed yderligere detaljer. Figurer og tabeller er nuereret ud fra kapitlet, de frekoer i. Første gur i kapitel 1 er angivet so [gur 1.1], den anden [gur 1.2] osv. Alle gurer og tabeller er forsynet ed forklarende tekst i bunden. Rapporten er udarbejdet af: Eil Craer Klaus Jess Kristoer Sloth Niels Mathiasen Rasus Jacobsen Rune Andersen v

6

7 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Byudvikling Probleforulering Projektafgrænsning Kapitel 2 Metoder 4 Kapitel 3 Visioner for Aalborg Højhuspolitik Aalborg Andre byer Højhusbyggeri på Musikkens Hus orådet Visioner for havnefronten Visionernes betydning for et eventuelt højhus Delkonklusion Kapitel 4 Processen bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet Visioner for Musikkens Hus orådet Kounens første visioner Nuværende visioner Baggrund for hoteltårn i Aalborg Interessenter i Musikkens Hus orådet Delkonklusion Kapitel 5 Årsagerne til at hoteltårnet ikke blev realiseret Interview ed Aalborg Koune Delkonklusion Kapitel 6 Konklusion 27 Kapitel 7 Beskrivelse af konstruktionen HORESTA's indydelse på rapport Arkitektoniske forudsætninger Skitseforslag af etagedæk Valg af skitseforslag Kapitel 8 Skitseprojektering Forudsætninger Skitseforslag Bjælkediensionering Søjlediensionering Delkonklusion vii

8 Gruppe B222 Indholdsfortegnelse Kapitel 9 Detailprojektering Forudsætninger Bjælkediensionering Bjælkens dierentialligning Vindgitter Knudefriskæring Diensionering af skrå og horisontale stænger Søjle diensionering Søjlediensionering uden for vindgitter Søjlelast fra vindgitter Kapitel 10 Konklusion 72 Litteratur 73 Appendiks A Interviewguide 76 Appendiks B Stål 78 Appendiks C Laster 79 C.1 Lastkobination af egenlast og nyttelast C.2 Snelast C.3 Vindlast C.4 Lastkobination af vind-, egen-, sne- og nyttelast Appendiks D Vindgitter illustration 89 viii

9 Indledning 1 Modellernes virkelighed kan synes at være noget abstrakt og svært at anskueliggøre. Virkeligheden er den fysiske verden, vi ser udenfor vores vindue hver dag. Virkeligheden kan beskrives ed de fysiske love og føles ed vores sanser. Men hvad er virkelighedens odel? Ifølge den danske betydningsordbog er en odel en: "trediensional gengivelse af en ting eller konstruktion, so regel i indre ålestok fx so udkast inden endelig udførelse eller so dekoration" [Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014] Eller en: "skeatisk beskrivelse eller anskueliggørelse af en abstrakt, kopliceret størrelse eller saenhæng" [Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014] En odel kan således siges at være en beskrivelse af virkeligheden i en anskuelig og ordnet for. Modeller gør det neere at arbejde teoretisk og akadeisk ed virkeligheden. Når der arbejdes ed bygninger, er det ikke kun vigtigt, at det tekniske aspekt analyseres, en også at byggeriet sættes i en safundsæssig kontekst. Derfor vil rapporten deles i to, hvor først det safundsæssige aspekt vil blive analyseret og dernæst det tekniske. 1.1 Byudvikling Det er ikke tilfældigt, at Aalborg og Nørresundby er placeret centralt okring Lifjorden. Fra gael tid betød adgangen til vand, at transport kunne udføres langt hurtigere og var derfor en priær faktor for, at byerne blev anlagt og udvidet i disse oråder. Udviklingen i Aalborg havde udgangspunkt i Lifjorden, idet industrien var placeret her, og bykernen var således orienteret okring fjorden. Med tiden er byens fokus blevet yttet od otorvejen, ens facaderne vendt od Lifjorden gradvist er blevet glet. Den ændrede udvikling og det ade landskab edførte, at fjorden var forsvundet i bybilledet. Der var kun vanskelig adgang til vandet for byens borgere, og aktiviteterne ed tilknytning til vandet var ganske beskedne. I nyere tid er der koet ere fokus på byudvikling og rekreative oråder ed adgangen til vand so odrejningspunkt [Khani, 1

10 Gruppe B Indledning 2005]. Den oderne byplanlægning i ange industribyer har fokus på at odanne de nu uddøde industrioråder til centrale oråder, der syboliserer fregang og udtrykker byens ændrede funktion. Disse forandringer er foregået i takt ed den teknologiske og økonoiske forandring og har edført, at store arealer er frigivet til innovativ udvikling af de pågældende oråder [Khani, 2005]. Aalborg Koune begyndte odannelsen af havnefronten i februar 2001 ed henblik på at leve op til den nye vision. Aalborg Kounes vision har til forål at genforene havnefronten ed resten af byen og dered tilføre det liv, der ikke fandtes grundet den forsvundne aktivitet fra industrien. En del af fornyelsen af havnefronten er etableringen af Musikkens Hus sat anvendelsen af de okringliggende arealer. En del af denne plan var at etablere et hoteltårn so nabo til Musikkens Hus [Aalborg Koune, 2005]. Opførelsen af et sådant byggeri og etableringen af bydele er forbundet ed ange politiske, arkitektoniske og tekniske udfordringer. I rapporten vil såvel politiske og konstruktionsæssige processer blive gennearbejdet og analyseret ed henblik på at besvare probleforuleringerne beskrevet. Ønsket o at have et højhus so vartegn for byen er en populær tanke blandt skandinaviske byer igenne det seneste årti. Malø var en af de første ed deres eget kendte højhus: Turning Torso, Århus har et under opførelse, ens både København og Aalborg har forsøgt, hvor projekterne dog aldrig er blevet realiseret. 1.2 Probleforulering Kontekstuel probleforulering Det vil blive undersøgt, hvilken proces hoteltårn-projektet gik igenne fra idé-fase til realiseret projekt, og hvor langt processen var før projektet blev stoppet. Desuden vil det undersøges, hvilke årsager der var til grund for, at projektet aldrig blev realiseret, sat hvordan forskellige aktørers opfattelser har været okring hoteltårnet på Aalborg havnefront. Der vil blive set på hvilke politiske overvejelser, der ligger bag et sådant projekt og perspektiveret til lignende projekter i Danark og Skandinavien. Til sidst vil der dannes en kvaliceret vurdering af, hvorfor projektet ikke blev realiseret. Den kontekstuelle del af projektet vil besvare probleforuleringen: Hvorfor blev der ikke opført et hoteltårn i Musikkens Hus orådet so en del af Aalborgs udvikling fra industriby til kultur- og vidensby? Probleforuleringen er underbygget af tre problestillinger: ˆ ˆ ˆ Hvordan har Aalborg by udviklet sig fra industriby til kultur- og vidensby, og hvordan koer denne udvikling til udtryk på Aalborg Havnefront? Hvordan påvirkede processen bag og interessenternes holdninger til Musikkens Hus orådet opførelsen af et hoteltårn i orådet? Hvad var årsagerne til, at projektet af et hoteltårn i Musikkens Hus orådet ikke blev realiseret? 2

11 1.3. Projektafgrænsning Aalborg Universitet Tekniskprobleforulering Projektforløbets overordnede tea er Modellernes Virkelighed, hvorved der opstilles og udarbejdes en odel af en sipliceret virkelighed; denne i for af en sipliceret statisk bestet konstruktion af et hoteltårn. Modellen vil i projektet bliver analyseret og vurderet, hvorved der dannes kendskab til odeller. På den åde bør der efter projektet være opstået en vis beherskelse af og forståelse for begrænsninger i en sådan odel. Den tekniske del af projektet vil arbejde ed probleforuleringen: Hvordan diensioneres det statiske syste for hoteltårnet i Musikkens Hus orådet? I projektarbejdet opstilles beregninger for et statisk syste, der dannes so odel af den siplicerede virkelighed. Beregningsodellens forål er at opnå et optialt aterialeforbrug ed henblik på sikkerhed og økonoi. Der vil således først blive udført en skitseprojektering af etagedæk og søjler, hvor fokus vil være optiering af aterialeforbruget. Herefter vil der udføres en detailprojektering af etagedæk, søjler og vindgitter ed fokus på den endelige diensionering af konstruktionen. 1.3 Projektafgrænsning Projektet vil lægge fokus på processen bag hoteltårnet, årsagerne til det ikke blev realiseret, og hvordan en ulig stålkonstruktion af hoteltårnet kunne være blevet diensioneret. Projektet vil ikke handle o det nansielle aspekt af konstruktion og byggeriet af et hoteltårn, hvorved der heller ikke analyseres på økonoiske konsekvenser af hotelbyggeriet. De trakale konsekvenser ved hoteltårnets placering kan være en vigtig problestilling, en vil ikke indgå i denne rapport. I stedet vil rapporten afgrænse sig til i den kontekstuelle del at analysere udviklingen af visioner og processen bag projektet, sat hvilken eekt disse har haft på projektet. Indenfor den tekniske del vil rapporten kun analysere statiske laster. Der regnes på kvasistatisk vindlast og ikke dynaisk, på trods af at konstruktionen ikke lever op til de krav, der er for at kunne regne ed kvasistatisk vindlast. Rapporten vil ikke analysere brand- og ulykkeslaster, og i beregningerne afgrænser rapporten sig til to diensioner. Der regnes kun på stålkonstruktionen og tages ikke hensyn til ydre belægning, beton, vægge og lignende. Beregningerne af laster og diensionering af eleenter bliver udført ed Eurocodes so udgangspunkt, en faglige værktøjer fra priært kurset i Statik og Styrkelære vil tages i brug. 3

12 Metoder 2 I projektets kontekstuelle del bygger projektet på en probleforulering, der er underbygget af tre forskellige problestillinger. Problestillingerne er opbygget i taksonoiske niveauer, hvor den første giver anledning til en redegørelse. Den næste problestilling lægger dernæst op til en analyse af de, i redegørelsen, fundne data. De to første niveauer leder fre til den sidste problestilling, der i en diskussion vurderes i en bredere kontekst. Disse problestillinger danner grundlaget for probleforuleringen for den kontekstuelle del af rapporten og bearbejdes i særskilte kapitler ved brug af forskellige etoder. Redegørelse I den kontekstuelle del af projektet arbejdes der redegørende ed problestillingen: Hvordan har Aalborg by udviklet sig fra industriby til kultur- og vidensby, og hvordan koer denne udvikling til udtryk på Aalborg havnefront? Målet ed denne problestilling er at redegøre for Aalborgs visioner sat udviklingen af disse. Arbejdet ed at besvare dette har priært ohandlet inforationssøgning o Aalborg Kounes visioner, hvor kounens hjeeside har været det priære oråde for inforationssøgningen. Arbejdet er foregået i for af Desk Research, hvor tilgængelige inforationer er blevet fundet på Internettet. Inforationssøgning på Internettet har både fordele og uleper. Det kan eksepelvis ofte være svært at nde præcist den relevante inforation, der beskriver den eksakte problestilling. Det er desuden vigtigt at vurdere relevansen sat validiteten af den fundne inforation, hvor eksepelvis reviderede inforationer i fagblade eller lignende typisk er ere pålidelige end websider udviklet og vedligeholdt af enkeltstående personer. Inforationssøgningen har priært været koncentreret o lokalplaner, fysiske visioner sat til en vis grad inforationsateriale udarbejdet af Aalborg Koune. De fundne dokuenter har alle været udarbejdet af eller udarbejdet i saarbejde ed Aalborg Koune og vurderes at have en høj validitet i for af faktuel inforation. Den fælles oprindelse af inforationerne har desuden edført, at størstedelen har været at nde på kounens hjeeside. De forskellige dokuenter afspejler forskellige vinkler af processen i Aalborgs byodannelse. Lokalplaner er dokuenter, der er udarbejdet af byrådet ed henblik på at bestee, hvilken bebyggelse der er tilladt i et bestet oråde. Lokalplaner er todelte dokuenter, der både indeholder en redegørelse for visionerne og dels fastsætter retningslinjer for benyttelsen af orådet. Planer kan udskiftes for at leve op til eventuelle nye visioner for det bestete oråde. For at skabe et fyldestgørende billede af udviklingen af Aalborgs 4

13 Aalborg Universitet visioner for især Aalborg havnefront, er lokalplan [Aalborg Koune, 2004] blevet saenlignet ed den nyeste lokalplan gældende for sae oråde [Aalborg Koune, 2011]. Aalborg Kounes fysiske visioner adskiller sig fra lokalplanerne ved, at der er færre praktiske overvejelser. I stedet er de fysiske visioner ere et udtryk for, hvad Aalborg Koune i saarbejde ed arkitekter har af fretidige ønsker for et bestet oråde. Alle fundne dokuenter er løbende blevet analyseret for at sikre validitet og for at sikre, at de rigtige inforationer senere er blevet videreforidlet. Analyse Til analysering og den videre bearbejdning af projektet arbejdes ed problestillingen: Hvordan påvirkede processen bag og interessenternes holdninger til Musikkens Hus orådet opførelsen af et hoteltårn i orådet? Der er ikke længere tale o en udelukkende redegørelse ed deriod en bredere saenholdelse og analyse af de fundne aterialer. Desk Research er fortsat en god etode til at opsale inforationer, idet ålet er at danne et bredt overblik over processen og nde ud af, hvad den generelle stening var for ideen o et eventuelt højhusbyggeri. Desuden er Desk Research en fornuftig åde at danne sig et overblik over kronologien af processen. For at danne et ere nuanceret billede udbredes inforationssøgning nu til Nordjydske Mediers hjeeside, hvor artikler, der ohandler højhusbyggeriet, er at nde. Disse artikler refereres i rapporten så nøgternt og præcist so uligt. Der bliver endnu ikke tolket på indholdet, da ålet i denne saenhæng blot er at vise læseren, hvad befolkningen har udtalt. I sae afsnit gengives en interessentanalyse for Musikkens Hus orådet [Aalborg Koune, 2007]. Diskussion Til diskussionen arbejdes der ed problestillingen: Hvad var årsagerne til, at projektet o et hoteltårn i Musikkens Hus orådet ikke blev realiseret? Målet ed denne problestilling er at sale inforationerne fra tidligere afsnit og fortolke disse. Afsnittet er fundaent for et interview ed Thoas Birket-Sith, der er arkitekt og planlægger for Aalborg Koune. Thoas Birket-Sith er valgt, da han blandt andet har varetaget opgaven ed udforning af Musikkens Hus orådet og står so kontaktperson i Aalborg Koune for udforningen af Aalborgs centrale havnefront. Derved forventes det, at interviewet vil dække over anglende inforationer eller bekræfte daværende hypotese. Forålet ed dette interview er at be- eller afkræfte rapportens hypoteser, der er udviklet på baggrund af de foregående analyser. Følgende spørgsål er vigtige fokuspunkter i interviewet: ˆ Opstod ideen o et hoteltårn so følge af et ønske o at opnå sae storbystatus so andre byer ed arkante højhuse? 5

14 Gruppe B Metoder ˆ ˆ Ønskede Aalborg Koune et hoteltårn, eller var det udelukkende en idé fra COOP Hielb(l)au? Mener Aalborg Koune, at ungdosboligerne er en bedre løsning for orådet generelt? Interview so etode kan betragtes so en koordineret satale ed en bestet dagsorden. Det er vigtigt i denne saenhæng at huske at citere kilden korrekt og forsøge ikke at lægge ord i unden på den interviewede. Teknisk etode I projektets tekniske del bygger projektet på en probleforulering, der lyder: Hvordan diensioneres det statiske syste for hoteltårnet i Musikkens Hus orådet? I den tekniske del af projektet vil rapporten først tage udgangspunkt i at opstille en beregningsodel, der lægger til grund for en sipliceret odel af virkeligheden. Efter opstillingen af odellen er skitseprojekteringen påbegyndt, hvor forskellige skitseforslag er skitseret og beregnet. Ét skitseforslag er ved slutningen af skitseprojekteringen blevet valgt ud fra et krav o indst aterialeforbrug, hvorved der er udført detailprojektering af forslaget for at lave en endelig diensionering. Beskrivelse af konstruktion De forskellige projektforslags-kriterier for hoteltårnets udforning er blevet sat op, hvorved der er dannet forskellige skitseforslag af etagedæk. Dette er sket på baggrund af et festjernet hoteltårns krav, der er fundet i HORESTA's tekniske rapport. Af de seks ulige skitseforslag er der udvalgt tre, so der beregnes i skitseprojekteringen. Skitseprojekteringen Der er under skitseprojekteringen blevet benyttet etoder fra STS-kurserne (Statik og Styrkelære) til at opstille en statisk bestet odel af konstruktionens deleleenter. Søjler og bjælker er blevet diensioneret ud fra en sipel odel ed en jævnt fordelt last. Dette er gjort for at lave et vurderingsgrundlag til valg af det endelige skitseforslag. Skitseforslaget er valgt ud fra det optiale aterialeforbrug. Detailprojekteringen I detailprojekteringen er der, ud fra det i skitseprojekteringen valgte skitseforslag, blevet bestet en ere præcis diensionering af konstruktionen. Der er taget højde for forskellige nyttelast, egenlast, snelast og vindlast. Hertil er STS-kurserne benyttet sat tidligere viden fra GBA (Grundlæggende Byggeri og Anlæg). Denne viden er blevet suppleret ed viden fra diverse Eurocodes, Teknisk Ståbi, forskellige teknisk videnskabelige bøger og vejledningen til faglig viden til understøttelse af beregningerne. 6

15 Visioner for Aalborg 3 For at kunne forstå processen bag odannelsen af Aalborg havnefront, vil rapporten først fokusere på Aalborg so en by i udvikling. Det vil blive undersøgt, hvordan Aalborg Kounes visioner for Aalborg har udviklet sig, hvilket vil danne rae for senere analyse. Med dette overblik, vil rapporten speciceres o havnefronten og ere specikt Musikkens Hus orådet. Der er i ere år sket en stor urbanisering i det este af verden, hvilket også er tilfældet for Aalborg, der ligeso andre store byer skal kunne odtage en stadig større befolkning. Ifølge Aalborg Kounes fysiske vision fra 2013, identicerer Aalborg sig so "The Tough Little Big City", hvilket understreger udviklingen fra industriby til oderne by ed fokus på kultur og uddannelse [Aalborg koune, 2013]. Det er intentionen, at Aalborg ikke længere skal se sig selv so en ellestor dansk by, en i stedet en del af det internationale by-hierarki, hvor hele verden konkurrerer o at tiltrække studerende, arbejdskraft og virksoheder [Aalborg koune, 2013]. Aalborgs transforation er arkeret i visionerne for Aalborg by, der skal denere, hvordan byen skal fornyes for at kunne leve op til de krav, der stilles til en oderne storby. "Der skal skabes attraktive byiljøer i såvel Aalborg so i de øvrige byer i kounen ed gode botilbud og ødesteder" [Aalborg koune, 2013] Sådan lyder en af de syv konkurrenceparaetre, der skal denere Aalborgs fretidige udvikling. Universitetet og havnefronten i Aalborg er to vigtige udviklingsoråder i byen. Aalborg Koune ønsker, at orådet i den centrale havnefront skal indgå i en synergi ed universitetets studerende sat skabe grundlaget for fastholdelse af de studerende efter endt uddannelse [Aalborg koune, 2013]. For at sikre en ålrettet udvikling i retning af urban storby, har Aalborg Koune deneret en såkaldt vækstakse so ønske for fretidig udvikling. Vækstaksen går fra Aalborg Lufthavn i vest, genne idtbyen og havnefronten od universitetet og industrihavnen længst od øst, so det ses på gur 3.1. Ideen ed vækstaksen er at præsentere det arkerede areal so priært oråde for store oentlige og private investeringer. Enderne af vækstaksen arkerer de priære erhvervsoråder i kounen [Aalborg koune, 2013]. Det er ligeledes ønsket fra Aalborg Koune, at den største befolkningstilvækst skal ske på denne akse. Der er dog ikke tale o at udvide arealet; deriod ønskes en højere befolkningstæthed inden for aksens raer. En øget befolkningstæthed leder tankerne od højhuse og en forhøjelse af byens skyline. Højhuse vil passe godt ind i Aalborg Kounes ønske o at frestå so en international storby, der traditionelt forbindes ed arkante højhusbyggerier [Aalborg koune, 2013]. 7

16 Gruppe B Visioner for Aalborg Figur 3.1. Den ønskede vækstaske i Aalborg Koune [Aalborg Koune, 2013b] 3.1 Højhuspolitik Højhuse er blevet en global arkitektonisk trend og nye højhuse skyder op overalt. Før byggede an højhuse priært ed fokus på det praktiske forål. Med teknologien i dag er den nye trend, at højhuse skal være spektakulære og udtryksfulde, have sybolværdi og frestå so vartegn eller kulturskat for den pågældende by. Opførelsen af et højhus kræver otanke, da højhuse i langt højere grad end andre byggerier påvirker ogivelserne. Den arkante fretoning af et højhus i byiljøet har edført, at ange byer udforer en højhuspolitik, der beskriver retningslinjer for opførelse af høje bygninger. En sådan højhuspolitik er blevet lavet unikt internt i hver by, der har højhus-drøe, -visioner eller -konstruktioner i gang og skal sikre, at højhuset ikke bliver til gene for byiljøet [Aalborg koune, 2007] Aalborg Ifølge højhuspolitikken i Aalborg Koune vil et højhus kun koe på tale, hvis byggeriets placering er begrundet, og konstruktionen bidrager til det eksisterende byiljø i positiv eller kvalitativ retning. Det er Aalborg Byråds ønske, at et højhusbyggeri i Aalborg skal udstråle høje arkitektoniske abitioner. Byggeriet skal desuden udarbejdes ed baggrund i den eksisterende bysaenhæng og i de byru, der er i orådet, ens byggeriet skal leve op til de nyeste bæredygtige energi-teknologier [Aalborg koune, 2007]. Der ndes ingen præcis denition på, hvornår en bygning er et højhus, da "højt"er relativt og bestees i forhold til bygningens ogivelser. Med udgangspunkt i den eksisterende skyline har Aalborg Byråd deneret et højhus so en bygning, der er højere end 35 eter eller består af iniu 11 etager. Denne denition kan dog udarbejdes på ny ved brug af 3D odeller, der sættes i forhold til det okringliggende oråde [Aalborg koune, 2007]. 8

17 3.2. Højhusbyggeri på Musikkens Hus orådet Aalborg Universitet Andre byer København og Aarhus er Danarks to største byer, hvor det har været naturligt at udvikle en højhuspolitik tidligt. Højhuspolitikken i Aarhus skal sikre, at byen fortsat frestår velproportioneret ed bygninger i seks etager. For at sikre disse proportioner er der blevet deneret zoner i byen, hvor byggerier over seks etager kan opføres. Opdelingen edfører, at der ikke kan opføres højhuse i oråder ed karrébebyggelse eller i orådet okring Århus Ådal. I andre zoner er der dog ulighed for eksepelvis at opføre et højhus i arkante vejkryds, hvor højhuset kan bruges so pejleærke i byen. Det er desuden tilladt at renovere eksisterende højhuse [Aarhus Koune, 2006]. I oråder, hvor højhusbyggeri er tilladt, skal der i Aarhus foretages en konsekvensanalyse af hvert enkelt projekt. Analysen har til forål at fastslå, o det er økonoisk bedst at bygge et højhus frefor andet byggeri, o byggeriet vil have for store iljøæssige konsekvenser ed ændrede vind-, sol- og skyggeforhold, sat o højhuset vil tage for eget af udsigten fra okringliggende bygninger [Aarhus Koune, 2006]. Københavns højhuspolitik adskiller sig arkant fra Danarks andre storbyer. København er ikke bare Danarks hovedstad en fungerer også so centru for hele Øresundsorådet. Byens skyline er ganske anderledes end i Aalborg, idet byen i snit er 25 eter høj, hvilket svarer til okring 6 etager. Højhuse er dered deneret anderledes end i Aalborg. I København er et højhus en bygning over tretten etager, eller 40 eter. Højhuspolitikken i København er dannet ed inspiration fra andre europæiske storbyer so blandt andet Paris og Asterda. I disse byer har an en gael byidte, der edfører, at oderne høje byggerier skal placeres udenfor denne [Københavns Koune, 2007]. 3.2 Højhusbyggeri på Musikkens Hus orådet Aalborg Koune har en bestet forestilling o udviklingen af Aalborg by. So tidligere nævnt, ener de, at Aalborg skal odannes fra industriby til kultur- og vidensby og derved være en lille oderne storby på det internationale verdenskort. Efterso at Aalborg Koune ønsker at odanne byen til at være konkurrencedygtig internationalt, er det kun naturligt, at kounen tager stilling til eventuelle højhuse, da højhuse er en integreret del af de helt store byer på verdensplan. Derfor vil et eventuelt højhus kunne give det skub til udviklingen af Aalborg by, so kounen stiler efter. Forestillingen o et eventuelt højhus, so sybol på Aalborgs udvikling, har givet anledning til, at der er opsat regler og krav for højhusbyggerier i Aalborg. For hvert projektforslag til højhusbyggerier i Aalborg skal der udarbejdes en konsekvensanalyse og en projektredegørelse af parterne, der foreslår projektet [COWI, 2011a]. Der er satidig i Kounalplanen skrevet indlæg o højhuse i Aalborg, hvoraf der er opsat politikker og retningslinjer, der salet har dannet vurderingsredskaber til højhusbyggerier i Aalborg Koune. Vurderingsredskaberne indeholder, so før nævnt, indtil ere forskellige regler og krav udforet i blandt andet Bygherrevejledningen, der skal danne grundlag for beslutningsprocesserne jævnførende det eventuelle højhusprojekt i det pågældende oråde. Først efter at Bygherrevejledningen og andre forhenværende rapporter for højhusprojektet er godkendt, går processen videre til næste planlægningsprocedure såso eksepelvis iljøvurderingen [Aalborg Koune, 2009]. 9

18 Gruppe B Visioner for Aalborg Musikkens Hus orådet er en traditionel industri-kulturarv af Aalborg by. Havneproenaden har tidligere priært været brugt til industrihavn, hvorved Aalborg har fået sit kendetegn. Med tidligere beskrevne visioner sat politik har Aalborg Koune vurderet, hvilke oråder i Aalborg der er bedst egnede til opførelse af højhuse. Oråderne skal kunne bevare byens store og arkante skala og derved bidrage til storbykarakteren. Desuden er det vurderet, at der i disse oråder skal være et stort potentiale for at odanne orådernes historiske industribygninger til oderne byggerier uden at iste det stærke arkitektoniske præg af det traditionelt industrielle. Herved har også den historiske skyline en betydelig vægt i redegørelsen for orådets egnethed, da de arkante bygningsvoluener i oråderne skal give anledning til højhusbyggeri [Aalborg Koune, 2009]. Musikkens Hus orådet er egnet til højhusbyggeri, da det består af arkante byggerier so Kvægtorvet og Nordkraft od syd, Østre Havns gale industrikvarter od øst og opførelsen af Musikkens Hus på sae oråde. Et højhus på dette oråde kunne skabe Aalborg Kounes ønskede sybol på Aalborg so kultur- og vidensby og være ed til at tiltrække ny viden til byen. Det fregår dog af Aalborg Kounes interessentanalyse for Musikkens Hus orådet, der gennegåes i kapitel 4, at der ikke er et entydigt svar på forestillingen af et eventuelt højhus på orådet. Få interessenter udtrykker behov for et hoteltårn, en overordnet er der af analysen ikke de store positive arguenter for potentialet i det eventuelle byggeri. Der er af Aalborg Kounes politik også beskrevet andre oråder til potentielle højhusbyggerier, so vist på gur 3.2. Oråderne er Godsbanearealet, orådet ved Figur 3.2. Aalborg Kounes udvalgte højhus-oråder i Aalborg by [Aalborg Koune, 2009] "Katedralen"på Lindhol Brygge og orådet ved Østre Havn [Aalborg Koune, 2009]. For at opføre højhusbyggeri på grundene er det besluttet af Aalborg Koune, at der skal udarbejdes en projektredegørelse og konsekvensvurdering af hvert højhusforslag [Aalborg Koune, 2009]. 10

19 3.3. Visioner for havnefronten Aalborg Universitet 3.3 Visioner for havnefronten Forålet ed dette afsnit er at bygge videre på Aalborgs generelle visioner og her fokusere på de specikke visioner for odannelsen af havnefronten. Herunder vil borgernes interesser blive sat i saenhæng ed visionerne. Havnefronten har genne tiden været et af de est arkante syboler på Aalborg. Havnefronten har givet Aalborg et iage af industriby, hvor Aalborgs front til Lifjorden har været præget af tunge industribygninger. Industrien er nu næsten forsvundet, hvor der priært i centru har stået gale og efterladte bygninger tilbage fra en anden tid. I forbindelse ed Aalborgs generelle vision o at denere sig so "The Tough Little Big City", er der lagt store planer for odannelsen af havnefronten. Ønsket er fortsat, at havnefronten skal denere byen, og der er lagt stor vægt på at genbruge eleenter fra industrien [COWI og Møller, 2012]. Visionen for den centrale havnefront er, at der skal skabes opholdsarealer, kulturelle tilbud, ungdosboliger sat fri adgang fra byen til fjorden [COWI og Møller, 2012]. Alle eleenter der lever op til visionerne o en oderne by ed fokus på viden, erhverv og kultur. Renoveringen af havnefronten har i de første faser været behandlet so ét stort projekt, hvor der har været fokus på at sikre saenhæng i de ange oråder. Helhedsplanen for havnefronten, vist på gur 3.3, viser den ønskede udvikling ed grønne oråder og opholdsarealer [COWI og Møller, 2012]. Figur 3.3. Helhedsplan af Aalborgs centrale havnefront, udviklet af arkitekter i saarbejde ed Aalborg Koune [COWI et al., 2013] Det konstruktionsæssige arbejde i at renovere havnefronten har, af praktiske årsager, været delt op i tre etaper. Den første etape ohandlede arealet fra Jernbanebroen til Lifjordsbroen, hvilket i dag står færdigt. Den anden etape var renoveringen af den centrale havnefront, bestående af Jofru Ane Parken, Slotspladsen og Utzon Parken. Disse projekter blev alle igangsat i oktober 2011 og står i dag også færdige. Visionen for dette oråde var at danne aktivitetsuligheder og andre rekreative arealer, der ville danne forbindelse elle byidten og havneorådet [Aalborg Koune, 2013a]. Udviklingen fortsatte herefter od øst, hvor den tredje etape ohandler Musikkens Hus orådet. Med opførelsen af Musikkens Hus, renoveringen af Nordkraft, opførelsen af ungdosboliger og Aalborg Universitet vil denne del af havnen danne grundlaget for Aalborg so kultur- og vidensby. 11

20 Gruppe B Visioner for Aalborg De fretidige planer for udviklingen i Aalborg ohandler blandt andet en ny bydel od øst [Aalborg Koune og etopos+ Bascon, 2012]. Efter renoveringen håber Aalborg Koune, at havnefronten igen vil frestå so sybolet på Aalborg by - en storby ed attraktive kulturtilbud, attraktioner og oplevelser for borgerne [Aalborg Koune, 2013a]. 3.4 Visionernes betydning for et eventuelt højhus Aalborg Koune har valgt fretidigt at fokusere på Aalborg so kultur- og vidensby. En vigtig del af odannelsen af Musikkens Hus orådet er fastholdelsen af Aalborgs kulturarv. Aalborg Koune ønsker, at de nye byggerier skal indgå i saspil ed de gale industribygninger og skabe et ix af den gale industri og det oderne storbytea. Et højhus passer godt ind i Aalborg Kounes visioner for byen. Et arkant højhus kan spille en stor rolle i branding af Aalborg, so den oderne storby an ønsker i fretiden. Et højhus kan fungere so et tydeligt kendetegn, der arkerer byen på lang afstand og kan dered fjerne fokus fra Nordjyllandsværket, der let ses på lang afstand. Opførelsen af et højhus kan satidig vise overdenen, at Aalborg er en by, der ener det seriøst og tør tænke og bygge stort - et signal, det forventes, Aalborg Koune gerne vil sende. 3.5 Delkonklusion I løbet af de sidste 30 år er Aalborg gået fra at være en ellestor dansk by til at være en del af det internationale by-hierarki, hvor byen nu og i fretiden skal konkurrere o studerende, arbejdskraft og industri på et internationalt niveau. En stor del af denne udvikling har ohandlet overgangen fra industriby til en oderne kultur- og vidensby. Den stigende urbanisering af safundet sætter større krav til storbyerne, der nu skal være i stand til at dække de nye beboeres behov for kulturelle tilbud og aktiviteter. Aalborgs overgang fra industriby til kultur- og vidensby er blevet struktureret i kounens visioner, der denerer, i hvilke oråder byen skal udvikle sig. Under udviklingen af visionerne for Aalborg, har det været nødvendigt at undersøge højhuspolitikken, der denerer i hvilke oråder, der kan bygges huse højere end 35 eter. Højhuspolitikken i Aalborg inder o den politik, der føres i andre danske storbyer so Aarhus og København. Et arkant oråde i byen er den centrale havnefront, der tidligere husede den tunge industri en nu er odannet til rekreative opholdsarealer, uddannelsessteder og andet nybyggeri i for af boliger. Havnefronten har genne tiden deneret Aalborg både nationalt og internationalt. Med den nyrenoverede havnefront er dette igen tilfældet, idet visionerne for havnefronten afspejler byens generelle ønske o at være en oderne by - en by ed fokus på befolkningen og tiltrækningskraften af nye beboere, der kræver bedre uligheder for grønne oråder, opholdsarealer og kulturtilbud. 12

21 Processen bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet 4 Da der nu er dannet et overblik over visionerne for Aalborg og Aalborgs havnefront, vil der blive kigget på processen bag det foreslåede hoteltårn. Dette gøres for at få en ere koplet forståelse af processen bag projektet og for at forstå o processen fulgte visionerne, eller o visionerne blev tilpasset. 4.1 Visioner for Musikkens Hus orådet Der har været tale o at bygge et usikhus i Aalborg siden idt 80'erne; dog startede projektet i dets nuværende for i år Projektet har siden haft op- og nedture, før det endeligt stod klar til åbning i arts, Visionerne for Musikkens Hus orådet har ændret sig ere gange undervejs i processen. Derfor vil der i dette afsnit blive fokuseret på, hvordan de tidligere og nuværende visioner for orådet har udviklet sig. COOP Hielb(l)au's forslag So en del af Aalborgs visioner blev der i 2002 udskrevet en international arkitektkonkurrence o Musikkens Hus, hvor 12 arkitektraer dystede o at vinde det illiard-dyre projekt. Den eneste danske virksohed, der var ed i konkurrencen, var Henning Larsen [Stenstrup, 2002]. Vinderen af denne konkurrence blev det Østrigske arkitektra COOP Hielb(l)au. Odrejningspunktet for planerne var etableringen af Musikkens Hus ved havnefronten. I asterplanen fra COOP Hielb(l)au, foreslog arkitektraet blandt andet konstruktionen af et hoteltårn i uiddelbar forbindelse ed Musikkens Hus. Dered var det således arkitektraet COOP Hielb(l)au, der første gang foreslog konstruktionen af et højhus i Musikkens Hus orådet Kounens første visioner I følge lokalplan fra august 2004 skulle Musikkens Hus orådet udelukkende indeholde Musikkens Hus, Kvægtorvet, parkering sat grønne oråder [Aalborg Koune, 2004]. Visionen var at forbinde by og havn, både funktionelt og visuelt; blandt andet ved en grøn passage kaldet Karolinelundskilen tæt forbundet ed odannelsen af Nordkraft [Aalborg Koune, 2004]. Den første projektidé for Musikkens Hus blev senere forkastet, da Realdania ed tæt dialog til Aalborg Koune valgte at nansiere projektet i 2007 [Aalborg Koune, 2007]. Realdania og COOP Hielb(l)au frelagde en asterplan ed et forslag til Musikkens Hus orådet, hvor Musikkens Hus blev rykket længere od øst. 13

22 Gruppe B Processen bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet Den tidligere idé blev forkastet, da det nye idé-forslag var, at der ville blive plads til ere byggeri od vest sat tre store byru tæt forbundet ed orådets kulturelle uligheder. På den åde ville byruene blive bedre tilgængelige og ere attraktive og satidig edføre den vigtige saenkobling fra by til vand [Aalborg Koune, 2007]. Efter en ofattende analyse af asterplanen blev lokalplan dannet i 2010 [Aalborg Koune, 2010b]. I den ændrede lokalplan blev COOP Hielb(l)au's idé-forslag o hoteltårnet skrevet ind so uligheden for at opføre et 83 eter højt byggeri. Anvendelsen af dette byggeri var begrænset til hotel, boliger, kontorer og lignende forål. Grundtanken bag lokalplan blev fundaentet for den nuværende lokalplan [Aalborg Koune, 2010b] Nuværende visioner Aalborg Kounes forventning er, at havneproenaden skal forbinde Musikkens Hus orådet ed idtbyen. Det forventes, at havneproenaden således vil indgå so en aktiv del af især den bløde infrastruktur elle Lifjorden og idtbyen. Musikkens Hus er blevet centru for et byiljø præget af kulturelle oplevelser og studieliv, hvor unge vil skabe liv i orådet døgnet rundt. Både arkitekter og Aalborg Koune sætter deres lid til, at Musikkens Hus vil redenere byen so et kulturelt centru fre for den industriby, Aalborg var kendt for engang. Visionen for Musikkens Hus orådet er skitseret på gur 4.1. Figuren afspejler Aalborg Kounes visioner for orådet ed liv og opholdsarealer ved havnen [Aalborg Koune, 2011]. Figur 4.1. Arkitektens skitse af livet på den nye havnefront okring Musikkens Hus [COWI, 2014] Af den seneste lokalplan , der dækker orådet okring Musikkens Hus, fregår det, at visionen for orådet er at frestille Aalborg so kultur- og vidensby. Det beskrives, at der lægges stor fokus på bæredygtige kvaliteter indenfor blandt andet arkitektur, energi, landskab og kulturarv [Aalborg Koune, 2011]. Det fregår af lokalplanen, at orådet odannes ved en eksperienterende proces ed arkitekturen og landskabet, hvorved der skal skabes konstant dynaik af byliv under alle forhold. Ligeledes lyder det, at orådet skal indeholde store byru, der saen ed kulturelle tilbud fra blandt andet Nordkraft og Musikkens Hus vil skabe et godt grundlag for det ønskede byliv. 14

23 4.2. Baggrund for hoteltårn i Aalborg Aalborg Universitet Forslaget o opførelsen af et højhus vil ifølge lokalplanen skabe en arkant prol for Aalborg so en lille international storby [Aalborg Koune, 2011]. 4.2 Baggrund for hoteltårn i Aalborg Debatten, okring hvorvidt et hoteltårn skulle bygges i Musikkens Hus orådet, forløb over ere år. I det følgende opskrives de vigtigste delprocesser bag debatten o Musikkens Hus orådet, da dette vil danne grundlag for indblikket i processen okring et hoteltårn. 25. august 2007 Arkitektraet Coop Hielb(l)au frelægger en ny odel for Musikkens Hus. Huset bliver indre end først planlagt, idet Aalborg Universitet (AAU) ikke har råd til at investere i projektet. I denne plan frelægges ligeledes ideen o et hoteltårn i orådet, hvor placeringen ses på gur 4.2. I odellen refereres til en bygning, der vrider sig, og tankerne sendes til Malö, hvor inspirationen åske er fundet i Turning Torso. Direktøren for Realdania, Hans Peter Svendler, udtrykker optiise okring projektet og er overbevist o, at investorerne vil strøe til. Der udtrykkes desuden idé o hoteltårnet so vartegn for Aalborg og her saenlignes ed rådhuset i København [Teransen, 2007]. Figur 4.2. Coop Hielb(l)au's forslag til odannelsen af Musikkens Hus orådet ed højhus. [Aalborg Koune, 2010a] 28. august 2007 Ifølge Aalborg Byråd vil Musikkens Hus orådet koe til at rue et 94 eter højt hoteltårn i 20 etager. Der er desuden tale o at bygge et city- eller ultifunktions center. Rådand Mariann Nørgaard fra partiet Venstre ener, at byen skal satse stort set i lyset af højkonjunkturen. Der luftes dog tanker o, at et hoteltårn vil påvirke de allerede eksisterende hoteller negativt. Derfor tales der nu o at bygge forretninger og caféer i orådet, hvilket også vil lokke den alindelige borger til. Der er bred enighed o at godkende asterplanen og senere danne et overblik over, hvilke ideer der kan føres ud i livet. Der er lagt stor vægt på, at Musikkens Hus og Kvægtorvet er de vigtigste bygninger på grunden og derfor højprioritet [Stensbro, 2007a]. Professor i Arkitektur og Design, Hans Kiib, udtaler i Nordjydske Stiftstidende, at han grundlæggende støtter planerne fra arkitektraet COOP Hielb(l)au en stiller spørgsål ved placeringen af hoteltårnet. 15

24 Gruppe B Processen bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet Han ener ikke, at hoteltårnet er placeret godt ved Musikkens Hus, idet der vil skabes blæst okring bygningen. Hans Kiib ener, at en alternativ placering ved siloerne okring foderstofbygningen på den østlige del af havnen vil være at foretrække. Han lufter desuden den tanke, at hoteltårnet er et røgslør, der skal få befolkningen og politikerne til at godkende resten af projektet, da det ikke er så "slet"so det arkante højhus [Stensbro, 2007b]. 3. oktober 2007 Bestyrelsen for Musikkens Hus godkender asterplanen, der beskriver, hvordan Musikkens Hus bliver yttet od øst i forhold til den originale placering. Denne ytning saler Musikkens Hus ved Nordkraft og skaber satidigt et stort oråde ed plads til caféer, kontorer eller det eget otalte hoteltårn. Byrådet skal godkende denne asterplan på næste øde [Frandsen, 2007]. 19. februar 2008 Rådand, Henrik Thosen, stiller spørgsål ved, o den nuværende skitse af hoteltårnet er den bedste. Der lægges vægt på, at politikerne ønsker et varieret byggeri ved havnefronten, der passer ed de andre bygninger. Rådanden ener i denne saenhæng, at de eneste arealer, der er brugbare til højhuse, er Østre Havn og arealerne ved Kennedy Arkaden. Han frygter skyggegener i den nye Jofru Ane Park, hvis der bygges ved siden af Lifjordsbroen. Henrik Thosen frygter desuden, at et eventuelt hoteltårn vil overskygge de andre byggerier på grunden ved Musikkens Hus sat den nyrenoverede katedral [Stensbro, 2008]. 23. august 2008 Lindhol Brygge begynder at arbejde ed to odeller; det ene er et hoteltårn og det andet et trippeltårn ed lejligheder, hvor investoren Henrik Bach Nielsen est tror på den første odel. Hotellet vil blive et 5-stjernet hotel, hvorved standarden ligger over standarden i resten af Aalborg. Der er sat stor fokus på, at Aalborg skal være en by, hvor an skal kunne holde konferencer i ordentlig kvalitet og kunne lokke ere konferencer til Aalborg. På den åde vil der satidig være ulighed for at spare hotellet, an har planlagt at bygge ved lufthavnen, væk [Mortensen, 2008b]. 7. noveber 2008 Sideløbende ed udviklingen af Musikkens Hus orådet på havnefronten, elder en international, endnu ukendt, hotelkæde sig på banen ed planer o at bygge et luksushotel på den anden side af fjorden. Der er planer o at bygge et 5- stjernet hotel på den gale DAC industrigrund. I dette projekt er der tale o to højhuse på okring 19 etager, hvoraf det ene skal være et hotel [Mortensen, 2008a]. Projektet inder eget o det nuværende kulsejlede hoteltårns-projekt ved Musikkens Hus og vil desuden være ed til at løfte Nørresundby so by. 24. noveber 2008 Folkene bag det store hotelprojekt i Nørresundby lægger vægt på landsdelens anglende konferencefaciliteter af høj kvalitet ed størrelser på 1200 gæster. Der er tale o forskellige odeller, hvor investorerne peger est på en odel, der ohandler et hotelhøjhus ed 250 værelser. 7. deceber 2008 Et læserbrev i Nordjyske Stiftstidende udtrykker bekyring for hoteltårnets placering. Der skrives følgende arguenter: 16 * Hoteltårnet vil skygge for koncertgængernes udsyn til fjorden og solnedgangen. Dette vil ødelægge en del af koncertoplevelsen. * Hoteltårnet bør ikke være vartegn for Aalborg, idet Musikkens Hus passer bedre til denne opgave.

25 4.2. Baggrund for hoteltårn i Aalborg Aalborg Universitet * Et hoteltårn vil skæe Utzon Centret og Musikkens Hus, eller i hvert fald fjerne fokus fra disse arkitektoniske bygninger [Borup og Borup, 2008]. Det foreslås her at rykke hoteltårnet tilbage od syd, så det ikke skænder Musikkens Hus en i stedet udgør en hjørnesten i det eksisterende bygningskopleks [Borup og Borup, 2008]. 28. februar 2010 Grundlægger og ejer af hotelkæden Cab Inn, Niels Fennet, ener, at det er vildt og vanvittigt at bygge ere hoteller i Aalborg. Grunden er, at Aalborg Lufthavn har planer o at bygge et hotel, satidig ed at Hotel Hvide Hus har søgt o tilladelse til at udvide ed 100 værelser. Derfor ener Fennet, at byggeriet af et nyt hotel vil være en du idé, da der i 2009 kun var belægning på 52 procent af de 1735 hotelværelser i Aalborg Koune, hvor tallet på landsplan er 53.3 procent. Niels Fennet ener, at an bør sætte ere fokus på Aalborg Kultur og Kongres Center. Herved kunne an eventuelt skae ere store kongresser og events til byen, hvilket til sidst kan edføre en højere hotelbelægning i byen [Frandsen, 2010]. 12. april 2011 Flertallet steer "ja"i Aalborg Byråd, ved et valg o opførelsen af et eventuelt højhusbyggeri, hvorved grænsen for højhusets højde bliver sat til 50 eter. Da Hierland Boligforening nu ejer orådet, bliver der, i stedet for et hoteltårn, bygget 169 ungdosboliger sat kontorareal, so set af skitsen på gur 4.3. Til sae øde bliver hoteltårnet bragt på banen, en projektet ender ed at blive droppet. Dette skyldes, at ertallet ener, at ere hoteller i Aalborg er unødvendigt. I stedet er der bred enighed o, at ere boliger vil skabe ere byliv på havnen [Gregersen, 2011]. Figur 4.3. Hierlands Hierland Boligforenings tegninger af ungdosboligerne i Musikkens Hus orådet. [COWI, 2011b] Den lange proces bag hoteltårnet i Musikkens Hus orådet ender ed, at Hierland Boligforening køber grunden ved Musikkens Hus og opfører ungdosboliger. Denne beslutning steer godt overens ed det brede ønske fra befolkningen o at skabe liv på havnen på alle tider af døgnet. Ungdosboligerne kan netop skabe den ønskede dynaik på havnefronten og står i kontrast til et stort hoteltårn, der åske kun vil være i brug ganske få gange o året. 17

26 Gruppe B Processen bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet Desuden steer opførelsen af ere ungdosboliger godt overens ed Aalborgs visioner o at frestå so en kultur- og vidensby og ikke en industriby. Et saendrag af processen er vist i tabel 4.1. Tabel 4.1. Saendrag af forløbet bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet 25/8-07 Plan for Musikkens Hus indeholder forslag til et hoteltårn på grunden. 28/8-07 Aalborg Byråd ener, at grunden koer til at indeholde et 94 eter højt højhus. 3/10-07 Plan for Musikkens Hus ændres og yttes od øst. 19/2-08 Der sættes spørgsålstegn ved planen og beliggenheden af højhuset. 23/08-08 Lindhol Brygge arbejder ed to odeller, hvor den ene er et hoteltårn. 7/11-08 En ukendt hotelkæde elder sig på banen ed en plan for et hotelprojekt i Nørresundby. 24/11-08 Der udtrykkes for bekyring for planen o et hotel ed 250 værelser, i læserbreve i Nordjyske Stiftstidende. 28/02-10 Niels Fennet udtaler sig o belægningsprocenten i Aalborg, hvorved han ener, at et nyt hotel er vanvittigt. 12/04-11 Der blev i Aalborg Byråd stet ja til at lave boligbyggeri på grunden. Hierland boligforening, der ejer grunden, bygger 169 nye ungdosboliger. 4.3 Interessenter i Musikkens Hus orådet Udviklingen af Musikkens Hus orådet har priært været deneret ved nedskrevne visioner fra Aalborg Koune og lokalplanerne. I udviklingsprocessen har Aalborg Koune adspurgt byens borgere og andre interessenter o deres eninger i forhold til orådets udvikling. Analysen af interessenterne blev startet i foråret 2007, hvor ålet var at nde fre til den est optiale anvendelse af orådet. I en rapport udarbejdet af Aalborg Koune er interviews ed forskellige interessenter gengivet. Her blev blandt andet byens borgere, interesseorganer og arkitekter spurgt til råds o, hvilke forventninger de havde til Musikkens Hus orådet [Aalborg Koune, 2007]. I det følgende beskrives de adspurgtes interesser og behov for Musikkens Hus orådet. Aalborg City Ifølge rapporten er Aalborg City, der er Danarks største organisation for detailhandlere [Aalborg City], interesserede i, at Musikkens Hus orådet skal indeholde scenefaciliteter, åbne grønne arealer og et gallerihotel, hvorved der skal lægges stor vægt på kultur og kunst i orådet. I interviewet lægges der vægt på, at der ikke ønskes et højhus en i stedet bebyggelse, der passer overens ed den allerede etablerede skyline i orådet [Aalborg Koune, 2007]. 18

27 4.3. Interessenter i Musikkens Hus orådet Aalborg Universitet VisitAalborg Convention VisitAalborg Convention, en organisation der repræsenterer Aalborg internationalt i forhold til turise [VisitAalborg], ener, at orådet ed unikke oplevelser arkant kan free erhvervsturisen i byen. Desuden fregår det af rapporten, at VisitAalborg Convention er eget interesserede i opførelsen af et arkitektonisk enestående luksushotel, da de ener, at der netop angler luksusfaciliteter til konferencer i Aalborg. Dog er organisationen i denne henseende bekyrede for kundebelægningen af et luksushotel i hverdagen [Aalborg Koune, 2007]. Naboerne Det fregår yderere af rapporten, at i et interview ed Henrik Johansen, direktør i Tivoli Karolinelund, lægger Tivoli stor vægt på videreførelsen af den grønne Karolinelundskile genne Musikkens Hus orådet ed tilhørende vandeleenter fra Østerå. Satidig fregår det, at Johansen ser et særligt behov for en stor åben plads på orådet ed et saspil af ad og oplevelser. Johansen ener ikke, at der bør bygges ere boliger i orådet [Aalborg Koune, 2007]. Jørgen Nissen, daglig leder af Skråen på Nordkraft, ener ligeso Johansen, at Karolinelundskilen skal videreføres ned til Lifjorden. Satidig lægger Nissen vægt på interessen for en stor plads ved Musikkens Hus ed plads til arrangeenter såso cirkus, koncerter, Tall Ships Races, Aalborg Karneval og andet [Aalborg Koune, 2007]. Troels Knudsen fra DGI, der hyppigt driver arrangeenter i Nordkraft, ener saen ed Jørgen Nissen, at der bør satses stort på udendørs aktivitetsuligheder både vinter og soer, der ed pauseru vil kunne skabe eget liv på havnefronten [Aalborg Koune, 2007]. Kvartersforeningen for både erhverv og beboere i orådet, kaldet Østerbroforeningen, lægger sig til dels op af Tivoli Karolinelund og Nordkrafts synspunkter. Dog lægger de i interviewet stor vægt på, at højhuse ikke bør bygges i dette oråde en i stedet i oråder længere udenfor Aalborg idtby. Det fregår ligeledes af rapporten, at foreningen ener, at boliger er en dårlig idé, ens uddannelser fra Aalborg Universitet er eget velkone [Aalborg Koune, 2007]. Eksperter Aalborg Koune har i rapporten gengivet interviews ed forskellige eksperter o deres eninger bag Musikkens Hus orådet. Bent Flyvbjerg, professor på AAU so blandt andet forsker i store oentlige projekter, lægger i interviewet stor vægt på bygningernes funktioner. Flyvbjerg ener, at der bør satses på ejerlejligheder, ungdosuligheder og AAU-bygninger, da eksepelvis kontorer ville give forladte oråder o aftenen, i weekenderne og ferierne. Desuden lægger Flyvbjerg vægt på, at et hotel ville være nt at bygge, en at an bør være opærkso på anglende parkering, sat at bebyggelsens højde ikke å overstige Utzon Centrets, der i følge Flyvbjerg passer ed byens skala [Aalborg Koune, 2007]. 19

28 Gruppe B Processen bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet I rapporten har Aalborg Koune ligeledes interviewet en ekspert i projektudvikling; Henrik Calu. Han ener, at orådet skal bygges so en slags labyrint ed så intie ru og aktivt liv. Der skal ikke være åbne pladser en hellere restauranter og specielle, unikke butikker. Et højhus er for Calu ikke uuligt; dog skal an være yderst opærkso på vind-, sol- og skygge-forhold [Aalborg Koune, 2007]. Per Nyborg, ekspert inden for centrer og publikusow, vurderer, at der ikke bør være butikker i orådet, da de helst bør ligge i forlængelse af andre butikker. Det fregår af rapporten, at Nyborg lægger stor vægt på uddannelser, restauranter og arbejdende værksteder, der skaber liv og aktivitet på havnefronten. Satidig er Nyborg stor tilhænger af et luksuriøst hoteltårn, der dog er indre end forslaget fra COOP Hielb(l)au [Aalborg Koune, 2007]. Aalborg Universitet Idet Aalborg Koune satser på at odanne Aalborg til kultur- og vidensby, er Aalborg Universitet en indlysende interessent på orådet. I rapporten gengives et interview ed Arkitektur og Design, der har en vis interesse i orådets arkitektoniske odannelse sat bebyggelse, da de leder efter nye lokaler. Arkitektur og Design ener, at orådet skal indeholde et kreativt oråde til forskningscenter og ere nye uddannelser. Arkitektur og Design lægger vægt på, at orådet skal bruges til tæt bebyggelse, en ikke højhuse, da de ener dette ikke vil passe til Aalborgs kendetegn af iddelalderby [Aalborg Koune, 2007]. Et overblik over interessenternes holdninger er vist i tabel

29 4.4. Delkonklusion Aalborg Universitet Aalborg City VisitAalborg Naboerne Eksperter Tabel 4.2. Saendrag af interessenternes holdninger Musikens Hus Orådet bør indeholde grønne opholdsarealer, scenefaciliteter og et gallerihotel. Organisationen ligger vægt på at Aalborg bør opretholde den allerede etablerede skyline. Kultur og kunst er således prioriteret højt fra denne side. Er overvejende positivt stet for forslaget o opførelsen af et hoteltårn. Ifølge organisationen angler Aalborg faciliteter i luksusklassen, der kan tiltrække erhvervsturise og free Aalborgs iage so storby. Der udtrykkes dog usikkerhed o fuld belægning året rundt. Generelt ønskes videreførsel af de grønne oråder sat adgangen til vand fra tivoli ned genne orådet so grønne arelaer. Desuden frehæves behovet for store fællesarealer til arrangeenter i byen såso karneval, Tall-ships race eller cirkus. Der bør ikke bygges ere boliger, en istedet satses på opholdsarealer. Bent Flyvbjerg, professor på AAU, ener der bør satses på boliger, universitetsbygninger og lignende byggeri der vil free liv på havnefronten. Henrik Calu, ekspert i projektudvikling, bakker ønsket o liv op og ener orådet bør indeholde specialbutikker og så intie opholdsarealer. Per Nyborg, ekspert i publikusow er tilhænger af et hoteltårn, en ener desuden der bør satses på et aktivt iljø ed værksteder og restauranter. Aalborg Universitet Arkitektur og Design ønsker byggeri ed plads til kreativ forskning og en udbygning af de kreative uddannelser. Desuden ønsker universitet at de nye byggerier skal stee overens ed Aalborgs iage so iddelalderby. 4.4 Delkonklusion Ideen o et usikhus i Aalborg startede i 80'erne og har siden eksisteret i ere forskellige versioner indtil den endelige idé blev færdiggjort i De første planer indeholdt et relativt stort og assivt Musikkens Hus, der fyldte hele orådet. Det var eningen, at byggeriet skulle indeholde lokaler til Aalborg Universitet sat andre kulturtilbud. Grundet anglende nansiering trak universitetet sig ud af projektet, hvilket edførte, at det sae store byggeri blev unødvendigt. Byggeriet blev derfor forindsket, hvilket gjorde det lettere nansielt at være investor for projektet. Det større toe areal, der nu blev synliggjort, kunne derfor blive brugt til andre forål. Efter den første plan ikke blev realiseret, frelagde COOP Hielb(l)au et nyt forslag til udnyttelsen af Musikkens Hus orådet. I det nye forslag var blandt andet ideen o et 83 højt hoteltårn placeret direkte ud til fjorden. 21

30 Gruppe B Processen bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet So en del af processen bag Musikkens Hus orådet genneførte Aalborg Koune en interessentanalyse, hvor alindelige borgere, erhvervsfolk, eksperter og andre kulturinteresserede interessenter blev spurgt, hvordan orådet bedst kunne benyttes. En stor del af interessenterne ønskede, at Musikkens Hus orådet skulle benyttes til boliger, åbne arealer, opholdsoråder og uddannelsesinstitutioner. I følge interessentanalysen var interessen dels dynaiske og åbne opholdsarealer, der kunne sale byen o karneval, Tall Ships Races og lignende store begivenheder. Det er af analysen tydeligt, at interessenterne ønskede, at orådet skulle afspejle byens nye prol so kulturby. De eneste, der var positivt stet for højhuset, var VisitAalborg Convention, der ente, at et stort luksuriøst hotel kunne tiltrække større internationale begivenheder og forretningsfolk. På baggrund af processen bag orådet og den udførte interessentanalyse er det tydeligt, at det indre Musikkens Hus gav plads til et hoteltårn, en at befolkningen og erhvervslivet so helhed ikke ønskede et så arkant byggeri ed den af COOP Hielb(l)au foreslåede placering. 22

31 Årsagerne til at hoteltårnet ikke blev realiseret 5 En arkitekt og planlægger af Musikkens Hus orådet fra Aalborg Koune er blevet interviewet ed henblik på at danne overblik over de forskellige årsager og processer, der lå til grund for, at projektet o et hoteltårn aldrig blev realiseret. Interviewets forål er at danne et bredere overblik over processen bag Musikkens Hus orådet og forklare, hvorfor orådet har udviklet sig til det nuværende i odsætning til de første planer. Derved vil rapportens foregående analyser forhåbentligt blive bekræftet eller afkræftet. 5.1 Interview ed Aalborg Koune Thoas Birket-Sith, der er arkitekt og planlægger i Plan og Byg-afdelingen ved Aalborg Koune, er blevet interviewet i forbindelse ed projektet o et hoteltårn på Aalborgs centrale havnefront. Alle citater i dette afsnit er fra Thoas Birket-Sith. Resué Interviewet ed Thoas Birket-Sith er i hovedtræk gengivet i dette afsnit. Interviewguiden kan ndes i appendiks A, ens det fulde interview kan ndes so bilag på den vedlagte CD. I resueet af interviewet vil der fokuseres på centrale deleleenter, der vurderes at have stor betydning for rapporten. Følgende spørgsål er vigtige fokuspunkter i interviewet: ˆ ˆ ˆ Opstod ideen o et hoteltårn so følge af et ønske o at opnå sae storbystatus so andre byer ed arkante højhuse? Ønskede Aalborg Koune et hoteltårn, eller var det udelukkende en idé fra COOP Hielb(l)au? Mener Aalborg Koune, at ungdosboligerne er en bedre løsning for orådet generelt? Hvordan opstod ideen o et hoteltårn? I følge Thoas Birket-Sith har Aalborg Koune et højt abitionsniveau for Aalborg by. Store prestige-projekter, såso hoteltårnet fra COOP Hielb(l)au, har fundet vej til kounen, hvorved Aalborg har forsøgt at saenligne sig ed større byer både nationalt og internationalt. 23

32 Gruppe B Årsagerne til at hoteltårnet ikke blev realiseret Ja, det lillebror-syndro, det er der da, selvfølgelig er det det. Aalborg satser jo eget hårdt på sin identitet I vores kouneplan kalder vi os The Tough Little Big City. Ifølge Birket Sith satser Aalborg stort på deres slogan so "The Tough Little Big City". Det er en del af den identitet, Aalborg Koune prøver at skabe for byen. Han ener dog også, at Aalborg længe har været kendt for at være, eller virke, større end den er ed oråder so Vesterbro og ange karrékvarterer okring idtbyen, hvor der er bygget relativt højt. Den karakter er også noget kounen prøver at fastholde på havnefronten ved at bygge relativt højt i orådet; eksepelvis når Østre Havn op i en højde på etager. På den åde har ideen o et hoteltårn i den kaliber passet godt ind i visionerne for Aalborg. Hve ønskede hoteltårnet? I spørgsålet o behovet for et hoteltårn i Musikkens Hus orådet, overvejede Thoas Birket-Sith, hvorfor hoteltårnet var aktuelt på daværende tidspunkt....der var en sondering fra en eller anden hotelkæde, der ville placere et hotel i Aalborg centralt på en velbeliggende grund......for 8-10 år siden var der underskud i hotelkapaciteten i Aalborg, og derfor var der forskellige hotelkæder, der kiggede på byen... Ifølge Thoas Birket-Sith var der behov for hoteller i Aalborg, dengang ideen o et hoteltårn blev præsenteret. Birket-Sith ener, at hotelkapaciteten for 8-10 år siden var eget lavere end i dag, hvilket betød, at der var ere interesserede i opførelsen af et eventuelt hotel. Forhandlingerne ed hotelkæden blev aldrig til noget og kounen åtte tænke i nye baner. Hotelprojekter koer og går. Jeg kan ikke få øje på saenhængen elle de forskellige projekter. Der har været ange hotelprojekter i Aalborg, og de koer og går. Birket-Sith ener ikke, an kan sige, at et projekt har påvirket et andet, da de eksisterer uafhængigt af hinanden. Plan og Byg-afdelingen i Aalborg Koune koer først ind i processen o nye byggerier ret sent i processen og kender derfor ikke altid til alle interessenterne, der byder på byggerier i kounen. Birket-Sith bider desuden ærke i, at nye byggerier altid opstår so en reaktion på en efterspørgsel; ellers, ener han, at investorer ikke ville interessere sig for arkedet. Hvorfor blev det ungdosboliger i stedet? I følge Birket-Sith var Aalborg Koune ikke interesserede i et arkant hoteltårn på den placering, so COOP Hielb(l)au foreslog. 24 De (Aalborg Koune red.) var ikke så vilde ed et højhus ed den placering, på det sted. Det var også på baggrund af udbuddet, og hvad der i øvrigt skete i orådet.

33 5.2. Delkonklusion Aalborg Universitet Det ville blive et eget stort byggeri i forhold til de okringliggende bygninger, der ikke ville kunne nå op i nærheden af hoteltårnets 83. Det tænkte hoteltårn bestod af 24 høje etager, ens det nuværende byggeri er 16 lave etager. Ifølge Birket-Sith er et hoteltårn en ere belastende funktion, end hvad alindeligt boligbyggeri er. Transportidler såso busser, taxaer og biler vil konstant køre til og fra bygningen, og der vil være behov for udvidede parkeringsforhold okring bygningen. Vi havde et salg af grunde derovre... (På Musikkens Hus grunden)...der var ingen, der bød på at bygge hoteller; der var et bud på at bygge kobinerede failie og ungdosboliger... Lokalplanen for orådet havde indskrevet uligheden for at bygge et hotel på grunden i sae størrelse, so det COOP Hielb(l)au foreslog. Der ko dog ingen bud på hoteller en i stedet blandede bud på forskellige andre boligbyggerier. I første ogang blev disse bud afvist, indtil Hierland Boligforening bød på grunden. Det er en ting, jeg aldrig helt har forstået i deres (Coop Hielb(l)au red.) plan; at an laver sådan et nt hus til en illiard, og så skal det gees lidt af vejen Det er en iboende odsætning i deres egen plan Det er tidligere nævnt, at Hans Kiib fra Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet ener, at hoteltårnet blev inkluderet i COOP Hieb(l)au's asterplan for at være en aedningsanøvre og dered fjerne kritik fra Musikkens Hus. Birket-Sith har ikke oplevet nogen for for nævneværdig protest od Musikkens Hus fra befolkningens side og ener ikke, at COOP Hielb(l)au ville bruge hoteltårnet so vartegn for Aalborg. Desuden undrer han sig over, at Musikkens Hus skulle gees væk bag et så arkant højhus. 5.2 Delkonklusion Da COOP Hielb(l)au tegnede hoteltårnet ind i deres forslag til udnyttelsen af Musikkens Hus orådet, var der angel på hoteller i byen. Derfor gav det på daværende tidspunkt god ening at lege ed ideen o et stort hoteltårn, der kunne understøtte byens identitet so "The Tough Little Big City". Disse faktorer kan have været årsagerne til at selve ideen opstod. Forhandlinger ed hotelkæde Projektet blev dog aldrig realiseret, hvilket skyldtes ere forskellige årsager. De første forhandlinger Aalborg Koune havde ed en ukendt hotelkæde løb tidligt ud i sandet og resulterede derfor ikke i det store hoteltårn COOP Hielb(l)au havde foreslået. Det var ikke uligt at skae endelige oplysninger o årsagerne til, at disse forhandlinger ikke blev til noget. Dog kan den lavere belægningsprocent af hotellerne i Aalborg have spillet ind. 25

34 Gruppe B Årsagerne til at hoteltårnet ikke blev realiseret Bredt udbud Arkitektraet COOP Hielb(l)au havde kun fået lovning på at bygge Musikkens Hus, ens de andre eleenter i deres graske forslag var bestet til at koe i udbud af kounen. Da Aalborg Koune solgte grundene okring Musikkens Hus, skete det i et bredt udbud uden krav o opførelsen af et hoteltårn. Det var således de investorer, der bød på udbuddet, der ville sætte raerne for udnyttelsen af grunden. Buddene ohandlede eget andet end hoteller; priært failie og ungdosboliger, hvilket har edført, at der nu er bygget ungdosboliger på orådet. Hvis Aalborg havde haft stor interesse i, og ent der var behov for, opførelsen af et hoteltårn, ville kravene til udbudsrunden have afspejlet dette. Resultatet af det brede udbud afspejler en anglende generel interesse for et hoteltårn ed den specikke placering. Manglende kounal interesse Aalborg Kounes anglende interesse for det arkante hoteltårn afspejler sig tydeligt i interviewet ed Thoas Birket-Sith. Han lægger vægt på, at kounen ente, det var en dårlig placering, idet hoteltårnet ville skygge for Musikkens Hus. Aalborg Koune betegner Musikkens Hus so juvelen for hele orådet og ønsker derfor at eksponere bygningen est uligt. Ud over den, i kounens øjne, dårlige placering, lægges der af Birket-Sith vægt på, at et hotel er en ere trakalt belastende funktion end alindeligt boligbyggeri. Denne trak er Aalborg Koune ikke interesseret i, da ønsket er, at havnefronten skal være et indbydende rekreativt oråde ed plads til opholdsarealer. 26

35 Konklusion 6 Aalborg har gennegået en odannelse fra industriby til kultur- og vidensby genne de seneste 30 år. So en del af overgangen har Aalborg kigget både nationalt og internationalt efter, hvordan andre storbyer denerer sig selv, og hvilke signaler de sender. I den forbindelse har byen blandt andet deneret en højhuspolitik, der skal sikre kvaliteten af fretidige byggeprojekter. Politikken skal sikre, at Aalborg beholder sin nuværende sjæl, så gale byggerier eller bydele ikke skæes af oderne byggeri. Overgangen til kultur- og vidensby er især tydelig på havnefronten, der altid har været priær faktor i denitionen af Aalborg. De grønne oråder og eksponerede kulturinstitutioner, især Musikkens Hus, afspejler Aalborgs nye status so oderne storby ed fokus på viden og kultur. Med Aalborgs odannelse til kulturby genopstod planerne o at opføre et usikhus på den centrale havnefront. Et projekt der cirka 10 år tidligere ohandlede en assiv bygning ed plads til Aalborg Universitet og andre større institutioner. Det nye projekt ohandler en indre bygning, der skaber store toe arealer på Musikkens Hus orådet. Ved processens start foreslog arkitektraet COOP Hielb(l)au at udnytte det frie areal til opførelsen af et hoteltårn. Da processen fortsatte, blev det tydeligt, at der ikke var bred opbakning til opførelsen af et hoteltårn. De adspurgte interessenter udtrykte i stedet ønsker o ungdosboliger, åbne arealer og grønne oråder, der kunne sale byen til større fælles arrangeenter. I dag ses det, at befolkningens ønsker er blevet hørt, idet der i stedet for hoteltårnet er opført et 50 eter højt ungdosboligbyggeri. Dette projekt lever op til befolkningens krav og viser satidigt, at Aalborg gerne vil tiltrække unge, der kan fylde byens universitet og skabe en stening af oderne storby. Det var ikke interessenternes ønsker, der var den priære årsag til, at projektet o opførelsen af et hoteltårn blev afvist. Da kounen sendte grundene okring Musikkens Hus i udbud, var der ingen investorer, der bød på projektet. I stedet var der ange bud på opførelsen af ungdos- og failieboliger. I Aalborg Koune var der ligeledes en anglende interesse for hoteltårn-projektet. Kounen ener, at den trakale belastning ved opførelsen af et hotel i orådet vil være langt større end ved alindeligt boligbyggeri. Dette kan være årsag til, at kounen ikke nder placeringen ideel. Da forslaget blev tegnet af COOP Hielb(l)au var belægningsprocenten på Aalborgs hoteller ganske høj, og det var derfor naturligt at overveje opførelsen af endnu et hotel. Inden projektet blev realiseret, var belægningsprocenten faldet igen, hvilket betød at projektet ikke længere var lige så interessant for investorer. Der blev aldrig opført et hoteltårn på Musikkens Hus orådet. COOP Hielb(l)au var de første til at udfore ideen o et arkant højhus anvendt so hotel, placeret direkte ud til fjorden. Bygningen skulle være ed til at proovere Aalborg by so oderne storby. 27

36 Gruppe B Konklusion Et hoteltårn levede dog ikke op til det generelle ønske fra befolkningen, og der var ingen investorer, der ville bygge et hoteltårn, da grundene okring Musikkens Hus blev sendt i udbud. I stedet ko der ange bud på opførelsen af boliger, hvilket passede bedre ed de visioner, Aalborg Koune og den brede befolkning havde for orådet. Der blev aldrig lavet arkitektoniske tegninger af projektet; kun det graske forslag fra COOP Hielb(l)au. So en del af processen blev der dog fastsat fysiske krav og ideer til projektet. Grundarealet blev deneret til og der var forslag o opførelsen af et 5-stjernet hotel. Selvo hoteltårnet ikke vil blive bygget i Musikkens Hus orådet, er der i henhold til Aalborgs højhuspolitik stadig ere oråder, hvor der kan bygges højhuse. Det kunne derfor tænkes, at hoteltårnet ville kunne opføres på én af disse placeringer. Hvis projektet skulle genneføres, ville udførelsen af en planlægningsfase til besteelsen af stålkonstruktionen blive igangsat. I denne fase vil det statiske syste skulle diensioneres ved beregninger på konstruktionen. Konstruktionen af hoteltårnet vil genne en odel af en sipliceret virkelighed blive beregnet. 28

37 Beskrivelse af konstruktionen 7 I Danark vurderes et hotel på en skal fra 1-5 stjerner ed et vurderingsredskab deneret af HORESTA (Hotel, Restaurant & Turisterhvervet). Dette vurderingsredskab indeholder 259 punkter, so hver især giver forskellige point og krav for at opnå stjerner. 7.1 HORESTA's indydelse på rapport Ud fra projektforslaget vides det, at højhuset skal indeholde et 5-stjernet hotel. HORESTA's krav kan have indydelse på udforningen af etagedæk og vindgitter i bygningen. Nedenstående er et resué af de vigtigste punkter fra HORESTA i forhold til dette projekt: ˆ Resturant ala carte ˆ Hall eller reception ed siddepladser ˆ En bar ed siddepladser ˆ Konferencelokaler ˆ Toilet på etage ed konference- og fælleslokaler ˆ Fitnesscenter ed badefaciliteter ˆ Fællesoråder indrettet på luksuriøs vis ˆ Elevator til alle etager ed værelser ˆ Der skal so iniu kunne åbnes ét vindue eller være ventilation på værelset ˆ Stol eller sofa for hver peranent soveplads ˆ Et sofabord sat et bord der kan fungere so arbejdsplads ˆ Eget badeværelse ed bruser og/eller badekar sat eget toilet og håndvask. ˆ Dobbeltværelser skal være iniu 26 2 og enkeltværelser iniu Arkitektoniske forudsætninger Der er opsat en række forudsætninger for konstruktionen. Højden af hoteltårnet svarer til, at det kan rue cirka 20 etager. Det bestees, at alle etager har sae højde 4,15. Ud fra dette krav sat kravene fra HORESTA kan etageinddelingen skitseres so vist på gur 7.1. Da der er areal på hvert etagedæk, er det i rapporten valgt at lægge reception, restaurant og bar i stuen, så der ikke opstår pladsangel i forhold til HORESTA's krav. 29

38 Gruppe B Beskrivelse af konstruktionen 1. etage består af kontorarealer og tekniske installationer. 2. etage består af et tnesscenter, ens 3. og 4. etage består af konferencelokaler, da dette burde være dækkende ed lokaler af denne standard. Etage 5-17 bliver brugt til værelser, hvilket giver 140 værelser i alt. I toppen af højhuset er der placeret to store suiter, der giver kunderne ulighed for luksus i 5-stjernet kvalitet. Figur 7.1. Etageinddelingen i højhuset bygget på HORESTA's krav 7.3 Skitseforslag af etagedæk I rapporten fokuseres der på de etagedæk, der bruges til hotelværelser. Disse etagedæk er skitseret på gur 7.2, hvor der er værelser (v) langs siderne af bygningen. Centralt i bygningen ndes elevatorskakt og brandtrappe (eb), ens arealet elle disse og værelserne er tiltænkt gangareal (g). Figur 7.2. Skitse over etage ed værelser Med udgangspunkt i denne skitse er der frestillet seks skitseforslag vist på gur De seks forslag er opbygget ed re kvadratisk placerede søjler okring elevatorskakten og brandtrappen og udspænder sig derfra til søjler placeret rundt i bygningens kant. 30

39 7.3. Skitseforslag af etagedæk Aalborg Universitet På gurerne er de grønne streger bjælker, de røde pile viser etagedækkets spændretning, og de blå cirkler viser søjlernes placering. Figur 7.3. Skitseforslag 1 Figur 7.4. Skitseforslag 2 Figur 7.5. Skitseforslag 3 Figur 7.6. Skitseforslag 4 31

40 Gruppe B Beskrivelse af konstruktionen Figur 7.7. Skitseforslag 5 Figur 7.8. Skitseforslag Valg af skitseforslag Ud fra de seks repræsenterede skitseforsla, udvælges tre til videre beregning. Disse tre skitseforslag vises på gur 7.3, gur 7.6 og gur 7.7. Skitseforslag 1, 4 og 5 er valgt, da aterialeforbruget i disse forslag er vurderet at være indst uligt grundet færre bjælker. Desuden er de valgte forslag sipliceret, da de har syetriske akser. De syetriske akser edfører færre unikke bjælker, der skal beregnes. 32

41 Skitseprojektering 8 Skitseprojekteringen har til forål at bestee det skitseforslag, der arbejdes videre ed i detailprojekteringen, ud fra det indste aterialeforbrug. Der vil blive foretaget skitseprojektering på tre skitseforslag ved at opstille en beregningsodel baseret på en sipliceret virkelighed. 8.1 Forudsætninger Skitseprojekteringen vil udelukkende blive vist for skitseforslag 1, da denne er repræsentativ i forhold til etoderne anvendt i de andre skitseforslag. For at kunne opstille beregningsodellen er der blevet gjort en række antagelser. Der diensioneres kun for brudgrænsetilstande og ikke anvendelsesgrænsetilstande. Lasten på etagedækket er en jævnt fordelt last på 4 kn/ 2 over hele etagedækket, so antages at være nyttelast. Der kigges kun på dette etagedæk og derved ikke på resten af konstruktionen. Idet skitseforslagene er syetriske i forhold til bjælker og last, regnes der kun på bjælkerne AB, BC, AE og EG. Ved diensionering af bjælkerne i skitseprojekteringen tages der ikke højde for forskydningsspændinger. Der regnes ed ståltype S355, der har en ydespænding på 355 MPa, og bjælkerne diensioneres ud fra HEB-proler. Søjler diensioneres desuden so koldforede kvadratiske proler. Søjlediensionering er foretaget for 8. etage; en etage lidt under idten, der antages at være repræsentativ for søjler i hele konstruktionen. Disse antagelser sikrer, at hvert skitseforslag har sae forudsætninger. 8.2 Skitseforslag Resultaterne af dette skitseforslag sat de andre to vil blive vist i tabeller i slutningen af kapitlet. Figur 8.1 viser skitseforslag 1. Bjælker er arkeret ed grønne streger, søjler er vist ed blå cirkler og spændretningen er vist ed røde pile. Figur 8.1. Skitseforslag 1 33

42 Gruppe B Skitseprojektering Bjælkediensionering Bjælke AB Bjælke AB har ikke en jævnt fordelt last, en deriod en last der stiger lineært hen over bjælken, fordi den ikke er parallel ed bjælke AE. Det statiske syste af bjælke AB ed last vist på gur 8.2. Lasten på bjælken bestees ved: q 1 = E d o 1, (8.1) hvor E d = 4 kn/ 2 og o 1 er lastoplandet, so her er 3,75 og vist på gur 8.3, hvor det grå oråde viser bjælkens lastopland. Dette giver en last på: Figur 8.2. Bjælke AB q 1 = 4 kn 2 3, 75 = 15kN (8.2) Figur 8.3. Lastopland for bjælke AB vist i gråt Nu kan bjælke AB's reaktioner bestees. Først ndes den vertikale reaktion i A ved at tage oentligevægt okring B: R av L 1 2 q 1 L 3 hvor L er bjælkens længde, so her er 7,5. R av = L = 0, (8.3) 1 2 q 1 L 3 L = 18, 75kN (8.4) L Nu ndes reaktionen i B ved at tage vertikal ligevægt: 34 R bv + R av 1 2 q 1 L = 0 (8.5)

43 8.2. Skitseforslag Aalborg Universitet R bv = 1 2 q 1 L R av = 37, 5kN (8.6) Med reaktioner bestet laves et snit i bjælke AB. Snittet er vist af gur 8.4. Figur 8.4. Snit i bjælke AB Med snittet kan snitoentet bestees. Dog skal et udtryk for lasten i forhold til bjælkens længde først opstilles. Lasten fordeles lineært over bjælken, so beskrives ved følgende: q 1 (x) = q 1 L x, hvor L er bjælkens længde, der her er 7,5. (8.7) Med det lineære lastudtryk opstillet og funktionen for q 1 (x) indsat kan snitoentet ndes: M AB (x) q 1(x) x 3 R av x = 0 (8.8) M AB (x) = R av x 1 2 q 1(x) x 3 (8.9) Maksialt oent ndes i x = 2L 3, der er toppunkt på oentkurven, so vist på gur 8.5. Ved indsættelse af x giver det et aksialt oent på: M ABax = M AB ( 2L 3 ) = 85, 42kN (8.10) 35

44 Gruppe B Skitseprojektering Figur 8.5. Moentkurven for snittet i bjælke AB Figur 8.6. Tværsnit af HEB-prol ed akser Med aksialt oent fundet, kan HEB-prolet diensioneres. Først bestees noralspændingen i bjælken ved: σ = M y I z, (8.11) hvor M er det aksiale oent i bjælken, y er afstanden fra asseidtpunktet til kanten af bjælken, so er lig h 2, og I z er inertioentet o z-aksen. Derved bliver den aksiale spænding bestet til: σ = 85, 42kN 80 24, = 274, 43MP a (8.12) For bjælke AB er det indste bjælkeprol, der kan bære lasten, derved et HEB-160 prol. Bjælke BC Lasten på bjælke BC er jævnt fordelt og er vist på gur 8.7. Figur 8.7. Bjælke BC ed laster Lasten på bjælken er givet ved: q 1 = E d o 1, (8.13) 36

45 8.2. Skitseforslag Aalborg Universitet hvor lastoplandet o 1 = 3,75 er vist på gur 8.8 so det grå oråde. Dette giver en jævnt fordelt last på bjælken på: q 1 = 4 kn 2 3, 75 = 15kN (8.14) Figur 8.8. Lastopland for bjælke BC vist i gråt Først bestees den vertikale reaktion i B ved at kræve oentligevægt o C: R bv L q 1 L 2 L = 0 (8.15) R bv = q 1 L 2 L = 37, 5kN (8.16) L Nu bestees den vertikale reaktion i C ved brug af vertikal ligevægt: R cv + R bv q 1 L = 0 (8.17) R cv = q 1 L R bv = 37, 5kN (8.18) Med reaktionerne bestet kan der laves et snit i bjælke BC, so vist på gur 8.9. Snitoent bestees ved: M BC (x) = R BV x q 1 x x 2 Den aksiale oentsnitkraft ndes i punktet x = L 2 på gur 8.10, og giver derved: (8.19) = 2,50, so vist i toppunktet M BCax ( L ) = 46, 88kN (8.20) 2 37

46 Gruppe B Skitseprojektering Figur 8.9. Snit i bjælke BC Figur Moentkurven for snittet i bjælke BC Med dette ax-oent er det indste prol, der kan bære lasten på bjælken, et HEB-120 prol, so får en spænding på: σ = M BC(2, 50) y I z (8.21) σ = 46, 88kN 60 8, = 247, 66MP a (8.22) 38

47 8.2. Skitseforslag Aalborg Universitet Bjælke AE Bjælke AE er belastet af tre laster. To af lasterne er jævnt fordelte, ens den sidste er en lineært stigende last. Lasten på bjælken er vist på gur Figur Bjælke AE ed laster Lasterne på bjælke AE er givet ved: q 1 = E d o 1 = 10 kn (8.23) q 2 = E d o 2 = 15 kn (8.24) q 3 = E d o 3 = 15 kn (8.25) Hvor lastoplandet o 1 = 2, 5 og o 2 = o 3 = 3,75, so vist på gur Figur Lastopland for bjælke AE arkeret ed stiplede linjer 39

48 Gruppe B Skitseprojektering Reaktionerne bestees, hvor den vertikale reaktion i E først ndes ved at tage oentligevægt o A: R ev L q 1 L L 2 q 2 L L q 3 L L 3 = 0 (8.26) R ev = q 1 L L 2 + q 2 L L q 3 L L 3 L = 159, 15kN (8.27) Nu bestees den vertikale reaktion i A ved brug af vertikal ligevægt: R av + R ev q 1 L q 2 L 1 2 q 3 L = 0 (8.28) R av = R ev + q 1 L + q 2 L q 3 L = 185, 68kN (8.29) Med reaktionerne bestet kan bjælke AE snittes, so vist på gur Figur Snit i bjælke AE For at bestee den aksiale oentsnitkraft, skal den lineært stigende last først udstrykkes ed hensyn til længden L af bjælken: q 3 (x) = q 3 L x, hvor L = 10, 61. Besteer aksial oentsnitkraft: (8.30) M AE (x) R ev x + q 1 x x 2 + q 2 x x q 3(x) x x 3 = 0 (8.31) 40

49 8.2. Skitseforslag Aalborg Universitet M AE (x) = R ev x q 1 x x 2 q 2 x x q 3(x) x x 3 (8.32) Den aksiale oentsnitkraft ndes i punktet x = 6,25 fra A, so vist på gur 8.14, og er givet ved: M AEax = 458kN (8.33) Figur Moentkurven for snittet i bjælke AE Med denne snitkraft er det indste prol, der kan bære lasten på bjælken, et prol HEB- 300, so får en spænding på: σ = M AEax y I z (8.34) σ = 458kN , = 272, 9MP a (8.35) 41

50 Gruppe B Skitseprojektering Tabeloversgt over bjælkeresultater Tabel 8.1. Prolstørrelser og længde af bjælker i skitseforslag 1 Bjælke Prol Længde vægt pr. eter salet vægt AB HEB-160 7,50 42,60 kg BC HEB-120 5,00 26,70 kg CD HEB-160 7,50 42,60 kg AE HEB ,61 117,00 kg DF HEB ,61 117,00 kg EF HEB-120 5,00 26,70 kg EG HEB-100 5,00 20,40 kg FG HEB-100 5,00 20,40 kg GH HEB-120 5,00 26,70 kg GI HEB ,61 117,00 kg HL HEB ,61 117,00 kg IJ HEB-160 7,50 42,60 kg JK HEB-120 5,00 26,70 kg KL HEB-160 7,50 42,60 kg Salet vægt 319,50 kg 133,50 kg 319,50 kg 1241,37 kg 1241,37 kg 133,50 kg 102,00 kg 102,00 kg 133,50 kg 1241,37 kg 1241,37 kg 319,50 kg 133,50 kg 319,50 kg 6981,00 kg Figur Skitseforslag 1 Tabel 8.2. Prolstørrelser og længde for bjælker i skitseforslag 4 Bjælke Prol Længde vægt pr. eter salet vægt AB HEB-160 7,50 42,60 kg BC HEB-120 5,00 26,70 kg CD HEB-160 7,50 42,60 kg EF HEB-200 7,50 61,30 kg FG HEB-120 5,00 26,70 kg GH HEB-200 7,50 61,30 kg FJ HEB-100 5,00 20,40 kg GK HEB-100 5,00 20,40 kg IJ HEB-200 7,50 61,30 kg JK HEB-120 5,00 26,70 kg KL HEB-200 7,50 61,30 kg MN HEB-160 7,50 42,60 kg NO HEB-120 5,00 26,70 kg OP HEB-160 7,50 42,60 kg Salet vægt 319,50 kg 133,50 kg 319,50 kg 459,75 kg 133,50 kg 459,75 kg 102,00 kg 102,00 kg 459,75 kg 133,50 kg 459,75 kg 319,50 kg 133,50 kg 319,50 kg 3855,00 kg Figur Skitseforslag 4 42

51 8.2. Skitseforslag Aalborg Universitet Tabel 8.3. Prolstørrelser og længde af bjælker i skitseforslag 5 Bjælke Prol Længde vægt pr. eter salet vægt AF HEB ,61 71,50 kg BF HEB-180 7,50 51,20 kg CG HEB-180 7,50 51,20 kg DG HEB ,61 71,50 kg EF HEB-180 7,50 51,20 kg GH HEB-180 7,50 51,20 kg FJ HEB-100 5,00 20,40 kg GK HEB-100 5,00 20,40 kg IJ HEB-180 7,50 51,20 kg KL HEB-180 7,50 51,20 kg JM HEB ,61 71,50 kg JN HEB-180 7,50 51,20 kg KO HEB-180 7,50 51,20 kg KP HEB ,61 71,50 kg Salet vægt 758,62 kg 384,00 kg 384,00 kg 758,62 kg 384,00 kg 384,00 kg 102,00 kg 102,00 kg 384,00 kg 384,00 kg 758,62 kg 384,00 kg 384,00 kg 758,62 kg 6310,50 kg Figur Skitseforslag 5 43

52 Gruppe B Skitseprojektering Søjlediensionering Følgende beregninger tager udgangspunkt i skitseforslag 1. Søjle A Figur Søjle A Figur Tværsnit for søjle A Når søjler diensioneres skal følgende relation overholdes: N Ed N b,r 1, (8.36) hvor N Ed er noralkraften i søjlen og N b,r dens regningsæssige bæreevne. Noralkraften i søjle A ndes ved: n N Ed = (R va α n ), (8.37) i=1 hvor α n er en reduktionsfaktor, so ndes ved: α n = 1 + (n 1)ψ 0 n (8.38) n er antal etager over det belastede eleent, lasten koer fra. ψ 0 er en lastreduktionsfaktor baseret på nyttelast-kategori, so her regnes ψ 0 = 0, 6 [EN-1990, 2013]. 44

53 8.2. Skitseforslag Aalborg Universitet I dette skitseforslag er lasten på søjle A: N Ed = 1670, 48kN (8.39) Den regningsæssige bæreevne ndes genne en proces, der består af ere skridt. Det første skridt er at bestee den kritiske last, so ndes ved: N cr = π2 E I (8.40) l 2 Her er E elasticitetsodulet for stål; en konstant ed værdi E = 2, MPa. I er inertioentet af søjlen; en værdi der afhænger af søjlens prol-størrelse. l er søjlens længde. Efter den kritiske last er fundet, bruges den til at bestee det relative slankhedsforhold: λ = A f y N cr, (8.41) hvor A er søjlens tværsnitsareal, der varierer ed prol-størrelsen, ens f y er søjlens antagne ydespænding. Det relative slankhedsforhold bruges til at nde en φ-faktor, udtrykt ved: φ = 1 2 (1 + α(λ 0, 2) + λ2 ), (8.42) hvor α er en iperfektionsfaktor, der har værdien α = 0, 49, da søjlerne har en koldforet rørprol. φ værdien bruges i forlen for reduktionsfaktoren for søjlens bæreevne, so bestees ved: 1 χ = φ + (8.43) φ 2 λ 2 Når reduktionsfaktoren er fundet, kan den regningsæssige bæreevne bestees ud fra: f y N b,r = χ A, (8.44) γ M1 hvor γ M1 er en partialkoecient ed værdi γ M1 = 1, 20. Denne edregnes dog ikke i skitseprojekteringen. Diensionering af søjle A vil blive vist so eksepel. Der tages i diensioneringen udgangspunkt i et RHS-200x200x10 prol. N cr = π2 E 42, l 2 = 5115kN (8.45) 7, λ = 3 2 f y = 0, 71 (8.46) N cr φ = 1 2 (1 + α(λ 0, 2) + λ2 ) = 0, 877 (8.47) 1 χ = φ + = 0, 719 φ 2 λ2 (8.48) N b,r = χ 7, f y = 1851, 98kN (8.49) 45

54 Gruppe B Skitseprojektering Det indste prol, der kan bære lasten på søjle A, er et RHS-200x200x10 prol. Tabeloversigt over søjle resultater Tabel 8.4. Prolstørrelser og længde for søjler i skitseforslag 1 Søjle Last Bæreevne Prol Længde kg A 1670,47 kn 1851,98 kn RHS-200x200x10 4,15 57,00 kg B 612,87 kn 747,75 kn RHS-140x140x8 4,15 31,40 kg C 612,87 kn 747,75 kn RHS-140x140x8 4,15 31,40 kg D 1670,47 kn 1851,98 kn RHS-200x200x10 4,15 57,00 kg E 1811,23 kn 1851,98 kn RHS-200x200x10 4,15 57,00 kg F 1811,23 kn 1851,98 kn RHS-200x200x10 4,15 57,00 kg G 1811,23 kn 1851,98 kn RHS-200x200x10 4,15 57,00 kg H 1811,23 kn 1851,98 kn RHS-200x200x10 4,15 57,00 kg I 1670,47 kn 1851,98 kn RHS-200x200x10 4,15 57,00 kg J 612,87 kn 747,75 kn RHS-140x140x8 4,15 31,40 kg K 612,87 kn 747,75 kn RHS-140x140x8 4,15 31,40 kg L 1670,47 kn 1851,98 kn RHS-200x200x10 4,15 57,00 kg Salet vægt Salet vægt 236,55 kg 130,31 kg 130,31 kg 236,55 kg 236,55 kg 236,55 kg 236,55 kg 236,55 kg 236,55 kg 130,31 kg 130,31 kg 236,55 kg 2413,64 kg Tabel 8.5. Prolstørrelser og længde for søjler i skitseforslag 2 Søjle Last Bæreevne Prol Længde kg A 459,65 kn 510,26 kn RHS-140x140x5 4,15 20,70 kg B 766,09 kn 872,69 kn RHS-150x150x8 4,15 33,90 kg C 766,09 kn 872,69 kn RHS-150x150x8 4,15 33,90 kg D 459,65 kn 510,26 kn RHS-140x140x5 4,15 20,70 kg E 766,09 kn 872,69 kn RHS-150x150x8 4,15 33,90 kg F 1276,81 kn 1524,00 kn RHS-200x200x8 4,15 46,50 kg G 1276,81 kn 1524,00 kn RHS-200x200x8 4,15 46,50 kg H 766,09 kn 872,69 kn RHS-150x150x8 4,15 33,90 kg I 766,09 kn 872,69 kn RHS-150x150x8 4,15 33,90 kg J 1276,81 kn 1524,00 kn RHS-200x200x8 4,15 46,50 kg K 1276,81 kn 1524,00 kn RHS-200x200x8 4,15 46,50 kg L 766,09 kn 872,69 kn RHS-150x150x8 4,15 33,90 kg M 459,65 kn 510,26 kn RHS-140x140x5 4,15 20,70 kg N 766,09 kn 872,69 kn RHS-150x150x8 4,15 33,90 kg O 766,09 kn 872,69 kn RHS-150x150x8 4,15 33,90 kg P 459,65 kn 510,26 kn RHS-140x140x5 4,15 20,70 kg Salet vægt Salet vægt 85,91 kg 140,69 kg 140,69 kg 85,91 kg 140,69 kg 192,98 kg 192,98 kg 140,69 kg 140,69 kg 192,98 kg 192,98 kg 140,69 kg 85,91 kg 140,69 kg 140,69 kg 85,91 kg 2241,08 kg 46

55 8.3. Delkonklusion Aalborg Universitet Tabel 8.6. Prolstørrelser og længde for søjler i skitseforslag 5 Søjle Last Bæreevne Prol Længde kg A 727,49 kn 872,88 kn RHS-150x150x8 4,15 33,90 kg B 612,87 kn 747,92 kn RHS-140x140x8 4,15 31,40 kg C 612,87 kn 747,92 kn RHS-140x140x8 4,15 31,40 kg D 727,49 kn 872,88 kn RHS-150x150x8 4,15 33,90 kg E 612,87 kn 747,92 kn RHS-140x140x8 4,15 31,40 kg F 1110,84 kn 1184,00 kn RHS-200x200x6 4,15 35,80 kg G 1110,84 kn 1184,00 kn RHS-200x200x6 4,15 35,80 kg H 612,87 kn 747,92 kn RHS-140x140x8 4,15 31,40 kg I 612,87 kn 747,92 kn RHS-140x140x8 4,15 31,40 kg J 1110,84 kn 1184,00 kn RHS-200x200x6 4,15 35,80 kg K 1110,84 kn 1184,00 kn RHS-200x200x6 4,15 35,80 kg L 612,87 kn 747,92 kn RHS-140x140x8 4,15 31,40 kg M 727,49 kn 872,88 kn RHS-150x150x8 4,15 33,90 kg N 612,87 kn 747,92 kn RHS-140x140x8 4,15 31,40 kg O 612,87 kn 747,92 kn RHS-140x140x8 4,15 31,40 kg P 727,49 kn 872,88 kn RHS-150x150x8 4,15 33,90 kg Salet vægt Salet vægt 140,69 kg 130,31 kg 130,31 kg 140,69 kg 130,31 kg 148,57 kg 148,57 kg 130,31 kg 130,31 kg 148,57 kg 148,57 kg 130,31 kg 140,69 kg 130,31 kg 130,31 kg 140,69 kg 2199,52 kg 8.3 Delkonklusion I skitseprojekteringen er der lavet beregninger på en odel af en sipliceret virkelighed. Ved hjælp af opsatte forudsætninger og antagelser har dette edført, at beregninger på aterialeforbrug for de enkelte planer er blevet indre ofangsrigt. Massen af bjælker og søjler er efter diensioneringen sueret for at nde det salede aterialeforbrug for hvert skitseforslag af den antagne repræsentative 8. etage. For skitseforslag 1, gur 7.3, skitseforslag 4, gur 7.6 og skitseforslag 5, gur 7.7 er aterialeforbruget: ˆ Forslag kg ˆ Forslag kg ˆ Forslag kg Det ses det tydeligt at skitseforslag 4 har det laveste aterialeforbrug. Da rapporten i skitseprojekteringen fokuserer på et optialt aterialeforbrug, vil detailprojekteringen udelukkende beskæftige sig ed skitseforslag 4. 47

56 Detailprojektering 9 Detailprojekteringen har til forål at bestee de præcise prolstørrelser for bjælker, søjler og stænger i konstruktionen. Der vil blive taget udgangspunkt i det, fra skitseprojekteringen, valgte skitseforslag, so vist på gur 9.1. Beregningsodellen vil i dette afsnit være ere detaljeret og derved ere virkelighedsnær. Figur 9.1. Skitseforslag valgt so detailplan til detailprojekteringen 9.1 Forudsætninger Detailprojekteringens odel af virkeligheden bliver sipliceret og begrænset på en række oråder. Det antages, at konstruktionen består af ståltypen S355 ed en ydespænding på f y = 355 MPa, der ed en partialkoecient γ M0 = 1, 1 giver en regningsæssig ydespænding på f yd = 322,7 MPa. Bjælkerne bliver diensioneret so HEB-proler og diensioneres både i brud- og anvendelsesgrænsetilstand. Søjler og stænger i vindgitteret diensioneres so koldforede kvadratiske rørproler og diensioneres kun efter brudgrænsetilstand. 9.2 Bjælkediensionering I følgende afsnit vil bjælkediensioneringen beregnes. Først opstilles de forskellige forudsætninger, der underbygger odellen, hvorefter bjælkerne diensioneres. 48

57 9.2. Bjælkediensionering Aalborg Universitet Forudsætninger Diensioneringen af bjælkerne i konstruktionen der tager udgangspunkt i det valgte skitseforslag. Etagedækket har ikke længere en jævnt fordelt last, en i stedet forskellige nyttelaster alt efter bjælkens beliggenhed. Lastkobination af nyttelast og egenlast for værelser, gang og elevator/brandtrappe er bestet i appendiks C. Der tages desuden højde for forskydningsspændinger i odsætning til skitseprojekteringen, hvorved odellen i detailprojekteringen bliver ere virkelighedsnær. Der diensioneres først i forhold til brudgrænsetilstand og derefter anvendelsesgrænsetilstand. Her vedtages den aksiale tilladte nedbøjning at have en værdi på l 400, hvor l er bjælkens længde [Bonnerup et al., 2009]. I detailprojekteringen vises beregningerne for bjælke AB, ens resultater fra resten af bjælkerne er vist i tabel 9.1. Bjælkerne regnes so sipelt understøttede bjælker. Diensionering Det følgende afsnit vil tage udgangspunkt i bjælke AB, da denne ndes repræsentativ for satlige udregninger for bjælker i etagedækket. Efter ekseplet af bjælke AB vil resultaterne for diensioneringen af alle bjælker vises i tabeller. Bjælke AB Figur 9.2 viser det statiske syste for bjælke AB. Figur 9.2. Nyttelast og reaktioner på bjælke AB Ved diensioneringen af bjælke AB tages der hensyn til gældende lastkobinationer. Figur 9.3 viser lastoplandet til bjælke AB. 49

58 Gruppe B Detailprojektering Figur 9.3. Figuren viser grænser elle zoner ed forskellig nyttelast for lastoplandet til bjælke AB, hvor det grå oråde er værelsesareal og det røde oråde er gangareal For bjælke AB gælder følgende: Salet længde L 7,50 Dellængde L 1 6,00 Dellængde L 2 1,50 Lastopland, værelse o v1 3,75 Lastopland, værelse o v2 3,00 Lastopland, gang o g 0,75 Lastkobination, værelse q 1 E dv o v1 = 21,75 kn Lastkobination, værelse/gang q 2 E dv o v2 + E dg + o g = 26,10 kn Lastkobination af nyttelast og egenlast E dv og E dg er bestet i appendiks C.1. Bjælkens reaktioner bestees, hvor der tages udgangspunkt i den vertikale reaktion i B ved oentligevægt o A: R bv L q 1 L 1 L1 2 q 2 L 2 (L 1 + L 2 2 ) = 0 (9.1) R bv = q 1 L 1 L1 2 + q 2 L 2 (L 1 + L 2 2 ) = 87, 44kN (9.2) L Den vertikale reaktion i A ndes ved vertikal ligevægt: R av = R bv + q 1 L 1 + q 2 L 2 = 82, 22kN (9.3) Bjælken snittes i to snit, hvor snit 1 er vist på gur 9.4. Herefter bestees oent- og forskydningskræfterne i snit 1. 50

59 9.2. Bjælkediensionering Aalborg Universitet Figur 9.4. Snit 1 i bjælke AB Moentkræfterne bestees ved: M AB1 (x) = R av x q 1 x x 2 (9.4) Figur 9.5. Moentkurven i bjælke AB Moentkraften so funktion af afstanden x vises på gur 9.5. Den aksiale oentkraft ndes i x = 3,78 : M AB1 (3, 78) = 155, 39kN (9.5) Forskydningskraften bestees ved: V AB1 (x) = q 1 x R a v (9.6) Forskydningskraften er 0, hvor oentkraften er størst. Desuden vises det på gur 9.6, at forskydningskraften er størst i x =. Forskydningskraften i x = er bestet til: V AB1 (0) = 82, 22kN (9.7) 51

60 Gruppe B Detailprojektering Figur 9.6. Forskydningskraften i bjælke AB Figur 9.7. Snit 2 i bjælke AB For snit 2, so vist på gur 9.7, bestees kræfterne efter sae etode. Først bestees oentet so funktion af x: M AB2 (x) = R bv x q 2 x x 2 (9.8) Den aksiale oentkraft ndes i x =1,5, so er enden af denitionsængden. Den aksiale oentkraft er: M AB2 (1, 5) = 101, 79kN (9.9) Forskydningskraften ndes ved: V AB2 (x) = q 2 x R bv (9.10) Forskydningskraften har den største værdi i x = 0: V AB2 (0) = 87, 44kN (9.11) Der er genne forsøg fundet, at HEB-200 er det indste prol, der kan bære lasten på bjælken. For at eftervise dette vises beregninger af spændinger i et HEB-200 prol. 52

61 9.2. Bjælkediensionering Aalborg Universitet For et HEB-200 prol gælder følgende værdier, so bruges til beregning af spændinger. Prolets tværsnit er vist på gur 9.8. y I h 200 h b 200 d 9 Figur 9.8. Tværsnit af et HEB-prol Noralspændingerne bestees so funktion af x: σ(x) = M AB1(x) y 1 I (9.12) Forskydningsspændingerne bestees også so funktion af x: τ(x) = V AB1(x) 8 I d (b(h2 h 2 1) + d (h y 2 1)) (9.13) y 1 er afstanden fra asseidtpunktet til punktet, hvor spændingerne i prolet bestees. Da noralspændingerne er højest i kanten af prolet, sættes y 1 til at være h. Dette 2 skyldes, at noral- og forskydningsspændingerne skal bestees sae sted for at kunne bestee den eektive spænding: σ (x) = σ(x) τ(x) 2 (9.14) Den største eektive spænding ndes i punktet x = 3,78, hvor der er aksiale noralspændinger og intet bidrag fra forskydningsspændingerne. Spændingen i punktet bestees til: σ (3, 78) = 272, 61MP a (9.15) For snit 2 bruges sae udtryk til beregning af den eektive spænding. Den største spænding i snit 2 forekoer i x = 1, 5: σ (1, 5) = 183, 73MP a (9.16) Efter at et prols størrelse er bestet, tillægges bjælkens egenlast for at være sikker på, at ydespændingen ikke bliver overskredet, når denne last også indgår. Egenlasten fra bjælke AB er: q 3 = 61, 3 kg 9, 80 s 2 = 0, 6kN (9.17) 53

62 Gruppe B Detailprojektering Denne last inkluderes i beregningerne, der er gennegået ovenfor. Med bjælkens egenlast edregnet, bliver den aksiale eektive spænding i bjælke AB: σ (3, 78) = 280, 02MP a (9.18) Spændingen er stadig under ydespændingen og derfor bruges prolet HEB-200 for bjælke AB. Resultater for diensionering af alle bjælker er vist i tabel 9.1. Tabel 9.1. Prolstørrelser Bjælke Spænding Prol Længde AB 280,02 MPa HEB-200 7,50 BC 315,96 MPa HEB-140 5,00 CD 280,02 MPa HEB-200 7,50 EF 299,90 MPa HEB-240 7,50 FG 269,88 MPa HEB-180 5,00 GH 299,90 MPa HEB-240 7,50 FJ 258,63 MPa HEB-120 5,00 GK 258,63 MPa HEB-120 5,00 IJ 299,90 MPa HEB-240 7,50 JK 269,88 MPa HEB-180 5,00 KL 299,90 MPa HEB-240 7,50 MN 280,02 MPa HEB-200 7,50 NO 315,96 MPa HEB-140 5,00 OP 280,02 MPa HEB-200 7,50 54

63 9.3. Bjælkens dierentialligning Aalborg Universitet 9.3 Bjælkens dierentialligning Efter at have kontrolleret bjælkerne i brudgrænsetilstand bør de kontrolleres i anvendelsesgrænsetilstand, hvilket tager hensyn til udbøjningen. Forlerne for denne udbøjning er lavet på baggrund af Elasticitetsteorien beskrevet i DS/EN 1991 [Bonnerup et al., 2009]. Her ndes der desuden standardiserede ål for, hvor eget en bjælke å udbøje, hvilket dog kan bestees af entrepenøren, alt efter hvordan konstruktionen skal anvendes. l Den aksiale nedbøjning i etageadskillelser er bestet til, hvor l er længden af den 400 sipelt understøttede bjælke [Bonnerup et al., 2009]. Beregning af nedbøjning Den aksiale nedbøjning er beskrevet i saenhængen elle det aksiale oent og kruningsradiussen for bjælken: 1 R = M E I, (9.19) hvor R er kruningsradius svarende til det aksiale oent M. E er elasticitetskonstanten for stål og I er inertioentet afhængig af bjælkens prol. Dette udtryk kan bruges i ligningen for den anden aedte af nedbøjningen v: v = 1 R, der derfor kan oskrives til: v = M E I (9.20) (9.21) Nedbøjningen v kan nu ndes ved at integrere højresiden to gange. M v = dxdx (9.22) E I Hvis tværkraft-lasten q i stedet er kendt kan følgende udtryk for den fjerde aedte af nedbøjningen benyttes: v = q E I Eksepel på nedbøjning (9.23) Der vil kun blive vist beregninger for én bjælke, da etoden anvendt til andre bjælker er den sae. Der tages udgangspunkt i bjælke AB, der er udsat for to forskellige kobinerede nytte- og egenlaster, sat egenlasten af bjælken. Idet lasten ændrer sig en gange lægges der to snit genne bjælken, so vist på gur 9.9. Det er genne forsøg fundet, at et HEB-300 prol er det indste prol der overholder anvendelsesgrænsetilstanden. Værdierne anvendt til beregning af nedbøjningen er salet i tabel

64 Gruppe B Detailprojektering Figur 9.9. Statisksyste ed begge snitgurer Funktionen for oentet i de to snit, i sae koordinatsyste, opstilles so: M 1 (x) = R A x q 1 x 2 2 q 3 x 2 2 (9.24) M 2 (x) = R B (L x) q 1 (L x) 2 2 q 3 (L x) 2 2 (9.25) Ved hjælp af oentfunktionen ndes først hældningen af nedbøjningskurven i snit 1 ved at integrere én gang: ϕ 1 (x) = M1 (x) E I = R A x 2 2 q 1 x 3 6 E I q 3 x C 1 (9.26) Ved at integrere anden gang ndes funktionen for nedbøjningen af det første snit i bjælke AB: v 1 (x) = ϕ1 (x) E I = R A x 3 6 q 1 x 4 24 E I q 3 x C 1 x + C 2 (9.27) Tabel 9.2. Bestete værdier for bjælke AB Prol HEB-300 Reaktion i A R A 86,34 kn Reaktion i B R B 91,56 kn Nyttelast 1 q 1 21,75 kn Nyttelast 2 q 2 26,1 kn Egenlast q 3 1,10 kn Længde L 7,50 Elasticitetsodul E 2, kn/ 2 Inertioent I 25,

65 9.3. Bjælkens dierentialligning Aalborg Universitet Ud fra sae etode bliver nedbøjningen i snit 2: v 2 (x) = ϕ2 (x) E I = R B (L x) 3 6 q 2 (L x) 4 24 E I q 3 (L x) C 3 x + C 4 (9.28) Randbetingelser Da bjælken er sipelt understøttet, opsættes randbetingelser for til besteelse af integrationskonstanter vist i tabel 9.3. Tabel 9.3. Randbetingelser for bjælke AB Randbetingelse konstant 1 v 1 (0) = 0 C 2 = 0 2 v 2 (L) = 0 C 4 = 0 3 v 1 (6) = v 2 (6) C 1 = 0, ϕ 1 (6) = ϕ 2 (6) C 3 = 0, Randbetingelse 1 og 2 De første to randbetingelser beskriver, at der ingen nedbøjning er i begge ender af bjælken, hvilket edfører, at integrationskonstanterne C 2 og C 4 bliver 0. Dette ses ud fra følgende udtryk: v 1 (0) = R A 0 3 q E I q C C 2 = 0 C 2 = 0 (9.29) v 2 (L) = R B (L L) 3 6 q 2 (L L) 4 24 E I q 3 (L L) C 3 (L L)+C 4 = 0 C 4 = 0 (9.30) Randbetingelse 3 og 4 Kraftparret, der påvirker bjælke AB, skilles i x = 6. Derfor er påvirkningen i dette punkt den sae for begge snit, hvilket edfører, at nedbøjningen er den sae for begge snit: R A q E I q C 1 6 = R B (L 6) 3 6 q 2 (L 6) 4 24 E I q 3 (L 6) C 3 (L 6) (9.31) Ud fra sae princip er hældningen for nedbøjningskurven den sae i dette punkt. Dog er hældningen af den første funktion negativ i forhold til koordinatsysteet for den anden funktion: R A 6 2 q ( 2 6 E I q R B (L 6) 3 q 3 (L 6) 3 + C 1 ) = C 2 (9.32) E I 57

66 Gruppe B Detailprojektering Resultater Ved at løse disse ligninger so to ligninger ed to ubekendte (C 1 og C 3 ), kan det endelige udtryk for nedbøjningen af de to funktioner nu nedskrives: Nedbøjningen i snit 1 ed indsatte værdier for 0 < x < 6 : v 1 (x) = 0, x 3 0, x 4 0, x (9.33) Nedbøjningen i snit 2 ed indsatte værdier for 6 < x < L: v 2 (x) = 0, (7, 5 x) 3 + 0, (7, 5 x) 4 0, , x (9.34) Punktet for ax-nedbøjningen bestees ved dierentiation til x nedbøjningen bliver da: = 3,835, og v 1 (3, 835) = 0, 019 (9.35) Nedbøjningen er vist på gur For at tjekke dette resultat beregnes den standardiserede aksiale nedbøjning: 7, = 0, 019 (9.36) Derfor er standarderne for bjælke AB overholdt, og bjælken er korrekt diensioneret. Resultaterne for nedbøjningen af bjælkerne i konstruktionen er vist i tabel 9.4 Tabel 9.4. Resultater af nedbøjninger Bjælke Prol Længde () Inertioent ( 4 ) Nedbøjning () Max-nedbøjning () AB HEB-300 7,50 25, ,019 0,019 BC HEB-220 5,00 8, ,011 0,013 EF HEB-400 7,50 57, ,015 0,019 FJ HEB-200 5,00 5, ,008 0,013 FG HEB-240 5,00 11, ,013 0, Figur Nedbøjningen af bjælke AB so funktion af længden

67 9.4. Vindgitter Aalborg Universitet 9.4 Vindgitter Dette kapitel vil beskrive diensioneringen af konstruktionens vindgitter. En illustration af hele vindgitteret er vist på gur D.1 i Appendiks D. Lasterne, der påvirker vindgitteret, er fundet på baggrund af vindlasten F w (z) bestet i Appendiks C.3. Vindlasten er udtrykt so en funktion af bygningens højde z, da bygningen er så høj, at vindlasten ændrer sig ed højden af bygningen. Forudsætninger Den doinerende last på gitteret nyttelasten, so vist i appendiks C.4. Der er opstillet to vindgitre ed retning øst-vest, og to ed retning nord-syd, so vist ed rødt på gur Der er bestet seks linjelaster for at skabe et repræsentativt billede for hele konstruktionen. Det antages desuden, at der altid ndes lige ange træk og trykstænger i gitteret. Prolerne brugt til diensionering af stænger er antaget at være koldforede RHS-proler. Figur Gitrenes placeringer vist på etageplan Vindkraften Vindtrykket beregnes, so beskrevet i appendiks C.3, ved: F w (z) = c s c d c f q p (z) A ref (9.37) Dette er et adetryk og skal derfor reduceres til en linjelast. Dette gøres ved: F w (z) A ref = c s c d c f q p (z) (9.38) Ud fra dette regnes de regningsæssige linjelasterne ved: q = c s c d c f q p (z) b 2 γ Q K F I ψ 0, (9.39) 59

68 Gruppe B Detailprojektering hvor b er halvdelen af bygningen, γ Q er partialkoecent for lasten på 1,5, K F I er 1,1 og ψ 0 er lastreduktionsfaktor på 0,3. Tabel 9.5 viser resultater af linjelasterne. Tabel 9.5. Regningsæssige vindlaster Last Højde Værdi q 1 20,00 3,111 kn q 2 30,75 3,561 kn q 3 41,50 3,889 kn q 4 52,25 4,150 kn q 5 63,00 4,366 kn q 6 83,00 4,694 kn Med lasterne bestees reaktionerne, hvor først den horisontale reaktion bestees: R AH + q 1 l 1 + q 2 l 2 + q 3 l 2 + q 4 l 2 + q 5 l 2 + q 6 l 1 = 0 (9.40) R AH = q 1 l 1 + q 2 l 2 + q 3 l 2 + q 4 l 2 + q 5 l 2 + q 6 l 1 = 327, 743kN, (9.41) hvor længderne l 1 = 20 og l 2 = 10,75, so vist på gur D.1. Herefter bestees den vertikale reaktion i B ved oentligevægt o A: R BV a q 1 L 1 l 1 q 2 L 2 l 2 q 3 L 3 l 2 q 4 L 4 l 2 q 5 L 5 l 2 q 6 L 6 l 1 = 0 (9.42) R BV = q 1 L 1 l 1 q 2 L 2 l 2 q 3 L 3 l 2 q 4 L 4 l 2 q 5 L 5 l 2 q 6 L 6 l 1 a = 2951kN, (9.43) hvor længden a = 5, arene L 1 = 10, L 2 = 25,375, L 3 = 36,125, L 4 = 46,875, L 5 = 57,625 og L 6 = 73, so vist på gur D.1. Ved vertikal ligevægt bestees den vertikale reaktion i A: R AV + R BV = 0 (9.44) R AV = R BV = 2951kN (9.45) Knudefriskæring Knudefriskæring bruges so etode til at bestee de indre kræfter i stængerne. Knudepunkt A Med den valgte retning for lastpåvirkning, kan stang AC anses for en slap diagonal og optager derfor ingen last. S AC = 0kN (9.46) 60

69 9.4. Vindgitter Aalborg Universitet Figur Knudepunkt A Den indre kraft i stang AD bestees ved vertikal ligevægt: R AV + S AD + S AC sin(θ) = 0 (9.47) S AD = R AV S AC sin(θ) = 2951kN (9.48) Herefter kan den indre kraft i stang AB bestees ved horisontal ligevægt: R AH + S AB + S AC cos(θ) = 0 (9.49) S AB = R AH S AC cos(θ) = 327, 743kN (9.50) Knudepunkt B Figur Knudepunkt B Den indre kraft i stang BD bestees ved horisontal ligevægt: S AB + S BD cos(θ) + q 1 4, 15 = 0 2 (9.51) S BD = S AB q 1 4,15 2 = 419, 412kN, cosθ (9.52) 61

70 Gruppe B Detailprojektering hvor vinklen θ = 40. Den indre kraft i stang BC bestees ved vertikal ligevægt: R BV S BC S BD sin(θ) = 0 (9.53) S BC = R BV S BD sin(θ) = 2681kN (9.54) Knudepunkt D Figur Knudepunkt D Stang DF betragtes, ligeso ved stang AC, so en slap stang: S DF = 0kN (9.55) Stang DE ndes ved vertikal ligevægt: S DE + S DF sin(θ) S AD S BD sin(θ) = 0 (9.56) S DE = S AD + S BD sin(θ) S DF sin(θ) = 2681kN (9.57) Stang CD ndes ved horisontal ligevægt: S DF cos(θ) + S CD + S BD cos(θ) = 0 (9.58) S CD = S DF cos(θ) S BD cos(θ) = 321, 288kN (9.59) Knudepunkt C Figur Knudepunkt C 62

71 9.4. Vindgitter Aalborg Universitet Den indre kraft i stang CE bestees ved horisontal ligevægt: S CE cos(θ) + S CD + S AC cos(θ) + q 1 4, 15 = 0 (9.60) S CE = S CD S AC cos(θ) q 1 4, 15 cos(θ) Den indre kraft i stang CF bestees ved vertikal ligevægt: = 402, 559kN (9.61) S CF + S CE sin(θ) S BC S AC sin(θ) = 0 (9.62) S CF = S BC + S AC sin(θ) S CE sin(θ) = 2422kN (9.63) Resultater af kræfterne i vindgitteret er vist i tabel 9.6. Tabel 9.6. Tabel over stangkræfterne i gitteret, hvor stængerne er vist i appendiks D. Luvside Skrå stænger Horisontale stænger Læside Stang Kraft (kn) Stang Kraft (kn) Stang Kraft (kn) Stang Kraft (kn) BC 2681,00 BD 419,412 AB -327,74 AD -2951,00 CF 2422,00 CE 402,56 CD -321,74 AD -2681,00 FG 2174,00 FH 385,71 EF -308,38 EH -2422,00 GJ 1937,00 GI 368,85 GH -295,47 HI -2174,00 JK 1711,00 JL 352,00 IJ -282,56 IL -1937,00 KN 1497,00 KM 333,53 KL -269,65 LM -1711,00 NO 1295,00 NP 314,24 MN -255,50 MP -1497,00 OR 1105,00 OQ 294,78 OP -240,72 PQ -1282,00 RS 929,27 RT 273,71 QR -225,81 QT -1093,00 SV 766,88 SU 252,64 ST -209,67 TU -916,87 VX 617,98 VY 231,65 UV -193,53 UY -754,48 XAA 483,53 XZ 209,16 XY -177,45 YZ -605,58 AAAB 363,54 AAAC 186,68 ZAA -160,23 ZAC -471,13 ABAE 258,67 ABAD 163,13 ABAC -143,01 ACAD -351,13 AEAF 169,02 AEAG 139,48 AEAD -124,97 ADAG -246,27 AFAI 99,79 AFAH 107,70 AFAG -106,84 AGAH -156,62 AIAJ 46,90 AIAK 82,27 AHAI -82,51 AHAK -87,39 AJAM 18,87 AJAL 43,61 AJAK -52,89 AKAL -34,50 AMAN 7,19 AMAO 18,18 ALAM -33,40 ALAO -6,47 ANAQ 11,85 ANAP -7,26 ANAO -13,92 AOAP 5,21 APAQ -5,56 63

72 Gruppe B Detailprojektering Diensionering af skrå og horisontale stænger Stængernes proler kan nu bestees efter beregning af stængernes indre kræfter. Diensionering af stænger Da de skrå stænger forudsættes at være i træk, bliver stang-prolets iniutværsnitsareal fundet ved stangens indre kraft og stålets antagne regningsæssige ydespænding: A = S BD f yd = 1, (9.64) Det ses, at tværsnitsarealet af stang BD iniu skal være A = 1, Ifølge Teknisk Ståbi er et passende prol til stang BD derved et RHS 80x80x5-prol. Tabel 9.7 viser prolerne for stængerne i vindgitteret. Tabel 9.7. Tabel over stængers proler Skrå Stænger Prol Horisontale stænger prol BD CE FH GI JL RHS 80x80x5 AB CD EF GH IJ KM NP OQ RT SU VY XZ AAAC ABAD AEAG AFAH AIAK AJAL AMAO ANAP RHS 80x80x4 RHS 70x70x3 RHS 40x40x2,5 KL MN OP QR ST UV XY ZAA ABAC AEAD AFAG AHAI AJAK ALAM ANAO APAQ RHS 140x140x5 RHS 120x120x6 RHS 100x100x8 RHS 90x90x5 64

73 9.5. Søjle diensionering Aalborg Universitet 9.5 Søjle diensionering Dette afsnit beskriver detailprojekteringen af søjlerne i konstruktionen. Først opsættes den specikke beregningsodel for søjlerne, hvorefter søjlelasten fra etagerne i højhuset bestees. Dernæst bestees lasten på søjler i vindgitteret og søjlerne diensioneres. Forudsætninger Udregningerne i detailprojekteringen af etage-lasterne er af sae for so skitseprojekteringen. Dog bliver der, i stedet for kun én etage, regnet på re forskellige etager, der vurderes repræsentative i forhold til resten af konstruktionen. Lasten fra etage til etage ikke ændres nok til, at det er nødvendigt at ændre prolstørrelse ved hver etage. En afstand på 5 etager edfører en ændret last, der gør det uligt at anvende et indre prol. De repræsentative etager er stuen, 5., 10. og 15. etage. Det antages at sae søjleprol kan benyttes i orådet fra stuen til 4. etage, fra 5. til 9. etage og så fredeles. Beregningerne vil tage udgangspunkt i søjle B, da denne søjle er den est belastede søjle, der ikke er en del af vindgitteret. Derfor diensioneres alle søjler, der ikke er en del af vindgitteret, på baggrund af denne søjle. På hver etage adderes lasterne fra ovenstående etager. Tre typer laster, påvirker søjlerne, so ikke er en del af vindgitteret - disse tre er: snelast, nyttelast og egenlast. Egenlasten antages at være konstant for hver etage, ens nyttelasten ændrer sig alt efter etagens funktion og opdeling. Orådet hvorfra søjle B optager, er vist på gur 9.16 og har et overadeareal på A = 23, 44 2, so er det salede grå og røde oråde. For etagerne 5-19 ndes et delareal A 1 = 1, 13 2, hvor nyttelasten er forskellig fra resten af arealet. A 1 er vist so det røde oråde på gur Figur Orådet hvorfra bjælke B optager last fra 5. til 20. etage Søjlediensionering uden for vindgitter Tabel 9.8 viser lastpåvirkning af søjle B. Den doinerende last er nyttelast so vist i appendiks C.4. 65

74 Gruppe B Detailprojektering Tabel 9.8. Regningsæssige laster for søjle B Lasttype Last Værdi Sne s b 0,30 kn/ 2 A = 7,00 kn Egenlast G 1 3,30 kn/ 2 A = 77,34 kn Nyttelast på 1. og etage q 1 4,13 kn/ 2 A = 96,68 kn Nyttelast på 2. etage q 2 8,25 kn/ 2 A = 193,36 kn Nyttelast på etage, værelsesareal q 3 2,48 kn/ 2 (A A 1 ) = 55,22 kn Nyttelast på etage, gangareal q 4 8,25 kn/ 2 A 1 = 9,28 kn Stuen Lasten på stuen består af en addition af alle ovenliggende etagers last sat snelast fra taget. Grundet de forskellige nyttelaster er det nødvendigt at bruge to forskellige lastreduktioner: 1 + (n 1) 0, 6 α 1 (n) = n 1 + (n 1) 0, 5 α 2 (n) = n α 1 (n) bruges for q 1, q 2 ogq 4, α 2 (n) bruges for q 3. (9.65) (9.66) Lasten på søjlen i stuen bestees ved at addere egenlasten og nyttelasten fra alle ovenliggende etager. For nyttelasten anvendes gældende reduktionsfaktorer. N ed = s b + G q 1 + q 2 α 1 (2) + 4 q 1 α 1 (n) + n=3 19 n=5 q 3 α 2 (n) + 19 n=5 q 4 α 1 (n) (9.67) N ed = 2410, 0kN (9.68) På tabel 9.9 ses last på søjle B i de valgte etager. Tabel 9.9. søjlelast for søjle B Etage Last Stuen 2410,00 kn 5. etage 1768,80 kn 10. etage 1204,00 kn 15. etage 631,10 kn Bæreevnen beregnes for søjlen i stuen. Beregningerne udføres på baggrund af et kvadratisk rørprol 250x250x12. Der gælder: A = 10, I = 98, Derved bestees den kritiske last til: 66 N cr = π2 EI l 2 = 1, kn (9.69)

75 9.5. Søjle diensionering Aalborg Universitet Det relative slankhedsforhold, λ, ndes ved: A f y λ = = 0, 568 (9.70) N cr φ faktoren bestees til: φ = 0, 5(1 + α(λ 0, 2) + λ 2 ) = 0, 752 (9.71) Reduktionsfaktoren, χ, ndes ved: χ = 1 φ + = 0, 804 (9.72) φ 2 λ2 Bæreevnen bestees til: N b,r = χ A f y γ M1 = 2568, 6kN (9.73) 5., 10. og 15. etage beregnes ved sae etode. Når hver etage er blevet beregnet, kan egenlasten fra søjlerne lægges til for at nde den aksiale last på søjlen. For søjlen i stuen ndes den nye last, N ed2, ved: N ed2 = N ed + g 4, 159, 80 5, (9.74) s2 hvor g er søjlens vægt per eter. N ed2 = N ed + 33, 9 kg 4, 15 9, 80 s kg 4, 15 9, 80 s , 7 kg 4, 15 9, , 8kg s2 4, 15 9, 80 s 2 5 = 2460, 6kN (9.75) Prolet kan derved holde til lasten, når egenlasten edregnes, da lasten er indre end bæreevnen. Det er derfor ikke nødvendigt at ændre prolstørrelsen. Tabel 9.10 viser resultaterne af beregningerne for søjle B for hver af de valgte etager. Tabel Prolstørrelser for søjle B Etage Last Bæreevne Prolstørrelse Stuen 2460,60 kn 2568,60 kn RHS-250x250x12 5. etage 1802,05 kn 2215,70 kn RHS-250x250x etage 1222,50 kn 1543,30 kn RHS-200x200x etage 638,00 kn 727,20 kn RHS-150x150x8 67

76 Gruppe B Detailprojektering Søjlelast fra vindgitter Ved diensionering af de søjler so der indgår i vindgitteret, vil der blive taget udgangspunkt i søjle F. Søjlen vil igen blive diensioneret for stuen, 5. etage, 10. etage og 15. etage. Der er doinerende nyttelast på søjlerne. Orådet hvor bjælke F optager nytte-, egen- og snelast er vist på gur På guren er det blå oråde nyttelast fra trapper, det røde oråde er nyttelast fra gangarealer og det grå oråde er nyttelast fra værelsesarealer. Nyttelasten fra trapper gælder for alle etager, ens de andre oråder er varierende. Figur Orådet hvorfra bjælke F optager last fra 5. til 19. etage På gur 9.17 har delarealerne disse størrelser so vist i tabel Tabel Lastarealer for søjle F Navn Areal A 39,05 2 A 1 6,25 2 A 2 15,60 2 A 3 17,20 2 De laster, der bruges i beregningerne, er vist i tabel 9.12 og tabel Det er i appendiks C.4 fundet at nyttelast er den doinerende last. So ved diensioneringen bruges der de sae to tilfælde for α(n). Lasten på søjlen i de re valgte diensioneringspunkter bestees, hvor der først tages udgangspunkt i lasten i stuen: 4 N ed,st = s b + G G 9 + G 5 + v 1 + q 4 α 1 (1) + q 5 α 1 (2) + q 4 α 1 (n) (9.76) + 19 q 3 α 1 (n) + 19 q 2 α 1 (n) + 19 n=1 n=5 n=5 q 1 α 2 (n) N ed,st = 7893kN (9.77) 68 n=3

77 9.5. Søjle diensionering Aalborg Universitet Tabel Regningsæssige værdier for variable laster der påvirker søjle F Lasttype Navn Last Snelast s b 0,30 kn/ 2 A = 11,60 kn Vindlast i stuen v ,00 kn Vindlast på 5. etage v ,00 kn Vindlast på 10. etage v 3 754,00 kn Vindlast på 15. etage v 4 156,60 kn Nyttelast på etage, værelsesareal q 1 2,48 kn/ 2 A 3 = 42,54 kn Nyttelast på etage, gangareal q 2 8,25 kn/ 2 A 2 = 128,91 kn Nyttelast fra trapper g 3 4,13 kn/ 2 A 1 = 25,78 kn Nyttelast på 1. og etage q 4 4,13 kn/ 2 (A A 1 ) = 135,35 kn Nyttelast på 2. etage q 5 8,25 kn/ 2 (A A 1 ) = 270,70 kn Tabel Regningsæssige egenlast der påvirker søjle F Lasttype Navn Last Egenlast fra etagedæk G 1 3,30 kn/ 2 A = 128,90 kn 12,8 Egenlast fra horisontale stænger 15. etage kg G s = 1,88 kn kg 21,4 Egenlast fra horisontale stænger 10. etage G 3 G 2 + s = 4,51 kn kg 20,7 Egenlast fra horisontale stænger 5. etage G 4 G 3 + s = 7,04 kn kg 20,7 Egenlast fra horisontale stænger stuen G 5 G 4 + s = 9,58 kn Egenlast fra skrå stænger 15. etage G 6 2, 82 kg 6, 5 9, 80 5 = 0,90 kn s 2 Egenlast fra skrå stænger 10. etage G 7 G 6 + 6, 13 kg 6, 5 9, 80 5 = 2,85 kn s 2 Egenlast fra skrå stænger 5. etage G 8 G 7 + 9, 22 kg 6, 5 9, 80 5 = 5,79 kn s 2 Egenlast fra skrå stænger stuen G 9 G , 30 kg 6, 5 9, 80 5 = 9,39 kn s 2 Lasten på 5. etage bestees: N ed,5 = s b + G G 4 + G 8 + v n=1 q 3 α 1 (n) + 15 n=1 q 2 α 1 (n) + 15 n=1 q 1 α 2 (n) (9.78) N ed,5 = 5110kN (9.79) Lasten på 10. etage bestees: N ed,10 = s b + G G 3 + G 7 + v q 3 α 1 (n) + 10 q 2 α 1 (n) + 10 n=1 n=1 n=1 q 1 α 2 (n) (9.80) N ed,10 = 2901kN (9.81) 69

78 Gruppe B Detailprojektering Lasten på 15. etage bestees: N ed,15 = s b + G G 2 + G 6 + v 4 + q 3 α 1 (n) + q 2 α 1 (n) + q 1 α 2 (n) n=1 n=1 n=1 (9.82) N ed,15 = 1030kN (9.83) For søjlerne i stuen og på 5. etage er der ikke en passende prolstørrelse i Teknisk Ståbi, og der vil derfor blive designet proler ed passende diensioner for de to søjler. For søjlen på 5. etage ville det være uligt at bruge en 400x400x16 prol fra Teknisk Ståbi, en bæreevnen af dette prol er over 25% større end lasten, og det er derfor blevet besluttet at designe et indre prol. For søjlen i stuen er det blevet fundet at en søjle ed diensionerne 430x430x18 har tilstrækkelig bæreevne. Inertioentet i prolet er blevet fundet ved: I = (430)4 12 (394)4 12 = (9.84) Tværnitsarealet for prolet er: A = (430) 2 (394) 2 = 26, (9.85) Med disse værdier kan bæreevnen bestees til at være: N cr = π E I l 2 = 1, kn (9.86) A f y λ = = 0, 323 (9.87) N cr φ = 0, 5 (1 + α (λ 0, 2) + λ 2 ) = 0, 582 (9.88) 1 χ = φ + = 0, 938 φ 2 λ2 (9.89) N b,r = χ A f y γ M1 = 8228kN (9.90) For søjlen på 5. etage er det vist, at en søjle ed diensionerne 370x370x14 har tilstrækkelig bæreevne. Inertioentet i prolet er fundet ved: I = (370)4 12 (342)4 12 = (9.91) Tværsnitsarealet for prolet er: A = (370) 2 (342) 2 = 19, (9.92) 70

79 9.5. Søjle diensionering Aalborg Universitet Med disse værdier kan bæreevnen bestees til at være: N cr = π E I l 2 = 5, kn (9.93) A f y λ = = 0, 373 (9.94) N cr φ = 0, 5 (1 + α (λ 0, 2) + λ 2 ) = 0, 612 (9.95) 1 χ = φ + = 0, 911 φ 2 λ2 (9.96) N b,r = χ A f y γ M1 = 5375kN (9.97) Resultater for bæreevne for hele søjlen er vist i tabel Tabel Prolstørrelser for søjle F Etage Last Bæreevne Prolstørrelse Stuen 7893 kn 8228 kn RHS-430x430x18 5. etage 5110 kn 5375 kn RHS-370x370x etage 2901 kn 3362 kn RHS-300x300x etage 1030 kn 1270 kn RHS-200x200x8 71

80 Konklusion 10 Projektet er delt op i to hovedpunkter; en skitseprojektering og en detailprojektering. Denne opdeling foretages for at eektivisere arbejdet og diensionere den est fornuftige konstruktion ud fra skitseforslagene. Forålet ed skitseprojekteringen er at afgrænse en række forslag til et enkelt, der arbejdes videre ed i detailprojekteringen. Dette valg er taget ud fra vurderingen af et optialt aterialeforbrug. Materialeforbruget er beregnet ved en repræsentativ diensionering, der ikke tager hensyn til de faktiske laster, en deriod regner ed siplicerede tilfælde. Genne skitseprojektieringen ndes vægten af den ængde stål, der skal benyttes til de forskellige forslag. skitseforslag 4 er valgt, da dette forslag har det laveste aterialeforbrug. Med udgangspunkt i det valgte plan, er der foretaget en detailprojektering. I denne del af projekteringen diensioneres konstruktionen ed de faktiske belastninger. Under detailprojekteringen bestees de præcise proler for konstruktionen. Hele konstruktion diensioneres ere detaljeret end i skitseprojekteringen. Vindgitteret er ligeledes en del af denne diensionering. Bjælkerne i etagedæk består af HEB-proler, da den stærke akse i et sådant prol ligger vinkelret på længden og dered optager vertikal last optialt. Søjlerne i hele konstruktionen består af koldforede kvadratiske rørproler. Det vurderes, at et sådant prol har sae styrke på alle sider og dered vil deforere ens i alle retninger, hvilket er optialt under tryk. Til stængerne i vindgitteret er sae proltype so i søjlerne anvendt. Konstruktionen er diensioneret ed hensyn til norer beskrevet i Eurocodes. Udover brudgrænsetilstande er bjælker også beregnet i forhold til anvendelsesgrænsetilstande, hvor bjælkens dierentialligning er anvendt til at nde bjælkernes udbøjning. Til besteelse af de indre kræfter i vindgitteret er etoden knudefriskæring brugt. Denne etode er valgt i stedet for Rittersnit-etoden, da det er neere at nde de indre kræfter i hele gitteret ed knudefriskæring. 72

81 Litteratur Aalborg City. Aalborg City. Velkoen til Aalborg. URL Aalborg Koune, Aalborg Koune. Progra for Musikkens Hus Orådet og Karolinelundskilen. page 28, URL Aalborg-havnefront/AalborgCentraleHavnefront/Docuents/Musikkens_Hus_ oraadet_oplaeg_progra_1-28.pdf. Aalborg Koune. Lokalplan , page a. URL http: // Aalborg Koune, 2013a. Aalborg Koune. Aalborg Centrale Havnefront URL Aalborg-havnefront/AalborgCentraleHavnefront/Sider/ Aalborg-centrale-Havnefront.aspx Aalborg koune, Aalborg koune. Debat o højhuse i Aalborg. CB1F C-496B-A295-AAE3FAB6795A/0/Hoj_debat_Alborg.pdf, Downloadet: Aalborg Koune, Aalborg Koune. Redegørelse for tillæg H-007 for højhuse URL Aalborg Koune. Vækstaksen, page b. URL Aalborg Koune, 2010b. Aalborg Koune. Lokalplan http: // Downloadet: Aalborg Koune, Aalborg Koune. Lokalplan , URL http: // Aalborg Koune, Aalborg Koune. Lokalplan , URL lokalpla/gaeldene/10/ pdf Aalborg Koune, Aalborg Koune. Aalborg Havnefront. iages/teknisk/b&m/pdf/planvis/gaelt.old/debats/havnefro.pdf, Downloadet:

82 Gruppe B222 Litteratur Aalborg koune, Aalborg koune. Forslag til hovedstruktur Downloadet: Aalborg Koune og etopos+ Bascon, Aalborg Koune og etopos+ Bascon. Visionsprogra Musikkens Hus orådet, URL Aalborg-havnefront/AalborgCentraleHavnefront/Docuents/Visionsprogra_MH. pdf Aarhus Koune, Aarhus Koune. Højhus Politik i Århus Downloadet: Bonnerup et al., Bent Bonnerup, Bjarne Chr. Jensen og Carsten Munk Plu. Stålkonstruktioner efter DS/EN Nyt Teknisk Forlag, Borup og Borup, Fleing Borup og Kirsten Borup. Koentar til Højhus ved Musikkens Hus. Nordjydske Stiftstidende, 07/12, 8, URL infoedia.dk/ms3e/showarticle.aspx?outputforat=full&duid=e15222d7. COWI, 2011a. COWI. Højhus ed ungdosboliger, 2011a. URL pdfnavn= pdf&type=bilag&id=7708. COWI. Højhus ed ungdosboliger, page b. URL pdfnavn= pdf&type=bilag&id=7708. COWI, COWI. Arealet okring Musikkens Hus, URL Pages/ArealerneokringMusikkensHus.aspx. COWI og Møller, COWI og C.F. Møller. Visioner for arealer okring usikkens hus i Aalborg. applikationer/teknisk/tee/arealer_okring_musikkens_hus.pdf, Downloadet: COWI et al., 4. april COWI, C.F. Møller, Vibeke Rønnow og Aalborg Koune. Aalborg Havnefront - Helhedsplan, URL Docuents/Havnefront_Helhedsplan_ _lille.pdf. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den Danske Ordbog. Model, URL EN-1990, EN Forkortet udgave af eurocode 0 - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner. Dansk Standard, 2. edition, EN-1991, EN Forkortet udgave af Eurocode 1 - Last på bærende konstruktioner. Dansk Standard, 1. edition,

83 Litteratur Aalborg Universitet Frandsen, Martin Frandsen. Pavillon ed nyt o Musikkens Hus. Nordjydske Stiftstidende, 03/10, 5, URL aspx?outputforat=full&duid=e0b80e27. Frandsen, Martin Frandsen. Vanvittigt ed ere hoteller. Nordjydske Stiftstidende, 28/02, 44, URL aspx?outputforat=full&duid=e1e73ad9. Gregersen, Rasus Gregersen. Grønt Lys til højhus i Aalborg URL aalborg#.u3he9sjrznc. Københavns Koune, Københavns Koune. Højhuspolitik i København Downloadet: Khani, Roudaina Al Khani. Havnefrontens Odannelse Downloadet: Mortensen, 2008a. Ander G. Mortensen. Nyt Luksushotel satser på konferencer. Nordjydske Stiftstidende, 24/11, 12, URL ShowArticle.aspx?outputForat=Full&Duid=e14d1b60. Mortensen, 2008b. Anders G. Mortensen. Luksushotel på bryggen. Nordjydske Stiftstidende, 07/11, 6, URL aspx?outputforat=full&duid=e147ba29. Stensbro, 2007a. Lise Stensbro. Aalborg skal turde tænke stort. Nordjydske Stiftstidende, 28/08, 6, URL aspx?outputforat=full&duid=e0aff3f4. Stensbro, 2007b. Lise Stensbro. Grund Bliver ikke overfyldt. Nordjydske Stiftstidende, 28/08, 8, URL outputforat=full&duid=e0aff3f6. Stensbro, Lise Stensbro. Frygter tårnhøje kasser. Nordjydske Stiftstidende, 19/02, 5, URL outputforat=full&duid=e0d31a1d. Stenstrup, 14. april Mads Stenstrup. Musikkens Hus: Stil skal der til, en hvilken? Morgenavisen Jyllands-Posten, page 12, URL infoedia.dk/ms3e/showarticle.aspx?outputforat=full&duid=y Teransen, Lars Teransen. Det ne og det folkelige bliver naboer. Nordjydske Stiftstidende, 25/08, 3, URL aspx?outputforat=full&duid=e0af7ff3. VisitAalborg. VisitAalborg. URL 75

84 Interviewguide A Dette appendiks indeholder interviewguide brugt til interviewet ed Thoas Birket- Sith, der er planlægger og arkitekt for Musikkens Hus orådet ved Aalborg Koune. Interviewet kan ndes på vedlagte CD. Følgende er en kronologisk gennegang af interviewets opbygning: Planlægningsforløb/proces (tiing, økonoi, behov) ˆ ˆ ˆ Når der bygges et højhus er det vigtigt, at den rigtige idé frelægges på det rigtige tidspunkt, at der er en investor klar til nansiering af projektet, og at der er et reelt behov. Hvad er/var behovet for et 5-stjernet hoteltårn i Aalborg? Finanskrisen havde stor indydelse på Danarks åde at agere og tænke på. Hvilken indydelse havde Finanskrisen på kounale byggerier i Aalborg? * Var det en afgørende faktor for højhusbyggeriet? * Var det grunden til eventuelt anglende investorer? Efter at AAU trak sig fra projektet på grunden, ko ideen o et højhus. Hvorfra ko ideen o højhuset? I hvor høj grad påvirkede COOP Hielb(l)au's asterplan (2007) beslutningsprocessen for et højhus i forbindelse ed Musikkens Hus? Visionernes virkelighed ˆ ˆ ˆ Nu er der ungdosboliger i stedet for det odiskuterede hoteltårn. Hvorfor blev det ungdosboliger i stedet for et hoteltårn? I Aalborgs visioner drages der saenligninger elle byen og bl.a. Aarhus og København. Hvordan bygger visionerne for Aalborg på nationale saenligninger? Byrådet har været i Bilbao og fået inspiration til odannelsen af Aalborg Havnefront. Hvordan saenligner Aalborg Koune Aalborg ed Bilbao eller andre internationale storbyer? Hvordan har det indydelse på Aalborgs udvikling? 76

85 Aalborg Universitet ˆ ˆ Aalborg er indre end de byer, so kounen prøver at saenligne byen ed... Hvordan passer et hoteltårn ind i byiljøet i Aalborg saenlignet ed eksepelvis København, hvor der er international turise i en større skala? (Eventuelt åbning af diskussion okring Aalborgs rolle so storby er den stor nok til sådanne projekter?)) Der er blevet foreslået store prestige projekter so Musikkens Hus og højhuse i Aalborg Koune de sidste par år. Hvor stor betydning har prestigebyggerier i andre dele af landet for udviklingen i Aalborg? Hvor stor betydning har den arkitektoniske værdi for et byggeri i forhold til funktionen af det sae byggeri? Hvordan har byggeriet af højhuse på Nørresundby siden af fjorden påvirket Aalborgs planer for lignende byggerier? * Hvordan har tilgangen af investorer til byggeri-projekter i Nørresundby påvirket interessen for et hoteltårn i Aalborg? Afslutning ˆ ˆ Der skete aldrig en realisering af hoteltårnet på Musikkens Hus orådet. Vi har læst at en professor fra Arkitektur og Design, AAU har sagt, at hoteltårnet ikke var et aktuelt projekt, en at det handlede o at ytte fokus fra andre dele af Musikkens Hus orådet. Hvordan opfattede I processen? Hvorfor blev projektet ikke realiseret? 77

86 Stål B Stål er en legering elle jern og kulstof. Dog kan tilsætning af andre stoer bruges til frestilling af special stål, alt efter hvilke aterialeegenskaber der ønskes. Noralt konstruktionsstål har et kulstondhold på 0, 1% 0, 3% [Bonnerup et al., 2009]. Egenskaber Når der kigges på ståls egenskaber, er det naturligt at se på ståls arbejdskurve, so er vist på gur B.1. Arbejdskurven viser saenhængen elle spændingen i stålet og stålets tøjning. På guren er noralspændingen σ ud af y-aksen og tøjningen ε ud af x-aksen. Tøjningen kan deneres so forlængelsen af stålet, f u er trækstyrken, so opnås ved den aksiale spænding, og f y er stålets ydespænding. Indtil ydespændingen opnås, er stålet i dets elastiske oråde. Det betyder, at stålet vender tilbage til sin oprindelige for, når spændingen fjernes. Overskrides ydespændingen begynder stålet at yde, og der bliver en plastisk deforation. Det vil sige, at stålet ikke vender tilbage til sin oprindelige for; altså er der en peranent deforation. Ved yderligere træk i det plastiske oråde, vil der opstå brud. Stålkonstruktioner diensioneres til ikke at åtte overskride ydespændingen. Flydespændingen fastsættes efter trækprøver af ståltypen. Værdien af ydespændingen f y er en 5% fraktil for udslaget af trækprøverne. For stål har trækydespændingen og trykydespændingen sae størrelse; derfor gøres der noralt ikke forskel på de to [Bonnerup et al., 2009]. Figur B.1. Ståls arbejdskruve [Bonnerup et al., 2009] 78

87 Laster C I dette appendiks vil de aktuelle laster på konstruktion blive gennegået. Disse laster bruges ved diensionering af hoteltårnet. C.1 Lastkobination af egenlast og nyttelast I dette kapitel vil lastkobination af egenlast og nyttelast blive udført. Lastkobinationen vil blive brugt til at fordele lasten på bjælkerne i konstruktionen. I skitseprojekteringen indgår der to laster: en peranent egenlast og en variabel nyttelast. Etagedækkene antages at bestå af beton. Egenlasten for et sådant etagedæk antages at være 3,0 kn/ 2. Der ndes tre tilfælde af nyttelast på det valgte etagedæk: ˆ For værelserne er nyttelasten 1,5 kn/ 2. ˆ For gangarealerne er nyttelasten 5,0 kn/ 2. ˆ For trapperne er nyttelasten 3,0 kn/ 2. Værdierne er baseret på anbefalede værdier i DS/EN 1991 [EN-1991, 2010]. I rapportens projektering anvendes konsekvensklasse CC3, da der ved konstruktionssvigt i et hoteltårn vurderes, at ville forekoe stor fare for tab af enneskeliv [EN-1990, 2013]. For hvert oråde af nyttelastværdier foretages to lastkobinationer; én ed nyttelast so doinerende last og én ed egenlast so doinerende last. For den variable last bruges følgende forel til beregning af den kobinerede last: E d = G k K F I + 1, 5 K F I Q k, (C.1) hvor G k er den peranente last, i dette tilfælde egenlast. K F I er en faktor baseret på konsekvensklasse ed værdien 1, 1 og Q k er den doinerende variable last, i dette tilfælde nyttelasten. For et værelse giver dette en lastkobination på: E dv = 3, 0 kn 1, 1 + 1, 5 1, 1 1, 5kN = 5, 8kN (C.2) For et gangareal giver dette en lastkobination på: E dg = 3, 0 kn 1, 1 + 1, 5 1, 1 5, 0kN = 11, 6kN (C.3) 79

88 Gruppe B222 C. Laster For en trappegang giver dette en lastkobination på: E dt = 3, 0 kn 1, 1 + 1, 5 1, 1 3, 0kN = 8, 3kN (C.4) Lastkobinationen ed peranent last so den doinerende last skal desuden beregnes. Forlen for lastkobinationen er so følger: E d = G k 1, 2 K F I (C.5) Forlen er den sae over hele arealet, da den peranente last er jævnt fordelt, hvilket giver en salet last på: E d = 3, 0 kn 1, 2 1, 1 = 4, 0kN 2 2 (C.6) Over det salede areal er lasten størst, når nyttelasten er den doinerende last. De tre tilfælde der benyttes når lasten fordeles på bjælkerne er vist i tabel C.1. Tabel C.1. Lastkobinationer for konstruktionen Værelsesarealer 5,8 kn/ 2 Gangarealer 11,6 kn/ 2 Trappearealer 8,3 kn/ 2 C.2 Snelast I dette afsnit vil rapporten tage udgangspunkt i snelast, der bruges ved søjlediensioneringen i konstruktionen. Snelast er i denne rapport regnet so en jævnt fordelt last, da højhusets tag forudsættes at være adt uden forhindringer. Dered antages snelasten at virke vertikalt. Der tages udgangspunkt i snelaster, der ikke indeholder islast. På højhusets tag forekoer ikke exceptionelle snelaster, da højhuset er placeret i Danark (anneks B, DS/EN ). Dog forekoer exceptionel snefygning, da taget ligger i en højde af 83. Jævnførende tabel A.1 i DS/EN skal snelasten derved bestees under kategorien "vedvarende/idlertidige diensioneringstilfælde"og beregnes so beskrevet i afsnit 5.2 i DS/EN ved: s = µ 1 C e C t s k, (C.7) værdierne i denne ligning er uddybet i tabel C.2. Da taget på højhuset antages at være et pulttag ed en vinkel på 0 er µ i = 0, 8. Den karakteristiske terrænværdi svarer til en returperiode på 50 år og er ifølge DS/EN DK NA: nationalt bestet til: s k = 0, 9 kn 2 (C.8) 80

89 C.3. Vindlast Aalborg Universitet Tabel C.2. Værdier fundet i EN DK NA Beskrivelse sybol værdi Snelast på konstruktionen s Forfaktor for snelasten jvf. afsnit 5.3 µ i 0,8 Eksponeringsfaktor jvf. tabel 5.1 C e 0,8 Teriske faktor jvf. afsnit 5.2 C t 1,0 Karakteristiske terrænværdi s k Derved bestees den jævnt fordelte snelast på konstruktionen: s = µ 1 C e C t s k s = 0, 8 0, 8 1, 0 0, 9 kn 2 s = 0, 6 kn 2 (C.9) (C.10) (C.11) C.3 Vindlast Vindkræfterne vil i denne rapport udregnes ved hjælp af kraftforfaktorer. Vindkraften, der virker på højhusets konstruktion, kan ifølge afsnit 5.3 i DS/EN bestees ved: F w (z) = c s c d c f q p (z) A ref (C.12) værdierne i denne ligning er uddybet i tabel C.3 Tabel C.3. Værdier fundet i DS/EN Beskrivelse Konstruktionsfaktor afhængig af højde og bredde jvf. Anneks D Kraftforfaktor afhængig af grundareal og vindretning jvf. tabel 7.1 Peakhastighedstrykket i referencehøjde z Referenceareal, denne regnes her so 1, for at få lasten udtryk i kn/ 2 sybol c s c d c f q p (z) A ref Følgende er en uddybning af, hvordan de ovenstående værdier bestees. Basisvind For at bestee iddelvindhastigheden, der virker på højhuset, skal basisvindhastigheden først bestees. Værdien afhænger af den vindretning, der påvirker bygningen est sat den årstid, hvor bygningen påvirkes est. Basisvindhastigheden er udtrykt ved: v b = c dir c season v b,0, (C.13) hvor værdierne i denne ligning er uddybet i tabel C.4. Med de kendte værdier indsat bliver basisvindhastigheden: v b = 1, 0 1, 0 24 s = 24 s (C.14) 81

90 Gruppe B222 C. Laster Tabel C.4. Værdier fundet i EN DK NA Beskrivelse sybol værdi Vindens vestlige retningsfaktor jvf. tabel 1a c dir 1,0 Vindens årstidsfaktor for vinterånederne jvf. tabel 1b c season 1,0 Basisvindhastighed jvf. punkt 4.2 (1)P v b,0 24 s Middelvindshastighed Middelvindhastigheden afhænger af konstruktionens højde og bestees af terrænets ruhed, orogra og basisvindhastigheden v b : v (z) = c r (z) c o (z) v b, (C.15) værdierne i denne tabel er uddybet i tabel C.5 Tabel C.5. Værdier fundet i DS/EN Beskrivelse Sybol værdi Ruhedsfaktor afhængig af højden z c r (z) variabel Orografaktor afhængig af højden z jvf. afsnit c o (z) 1,0 Basisvindhastighed v b 24 s Ruhedsfaktoren bestees ved forlerne beskrevet i tabel C.6. hvor k r er en terrænfaktor og z 0 er ruhedslængden. Tabel C.6. Forler for ruhedsfaktor Forel værdi af z c r (z) = k r ln( z z 0 ) z in z z ax c r (z) = c r (z in ) z z in, Ruhedslængden og denitionsængden af konstruktionens højde er deneret ved byggeriplaceringens terrænkategori. Terrænkategori III er valgt, ud fra gur C.1 jævnfør tabel 4.1 i EN1991. Figur C.1. Terrænkategorier og terrænparaetre [EN-1991, 2010] So vist på gur C.1 er z 0 = 0,3, z in = 5 og det vides, at bygningens højde z ax =

91 C.3. Vindlast Aalborg Universitet Terrænfaktoren, der afhænger af ruhedslængden z 0 og ruhedslængden ved terrænkategori II z 0,II = 0,05, er givet ved: k r = 0, 19 ( z 0 z 0,II ) 0,07 = 0, 215, (C.16) Da z z in kan ruhedsfaktoren bestees so funktion af højden z, so vist på gur C.2: c r (z) = k r ln( z z 0 ) (C.17) Det ses af grafen, at c r (z) stiger kraftigt ved start og kan tilnærelsesvist beskrives ved en eksponentielt stigende funktion. Figur C.2. Ruhedsfaktor c r (z) so funktion af højden z Da de forskellige variable for iddelvindhastigheden v (z) nu er bestet, kan v (z) udtrykkes so funktion af højden z, so set på gur C.3. Grafen har en stor stigning i starten, en glatter derefter ud til en ere eller indre proportionel stigning. Figur C.3. Middelvindhastighed v (z) so funktion af højden z 83

92 Gruppe B222 C. Laster Vindens turbulens Turbulensintensiteten I v (z) afhænger af iddelvindhastigheden sat spredningen på turbulensen. Det vides, at iddelværdien for vindhastighedens turbulente koponent er 0, ens spredningen er angivet ved σ v udtrykt ved: σ v = k r v b k l, (C.18) hvor værdierne i denne forel er uddybet i tabel C.7. Tabel C.7. Værdier fundet i DS/EN eller beregnet Beskrivelse Sybol Værdi Terrænfaktoren k r 0,215 Basisvindhastighed v b 24 s Turbulensfaktor jvf. afsnit 4.4 k l 1,0 Turbulensintensiteten I v (z) er bestet ved: I v (z) = σ v v (z), hvor σ v er spredningen på turbulensen og v (z) er iddelvindhastigheden. (C.19) Turbulensintensiteten I v (z) kan, so vist på gur C.4, beskrives so funktion af højden z. Grafen viser, hvordan I v (z) aftager eksponentielt ed højden z. Figur C.4. Turbulensintensiteten I v (z) so funktion af højden z Peakhastighedstrykket q p (z) afhænger af konstruktions højde z og bestees ved iddelvindhastigheden og kortvarige hastighedsuktuationer: q p (z) = (1 + 7 I v (z)) 1 2 ρ v (z) 2, (C.20) værdierne i denne forel er uddybet i tabel C.8 Peakhastighedstrykket q p (z) kan udtrykkes so funktion af højden z, so vist på gur C.5. Det ses af grafen, at q p (z) stiger kraftigt ved start og kan tilnærelsesvist beskrives ved en eksponentielt aftagende funktion. 84

93 C.3. Vindlast Aalborg Universitet Tabel C.8. Værdier fundet i DS/EN eller beregnet Beskrivelse Sybol Værdi turbulensintensitet I v (z) Luftens densitet jvf. afsnit 4.5 note 2 ρ 1,25 kg/ 3 Middelvindhastigheden i konstruktionens referencehøjde z v (z) Figur C.5. Peakhastigheden q p (z) so funktion af referencehøjden z() Vindkraften Da peakhastighedstrykket nu er kendt, angler konstruktionsfaktoren c s c d og kraftforfaktoren for konstruktionen c f for besteelse af vindkraften F w (z). Konstruktionsfaktoren c s c d bestees til 1, da der kun regnes kvasistatisk og ikke dynaisk vindlast. Kraftforfaktoren for konstruktionen c f bestees til 1, 2 jvf. tabel 7.1 i DS/EN Da højhusets belastede areal er større end 10 2, bruges forfaktoren c pe,10. Da grundplanet er kvadratisk er værdien for højhusets opstalt e = d, so vist på gur C.6 jævnfør gur 7.5 i EN1991. Figur C.6. Zoner for lodrette vægge - opstalt for e d Det ses af guren, at vinden raer zone A, hvorved værdien kan aæses af tabellen. Derved kan vindkraften bestees ved: F w (z) = c s c d c f q p (z) A ref 85

94 Gruppe B222 C. Laster C.4 Lastkobination af vind-, egen-, sne- og nyttelast For at kunne diensionere søjler i detailprojekteringen er det nødvendigt at bestee o nyttelast eller snelast er den doinerende last. Den karateristiske snelast er 0,6 kn/ 2. For at kunne diensionere vindgitter er det nødvendigt at bestee o vindlast eller nyttelast er den doinerende last. Værdierne der bruges i afsnit C.1 for nyttelast og egenlast bruges også i dette afsnit. For vindlast bruges 0,88 kn/ 2. Udtrykket, der bruges til besteelse af den kobinerede last, er: E d = G k K F I + 1, 5 K F I Q k,1 + Q k,2 K F I ψ 0 + Q k,3 K F I ψ 0 (C.21) Værdierne i denne forel er uddybet i tabel C.9. Tabel C.9. Værdier for beregning af lastkobination Beskrivelse Sybol Værdi Peranent last; her egenlast G k Faktorbaseret konsekvensklasse K F I 1,1 Doinerende variabel last Q k,1 Ikke-doinerende variabel last Q k,2 Lastreduktionsfaktor ψ 0 Værdien for ψ 0 afhænger af den ikke-doinerende last. For sne er den 0, 3, for nyttelast i værelser er den 0, 5, for anden nyttelast er den 0, 6. Værdien for ψ 0 afhænger af den ikke-doinerende last. For vind er den 0, 3, for nyttelast i værelser er den 0, 5, for anden nyttelast er den 0, 6. E dv = 3, 0 kn 1, 1 + 1, 5 1, 1 1, 5kN , 6kN For et gangareal giver dette en kobineret last på: E dg = 3, 0 kn 1, 1 + 1, 5 1, 1 5, 0kN , 6kN For en trappegang giver dette en kobineret last på: E dt = 3, 0 kn 1, 1 + 1, 5 1, 1 3, 0kN , 6kN 1, 1 0, 3 = 5, 97kN 2 1, 1 0, 3 = 11, 75kN 2 1, 1 0, 3 = 8, 45kN 2 (C.22) (C.23) (C.24) Nu laves der lastkobination ed snelast so den doinerende last. For et værelse giver dette en kobineret last på: E dv = 3, 0 kn 1, 1 + 1, 5 1, 1 0, 6kN , 5kN For et gangareal giver dette en kobineret last på: 1, 1 0, 5 = 5, 12kN 2 (C.25) 86 E dg = 3, 0 kn 1, 1 + 1, 5 1, 1 0, 6kN , 0kN 1, 1 0, 6 = 7, 59kN 2 (C.26)

95 C.4. Lastkobination af vind-, egen-, sne- og nyttelast Aalborg Universitet For en trappegang giver dette en kobineret last på: E dt = 3, 0 kn 1, 1 + 1, 5 1, 1 0, 6kN , 0kN Nyttelast er den doinerende last. 1, 1 0, 6 = 6, 27kN 2 (C.27) For at kunne diensionere vindgitter er det nødvendigt at bestee o vindlast, snelast eller nyttelast er den doinerende last. Værdierne der bruges i afsnit C.1 for nyttelast og egenlast bruges også i dette afsnit. For vindlast bruges 0,88 kn/ 2. Udtrykket der bruges til besteelse af den kobinerede last er: E d = G k K F I + 1, 5 K F I Q k,1 + Q k,2 K F I ψ 0 + Q k,3 K F I ψ 0 (C.28) For vindlast er ψ 0 = 0, 3. For doinerende vindlast bliver ψ 0 for sne = 0. Først laves der lastkobinationer ed nyttelast so den doinerende last. For et værelse giver dette en kobineret last på: E dv = 3, 0 kn 1, 1+1, 5 1, 1 1, 5kN , 88kN 1, 1 0, 3+0, 6kN For et gangareal giver dette en kobineret last på: E dg = 3, 0 kn 1, 1+1, 5 1, 1 5, 0kN , 88kN 1, 1 0, 3+0, 6kN 1, 1 0, 3 = 6, 26kN 2 (C.29) 1, 1 0, 3 = 12, 04kN 2 (C.30) For en trappegang giver dette en kobineret last på: E dt = 3, 0 kn 1, 1+1, 5 1, 1 3, 0kN , 88kN 1, 1 0, 3+0, 6kN 1, 1 0, 3 = 8, 74kN 2 (C.31) Nu laves der lastkobination ed vindlast so den doinerende last. For et værelse giver dette en kobineret last på: E dv = 3, 0 kn 1, 1 + 1, 5 1, 1 0, 88kN , 5kN 1, 1 0, 5 = 5, 58kN 2 (C.32) For et gangareal giver dette en kobineret last på: E dg = 3, 0 kn 1, 1 + 1, 5 1, 1 0, 88kN , 0kN For en trappegang giver dette en kobineret last på: E dt = 3, 0 kn 1, 1 + 1, 5 1, 1 0, 88kN , 0kN 1, 1 0, 6 = 8, 06kN 2 1, 1 0, 6 = 6, 74kN 2 (C.33) (C.34) Nu laves der lastkobination for snelast so den doinerende last. For et værelse giver dette kobineret last på: E dv = 3, 0 kn 1, 1+1, 5 1, 1 0, 6kN , 5kN 1, 1 0, 5+1, 5 1, 1 0, 88kN = 5, 41kN 2 2 (C.35) 87

96 Gruppe B222 C. Laster For et gangareal giver dette en kobineret last på: E dg = 3, 0 kn 1, 1+1, 5 1, 1 0, 6kN , 0kN 1, 1 0, 6+1, 5 1, 1 0, 88kN = 7, 88kN 2 2 (C.36) For en trappegang giver dette en kobineret last på: E dt = 3, 0 kn 1, 1+1, 5 1, 1 0, 6kN , 0kN 1, 1 0, 6+1, 5 1, 1 0, 88kN = 6, 56kN 2 2 (C.37) Nyttelast er den doinerende last i alle tre tilfælde. 88

97 Vindgitter illustration D Figur D.1. Vindgitter ed laster 89