Hoteltårn P2 Projekt Gruppe B222 Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Den. 20. maj 2014

Transkript

1 Hoteltårn P2 Projekt Gruppe B222 Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Den. 20. aj 2014

2

3 Første Studieår v/ Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Byggeri og Anlæg Strandvejen Aalborg Titel: Hoteltårn Projekt: P2-projekt Projektperiode: Februar Maj 2014 Projektgruppe: B222 Deltagere: Eil Craer Klaus Jess Kristoer Sloth Niels Mathiasen Rasus Jacobsen Rune Andersen Vejledere: Lars Pedersen Kristian Olesen Synopsis: Forålet ed denne rapport er at beskrive problestillinger vedrørende opførelsen af et hoteltårn på Aalborg havnefront. Den kontekstuelle del af rapporten undersøger, hvorfor hoteltårnet ikke blev opført, og hvordan procesforløbet var. Det konkluderes, at den anglende realisering blandt andet skyldes anglende interesse fra investorer sat anglede behov for et hotel ed den valgte placering. Den tekniske del af rapporten diensionerer stålkontruktionen i hoteltårnet inden for ålene opgivet i lokalplanen. Beregningerne opstilles ud fra to odeller, der beskriver en sipliceret virkelighed. Skitseprojekteringen arbejder ed en sipliceret odel og i detailprojekteringen tages hensyn til ere detaljerede laster. Herunder regnes der på bjælker, søjler og vindgitter ed hensyntagen til norer beskrevet i Eurocodes. Oplagstal: 9 Sidetal: 97 Appendiks: 5 Afsluttet Rapportens indhold er frit tilgængeligt, en oentliggørelse (ed kildeangivelse) å kun ske efter aftale ed forfatterne.

4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe B222 på 2. seester fra Byggeri og Anlæg tilhørende det første studieår på Aalborg Universitet. Projektets overordnede tea er ed underenet Modellernes Virkelighed Orådet okring Havnefronten Forudsætningerne for at læse denne rapport er en grundlæggende viden o statiske odeller sat de beregningsetoder fundet i statik og styrkelære, der ligger til grund for diensioneringen af en sådan odel. Idet odellen er udført i stål, forventes det, at læser har grundlæggende kendskab til ståls aterialetekniske egenskaber. Rapporten er delt i 2; en kontekstuel del, der bearbejder den safundsæssige baggrund for projektet, og en teknisk del, der dækker beregninger for diensionering af et statisk syste. Læsevejledning Forrest i rapporten ndes en noenklaturliste ed de vigtigste konstanter, der indgår i beregningerne. Værdier, der kun indgår i delberegninger, er ikke at nde her, en vil være beskrevet under den pågældende beregning. I rapporten er kildehenvisninger vist ved Havard-etoden, der viser kilder so: [efternavn, år]. Den salede kildeliste er at nde bagerst i rapporten, hvor kilden desuden er udspeciceret ed yderligere detaljer. Figurer og tabeller er nuereret ud fra kapitlet, de frekoer i. Første gur i kapitel 1 er angivet so [gur 1.1], den anden [gur 1.2] osv. Alle gurer og tabeller er forsynet ed forklarende tekst i bunden. Rapporten er udarbejdet af: Eil Craer Klaus Jess Kristoer Sloth Niels Mathiasen Rasus Jacobsen Rune Andersen v

6

7 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Byudvikling Probleforulering Projektafgrænsning Kapitel 2 Metoder 4 Kapitel 3 Visioner for Aalborg Højhuspolitik Aalborg Andre byer Højhusbyggeri på Musikkens Hus orådet Visioner for havnefronten Visionernes betydning for et eventuelt højhus Delkonklusion Kapitel 4 Processen bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet Visioner for Musikkens Hus orådet Kounens første visioner Nuværende visioner Baggrund for hoteltårn i Aalborg Interessenter i Musikkens Hus orådet Delkonklusion Kapitel 5 Årsagerne til at hoteltårnet ikke blev realiseret Interview ed Aalborg Koune Delkonklusion Kapitel 6 Konklusion 27 Kapitel 7 Beskrivelse af konstruktionen HORESTA's indydelse på rapport Arkitektoniske forudsætninger Skitseforslag af etagedæk Valg af skitseforslag Kapitel 8 Skitseprojektering Forudsætninger Skitseforslag Bjælkediensionering Søjlediensionering Delkonklusion vii

8 Gruppe B222 Indholdsfortegnelse Kapitel 9 Detailprojektering Forudsætninger Bjælkediensionering Bjælkens dierentialligning Vindgitter Knudefriskæring Diensionering af skrå og horisontale stænger Søjle diensionering Søjlediensionering uden for vindgitter Søjlelast fra vindgitter Kapitel 10 Konklusion 72 Litteratur 73 Appendiks A Interviewguide 76 Appendiks B Stål 78 Appendiks C Laster 79 C.1 Lastkobination af egenlast og nyttelast C.2 Snelast C.3 Vindlast C.4 Lastkobination af vind-, egen-, sne- og nyttelast Appendiks D Vindgitter illustration 89 viii

9 Indledning 1 Modellernes virkelighed kan synes at være noget abstrakt og svært at anskueliggøre. Virkeligheden er den fysiske verden, vi ser udenfor vores vindue hver dag. Virkeligheden kan beskrives ed de fysiske love og føles ed vores sanser. Men hvad er virkelighedens odel? Ifølge den danske betydningsordbog er en odel en: "trediensional gengivelse af en ting eller konstruktion, so regel i indre ålestok fx so udkast inden endelig udførelse eller so dekoration" [Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014] Eller en: "skeatisk beskrivelse eller anskueliggørelse af en abstrakt, kopliceret størrelse eller saenhæng" [Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014] En odel kan således siges at være en beskrivelse af virkeligheden i en anskuelig og ordnet for. Modeller gør det neere at arbejde teoretisk og akadeisk ed virkeligheden. Når der arbejdes ed bygninger, er det ikke kun vigtigt, at det tekniske aspekt analyseres, en også at byggeriet sættes i en safundsæssig kontekst. Derfor vil rapporten deles i to, hvor først det safundsæssige aspekt vil blive analyseret og dernæst det tekniske. 1.1 Byudvikling Det er ikke tilfældigt, at Aalborg og Nørresundby er placeret centralt okring Lifjorden. Fra gael tid betød adgangen til vand, at transport kunne udføres langt hurtigere og var derfor en priær faktor for, at byerne blev anlagt og udvidet i disse oråder. Udviklingen i Aalborg havde udgangspunkt i Lifjorden, idet industrien var placeret her, og bykernen var således orienteret okring fjorden. Med tiden er byens fokus blevet yttet od otorvejen, ens facaderne vendt od Lifjorden gradvist er blevet glet. Den ændrede udvikling og det ade landskab edførte, at fjorden var forsvundet i bybilledet. Der var kun vanskelig adgang til vandet for byens borgere, og aktiviteterne ed tilknytning til vandet var ganske beskedne. I nyere tid er der koet ere fokus på byudvikling og rekreative oråder ed adgangen til vand so odrejningspunkt [Khani, 1

10 Gruppe B Indledning 2005]. Den oderne byplanlægning i ange industribyer har fokus på at odanne de nu uddøde industrioråder til centrale oråder, der syboliserer fregang og udtrykker byens ændrede funktion. Disse forandringer er foregået i takt ed den teknologiske og økonoiske forandring og har edført, at store arealer er frigivet til innovativ udvikling af de pågældende oråder [Khani, 2005]. Aalborg Koune begyndte odannelsen af havnefronten i februar 2001 ed henblik på at leve op til den nye vision. Aalborg Kounes vision har til forål at genforene havnefronten ed resten af byen og dered tilføre det liv, der ikke fandtes grundet den forsvundne aktivitet fra industrien. En del af fornyelsen af havnefronten er etableringen af Musikkens Hus sat anvendelsen af de okringliggende arealer. En del af denne plan var at etablere et hoteltårn so nabo til Musikkens Hus [Aalborg Koune, 2005]. Opførelsen af et sådant byggeri og etableringen af bydele er forbundet ed ange politiske, arkitektoniske og tekniske udfordringer. I rapporten vil såvel politiske og konstruktionsæssige processer blive gennearbejdet og analyseret ed henblik på at besvare probleforuleringerne beskrevet. Ønsket o at have et højhus so vartegn for byen er en populær tanke blandt skandinaviske byer igenne det seneste årti. Malø var en af de første ed deres eget kendte højhus: Turning Torso, Århus har et under opførelse, ens både København og Aalborg har forsøgt, hvor projekterne dog aldrig er blevet realiseret. 1.2 Probleforulering Kontekstuel probleforulering Det vil blive undersøgt, hvilken proces hoteltårn-projektet gik igenne fra idé-fase til realiseret projekt, og hvor langt processen var før projektet blev stoppet. Desuden vil det undersøges, hvilke årsager der var til grund for, at projektet aldrig blev realiseret, sat hvordan forskellige aktørers opfattelser har været okring hoteltårnet på Aalborg havnefront. Der vil blive set på hvilke politiske overvejelser, der ligger bag et sådant projekt og perspektiveret til lignende projekter i Danark og Skandinavien. Til sidst vil der dannes en kvaliceret vurdering af, hvorfor projektet ikke blev realiseret. Den kontekstuelle del af projektet vil besvare probleforuleringen: Hvorfor blev der ikke opført et hoteltårn i Musikkens Hus orådet so en del af Aalborgs udvikling fra industriby til kultur- og vidensby? Probleforuleringen er underbygget af tre problestillinger: ˆ ˆ ˆ Hvordan har Aalborg by udviklet sig fra industriby til kultur- og vidensby, og hvordan koer denne udvikling til udtryk på Aalborg Havnefront? Hvordan påvirkede processen bag og interessenternes holdninger til Musikkens Hus orådet opførelsen af et hoteltårn i orådet? Hvad var årsagerne til, at projektet af et hoteltårn i Musikkens Hus orådet ikke blev realiseret? 2

11 1.3. Projektafgrænsning Aalborg Universitet Tekniskprobleforulering Projektforløbets overordnede tea er Modellernes Virkelighed, hvorved der opstilles og udarbejdes en odel af en sipliceret virkelighed; denne i for af en sipliceret statisk bestet konstruktion af et hoteltårn. Modellen vil i projektet bliver analyseret og vurderet, hvorved der dannes kendskab til odeller. På den åde bør der efter projektet være opstået en vis beherskelse af og forståelse for begrænsninger i en sådan odel. Den tekniske del af projektet vil arbejde ed probleforuleringen: Hvordan diensioneres det statiske syste for hoteltårnet i Musikkens Hus orådet? I projektarbejdet opstilles beregninger for et statisk syste, der dannes so odel af den siplicerede virkelighed. Beregningsodellens forål er at opnå et optialt aterialeforbrug ed henblik på sikkerhed og økonoi. Der vil således først blive udført en skitseprojektering af etagedæk og søjler, hvor fokus vil være optiering af aterialeforbruget. Herefter vil der udføres en detailprojektering af etagedæk, søjler og vindgitter ed fokus på den endelige diensionering af konstruktionen. 1.3 Projektafgrænsning Projektet vil lægge fokus på processen bag hoteltårnet, årsagerne til det ikke blev realiseret, og hvordan en ulig stålkonstruktion af hoteltårnet kunne være blevet diensioneret. Projektet vil ikke handle o det nansielle aspekt af konstruktion og byggeriet af et hoteltårn, hvorved der heller ikke analyseres på økonoiske konsekvenser af hotelbyggeriet. De trakale konsekvenser ved hoteltårnets placering kan være en vigtig problestilling, en vil ikke indgå i denne rapport. I stedet vil rapporten afgrænse sig til i den kontekstuelle del at analysere udviklingen af visioner og processen bag projektet, sat hvilken eekt disse har haft på projektet. Indenfor den tekniske del vil rapporten kun analysere statiske laster. Der regnes på kvasistatisk vindlast og ikke dynaisk, på trods af at konstruktionen ikke lever op til de krav, der er for at kunne regne ed kvasistatisk vindlast. Rapporten vil ikke analysere brand- og ulykkeslaster, og i beregningerne afgrænser rapporten sig til to diensioner. Der regnes kun på stålkonstruktionen og tages ikke hensyn til ydre belægning, beton, vægge og lignende. Beregningerne af laster og diensionering af eleenter bliver udført ed Eurocodes so udgangspunkt, en faglige værktøjer fra priært kurset i Statik og Styrkelære vil tages i brug. 3

12 Metoder 2 I projektets kontekstuelle del bygger projektet på en probleforulering, der er underbygget af tre forskellige problestillinger. Problestillingerne er opbygget i taksonoiske niveauer, hvor den første giver anledning til en redegørelse. Den næste problestilling lægger dernæst op til en analyse af de, i redegørelsen, fundne data. De to første niveauer leder fre til den sidste problestilling, der i en diskussion vurderes i en bredere kontekst. Disse problestillinger danner grundlaget for probleforuleringen for den kontekstuelle del af rapporten og bearbejdes i særskilte kapitler ved brug af forskellige etoder. Redegørelse I den kontekstuelle del af projektet arbejdes der redegørende ed problestillingen: Hvordan har Aalborg by udviklet sig fra industriby til kultur- og vidensby, og hvordan koer denne udvikling til udtryk på Aalborg havnefront? Målet ed denne problestilling er at redegøre for Aalborgs visioner sat udviklingen af disse. Arbejdet ed at besvare dette har priært ohandlet inforationssøgning o Aalborg Kounes visioner, hvor kounens hjeeside har været det priære oråde for inforationssøgningen. Arbejdet er foregået i for af Desk Research, hvor tilgængelige inforationer er blevet fundet på Internettet. Inforationssøgning på Internettet har både fordele og uleper. Det kan eksepelvis ofte være svært at nde præcist den relevante inforation, der beskriver den eksakte problestilling. Det er desuden vigtigt at vurdere relevansen sat validiteten af den fundne inforation, hvor eksepelvis reviderede inforationer i fagblade eller lignende typisk er ere pålidelige end websider udviklet og vedligeholdt af enkeltstående personer. Inforationssøgningen har priært været koncentreret o lokalplaner, fysiske visioner sat til en vis grad inforationsateriale udarbejdet af Aalborg Koune. De fundne dokuenter har alle været udarbejdet af eller udarbejdet i saarbejde ed Aalborg Koune og vurderes at have en høj validitet i for af faktuel inforation. Den fælles oprindelse af inforationerne har desuden edført, at størstedelen har været at nde på kounens hjeeside. De forskellige dokuenter afspejler forskellige vinkler af processen i Aalborgs byodannelse. Lokalplaner er dokuenter, der er udarbejdet af byrådet ed henblik på at bestee, hvilken bebyggelse der er tilladt i et bestet oråde. Lokalplaner er todelte dokuenter, der både indeholder en redegørelse for visionerne og dels fastsætter retningslinjer for benyttelsen af orådet. Planer kan udskiftes for at leve op til eventuelle nye visioner for det bestete oråde. For at skabe et fyldestgørende billede af udviklingen af Aalborgs 4

13 Aalborg Universitet visioner for især Aalborg havnefront, er lokalplan [Aalborg Koune, 2004] blevet saenlignet ed den nyeste lokalplan gældende for sae oråde [Aalborg Koune, 2011]. Aalborg Kounes fysiske visioner adskiller sig fra lokalplanerne ved, at der er færre praktiske overvejelser. I stedet er de fysiske visioner ere et udtryk for, hvad Aalborg Koune i saarbejde ed arkitekter har af fretidige ønsker for et bestet oråde. Alle fundne dokuenter er løbende blevet analyseret for at sikre validitet og for at sikre, at de rigtige inforationer senere er blevet videreforidlet. Analyse Til analysering og den videre bearbejdning af projektet arbejdes ed problestillingen: Hvordan påvirkede processen bag og interessenternes holdninger til Musikkens Hus orådet opførelsen af et hoteltårn i orådet? Der er ikke længere tale o en udelukkende redegørelse ed deriod en bredere saenholdelse og analyse af de fundne aterialer. Desk Research er fortsat en god etode til at opsale inforationer, idet ålet er at danne et bredt overblik over processen og nde ud af, hvad den generelle stening var for ideen o et eventuelt højhusbyggeri. Desuden er Desk Research en fornuftig åde at danne sig et overblik over kronologien af processen. For at danne et ere nuanceret billede udbredes inforationssøgning nu til Nordjydske Mediers hjeeside, hvor artikler, der ohandler højhusbyggeriet, er at nde. Disse artikler refereres i rapporten så nøgternt og præcist so uligt. Der bliver endnu ikke tolket på indholdet, da ålet i denne saenhæng blot er at vise læseren, hvad befolkningen har udtalt. I sae afsnit gengives en interessentanalyse for Musikkens Hus orådet [Aalborg Koune, 2007]. Diskussion Til diskussionen arbejdes der ed problestillingen: Hvad var årsagerne til, at projektet o et hoteltårn i Musikkens Hus orådet ikke blev realiseret? Målet ed denne problestilling er at sale inforationerne fra tidligere afsnit og fortolke disse. Afsnittet er fundaent for et interview ed Thoas Birket-Sith, der er arkitekt og planlægger for Aalborg Koune. Thoas Birket-Sith er valgt, da han blandt andet har varetaget opgaven ed udforning af Musikkens Hus orådet og står so kontaktperson i Aalborg Koune for udforningen af Aalborgs centrale havnefront. Derved forventes det, at interviewet vil dække over anglende inforationer eller bekræfte daværende hypotese. Forålet ed dette interview er at be- eller afkræfte rapportens hypoteser, der er udviklet på baggrund af de foregående analyser. Følgende spørgsål er vigtige fokuspunkter i interviewet: ˆ Opstod ideen o et hoteltårn so følge af et ønske o at opnå sae storbystatus so andre byer ed arkante højhuse? 5

14 Gruppe B Metoder ˆ ˆ Ønskede Aalborg Koune et hoteltårn, eller var det udelukkende en idé fra COOP Hielb(l)au? Mener Aalborg Koune, at ungdosboligerne er en bedre løsning for orådet generelt? Interview so etode kan betragtes so en koordineret satale ed en bestet dagsorden. Det er vigtigt i denne saenhæng at huske at citere kilden korrekt og forsøge ikke at lægge ord i unden på den interviewede. Teknisk etode I projektets tekniske del bygger projektet på en probleforulering, der lyder: Hvordan diensioneres det statiske syste for hoteltårnet i Musikkens Hus orådet? I den tekniske del af projektet vil rapporten først tage udgangspunkt i at opstille en beregningsodel, der lægger til grund for en sipliceret odel af virkeligheden. Efter opstillingen af odellen er skitseprojekteringen påbegyndt, hvor forskellige skitseforslag er skitseret og beregnet. Ét skitseforslag er ved slutningen af skitseprojekteringen blevet valgt ud fra et krav o indst aterialeforbrug, hvorved der er udført detailprojektering af forslaget for at lave en endelig diensionering. Beskrivelse af konstruktion De forskellige projektforslags-kriterier for hoteltårnets udforning er blevet sat op, hvorved der er dannet forskellige skitseforslag af etagedæk. Dette er sket på baggrund af et festjernet hoteltårns krav, der er fundet i HORESTA's tekniske rapport. Af de seks ulige skitseforslag er der udvalgt tre, so der beregnes i skitseprojekteringen. Skitseprojekteringen Der er under skitseprojekteringen blevet benyttet etoder fra STS-kurserne (Statik og Styrkelære) til at opstille en statisk bestet odel af konstruktionens deleleenter. Søjler og bjælker er blevet diensioneret ud fra en sipel odel ed en jævnt fordelt last. Dette er gjort for at lave et vurderingsgrundlag til valg af det endelige skitseforslag. Skitseforslaget er valgt ud fra det optiale aterialeforbrug. Detailprojekteringen I detailprojekteringen er der, ud fra det i skitseprojekteringen valgte skitseforslag, blevet bestet en ere præcis diensionering af konstruktionen. Der er taget højde for forskellige nyttelast, egenlast, snelast og vindlast. Hertil er STS-kurserne benyttet sat tidligere viden fra GBA (Grundlæggende Byggeri og Anlæg). Denne viden er blevet suppleret ed viden fra diverse Eurocodes, Teknisk Ståbi, forskellige teknisk videnskabelige bøger og vejledningen til faglig viden til understøttelse af beregningerne. 6

15 Visioner for Aalborg 3 For at kunne forstå processen bag odannelsen af Aalborg havnefront, vil rapporten først fokusere på Aalborg so en by i udvikling. Det vil blive undersøgt, hvordan Aalborg Kounes visioner for Aalborg har udviklet sig, hvilket vil danne rae for senere analyse. Med dette overblik, vil rapporten speciceres o havnefronten og ere specikt Musikkens Hus orådet. Der er i ere år sket en stor urbanisering i det este af verden, hvilket også er tilfældet for Aalborg, der ligeso andre store byer skal kunne odtage en stadig større befolkning. Ifølge Aalborg Kounes fysiske vision fra 2013, identicerer Aalborg sig so "The Tough Little Big City", hvilket understreger udviklingen fra industriby til oderne by ed fokus på kultur og uddannelse [Aalborg koune, 2013]. Det er intentionen, at Aalborg ikke længere skal se sig selv so en ellestor dansk by, en i stedet en del af det internationale by-hierarki, hvor hele verden konkurrerer o at tiltrække studerende, arbejdskraft og virksoheder [Aalborg koune, 2013]. Aalborgs transforation er arkeret i visionerne for Aalborg by, der skal denere, hvordan byen skal fornyes for at kunne leve op til de krav, der stilles til en oderne storby. "Der skal skabes attraktive byiljøer i såvel Aalborg so i de øvrige byer i kounen ed gode botilbud og ødesteder" [Aalborg koune, 2013] Sådan lyder en af de syv konkurrenceparaetre, der skal denere Aalborgs fretidige udvikling. Universitetet og havnefronten i Aalborg er to vigtige udviklingsoråder i byen. Aalborg Koune ønsker, at orådet i den centrale havnefront skal indgå i en synergi ed universitetets studerende sat skabe grundlaget for fastholdelse af de studerende efter endt uddannelse [Aalborg koune, 2013]. For at sikre en ålrettet udvikling i retning af urban storby, har Aalborg Koune deneret en såkaldt vækstakse so ønske for fretidig udvikling. Vækstaksen går fra Aalborg Lufthavn i vest, genne idtbyen og havnefronten od universitetet og industrihavnen længst od øst, so det ses på gur 3.1. Ideen ed vækstaksen er at præsentere det arkerede areal so priært oråde for store oentlige og private investeringer. Enderne af vækstaksen arkerer de priære erhvervsoråder i kounen [Aalborg koune, 2013]. Det er ligeledes ønsket fra Aalborg Koune, at den største befolkningstilvækst skal ske på denne akse. Der er dog ikke tale o at udvide arealet; deriod ønskes en højere befolkningstæthed inden for aksens raer. En øget befolkningstæthed leder tankerne od højhuse og en forhøjelse af byens skyline. Højhuse vil passe godt ind i Aalborg Kounes ønske o at frestå so en international storby, der traditionelt forbindes ed arkante højhusbyggerier [Aalborg koune, 2013]. 7

16 Gruppe B Visioner for Aalborg Figur 3.1. Den ønskede vækstaske i Aalborg Koune [Aalborg Koune, 2013b] 3.1 Højhuspolitik Højhuse er blevet en global arkitektonisk trend og nye højhuse skyder op overalt. Før byggede an højhuse priært ed fokus på det praktiske forål. Med teknologien i dag er den nye trend, at højhuse skal være spektakulære og udtryksfulde, have sybolværdi og frestå so vartegn eller kulturskat for den pågældende by. Opførelsen af et højhus kræver otanke, da højhuse i langt højere grad end andre byggerier påvirker ogivelserne. Den arkante fretoning af et højhus i byiljøet har edført, at ange byer udforer en højhuspolitik, der beskriver retningslinjer for opførelse af høje bygninger. En sådan højhuspolitik er blevet lavet unikt internt i hver by, der har højhus-drøe, -visioner eller -konstruktioner i gang og skal sikre, at højhuset ikke bliver til gene for byiljøet [Aalborg koune, 2007] Aalborg Ifølge højhuspolitikken i Aalborg Koune vil et højhus kun koe på tale, hvis byggeriets placering er begrundet, og konstruktionen bidrager til det eksisterende byiljø i positiv eller kvalitativ retning. Det er Aalborg Byråds ønske, at et højhusbyggeri i Aalborg skal udstråle høje arkitektoniske abitioner. Byggeriet skal desuden udarbejdes ed baggrund i den eksisterende bysaenhæng og i de byru, der er i orådet, ens byggeriet skal leve op til de nyeste bæredygtige energi-teknologier [Aalborg koune, 2007]. Der ndes ingen præcis denition på, hvornår en bygning er et højhus, da "højt"er relativt og bestees i forhold til bygningens ogivelser. Med udgangspunkt i den eksisterende skyline har Aalborg Byråd deneret et højhus so en bygning, der er højere end 35 eter eller består af iniu 11 etager. Denne denition kan dog udarbejdes på ny ved brug af 3D odeller, der sættes i forhold til det okringliggende oråde [Aalborg koune, 2007]. 8

17 3.2. Højhusbyggeri på Musikkens Hus orådet Aalborg Universitet Andre byer København og Aarhus er Danarks to største byer, hvor det har været naturligt at udvikle en højhuspolitik tidligt. Højhuspolitikken i Aarhus skal sikre, at byen fortsat frestår velproportioneret ed bygninger i seks etager. For at sikre disse proportioner er der blevet deneret zoner i byen, hvor byggerier over seks etager kan opføres. Opdelingen edfører, at der ikke kan opføres højhuse i oråder ed karrébebyggelse eller i orådet okring Århus Ådal. I andre zoner er der dog ulighed for eksepelvis at opføre et højhus i arkante vejkryds, hvor højhuset kan bruges so pejleærke i byen. Det er desuden tilladt at renovere eksisterende højhuse [Aarhus Koune, 2006]. I oråder, hvor højhusbyggeri er tilladt, skal der i Aarhus foretages en konsekvensanalyse af hvert enkelt projekt. Analysen har til forål at fastslå, o det er økonoisk bedst at bygge et højhus frefor andet byggeri, o byggeriet vil have for store iljøæssige konsekvenser ed ændrede vind-, sol- og skyggeforhold, sat o højhuset vil tage for eget af udsigten fra okringliggende bygninger [Aarhus Koune, 2006]. Københavns højhuspolitik adskiller sig arkant fra Danarks andre storbyer. København er ikke bare Danarks hovedstad en fungerer også so centru for hele Øresundsorådet. Byens skyline er ganske anderledes end i Aalborg, idet byen i snit er 25 eter høj, hvilket svarer til okring 6 etager. Højhuse er dered deneret anderledes end i Aalborg. I København er et højhus en bygning over tretten etager, eller 40 eter. Højhuspolitikken i København er dannet ed inspiration fra andre europæiske storbyer so blandt andet Paris og Asterda. I disse byer har an en gael byidte, der edfører, at oderne høje byggerier skal placeres udenfor denne [Københavns Koune, 2007]. 3.2 Højhusbyggeri på Musikkens Hus orådet Aalborg Koune har en bestet forestilling o udviklingen af Aalborg by. So tidligere nævnt, ener de, at Aalborg skal odannes fra industriby til kultur- og vidensby og derved være en lille oderne storby på det internationale verdenskort. Efterso at Aalborg Koune ønsker at odanne byen til at være konkurrencedygtig internationalt, er det kun naturligt, at kounen tager stilling til eventuelle højhuse, da højhuse er en integreret del af de helt store byer på verdensplan. Derfor vil et eventuelt højhus kunne give det skub til udviklingen af Aalborg by, so kounen stiler efter. Forestillingen o et eventuelt højhus, so sybol på Aalborgs udvikling, har givet anledning til, at der er opsat regler og krav for højhusbyggerier i Aalborg. For hvert projektforslag til højhusbyggerier i Aalborg skal der udarbejdes en konsekvensanalyse og en projektredegørelse af parterne, der foreslår projektet [COWI, 2011a]. Der er satidig i Kounalplanen skrevet indlæg o højhuse i Aalborg, hvoraf der er opsat politikker og retningslinjer, der salet har dannet vurderingsredskaber til højhusbyggerier i Aalborg Koune. Vurderingsredskaberne indeholder, so før nævnt, indtil ere forskellige regler og krav udforet i blandt andet Bygherrevejledningen, der skal danne grundlag for beslutningsprocesserne jævnførende det eventuelle højhusprojekt i det pågældende oråde. Først efter at Bygherrevejledningen og andre forhenværende rapporter for højhusprojektet er godkendt, går processen videre til næste planlægningsprocedure såso eksepelvis iljøvurderingen [Aalborg Koune, 2009]. 9

18 Gruppe B Visioner for Aalborg Musikkens Hus orådet er en traditionel industri-kulturarv af Aalborg by. Havneproenaden har tidligere priært været brugt til industrihavn, hvorved Aalborg har fået sit kendetegn. Med tidligere beskrevne visioner sat politik har Aalborg Koune vurderet, hvilke oråder i Aalborg der er bedst egnede til opførelse af højhuse. Oråderne skal kunne bevare byens store og arkante skala og derved bidrage til storbykarakteren. Desuden er det vurderet, at der i disse oråder skal være et stort potentiale for at odanne orådernes historiske industribygninger til oderne byggerier uden at iste det stærke arkitektoniske præg af det traditionelt industrielle. Herved har også den historiske skyline en betydelig vægt i redegørelsen for orådets egnethed, da de arkante bygningsvoluener i oråderne skal give anledning til højhusbyggeri [Aalborg Koune, 2009]. Musikkens Hus orådet er egnet til højhusbyggeri, da det består af arkante byggerier so Kvægtorvet og Nordkraft od syd, Østre Havns gale industrikvarter od øst og opførelsen af Musikkens Hus på sae oråde. Et højhus på dette oråde kunne skabe Aalborg Kounes ønskede sybol på Aalborg so kultur- og vidensby og være ed til at tiltrække ny viden til byen. Det fregår dog af Aalborg Kounes interessentanalyse for Musikkens Hus orådet, der gennegåes i kapitel 4, at der ikke er et entydigt svar på forestillingen af et eventuelt højhus på orådet. Få interessenter udtrykker behov for et hoteltårn, en overordnet er der af analysen ikke de store positive arguenter for potentialet i det eventuelle byggeri. Der er af Aalborg Kounes politik også beskrevet andre oråder til potentielle højhusbyggerier, so vist på gur 3.2. Oråderne er Godsbanearealet, orådet ved Figur 3.2. Aalborg Kounes udvalgte højhus-oråder i Aalborg by [Aalborg Koune, 2009] "Katedralen"på Lindhol Brygge og orådet ved Østre Havn [Aalborg Koune, 2009]. For at opføre højhusbyggeri på grundene er det besluttet af Aalborg Koune, at der skal udarbejdes en projektredegørelse og konsekvensvurdering af hvert højhusforslag [Aalborg Koune, 2009]. 10

19 3.3. Visioner for havnefronten Aalborg Universitet 3.3 Visioner for havnefronten Forålet ed dette afsnit er at bygge videre på Aalborgs generelle visioner og her fokusere på de specikke visioner for odannelsen af havnefronten. Herunder vil borgernes interesser blive sat i saenhæng ed visionerne. Havnefronten har genne tiden været et af de est arkante syboler på Aalborg. Havnefronten har givet Aalborg et iage af industriby, hvor Aalborgs front til Lifjorden har været præget af tunge industribygninger. Industrien er nu næsten forsvundet, hvor der priært i centru har stået gale og efterladte bygninger tilbage fra en anden tid. I forbindelse ed Aalborgs generelle vision o at denere sig so "The Tough Little Big City", er der lagt store planer for odannelsen af havnefronten. Ønsket er fortsat, at havnefronten skal denere byen, og der er lagt stor vægt på at genbruge eleenter fra industrien [COWI og Møller, 2012]. Visionen for den centrale havnefront er, at der skal skabes opholdsarealer, kulturelle tilbud, ungdosboliger sat fri adgang fra byen til fjorden [COWI og Møller, 2012]. Alle eleenter der lever op til visionerne o en oderne by ed fokus på viden, erhverv og kultur. Renoveringen af havnefronten har i de første faser været behandlet so ét stort projekt, hvor der har været fokus på at sikre saenhæng i de ange oråder. Helhedsplanen for havnefronten, vist på gur 3.3, viser den ønskede udvikling ed grønne oråder og opholdsarealer [COWI og Møller, 2012]. Figur 3.3. Helhedsplan af Aalborgs centrale havnefront, udviklet af arkitekter i saarbejde ed Aalborg Koune [COWI et al., 2013] Det konstruktionsæssige arbejde i at renovere havnefronten har, af praktiske årsager, været delt op i tre etaper. Den første etape ohandlede arealet fra Jernbanebroen til Lifjordsbroen, hvilket i dag står færdigt. Den anden etape var renoveringen af den centrale havnefront, bestående af Jofru Ane Parken, Slotspladsen og Utzon Parken. Disse projekter blev alle igangsat i oktober 2011 og står i dag også færdige. Visionen for dette oråde var at danne aktivitetsuligheder og andre rekreative arealer, der ville danne forbindelse elle byidten og havneorådet [Aalborg Koune, 2013a]. Udviklingen fortsatte herefter od øst, hvor den tredje etape ohandler Musikkens Hus orådet. Med opførelsen af Musikkens Hus, renoveringen af Nordkraft, opførelsen af ungdosboliger og Aalborg Universitet vil denne del af havnen danne grundlaget for Aalborg so kultur- og vidensby. 11

20 Gruppe B Visioner for Aalborg De fretidige planer for udviklingen i Aalborg ohandler blandt andet en ny bydel od øst [Aalborg Koune og etopos+ Bascon, 2012]. Efter renoveringen håber Aalborg Koune, at havnefronten igen vil frestå so sybolet på Aalborg by - en storby ed attraktive kulturtilbud, attraktioner og oplevelser for borgerne [Aalborg Koune, 2013a]. 3.4 Visionernes betydning for et eventuelt højhus Aalborg Koune har valgt fretidigt at fokusere på Aalborg so kultur- og vidensby. En vigtig del af odannelsen af Musikkens Hus orådet er fastholdelsen af Aalborgs kulturarv. Aalborg Koune ønsker, at de nye byggerier skal indgå i saspil ed de gale industribygninger og skabe et ix af den gale industri og det oderne storbytea. Et højhus passer godt ind i Aalborg Kounes visioner for byen. Et arkant højhus kan spille en stor rolle i branding af Aalborg, so den oderne storby an ønsker i fretiden. Et højhus kan fungere so et tydeligt kendetegn, der arkerer byen på lang afstand og kan dered fjerne fokus fra Nordjyllandsværket, der let ses på lang afstand. Opførelsen af et højhus kan satidig vise overdenen, at Aalborg er en by, der ener det seriøst og tør tænke og bygge stort - et signal, det forventes, Aalborg Koune gerne vil sende. 3.5 Delkonklusion I løbet af de sidste 30 år er Aalborg gået fra at være en ellestor dansk by til at være en del af det internationale by-hierarki, hvor byen nu og i fretiden skal konkurrere o studerende, arbejdskraft og industri på et internationalt niveau. En stor del af denne udvikling har ohandlet overgangen fra industriby til en oderne kultur- og vidensby. Den stigende urbanisering af safundet sætter større krav til storbyerne, der nu skal være i stand til at dække de nye beboeres behov for kulturelle tilbud og aktiviteter. Aalborgs overgang fra industriby til kultur- og vidensby er blevet struktureret i kounens visioner, der denerer, i hvilke oråder byen skal udvikle sig. Under udviklingen af visionerne for Aalborg, har det været nødvendigt at undersøge højhuspolitikken, der denerer i hvilke oråder, der kan bygges huse højere end 35 eter. Højhuspolitikken i Aalborg inder o den politik, der føres i andre danske storbyer so Aarhus og København. Et arkant oråde i byen er den centrale havnefront, der tidligere husede den tunge industri en nu er odannet til rekreative opholdsarealer, uddannelsessteder og andet nybyggeri i for af boliger. Havnefronten har genne tiden deneret Aalborg både nationalt og internationalt. Med den nyrenoverede havnefront er dette igen tilfældet, idet visionerne for havnefronten afspejler byens generelle ønske o at være en oderne by - en by ed fokus på befolkningen og tiltrækningskraften af nye beboere, der kræver bedre uligheder for grønne oråder, opholdsarealer og kulturtilbud. 12

21 Processen bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet 4 Da der nu er dannet et overblik over visionerne for Aalborg og Aalborgs havnefront, vil der blive kigget på processen bag det foreslåede hoteltårn. Dette gøres for at få en ere koplet forståelse af processen bag projektet og for at forstå o processen fulgte visionerne, eller o visionerne blev tilpasset. 4.1 Visioner for Musikkens Hus orådet Der har været tale o at bygge et usikhus i Aalborg siden idt 80'erne; dog startede projektet i dets nuværende for i år Projektet har siden haft op- og nedture, før det endeligt stod klar til åbning i arts, Visionerne for Musikkens Hus orådet har ændret sig ere gange undervejs i processen. Derfor vil der i dette afsnit blive fokuseret på, hvordan de tidligere og nuværende visioner for orådet har udviklet sig. COOP Hielb(l)au's forslag So en del af Aalborgs visioner blev der i 2002 udskrevet en international arkitektkonkurrence o Musikkens Hus, hvor 12 arkitektraer dystede o at vinde det illiard-dyre projekt. Den eneste danske virksohed, der var ed i konkurrencen, var Henning Larsen [Stenstrup, 2002]. Vinderen af denne konkurrence blev det Østrigske arkitektra COOP Hielb(l)au. Odrejningspunktet for planerne var etableringen af Musikkens Hus ved havnefronten. I asterplanen fra COOP Hielb(l)au, foreslog arkitektraet blandt andet konstruktionen af et hoteltårn i uiddelbar forbindelse ed Musikkens Hus. Dered var det således arkitektraet COOP Hielb(l)au, der første gang foreslog konstruktionen af et højhus i Musikkens Hus orådet Kounens første visioner I følge lokalplan fra august 2004 skulle Musikkens Hus orådet udelukkende indeholde Musikkens Hus, Kvægtorvet, parkering sat grønne oråder [Aalborg Koune, 2004]. Visionen var at forbinde by og havn, både funktionelt og visuelt; blandt andet ved en grøn passage kaldet Karolinelundskilen tæt forbundet ed odannelsen af Nordkraft [Aalborg Koune, 2004]. Den første projektidé for Musikkens Hus blev senere forkastet, da Realdania ed tæt dialog til Aalborg Koune valgte at nansiere projektet i 2007 [Aalborg Koune, 2007]. Realdania og COOP Hielb(l)au frelagde en asterplan ed et forslag til Musikkens Hus orådet, hvor Musikkens Hus blev rykket længere od øst. 13

22 Gruppe B Processen bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet Den tidligere idé blev forkastet, da det nye idé-forslag var, at der ville blive plads til ere byggeri od vest sat tre store byru tæt forbundet ed orådets kulturelle uligheder. På den åde ville byruene blive bedre tilgængelige og ere attraktive og satidig edføre den vigtige saenkobling fra by til vand [Aalborg Koune, 2007]. Efter en ofattende analyse af asterplanen blev lokalplan dannet i 2010 [Aalborg Koune, 2010b]. I den ændrede lokalplan blev COOP Hielb(l)au's idé-forslag o hoteltårnet skrevet ind so uligheden for at opføre et 83 eter højt byggeri. Anvendelsen af dette byggeri var begrænset til hotel, boliger, kontorer og lignende forål. Grundtanken bag lokalplan blev fundaentet for den nuværende lokalplan [Aalborg Koune, 2010b] Nuværende visioner Aalborg Kounes forventning er, at havneproenaden skal forbinde Musikkens Hus orådet ed idtbyen. Det forventes, at havneproenaden således vil indgå so en aktiv del af især den bløde infrastruktur elle Lifjorden og idtbyen. Musikkens Hus er blevet centru for et byiljø præget af kulturelle oplevelser og studieliv, hvor unge vil skabe liv i orådet døgnet rundt. Både arkitekter og Aalborg Koune sætter deres lid til, at Musikkens Hus vil redenere byen so et kulturelt centru fre for den industriby, Aalborg var kendt for engang. Visionen for Musikkens Hus orådet er skitseret på gur 4.1. Figuren afspejler Aalborg Kounes visioner for orådet ed liv og opholdsarealer ved havnen [Aalborg Koune, 2011]. Figur 4.1. Arkitektens skitse af livet på den nye havnefront okring Musikkens Hus [COWI, 2014] Af den seneste lokalplan , der dækker orådet okring Musikkens Hus, fregår det, at visionen for orådet er at frestille Aalborg so kultur- og vidensby. Det beskrives, at der lægges stor fokus på bæredygtige kvaliteter indenfor blandt andet arkitektur, energi, landskab og kulturarv [Aalborg Koune, 2011]. Det fregår af lokalplanen, at orådet odannes ved en eksperienterende proces ed arkitekturen og landskabet, hvorved der skal skabes konstant dynaik af byliv under alle forhold. Ligeledes lyder det, at orådet skal indeholde store byru, der saen ed kulturelle tilbud fra blandt andet Nordkraft og Musikkens Hus vil skabe et godt grundlag for det ønskede byliv. 14

23 4.2. Baggrund for hoteltårn i Aalborg Aalborg Universitet Forslaget o opførelsen af et højhus vil ifølge lokalplanen skabe en arkant prol for Aalborg so en lille international storby [Aalborg Koune, 2011]. 4.2 Baggrund for hoteltårn i Aalborg Debatten, okring hvorvidt et hoteltårn skulle bygges i Musikkens Hus orådet, forløb over ere år. I det følgende opskrives de vigtigste delprocesser bag debatten o Musikkens Hus orådet, da dette vil danne grundlag for indblikket i processen okring et hoteltårn. 25. august 2007 Arkitektraet Coop Hielb(l)au frelægger en ny odel for Musikkens Hus. Huset bliver indre end først planlagt, idet Aalborg Universitet (AAU) ikke har råd til at investere i projektet. I denne plan frelægges ligeledes ideen o et hoteltårn i orådet, hvor placeringen ses på gur 4.2. I odellen refereres til en bygning, der vrider sig, og tankerne sendes til Malö, hvor inspirationen åske er fundet i Turning Torso. Direktøren for Realdania, Hans Peter Svendler, udtrykker optiise okring projektet og er overbevist o, at investorerne vil strøe til. Der udtrykkes desuden idé o hoteltårnet so vartegn for Aalborg og her saenlignes ed rådhuset i København [Teransen, 2007]. Figur 4.2. Coop Hielb(l)au's forslag til odannelsen af Musikkens Hus orådet ed højhus. [Aalborg Koune, 2010a] 28. august 2007 Ifølge Aalborg Byråd vil Musikkens Hus orådet koe til at rue et 94 eter højt hoteltårn i 20 etager. Der er desuden tale o at bygge et city- eller ultifunktions center. Rådand Mariann Nørgaard fra partiet Venstre ener, at byen skal satse stort set i lyset af højkonjunkturen. Der luftes dog tanker o, at et hoteltårn vil påvirke de allerede eksisterende hoteller negativt. Derfor tales der nu o at bygge forretninger og caféer i orådet, hvilket også vil lokke den alindelige borger til. Der er bred enighed o at godkende asterplanen og senere danne et overblik over, hvilke ideer der kan føres ud i livet. Der er lagt stor vægt på, at Musikkens Hus og Kvægtorvet er de vigtigste bygninger på grunden og derfor højprioritet [Stensbro, 2007a]. Professor i Arkitektur og Design, Hans Kiib, udtaler i Nordjydske Stiftstidende, at han grundlæggende støtter planerne fra arkitektraet COOP Hielb(l)au en stiller spørgsål ved placeringen af hoteltårnet. 15

24 Gruppe B Processen bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet Han ener ikke, at hoteltårnet er placeret godt ved Musikkens Hus, idet der vil skabes blæst okring bygningen. Hans Kiib ener, at en alternativ placering ved siloerne okring foderstofbygningen på den østlige del af havnen vil være at foretrække. Han lufter desuden den tanke, at hoteltårnet er et røgslør, der skal få befolkningen og politikerne til at godkende resten af projektet, da det ikke er så "slet"so det arkante højhus [Stensbro, 2007b]. 3. oktober 2007 Bestyrelsen for Musikkens Hus godkender asterplanen, der beskriver, hvordan Musikkens Hus bliver yttet od øst i forhold til den originale placering. Denne ytning saler Musikkens Hus ved Nordkraft og skaber satidigt et stort oråde ed plads til caféer, kontorer eller det eget otalte hoteltårn. Byrådet skal godkende denne asterplan på næste øde [Frandsen, 2007]. 19. februar 2008 Rådand, Henrik Thosen, stiller spørgsål ved, o den nuværende skitse af hoteltårnet er den bedste. Der lægges vægt på, at politikerne ønsker et varieret byggeri ved havnefronten, der passer ed de andre bygninger. Rådanden ener i denne saenhæng, at de eneste arealer, der er brugbare til højhuse, er Østre Havn og arealerne ved Kennedy Arkaden. Han frygter skyggegener i den nye Jofru Ane Park, hvis der bygges ved siden af Lifjordsbroen. Henrik Thosen frygter desuden, at et eventuelt hoteltårn vil overskygge de andre byggerier på grunden ved Musikkens Hus sat den nyrenoverede katedral [Stensbro, 2008]. 23. august 2008 Lindhol Brygge begynder at arbejde ed to odeller; det ene er et hoteltårn og det andet et trippeltårn ed lejligheder, hvor investoren Henrik Bach Nielsen est tror på den første odel. Hotellet vil blive et 5-stjernet hotel, hvorved standarden ligger over standarden i resten af Aalborg. Der er sat stor fokus på, at Aalborg skal være en by, hvor an skal kunne holde konferencer i ordentlig kvalitet og kunne lokke ere konferencer til Aalborg. På den åde vil der satidig være ulighed for at spare hotellet, an har planlagt at bygge ved lufthavnen, væk [Mortensen, 2008b]. 7. noveber 2008 Sideløbende ed udviklingen af Musikkens Hus orådet på havnefronten, elder en international, endnu ukendt, hotelkæde sig på banen ed planer o at bygge et luksushotel på den anden side af fjorden. Der er planer o at bygge et 5- stjernet hotel på den gale DAC industrigrund. I dette projekt er der tale o to højhuse på okring 19 etager, hvoraf det ene skal være et hotel [Mortensen, 2008a]. Projektet inder eget o det nuværende kulsejlede hoteltårns-projekt ved Musikkens Hus og vil desuden være ed til at løfte Nørresundby so by. 24. noveber 2008 Folkene bag det store hotelprojekt i Nørresundby lægger vægt på landsdelens anglende konferencefaciliteter af høj kvalitet ed størrelser på 1200 gæster. Der er tale o forskellige odeller, hvor investorerne peger est på en odel, der ohandler et hotelhøjhus ed 250 værelser. 7. deceber 2008 Et læserbrev i Nordjyske Stiftstidende udtrykker bekyring for hoteltårnets placering. Der skrives følgende arguenter: 16 * Hoteltårnet vil skygge for koncertgængernes udsyn til fjorden og solnedgangen. Dette vil ødelægge en del af koncertoplevelsen. * Hoteltårnet bør ikke være vartegn for Aalborg, idet Musikkens Hus passer bedre til denne opgave.

25 4.2. Baggrund for hoteltårn i Aalborg Aalborg Universitet * Et hoteltårn vil skæe Utzon Centret og Musikkens Hus, eller i hvert fald fjerne fokus fra disse arkitektoniske bygninger [Borup og Borup, 2008]. Det foreslås her at rykke hoteltårnet tilbage od syd, så det ikke skænder Musikkens Hus en i stedet udgør en hjørnesten i det eksisterende bygningskopleks [Borup og Borup, 2008]. 28. februar 2010 Grundlægger og ejer af hotelkæden Cab Inn, Niels Fennet, ener, at det er vildt og vanvittigt at bygge ere hoteller i Aalborg. Grunden er, at Aalborg Lufthavn har planer o at bygge et hotel, satidig ed at Hotel Hvide Hus har søgt o tilladelse til at udvide ed 100 værelser. Derfor ener Fennet, at byggeriet af et nyt hotel vil være en du idé, da der i 2009 kun var belægning på 52 procent af de 1735 hotelværelser i Aalborg Koune, hvor tallet på landsplan er 53.3 procent. Niels Fennet ener, at an bør sætte ere fokus på Aalborg Kultur og Kongres Center. Herved kunne an eventuelt skae ere store kongresser og events til byen, hvilket til sidst kan edføre en højere hotelbelægning i byen [Frandsen, 2010]. 12. april 2011 Flertallet steer "ja"i Aalborg Byråd, ved et valg o opførelsen af et eventuelt højhusbyggeri, hvorved grænsen for højhusets højde bliver sat til 50 eter. Da Hierland Boligforening nu ejer orådet, bliver der, i stedet for et hoteltårn, bygget 169 ungdosboliger sat kontorareal, so set af skitsen på gur 4.3. Til sae øde bliver hoteltårnet bragt på banen, en projektet ender ed at blive droppet. Dette skyldes, at ertallet ener, at ere hoteller i Aalborg er unødvendigt. I stedet er der bred enighed o, at ere boliger vil skabe ere byliv på havnen [Gregersen, 2011]. Figur 4.3. Hierlands Hierland Boligforenings tegninger af ungdosboligerne i Musikkens Hus orådet. [COWI, 2011b] Den lange proces bag hoteltårnet i Musikkens Hus orådet ender ed, at Hierland Boligforening køber grunden ved Musikkens Hus og opfører ungdosboliger. Denne beslutning steer godt overens ed det brede ønske fra befolkningen o at skabe liv på havnen på alle tider af døgnet. Ungdosboligerne kan netop skabe den ønskede dynaik på havnefronten og står i kontrast til et stort hoteltårn, der åske kun vil være i brug ganske få gange o året. 17

26 Gruppe B Processen bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet Desuden steer opførelsen af ere ungdosboliger godt overens ed Aalborgs visioner o at frestå so en kultur- og vidensby og ikke en industriby. Et saendrag af processen er vist i tabel 4.1. Tabel 4.1. Saendrag af forløbet bag hoteltårn på Musikkens Hus orådet 25/8-07 Plan for Musikkens Hus indeholder forslag til et hoteltårn på grunden. 28/8-07 Aalborg Byråd ener, at grunden koer til at indeholde et 94 eter højt højhus. 3/10-07 Plan for Musikkens Hus ændres og yttes od øst. 19/2-08 Der sættes spørgsålstegn ved planen og beliggenheden af højhuset. 23/08-08 Lindhol Brygge arbejder ed to odeller, hvor den ene er et hoteltårn. 7/11-08 En ukendt hotelkæde elder sig på banen ed en plan for et hotelprojekt i Nørresundby. 24/11-08 Der udtrykkes for bekyring for planen o et hotel ed 250 værelser, i læserbreve i Nordjyske Stiftstidende. 28/02-10 Niels Fennet udtaler sig o belægningsprocenten i Aalborg, hvorved han ener, at et nyt hotel er vanvittigt. 12/04-11 Der blev i Aalborg Byråd stet ja til at lave boligbyggeri på grunden. Hierland boligforening, der ejer grunden, bygger 169 nye ungdosboliger. 4.3 Interessenter i Musikkens Hus orådet Udviklingen af Musikkens Hus orådet har priært været deneret ved nedskrevne visioner fra Aalborg Koune og lokalplanerne. I udviklingsprocessen har Aalborg Koune adspurgt byens borgere og andre interessenter o deres eninger i forhold til orådets udvikling. Analysen af interessenterne blev startet i foråret 2007, hvor ålet var at nde fre til den est optiale anvendelse af orådet. I en rapport udarbejdet af Aalborg Koune er interviews ed forskellige interessenter gengivet. Her blev blandt andet byens borgere, interesseorganer og arkitekter spurgt til råds o, hvilke forventninger de havde til Musikkens Hus orådet [Aalborg Koune, 2007]. I det følgende beskrives de adspurgtes interesser og behov for Musikkens Hus orådet. Aalborg City Ifølge rapporten er Aalborg City, der er Danarks største organisation for detailhandlere [Aalborg City], interesserede i, at Musikkens Hus orådet skal indeholde scenefaciliteter, åbne grønne arealer og et gallerihotel, hvorved der skal lægges stor vægt på kultur og kunst i orådet. I interviewet lægges der vægt på, at der ikke ønskes et højhus en i stedet bebyggelse, der passer overens ed den allerede etablerede skyline i orådet [Aalborg Koune, 2007]. 18