Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Transkript

1 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering af bevægelser i arbejdsløshed, produkion og inflaion. Finanspoliik er æ knye il de offenlige budgeer og vedrører fx fassæelsen af skaer på indægssiden og offenlig produkion, forbrug og inveseringer på udgifssiden. I Danmark spiller finanspoliikken en særlig cenral rolle i sabiliseringspoliikken, da faskursregime over for euro beyder, a pengepoliikken er æ knye il pengepoliikken i euroområde. På længere sig er en fornufig finanspoliik sammen med e holdbar offenlig gældsniveau forudsæninger for, a Danmark kan opreholde en fas valuakurs over for euroen. Hvis illiden il dansk økonomi svækkes, vil invesorer blive ilbageholdende med a købe danske sasobligaioner og kræve en høj rene med deraf følgende konsekvenser for væks og beskæfigelse. E cenral spørgsmål i forhold il en konjunkursabiliserende finanspoliik er, hvordan bruonaionalproduke, BNP, ændres på kor og mellemlang sig ved e given finanspoliisk indgreb. I Danmark er vurderinger heraf normal bleve foreage med udgangspunk i makroøkonomeriske modeller, som fx De Økonomiske Råds model, SMEC, Danmarks Saisiks model, ADAM, eller Naionalbankens model, MONA. Gennem de senese god 10 år er der komme fokus på en ny ype af makroøkonomiske modeller bland cenralbanker i andre lande, i inernaionale organisaioner og i forskningsverdenen. Der er ale om de såkalde Dynamisk Sokasisk Generel Ligevægsmodeller, DSGE-modeller, der i højere grad er basere på fremadskuende forvenningsdannelse end makroøkonomeriske modeller. Der er ale om en modelype, der også i sigende grad finder anvendelse i inernaionale organisaioners analyser af dansk økonomi. 1 Forfaeren akker Torben M. Andersen, Aarhus Universie, Henrik Jensen, Københavns Universie, og Moren O. Ravn, Universiy College London, for værdifulde forslag og kommenarer i forbindelse med udarbejdelsen af analyserne i ariklen. Evenuelle ilbageværende mangler i ariklen sam synspunker og konklusioner sår alene for forfaerens regning.

2 34 Ariklen foreager en nærmere analyse af effeker af finanspoliik i Danmark i en DSGE-model sammenligne med virkningen i en makroøkonomerisk model som MONA. Analysen viser, a MONA og den anvende DSGE-model giver forholdsvis ens bud på effekerne på BNP af en midleridig gældsfinansiere konjunkursabiliserende finanspoliik. Der er dog på nogle punker markane forskelle med hensyn il de bagvedliggende srukurer og mekanismer, der leder frem il resulaerne. Indledningsvis ses på en gældsfinansiere signing i de offenlige varekøb svarende il 1 pc. af BNP, som eferfølgende afrappes med ca. 20 pc. pr. kvaral. Den offenlige gæld sabiliseres eferfølgende ved hjælp af skaer. 1 De øgede offenlige varekøb bevirker, a de reale BNP siger med ca. 0,4 pc. i MONA og ca. 0,6 i DSGE-modellen i de førse kvaral efer forøgelsen af de offenlige varekøb. I de eferfølgende kvaraler afager effeken på BNP af de finanspoliiske sød i DSGE-modellen relaiv hurigere end i MONA. Effeken på BNP er nul i DSGE-modellen allerede efer 6 kvaraler, men førs efer ca. 15 kvaraler i MONA. Forskellene skal speciel ses i sammenhæng med forskellige anagelser om forvenningsdannelse og fremadskuende adfærd i modelleringen af virksomheder og husholdninger. De kan illusreres ved a se på effekerne på de privae forbrug af den finanspoliiske ekspansion. I DSGEmodellen falder de privae forbrug en smule, da de fremadskuende forbrugere indser, a deres fremidige skaebealinger vil blive sørre, når den offenlige gældsforøgelse skal ilbagebeales på e idspunk i fremiden. I MONA siger forbruge langsom og opper efer ca. 1 år, da forbrugerne i MONA besemmer deres forbrug ud fra indkomsen i dag uden skelen il fremiden. Ariklen belyser ligeledes effekerne af en mere realisisk konjunkursabiliserende finanspoliisk pakke, hvor der i en 2-årig periode foreages en midleridig lempelse af finanspoliikken. Eferfølgende sikrer øgede skaer, a den offenlige gæld vender ilbage il udgangsniveaue inden for en 2-årig periode efer udløbe af den finanspoliiske simulans. Analysen med DSGE-modellen viser, a en sådan finanspoliisk pakke ikke er uden omkosninger, da arbejdsløsheden er højere og produkionen lavere, efer a den offenlige gæld er ilbage på udgangsniveaue. De skal ses i lyse af, a ræge priser og lønninger giver en langsom genoprening af konkurrenceevnen og hermed eksporen. 1 Ren beregningseknisk er der anvend såkalde kopskaer, selv om de ikke længere er indehold i de danske skaesysem. En kopska er e beløb, der overføres fra husholdninger eller virksomheder il de offenlige uanse omsændighederne, som fx indkoms, i husholdningerne eller virksomhederne. Brugen af kopskaer skal ses i sammenhæng med, a de muliggør sammenligninger af effekerne af de finanspoliiske sød på værs af modellerne.

3 35 Endelig foreages der en analyse med DSGE-modellen af effekerne af Forårspakken fra Effekerne sammenlignes eferfølgende med de beregnede effeker i MONA. Forårspakken besod af o dele. For de førse indehold den en række konjunkursabiliserende elemener i form af øgede offenlige inveseringer, sørre akiveringsomfang og suspension af den vungne særlige pensionsopsparing, SP. For de ande indehold den e srukurel elemen i form af en permanen lavere ska på arbejdsindkoms. En suspension af en vungen pensionsopsparing bør al ande lige kun øge forbrugslysen, hvis forbrugerne er kredibegrænsede, da suspensionen ikke øger forbrugernes indkoms se over hele forbrugerens leveid. En kredibegrænsning kan enen have form af en egenlig øvre grænse for lånagning eller sore forskelle mellem ud- og indlånsrener. Den fremadskuende adfærd og forvenningsdannelsen gør hermed DSGE-modellen il en særlig velegne model il modellering af suspensionen af SP. I DSGE-modellen giver suspensionen af SP kun anledning il øge forbrug for den del af forbrugerne, der er kredibegrænsede. For den reserende del af befolkningen er forbrugseffeken nul. Den permanene lavere ska på arbejdsindkoms i Forårspakken illusrerer DSGE-modellens muligheder for a analysere udbudseffekerne som følge af ændre økonomisk poliik. En permanen lavere ska på arbejdsindkoms giver i modellen en forbedring af konkurrenceevnen, der muliggør en højere væks i eksporen. De bidrager isolere se il permanen lavere arbejdsløshed og permanen højere produkion. Analyser af dansk økonomi inden for rammerne af DSGE-modeller kan være e nyig supplemen il analyser med de danske makroøkonomeriske modeller. Samidig giver sådanne analyser erfaringer med a anvende en modelramme, som inernaionale organisaioner og de økonomiske forskningsmiljø i en årrække har anvend il makroøkonomiske analyser, herunder analyser af dansk økonomi. De o modelrammer kan dog ikke i alle henseender ersae hinanden. De makroøkonomeriske modeller er ofe udvikle som e generel redskab il brug i den prakiske og dealjerede økonomisk-poliiske planlægning, og indeholder ypisk en dealjere beskrivelse af fx skaesyseme, de offenlige udgifssysem, erhvervssrukuren ec. I modsæning heril er DSGE-modellerne normal mindre dealjerede og er speciel velegnede il a adressere problemsillinger, hvor fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse spiller en afgørende rolle. De kan fx være i relaion il ændringer af skaesyseme, der ændrer de økonomiske inciamener og påvirker besluninger opsparing og inveseringer. E ande eksempel kunne være arbejdsmarkedsreformer, der direke påvirker husholdningers inciamener i forhold il valg mellem arbejde og friid.

4 36 De skal undersreges, a i såvel analyserne med MONA som DSGEmodellen er de anage, a poliikkerne følger deres annoncerede finanspoliiske planer. Dee gælder også, selvom de senere kan være frisende a afvige fra dem. De kan fx være ilfælde, hvis en midleridig finanspoliisk lempelse på e senere idspunk skal finansieres via højere skaer. 2. ØKONOMISKE MODELLER OG FINANSPOLITIK Økonomer bruger modeller som e arbejdsredskab. En økonomisk model er en simplificere beskrivelse af virkeligheden, der kan undersøe modelbrugeren i en vurdering af effekerne af en given økonomisk poliik eller af årsagerne il e give økonomisk-hisorisk forløb. Valge af model afhænger af formåle med den specifikke analyse. En model kan berages som en sammenhængende ramme, der kan give e helhedsbillede af de forskellige økonomiske srukurer og markeder i økonomien. På den måde undgår modelbrugeren en fragmenere analyse, og der sikres konsisens, så idenieer, såsom forsyningsbalancen, er overhold. Den akademiske verden bruger modeller il a give en eoreisk forklaring på en observere økonomisk adfærd. Såvel ineresseorganisaioner, cenralbanker, cenraladminisraionen som inernaionale organisaioner bruger modeller il analyser af konsekvenserne af srukurelle ændringer i økonomien, såsom ændrede skaesaser, og il økonomiske fremskrivninger. En model kan ligeledes fungere som e redskab il a forså den akuelle økonomiske siuaion. De er eksempelvis nyig a vide, om e observere inflaionær pres beror på øge eferspørgsel, der kan indikere, a finanspoliikken må srammes, eller om udviklingen beror på e lavere udbud. Økonomiske modeller i Naionalbanken Naionalbanken har i en årrække brug modellen MONA il førs og fremmes konjunkuranalyse. Modellen anvendes også il beregning af sressesscenarier i forbindelse med vurderinger af den finansielle sabilie, il simulaion af poliiske indgreb og il beregning af effekerne af srukurelle ændringer i dansk økonomi. Der henvises il Danmarks Naionalbank (2003) for en dybere beskrivelse af MONA. MONA kan placeres inden for rammen af de makroøkonomeriske modeller. De samme gør sig gældende for de o andre sore, danske økonomiske modeller, dvs. SMEC 1, som bruges af De Økonomiske Råds 1 Simulaion Model of he Economic Council.

5 37 sekrearia, og ADAM 1, som vedligeholdes af Danmarks Saisik og bl.a. anvendes af Finansminiserie, Økonomi- og Indenrigsminiserie, Arbejderbevægelses Erhvervsråd, Dansk Indusri m.fl. Modellernes korsigsegenskaber er basere på radiionelle keynesianske principper såsom eferspørgselsbesem produkion, mens deres langsigsegenskaber afspejler udbudsforholdene i økonomien. Modelrammen præseneres senere i ariklen i forbindelse med en analyse af effekerne af ekspansiv finanspoliik. Denne arikel benyer ud over MONA en DSGE-model il a beregne effekerne af finanspoliik. Der er ale om en modelype, som gennem de senese åri har vunde sor udbredelse i såvel cenralbanker, inernaionale organisaioner som i den akademiske verden. Modellen er karakerisere ved i sørre udsrækning a indeholde fremadskuende forbrugere, der søger a opimere deres adfærd give de økonomiske resrikioner, som de sår overfor. DSGE-modeller er speciel velegnede il a analysere srukurelle ændringer i økonomien. Eksempelvis kan modellerne i højere grad fange udbudseffeker af en ændring af skaepoliikken gennem den eksplicie modellering af forbrugernes arbejdsudbud. Andre eksempler er effekerne af annoncerede fremidige ændringer af den økonomiske poliik eller en gradvis indfasning af lavere skaer, som DSGE-modellerne kan håndere via fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse. De skal også ses i sammenhæng med, a DSGE-modellerne er robuse over for den såkalde Lucas kriik, der gennemgås i de eferfølgende afsni. Der kan opnås e mere robus billede af effekerne af økonomisk poliik ved a bruge flere yper af modeller, som er basere på forskellige analyseilgange. Analyser af dansk økonomi inden for rammerne af DSGE-modeller kan derfor være e nyig supplemen il analyser med de danske makroøkonomeriske modeller. Samidig giver sådanne analyser nyige erfaringer med a anvende en modelramme, som inernaionale organisaioner og de økonomiske forskningsmiljø i en årrække har anvend il makroøkonomiske analyser, herunder analyser af dansk økonomi. 3. EFFEKTERNE PÅ BNP AF ØGET OFFENTLIGT VAREKØB De følgende afsni præsenerer MONA- og DSGE-modellens egenskaber gennem e "klassisk" sød il økonomien i form af øge offenlig varekøb. Effekerne heraf sammenlignes med resulaerne fra en vekorauoregressiv, VAR, model, se Ravn (2012). Der laves en silisere analyse, 1 Annual Danish Aggregae Model.

6 38 der har il formål a illusrere forskellene mellem de ovennævne modelyper og belyse deres respekive syrker og svagheder. Eksemple fungerer således både som en generel præsenaion af DSGE-modelrammen og en præsenaion af den specifikke DSGE-model, som anvendes i denne arikel. Endvidere jener eksemple il a illusrere, hvilke eoreiske problemsillinger i forhold il makroøkonomeriske modeller såsom MONA, der søges adressere af DSGE-modellerne. Endelig giver eksemple e bud på sørrelsen af effekerne af ekspansiv finanspoliik i Danmark, men søde kan ikke opfaes som e eksempel på en realisisk konjunkursabiliserende finanspoliik. Ariklen illusrerer senere effekerne af mere realisiske finanspoliiske indgreb. Konkre præsenerer afsnie effekerne på de reale BNP af en midleridig forøgelse af de offenlige varekøb svarende il 1 pc. af real BNP. Eferfølgende afrappes de offenlige varekøb med ca. 20 pc. pr. kvaral. Søde er således korvarig, og modellens langsigede ligevæg påvirkes derfor ikke. Der er i beregningerne med MONA anage, a de højere offenlige forbrug er gældsfinansiere, og gælden førs ilbagebeales på e idspunk, der ligger efer den vise beregningshorison. I beregningerne med MONA er de derfor ikke nødvendig a specificere, hvorledes gælden konkre ilbagebeales. I DSGE-modellen er de grunde den fremadskuende adfærd derimod nødvendig a specificere, hvordan gælden ilbagebeales. Konkre er de anage, a gælden sabiliseres med kopskaer. I beregningerne er de anage, a indgrebe ikke er forudannoncere, men a husholdningerne og virksomhederne ved indgrebes sar er klar over, hvor mege de offenlige varekøb siger ud over de planlage og varigheden af dee. Figur 1 viser forløbe for de offenlige varekøb. Effeken af finanspoliik illusreres normal via såkalde muliplikaorer. En BNP-muliplikaor på 1 ved en signing i de offenlige varekøb på 1 pc. af BNP er udryk for, a BNP siger med 1 pc. i forhold il grundforløbe. Figur 2 viser BNP-muliplikaoren og effeken på de privae forbrug af forløbe for offenlig varekøb i figur 1. I de førse kvaral er BNP-muliplikaoren ved øge offenlig varekøb beydelig lavere end 1 både i MONA- og i DSGE-modellen. De beyder, a højere offenlig varekøb ersaer anden indenlandsk eferspørgsel eller øger imporen. I de førse kvaraler afviger både MONA's og DSGEmodellens muliplikaor en del fra effeken, som er esimere i VARmodellen. Begge modeller giver en muliplikaor, der er posiiv. Appendiks 2 illusrerer, a BNP-muliplikaoren i DSGE-modellen med sor sandsynlighed kan forvenes a ligge mellem nul og ca. 0,9 for en række alernaive kalibreringer af modellens paramere. De er således e mege robus resula, a BNP-muliplikaoren er posiiv, men mindre end 1.

7 39 FORLØB AF OFFENTLIGT VAREKØB I DSGE-MODELLEN Figur 1 Afvigelse fra grundforløb, pc. 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0, Kvaraler Tabel 1 viser effekerne af øge offenlig varekøb fordel på poserne på forsyningsbalancen: forbrug, inveseringer, impor og ekspor. Hovedforklaringen bag falde i den privae indenlandske eferspørgsel i de førse kvaral i MONA er e fald i lagerinveseringerne. Samidig går en del af eferspørslen il impor. DSGE-modellen indeholder ikke lagerinveseringer, og imporen er næsen uændre. En vigig pos på forsyningsbalancen er de privae forbrug, der udgør ca. 50 pc. af BNP. I de førse kvaral er effeken på forbruge fra øge offenlig varekøb næsen nul i både MONA og DSGE-modellen, se figur 2 il højre. Eferfølgende siger de privae forbrug i MONA langsom og opper efer ca. 1-1½ år, hvor forbruge er ca. 0,2 pc. højere, end de ville have være uden den ekspansive finanspoliik. Inveseringsomfan- EFFEKTER PÅ REAL BNP (VENSTRE) OG PRIVAT FORBRUG (HØJRE) AF EN MIDLERTIDIG STIGNING I OFFENTLIG VAREKØB Figur 2 Afvigelse fra grundforløb, pc. 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0, Kvaraler MONA VAR-model DSGE Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6-0, Kvaraler MONA VAR-model DSGE

8 40 EFFEKTER AF MIDLERTIDIG HØJERE OFFENTLIGT VAREKØB Tabel 1 Model/id efer finanspoliikkens sar BNP Priva forbrug Inveseringer Impor Ekspor Lager Offenlig forbrug MONA... DSGE... VAR-model kv. 0,38 0,03 0,14 1,01 0, ,00 1. år 0,36 0,20 0,70 0,52-0,09 6,1 0,40 3. år 0,05 0,07 0,42 0,04-0,17-1,9 0,07 5. år -0,04 0,01 0,15 0,01-0,21-2,9 0,01 1. kv. 0,78 0,01-0,02 0,01-0,13-1,00 1. år 0,03-0,05-0,05 0,02-0,24-0,40 3. år -0,09-0,05-0,03 0,00-0,07-0,07 5. år -0,05-0,03-0,01 0,00-0,03-0,01 1. kv. 1,31-0, ,00 1. år 0,49-0, ,40 3. år 0,11-0, ,07 5. år 0,03 0, ,01 Anm.: Tabellen viser effekerne af a øge offenlig varekøb svarende il 1 pc. af real BNP i de førse kvaral. Eferfølgende afrappes den finanspoliiske simulans med ca. 20 pc. pr. kvaral, se også figur 1. De beyder, a allene i abellen kan læses som muliplikaorer for så vid angår effeken på BNP. Fx angiver 0,38 i 1. kv. for MONA, a real BNP siger med 0,38 pc., når offenlig varekøb øges med e beløb, der svarer il 1 pc. af real BNP. 0,38 svarer også il afgivelse fra grundforløb i pc. For de reserende variable angiver allene i abellen kun afvigelser i pc. af grundforløb. Fx er de privae forbrug i MONA med 0,20 pc. højere i forløbe, hvor de offenlige varekøb er øge med 1 pc. af BNP i forhold il grundforløbe. Beregningerne er foreage i MONA og den i ariklen anvende DSGE-model, der præseneres i afsni 6. De esimerede effeker på henholdsvis BNP og de privae forbrug i VARmodellen er fra Ravn (2012). Kun den esimerede effek på BNP i 1. kvaral og efer 1. år er saisisk signifikan forskellig fra 0. Kilde: Egne beregninger. ge i MONA følger samme overordnede bevægelse som de privae forbrug, om end effekerne er en anelse krafigere. Efer den krafige imporsigning i de førse kvaral afager imporen langsom og er 0 efer ca. 2 år. I modsæning heril er forbrugs-, inveserings- og imporeffeken i DSGE-modellen næsen 0 over hele forløbe. Appendiks 2 viser, a de indenlandske privae forbrug i DSGE-modellen giver e negaiv bidrag il BNP-muliplikaoren for en række alernaive kalibreringer af modellens paramere. En negaiv forbrugseffek i forbindelse med øge offenlig varekøb er således e robus resulae i modellen. De er derfor væsenlig forskellige bagvedliggende mekanismer, der leder frem il BNP-muliplikaoren i de o modeller. Drivkrafen bag muliplikaoren i MONA efer de førse år er de privae forbrug, hvilke ikke kan genfindes i VAR-modellen. Den empirisk esimerede effek på de privae forbrug i VAR-modellen er negaiv. De skal dog bemærkes, a den esimerede effek i VAR-modellen kun er marginal signifikan forskellig fra 0. Derimod deler modellerne falde i eksporen som en mekanisme, der bidrager il a få muliplikaorerne il a falde ilbage mod 0 på længere sig. Effekerne af finanspoliik afager dog langsommere i MONA, og finanspoliikken påvirker BNP i MONA posiiv hel frem il 5 år efer

9 41 den ekspansive finanspoliiks begyndelse. I modsæning heril er effeken på BNP negaiv i DSGE-modellen allerede efer 5-6 kvaraler. Forklaring af effeker i MONA af højere offenlig varekøb Følgende afsni beskriver kor, hvilke mekanismer der leder frem il BNPmuliplikaoren for offenlig varekøb i MONA. En ilsvarende analyse for DSGE-modellen findes i afsni 9 efer præsenaion af den anvende model og DSGE-modelrammen mere generel. For en dybdegående forklaring af MONA's muliplikaor henvises il Danmarks Naionalbank (2003). I MONA er produkionen eferspørgselsbesem på de kore sig, da priser og lønninger her opfaes som givne. De kan begrundes med omkosninger ved a ændre priser, eller ved a priser og lønninger er fassa ved længerevarende konraker og overenskomser. Den øgede eferspørgsel forårsage af den ekspansive finanspoliik slår derfor ud i øgede producerede mængder og ikke i højere priser og lønninger. I førse kvaral dækkes den øgede eferspørgsel delvis med højere impor og lagernedbrydning. Imporkvoen er eksra høj i de førse kvaral, da en del af de offenlige varekøb går direke il imporerede varer. I MONA nedbrydes lagerne, da de i modellen er anage, a de ager id for den indenlandske produkion a ilpasse sig i ilsrækkelig grad il den øgede eferspørgsel efer indenlandske produker. I de eferfølgende kvaraler ilpasser produkionen sig il eferspørgslen, og imporen falder. Den højere produkion øger forbrugernes indkoms, hvilke øger de privae forbrug og inveseringerne, hvilke igen øger produkionen. MONA besidder således en keynesiansk muliplikaor, og de er hovedsagelig denne muliplikaor, der slår igennem i figur 2. På længere sig reagerer løn- og prisniveaue på ændringer i ledighed og produkion, så produkionen på sig bliver besem af forhold på udbudssiden i økonomien. Den højere akivie øger beskæfigelsen, hvilke presser lønninger og priser op. De gør de relaiv dyrere a producere i Danmark i forhold il udlande, hvilke forværrer konkurrenceevnen og mindsker eksporen. Falde i eksporen får produkionen il a falde ilbage mod udgangspunke. De er disse effeker, der gør, a effeken på BNP af den ekspansive finanspoliik eferhånden dør ud. 4. MONA OG ØKONOMISK TEORI I princippe bør en models relaioner både være eoreisk velfunderede og samidig beskrive daa udømmende. I praksis er de dog ikke så le a skræve over de daa- og de eorikonforme på samme id. MONA kan på denne baggrund anses som e kompromis mellem de o hensyn.

10 42 Følgende afsni redegør for, a nogle af kompromiserne i MONA gør modellen mindre velegne il a analysere effekerne af ændre økonomisk poliik og mere velegne il økonomiske fremskrivninger. MONA's forbrugsfunkion E gennemgående ema i denne arikel er måden, hvorpå de privae forbrug er behandle i de o forskellige yper af modeller. De simplificerer og konkreiserer analyserne. I MONA er de privae forbrug, c, i princippe modellere som en funkion af indkomsen, på følgende måde: x, og formuen, W, c x W c 1 e,0 1 (1) Parameeren besemmer forbrugseffeken af højere indkoms eller formue og er esimere ud fra hisorisk observerede sammenhænge ved hjælp af økonomeriske meoder. 1 c er e fejlled i den økonomeriske ligning. I MONA omfaer formuen den privae sekors finansielle formue plus værdien af bolig- og personbilbesanden sam pensionsformuen efer ska. Indkomsen besår bl.a. af lønindkoms, overførsler og neorener frarukke ska. Forbrugerne i MONA er ikke fremadskuende Forbruge i MONA er kun besem af akuelle og idligere niveauer for formue og indkoms. Den manglende fremadskuenhed og modellering af forvenningsdannelsen i MONA indebærer bl.a., a husholdningerne ikke forholder sig il den fremidige finanspoliik. De kan fx ikke skelne mellem en midleridig skaeleelse, der eferfølges af en skaesramning åre efer, og en permanen lavere ska. De er op il modelbrugeren a age højde for den konkree finansiering, når modellen skal anvendes il a belyse virkningerne af finanspoliik. I modellen behandler forbrugerne begge skaeændringer på samme måde på basis af den gennemsnilige samvariaion mellem forbrug og disponibel indkoms over den hisoriske periode, hvor modellen er esimere Konkre er forbrugsfunkionen i MONA, udryk (1), esimere ved hjælp af en såkald fejlkorrek ionsmodel, jf. Danmarks Naionalbank (2003). Der eksiserer modeller inden for den makroøkonomeriske modelramme, hvor forbrugernes forvenninger er basere på projekioner på baggrund af visse empiriske sammenhænge. Denne ype af forvenningsdannelse er dog sadig i en vis forsand bagudskuende, da de er esimere på baggrund af hisoriske daa og dermed ikke ager hensyn il forvenede fremidige ændringer af den økonomiske poliik. Heril kommer, a en opimerende agen danner forvenninger il fremiden ved a bruge alle endogene variable i modellen il a danne sine forvenninger, ikke kun en delmængde af variable.

11 43 Økonomisk poliik ændrer relaionerne i MONA Lucas-kriikken Den manglende fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse i de makroøkonomeriske modeller er o væsenlige problemer for denne modelramme. En redje problemsilling i forhold il MONA er, a modellens paramere, fx den marginale forbrugsilbøjelighed,, i udryk (1), ikke nødvendigvis er konsane, såfrem der sker ændringer i den økonomiske poliik. Man kan fx opfae den marginale forbrugsilbøjelighed som værende en funkion af forbrugernes præferencer sam paramere, der besemmer, hvordan økonomisk poliik føres. Ændringer i den økonomiske poliik kan forvenes a påvirke den marginale forbrugsilbøjelighed og hermed økonomiens sammenhænge på måder, som modellerne har svær ved a håndere. Modelresulaerne kan derfor være misvisende. De er kernen i den såkalde Lucas-kriik. 1 Lucas kriiserede de makroøkonomeriske modeller for ikke a være srukurelle og dermed ikke a age højde for, a modellens paramere fx afhænger af den føre økonomiske poliik. Koefficienerne i de økonomiske modeller er esimere på baggrund af hisoriske daa og hermed de sammenhænge i økonomien, som var gældende under foridens føre økonomisk poliik. En ændre økonomisk poliik kan ændre forbrugernes adfærd og dermed koefficienerne i modellen. Lucas argumenerede på den baggrund for, a de er vanskelig a have illid il beregninger af effeker af økonomisk poliik basere på sådanne modeller, se også eksemple i boks 1. De er i praksis vanskelig a kvanificere, hvor sor beydning ændrede paramere har for økonomiske fremskrivninger beinge af en alernaiv økonomisk poliik. Lucas argumenerede for, a uden kendskab il hvilke paramere der er konsane, og hvordan de ev. vil ændre sig i forbindelse med ændre økonomisk poliik, er de problemaisk a bruge en makroøkonomerisk model il a analysere effekerne af alernaiv økonomisk poliik. 2 De er værd a bemærke, a de gælder uanse, hvor god modellen beskriver hisorisk daa, og hvor god modellen er il fremskrivninger. Lucas-kriikken relaerer sig hovedsagelig il brugen af modeller il fremskrivninger under ændrede forudsæninger om den økonomiske poliik. Fremskrivninger under anagelse af uændre økonomisk poliik med en model som MONA er ikke problemaiske i forhold il Lucaskriikken. De skal ses i sammenhæng med, a fremskrivninger på basis af de esimerede reducerede ligninger kan være ilsrækkelige, hvis den økonomiske poliik, både under fremskrivningsperioden og under den 1 2 Lucas-kriikken er opkald efer Rober E. Lucas Jr., som i 1995 bl.a. blev ildel Nobelprisen i økonomi for dee arbejde. Lucas og Sargen (1987).

12 44 ET EKSEMPEL PÅ LUCAS-KRITIKKEN Boks 1 Som e eksplici eksempel på Lucas-kriikken berages følgende simplificerede model. Lad y være den enese endogene variable i en model, og lad x være en eksogen variabel, der repræsener den økonomiske poliik i modellen. Den endogene variabel kunne fx være de privae forbrug og den eksogene kunne være den pengepoliiske rene. Variablene besidder i modellen følgende dynamik: x y x 1 E [ y 1 ] x er e saionær sokasisk sød il økonomien med middelværdi nul og endelig varians. De anages, a 1 og 1, således a modellen har en løsning. Løsningen for den endogene variabel kan skrives på følgende form: j0 y E x j j Der er anage raionelle forvenninger i modellen for a løse modellen. De er en forsimplende anagelse og har ikke i udgangspunke noge a gøre med Lucas-kriikken. Løsningen il modellen kan findes ved hjælp af andre anagelser om forvenningsdannelse i økonomien. Sammenhængen mellem de o variable i eksemple, når modellen er løs den reducerede form kan findes ved a bruge den poliiske regel for x. Hermed findes følgende sammenhæng mellem den endogene variabel og den eksogene variabel: β y 1αρ x E sød il poliikvariablen, x, indebærer, a den endogene variabel ændres med /( 1 ), som er afhængig af poliikparameeren. Lucas' kriik er illusrere ved, a effeker på den endogene variabel, y, af en ændring i poliikvariablen, x, er afhængig af den poliiske regel (poliikparameeren ). hisoriske periode, hvori den makroøkonomeriske model er esimere, med rimelighed kan anages a være uændre. 5. DSGE-MODELLERING DSGE-modeller er en ype af modeller, der søger a imødegå Lucaskriikken ved eksplici a indeholde srukurelle relaioner, dvs. relaioner i modellen, der er invariane ved ændre økonomisk poliik og i forbindelse med udefrakommende sød il økonomien. Samidig behandler DSGE-modellerne forvenninger og fremadskuende adfærd. Udviklingen

13 45 af DSGE-modellerne blev oprindelig begynd som e svar på Lucaskriikken, og lierauren har eferfølgende spille en sor rolle for udviklingen af makroøkonomiske modeller. Dynamisk Sokasisk Generel Ligevægs-modeller De væsenlige aspeker af DSGE-modelrammen kan ridses op som følger: Dynamisk: Økonomien i en DSGE-model er beskreve som e dynamisk sysem, der afspejler besluninger fra økonomiske agener vedrørende en række makroøkonomiske variable, som relaerer sig både il fremiden og il nuiden. De dynamiske besluninger giver rum for fremadskuende adfærd. Sokasisk: I hver periode rammes markederne af en række sød, der skubber il den generelle ligevæg i økonomien, inroducerer usikkerhed og økonomiske flukuaioner. Usikkerheden giver sammen med fremadskuende adfærd en rolle for forvenningsdannelse, der ofes dannes raionel for de agener, som er fremadskuende. 1 Generel ligevæg: Den generelle ligevæg i økonomien fremkommer gennem markeder, der fungerer som fora for koordinaion af besluningerne foreage af de økonomiske agener. Adfærden i modellen er besem ud fra srukurelle ligninger, som er opsille på basis af mikroøkonomisk eori, dvs. a modellerne har e såkald mikrofundamen, se boks 2. Ad Dynamisk Modellen muliggør en cenral rolle for fremadskuende adfærd og forvenninger ved a modellere besluninger om opsparing på forbrugersiden og ineremporal opimering af inpu og priser på virksomhedssiden. Hovedparen af DSGE-lierauren anager, a forvenningerne hel eller delvis bliver danne raionel. Raionelle forvenninger indebærer, a husholdninger og virksomheder ikke sysemaisk laver fejl, og kaldes også modelkonsisene forvenninger. En sor fordel ved raionelle forvenninger er, a de er forholdsvis nemme a arbejde med i modellen, og de er således en anagelse, der er med il a muliggøre beregninger med modeller med fremadskuende adfærd. Ofe anages de dog i mange DSGE-modeller, a ikke alle de økonomiske akører har raionelle forvenninger. 1 Måden, hvorpå sokasik modelleres i DSGE-modellerne, er endnu en beydelig forskel mellem de makroøkonomeriske modeller og DSGE-modellerne. I de makroøkonomeriske modeller opfaes residualerne som modelfejl. I DSGE-modellerne kan disse residualer eller sokasiske sød i sede for gives en srukurel forolkning såsom sød il produkivie, eferspørgslen ec. Dog har lierauren sille sig kriisk over for, om visse af sødene reel er srukurelle. Kriikken præseneres i afsni 7.

14 46 MIKROFUNDAMENT I MAKROØKONOMISKE MODELLER Boks 2 Budskabe i Lucas' kriik er, a hvis en modelbruger ønsker a analysere konsekvenserne af ændre økonomisk poliik, så skal modellens srukurer forblive invariane ved ændre poliik, dvs. a modellen skal være srukurel. E mikrofundamen for en makroøkonomisk model er en meode il a sikre neop dee. Lucas og Sargen (1987) definerer en srukurel model som en model, hvis srukur vil forblive uændre, hvis den økonomiske poliik ændres; kun paramere på reducere form vil ændre sig. De beyder eksempelvis, a husholdningernes villighed il a flye forbrug fra i dag il fremiden for en given realrene, en srukurel parameer, er uforandre ved ændre økonomisk poliik. Den reducerede sammenhæng mellem forbrug og rene, dvs. sammenhængen mellem de o variable i en løsning il modellen, kan dog ikke anages a være konsan ved ændre økonomisk poliik, da den reducerede sammenhæng bl.a. vil afhænge af husholdningernes forvenninger il den føre poliik, fx hvorledes cenralbanken reagerer på inflaion. De beyder, a hvis en model beskriver sammenhængen mellem rene og forbrug på baggrund af hisoriske makroøkonomiske daa, så vil modellen ikke fuld ud kunne fange effekerne af, hvordan reneændringerne udføres i en fremskrivning basere på ændre poliik. I modeller med mikrofundamen er fokus på de makroøkonomiske konsekvenser af individuelle besluninger i sede for a bygge modeller direke på observerede sammenhænge mellem makroøkonomiske aggregaer. E mikrofundamen specificerer eksplici for alle akører i økonomien, husholdninger, producener, cenralbanken, den offenlige sekor mv., deres mål give mængden af informaion og de begrænsninger, som de sår overfor. Målene er maksimering af husholdningernes velbefindende, nyen, profien for virksomhederne og for cenralbankens vedkommende, eksempelvis minimering af afvigelser mellem fakisk inflaion og inflaionsmåle. Begrænsningerne i økonomien er for husholdningernes vedkommende eksempelvis deres budge. Økonomiens ligevæg findes gennem akørernes inerakion på modeløkonomiens markeder, ypisk produk- og varemarkederne. En srukurel, mikrofundere model modsår i princippe Lucas-kriikken, da ændre økonomisk poliik i en nu srukurel, mikrofundere model kun modificerer spillereglerne gennem akørernes begrænsninger og forbrugerens adfærd gennem disse ændrede spilleregler. De er i modsæning il ikke-srukurelle, ikke-mikrofunderede modeller, hvor den ændrede økonomiske poliik også vil ændre selve srukuren af modellen og eksempelvis sammenhænge mellem forbrug, indkoms og skaer, da disse er basere på observerede hisoriske sammenhænge under den idligere føre økonomisk poliik. De er imidlerid vigig a poinere, a raionelle forvenninger bygger på srenge anagelser. Raionelle forvenninger indebærer, således a forbrugerne anages a kende hele økonomien, dvs. modellens relaioner, værdier af modellens paramere mv., og bruger denne informaion på beds mulig måde il a danne deres forvenninger il den fremidige økonomiske udvikling. Raionelle forvenninger kan ses som e referencepunk, hvor agenerne i økonomien anages a vide al på nær sørrelsen af de ilfældige (eksogene) sød, der rammer økonomien. De makro-

15 47 økonomeriske modeller med bagudskuende forvenninger kan i denne sammenhæng berages som værende de modsae referencepunk. Implikaionerne af raionelle forvenninger er fx, a husholdningerne i økonomien er i sand il præcis a beregne holdbarheden af finanspoliikken. Raionelle forvenninger indebærer således, a husholdningerne i modellen præcis kan og vil beregne, hvor mege deres nuværende og fremidige skaebealinger skal sige, hvis finanspoliikken lempes, så finanspoliikken forbliver holdbar i fremiden. De indebærer fx også, a forbrugerne ved og kan observere, a finanspoliikken er holdbar i udgangspunke for de finanspoliiske eksperimener. De er åbenlys srenge anagelser, og de er bl.a. på den baggrund, a raionelle forvenninger skal ses som e referencepunk. Ekspansiv finanspoliik kan udvise posiive effeker på BNP i DSGEmodeller, selv om disse udelukkende er basere på raionelle forvenninger. Disse effeker opsår ikke, fordi agenerne ikke forsår og kan se, hvad der sker i økonomien, men er fx e resula af frikioner og nominelle rægheder, fx rægheder i pris- og løndannelsen. De indebærer, a virksomheder fx handler i deres egenineresse, når de øger produkionen for a imødekomme den øgede offenlige eferspørgsel, og a husholdningerne handler i deres egenineresse, når de øger arbejdsudbudde. Ad Sokasisk I DSGE-modellerne opsår konjunkurcykler på baggrund af sokasiske sød. De beyder sammen med en anagelse om opimerende husholdninger og virksomheder, a konjunkurcykler er de bedse svar give økonomiens begrænsninger il disse sokasiske sød. Konjunkursabiliserende økonomisk poliik kan bringe økonomien hurigere ilbage mod ligevæg. Ad Generel ligevæg For a undgå misforsåelser er de vigig a klargøre, hvordan begrebe "generel ligevæg" skal forsås i DSGE-modeller. En ligevæg i DSGEmodellen er en siuaion, hvor følgende o ing gælder. For de førse har husholdningerne og virksomhederne gjor de så god, de kan, give henholdsvis deres budge og eferspørgsel. For de ande er husholdningernes, virksomhedernes og de offenliges handlinger konsisene; fx er mængden af forbrugsvarer køb lig de solge. Generel ligevæg beyder fx ikke nødvendigvis, a arbejdsløsheden er nul, og a produkionsapparae udnyes fuld ud, men derimod a balancen mellem udbud og eferspørgsel på alle økonomiens delmarkeder fremkommer gennem markedsmekanismer. En pariel ligevægsmodel analyserer kun delmarkeder og ager fx ikke højde for effeker på andre

16 48 delmarkeder af en given ændring eller sød på hele økonomien og poenielle ilbagekoblinger. DSGE-modeller indeholder ofes en række frikioner. Eksempelvis kan arbejdsmarkede indeholde frikioner, der indebærer, a de ager id for virksomheder a ansæe en ny medarbejder, og for a arbejdsagere kan finde en ledig silling. Modellerne kan på den måde indeholde arbejdsløshed i ligevæg. Samidig anages virksomhederne i DSGE-modellerne ofes a operere under monopolisisk konkurrence, der indebærer, a priserne i økonomien sæes over de marginale omkosninger, hvilke presser produkionen under økonomiens poenielle produkionsniveau. Mikrofundamen har andre fordele end robushed over for Lucas kriik Robusheden over for Lucas-kriikken er den sørse fordel ved mikrofundamene, men de er ikke den enese. Fundamene muliggør fx, a modelbrugeren kan idenificere de mekanismer, der opererer for a bringe økonomiske ubalancer ilbage il ligevæg. Som fremhæve af Woodford (2003) er der o andre grunde il a udvikle modeller med mikrofundamen. For de førse illader e mikrofundamen, a modelbrugeren i princippe kan rangere og evaluere alernaiv økonomisk poliik ud fra, hvordan poliikken påvirker husholdningernes velfærd (nye), og ikke kun ud fra saisiske mål såsom poliikkens påvirkning af udsving i produkion og inflaion. For de ande beyder mikrofundamene, a de sokasiske sød kan gives en srukurel forolkning såsom sød il produkivie, eferspørgslen ec. Boks 3 viser e eksempel på, hvordan e mikrofundamen gør DSGEmodeller mere robuse over for Lucas-kriikken. Endvidere illusreres effekerne af fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse sam beydningen af srukurelle sød. Frikionernes rolle i DSGE-modeller Frikioner spiller en cenral rolle i DSGE-modeller, herunder i den model, som anvendes il analyse af finanspoliik i nærværende arikel. Frikioner muliggør, a empirisk observerede sammenhænge mellem makroøkonomiske variable kan modelleres på ilfredssillende vis samidig med, a anagelser om opimerende adfærd og markedsbeseme ligevæge kan beholdes. Frikionerne er nødvendige for a mindske hasigheden, hvormed økonomien bevæger sig ilbage mod ligevæg. Uden frikionerne ville forbrugere og produceners adfærd i modellerne juseres urealisisk hurig ved e sød il økonomien eller i forbindelse med ændre økonomisk poliik. Herudover må markedsfrikioner også anses for i sig selv a være vigige elemener i en realisisk model il beskrivelse af dansk økonomi.

17 49 STRUKTURELLE MODELLER OG LUCAS-KRITIKKEN ET EKSEMPEL Boks 3 I en DSGE-model vælger husholdningerne deres forbrug og opsparing, så deres velbefindende bliver højes mulig inden for de rammer, som deres budge giver, c a 1 r a x, hvor c er forbruge, a er den privae neoformue, r er realrenen og x er indkoms. Indkomsen, x, kan fx beså af lønindkoms og profier eller dividender fra økonomiens virksomheder. Heril skal frarækkes skaer, og overførsler skal lægges il. Løsningen il forbrugerens problem kan under gængse anagelser om præferencer skrives som: E 1 c c c E r 1 1 (1) Parameerne og sammer fra forbrugerens nyefunkion og er e eksempel på srukurelle paramere, der forbliver uforandre over for sokasiske sød og over for ændre økonomisk poliik. 1 Udrykke (1) besemmer udviklingen i forbruge give realrenen og forbruge i dag. For a besemme niveaue for forbruge i dag omskrives forbrugerens budgebeingelse: c r W re s0 s s1 1 r 1 r x ra (2) Udryk (2) er e eksempel på Friedmans permanene indkoms hypoese, jf. Friedman (1957). Fremadskuende adfærd og raionelle forvenninger i DSGE-modeller Forbrugerne i DSGE-modellerne er fremadskuende og baserer deres forbrug i dag på forvenninger il fremidige indkomser og hermed formue. Disse forvenninger dannes ofes, men ikke alid, raionel. Hvis forbrugerne har fuld raionelle forvenninger, bruger de al informaion il a danne deres forvenninger il de fremidige indkomser. De beyder eksempelvis, a forbrugernes forvenninger il fremidig indkoms og formue vil være basere på informaion om, hvorledes de øvrige akører i økonomien forvenes a agere i fremiden, herunder hvordan cenralbanken og den offenlige sekor forvenes a agere. Hvis denne ageren ændres, så ændres forbrugernes forvenninger il fremiden og hermed forbruge i dag. Fx medfører en forvenning om højere indkoms eller lavere skaer i fremiden, a forbruge vil sige allerede i dag for a udjævne forbruge over id. De er i modsæning il MONA, hvor forbruge i en given periode afhænger af formue og indkoms i samme og idligere perioder, men ikke af fremidig indkoms. De beyder eksempelvis, a midleridige højere overførsler i 2 år finansiere gennem højere marginalskaer i fremiden umiddelbar vil få forbruge il a sige i MONA. I DSGE-modellen vil forbrugseffeken være nul, hvis man ser bor fra arbejdsudbudsef- 1 Parameeren er forbrugerens subjekive diskoneringsrae. Hvis denne parameer er forholdsmæssig høj, væger forbrugeren fremidig forbrug relaiv mindre end nuidig forbrug. Parameeren γ c U / U angiver relaiv risikoaversion og den inverse subsiuionselasicie, hvilke besemmer, hvor mege forbrugeren ændrer forbruge over id som en konsekvens af ændre realrene.

18 50 FORTSAT Boks 3 feker, da de raionelle fremadskuende forbrugere korrek indser, a livsidsindkomsen er uændre, hvorfor forbruge hermed også er uændre ifølge udryk (2). I DSGE-modellen er forbrugerne ligeledes i sand il a skelne mellem kilden il en øge indkoms, eksempelvis om den har grund i højere løn som følge af højere produkiviesvæks, eller om den umiddelbare indkomsfremgang er fremkomme på baggrund af øgede skaefinansierede overførsler. I begge ilfælde er den marginale forbrugsilbøjelighed lig parameeren i MONA. I DSGE-modellen vil førse ilfælde indebære en væks i forbruge, da forbrugernes formue er øge. I ande ilfælde vil forbrugseffeken være nul. Srukurelle sød c De sidse led i udryk (1),, er e sokasisk sød il forbrugerens diskoneringsrae. Søde har således en srukurel forolkning. De beyder, a modelbrugeren kan idenificere søde, hvis de er indruffe, og olke søde som sammende fra forbrugsfunkionen. De er ikke oplag, hvor de samme sød sammer fra i MONAs forbrugsfunkion, da søde her er en residual. De kan således samme fra, a modellen ikke kan fange de observerede bevægelser i variablene, fx a forbruge siger mere end ilsag fra indkomsudviklingen mv. Lucas kriikken og srukurelle modeller I en løsning il DSGE-modellen vil samspille mellem forbrug, formue og indkoms være en funkion af både srukurelle paramere og af poliikparamere. De srukurelle paramere, der i de konkree eksempel besemmer forbruge, er og. Dvs. a disse er nogle af modellens paramere, der er konsane ved ændre økonomisk poliik, såsom ændre finanspoliik eller pengepoliik, og ved sød il økonomien. I eksemple i denne boks er poliikparamerene, der eksempelvis besemmer penge- eller finanspoliikken, forsimplende ikke specificere, men de er disse paramere, der ændres, når den økonomiske poliik ændres. Poinen er, a forbrugerens maksimeringsproblem faslægger sammenhængen mellem de makroøkonomiske variable og den føre økonomiske poliik, som en funkion af srukurelle paramere og poliikparamere. Denne funkion er ud fra modellen observerbar, og modelbrugeren kan således eksplici idenificere, hvilke paramere der ilhører hvilken gruppe af paramere. De beyder, a modelbrugeren kan beregne, hvorledes de økonomiske sammenhænge ændres ved en alernaiv økonomisk poliik. De er ikke mulig i de makroøkonomeriske modeller. Uden nominelle rægheder ville modellerne eksempelvis ikke være i sand il a modellere realisiske effeker af ændringer i den pengepoliiske rene. Boks 4 viser, hvordan nominelle frikioner kan modelleres i en DSGE-model. De er denne meode, som anvendes i denne arikel. Fuld fleksible priser ville indebære, a pengepoliikkens effek på realøkonomien ville være mege lille eller hel fraværende. De skal sammenholdes med hisoriske daa, som viser relaiv sore og langvarige

19 51 NOMINELLE PRISSTIVHEDER I EN DSGE-MODEL Boks 4 Følgende illusrerer beydningen af prisrægheder for effekerne af ekspansiv finanspoliik. Modelleringen af ræge priser er fra Calvo (1983). Der berages for enkelhedens skyld en lukke økonomi uden inveseringer. En repræsenaiv evig levende husholdning maksimerer summen af den forvenede fremidige nye af si forbrug give e budge. Maksimeringsprobleme leder frem il følgende beingelser: w p c n c E 1 (1) c i E [ ] ( 2) 1 Udryk (1) angiver forbrugernes arbejdsudbud, n, for give forbrug, c og realløn, w p. Udryk (2) angiver, hvordan forbruge vil udvikle sig i fremiden i forhold il i dag, som en funkion af den nominelle rene, i, og den forvenede inflaion, E [ 1 ]. Paramerene og er srukurelle paramere fra forbrugerens nyefunkion og besemmer henholdsvis forbrugerens risikoaversion, og hvor mege forbrugeren ændrer si udbud af arbejdskraf ved ændringer i reallønnen. er forbrugerens subjekive diskoneringsrae. Økonomien besår af e koninuum af virksomheder, der hver producerer e differeniere gode med den samme produkionseknologi, hvor kun arbejdskraf fra husholdningerne indgår. Alle virksomheder sår ligeledes over for den samme eferspørgselsfunkion og ager de aggregerede prisniveau for give. Virksomhederne kan kun ændre deres pris med en konsan give sandsynlighed 1 i hver periode uafhængig af, hvornår prisen idligere blev ændre. Den gennemsnilige varighed af prisen 1 er give ved (1 ), og parameeren, kalde calvo-parameeren, er hermed e mål for prisrægheden i økonomien. De virksomheder, der kan ændre prisen i periode vælger den pris, der maksimerer * den forvenede profi i perioden. Den opimale pris, p, sæes som en markup,, der afhænger af graden af monopolisisk konkurrence, over nuidsværdien af forvenede fremidige reale marginalomkosninger 1 1 * p (1 ) k0 k ( ) E [mc k p k ] ( 3 ) De virksomheder, der kan ændre prisen i periode vil hermed vælge en pris, der fremkommer, som en mark-up over nuværende og fremidige marginal omkosninger. Udryk (3) kan omskrives il en relaion mellem inflaion og marginalomkosninger. E mc ( 4 ) 1 Ligning (4) er den såkalde ny-keynesianske phillipskurve, hvilke er en sammenhæng mellem inflaion og økonomisk akivie sam forvene fremidig inflaion. Parameeren er en funkion bl.a. af Calvo-parameeren og er posiiv. Når marginalomkosningerne siger, så øger virksomhederne priserne og hermed inflaionen. Jo mere fleksible priserne er, jo sørre er, og jo mere slår øgede marginalomkosninger ud i højere inflaion. Fuld fleksible priser beyder hermed, a øge eferspørgsel, eksempelvis fra højere offenlig varekøb, kun slår ud i højere inflaion, og ikke i øge produkion. 1 Der henvises il Clarida, Gali og Gerler (1999) eller Gali (2008).

20 52 effeker af pengepoliik, se fx Walsh (2011). På ilsvarende vis muliggør ræge priser, a ekspansiv finanspoliik ikke kun slår igennem i højere priser, men også kan slå ud i sørre produkion. 1 Naurlig rolle for srukurelle niveauer De er en udbred opfaelse, a konjunkursabiliserende poliik, som ekspansiv finanspoliik og pengepoliik, ikke kan skabe vedvarende afvigelser fra de langsigede niveau for produkionen. Den langsigede produkion besemmes af udviklingen i eksempelvis arbejdssyrken og produkiviesudviklingen. De gælder også i DSGE-modellen, der benyes i denne arikel. Afvigelse mellem langsigsniveaue for produkionen, også kalde rendniveaue eller de naurlige niveau for produkionen, og den fakiske produkion kaldes ofes produkionsgab. 2 Dee gab spiller en naurlig rolle som referencepunk for økonomisk poliik, fordi de reflekerer niveauer for produkion og arbejdsløshed mv., som er forenelige med eferspørgslen i økonomien. En eferspørgsel ud over økonomiens kapaciesgrænse vil slå ud i sigende priser og lønninger. I en siuaion med ledig kapacie i økonomien kan en ekspansiv finanspoliik muligvis være en medvirkende årsag il a bringe væksen hurigere op på de naurlige niveau, end økonomien ellers ville have gjor de. De er ikke mulig a observere rendvæksen i BNP og hermed produkionsgabe. I sede esimeres den ofes ved økonomeriske eknikker. En fordel ved DSGE-modeller er, a modellerne eksplici modellerer de naurlige niveau for produkion, arbejdsløshed og inflaion som en funkion af makroøkonomiske variable og samidig modellerer sammenspille mellem produkionsgabe og den reserende del af økonomien, se boks 5. I DSGE-modeller er produkionsgab ofes definere som afvigelser mellem den fakiske produkion og den produkion, der kunne opnås, hvis alle priser var fuld fleksible. Disse produkionsgab varierer ofes over id fx på grund af sokasiske sød eller på grund af effeker fra økonomiske reformer. På den måde kan man i en esimere DSGE-mo- 1 2 Den isolerede effek af ræge priser i sammenhæng med ekspansiv finanspoliik afhænger af, hvordan cenralbanken i økonomien anages a agere. Ekspansiv finanspoliik medfører i lang de flese DSGE-modeller e øge inflaionspres. Hvis cenralbanken anages a være relaiv mege inflaionsavers, vil cenralbanken bekæmpe øge inflaion ved a øge den pengepoliiske rene krafig. De vil isolere se modvirke de ekspansive effeker af finanspoliikken. I den anvende DSGE-model i ariklen anages cenralbanken (Naionalbanken) i lyse af den danske faskurspoliik kun a reagere på renerenen i udlande (euroområde). Cenralbanken i euroområde (ECB) anages a fassæe sin rene på baggrund af inflaion og produkion i euroområde. Se Andersen og Rasmussen (2011) for en nærmere beskrivelse af produkionsgab og rendvæks.

21 53 PRODUKTIONSGAB I DSGE-MODELLER Boks 5 I denne boks inroduceres begrebe produkionsgab, der spiller en cenral rolle i ~ DSGE-modeller. Produkionsgabe, x, defineres i DSGE-modellerne ofes som forskellen mellem fakisk produkion og den naurlige produkion, hvilke er de produkionsniveau, der ville opnås, hvis alle priser var fuld fleksible. På grund af prisrægheder vil de fakiske produkionsniveau som regel afvige fra de naurlige niveau. Afvigelser fra de naurlige niveau er i de flese DSGE-modeller afgørende for udviklingen i inflaionen. Som vis i denne boks beyder e posiiv produkionsgab øge prispres og inflaion. I ligevæg vil al, der bliver producere i økonomien, gå il priva forbrug, c y, der ersaer forbruge i udryk (2) i boks 4. Hernæs udnyes, a sammenhængen mellem marginalomkosningerne for virksomhederne i økonomien er lig (1) i boks 4, sam a mark-up er konsan, når priserne er fleksible. y n (1 ) a (1 ) ( ) De bemærkes, a de naurlige produkionsniveau ikke er konsan, men varierer med produkivieen, hvilke generel gælder i DSGE-modellerne. De naurlige produkionsniveau rækkes fra produkionen ~ x E n ~ 1 n x i E [ ] r r E [ y ] ~ E [ ] x 1 1 n 1 (1) ( 2) n I (1) er den naurlige realrene, r, indfør. Den kan olkes som den værdi af realrenen, der lukker produkionsgabe. Den sidse ligning i den simple model kan være en pengepoliisk regel for den nominelle rene, der øges, hvis produkionsgabe eller inflaionens afvigelse fra cenralbankens mål er posiiv. (1) og (2) er ilsammen e simpel eksempel på, hvordan DSGE-modeller indeholder en eksplici modellering af produkionsgabe. E posiiv produkionsgab beyder fra (2) e posiiv inflaionspres, hvilke cenralbanken bekæmper ved a hæve den nominelle rene, der fra (1) mindsker eferspørgslen. Sørre modeller med arbejdsløshed kan endvidere indeholde ledighedsgab. DSGE-modellerne sørger for a skabe en sammenhæng mellem disse gab og den reserende del af økonomien. del følge udviklingen i en økonomis srukurelle ligevæg, der ikke direke er observerbar. I en kalibrere model kan man fx analysere samspille mellem produkionsgab og den øvrige økonomi på en modelkonsisen måde.

22 54 6. DEN ANVENDTE DSGE-MODEL I ANALYSEN DSGE-modellen, som anvendes i ariklen, er en modificere version af en DSGE-model udvikle i e samarbejde mellem Banco de España og Deusche Bundesbank, jf. Sähler og Thomas (2011). Modellen indeholder en række markeder. Varemarkede koordinerer husholdningernes forbrugs- og inveseringsbesluning og virksomhedernes produkion gennem priser og rener. Arbejdsmarkede koordinerer virksomhedernes eferspørgsel efer og husholdningernes udbud af arbejdskraf gennem reallønnen. De finansielle markeder koordinerer husholdningernes opsparingsbesluning og virksomhedernes eferspørgsel efer kapial gennem realrenen. Modellen indeholder o økonomier, Danmark og euroområde, hvor Danmark er modellere som en lille, åben økonomi. Økonomien i euroområde er modellere på ilsvarende vis, som den danske, men euroområde anages a være en sor økonomi. De indebærer, a Danmark ikke kan påvirke makroøkonomiske variable i euroområde, mens euroområde kan påvirke eferspørgslen i Danmark. Handel på værs af landene koordineres gennem den reale valuakurs. Alle markeder er behæfe med frikioner i form af ræge priser og omkosninger ved a ændre adfærd, fx ved a ændre forbrug eller inveseringer mege i forhold il niveaue i idligere perioder. Økonomisk poliik omhandler finanspoliik gennem modelleringen af en offenlig sekor og pengepoliik, der for Danmarks vedkommende er give fra udlande. Husholdningerne Modellen indeholder o yper af husholdninger. Den ene ype anages a være likvidiesbegrænse og kan således ikke låne på de finansielle markeder og sparer heller ikke op. De beyder, a de likvidiesbegrænsede husholdninger forbruger ud af den nuværende disponible indkoms. Den anden ype kan både låne og spare op på de finansielle markeder. Husholdningen har adgang il de danske og inernaionale kredimarked og kan låne eller spare op il den kore nominelle rene, og gør dee for a maksimere summen af den forvenede ilbagediskonerede nye af nuidig og fremidig priva forbrug. På grund af frikioner vil husholdningerne ikke ændre si forbrugsmønser for hurig, dvs. a husholdningerne anages a have vanedannelse i deres forbrug. Handel mellem Danmark og euroområde Handel mellem Danmark og euroområde er modellere ved, a husholdningerne sammensæer forbruge ved a vælge mellem udenlandsk

23 55 producerede varer eller varer producere i hjemlande. Alle varer kan eksporeres og imporeres og berages som værende subsiuerbare. Dog forerækker forbrugerne deres respekive lands varer over udlandes, dvs. der er såkald home bias. Der er give en mere dealjere beskrivelse af modelleringen af udenrigshandlen i boks 6. Den nominelle valuakurs anages a være én og konsan, men den reale valuakurs besemmes endogen. Loven om en pris anages a holde på værs af de o lande, hvilke beyder, a de samme varer al ande lige handles il samme pris i euroområde og i Danmark. De beyder, a prisen på dansk producerede varer er den samme i Danmark og i udlande. Sammen med anagelsen om, a alle varer handles på værs af landene, indebærer de, a byeforholde er lig den reale valuakurs. Byeforholde er definere ud fra producenpriser, og derfor afspejler ændringer i den reale valuakurs ændrede relaive omkosninger ved a producere den respekive vare i forhold il udlande. Ændringer i byeforholde afspejler derfor ændringer i konkurrenceevnen. Arbejdsmarkede i modellen Arbejdsmarkede er modellere som e "search-and-mach" arbejdsmarked. 1 I modellen forekommer arbejdsløshed i ligevæg kun på grund af frikioner. En arbejder kan være beskæfige i de privae, i de offenlige eller være arbejdsløs. Analle af arbejdsløse er give ved U. I hver periode afskediges en konsan andel, s i i, af de beskæfigede, N i sekor i, hvor opegn i refererer il henholdsvis offenlig eller priva sekor. 2 Srømmen i arbejdsmarkede modelleres hermed ud fra følgende udryk: N i i i (1 s )N 1 i M i Variablen M angiver jobskabelsen i hver periode, og er besem ud fra følgende funkion M i i i i i 1 U v,0 1 Variablen v i angiver analle af ledige sillinger. Parameeren angiver effekivieen af jobskabelsen, dvs. hvor smidig arbejdsløse og ledige i 1 2 Nobelprisen i økonomi blev i 2010 give il Dale Morensen, Peer Diamond og Chrisopher Pissarides for arbejde med denne modellering af arbejdsmarkede. Der er empirisk belæg for a anage en konsan afskedigelsesrae. Som vis i Hall (2005), siger arbejdsløsheden ikke i så høj grad på grund af signinger i afskedigelser, men på grund af a de afskedigede ikke kan finde beskæfigelse igen. Analysen i ariklen berøre dog ikke finanskrisen og behandler ikke danske daa.

24 56 UDENRIGSHANDLEN I DSGE-MODELLEN Boks 6 Udenrigshandlen og konkurrenceevnen besemmer i høj grad ilpasningshasigheden il sød i modellen. Denne boks beskriver modelleringen af udenrigshandlen i DSGEmodellen og hermed en vigig fakor bag ilpasningen il økonomiens langsigede ligevæg. I DSGE-modellen besår de danske husholdningers forbrug, c, af dansk producerede varer, c DK,, og varer producere i euroområde, c EU,. Forbrugerne i euroområde anages a agere på ilsvarende vis, som de danske forbrugere. De o varegrupper er væge med de relaive landes sørrelser,, og en parameer, der besemmer såkald home bias i forbruge,, på følgende måde cdk, c ceu, 1 1 Home bias er en meode il a modellere, a forbrugerne al ande lige forsøger a dække en del af deres forbrug ved køb af varer producere i forbrugerens respekive hjemland. Landesørrelsen er kalibrere ud fra befolkningssørrelser. Graden af home bias er i modellen kalibrere således, a andelen af varer producere i de respekive hjemland i de samlede privae forbrug er lig den i daa observerede andel. I modellen anages de, a forbrugerne omkosningsminimerer. Dvs. a forbrugerne vælger andelen af danske og udenlandske varer i deres samlede forbrugsbund således, a omkosningerne hermed er minds mulige give priserne. Løsningen er give ved c c DK, EU, P 1 P EU, DK, P DK,, P EU, angiver henholdsvis producenpriserne i Danmark og i euroområde. Forholde mellem de o priser angiver den reale valuakurs og hermed de relaive omkosninger ved a producere i de o økonomier, ide den nominelle valuakurs er normere il 1. Forbrugerprisindekse, P i modellen kan ud fra udrykkene skrives som P 1 P P DK, Den relaive forbrugsandel af de samlede reale privae forbrug kan ud fra forbrugerprisindekse skrives som EU, c DK, c P ( ) P DK, sillinger bliver sammenfør. Parameeren i angiver ændringen i jobskabelsen i procen ved en signing i arbejdsløsheden på 1 pc. Begge paramere er udryk for frikioner på arbejdsmarkede. Hvis effekivieen siger voldsom eller hvis elasicieen er højere, så mindskes frikio-

25 57 FORTSAT Boks 6 Modelleringen af udenrigshandlen beyder, a når den reale valuakurs ændrer sig med 1 pc., så ændrer sammensæningen af de privae forbrug mellem dansk og udenlandsk producerede varer sig med 1 pc. på både kor og lang sig. Prisen på danske varer er besem af lønningerne i Danmark og påvirkes ikke direke af den udenlandske pris. På lang sig vil den reale valuakurs vende ilbage il udgangspunke ved midleridige sød il økonomien. De sker via ilpasninger i løn- og prisniveauerne. Der vil derfor ikke opså siuaioner, hvor fx danske virksomheder konsan aber markedsandele il euroområde. nerne på arbejdsmarkede og ledige sillinger besæes med sørre smidighed. Virksomhederne besemmer analle af nyopslåede sillinger ved a opveje omkosningerne ved a slå en ny silling op mod den forvenede værdi for virksomheden af a ansæe en ny medarbejder. Arbejdsager besæer en ny silling ved a veje fordelene op ved a besæe sillingen i form af lønindkoms mod a forsæe søgningen efer en ny silling med en mulig bedre løn og i mellemiden a modage arbejdsløshedsundersøelse. Al variaion i anal erlage arbejdsimer i økonomien forekommer på baggrund af ændre beskæfigelse, og alle beskæfigede arbejder således e konsan anal imer. Lønningerne fassæes i en forhandling mellem arbejdsgivere og arbejdsagere, men ikke alle lønninger kan forhandles i hver periode. Lønningerne er således ræge. Herudover behandler arbejdsmarkede nyansae anderledes end ansae i allerede eksiserende sillinger. Hensigen er a modellere, a lønnen i nyopslåede sillinger ilpasses hurigere il økonomiens bevægelser end lønnen for arbejdsagere, der allerede er i beskæfigelse. Virksomhederne Profimaksimerende virksomheder producerer varerne i økonomien under monopoliisk konkurrence, da de anages, a alle virksomheder producerer e særskil produk ved hjælp af leje kapialappara og arbejdskraf fra husholdninger. Virksomhederne har på grund af monopolisisk konkurrence mulighed for a sæe prisen over de marginale omkosninger ved a producere de pågældende gode. Afvigelsen mellem prisen og marginalomkosningen afhænger af husholdningernes villighed il a bye mellem de forskellige yper af varer. Jo mere villige husholdningerne er il a ersae en ype af varer med en anden, jo mindre er afvigelsen. Inflaionen påvirkes, når virksomheden finder anledning

26 58 il a ændre afvigelsen, men inflaionen påvirkes kun gradvis, efersom priserne anages a være ræge. Trægheden i priserne opsår ved, a virksomhederne ikke kan ændre prisen på alle idspunker, jf. Calvo (1983). Modelleringen af disse rægheder blev gennemgåe i boks 4. De er en forsimplende modellering af de empirisk observerede prisrægheder, se eksempelvis Hansen og Hansen (2007). Virksomhederne kan således kun ændre deres pris med en fas sandsynlighed uanse, hvornår de sids ændrede prisen. Virksomhederne ager højde for rægheden i priserne ved a vælge den pris, der maksimerer den ilbagediskonerede værdi af fremidige profier. De gør, a forvenninger om de fremidige marginalomkosninger spiller en afgørende rolle for prisdannelsen, og a inflaionen kommer il a afhænge af alle fremidige reale marginalomkosninger. Hvis virksomheden ser, a de reale marginalomkosninger i fremiden øges, så ændrer de virksomheder, der kan, prisen allerede i dag. De ræge priser beyder, a posiive sød il eferspørgslen, fx ekspansiv finanspoliik, ikke umiddelbar slår igennem i højere priser. På grund af monopolisisk konkurrence er profien posiiv, og derfor vil virksomhederne gerne øge produkionen ved de givne priser, hvis eferspørgslen illader de. I sede absorberes søde i afvigelsen mellem prisen og marginalomkosningen. Den øgede eferspørgsel slår for givne priser hermed ud i øge produkion og arbejdskrafseferspørgsel og ikke kun i sigende priser. Økonomisk poliik Pengepoliikken er modellere ved, a cenralbanken i euroområde, Den Europæiske Cenralbank, ECB, sæer den kore rene ud fra en akiv Taylor-regel. ECB øger således renen med mere end signinger i inflaionen, og ECB sænker renen, hvis produkionsgabe falder. Cenralbanken i euroområde kan på grund af ræge priser påvirke realrenen, og hermed inveseringer og forbrug, gennem den kore nominelle rene. Da Danmark fører faskurspoliik, anages den kore nominelle rene for Danmark a være lig den kore rene i euroområde. Finanspoliikken føres i modellen gennem finanspoliiske regler, der reagerer på den offenlige gæld ved auomaisk enen a hæve indæger eller sænke udgifer, hvis den offenlige gæld siger. Den offenlige sekor opkræver skaer på arbejde, kapialafkas, afkas på obligaionsbeholdningen, moms, kopskaer og arbejdsmarkedsbidrag. De offenlige bruger indægerne på offenlig varekøb, inveseringer, overførsler il husholdningerne eller il offenlig beskæfigelse. Der er således offenlig produkion i modellen.

27 59 Euroområde er modellere på ilsvarende vis som Danmark. Forskellen er, a euroområde er en sor åben økonomi, der kan påvirke dansk økonomi, mens de modsae ikke er ilfælde. Modelændringer og kalibrering af modellen Som idligere skreve er den anvende DSGE-model i ariklen en bearbejde version af FiMod, se Sähler og Thomas (2011). Modellen er kalibrere il danske daa. Kalibreringen kan findes i appendiks 1. Den oprindelige model var kalibrere il daa for Spanien, men den danske økonomi er en mindre og mere åben økonomi end den spanske, og samidig er pengepoliikken i modellen il en vis grad endogen for Spanien, mens den er eksogen for Danmark. Samidig er der indfør en auomaisk regulering af de offenlige lønninger, således a de offenlige lønninger med en forsinkelse auomaisk følger de privae lønninger. Den auomaiske offenlige lønregulering (sasreguleringen) er en karakerisik af de danske arbejdsmarked. Modellens egenskaber vil blive behandle i afsni 9 i forbindelse med en analyse af de effeker, der leder frem il BNP-muliplikaoren for øge offenlig varekøb i figur KRITIK AF DSGE-MODELLER En økonomisk model er en simplificere beskrivelse af virkeligheden, og derfor vil en model alid have visse svagheder. De relevane spørgsmål for DSGE-lierauren er, om modellerne er e værdifuld supplemen il andre yper af modeller, og derfor om modellerne har give e ilfredssillende svar på en af hovedårsagerne il modelrammens opsåen, Lucas-kriikken. Svare på de spørgsmål skal findes i modellernes mikrofundamen, som i udgangspunke gør modellerne robuse over for Lucas-kriikken. Der bør derfor ages kriisk silling il, om der er e mikroøkonomisk belæg for formuleringen af opimeringsproblemerne, som de økonomiske akører i modellerne sår overfor. De gælder eksempelvis spørgsmåle om, hvorvid økonomeriske esimaer af de nødvendige parameerværdier er il sede. E ande eksempel er spørgsmåle om, hvorvid DSGE-modellerne blo har ersae de delvise ad hoc-anagelser fra den makroøkonomeriske modelramme med ad hoc-begrænsninger på de økonomiske akørers adfærd, så de enese mulige opimale for akørerne er a opføre sig på en sådan måde, som modelbyggeren i førse omgang havde ænk sig. E eksempel kan illusrere problemaikken. En vigig frikion i DSGEmodelrammen er prisrægheder. Disse bliver ofes modellere ved

28 60 hjælp af Calvos meode, som beskreve ovenfor. En nøgleparameer er her calvo-parameeren, der besemmer graden af prisræghed. I modellen modager virksomheden e "signal", der angiver, om virksomheden kan ændre prisen eller ej. Anagelsen opfaes i modellerne som en del af produkionseknologien og er hermed konsan. I forhold il den makroøkonomeriske modelramme er en ad hoc anagelse om prissivheder i DSGE-modellerne bleve ersae af en ad hoc begrænsning på virksomhedernes adfærd med hensyn il prisfassæelse. Der kan argumeneres for, a modelleringen af prisrægheden ikke er deskripiv realisisk, men modelleringen giver en rimelig approksimaion il daa. Desuden er calvo-parameeren forholdsvis nem a kalibrere og esimere på baggrund af mikrodaa. En vigig anagelse i modelrammen er anagelsen om raionelle forvenninger. Anagelsen indebærer, a alle eller en del af de økonomiske akører i økonomien anages a kende og forså alle sammenhænge i økonomien (modellen). De er en sreng anagelse, som der empirisk kan findes bred belæg for a kriisere. Kriikken er bleve accepere inden for modelrammen, og der forskes i a bløde de srenge anagelser op. E eksempel er inrodukion af læring i modellerne, hvor akørerne anages over id a øge kendskabe il modellen, se fx Evans og Honkapohja (2001). E ande eksempel er raionel uopmærksomhed, hvor de anages, a akørerne raionel ikke bruger al viden om modellen, når akørerne foreager deres valg. De skyldes, a der er omkosninger forbunde med indsamling af informaion, se fx Sims (2010). Forskningen er dog ikke endnu nåe il enighed om, hvilke veje der er de mes hensigsmæssige. Samidig er kompleksieen e problem. Chari mfl. (2007) og (2010) har kriisere nogle af de srukurelle sød i speciel de esimerede DSGE-modeller for ikke a være idenificerbare. Hvis der eksempelvis kan findes en løsning il en besem DSGEmodel, som ikke kan skelnes fra en løsning il en anden DSGE-model, der har andre srukurer, så er modellen ikke idenificerbar. Siuaionen kan opså, hvis srukuren bag sødene i modellen ikke enydig kan henføres il en besem sammenhæng i modellen, eksempelvis fra sammenhængen mellem arbejdsudbud og realløn, men kan forklares på baggrund af observaionsmæssig samme sammenhænge, men som afsedkommer på baggrund af andre årsager. Forfaerne il ariklen viser i en specifik esimere DSGE-model, a sødene kan fremkomme gennem flere forskellige kanaler i modellen, som man ikke kan sondre imellem på baggrund af de foreliggende økonomiske daa. Samidig viser de, a nogle sød enen er mege krafige eller mege volaile i forhold il, hvad man ud fra økonomisk eori kan forvene.

29 61 Der er således egn på, a nogle sød i nogle DSGE-modeller ikke er enydige. DSGE-lierauren bruger ofes lineariseringer for a finde løsningen il modellen. Linearisering er en approksimaion il modellens fakiske dynamik, og meoden nødvendiggør e valg af punk, hvorom approksimaionen foregår. Dee valg kan have beydning for modellens kvaniaive egenskaber. Endelig er en sor del af modellerne i DSGE-lierauren kalibrerede modeller, hvor modellernes paramere er faslag ud fra informaion fra mikroøkonomeriske sudier eller sa lig empirisk observerede sammenhænge (kvoer eller lignende). De er dog ikke alid, a daa direke kan give informaion om en parameer. De gælder eksempelvis paramere i forbrugernes nyefunkion. Der er således en vis grad af frihed for modelbrugeren il a faslægge disse paramere. Appendiks 2 analyserer robusheden af resulaerne over for alernaive kalibreringer. 8. RELATIVE STYRKER OG SVAGHEDER VED DSGE-MODELRAMMEN OG DE MAKROØKONOMETRISKE MODELLER De sore forskelle og forskellige ilgange il a modellere adfærden i de o modelyper implicerer, a DSGE modeller og de makroøkonomeriske modeller besidder nogle relaive syrker og svagheder. De har konsekvenser for brugen af de o modeller. DSGE-modeller indeholder færre økonomiske variable DSGE-modellerne er sadig under akiv udvikling, og sammenligne med de makroøkonomeriske modeller er DSGE-modelrammen forholdsvis ny. De beyder fx, a der er mange poser på de offenlige budge, som DSGE-modeller endnu ikke meningsfuld har inkludere i dealjer. De beyder også, a de på nuværende idspunk ikke giver mening a beregne finanspoliisk holdbarhed i DSGE-modellerne i modellerne anages der a være finanspoliisk holdbarhed. De makroøkonomeriske modeller indeholder omvend en række flere poser i Naionalregnskabe og flere poser på de offenlige budge. De gør de makroøkonomeriske modeller mere velegnede il prakisk og dealjere økonomiskpoliisk planlægning. E ande eksempel er, a de førs er i kølvande på den finansielle krise, a forskere for alvor er begynd a indbygge frikioner på finansielle markeder i modellerne. Selv om der før krisen kunne findes eksempler på modeller med finansielle frikioner, så spillede disse frikioner en mindre rolle. Tidligere modeller benyede sig ofes af en anagelse om, a alle forbrugere og virksomheder kan låne il den samme rene, og a

30 62 de finansielle marked alid er åben og agerer under fuldkommen konkurrence, hvilke også gør sig gældende i den DSGE-model, der anvendes i ariklen. Anagelsen om de finansielle marked i modellen indebærer eksempelvis fuldkommen informaion, perfeke lånemarkeder, og a al gæld bliver beal ilbage. De kan fx samidig nævnes, a der ikke er indbygge e boligmarked eller e realkredimarked i den DSGE-model, som anvendes i nærværende arikel. Specifikke og generelle redskaber Baggrunden for, a DSGE-modeller generel er mindre end de makroøkonomeriske modeller, er bl.a., a DSGE-modellerne radiionel har være anvend som e redskab il a adressere en specifik problemsilling, og modellernes egenskaber skal ses i de lys. Derimod er de makroøkonomeriske modeller i højere grad konsruere il a være e mere generel redskab, hvilke ligeledes må ses på baggrund af den lange udviklingshisorie, der ligger bag den ype af modeller. Eksempelvis er DSGE-modellerne speciel velegnede il a beskrive virkninger af penge- og valuapoliik, hvor fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse spiller nøgleroller. De makroøkonomeriske modeller uden fremadskuende adfærd er mindre velegnede il denne form for analyser. E ande vigig eksempel er DSGE-modellernes mulighed for a modellere effeker af skae- og arbejdsmarkedsreformer og andre reformer, der direke påvirker virksomheder og husholdningers inciamener. De skal ses i sammenhæng med, a modellerne i udgangspunke er robuse overfor Lucas-kriikken, og a modellerne er speciel velegnede il a modellere udbudseffeker af visse yper af økonomisk-poliike indgreb. 9. VIRKNINGEN AF FINANSPOLITIK INDEN FOR RAMMERNE AF DSGE- MODELLEN OG SAMMENLIGNING MED MONA Formåle med de følgende afsni er a illusrere virkningerne af finanspoliik inden for rammerne af en DSGE-model for Danmark og a sammenligne effekerne med de ilsvarende effeker i MONA. Der gives hermed en mere dealjere forklaring på de effeker og mekanismer, der lede frem il BNP-muliplikaoren for øge offenlig varekøb i figur 1 samidig med, a modellens egenskaber illusreres. Gennemgangen af effekerne følger hovedposerne på forsyningsbalancen, dvs. priva forbrug, inveseringer og udenrigshandel, hvorefer prisernes og renernes reakion bliver gennemgåe eferfulg af produkionssiden. Til sids analyseres skae- og pengepoliikkens rolle for sørrelsen af BNP-muliplikaoren.

31 63 Øge offenlig forbrug mindsker husholdningernes formue og forbrug I DSGE-modellen anages øge offenlig forbrug a indebære en ilsvarende fremidig ændring i nuidsværdien af de offenlige indæger. De er ilfælde, da finanspoliikken i DSGE-modellen anages a være holdbar, og hermed skal den offenlige gældsforøgelse ilbagebeales på e idspunk i fremiden. Anagelsen om raionelle forvenninger beyder, a de fremadskuende forbrugere vil og kan indse dee, og hermed a deres formue er falde, se også boks 3. De presser de privae forbrug ned. Effeken er i lierauren benævn formueeffeken på de privae forbrug. De privae forbrug reagerer langsom, både fordi de opimerende husholdninger har e ønske om a udjævne deres forbrug over id, og fordi husholdningerne har vanedannelse i deres forbrug. For husholdningerne er den negaive formueeffek på de privae forbrug den vigigse aflede effek af øge offenlig varekøb, og den opsår på grund af den fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse. De er også en af de vigigse forskelle mellem de makroøkonomeriske modellers ilgang il modellering af øge offenlig varekøb og ilgangen i DSGE-modellerne. Som beskreve i afsni 4 øger husholdningerne i MONA deres forbrug i ak med, a deres indkoms er sege. De o modelyper giver derfor på nogle punker markan forskellige bud på effekerne af øge offenlig varekøb på de privae forbrug. Den empiriske effek af øge offenlig varekøb på de privae forbrug esimere via en VAR-model på daa for Danmark er omren nul, jf. afsni 3. I DSGE-modellen afbødes formueeffeken af, a en vis procendel af forbrugerne anages a være kredibegrænsede. Deres forbrug besemmes derfor af indkomsen, der øges i ak med, a lønningerne og beskæfigelsen siger i kølvande på den højere offenlige eferspørgsel, se figur 3 il vensre. De krediraionerede forbrugere agerer således på ilsvarende vis, som forbrugerne i MONA. EFFEKT PÅ DET PRIVATE FORBRUG (VENSTRE) OG PRIVATE INVESTERINGER (HØJRE) AF EN MIDLERTIDIG STIGNING I OFFENTLIG VAREKØB Figur 3 Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0, Kvaraler Samle forbrug Forbrug, opimerende Forbrug, krediraionerede MONA Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0, Kvaraler Sandard kalibrering Længerevarende finanspoliik MONA

32 64 Påvirkning på inveseringer afhænger af varigheden af finanspoliikken I DSGE-modellen medfører øge offenlige varekøb, a indsasen af arbejdskraf i produkionen siger. 1 De beyder, a kapial bliver relaiv mere produkiv og arbejdskraf relaiv mindre produkiv. De giver en ilskyndelse for virksomheder il a invesere i mere kapial pr. arbejder, indil de opimale forhold mellem kapial og arbejdskraf i produkionen er opnåe. Inveseringsomfange afhænger af, hvor mege de offenlige forbrug øges og i hvor lang id, og af hvor krafig signingen i beskæfigelsen er. Inveseringer reagerer dog ræg, da de er anage i modellen, a omkosningerne ved a invesere øges med inveseringsomfange, se figur 3 il højre. Forværring af konkurrenceevnen og hermed udenrigshandlen I DSGE-modellen siger virksomhedernes marginalomkosninger, når produkionen siger. De virksomheder, der kan ændre prisen, sæer en højere pris for a opnå de ønskede forhold mellem marginalomkosningen og prisen. Den øgede danske eferspørgsel påvirker ikke udlandes produkion, da Danmark er for lille en økonomi il a kunne påvirke eferspørgslen i euroområde. Derfor ændrer udlandes virksomheder ikke deres priser, og dermed forværrer den eksra eferspørgsel konkurrenceevnen for danske virksomheder, se figur 4 il vensre. Konkurrenceevnen forværres på ilsvarende vis i MONA, men effeken er lang mindre. De skal ses i sammenhæng med, a prisændringerne i MONA sker mekanisk i henhold il de esimerede relaioner. I DSGEmodellen ændrer virksomhederne derimod priserne ud fra e opimeringsproblem, hvor ikke kun den nuværende eferspørgsel og de nuværende prispres indgår, men også forvenninger il fremiden; specifik alle forvenede fremidige marginale omkosninger. Derfor ager virksomhederne en del af ilpasningen allerede i førse kvaral. Eferfølgende falder eferspørgslen efer virksomhedernes varer på grund af forværringen af konkurrenceevnen, hvorefer virksomhederne sænker priserne. Den forværrede konkurrenceevne får eksporen af danske varer il a falde og imporen il a sige, se figur 4 il højre. De posiive eferspørgselssød fra øge offenlig varekøb bliver derfor delvis modsvare af lavere eferspørgsel efer danske varer fra danske og udenlandske forbrugere. DSGE-modellen deler disse egenskaber med MONA. Dog siger imporen krafigere, og eksporen falder i begyndelsen mindre i MONA end i DSGE-modellen. Den relaiv mindre signing i imporen i DSGEmodellen kan forklares med, a der i modellen er anage fuld home 1 Arbejdsmarkedes reakion på øge offenlig varekøb præseneres eferfølgende.

33 65 EFFEKT PÅ UDENRIGSHANDEL (VENSTRE) OG KONKURRENCEEVNE (HØJRE) AF EN MIDLERTIDIG STIGNING I OFFENTLIG VAREKØB Figur 4 Afvigelse fra grundforløb, pc. 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00-0,25-0,50-0,75-1,00-1,25-1, Kvaraler CPI, Danmark PPI, Danmark Konkurrenceevne Konkurrenceevne, MONA Afvigelse fra grundforløb, pc. 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0, Kvaraler Ekspor Impor Ekspor, MONA Impor, MONA Anm.: I DSGE-modellen defineres konkurrenceevnen som euroområdes producenpriser dividere med Danmarks producenpriser. bias i offenlig varekøb. De offenlige køber derfor kun varer producere i Danmark. Jo mere ræge priserne er, jo krafigere effek af finanspoliikken Hvis priser og lønninger siger krafig som en konsekvens af den finanspoliiske ekspansion, vil den øgede eferspørgsel ikke presse produkionen op. De implicerer, a modellerne må indeholde en vis grad af nominelle frikioner, så prisilpasningen il den øgede eferspørgsel mindskes. Prisrægheder kan være en af de mes beydningsfulde frikioner for sørrelsen af BNP-muliplikaoren for offenlig varekøb, hvis cenralbanken ikke er for aggressiv i a bekæmpe e inflaionær pres ved a hæve den nominelle rene, se boks 7. Arbejdsmarkede Effeken af ekspansiv finanspoliik afhænger dels af eferspørgslen i økonomien, dels af udbudde af varer og inpu i produkionen. Hvis produkionen ikke kan udbyde de eferspurge varer, så vil den eksra eferspørgsel enen give sig udslag i sigende priser eller i impor og ev. lagernedbrydning, som i MONA i førse kvaral efer iniieringen af finanspoliikken. I DSGE-modeller generel spiller arbejdsmarkede en afgørende rolle for effekerne af finanspoliik, da arbejdseferspørgslen og arbejdsudbudde skal agere for a øge produkionen. De gør sig i endnu højere grad også gældende i den konkre anvende DSGE-model, da arbejdsmarkede er præge af frikioner, der lægger e bånd på de poenielle udbudseffeker fra arbejdsmarkede, se også afsni 6 og boks 7. Højere eferspørgsel øger produkionen på grund af ræge priser. Den øgede produkion øger virksomhedernes eferspørgsel efer produkions-

34 66 EFFEKTERNE AF ARBEJDSMARKEDET OG ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER OM NOMINELLE TRÆGHEDER Boks 7 Paramerene i DSGE-modellen er dels kalibrere ud fra empirisk observerede sammenhænge, dels ud fra mikroøkonomeriske sudier. Følgende belyser BNP-muliplikaoren for offenlig varekøb afhængighed af parameerne for de nominelle frikioner og for frikionerne på arbejdsmarkede. Begge yper af frikioner har poeniale il a spille en sor rolle for sørrelsen af BNP-muliplikaoren. Appendiks 2 analyserer robusheden af modellens resulaer over for hele kalibreringen og ikke kun delelemener, som i denne boks. Arbejdsmarkede og effekerne af finanspoliik Figur A (vensre) viser forskellen mellem BNP-muliplikaoren for offenlig varekøb fra sandardkalibreringen i figur 2 og BNP-muliplikaoren fremkomme ved skifevis a ændre re paramere med 1 pc. fra udgangspunke. De re parameerskif er: Mindre oplæringsomkosninger, mere fleksibel arbejdsmarked og højere arbejdsløshed. Alle re parameerskif gør arbejdsmarkede mere fleksibel. En højere arbejdsløshed i den anvende model beyder, a der er flere arbejdsagere, der leder efer e arbejde, hvilke gør de nemmere for virksomhederne a finde nye medarbejdere. Alle re parameerskif øger effeken af ekspansiv finanspoliik, og alle re parameerskif påvirker muliplikaoren posiiv, dvs. jo mere fleksibel arbejdsmarkede er, jo krafigere er virkningen af ekspansiv finanspoliik. En forbedring i beskæfigelsen afhænger i modellen af, hvor god arbejdsmarkede er il a koble åbne sillinger med arbejdere, der søger job. De afhænger af parameeren, der angiver, hvor mange nye sillinger, der besæes, hvis analle af søgende arbejdere øges med 1 procenpoin. Parameeren er således besemmende for fleksibilieen på arbejdsmarkede. Hvis parameeren øges med 1 pc., fx fra 0,5 il 0,505, så øges muliplikaoren med ca. 0,0035-0,0050. ARBEJDSMARKEDET (VENSTRE) OG NOMINELLE RIGIDITETER (HØJRE) PÅVIRKNING PÅ BNP-MULTIPLIKATOREN Tusindedele Kvaraler Mindre omkosninger ved ansæelse Mere fleksibel arbejdsmarked Højere arbejdsløshed i udgangspunke Tusindedele Figur A Kvaraler Højere grad af prisræghed Højere grad af lønræghed Højere grad af lønræghed, nye lønninger I modellen er der omkosninger ved a åbne en ny silling. Konkurrenceforholdene presser den forvenede værdi af a åbne en silling il nul. Lavere omkosninger ved a åbne en ny silling beyder derfor, a analle af nye sillinger al ande lige øges. De beyder, a den eksra eferspørgsel kan slå ud i højere beskæfigelse og hermed, a produkionen ilsvarende kan øges.

35 67 FORTSAT Boks 7 Endelig øges analle af arbejdssøgende: Jo flere arbejdssøgende, der i udgangspunke er på arbejdsmarkede, jo flere sillinger kan besæes, og jo mere kan beskæfigelsen hermed sige. De beyder, a der er krafigere effeker af øge offenlig varekøb på BNP, når arbejdsløsheden er høj. Prisrægheder og den fiskale muliplikaor Som vis i boks 4 spiller nominelle frikioner en afgørende rolle for BNP-muliplikaorens sørrelse. Figur A (højre) viser forskellen mellem BNP-muliplikaoren fremkomme i sandard kalibreringen i figur 2 og BNP-muliplikaoren fremkomme ved a øge de nominelle frikioner med 1 pc. fra sandard kalibreringen. Nominel lønsivhed beyder, a højere eferspørgsel ikke umiddelbar slår ud i højere lønninger, der skal il for a ilrække den eksra arbejdskraf. Modellen muliggør en sondring mellem graden af lønræghed for arbejdsagere i eksiserende sillinger og i nye sillinger. I begge ilfælde beyder denne nominel ræghed relaiv lid for effeken af ekspansiv finanspoliik. Prisrægheden har derimod en krafig effek på BNP-muliplikaoren, der siger med ca. 0,015. Muliplikaoren ved ændrede kalibreringer Figur B sammenligner BNP-muliplikaoren for højere offenlig varekøb beregne i MONA, i VAR-modellen, i DSGE-modellen med sandard kalibreringen og i 2 andre kalibreringer af DSGE-modellen. I kalibrering 1 er prisrigidieen øge fra, a priserne i gennemsni er uændrede i ca. 5 kvaraler il 10 kvaraler. I kalibrering 2 ændres arbejdsløsheden fra a være ca. 4 pc. af arbejdssyrken i udgangspunk il 12 pc. samidig med, a jobskabelseselasicieen øges fra en ½ il ¾. NOMINELLE FRIKTIONERS PÅVIRKNING PÅ BNP-MULTIPLIKATOREN Figur B Afvigelse fra grundforløb, pc. 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0, Kvaraler MONA VAR-model Sandard kalibrering Højere prisræghed Højere arb.løshed + flek. arb.marked

36 68 FORTSAT Boks 7 Figur B viser prisræghedermes og arbejdsmarkedes påvirkning på BNP-muliplikaoren. Begge ændringer il sandard kalibreringen øger BNP-muliplikaoren fra ca. 0,6 il ca. 0,9. Samidig bliver påvirkningen på BNP mere persisen af de o ændringer i kalibreringen og bevirker, a muliplikaoren førs er nul efer ca. 8 kvaraler og ikke som før efer ca. 6. Tilsammen beyder de o ændringer il kalibreringen, a BNPmuliplikaoren er æ på 1. fakorer herunder arbejdskraf, se figur 5 il vensre. I DSGE-model-len beyder den eksra eferspørgsel for virksomhederne, a den forvenede værdi af a ansæe en eksra medarbejder oversiger omkosningerne ved a slå en ny silling op. De eksra sillinger besæes ved a byde reallønnen op, hvilke øger husholdningernes overskud ved a akke ja il jobilbudde i sede for a forsæe søgningen efer e ande arbejde, se figur 5 il højre. Beskæfigelseseffeken er lang svagere i DSGE-modellen end i MONA. De skal ses i lyse af, a produkionen mekanisk besemmer beskæfigelsen i MONA. I DSGE-modellen ager virksomhederne derimod en besluning om a ansæe en eksra arbejder ud fra fremadskuende adfærd, hvor ikke kun dee kvarals løn og produkion er afgørende, men også forvenninger il fremidig eferspørgsel og lønninger. Der er o frikioner i DSGE-modellen, som lægger en øvre grænse for, hvor mege beskæfigelsen kan øges inden for en given idsperiode, og hermed på effeken af ekspansiv finanspoliik på real BNP. Beskæfigelsen i indeværende periode er give ved de beskæfigede fra sidse periode, der ikke blev afskedige plus nye i beskæfigelse, se også afsni 6. Den førse effek vedrører, a e given anal arbejdere bliver afskedige i hver periode uanse eferspørgslen i økonomien. Den anden effek vedrører, a beskæfigelsen kun kan øges med analle af nye beskæfi- EFFEKT PÅ ARBEJDSMARKEDET AF EN MIDLERTIDIG STIGNING I DE OFFENTLIGE VAREKØB Figur 5 Pc. af arbejdssyrken 4,0 3,5 3, Kvaraler Arbejdsløshed, DSGE Naurlig arbejdsløshed Arbejdsløshed, MONA Afvigelse fra grundforløb, pc. Afvigelse fra grundforløb, pc. 3,5 0,06 3,0 0,05 2,5 0,04 2,0 0,03 1,5 0,02 1,0 0,01 0,5 0,00 0,0-0,01-0,5-0, Kvaraler Besae silllinger Opslåede sillinger Realløn (højre akse)

37 69 gede, og frikioner gør jobskabelsen ræg. På grund af søgeomkosninger kan den øgede eferspørgsel efer arbejdskraf ikke umiddelbar ilfredssilles. De ager således id a ilpasse beskæfigelsen il en krafigere eferspørgsel. De beyder, a en krafig signing i analle af nyopslåede sillinger, eller en krafig signing i analle af jobsøgende, ikke giver anledning il en ilsvarende signing jobskabelsen. I figur 5 il højre kan de således observeres, a nyopslåede sillinger siger mege krafigere end analle af nybesae sillinger. Effeken af finanspoliik afhænger således af graden af fleksibilie på arbejdsmarkede, herunder virksomhedernes forvenninger il værdien af a ansæe en eksra arbejder, hvor hurig ledige kan ansæes, og løndannelsen. Al ande lige beyder en højere arbejdsløshed i udgangspunke, a flere ledige sillinger kan besæes. Ekspansiv finanspoliik har derfor poeniale i DSGE-modellen il a have en krafigere virkning på BNP i perioder i økonomien med høj arbejdsløshed, se også boks 7. Effeker af finanspoliik afhænger af pengepoliik og valuakursregime Cenralbanken kan via den nominelle pengepoliiske rene påvirke realrenen, da priserne i modellen er ræge, se boks 4. 1 Realrenen påvirker både forbrugsudviklingen og kapialdannelsen i økonomien. 2 Pengepoliikken kan derfor poeniel spille en sor rolle for effeken af finanspoliik. Hvis sigende eferspørgsel bliver bekæmpe fra cenralbankens side i form af en højere rene, så mindskes effeken af de øgede offenlige forbrug. I den anvende DSGE-model er den pengepoliiske rene derimod eksogen besem fra udlande, dvs. fra ECB, hvilke afspejler de danske faskurssysem. De beyder, a den nominelle rene ligger fas, og a den danske realrene approksimaiv bliver besem af udviklingen i de danske priser. Når inflaionen siger på grund af den krafigere eferspørgsel og heril højere marginale omkosninger, så falder realrenen ved øge offenlig varekøb. De simulerer forbruge og peger på, a den finanspoliiske muliplikaor vil være forholdsvis sor i en økonomi som den danske med faskurspoliik. Men faskursregime indebærer samidig, a Danmarks løn- og prisniveau på lang sig skal vokse med samme rae som i udlande, for a konkurrenceevnen kan bevares. 3 På de lange sig beyder de, a de relaive danske producenpriser over for udlandes skal vende ilbage il samme niveau som i udgangspunke før den ekspansive finanspoliik Sammenhængen mellem real rene, inflaion og den nominelle rene er give ved den såkalde Fisher-ligning, der siger, a realrenen er lig den nominelle rene frarukke den forvenede inflaion. Se også gennemgangen af modelleringen af forbruge i boks 3. Der er ikke produkiviesvæks i modellen.

38 70 De beyder også, a både inflaionen, den nominelle rene, og hermed realrenen, er give fra euroområde. Tilsammen beyder disse forhold, a højere offenlig varekøb får realrenen il a falde iniial, hvilke al ande lige ilskynder de fremadskuende forbrugere il a forbruge mere. Disse forbrugere indser dog samidig, a den fremidige, og dermed den lange, realrene nødvendigvis må sige på e fremidig idspunk, da de danske priser på e idspunk skal vende ilbage il de niveau for de relaive priser, som var gældende før de finanspoliiske indgreb. De mindsker BNP-muliplikaoren på de længere sig. Disse eoreiske effeker er vis i figur 6: Den nominelle rene er uændre over sødes leveid, inflaionen siger krafig, og realrenen falder. Eferfølgende falder inflaionen under ligevægen og vender langsom ilbage il udgangsniveaue nede fra. Spejlbillede er en sigende realrene, hvilke lægger e pres på kapialakkumuleringen, forbrugsudviklingen og medvirker il a BNP-muliplikaoren langsom dør ud. Insrumene il finansiering af de øgede offenlige udgifer I en DSGE-model skal en forøgelse af de offenlige udgifer modsvares af en ilsvarende forøgelse af de fremidige offenlige indæger (mål i nuidsværdier) for a sikre, a den offenlige gæld ikke siger uforholdsmæssig. De skal ses i lyse af fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse. BNP-muliplikaoren for øge offenlig varekøb afhænger af valge af de gældssabiliserende insrumen og af, hvor hurig gælden i de finanspoliiske sød ønskes sabilisere. Muliplikaoren bliver fx negaiv i DSGE-modellen, hvis regeringen har e ønske om alid a have e balancere budge, se figur 6 il højre. EFFEKT PÅ INFLATION OG RENTER AF EN MIDLERTIDIG STIGNING I DE OFFENTLIGE VAREKØB (VENSTRE) SAMT EFFEKT AF ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER OM STABILISERING AF OFFENTLIG GÆLD (HØJRE) Figur 6 Procenpoin Afvigelse fra grundforløb, pc. 3,4 0,7 3,2 0,6 3,0 0,5 2,8 0,4 2,6 0,3 2,4 2,2 0,2 2,0 0,1 1,8 0,0 1,6-0, Policy rae Realrene Inflaion Kvaraler Sandard sød Balancere budge Kvaraler Anm.: Renerne i MONA er eksogene og derfor ikke vis i figuren il højre. Inflaionen er i DSGE-modellen på lang sig 0, men er i figuren sa il 2 pc. De giver en kvaralsvis realrene på ca. 2,8 pc.

39 EN EKSPANSIV FINANSPOLITISK PAKKE Den finanspoliiske pakke, der blev analysere i de forrige afsni er silisere. De er nyig il a illusrere effekerne af finanspoliik, men pakken er dog ikke realisisk. Derfor analyserer følgende afsni BNPmuliplikaoren i forbindelse med en mere realisisk, men dog sadig silisere, finanspoliisk pakke. I pakken annoncerer regeringen, a der vil blive foreage en lånefinansiere forøgelse af de offenlige varekøb på 1 pc. af BNP i 8 kvaraler, hvorefer den offenlige gæld nedbringes igen, så den vender ilbage il udgangsniveaue inden for de eferfølgende 8 kvaraler. De anages, a gældsnedbringelsen foreages ved a øge skaen på arbejde. 1 Iniial er den ekspansive finanspoliik således gældsfinansiere, som i de førse sød præsenere i denne arikel, men i modsæning il de førse sød ønskes den offenlige gæld sabilisere på niveaue fra før igangsæningen af den finanspoliiske pakke inden for e på forhånd faslag idspunk; inden for de følgende 8 kvaraler. I beregningerne er de anage, a indgrebe ikke er forudannoncere, men a husholdningerne og virksomhederne ved indgrebes sar modager den fulde informaionen om den finanspoliiske pakke. Selv om denne finanspoliiske pakke er mere realisisk end den siliserede pakke i afsni 3, så kræver indførelsen af pakken en eksplici og roværdig poliisk plan for de offenlige varekøb. Uden en sådan plan kan de være vanskelig a sikre, a den samlede pakke ikke medfører e sørre eller mindre samle offenlig varekøb over finanspakkens løbeid end de ellers ville have være ilfælde, og hermed a den planlage gældsabilisering er uilsrækkelig. Pakken kræver samidig, a planen følges, og a regeringen ren fakisk mindsker de offenlige forbrug efer udløb af simuli i de førse 2 år selvom gældsabiliseringen og ilbagerulningen af den offenlige eferspørgsel kan beyde en recession. En annoncere ekspansiv finanspoliik i DSGE-modellen Effekerne på BNP af ovennævne finanspoliiske pakke er vis i figur 7 il vensre. Den øgede eferspørgsel virker ekspansiv på BNP. Mekanismerne, der leder frem il effeken, svarer il effekerne gennemgåe i afsni 9. Den umiddelbare effek er mege lig muliplikaoren i afsni 9. Efer 2 år falder BNP imidlerid under niveaue for grundforløbe. De skyldes dels, a ekspansionen i de offenlige varekøb ophører, dels a 1 De reale offenlige varekøb øges med 1 pc. af real BNP i o år ex ane. De reale BNP reagerer allerede i førse kvaral efer saren på den ekspansive finanspoliik. De beyder, a mængden af øge offenlig varekøb i førse kvaral ikke længere udgør 1 pc. af de reale BNP i ande kvaral. I søde vokser sørrelsen af de reale offenlige varekøb ikke med real BNP, men fasholdes il a være den mængde real offenlig varekøb, der udgør 1 pc. af real BNP i førse kvaral.

40 72 EFFEKTER PÅ REAL BNP, OFFENTLIGT VAREKØB (VENSTRE), OFFENTLIG GÆLD OG SKAT PÅ ARBEJDSINDKOMST (HØJRE), 2-ÅRIGT STØD TIL OFFENTLIGT VAREKØB Figur 7 Afvigelse fra grundforløb, pc. Afvigelse fra grundforløb, pc. 1,0 1,0 0,8 0,9 0,6 0,8 0,4 0,7 0,2 0,6 0,0 0,5-0,2 0,4-0,4 0,3-0,6 0,2-0,8 0,1-1,0 0, Kvaraler BNP Offenlig varekøb (højre akse) Pc. af BNP Procenpoin 47,5 47,0 3,5 3,0 46,5 2,5 46,0 2,0 45,5 1,5 45,0 1,0 44,5 0,5 44,0 0, Kvaraler ØMU-gæld ØMU-gæld i grundforløb Ska på arbejdsindkoms (højre akse) gældssabiliseringen påbegyndes, se figur 7 il højre. Resulae er en krafig sramning af finanspoliikken i perioden 9-20 kvaraler efer de oprindelige sød. Muliplikaoren falder allerede fra 2. kvaral på rods af, a de offenlige forbrug holdes oppe. De skal ses i sammenhæng med prisændringer og udenrigshandlen. Priserne øges i ak med, a produkionen presser marginalomkosningerne op, se figur 8 il vensre. De højere priser beyder, a danske varer bliver relaiv dyrere end udenlandske, hvilke bevirker ab af ekspor og øge impor, se figur 8 il højre. De giver en forværring af konkurrenceevnen og e medfølgende fald i eksporen og signing i imporen. 1 Forværringen af konkurrenceevnen er relaiv langvarig, og genopreningen er førs afvikle efer ca. 40 kvaraler. Denne vedholdende effek på konkurrenceevnen skal bl.a. ses i lyse af pris- og lønræghederne, og a Danmark er en lille åben økonomi. Den privae beskæfigelse siger, og arbejdsløsheden falder umiddelbar efer iniieringen af den ekspansive finanspoliik, se figur 9 il vensre. Baggrunden for forløbe blev forklare i afsni 9. Den eferfølgende produkionsnedgang bevirker, a arbejdsløsheden siger fra ca. 3¾ pc. il ca. 4½ pc. Tabe af konkurrenceevne under opsvinge og de medfølgende fald i eksporen medvirker il, a afvigelserne i den privae beskæfigelse og arbejdsløsheden fra deres respekive langsigsniveauer er relaiv persisene. Figur 10 viser de privae forbrugs reakion på eferspørgselssøde. De fremadskuende husholdningers forbrug falder en anelse, hvilke afspejler o ing: For de førse øges en forvridende ska, skaen på arbejdsindkoms, hvilke presser eferspørgslen efer arbejdskraf og hermed produkionen ned. De giver mindre rum for priva forbrug, hvilke de 1 Definiionen af den reale valuakurs i modellen indebærer, a e fald i den reale valuakurs er udryk for en forværring af konkurrenceevnen.

41 73 EFFEKTER PÅ PRISER, LØNNINGER, KONKURRENCEEVNE (VENSTRE) OG UDENRIGSHANDEL (HØJRE), 2-ÅRIGT STØD TIL OFFENTLIGT VAREKØB Figur 8 Afvigelse fra grundforløb, pc. 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1, Kvaraler Realløn Real valuakurs Inflaion, PPI Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8-1,0-1,2-1, Kvaraler Ekspor Impor fremadskuende og raionelle forbrugere indser. For de ande forudser husholdningerne, a deres fremidige skaebealinger er sege en negaiv formueeffek hvorfor de mindsker forbruge. De krediraionerede husholdninger oplever i de førse o år med udvidelsen af produkionen en reallønsfremgang, hvilke øger indkomsen og hermed deres forbrug. Den eferfølgende højere skaesas på arbejde il finansiering af den øgede gæld, den faldende realløn sam den sigende arbejdsløshed får samle se de krediraionerede husholdningers forbrug il a falde krafig i recessionen. De samlede forbrug falder mere i recessionen, end de siger i ekspansionen. Ovensående har vis effekerne af en fuld skaefinansiere ekspansiv finanspoliisk pakke, hvor BNP flyes fra fremiden il i dag ved hjælp af offenlig forbrug, og hvor den offenlige gæld bringes ilbage på samme niveau, som før pakken blev implemenere. Gennemgangen af effekerne i modellen har vis, a både de privae forbrug og udenrigshandlen påvirker BNP i negaiv rening. Forbruge falder på grund af, a de fremadskuende agener indser, a deres fremidige skaebealinger EFFEKTER PÅ BESKÆFTIGELSE (VENSTRE FIGUR) OG ARBEJDSLØSHED (HØJRE), 2-ÅRIGT STØD TIL OFFENTLIGT VAREKØB Figur 9 Pc. af arbejdssyrken 68,2 68,0 67,8 67,6 67,4 67,2 67,0 66,8 66, Kvaraler Priva beskæfigelse Grundforløb Pc. af arbejdssyrken 4,6 4,4 4,2 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3, Kvaraler Arbejdsløshed Grundforløb

42 74 EFFEKTER PÅ DET PRIVATE FORBRUG, 2-ÅRIGT STØD TIL OFFENTLIGT VAREKØB Figur 10 Afvigelse fra grundforløb, pc Kvaraler Samle forbrug Forbrug, opimerende Forbrug, krediraionerede er øge samidig med, a beskæfigelsen senere falder. Udenrigshandlen falder på grund af forværringen i konkurrenceevnen. Beskæfigelsen siger i udgangspunke, men fald i eksporen gør, a beskæfigelsen senere falder og kun langsom vender ilbage il udgangspunke. De skal ses i lyse af rægheder i priser og lønninger. Resulae er, a arbejdsløsheden førs er ilbage på de iniiale, langsigede niveau efer ca. 10 år. 11. FORÅRSPAKKEN 2004 I EN DSGE-MODEL I foråre 2004 fremlagde den daværende regering en økonomisk pakke, den såkalde Forårspakke, der havde il hensig a øge akivieen i dansk økonomi. Følgende afsni beregner effekerne af forårspakken i DSGE-modellen. Eferfølgende sammenholdes resulaerne med de beregnede effeker i MONA. 1 I analysen er de udelukkende den isolerede effek af de fakiske vedagne elemener i forårspakken, der belyses. Der er dermed se bor fra finanspoliiske ilag i de eferfølgende år, som ikke er relaere il Forårspakken. Forårspakken indehold både ilag il a øge eferspørgslen efer produkion og arbejdskraf på de korere sig og udbudde på de længere sig. De konjunkursabiliserende elemener i Forårspakken var en frem- 1 I analysen opfaes Forårspakken som e eksogen sød, som ikke var forudse af forbrugere og husholdninger.

43 75 rykning af offenlige inveseringer med 2 år, flere midler il akivering af ledige og en suspension af indbealinger il den Særlige Pensionsordning (SP). De elemener i Forårspakken, der havde il hensig a påvirke den langsigede væks, var førs og fremmes en fremrykning af en skaereform, der leede indkomsbeskaningen. Forårspakken er beskreve nærmere i bl.a. Regeringen (2004) og De Økonomiske Råd (2004). Den anvende DSGE-model er ikke dealjere nok il, a alle elemenerne i Forårspakken fuldsændig kan indføres i søde. I sede ændres paramere i modellen, der med rimelighed kan anages a give den samme påvirkning, som de fakiske elemener i Forårspakken. Suspensionen af den vungne SP opsparing implemeneres i modellen ved a nedsæe arbejdsmarkedsbidrage Forhøjelse af grænse for mellemska implemeneres ved a sæe indkomsskaen ned. DSGE-modellen indeholder således kun én indkomsskaesas på arbejde. De er en egenskab, som modellen deler med MONA DSGE-modellen indeholder ikke akiverede ledige. Modellen indeholder dog en række paramere, der kan fange poenielle effeker af øge akivering grunde den re dealjerede modellering af arbejdsmarkede. Hvis akiveringen anages a give sig udslag i en opgradering af de lediges kundskaber, kan effekerne i modellen fanges ved a sænke oplæringsomkosningerne for virksomhederne. Hvis akivering anages a medføre, a en ledig al ande lige hellere vil age e arbejde i sede for a gå ledig, kan man reducere indkomsen ved a forblive ledig i modellen og forsæe søgningen efer e ny arbejde. Tankegangen er her, a baggrunden for akiveringen er a ilskynde ledige il a søge de ledige sillinger, der muligvis eksiserer i økonomien. Endelig kan akivering anages a mindske frikionerne på arbejdsmarkede, da den både ilskynder den ledige il a age en ledig silling, og i e vis omfang indeholder en opkvalificering af den lediges kompeencer. De er de, der er valg i nedensående beregninger. 1,2 Den offenlige gæld skal sabiliseres i nuidsværdi, når finanspoliikken ændres. Forsimplende er de valg a sabilisere den offenlige gæld ved hjælp af kopskaer, der langsom og auomaisk hæves efer udløbe af Forårspakken efer 8 kvaraler. Kopskaer er ikke indehold i de danske skaesysem, men bruges alligevel i analysen, da de sammen med en 1 2 Specifik øges elasicieen i maching funkionen med hensyn il analle af ledige,. De beyder, a når ledigheden siger med 1 procenpoin, øges analle af nye maches mellem ledige og nye sillinger med ¼ procenpoin mere end før Forårspakken. En begrænsning i DSGE-modellen er, a BNP er normalisere il a være 1, hvor finanspoliik normal er specificere i kr. Derfor er de angivne beløb i Forårspakken omregne il procener af BNP i fase priser.

44 76 DE ØKONOMISKE INSTRUMENTER I FORÅRSPAKKEN Figur 11 Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8-1,0-1, Kvaraler Kopskaer Offenlige inveseringer Ska på arbejde Arb.markedsbidrag Jobskabelseselasicie langsom gældssabilisering muliggør, a gældssabilliseringen ikke har sor beydning for de angivne effeker. Figur 11 viser implemeneringen af Forårspakken i DSGE-modellen i form af de respekive økonomiske insrumeners afvigelser fra grundforløbe. Effekerne på BNP af Forårspakken er vis i figur 12 il vensre. De konjunkursabiliserende dele af pakken, ikke minds de øgede offenlige inveseringer, øger eferspørgslen. Mekanismerne bag offenlige inveseringers påvirkning af BNP er de ilsvarende som mekanismerne bag offenlig forbrugs påvirkning af BNP beskreve i de forudgående o afsni. Den sørre grad af akivering forbedrer arbejdsmarkedes evne il a skabe jobs. De muliggør, a den eksra eferspørgsel i højere grad kan blive mød af sørre udbud. De skaber en krafigere BNP-muliplikaor, end de ellers ville have være ilfælde. Figur 12 indeholder også effekerne på BNP af Forårspakken. Figuren viser, a der er en pæn overenssemmelse mellem effekerne i de o modeller. Dog virker Forårspakken hurigere i MONA end i DSGE-modellen. De samlede privae forbrug siger som en konsekvens af den finanspoliiske ekspansion, se figur 12 il højre. De fremadskuende husholdninger indser, a deres formue er falde på grund af de højere fremidige skaebealinger. De krediraionerede husholdninger bruger af den eksra indkoms, der opsår dels på grund af permanen lavere ska på deres arbejdsindkoms dels på grund af højere realløn. 1 I MONA er effek- 1 I modellen bealer likvidiesbegrænsede forbrugere ikke kopskaer. Derfor dominerer effeken af lavere ska på arbejdsindkoms.

45 77 FORÅRSPAKKENS EFFEKT PÅ BNP (VENSTRE) OG DET PRIVATE FORBRUG (HØJRE) Figur 12 Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Afvigelse fra grundforløb, pc. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0, Kvaraler DSGE MONA -0, Kvaraler Samle forbrug Forbrug, fremadskuende Forbrug, krediraionerede MONA Anm.: I MONA blev beregninger blev i 2004 soppe efer 12 kvaraler grunde MONAs rolle, som en model il fremskrivninger af dansk økonomi på den kore bane. en på forbruge en smule krafigere end i forløbe for de samlede forbrug i DSGE-modellen, hvilke bl.a. skal ses på baggrund af, a alle forbrugere i MONA forbruger ud af indkomsen, og derfor ikke umiddelbar inddrager finansieringen af de øgede offenlige udgifer i deres forbrugsbesluning. De danske økonommiljø gav udryk for en vis usikkerhed ved beregning af effekerne af Forårspakken ilbage i De skal ses i lyse af usikkerheden omkring forbrugseffeken af de enkele elemener i pakken speciel effeken af suspenderingen af SP-ordningen, se boks 8. Som figur 12 viser, så spiller fremadskuende adfærd en cenral rolle for forbrugseffeken af Forårspakken. I en makroøkonomerisk model vil nedsæelsen af skaen på arbejde umiddelbar føre il højere forbrug, da indkomsen siger. I DSGE-modellen nedsæer de fremadskuende forbrugere deres forbrug som en konsekvens af Forårspakken, da skaebealingerne er sege. Kun hvis skaeleelsen følges op af en besparelse på de offenlige budge, vil de fremadskuende husholdninger reagere på nedsæelsen af den forvridende ska med højere forbrug. Endelig besod Forårspakken af suspenderingen af SP i 2 år. De var en skaefradragsbereige, individuel vungen opsparing. Borfalde beød en mindre forbedring af de offenlige finanser på grund af borfald af skaefradrage. Borfalde vil dog for en fremadskuende husholdning være uvæsenlig, da formuen vil være uændre. Desuden kan forbrugerne låne e modsvarende beløb på de finansielle markeder, hvis de ønsker a forbruge og ikke spare e beløb svarende il SP. Derfor har borfalde af den vungne opsparing ingen effek på de fremadskuende husholdningers forbrug, og kun en effek på de krediraionerede husholdningers forbrug.

46 78 EFFEKTERNE AF FORÅRSPAKKEN PÅ DET PRIVATE FORBRUG Boks 8 Både Finansminiserie, De Økonomiske Råd (DØR) og Naionalbanken har idligere regne på effekerne af Forårspakken. Der er alid usikkerhed forbunde med beregninger af effekerne af finanspoliik fordi beregningerne bygger på en økonomisk fremskrivning. Publikaionerne fra De Økonomiske Råd (2004) og Regeringen (2004) indikerer, a usikkerheden i forbindelse med beregningerne af forårspakkens virkninger havde en eksra dimension. De omhandlede påvirkningen på de privae forbrug af suspenderingen af SP og skaeleelsen på den ene side, og på den anden side i hvor høj grad danske husholdninger ville forbruge den eksra disponible indkoms. DØRS skrev eksempelvis: "Der er en vis usikkerhed forbunde med a skønne over effeken af skae- og forårspakkerne. Pakkernes akiviesvirkning går primær via signinger i de disponible realindkomser, og effekens sørrelse afhænger dermed grundlæggende af, hvor mange ører der anvendes il forbrug af en eksra krones realindkoms" (De Økonomiske Råd, 2004, s. 66). De hed sig endvidere, a "Skaeleelserne opfaes formodenlig som en permanen signing i den disponible indkoms og har derfor sandsynligvis en relaiv sor effek på forbruge." Som vis i afsni 9 kan finansieringen af finanspoliik spille en cenral rolle for BNPmuliplikaoren og ikke minds de privae forbrug i en DSGE-modelramme. De er en poine, som brugerne af de makroøkonomeriske modeller anerkender: "Omvend kan de ænkes, a forbrugerne vurderer, a der ikke er råderum il skaeleelser, og i dee ilfælde kan forbrugseffeken blive mindre." (De Økonomiske Råd, 2004, s. 68). I de af Finansminiserie beregnede effeker, se Regeringen (2004), omhandlede akiviesvirkningen ligeledes de privae forbrug. Forbrugseffekerne blev analysere i relaion il forøgelse af indkomser, en ankegang grunde i den makroøkonomeriske modelramme uden fremadskuenhed og forvenningsdannelse, og ikke i relaion il forøgelse af formuen, som i DSGE-modelrammen. Beregningerne i Regeringen (2004) lægger således i mindre grad væg på formueeffeker og fremadskuenhed, som neop poeniel kan spille en sor rolle for forbrugseffekerne i Forårspakken, se figur 12. De korsigede omkosninger ved Forårspakken vil ifølge beregningerne i DSGE-modellen beså af ab af konkurrenceevne på grund af e sørre pris- og lønpres i forhold il udlande, se figur De bagvedliggende mekanismer, der leder frem il dee, blev forklare i afsni 9. Forårspakkens srukurelle elemen, den permanene nedsæelse af ska på arbejdsindkoms, forbedrer dog konkurrenceevne på de længere sig, som forklare i de følgende. Udbudseffekerne af Forårspakken de srukurelle elemener Forårspakkens anden del besod af en permanen leelse i ska på arbejdsindkoms. I den anvende DSGE-model beyder den lavere ska, a arbejdsudbudde øges. Konkre siger analle af opslåede sillinger, da de for virksomhederne umiddelbar er bleve billigere a aflønne en eksra medarbejder. De får beskæfigelsen il a sige og arbejdsløsheden il a falde. 1 De bagvedliggende mekanismer, der leder frem il dee, blev forklare i afsni 9.

47 79 FORÅRSPAKKENS EFFEKT PÅ PRIVATE LØNNINGER OG KONKURRENCEEVNE Figur 13 Afvigelse fra grundforløb, pc. 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0, Kvaraler Konkurrenceevne Privae lønninger FORÅRSPAKKENS LÆNGEREVARENDE EFFEKTER Figur 14 Pc. af arbejdssyrken 67,44 67,42 67,40 67,38 67,36 67,34 Pc. af arbejdssyrken 3,82 3,80 3,78 3,76 3,74 3,72 67,32 3, Kvaraler Kvaraler Beskæfigelse Grundforløb Arbejdsløshed Grundforløb Afvigelse fra grundforløb, pc. Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,12 0,15 0,11 0,10 0,09 0,08 0,07 0,06 0,10 0,05 0,00-0,05 0,05-0, Kvaraler Kvaraler Real valuakurs Ekspor Impor Anm.: Bemærk, a figuren viser effekerne af Forårspakken fra de 20. kvaral il de 100. kvaral, for a isolere effekerne af skaeleelsen. Efer 20 kvaraler har de flese af effekerne fra de konjunkursabiliserende elemener i Forårspakken udspille deres rolle.

48 80 Den danske konkurrenceevne forbedres gennem lavere lønninger. Mekanismen bag den lavere løn skal findes gennem, a husholdningerne øger arbejdsudbudde. De giver e mindre lønpres i lønforhandlingerne. De lavere lønninger reducerer virksomhedernes marginalomkosninger, hvilke på sig får virksomhederne il a mindske deres priser for a opreholde de opimale forhold mellem omkosninger og pris. Den forbedrede konkurrenceevne muliggør, a udlande kan afage den eksra produkion samidig med, a danske forbrugere eferspørger flere af de nu relaiv billigere danske varer på bekosning af udenlandske varer, se figur 14. Samle se falder arbejdsløsheden permanen på grund af en permanen forbedring af konkurrenceevnen. Udbudseffekerne fra den permanene skaesænkning fører på længere sig il en permanen forbedring af beskæfigelsen gennem væks i markedsandele og lavere impor. En af de sore syrker ved DSGEmodellen er neop dens evne il a foreage meningsfylde beregninger af økonomisk fremskrivninger basere på ændre økonomiske poliik, her en ændre skaesas, og modellering af udbudseffeker af ændre poliik.

49 81 LITTERATUR Afonso, A., P. Gomes (2008), Ineracions beween privae and public secor wages, ECB Working Papers, nr Andersen, Asger Lau og Moren Hedegaard Rasmussen (2011), Prisdannelse i Danmark, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig, 3. kvaral 2011, del 2. Blanchard, O. og J. Galí (2010), Labor markes and moneary policy: A New-Keynesian model. Journal of Money, Credi and Banking, nr. 39. Calvo, Guillermo (1983), Saggered prices in a uiliy-maximizing framework, Journal of Moneary Economics, nr. 12. Canova, F., og M. Pausian (2011), Business cycle measuremen wih some heory. Journal of Moneary Economics, nr. 58, vol. 4. Chari, V. V., P. J. Kehoe, og E. R. McGraan (2007), Business cycle accouning, Economerica, nr. 75. Chari, V. V., P. J. Kehoe, og E. R. McGraan (2010), New keynesian models: No ye useful for policy analysis, American Economic Journal Macroeconomics, nr. 1. Chrisoffel, K., K. Kueser og Linzer, T (2009), The role of labor markes for Euro Area moneary policy, European Economic Review, nr. 53. Clarida, Richard, Jordi Gali og Mark Gerler (1999), The science of moneary policy: A new keynesian perspecive, Journal of Economic Lieraure, nr. 37. Danmarks Naionalbank (2003), MONA en kvaralsmodel af dansk økonomi. De Økonomiske Råd (2004), Dansk Økonomi, forår, kapiel 1. Evans, George W. og S. Honkapohja (2001), Learning and expecaions in macroeconomics, Princeon Universiy Press. Forni, L., L. Monefore og L. Sessa, (2009), The general equilibrium effecs of fiscal policy: esimaes for he Euro Area. Journal of Public Economics, nr. 93.

50 82 Friedman, Milon (1957), A heory of he consumpion funcion, Princeon Universiy Press. Gali, Jordi (2008), Moneary policy, inflaion, and he business cycle, Princeon Universiy Press. Hall, Bob (2005), Job loss, job finding, and unemploymen in he U.S. Economy over he pas fify years, NBER Macroeconomics Annual. Hansen, Bo William og Niels Lynggård Hansen (2007), Prisdannelse i Danmark, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig, 2. kvaral Hosios, A. J. (1990), On he efficiency of maching and relaed models of search and unemploymen, Review of Economic Sudies, nr. 59. Leeper, E.M, T. B. Walker og S. C. S. Yang (2010), Governmen invesmen and fiscal simulus. Journal of Moneary Economics, nr. 57. Lucas, Rober E. og Thomas J. Sargen (1987), Afer keynesian macroeconomics, Curren readings on money, banking, and financial markes. Pappa, E., (2009), The effecs of fiscal shock on employmen and he real wage, Inernaional Economic Review, nr. 50, vol. 1. Pedersen, Jesper (2012), Finanspoliik i makroøkonomiske modeller, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig, 3. kvaral 2012, del 2. Pissarides, C. (2000), Equilibrium unemploymen heory, Second ediion. MIT Press, Cambridge, MA. Ravn, Søren Hove (2012), Realøkonomiske effeker af finanspoliik, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig, 3. kvaral 2012, del 2. Regeringen (2004), Flere i beskæfigelse lavere ledighed, regeringen, mars Schmi-Grohé, S. og M. Uribe (2006), Opimal fiscal and moneary policy in a medium-scale macroeconomic model. I: Gerler, M., Rogoff, K. (Eds.), NBER Macroeconomic Annual MIT Press, Cambridge, MA. Sims, Chris, Raional inaenion and moneary economics, Handbook of Moneary Policy, 2010.

51 83 Sähler, Nikolai og Thomas Carlos (2011), FiMod A DSGE model for fiscal policy simulaions, Economic Modelling, nr. 29, vol 2. Silva, J.L. og M. E. Toledo, M.E. (2009), Labor urnover coss and he cyclical behavior of vacancies and unemploymen. Macroeconomic Dynamics nr. 13. Walsh, Carl E. (2011), Moneary heory and policy, MIT Press, 3. udgave. Woodford, Michael (2003), Ineres and prices, Princeon Universiy Press.

52 84 APPENDIKS A: KALIBRERING AF DEN ANVENDTE DSGE-MODEL KALIBRERING AF DEN ANVENDTE DSGE-MODEL Tabel A.1 Parameer Værdi Forklaring af parameer Kilde og forklaring af værdi c R y 2 Graden af risikoaverion og den inverse af den ineremporale subsiuionselasicie 0,017 Dansk økonomis sørrelse i forhold il euroområde 0,9 Den pengepoliiske regels afhængighed af idligere perioders rene - 1,5 CPI inflaions påvirkning på den pengepoliiske regel 0,5 BNP påvirkning på den pengepoliiske regel Sandard i lierauren DST og ECB Følger hermed en sabil pengepoliisk regel Følger Taylor regel. o Y 1 Real pr. capia BNP (PPI-deflaere) Normering A 1 Bruo PPI inflaion Normering 1 Bruo CPI inflaion Normering U 3,85 Arbejdsløshedsprocen N 1 Samle beskæfigelse (offenlig og priva) Fra Naionalbanken 3 kv. 2011, del 2 Normering fracpub 0,30 Offenlig beskæfigelse i forhold il MONAs daabase samle (qo/q) g N 0,30 Offenlig beskæfigelse MONAs daabase s p s g q p q g p g 0,06 Eksogen afskedigelsesparameer for beskæfigede i den privae sekor 0,03 Eksogen afskedigelsesparameer for beskæfigede i den offenlige sekor 0,70 Jobskabelsesrae i priva sekor (maches pr. åben silling) 0,80 Jobskabelsesrae i offenlig sekor (maches pr. åben silling) 0,50 Jobskabelseselasicie (koefficien i maching funkion), priva sekor 0,30 Jobskabelseselasicie (koefficien i maching funkion), offenlig sekor rrs 0,69 Gns. undersøelse i førse år som ledig i pc. af reallønnen Chrisoffel e al. (2009) Afonso og Gomes (2008) Chrisoffel e al. (2009) Chrisoffel e al. (2009) Pissaridis (2000), sandard i lierauren Afonso og Gomes (2008) OECD daa fra 2001 il 2008

53 85 FORTSAT Tabel A.1 Parameer Værdi Forklaring af parameer Kilde og forklaring af værdi 0,50 Fagforeningernes forhandlingsmag i lønforhandlingen Tcos 0,55 Oplæringsomkosninger i pc. af den kvaralsvise løn for nyansae d 0,01 Risikopræmie ved handel i inernaionale obligaioner Lig privae sekors jobskabelseselasicie. Beyder, a kalibreringen overholder Hosios beingelse fra Hosios (1990) 1 Silva og Toledo (2008) Tilsrækkelig il a generere en sabil ligevæg 0,992 Subjekiv diskoneringsfakor Sandard i lierauren. Svarer il en årlig rene på ca. 3¼ pc. pr. år h 0,85 Grad af vanedannelse. Angiver i hvor høj grad nyen af forbrug i dag afhænger af forbruge i går 0,4 Andel af forbrugere, der er krediraionerede Sandard i lierauren. Forni e. al. (2009) 0,60 Home bias MONAs daabase (fmv/fcp)*100 0,015 Besemmer, hvor mege offenlige inveseringer øger produkivieen i produkionsfunkionen Leeper e al. (2010). Sandard i lierauren. 0,33 Elasicie i produkionsfunkionen, der besemmer hvor mege produkionen øges ved øge inpu af arbejdskraf Giver en lønkvoe i modellen som for de privae byerhverv i Danmark. 0,025 Depreciering af priva kapial Sandard i lierauren. g 0,025 Depreciering af offenlig kapial Sandard i lierauren. Tq 2,48 Juseringsomkosninger for inveseringer Schmi-Grohé og Uribe (2006) p 0,78 Calvo parameer for priser. Besemmer prisrægheden i økonomien 0,6 Subsiuions elasicie for mellemproduker w wn 0,80 Calvo parameer for lønninger for arbejdsagere i arbejde. 0,70 Calvo parameer for lønninger for nyopreede sillinger Hansen og Hansen (2007) Giver en seady-sae markup på 20 pc., som i Blanchard og Gali (2010) Chrisoffel e al. (2009), Colciago e al. (2008) and de Walque e al. (2009). Chrisoffel e al. (2009), 1 Hosios beingelse beyder, a lønforhandlingen er efficien forsåe på den måde, a virksomhedens værdi i ligevæg af a ansæe én eksra er lig værdien for samfunde. Dvs. hvad en social planlægger ville have gjor. Beingelsen sikrer, a o eksernalieer, a en eksra virksomhed øger jobskabelsesfrekvensen for en arbejder, og a en eksra virksomhed reducerer jobskabelsesfrekvensen for andre virksomheder, opvejer hinanden.

54 86 FORTSAT Tabel A.1 Parameer Værdi Forklaring af parameer Kilde og forklaring af værdi auks 0,25 Selskabsska MONAs daabase auscs 0,08 ATP MONAs daabase aucs 0,25 Momssas MONAs daabase aus 0,33 Ska på arbejdsindkoms MONAs daabase (BSDA) aubs 0,34 Ska på afkas ved inveseringer i obligaioner MONAs daabase (suih) Anm.: Noaionen følger Sähler og Thomas (2011). Herudover sæes paramere, der besemmer de sokasiske processer, som skaer, subsidier og offenlige udgifer al efer søde og analysen. Euroområde kalibreres på ilsvarende måde.

55 87 APPENDIKS B: ROBUSTHED OVERFOR ALTERNATIVE KALIBRERINGER Dee appendiks undersøger robusheden af modellens resulaer over for den valge kalibrering. E resula kan defineres som værende robus i en kalibrere DSGE-model, hvis resulae holder uafhængig af parameeriseringen og af de funkionelle former af fx nyefunkionen, produkionsfunkionen mv., jf. fx Pappa (2009). Baggrunden for a foreage denne analyse er, a paramerene i en kalibrere DSGE-model er faslag ud fra informaion fra mikroøkonomeriske sudier eller er direke observerbare. Der foreligger rimelig informaion om en række paramere, fx andelen af offenlig varekøb i forhold il BNP, der kan observeres direke ud fra Naionalregnskabe, eller skaesaser, der er faslag fra lovgivningen. DSGE-modeller indeholder dog også en række paramere, der er vanskelige a observere ud fra daa. De gælder fx paramerene i husholdningernes nyefunkion, såsom parameeren h, der besemmer graden af vanedannelsen i husholdningernes privae forbrug, eller andelen af krediraionerede forbrugere,. Nogle af disse uobserverbare paramere kan esimeres ved hjælp af økonomeriske analyser, men usikkerheden på disse esimaer kan være sore. De er uhensigsmæssig, hvis modellens generelle implikaioner og resulaer i sor grad afhænger af disse mere eller mindre uobserverbare paramere. Økonomisk eori lægger dog visse begrænsninger på de mulige parameerrum. Calvo-parameeren skal fx være posiiv og mindre end 1, da calvo-parameeren er en sandsynlighed, og inveseringsomkosningerne skal være posiive. Disse naurlige og eoreiske begrænsninger kan udnyes i en robushedsanalyse. Dee appendiks bruger en meode, der kan beskrives på følgende måde, jf. Canova (2011). Der defineres e bred inerval for modellens paramere, der samidig overholder eoreiske og naurlige begrænsninger. Der rækkes en række ilfældig udvalge al fra dee inerval ud fra en uniform fordeling, og modellen rekalibreres med disse udrukne paramerer. Herefer genberegnes de ønskede sød i modellen, fx effeken af øge offenlig forbrug eller en højere produkiviesvæks, og effekerne på variable af ineresse rangeres og 16. og 84. perceniler beregnes. Disse o perceniler kan forolkes som usikkerhedsbånd for effekerne af søde på variablene over for kalibreringen af modellen. Hvis disse usikkerhedsbånd fx er brede og indeholder både negaive og posiive værdier, er modellens resula ikke robus. I analysen i dee appendiks varieres ikke alle paramerene, men kun de paramere, som der er eksra sor usikkerhed omkring, og hvor der ikke umiddelbar foreligger informaion fra fx Naionalregnskabe, eksi-

56 88 serende lovgivning mv. Tabel A.2 viser variaionsbåndene og værdien i sandardkalibreringen for disse paramere. Forklaring og noaion bag paramerene følger abel A.1. I analysen berages BNP-muliplikaoren fra den førse siliserede finanspoliiske pakke præsenere i afsni 3. Denne genberegnes gange med ilfældig valge parameerværdier inden for båndene i abel A.2. BNP-muliplikaoren rangeres efer sørrelsen på effeken i førse kvaral og 16. og 84. perceniler beregnes. Resulae af robushedsanalysen er præsenere i figur B.1 il vensre for BNP-muliplikaoren og i figur B.1 il højre for effeken på de privae indenlandske forbrug af øge offenlig varekøb. Figurerne viser effekerne fra sandardkalibreringen og 16. og 84. perceniler. KALIBRERING AF DEN ANVENDTE DSGE-MODEL Tabel A.2 Parameer Sandard kalibrering Øvre grænse Nedre grænse s p s g p 0,06 0,15 0,01 0,03 0,075 0,005 0,50 0,75 0,25 g 0,30 0,75 0,25 0,50 0,7 0,3 d 0,01 0,1 0,001 h 0,85 0,9 0 0,4 0,75 0,1 0,025 0,05 0,01 g 0,025 0,05 0,01 Tq 2, p 0,78 0,9 0,2 c ,6 7 5 w 0,80 0,9 0,2 wn 0,70 0,9 0,2

57 89 I analysen berages BNP-muliplikaoren fra den førse siliserede finanspoliiske pakke præsenere i afsni 3. Denne genberegnes gange med ilfældig valge parameerværdier inden for båndene i abel A.2. BNP-muliplikaoren rangeres efer sørrelsen på effeken i førse kvaral og 16. og 84. perceniler beregnes. Resulae af robushedsanalysen er præsenere i figur B.1 il vensre for BNP-muliplikaoren og i figur B.1 il højre for effeken på de privae indenlandske forbrug af øge offenlig varekøb. Figurerne viser effekerne fra sandardkalibreringen og 16. og 84. perceniler. Robushedsanalysen viser, a modellen med sor sandsynlighed genererer en BNP-muliplikaor, der er sørre end nul og mindre end 0,9. På ilsvarende vis er der sor sandsynlighed for, a effeken på forbruge i den finanspoliiske pakke er negaiv. De beyder, a give inervallerne for paramerene i abel A.2, kan de med 68 pc. sikkerhed siges, a de indenlandske forbrug vil falde, når de offenlige varekøb øges. ROBUSTHEDSANALYSE FOR BNP-MULTIPLIKATOR (VENSTRE) OG FOR DET PRIVATE FORBRUG (HØJRE) Figur B.1 Afvigelse fra grundforløb, pc. 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,00-0,05-0,10-0,15-0,20-0,20-0, Kvaraler Sandardkalibrering 16. percenil 84. percenil Kvaraler Sandardkalibrering 16. percenil 84. percenil