Danmarks Nationalbank

Transkript

1 Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev egne il Naionalbank-byggerie. De er illad a kopiere fra publikaionen, forudsa a Danmarks Naionalbank udrykkelig anføres som kilde. De er ikke illad a ændre eller forvanske indholde. Kvaralsoversigen er ilgængelig på Naionalbankens websed: under publikaioner. Kvaralsoversigen oversæes il engelsk. Ansvarshavende redakør: Per Callesen Redakør: Niels Lynggård Hansen Redakionen er afslue den 4. sepember 202. Kvaralsoversigen kan rekvireres ved henvendelse il: Danmarks Naionalbank, Kommunikaion, Havnegade 5, 093 København K Telefon (direke) eller Ekspediionsider, mandag-fredag kl [email protected] Rosendahls - Schulz Grafisk A/S ISSN (Online) ISSN

3 Indhold Realøkonomiske effeker af finanspoliik... Søren Hove Ravn, Økonomisk Afdeling. Ariklen indeholder en oversig over den nyere, empiriske lieraur om de samfundsøkonomiske effeker af ændringer af finanspoliikken. E af de cenrale resulaer fra denne lieraur har være, a finanspoliikkens virkning ikke er konsan, men kan variere over id og sed, og er særk afhængig af en række økonomiske forhold. Endvidere præseneres i ariklen e ny, empirisk sudie af finanspoliikkens virkning i Danmark. Resulaerne viser, a e ekspansiv finanspoliisk indgreb på kor sig kan have en beydelig effek på de reale bruonaionalproduk, BNP. Imidlerid afager virkningen ganske hurig, i ak med a selve indgrebe afrappes. Dee yder på, a de aflede effeker af finanspoliiske ændringer er relaiv små. Endelig viser analysen, a virkningen af finanspoliik i Danmark er bleve sørre i de senese o årier sammenligne med i 970'erne og 980'erne. Dee hænger sandsynligvis sammen med, a Danmark i dag fører en roværdig faskurspoliik og har fokus på holdbarheden af de offenlige finanser. Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling Ariklen belyser effekerne af finanspoliik i Danmark i en DSGE-model sammenligne med virkningen i en makroøkonomerisk model som MONA. Analysen viser, a MONA og den anvende DSGE-model giver forholdsvis ens bud på effekerne på BNP af en midleridig gældsfinansiere konjunkursabiliserende finanspoliik. Der er dog på nogle punker markane forskelle med hensyn il de bagvedliggende srukurer og mekanismer, der leder frem il resulaerne. En gældsfinansiere signing i de offenlige varekøb svarende il pc. af BNP, som eferfølgende afrappes med ca. 20 pc. pr. kvaral bevirker, a de reale BNP siger med ca. 0,4 pc. i MONA og ca. 0,6 i DSGE-modellen i de førse kvaral efer forøgelsen af de offenlige varekøb. Forskellene skal speciel ses i sammenhæng med forskellige anagelser om forvenningsdannelse og fremadskuende adfærd i modelleringen af virksomheder og husholdninger. 5. årgang, nr. 3

4

5 Realøkonomiske effeker af finanspoliik Søren Hove Ravn, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliikken spiller en cenral rolle i den økonomiske sabiliseringspoliik. Dee gælder ikke minds i Danmark, hvor faskurspoliikken medfører, a pengepoliik ikke kan bruges il a sabilisere de økonomiske konjunkurer. Derfor er de vigig a forså finanspoliikkens virkning på økonomien. Inden for den akademiske lieraur er der imidlerid beydelig uenighed om, hvilke og i særdeleshed hvor sore effeker, der kan opnås ved e give finanspoliisk indgreb. Formåle med denne arikel er a belyse hvilke effeker, der på e empirisk grundlag kan forvenes af finanspoliiske ændringer i de offenlige forbrug i Danmark. Dee indbefaer dels en oversig over eksiserende empiriske sudier af finanspoliik, dels en ny empirisk analyse af finanspoliikkens virkning i Danmark. 2 Som følge af den finansielle krise har cenralbanker verden over nedsa renen il mege lave niveauer, æ på nul. Dermed er mulighederne for a simulere økonomien via den radiionelle renekanal udøme. 3 Poliikerne har samidig grebe il finanspoliikken, som er bleve lempe krafig i en række lande. De krafige lempelser af finanspoliikken har, i kombinaion med uenigheden bland økonomer om effeken af disse lempelser, skab en il ider ophede deba. Dee gælder især i USA, som gennemføre en krafig lempelse af finanspoliikken (den såkalde American Recovery and Reinvesmen Ac) i februar 2009, mid i den finansielle krise og umiddelbar efer præsiden Barack Obamas ilræden. Beregningerne bag denne lempelse byggede på en anagelse om, a den såkalde finanspoliiske muliplikaor var,6, jf. Romer og Bernsein (2009). De beyder, a en signing i de offenlige forbrug på én dollar medfører en signing i bruonaionalproduke, BNP, på,6 dol- Forfaeren akker Torben M. Andersen, Aarhus Universie; Henrik Jensen, Københavns Universie; og Moren O. Ravn, Universiy College London, for værdifulde forslag og kommenarer i forbindelse med udarbejdelsen af ariklen. Evenuelle ilbageværende mangler i ariklen sam synspunker og konklusioner sår alene for forfaerens regning. 2 De skal undersreges, a ariklens fokus er på midleridige, konjunkurpoliiske ændringer af finanspoliikken, som fx en midleridig signing i de offenlige varekøb, og ikke på langsigede, srukurelle reformer ree mod a sikre finanspoliisk holdbarhed. 3 En lang række cenralbanker har siden supplere den lave rene med såkalde kvaniaive lempelser, som beskreve af eksempelvis Blomquis mfl. (20).

6 2 lar. Denne anagelse er bleve kriisere for a være for opimisisk. De er bleve fremfør, a der mangler både eoreisk og empirisk belæg for en så høj finanspoliisk muliplikaor i USA, jf. bl.a. Barro (2009) og Cogan mfl. (200). I kølvande på denne deba er der opsåe en fornye ineresse for nye, empiriske analyser af finanspoliikkens virkning. Her ænkes dels på de konkree, direke effeker, fx a en signing i de offenlige varekøb fører il øge beskæfigelse hos de virksomheder, der leverer varer il de offenlige, men også de mere indireke effeker. De indireke effeker dækker fx over, a de nyansae får en højere indkoms og dermed forøgede forbrugsmuligheder, sam ændringer i eksempelvis forbrugs- og opsparingsadfærden hos husholdninger og virksomheder. De samlede realøkonomiske effeker af finanspoliik kan derfor kun udregnes via en økonomisk model, og enhver model er basere på anagelser og forudsæninger om økonomiens sammenhænge, som kan diskueres. De er derfor nyig, a de realøkonomiske effeker af finanspoliik løbende underkases analyse inden for forskellige modelrammer, og der er da også fremkomme en lang række empiriske sudier inden for de senese par år. E af fokusområderne har være a undersøge effekerne af finanspoliik under forskellige økonomiske omsændigheder; eksempelvis under forskellige valuakursregimer, under henholdsvis høj- og lavkonjunkurer eller i perioder med mege lave rener. Andre har forsøg a sammenligne resulaerne fra forskellige, økonomeriske meoder. Tilsammen har dee bidrage il a belyse baggrunden for de il ider modsridende resulaer i lierauren, som har være en af årsagerne il den sore uenighed bland økonomer om effekerne af finanspoliik. I særdeleshed er de bleve klar, a de ikke giver mening a ale om én finanspoliisk muliplikaor, jf. fx Favero mfl. (20) og Parker (20). Derimod varierer muliplikaoren over id og sed, og afhænger af en række økonomiske forhold. Den konkree udformning af de finanspoliiske indgreb, sam ikke minds finansieringen af dee, har også beydning for virkningen. Eksempelvis vil virkningen af finanspoliik afhænge af, om der foreages ændringer på indægs- eller udgifssiden, ligesom ændringer af forskellige yper af offenlige udgifer kan have forskellige virkninger. Dee undersreger vigigheden af a undersøge finanspoliikkens virkning i Danmark i e landespecifik sudie, jf. afsni 5, frem for blo a overføre resulaerne fra andre lande il en dansk koneks. En række nyere, inernaionale sudier har benye de eferhånden beydelige anal analyser på område il a afgrænse, hvad man kan kalde en slags konfidensinerval for den finanspoliiske muliplikaor. Under normale økonomiske omsændigheder opsummerer Hall (2009)

7 3 FINANSPOLITISK MULTIPLIKATOR I UDVALGTE EMPIRISKE STUDIER Figur.,6,2 0,8 0,4 0,0 Blanchard og Peroi (2002) Barro og Redlick (20) Gali mfl. (2007) Nakamura og Seinsson (20) Beesma og Giuliodori (20) Ravn og Spange (202) Ramey (20a) Ilzezki mfl. (200) Anm.: Figuren angiver hovedresulaerne i de respekive sudier, som bør sammenlignes med forsigighed. Alle de vise muliplikaorer relaerer sig il offenlig forbrug. Muliplikaorerne i de o søjler længs il højre (Ilzezki mfl., 200 og Ramey, 20a) angiver den akkumulerede muliplikaor, dvs. den akkumulerede signing i BNP i forhold il den akkumulerede signing i de offenlige forbrug over e anal år. Effekerne i de øvrige sudier angiver muliplikaoren i samme periode, som finanspoliikken ændres. I sudie af Ravn og Spange (202) er den umiddelbare og den akkumulerede muliplikaor ens. eksempelvis, a muliplikaoren for offenlig forbrug ypisk esimeres il a ligge mellem 0,7 og for USA. Ramey (20b) angiver e inerval på mellem 0,8 og,5. Nyere sudier yder på, a muliplikaoren for en lille åben økonomi med en roværdig fas valuakurs, som Danmark, ypisk ligger i den høje ende af dee inerval. Heril knyer der sig dog en vis usikkerhed, ide resulaerne i lierauren for lande med fase valuakurser ypisk er basere på informaion om en række økonomier, hvoraf en del ikke minder om den danske økonomi. Figur. sammenligner muliplikaoren fra en række af de mere fremrædende sudier af finanspoliikkens virkning i forskellige lande. Figuren illusrerer den beydelige spændvidde af muliplikaorens sørrelse i lierauren. Dee kan henføres il såvel uenighed om finanspoliikkens virkning som forskelle i landenes økonomiske srukur. Denne arikel indeholder endvidere nye, empiriske resulaer om finanspoliikkens virkning i Danmark. Dealjerne bag dee sudie er beskreve i e arbejdspapir af Ravn og Spange (202). Hovedkonklusionen fra denne analyse er, a eksraordinære, korsigede ændringer af finanspoliikken kan have en relaiv sor, men også emmelig korvarig I e measudie, hvor effekerne fra en række sudier sammenlignes, finder Rusnak (20) en muliplikaor på omkring 0,6. Dee sudie medager dog ikke resulaerne fra en række nyere bidrag, som fokuserer specifik på effeken i små åbne økonomier med fase valuakurser.

8 4 virkning i Danmark. Mere præcis esimeres den finanspoliiske muliplikaor for offenlig forbrug a være omkring,3, som illusrere i figur.. Imidlerid afager effeken hurig; beydelig hurigere end i sudier for andre lande. Allerede efer e år er den finanspoliiske muliplikaor ikke længere signifikan sørre end nul. Virkningen på BNP af e ekspansiv finanspoliisk indgreb afager således i ak med, a selve indgrebe afrappes. De yder på, a de aflede effeker af ændringer i de offenlige forbrug i Danmark er beskedne. En ændring af finanspoliikken giver med andre ord en akiviesvirkning, som sor se svarer il den direke effek. Den mege korvarige effek siller høje krav il den finanspoliiske proces, og il imingen af finanspoliiske indgreb, som ofe virker med en vis forsinkelse, jf. bl.a. Friedman (962). Førs skal behove for e indgreb afdækkes, dernæs skal indgrebe udformes og vedages, og endelig skal virkningen sæe ind i praksis. De kan med andre ord være svær a dosere finanspoliiske indgreb på en måde, så effeken sæer ind på de ønskede idspunk. Korsige diskreionær finanspoliik er derfor i praksis ikke e særlig velegne insrumen il en løbende, ambiiøs finjusering af den økonomiske udvikling i Danmark. Finanspoliikken bør i sede ilreelægges med e mellemfrise og sabiliesorienere sige, så såvel perioder med overophedning som perioder med sor arbejdsløshed undgås. Herved sikres, a der er plads il, a de auomaiske sabilisaorer kan virke og dermed bidrage il udjævning af de korsigede konjunkurudsving. Analysen viser endvidere, a effeken af finanspoliik er bleve sørre i Danmark i de senese årier sammenligne med i 970'erne og 980'erne. Dee hænger sandsynligvis sammen med, a Danmark i dag fører en roværdig faskurspoliik. Tidligere risikerede finanspoliiske indgreb blo a føre il manglende illid il de offenlige finansers holdbarhed, med deraf følgende risiko for renesigninger. Med roværdighed omkring faskurspoliikken sam holdbare offenlige finanser er denne risiko mindre. Dee forøger muligheden for, a finanspoliikken kan opnå de ønskede realøkonomiske effeker. På denne baggrund kan de konkluderes, a finanspoliik i Danmark kan have en beydelig virkning. Da implemenering af finanspoliiske indgreb er en idskrævende proces, beyder den korvarige effek imidlerid, a en egenlig finjusering af økonomien via finanspoliik i praksis næppe er mulig. Finanspoliik bør i sede anvendes med e mellemfrise sige. Endvidere må man, hvis man ønsker a lempe finanspoliikken De auomaiske sabilisaorer dækker eksempelvis over, a skaeprovenue auomaisk siger, når bruonaionalproduke siger, fordi skaebasen øges, eller a udgiferne il arbejdsløshedsundersøelse er lave i en højkonjunkur, fordi arbejdsløsheden er relaiv lav.

9 5 i en økonomisk krise, også være villig il a sramme den i gode ider, således a der føres en symmerisk finanspoliik. På den måde sikres den langsigede, finanspoliiske holdbarhed, som er nødvendig for a bevare roværdigheden omkring Danmarks økonomi. 2. EMPIRISKE STUDIER AF FINANSPOLITIK Dee afsni indeholder en oversig over den nyere, empiriske lieraur om de økonomiske effeker af finanspoliik. Sædvanligvis foreages sådanne sudier inden for rammerne af en såkald vekor-auoregressiv (VAR)-model. VAR-modeller er særlig velegnede il a sudere de dynamiske sammenhænge mellem flere, gensidig afhængige makroøkonomiske variable, eksempelvis mellem offenlige indæger og udgifer, bruonaionalproduk, forbrug og inveseringer. For a kunne foreage en al ande lige-beregning af effekerne af finanspoliiske ilag er de imidlerid nødvendig a idenificere de underliggende, diskreionære finanspoliiske ændringer, også kalde de srukurelle, finanspoliiske sød. Dee gøres ypisk ved a lægge eoreisk funderede (såkald srukurelle) resrikioner på VAR-modellen. Den mes benyede, srukurelle VAR (SVAR)-model i finanspoliiske analyser er udvikle af Blanchard og Peroi (2002). Modellen bygger på en anagelse om, a de ager id for poliikerne a ændre finanspoliikken i kølvande på ændringer i de økonomiske konjunkurer. Førs skal behove for e finanspoliisk indgreb afdækkes, dernæs skal indgrebe vedages via den poliiske besluningsproces, og endelig skal de implemeneres i praksis. Blanchard og Peroi anager, a denne proces ilsammen varer mere end e kvaral. De beyder ikke, a finanspoliikken ikke kan ændre sig i løbe af e kvaral. De sker eksempelvis, hvis forskellige komponener af de offenlige forbrug vokser hurigere end planlag. Blanchard og Peroi anager blo, a den del af finanspoliikken, som direke skyldes ændringer i de økonomiske konjunkurer, ikke kan ændres inden for e kvaral, ide der dog ages højde for de auomaiske sabilisaorer. Sørrelsen af disse kan beregnes separa, jf. Olesen og Winher (2009). Derefer kan de såkald diskreionære finanspoliiske ændringer isoleres, og deres effek esimeres, jf. boks 2. for en eknisk gennemgang. 2 2 Der henvises i øvrig il oversigsarikler af Coenen mfl. (20) og Hebous (20). De er afgørende for anvendelsen af denne meode, a analysen foreages på kvaralsvise daa, ide den akive del af finanspoliikken eksempelvis kan ændres i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger, hvorfor den underliggende anagelse næppe er opfyld med årlige daa. Nyere sudier anyder dog, a meoden også kan give revisende resulaer på årlige daa, se fx Born og Müller (202).

10 6 TEKNISK GENNEMGANG AF BLANCHARD OG PEROTTI (2002) Boks 2. Blanchard og Peroi (2002) opsiller og esimerer følgende VAR-model: p i i Y AY U i () Y er en vekor, som indeholder de re variable: Y = [T, G, X ]'. T er e neomål for skaer frarukke ransfereringer, G angiver offenlig forbrug, og X angiver BNP. Maricerne A i er koefficien-maricerne fra regressionen. I en VAR-model som denne anages en lineær sammenhæng mellem variablene, ligesom koefficienerne anages a være konsane. U = [, g, x ]' indeholder residualerne fra regressionen af Y mod sine egne laggede værdier p kvaraler ilbage, hvor Blanchard og Peroi sæer p = 4. For a beregne effeken af e finanspoliisk sød er de nødvendig a idenificere de srukurelle sød i modellen. Disse kan beegnes med e g,e,ex '. Blanchard og Peroi opsiller følgende srukurelle ligningssysem, som relaerer de srukurelle sød il residualerne U : g a x a2e e, (2) g g b x b2e e, (3) x c c g x e. (4) 2 Ligning (2) angiver, a uvenede, observerede ændringer i neoskaeprovenue inden for e kvaral kan skyldes bevægelser i BNP, srukurelle sød il de offenlige forbrug, eller underliggende, srukurelle ændringer i skaeprovenue. Tilsvarende gælder for uvenede ændringer i de offenlige forbrug ifølge ligning (3). Endelig angiver ligning (4), a uvenede ændringer i BNP inden for e kvaral kan skyldes uvenede bevægelser i skaerne eller i de offenlige forbrug eller srukurelle sød il BNP. Eksempler på sidsnævne kunne være eknologiske fremskrid eller reformer, som øger arbejdsudbudde. Modellen bygger på en anagelse om, a poliikerne ikke kan nå a ændre de offenlige forbrug eller skaerne som reakion på økonomiske hændelser inden for samme kvaral, som hændelsen opsår. De beyder mere specifik, a paramerene a og b, som angiver hvordan henholdsvis neoskaeprovenue og de offenlige forbrug ændrer sig, når BNP ændrer sig, kun afspejler effeken af de såkalde auomaiske sabilisaorer. Evenuelle diskreionære ændringer af finanspoliikken, der vedages som følge af en given ændring i BNP, vil derimod være nul inden for perioden, og vil førs opræde i de følgende kvaraler. Dermed kan a og b forolkes som den auomaiske elasicie af henholdsvis neoskaeprovenu og offenlig forbrug med hensyn il ændringer i BNP. Blanchard og Peroi benyer informaion fra bl.a. OECD om elasicieen af forskellige skaeyper med hensyn il BNP, og udregner på denne baggrund en samle elasicie af skaeprovenue. For de offenlige forbrug sæes den auomaiske elasicie il 0, ide de anvende mål for offenlig forbrug ikke vurderes a indeholde komponener, som auomaisk siger eller falder med BNP. For a idenificere de øvrige paramere i syseme ovenfor udregner Blanchard og Peroi de konjunkurrensede residualer; konj, = a x ; og g konj, = g b x. Da disse er x ukorrelerede med de srukurelle sød il BNP ( e ) kan de bruges som insrumener for og g i en insrumen-variabel regression af x mod og g, hvorved paramerene c og c 2 kan esimeres.

11 7 FORTSAT Boks 2. Endelig skal paramerene a 2 og b 2 findes. Disse paramere angiver, hvordan skaerne reagerer på ændringer i de offenlige forbrug og omvend. De er nødvendig a anage, a en af disse paramere er nul, svarende il a en af de o variable reagerer på den anden, men ikke omvend. Blanchard og Peroi demonsrerer, a resulaerne er uafhængige af, hvilken af disse o paramere der sæes lig nul. Når den ene parameer sæes lig nul, kan den anden umiddelbar esimeres ved en simpel regression. Når alle paramere i syseme er idenificere, kan de srukurelle sød beregnes ud fra residualerne. De srukurelle sød har en eoreisk, økonomisk forolkning, og kan derfor bruges il a udlede meningsfylde al ande lige-sammenhænge. Blanchard og Peroi (2002) anvender meoden il a sudere effekerne af finanspoliik i USA i perioden De finder beydelige og saisisk signifikane effeker af finanspoliiske indgreb. For offenlig forbrug er den finanspoliiske muliplikaor omkring 0,8-0,9 i de førse kvaral efer indgrebe. De svarer il, a en signing i de offenlige forbrug på krone umiddelbar vil forøge BNP med øre. Den maksimale effek på BNP viser sig førs 3-4 år efer indgrebe, hvor muliplikaoren er omkring,3. Blanchard og Peroi finder derudover, a den finanspoliiske muliplikaor for skaeleelser er mindre; omkring 0,7 i de førse kvaral. Den maksimale effek opnås efer -2 år, hvor muliplikaoren er omkring 0,8. 2 Blanchard og Peroi esimerer også en udvide VAR-model, hvor forskellige komponener af forsyningsbalancen føjes il de re ovennævne variable. Dermed kan effeken på disse komponener undersøges. Resulaerne fra dee sudie er bl.a., a højere offenlig forbrug medfører en modera signing i de privae forbrug, men e fald i de privae inveseringer sam eksporen. Endvidere finder Blanchard og Peroi, a skaeleelser fører il en signing i de privae forbrug og en korvarig signing i inveseringerne. En lang række empiriske sudier benyer denne srukurelle VARilgang, dog ypisk udvide il flere end re variable, og ofe uden skaer i regressionen. 3 Sudier på amerikanske daa omfaer bl.a. Gali mfl. (2007), Peroi (2007), Caldara og Kamps (2008) og Auerbach og Gorodnichenko (202a). Sammenfaende finder disse sudier, a den finanspo- 2 3 Se også Winher (2009) for en diskussion af finanspoliiske muliplikaoreffeker. Disse resulaer opnås, når daa anvendes i niveauer, og modellen indeholder en deerminisisk rend. Anvendes i sede daa i differencer (sokasisk rend), er effekerne omren de samme i førse kvaral. Til gengæld siger muliplikaoren for skaeændringer il omkring,3 efer e par år, mens muliplikaoren for offenlig forbrug hurig falder il omkring 0,6 og bliver saisisk insignifikan. De skal her nævnes, a hvis skaer udelades af modellen, og med en fashold anagelse om, a elasicieen af de offenlige forbrug med hensyn il BNP såvel som modellens øvrige variable er nul, da er Blanchard og Perois meode idenisk med en almindelig Choleski-dekomponering.

12 8 liiske muliplikaor for offenlig forbrug er mellem 0,7 og i de førse kvaral efer indgrebe. Den maksimale effek opnås ypisk efer -2 år, hvor muliplikaoren er omkring eller lige over. De flese af disse sudier finder endvidere, a de privae forbrug siger i kølvande på en signing i de offenlige forbrug. Barro og Redlick (20) benyer en lid anderledes ilgang, og finder en muliplikaor på omkring 0,5 for signinger i miliærudgiferne i USA. For andre lande end USA er resulaerne ofe noge anderledes. Peroi (2005) undersøger effekerne af finanspoliik i USA, Canada, Sorbriannien, Ausralien og Tyskland med daa fra omkring Han finder, a effeken på BNP er posiiv i alle disse lande, men dog kun sørre end én i USA og Tyskland. Ravn mfl. (202) suderer e sammensa daasæ for Ausralien, Canada, Sorbriannien og USA for perioden og finder en muliplikaor på omkring 0,5 i førse kvaral. De finder dog, a virkningen er relaiv korvarig. Rusnak (20) præsenerer e measudie, hvor esimaerne fra en lang række sudier sammenfaes. Her er en af konklusionerne, a de esimerede effeker for USA sysemaisk er højere end esimaerne for andre lande. 3. FINANSPOLITIK I EN LILLE ÅBEN ØKONOMI Fælles for hovedparen af de ovennævne sudier er, a de beskæfiger sig med sore økonomier, ypisk USA, hvor udenrigshandel spiller en mindre beydningsfuld rolle end i Danmark, og hvor valuakursen er flydende. Resulaerne fra disse sudier kan derfor ikke umiddelbar overføres il en dansk koneks. I eorien adskiller effekerne af finanspoliik i en lille åben økonomi med en fas valuakurs sig nemlig væsenlig fra effekerne i en sor og lang mere lukke økonomi med flydende valuakurs. I en sor økonomi, som den amerikanske, vil effekerne af højere offenlig forbrug bl.a. afhænge af, i hvor sor omfang den øgede offenlige eferspørgsel vil ske på bekosning af priva, indenlandsk akivie; såkald "crowding ou". De kan fx være ilfælde, hvis de højere offenlige forbrug medfører e lavere priva forbrug, fordi husholdningerne forvener højere skaer i fremiden, jf. eorien om Ricardiansk Ækvivalens. I en lille åben økonomi som den danske vil denne fakor også have beydning for finanspoliikkens virkning. For Danmarks vedkommende er der imidlerid minds o andre, væsenlige effeker, som gør sig gældende. De o effeker rækker i hver sin rening i forhold il, hvor krafig virkning finanspoliikken kan for- Hvis analysen begrænses il perioden efer 980 finder Peroi dog, a effeken er mindre, ide muliplikaoren findes a være mindre end én i USA og Tyskland, og æ på nul i de øvrige lande.

13 9 venes a have i Danmark. Hvilken af disse effeker, der er sørs, er i sidse ende e empirisk spørgsmål. For de førse vil signinger i de offenlige forbrug i en åben økonomi som den danske i e vis omfang gå il indkøb af imporerede varer og jeneser. De vil ligeledes gøre sig gældende ved skaeleelser, som vil blive anvend il højere priva forbrug, herunder også forbrug af imporvarer. Denne "lækageeffek" beyder al ande lige, a den finanspoliiske muliplikaor vil være lavere i en mege åben økonomi. Beesma og Giuliodori (20) finder på baggrund af daa for en række EU-lande, a finanspoliiske lempelser er mindre effekive i lande, hvor impor og ekspor udgør en sor andel af BNP, sammenligne med lande med en lavere impor- og eksporandel. De anyder, a lækageeffeken er beydelig for Danmarks vedkommende, hvilke medfører en lav muliplikaoreffek af finanspoliiske indgreb. På den anden side er de afgørende for effeken af en finanspoliisk lempelse i Danmark, hvilken effek den øgede offenlige eferspørgsel har på den udenlandske eferspørgsel efer danske varer og jeneser. Da den udenlandske eferspørgsel i høj grad er påvirke af prisen på danske varer, har valge af valuakursregime derfor sor beydning for effekerne af finanspoliik i en lille åben økonomi. Som beskreve herunder vil en roværdig fas valuakurs række i rening af en relaiv sor effek af finanspoliiske indgreb, ide renen ved en fas valuakurs er definere af reneudviklingen i de land, der føres faskurspoliik overfor, og derfor ikke ændres, når finanspoliikken ændres. Dee yder på en høj muliplikaor i Danmark. For a illusrere beydningen af valge af valuakursregime kan de være nyig a konsulere den klassiske Mundell-Fleming-model, jf. Fleming (962) og Mundell (963). Berag en midleridig signing i de offenlige forbrug i en lille åben økonomi. Dee vil på kor sig medføre højere produkion sam e opadgående pres på renen og på landes valuakurs. Under en fas valuakurs, som vel a mærke er roværdig, vil cenralbanken modvirke dee pres ved a øge pengemængden eller sæe renen ned. Dee skaber grobund for en sor signing i BNP, hvilke resulerer i en høj finanspoliisk muliplikaor, som illusrere i de højre panel i figur 3.. Under flydende valuakurser illader cenralbanken i sede, a såvel renen som valuakursen siger. Signingen i valuakursen gør, a landes varer bliver dyrere for udenlandske købere. Dee fører il en forværring af bealingsbalancens løbende poser via e fald i eksporen, som modsvarer signingen i de offenlige forbrug. Over id er der med andre ord fuld crowding ou, og ingen effek på BNP, som vis i figurens vensre panel. Den finanspoliiske muliplikaor bliver dermed nul.

14 0 EKSPANSIV FINANSPOLITIK I MUNDELL-FLEMING MODELLEN Figur 3. Valuakurs Valuakurs LM LM LM' e' e IS' e IS' IS IS y BNP y y' BNP Anm.: Panele il vensre viser effeken af en finanspoliisk ekspansion under flydende valuakurser. Ekspansionen rykker IS-kurven il højre. Som resula siger valuakursen, mens BNP er uændre. Panele il højre viser den ilsvarende siuaion under en fas valuakurs. Her modsvares den ekspansive finanspoliik af en renenedsæelse eller en signing i pengemængden, hvorved LM-kurven rykker il højre. Derved fasholdes en uændre valuakurs. I sede siger BNP. Cenral i denne forklaring er alså, hvad der sker med renen, når de offenlige forbrug øges. De samme gør sig gældende, når effeken af finanspoliiske indgreb analyseres i mere moderne, generelle ligevægsmodeller med fremadskuende agener, se eksempelvis Corsei mfl. (20), Nakamura og Seinsson (20) sam Pedersen (202). På grund af disse modellers dynamiske naur skelnes der her mellem den kore rene, som fassæes af cenralbanken, og den lange rene, som besemmes på de finansielle markeder. Under en fas valuakurs er den kore, nominelle rene lås fas il den udenlandske rene; ev. illag en risikopræmie. Da der i dag er høj roværdighed omkring den danske faskurspoliik, er denne risikopræmie ganske lille for Danmarks vedkommende. Vi ser derfor bor fra risikopræmien i dee sudie. Berag en midleridig signing i de offenlige forbrug. En sådan signing vil ypisk medføre højere inflaion. Under en roværdig fas valuakurs, hvor den nominelle rene ikke ændres, vil der derfor ske e fald i den kore realrene, hvilke fører il en signing i den økonomiske akivie. Derfor er den finanspoliiske muliplikaor relaiv høj. Bemærk imidlerid, a da vi kun berager en midleridig signing i de offenlige forbrug, vil denne ikke medføre nogen ændring i de relaive prisforhold mellem ind- og udland på lang sig. Under en fas valuakurs må de indenlandske relaive priser derfor før eller siden fal- Leeper (200) og Davig og Leeper (20) finder, a udviklingen i reneniveaue også har sor beydning for effekerne af finanspoliik i en "lukke" økonomi, som fx USA.

15 de ilbage il deres oprindelige niveau. De beyder, a den langsigede realrene må sige for a udligne de iniiale fald i den kore realrene. Signingen i den langsigede realrene lægger en dæmper på akiviesniveaue også på kor sig, og dermed på den finanspoliiske muliplikaor. Dee kan sammenlignes med effeken af højere offenlig forbrug under flydende valuakurser inden for den samme, såkalde nykeynesianske modelramme. Her anages de ofe, a cenralbanken fassæer den kore rene via en såkald Taylor-regel. De beyder, a cenralbanken sæer renen med henblik på a sabilisere inflaionen omkring e fassa inflaionsmål og BNP omkring des poenielle niveau. Hvis regeringen besluer a øge de offenlige forbrug, vil dee føre il en signing i såvel produkion som inflaion på kor sig. Cenralbanken vil derfor se sig nødsage il a hæve den kore (nominelle og reale) rene for a dæmpe den økonomiske akivie. Jo krafigere renesigning, jo lavere bliver den finanspoliiske muliplikaor. Corsei mfl. (20) demonsrerer, a ved realisiske sørrelser af renesigningen vil muliplikaoren derfor være lavere under flydende end under fase valuakurser. På grund af den flydende valuakurs behøver de indenlandske prisniveau ikke a vende ilbage il de oprindelige niveau. Den lange realrene siger dog alligevel, ide den kore realrene i e anal perioder efer signingen i de offenlige forbrug vil ligge højere end ellers på grund af Taylor-reglen, jf. Corsei mfl. (20). Empiriske sudier for åbne økonomier finder over en bred kam, a finanspoliik har en krafigere virkning under en fas valuakurs. E nylig sudie af Ilzezki mfl. (200) suderer effeken på e sor daasæ for 44 lande, inkl. Danmark, sammensa af kvaralsvise daasæ over perioder af forskellig længde. Forfaerne følger meoden fra Blanchard og Peroi (2002) beskreve ovenfor. De finder, a den finanspoliiske muliplikaor i lande med fas valuakurs er sørre end én, mens den er negaiv eller i bedse fald nul under flydende kurser. Mere præcis esimerer de, a den akkumulerede muliplikaor for offenlig forbrug er,4 på lang sig for lande, der, som Danmark, har valg en fas valuakurs. Den akkumulerede muliplikaor angiver den akkumulerede signing i BNP i forhold il den akkumulerede signing i de offenlige forbrug. En signing i de offenlige forbrug medfører i disse lande således en signing i BNP, som er signifikan sørre end den ilsvarende effek i lande med flydende valuakurs. Ilzezki mfl. (200) Corsei mfl. (20) viser dog også, a hvis den midleridige signing i de offenlige forbrug annonceres samidig med en dealjere plan for a finansiere signingen via lavere offenlig forbrug og højere skaer i fremiden, så kan den finanspoliiske muliplikaor under flydende kurser være på sørrelse med muliplikaoren under en fas valuakurs.

16 2 finder endvidere søe il forklaringen om, a denne forskel kan ilskrives en mere akkomoderende reneudvikling i lande med fas valuakurs, relaiv il lande med flydende kurser, hvor renen enderer mod a sige. Desuden observerer de en signing i de privae forbrug under fase kurser, men e fald under flydende kurser. Derimod finder de ikke egn på en forværring af bealingsbalancens løbende poser under flydende valuakurser i modsæning il Mundell-Flemingmodellens forudsigelser. I e lignende sudie basere på daa fra 7 OECD-lande for perioden , også inkl. Danmark, når Corsei mfl. (202) frem il samme overordnede konklusion: Den finanspoliiske muliplikaor er højere under fase valuakurser. Corsei mfl. (202) analyserer beydningen af valge af valuakursregime ved a udvide den radiionelle Blanchard- Peroi-meode med en eksra regression, hvor en række dummyvariable indgår. Forfaerne beinger således på, a der ikke er finansiel krise, sam a den offenlige gæld ikke oversiger en vis grænse. Under disse beingelser finder de en finanspoliisk muliplikaor på 0,6 under fase kurser, og omkring nul under flydende kurser. I begge ilfælde observeres e fald i de privae forbrug. Beesma og Giuliodori (20) finder for e udsni af 4 EU-lande en muliplikaor på omkring,2 på kor sig og op mod,5 efer e år. Som nævn finder disse forfaere dog også, a effeken er mindre i de mes åbne af disse økonomier, heribland Danmark. For disse lande er muliplikaoren lige under. Nakamura og Seinsson (20) suderer effeken af offenlig forbrug il miliærudgifer på værs af saer i USA. Hver enkel sa i USA udgør i sig selv en lille åben økonomi karakerisere ved sor samhandel med sine naboer sam en fas valuakurs. Præcis som Danmark. Derfor kan effekerne af finanspoliik i de enkele, amerikanske saer i e vis omfang sammenlignes med effekerne i Danmark. Basere på daa fra perioden finder Nakamura og Seinsson en finanspoliisk muliplikaor på omkring,5. Dee er sor se på linje med resulae fra Ilzezki mfl. (200). Samle se yder den nyere empiriske lieraur således på, a effeken af en uændre nominel rene under en fas valuakurs overskygger lækageeffeken. De skal dog nævnes, a gruppen af lande med fase valuakurser er relaiv heerogen. Desuden er Danmark bland de "mes åbne" lande i gruppen; dvs. e af de lande, som har en relaiv sor udenrigshandel. Nakamura og Seinsson udnyer, a miliærudgiferne i USA kan anages a være uafhængige af den akuelle økonomiske siuaion i hver enkel sa, og dermed eksogene. Deres esimerede muliplikaor er en relaiv muliplikaor, dvs. a den måler akivieseffeken i den pågældende sa relaiv il andre saer. Den er derfor ikke direke sammenlignelig med de øvrige rapporerede muliplikaorer.

17 3 4. ALTERNATIVE METODER Som omal i afsni 2 har Blanchard og Perois srukurelle vekorauoregressive model danne skole inden for lierauren. Denne model, udvide il a beskrive en lille åben økonomi, danner også grundlag for den empiriske analyse af finanspoliik i Danmark i afsni 5. Meoden har, som alle andre, dog også sine svagheder. Der er derfor udvikle en række alernaive ilgange, som hver især forsøger a age højde for disse problemer. Bl.a. har nyere sudier udfordre den implicie anagelse i SVAR-modellen om, a finanspoliikkens virkning alid er den samme, jf. boks 4.. E af kriikpunkerne af SVAR-meoden er, a den ikke opfanger såkalde forvenningseffeker. Ofe vil e finanspoliisk indgreb ikke komme som e lyn fra en klar himmel. I de omfang fremadskuende husholdninger og virksomheder forvener e fremidig finanspoliisk indgreb, vil de age højde for dee i deres besluninger vedrørende forbrug, inveseringer mv., allerede inden indgrebe i praksis gennemføres. Med andre ord har de finanspoliiske indgreb effek, allerede før de offenlige forbrug eller skaeprovenue ændres. Derimod viser indgrebe sig førs i naionalregnskabsallene, og dermed i SVAR-meoden, når de endelig implemeneres. Der er derfor en risiko for, a meoden ikke er i sand il a esimere effekerne af finanspoliik korrek. En alernaiv ilgang, som i højere grad er i sand il a opfange poenielle forvenningseffeker, er foreslåe af Ramey og Shapiro (998) og Ramey (20a). Disse forfaere foreager en nøje undersøgelse af, hvornår nyhedsmagasiner som Business Week ændrede deres forvenning il udviklingen i miliærudgiferne. På denne baggrund idenificeres fire ekspansioner. Herefer konsrueres en dummy-variabel, som anager værdien én i de kvaral, hvor den førse omale af ekspansionen blev regisrere, og nul i alle andre kvaraler. De drejer sig om Koreakrigen (3. kvaral 950), Vienamkrigen (. kvaral 965), Carer- Reagan-oprusningen (. kvaral 980) og oprusningen efer. sepember-angrebene (3. kvaral 200). Hver af disse hændelser kan rimeligvis anages a være uafhængige af den amerikanske konjunkursiuaion. De kan derfor berages som eksogene sød. Som beskreve af Ramey (20a) kan den konsruerede dummyvariabel herefer medages som en forklarende variabel i en VAR-model, som derudover indeholder offenlig og priva forbrug, BNP, og ev. andre variable. På denne måde kan effeken af en signing i de offenlige forbrug esimeres ved a berage e sød il dummy-variablen. Ramey og Shapiro (998) og Ramey (20a) finder via denne meode en finanspoliisk muliplikaor for offenlig forbrug på omkring én for USA.

18 4 FINANSPOLITIK UNDER SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER Boks 4. Som beskreve i afsni 3 har valge af valuakursregime beydning for finanspoliikkens virkning. Dee er imidlerid lang fra de enese forhold, som kan påvirke effekerne af finanspoliik. De samme gælder nemlig for en lang række andre paramere, som beskriver de økonomiske miljø, hvor e give finanspoliisk indgreb foreages. Denne boks beskriver nogle af de vigigse forhold, der bør ages højde for, når effekerne af finanspoliik evalueres. Auerbach og Gorodnichenko (202a) undersøger empirisk, hvordan effekerne af finanspoliik varierer med de økonomiske konjunkurer. De gøres ved a udvide den velkende SVAR-model, således a høj- og lavkonjunkurer modelleres som o forskellige regimer, som økonomien skifer mellem a befinde sig i. Resulaerne viser, a finanspoliikken har en væsenlig sørre virkning i lavkonjunkurer end under økonomiske opsving. Specifik finder forfaerne, a den finanspoliiske muliplikaor i USA er mellem nul og 0,5 under opsving, men mellem og,5 i lavkonjunkurer. Der kan være forskellige årsager il denne forskel. Eksempelvis kan risikoen for, a øge offenlig eferspørgsel blo ersaer priva eferspørgsel, forvenes a være sørre i højkonjunkurer, mens lavkonjunkurer er karakerisere ved lavere kapaciesudnyelse. Desuden er renen ypisk lavere under lavkonjunkurer, hvilke er gunsig for virkningen af ekspansiv finanspoliik, jf. afsni 3. Auerbach og Gorodnichenko (202b) finder lignende resulaer på baggrund af daa for en række OECD-lande. Tagkalakis (2008) viser, ligeledes på baggrund af daa for en række OECD-lande, a en del af forklaringen kan være, a de privae forbrug reagerer forskellig på finanspoliik under henholdsvis høj- og lavkonjunkurer. De kan virke konrainuiiv a berage effeken af en signing i de offenlige udgifer under en højkonjunkur, hvor finanspoliikken snarere bør srammes. Forklaringen er, a i sudie af Auerbach og Gorodnichenko så vel som i øvrige VAR-baserede sudier anages finanspoliik a virke symmerisk. Med andre ord vil de ekspansive effeker af højere offenlig forbrug numerisk se svare il de konrakive effeker af ilsvarende fald i de offenlige forbrug. I virkeligheden kan en reidig sramning af finanspoliikken under en højkonjunkur være med il a afdæmpe den næse konjunkurnedgang. Sådanne effeker opfanges ikke nødvendigvis i den ype af sudier, som er omal her. En særlig gren af lierauren har beskæfige sig med eoreiske sudier af effekerne af finanspoliik i siuaioner, hvor den nominelle rene har ram den nedre nulgrænse; en såkald likvidiesfælde. Chrisiano mfl. (20) og Eggersson (20) er eksempler herpå. Disse sudier demonsrerer, a den finanspoliiske muliplikaor for offenlig forbrug i sådanne siuaioner kan være særlig høje; mellem 2,0 og 2,5. Forklaringen på dee resula er, a en signing i de offenlige forbrug øger inflaionen. Dee sænker både den kore og den lange realrene, ide den nominelle rene anages a forblive nul i e anal perioder. Derfor opnås en sor effek på BNP. Merens og Ravn (200b) finder dog, a muliplikaoren er lang lavere, hvis økonomien er havne i likvidiesfælden som følge af en selvopfyldende bølge af pessimisme og lav forbruger- og erhvervsillid. Her er som nævn ale om eoreiske resulaer, som er opnåe ved modelsimulaioner. De er vanskelig a undersøge disse effeker empirisk, bl.a. fordi nulreneepisoder er relaiv sjældne. Desuden kan de være svær a isolere effeken af den lave rene, da disse episoder ofe falder sammen med andre unormale omsændigheder, fx en finansiel krise. Corsei mfl. (202) finder empirisk belæg for, a finanspoliik er væsenlig mere effekiv neop under finansielle kriser.

19 5 FORTSAT Boks 4. En anden fakor, som kan påvirke effekerne af finanspoliik, er niveaue for den offenlige gæld. Hvis gælden i forvejen er høj, vil den privae sekor forvene, a en yderligere lempelse af finanspoliikken snar må modsvares af en sramning, så den finanspoliiske holdbarhed sikres. Dee vil mindske virkningen af e finanspoliisk indgreb (Suherland, 997). Ved e høj gældsniveau er der endvidere mulighed for, a en lempelse af finanspoliikken vil føre il højere rener, hvis finansmarkederne miser illiden il holdbarheden af de offenlige finanser. Disse eoreiske overvejelser ser ud il a blive bakke op af empiriske sudier. Eksempelvis finder Ilzezki mfl. (200), a finanspoliikkens virkning ændres, hvis den offenlige gæld oversiger 60 pc. af BNP. I så fald har en lempelse ingen effek på kor sig, og en konrakiv effek på længere sig. Lignende resulaer præseneres af Corsei mfl. (202) og Peroi (999). Disse resulaer er forbunde med lierauren om såkalde ekspansive finanspoliiske sramninger (expansionary fiscal conracions). Eksempelvis fremhæver Giavazzi og Pagano (990) og Bergman og Huchison (200), a den beydelige sramning af finanspoliikken i Danmark i 982 blev eferfulg af e økonomisk opsving. Denne sramning fald dog sammen med flere andre reformer, bl.a. indførelsen af faskurspoliikken sam suspensionen af dyridsreguleringen. De kan derfor være svær a isolere effeken af den finanspoliiske sramning, jf. Chrisensen og Topp (997). Mere generel har lierauren om ekspansive finanspoliiske sramninger producere blandede resulaer, som ikke giver anledning il klare konklusioner. Bemærk den lille, men beydningsfulde forskel på sudier, hvor renens nedre nulgrænse er bindende, og sudier af en lille åben økonomi med fas valuakurs: Ved renens nedre nulgrænse vil højere offenlig forbrug sænke både den kore og den lange realrene, som omal i eksen. Derfor bliver effeken af en finanspoliisk lempelse mege sor. I en lille åben økonomi med fas valuakurs vil højere offenlig forbrug føre il e fald i den kore realrene, men en signing i den lange rene, jf. afsni 3. Signingen i den lange realrene dæmper effeken af en finanspoliisk lempelse, som derfor bliver mindre end ved renens nedre nulgrænse. De finder endvidere, a en signing i de offenlige forbrug fører il e fald i de privae forbrug; modsa fx Blanchard og Peroi (2002). Der knyer sig imidlerid også en række problemer il denne meode. For de førse er resulaerne basere på relaiv få hændelser. Dee beyder, a resulaerne er mege følsomme, da de i høj grad er dreve af nogle få observaioner, jf. Peroi (20). Endvidere bygger resulaerne på e mege lang daasæ, som er sårbar over for srukurelle ændringer. Endelig kan man sille spørgsmålsegn ved, om de økonomiske effeker af oprusningen under 2. Verdenskrig er speciel informaive om virkningen af finanspoliiske ilag i dag. Anvend på danske daa er der yderligere de problem, a der i nyere id ikke forekommer beydelige miliære oprusninger eller andre sore ændringer i de offenlige forbrug, som med rimelighed kan anages a være eksogene. På denne baggrund vurderes meoden ikke a være speciel anvendelig for Danmark. Eksempelvis har en række forfaere argumenere for, a amerikansk pengepoliik ændrede sig fundamenal og permanen i saren af 980'erne. Se fx Taylor (999).

20 6 Nyere sudier anyder desuden, a forskellen på resulaerne fra den udbrede SVAR-meode og den forvenningsbaserede ilgang ikke er voldsom sor. Peroi (20) viser således, a de o meoder giver omren samme konklusioner, når de anvendes på de samme daasæ, især hvis der korrigeres for enkele mege indflydelsesrige observaioner. Som vis af Merens og Ravn (200a) giver SVAR-meoden revisende resulaer, så længe kun en begrænse del af de finanspoliiske indgreb er forvenede. Resulaerne fra Peroi (20) anyder, a dee er opfyld for USA. E ande alernaiv il SVAR-ilgangen er foreslåe af Mounford og Uhlig (2009). Denne meode anvender såkalde foregnsresrikioner (sign resricions). De beyder fx, a sød il de offenlige forbrug idenificeres ved, a de medfører en posiiv ændring i de offenlige forbrug i fire kvaraler i ræk. Tilsvarende anagelser benyes il a idenificere andre sød. En af fordelene ved denne meode er, a de, modsa SVARmeoden, ikke er nødvendig a gøre nogen anagelser om, hvilke variable der reagerer på hinanden, jf. boks.. Grundlæggende baserer foregnsresrikioner sig dog blo på e alernaiv sæ af anagelser, som ikke nødvendigvis er mindre problemaiske end anagelserne bag SVAR-meoden. Desuden er konklusionerne i Mounford og Uhlig (2009) ikke afgørende forskellige fra resen af lierauren. 2 De vurderes derfor, a der ikke er nogen væsenlig gevins ved a benye denne meode frem for SVAR-meoden. Derudover er SVAR-ilgangen for nylig bleve kriisere for, a de esimerede effeker af finanspoliik er mege følsomme over for værdierne af visse paramere, jf. Caldara og Kamps (202). De gælder især for de anvende, auomaiske elasicieer af henholdsvis de offenlige forbrug og skaeprovenue med hensyn il ændringer i BNP. Caldara og Kamps (202) demonsrerer, a selv små ændringer i disse elasicieer fører il markan anderledes resulaer på amerikanske daa. Som beskreve i afsni 5 gør dee sig også gældende for danske daa. Endelig er de en underliggende anagelse i den grundlæggende SVAR-model, a finanspoliikkens virkning er konsan. Derimod har nyere sudier vis, a effekerne i høj grad er afhængige af den økonomiske siuaion på idspunke for indgrebe. Favero mfl. (20) argumenerer på den baggrund for, a de ikke giver mening a ale om den finanspoliiske muliplikaor som en besem, konsan sørrelse. Som 2 Se Fry og Pagan (20) for en kriisk diskussion af anvendelsen af foregnsresrikioner. De konkluderer, a foregnsresrikioner primær bør anvendes i kombinaion med mere radiionelle anagelser. Den væsenligse forskel er, a Mounford og Uhlig (2009) finder, a skaeleelser er bedre end offenlig forbrug il a simulere økonomien, modsa eksempelvis Blanchard og Peroi (2002).

21 7 beskreve i boks 4. undersøger en række nyere sudier dee gennem udvidelser af SVAR-modellen, såvel som ved alernaive ilgange. 5. FINANSPOLITIKKENS VIRKNING I DANMARK: ET EMPIRISK STUDIE De foregående afsni har gennemgåe meoden bag, og resulaerne fra, en række af de vigigse eksiserende sudier af finanspoliik. I dee afsni præseneres resulaerne fra e ny empirisk sudie af finanspoliikkens virkning i Danmark. Dealjerne bag dee sudie er beskreve i e nylig arbejdspapir, se Ravn og Spange (202). Den anvende meode følger SVAR-ilgangen (Blanchard og Peroi, 2002), som vi modificerer il a beskrive en lille åben økonomi. Modellen i boks 2. udvides derfor med en variabel, som beskriver den økonomiske udvikling i udlande. Her benyes e væge gennemsni af BNP i Tyskland og Sverige, som er Danmarks o vigigse samhandelsparnere. Desuden korrigeres for bevægelser i den globale økonomi, som påvirker såvel Danmark som Tyskland og Sverige, ide vi medager amerikansk BNP i regressionen. Se boks 5. for en beskrivelse af den anvende specifikaion. Modellen esimeres med daa fra MONA-daabanken. Der kan argumeneres for, a skife il faskurspoliikken i 982 repræsenerer e regimeskife. I vores forerukne specifikaion anvender vi derfor daa for perioden Da modellen indeholder en rend, indgår samlige variable i log-niveauer. Som en robushedsanalyse præseneres også resulaer opnåe med en specifikaion i log-differencer. Resulaerne fra VAR-modellen kan repræseneres i form af impulsrespons-funkioner. En impuls-respons angiver effeken på modellens endogene variable i periode +, +2 osv. som følge af e enkel, srukurel sød il en af variablene i periode. Berag førs de dynamiske effeker af en midleridig signing i de offenlige forbrug. Eksperimene er udforme således, a de offenlige forbrug hæves med mia. kr. i é kvaral, og derefer falder ilbage mod de oprindelige niveau i løbe af en række kvaraler, som illusrere i figur 5.. De anages, a signingen kommer uvene og uannoncere. Der kan fx være ale om en pludselig vedage, eksogen signing i de offenlige forbrug. Der kan dog også vare ale om en uilsige signing som følge af e skred i budgee indenfor en komponen af de offenlige forbrug, som ikke er akiv vedage, men som viser sig i daa. Der er således ale om e silisere eksperimen, som er designe med henblik på sammenlignelighed med ilsva- 2 Desuden anvender vi de privae forbrug i sede for skaeprovenue, jf. boks 5.. Ide MONA-daabanken går ilbage il 97 medages perioden senere som e robushedsjek.

22 8 FORLØB AF OFFENTLIGT FORBRUG Figur 5.,5,0 0,5 0,0-0, Kvaraler efer indgreb Anm.: De fuld oprukne linjer viser den esimerede effek (responsen) på signingen (impulsen) i de offenlige forbrug, mens de siplede linjer angiver 95 pc. konfidensgrænser for den esimerede effek. EMPIRISK MODEL FOR EFFEKTEN AF FINANSPOLITIK I DANMARK Boks 5. Vi opsiller en VAR-model for de empiriske effeker af finanspoliik i en lille åben økonomi med en fas valuakurs. Variablene i modellen er: Dansk BNP (Y ), priva forbrug (C ), offenlig varekøb (G ), udenlandsk handelsvæge BNP (F ), sam amerikansk BNP (Z ). For F bruger vi e væge gennemsni af BNP i Tyskland og Sverige, hvor vægene er udregne ud fra landes andel i beregningen af den effekive kronekurs; se Pedersen og Plagborg-Møller (200). I VAR-modellen indgår desuden en konsan, en rend (Tr ) sam en dummy (D ) for den nylige, finansielle krise. Sidsnævne sæes il én fra og med 4. kvaral 2008 og frem. Alle variable er i fase priser. Hvis vi samler de endogene variable i vekoren X = [ F G C Y ]', kan specifikaionen skrives som: X D Tr p A X q i i i j 0 B Z j j u Maricerne,, sam A i og B i er koefficien-maricerne fra regressionen, mens vekoren u indeholder residualerne. Basere på forskellige es sæes analle af lags for både endogene (p) og eksogene (q) variable lig med o. Bemærk, a amerikansk BNP (Z ) ikke indgår bland de endogene variable i X, men kun opræder på højresiden. Dee afspejler, a bevægelser i amerikansk økonomi påvirker økonomien i både Danmark, Tyskland og Sverige. Derimod anages de, a der ikke er nogen påvirkning i den modsae rening. De anages videre, a bevægelser i dansk økonomi er påvirke af, men ikke kan påvirke, den økonomiske udvikling i Tyskland og Sverige.

23 9 FORTSAT Boks 5. Denne anagelse benyes almindeligvis il a beskrive en lille åben økonomi. I praksis har modellen således o eksogene blokke, hvoraf den ene (USA) påvirker den anden (Tyskland og Sverige), men ikke omvend. Denne konsrukion sammer fra Mojon og Peersman (2003), som anvender en lignende VAR-model il a sudere effeken af pengepoliik i en række små euro-lande. Vores idenifikaionssraegi følger i hovedræk Blanchard og Peroi (2002), og er dermed beskreve i boks 2.. Bemærk, a de privae forbrug ersaer skaeprovenue. Derudover udvides ligningssyseme nu med en eksra ligning. I råd med beskrivelsen i boks 2. beskriver denne ligning, hvordan uvenede ændringer i udenlandsk BNP inden for e kvaral kan opså. Disse kan i udgangspunke skyldes uvenede ændringer i dansk BNP, i dansk priva eller offenlig forbrug, eller srukurelle sød il udenlandsk BNP. Men ide vi har anage, a udenlandsk BNP er upåvirke af dansk økonomi, er de førse re effeker lig med nul. Vi kan derfor nøjes med a ilføje følgende ligning: f f e, hvor f angiver uvenede ændringer i udenlandsk BNP, mens ( e f ) angiver de srukurelle sød il denne variabel. Vi følger konsensus i inernaionale sudier, og anager, a den auomaiske effek på de offenlige forbrug af en ændring i BNP inden for samme kvaral er nul. Som nævn i afsni 2 er Blanchard og Perois ilgang derfor sammenfaldende med den velkende, rekursive VAR-model (Choleski-dekomponering), når skaer udelades af modellen. Vi fasholder dog alligevel Blanchard-Peroi-ilgangen, da vi senere ersaer de offenlige forbrug med skaeprovenue. I den forbindelse kan modellen umiddelbar udvides il a undersøge de økonomiske effeker af skaeændringer. SVAR-modellen er mes velegne il a opfange finanspoliikkens virkning på økonomiens eferspørgselsside. De gør den nyig il a beskrive effeken af offenlig forbrug. Derimod er modellen mindre god il a beskrive finanspoliikkens effeker på udbudssiden. Ide skaer i beydelig omfang virker via udbudssiden, giver modellen derfor kun en delvis beskrivelse af effeken af ændringer i skaerne. På den baggrund har vi eliminere skaerne fra vores forerukne specifikaion. rende eksperimener i de øvrige, omale sudier. Derimod minder de ikke om den måde, som mange finanspoliiske indgreb i praksis er udfør. I virkeligheden vil finanspoliiske indgreb eksempelvis ofe være mere vedvarende og ev. også sørre end de vise sød, ligesom de ofe i en vis grad vil være forudse på forhånd. Berag dernæs effeken af denne signing på BNP sam de privae forbrug. Disse effeker er illusrere i figur 5.2. Effeken på BNP er omregne, sådan a den lodree akse viser signingen i BNP i mia. kr. som følge af en signing i de offenlige forbrug på én mia. kr. De samme gælder effeken på de privae forbrug. På denne måde kan den finanspoliiske muliplikaor direke aflæses på den lodree akse. Enheden på den vandree akse er anal kvaraler efer indgrebe. Se Pedersen (202) for en beskrivelse af de eoreiske effeker af mere realisiske, finanspoliiske indgreb.

24 20 ESTIMERET EFFEKT AF EN STIGNING I DET OFFENTLIGE FORBRUG Figur Effek på BNP 2 Effek på priva forbrug Kvaraler efer indgreb Kvaraler efer indgreb De fremgår af figuren, a en signing i de offenlige forbrug medfører en signing i BNP. I de førse kvaral er den finanspoliiske muliplikaor sørre end ; hel præcis,3. Den korsigede effek er med andre ord inden for de inerval på 0,8-,5, som Ramey (20b) omaler som realisiske værdier. Herefer afager effeken imidlerid hurig. Allerede i næse kvaral er muliplikaoren under én. De fremgår af konfidensgrænserne, a signingen i de offenlige forbrug ikke har nogen signifikan effek på BNP ud over de førse år efer signingen. Virkningen på BNP ser ud il a afage i ak med, a de offenlige forbrug falder ilbage mod si oprindelige niveau. De yder på, a de aflede effeker af finanspoliik er relaiv små i Danmark. Resulaerne indikerer således, a finanspoliiske indgreb i Danmark har en hurigere, men også mere korvarig virkning end idligere anage. Dee er modsa effekerne i USA, hvor Blanchard og Peroi (2002) som nævn har vis, a finanspoliikkens virkning på BNP førs opper efer 3-4 år. Endelig finder vi e umiddelbar fald i de privae forbrug, hvorefer effeken er æ på nul. Ændringen i de privae forbrug er insignifikan i alle perioder, borse fra de førse kvaral. Dee undersøer, a de aflede effeker ser ud il a være begrænsede i Danmark. Resulaerne indikerer dermed, a de finanspoliiske indgreb primær påvirker den økonomiske akivie gennem den direke effek af højere offenlig forbrug. Figur 5.2 viser resulaerne fra vores forerukne specifikaion. De er nyig a undersøge, i hvor høj grad disse resulaer er følsomme over De flese eksiserende sudier af finanspoliik anvender en VAR-model med fire lag. Derimod yder en række ess på, a o lag er mere passende for vores daasæ. Udføres analysen i sede med fire lag, observeres ineressane ændringer i resulaerne. De iniiale fald i de privae forbrug er nu ganske lille og afløses af en signifikan signing i forbruge i en række kvaraler. Dee afspejler sig i en sørre og i særdeleshed mere vedvarende signing i BNP. Signingen er nu signifikan i o år, i sede for é. Den finanspoliiske muliplikaor er omkring,5 i de førse kvaral, og siger derefer i de næse par kvaraler.

25 2 for små ændringer i VAR-modellen. Ravn og Spange (202) beskriver derfor resulaerne af en række robushedsjek i dealjer. Hvis VAR-modellen esimeres i log-differencer, i sede for logniveauer, observeres igen en korvarig, signifikan signing i BNP. Den finanspoliiske muliplikaor esimeres nu a være,. Effeken på de privae forbrug er insignifikan. Som nævn i afsni 4 har Caldara og Kamps (202) vis, a resulaer for USA fra SVAR-ilgangen er særdeles følsomme over for visse af de anvende paramere. De drejer sig især om den parameer, der måler den auomaiske ændring i de offenlige forbrug ved en ændring i BNP inden for samme kvaral. Vi følger konsensus i inernaionale sudier og sæer denne elasicie il nul. Giorno mfl. (995) benyer en elasicie for Danmark på -0,2. De skyldes, a de anvender e mål for de offenlige udgifer, som både omfaer de offenlige forbrug sam en række arbejdsløshedsrelaerede udgifer. Sidsnævne er særk afhængige af BNP-ændringer. Vi anvender i sede kun de offenlige forbrug, hvor disse udgifer som bekend ikke indgår. En række nyere sudier yder i sede på, a parameeren er posiiv. Eksempelvis finder Lane (2003) en ydelig procyklisk endens i de offenlige forbrug i en række OECDlande, bl.a. Danmark. Dee mønser er dog observere på årlige daa, og kan ikke nødvendigvis genskabes med kvaralsvise daa som i dee sudie. Vi finder, a resulaerne ovenfor er ganske følsomme over for den anagne elasicie på nul. Sæes denne fx il 0, i sede for nul, ændres den finanspoliiske muliplikaor fra,3 il 0,6. Sæes elasicieen i sede il -0,, bliver muliplikaoren,9. Der knye sig således beydelig usikkerhed il den esimerede muliplikaor. Ide nyere sudier yder på, a elasicieen mere sandsynlig er posiiv end negaiv, repræsenerer den esimerede muliplikaor på,3 således en slags øvre grænse. Endelig finder vi, a de samme kvaliaive resulaer opnås, hvis vi udvider regressionen il også a omfae daa for årene Eksempelvis findes en finanspoliisk muliplikaor på,2 for hele perioden Boks 5.2 beskriver udviklingen i den finanspoliiske muliplikaor over id. Blanchard og Peroi (2002) anvender som nævn også SVAR-modellen il a analysere effekerne af skaeændringer. Som omal i boks 5. har vi udelad skaerne af vores forerukne specifikaion. SVAR-ilgangen kan dog alligevel give en nyig, om end ikke fuldsændig beskrivelse af virkningen af skaepoliik. Vi opsiller derfor en specifikaion af modellen, hvor de offenlige forbrug ersaes af neoskaeprovenue. Dee dækker over direke og indireke skaer sam sociale bidrag frarukke ransfereringer il husholdningerne. Den enese ændring i specifikaio-

26 22 ÆNDRINGER I FINANSPOLITIKKENS VIRKNING OVER TID Boks 5.2 Indil nu har analysen age udgangspunk i, a modellens paramere, og dermed de esimerede impuls-responser, er konsane over id. Dee behøver dog ikke være ilfælde. Eksempelvis finder Peroi (2005), a effekerne af finanspoliik i USA er bleve mindre efer 980. Bilbiie mfl. (2008) forklarer denne udvikling med o fakorer: For de førse er amerikansk pengepoliik bleve mere akivisisk, og dermed mindre akkommoderende end idligere. For de ande har finansiel liberalisering give flere husholdninger adgang il finansielle markeder, og dermed il a udjævne deres forbrug over id. Begge fakorer rækker i rening af mindre effeker af finanspoliik. Vi undersøger udviklingen i finanspoliikkens virkning i Danmark over id ved a esimere den finanspoliiske muliplikaor for offenlig forbrug for hver åri i daasæe. Vi deler med andre ord daasæe op. Med 40 observaioner for hver åri bør der være ilsrækkelig informaion il a opnå meningsfylde resulaer, om end de esimerede muliplikaorer er omgive af mege brede konfidensinervaller. Figur 5.3 viser den finanspoliiske muliplikaor for hver af de fire årier, som vi har daa for. FINANSPOLITISK MULTIPLIKATOR I DANMARK OVER TID Figur 5.3,6,2 0,8 0,4 0, Figuren viser en endens il, a finanspoliikken i Danmark er bleve mere virkningsfuld i de senese o årier, sammenligne med idligere. Mere specifik er den finanspoliiske muliplikaor under i 970'erne og 980'erne, men over i perioden siden 99. De skal undersreges, a der knyer sig sor usikkerhed il værdien af disse muliplikaorer, ide de ilhørende konfidensinervaller som nævn er ganske brede. Vægen bør derfor ikke lægges på de enkele esimaer, men derimod på udviklingen over id i den finanspoliiske muliplikaor. De fremgår af figuren, a endensen i Danmark i løbe af denne periode har være nærmes modsa endensen i USA. Der er flere mulige årsager il denne udvikling. I 970'erne og e sykke ind i 980'erne var dansk økonomi karakerisere af høje rener, høj og svingende inflaion, jævnlige devalueringer og usunde offenlige finanser. I sådan e økonomisk miljø er der sor risiko for, a en signing i de offenlige forbrug vil medføre yderligere signinger i rene og inflaion, sam vivl om holdbarheden af

27 23 FORTSAT Boks 5.2 de offenlige finanser. Effeken på BNP vil derimod være begrænse. I 982 indføre Danmark faskurspoliikken over for den yske D-mark, den auomaiske dyridsregulering blev suspendere, og en forbedring af de offenlige finanser blev indled. De ager dog id a opbygge roværdighed omkring en fas valuakurs. Dee kan eksempelvis illusreres ved a berage renespænde mellem Danmark og Tyskland, som vis i figur 5.4. De fremgår, a de danske renespænd forblev på e relaiv høj niveau i mange år efer indførelsen af faskurspoliikken. Endvidere ager de id a skabe illid il en sabil, lav inflaion, ligesom de ager id a nedbringe den offenlige gæld. RENTESPÆND OVER FOR TYSKLAND, LANGE STATSOBLIGATIONER Figur Anm.: Figuren angiver differencen mellem den lange sasobligaionsrene i Danmark og Tyskland (Vesyskland indil 989). På den baggrund er de ikke overraskende, a finanspoliikkens virkning i Danmark har være sigende gennem de senere årier. I ak med a der er skab roværdighed omkring faskurspoliikken sam langsige holdbarhed på de offenlige finanser, er der skab e økonomisk klima, hvor korsigede signinger i de offenlige forbrug kan have beydelige økonomiske effeker på hel kor sig. Som beskreve i afsni 3 er de en cenral forudsæning i de eoreiske modeller, a der er roværdighed omkring faskurspoliikken, hvis der skal opnås sor virkning af finanspoliiske ændringer. Der er imidlerid ikke grund il a forvene, a effekerne af finanspoliik forsa vil sige fremover. For de førse illusrerer de mege lave danske renespænd over for Tyskland i de senese 5-20 år, a der er opnåe en mege høj roværdighed omkring den danske faskurspoliik. For de ande er den fundne muliplikaor i de senese par årier på niveau med resulaerne fra nyere sudier om effekerne af finanspoliik i en lille åben økonomi med fase valuakurser, jf. afsni 3. Dee yder på, a de senese par årier udgør "normalsiuaionen". Fleksibel valuakurs, høj gæld og høje rener forklarer de relaiv små effeker i 970'erne og 980'erne, i overenssemmelse med de eoreiske og empiriske forklaringer i afsni 3. En redje fakor, som påpeges af både Peroi (2005) og Bilbiie mfl. (2008), er, a ændringer i de offenlige forbrug i USA ganske enkel har være mindre persisene i perioden efer 980.

28 24 ESTIMERET EFFEKT AF EN STIGNING I NETTOSKATTEPROVENUET Figur 5.5 0,30 Effek på BNP 0,0 Effek på priva forbrug 0,00 0,00-0,30-0,0-0,60-0,20-0, Kvaraler efer indgreb -0, Kvaraler efer indgreb nen er, a de (modsa for de offenlige forbrug) ikke giver mening a anage, a skaeprovenues elasicie med hensyn il ændringer i BNP er nul. En ændring i BNP medfører en auomaisk ændring i skaebasen, og dermed også i provenue. Ravn og Spange (202) beskriver, hvordan denne elasicie kan beregnes. Figur 5.5 viser impuls-responser for en signing i skaeprovenue. Signingen er udforme på samme måde som signingen i de offenlige forbrug ovenfor. Som i figur 5.2 angiver den lodree akse den finanspoliiske muliplikaor for skaeændringer, mens den vandree akse angiver kvaraler efer skaesigningen. En signing i skaerne medfører e signifikan fald i BNP. Muliplikaoren for skaeændringer er 0,8, og således mindre end muliplikaoren for offenlig forbrug på,3. Til gengæld illusrerer figuren, a effeken på BNP er signifikan i omkring o år, og dermed mere vedvarende end ved ændringer i de offenlige forbrug. De privae forbrug falder som følge af skaesigningen. Falde er dog ikke signifikan. De skal undersreges, a denne ilgang som nævn fokuserer på skaernes effek på eferspørgslen. Ændringer i eksempelvis indkomsskaen har imidlerid også beydelige effeker på udbudssiden. Nyere, inernaionale sudier yder på, a den finanspoliiske muliplikaor for skaeændringer er sørre end for ændringer i de offenlige forbrug, når der ages højde for sådanne udbudseffeker; se fx Alesina og Ardagna (200) eller Romer og Romer (200). Resulaerne giver således ikke e fuldsændig billede af virkningen af skaepoliiske ændringer. Vi kan sammenfae de empiriske resulaer fra dee afsni således: Ændringer i de offenlige forbrug har relaiv sor effek på BNP på hel kor sig, med en muliplikaor på,3. Til gengæld er virkningen særde- Merens og Ravn (202) forsøger a bygge bro mellem de forskellige ilgange. De argumenerer for, a den relaiv lave muliplikaor af skaeændringer, som ofe findes i SVAR-sudier, primær skyldes en undervurdering af elasicieen af skaeprovenue med hensyn il ændringer i BNP.

29 25 les korvarig. Effeken på de privae forbrug er uklar. Endelig vil en skaesigning dæmpe den økonomiske akivie. De er vigig a undersrege, a de også for Danmark gælder, a den finanspoliiske muliplikaor ikke er konsan, men varierer over id (jf. boks 5.2) såvel som med de økonomiske konjunkurer, de offenlige finanser og en række andre fakorer. Resulaerne ovenfor kan forolkes som en slags gennemsniseffek i "normale" ider. Vores resulaer er generel i overenssemmelse med inernaionale empiriske sudier sam økonomisk eori. Som nævn finder flere nyere sudier af finanspoliik i små åbne økonomier med fas valuakurs en muliplikaor på op mod,5. Som beskreve i afsni 3 er den relaiv sore effek i en lille åben økonomi med fas valuakurs også i overenssemmelse med såvel radiionel som moderne økonomisk eori. Endvidere yder den forholdsvis sore korsigsvirkning på, a effeken af en fas valuakurs (som øger muliplikaoren) er sørre end den såkalde lækageeffek (som sænker muliplikaoren). Resulaerne indikerer, a virkningen af finanspoliik i Danmark er mere korvarig end anyde i de flese inernaionale sudier. De kan skyldes, a den danske økonomi, som er mege lille og mege åben, i høj grad er dreve af påvirkninger udefra. 2 Dee bekræfes af såkalde variansdekomponeringer, jf. Ravn og Spange (202). En medvirkende årsag kan være, a de auomaiske sabilisaorer er særkere i Danmark end i de flese andre lande. De auomaiske sabilisaorer medfører i sig selv, a sød il dansk økonomi, herunder også sød forårsage af finanspoliiske indgreb, absorberes hurigere end i andre lande. Den korvarige effek, som anydes af resulaerne ovenfor, skærper kravene il imingen af sådanne indgreb. Endelig har den økonomiske lieraur ikke give noge enydig svar på, hvordan de privae forbrug reagerer, når de offenlige forbrug øges. Som omal idligere er der både sudier, som finder en signing i de privae forbrug, og sudier, som peger på e fald. Resulaerne ovenfor giver ikke noge enydig svar på dee spørgsmål. Som nævn er den rapporerede muliplikaor i Ilzezki mfl. (200) en akkumulere muliplikaor. Vi udregner også denne il,3 for Danmark. 2 Heril kommer for Danmarks vedkommende, a danske varer udgør en mege lille andel af udenlandske forbrugeres varekurv. I de omfang en finanspoliisk lempelse i Danmark eferhånden medfører øge inflaion, hvilke som regel vil være ilfælde, vil de dyrere danske varer derfor kun have ganske lille effek på den samlede inflaion i udlande. Inflaionssigningen i Danmark relaiv il udlande vil derfor være re sor, sammenligne med når e relaiv sor land foreager en finanspoliisk ekspansion. Dee ilsiger, a små økonomier vil opleve e relaiv sor eksporfald, hvilke er med il a udhule effekerne af den finanspoliiske lempelse efer e sykke id.

30 26 6. LITTERATUR Alesina, Albero og Silvia Ardagna (200), Large changes in fiscal policy: Taxes versus spending, Tax Policy and he Macroeconomy, vol. 24, nr.. Auerbach, Alan og Yuriy Gorodnichenko (202a), Measuring he oupu responses o fiscal policy, American Economic Journal: Economic Policy, vol. 4, nr. 2. Auerbach, Alan og Yuriy Gorodnichenko (202b), Fiscal mulipliers in recession and expansion, i Albero Alesina og Francesco Giavazzi (red.), Fiscal policy afer he financial crisis, Universiy of Chicago Press. Barro, Rober (2009), Voodoo mulipliers, Economiss' Voice, vol. 6, nr. 2. Barro, Rober og Charles Redlick (20), Macroeconomic effecs from governmen purchases and axes, Quarerly Journal of Economics, vol. 26, nr.. Blanchard, Olivier og Robero Peroi (2002), An empirical characerizaion of he dynamic effecs of changes in governmen spending and axes on oupu, Quarerly Journal of Economics, vol. 7, nr. 4. Beesma, Roel og Massimo Giuliodori (20), The effecs of governmen purchases shocks: Review and esimaes for he EU, Economic Journal, vol. 2, nr Bergman, Michael og Michael Huchison (200), Expansionary fiscal conracions: Re-evaluaing he Danish case, Inernaional Economic Journal, vol. 24, nr.. Bilbiie, Florin, André Meier og Gerno Müller (202), Wha accouns for he changes in US fiscal policy ransmission?, Journal of Money, Credi and Banking, vol. 40, nr. 7. Blomquis, Niels, Niels Arne Dam og Moren Spange (20), Pengepoliiske sraegier ved renens nedre nulgrænse, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig, 4. kvaral. Born, Benjamin og Gerno Müller (202), Governmen spending shocks in quarerly and annual ime series, Journal of Money, Credi and Banking, vol. 44, nr. 2-3.

31 27 Caldara, Dario og Chrisophe Kamps (2008), Wha are he effecs of fiscal policy shocks? A VAR-based comparaive analysis, ECB Working Paper Series, nr Caldara, Dario og Chrisophe Kamps (202), The analyics of SVARs: A unified framework o measure fiscal mulipliers, Finance and Economics Discussion Series, nr , Board of Governors of he Federal Reserve Sysem. Chrisensen, Anders Møller og Jacob Topp (997), Moneary policy in Denmark since 992, i Moneary Policy in he Nordic counries: experiences since 992, BIS Policy Papers, nr. 2. Chrisiano, Lawrence, Marin Eichenbaum og Sergio Rebelo (20), When is he governmen spending muliplier large?, Journal of Poliical Economy, vol. 9, nr.. Coenen, Güner, Chrisopher Erceg, Charles Freedman, Davide Furceri, Michael Kumhof, René Lalonde, Douglas Laxon, Jesper Lindé, Annabelle Mourougane, Dirk Muir, Susanna Mursula, Carlos de Resende, John Robers, Werner Roeger, Sephen Snudden, Mahias Traband og Jan in` Veld (202), Effecs of fiscal simulus in srucural models, American Economic Journal: Macroeconomics, vol. 4, nr.. Cogan, John, Tobias Cwik, John B. Taylor og Volker Wieland (200), New Keynesian versus old Keynesian governmen spending mulipliers, Journal of Economic Dynamics and Conrol, vol. 34, nr. 3. Corsei, Giancarlo, Keih Kueser og Gerno Müller (20), Floas, pegs and he ransmission of fiscal policy, Federal Reserve Bank of Philadelphia Working Papers, nr. -9. Corsei, Giancarlo, Andre Meier og Gerno Müller (202), Wha deermines governmen spending mulipliers?, IMF Working Paper, nr. 2/50. Davig, Troy, and Eric Leeper (20), Moneary-Fiscal Ineracions and Fiscal Simulus, European Economic Review, vol. 55, nr.. Eggersson, Gaui (20), Wha fiscal policy is effecive a zero ineres raes?, NBER Macroeconomics Annual 200, vol. 25.

32 28 Favero, Carlo, Francesco Giavazzi og Jacopo Perego (20), Counry heerogeneiy and he inernaional evidence on he effecs of fiscal policy, NBER Working Papers, nr Fleming, Marcus (962), Domesic financial policies under fixed and under floaing exchange raes, IMF Saff Papers, nr. 9. Friedman, Milon (962), Capialism and Freedom, Universiy of Chicago Press. Fry, Renee og Adrian Pagan (20), Sign resricions in srucural vecor auoregressions: A criical review, Journal of Economic Lieraure, vol. 49, nr. 4. Gali, Jordi, Javier Vallés og David Lopez-Salido (2007), Undersanding he effecs of governmen spending on consumpion, Journal of he European Economic Associaion, vol. 5, nr.. Giavazzi, Francesco og Marco Pagano (990), Can severe fiscal conracions be expansionary? Tales of wo small European counries, NBER Macroeconomics Annual 990, vol. 5. Giorno, Claude, Pee Richardson, Deborah Roseveare og Paul van den Noord (995), Esimaing poenial oupu, oupu gaps and srucural budge balances, OECD Economics Deparmen Working Papers, nr. 52. Hall, Rober (2009), By how much does GDP rise if he governmen buys more oupu?, Brookings Papers on Economic Aciviy, vol. 40, nr. 2. Hebous, Shafik (20), The effecs of discreionary fiscal policy on macroeconomic aggregaes: A reappraisal, Journal of Economic Surveys, vol. 25, nr. 4. Ilzezki, Ehan, Enrique Mendoza og Carlos Vegh (200), How big (small) are fiscal mulipliers?, NBER Working Papers, nr Opdaere mars 202. Lane, Philip (2003), The cyclical behaviour of fiscal policy: Evidence from he OECD, Journal of Public Economics, vol. 87, nr. 2. Leeper, Eric (200), Moneary Science, Fiscal Alchemy, NBER Working Papers, nr. 650.

33 29 Merens, Karel og Moren Ravn (200a), Measuring he impac of fiscal policy in he face of anicipaion: A srucural VAR approach, Economic Journal, vol. 20, nr Merens, Karel, og Moren Ravn (200b), Fiscal policy in an expecaions driven liquidiy rap, CEPR Discussion Papers, nr Opdaere april 202. Merens, Karel og Moren Ravn (202), A reconciliaion of SVAR and narraive esimaes of ax mulipliers, CEPR Discussion Papers, nr Mojon, Benoi og Ger Peersman (2003), A VAR descripion of he effecs of moneary policy in he individual counries of he Euro area, i Ignazio Angeloni, Anil Kashyap og Benoi Mojon (red.), Moneary Policy Transmission in he Euro Area, Cambridge Universiy Press. Mounford, Andrew og Harald Uhlig (2009), Wha are he effecs of fiscal policy shocks?, Journal of Applied Economerics, vol. 24, nr. 6. Mundell, Rober (963), Capial mobiliy and sabilizing policy under fixed and flexible exchange raes, Canadian Journal of Economics and Poliical Science, vol. 29, nr. 4. Nakamura, Emi og Jon Seinsson (20), Fiscal simulus in a moneary union: Evidence from US regions, NBER Working Papers, nr Olesen, Jan Overgaard og Ann-Louise Winher (2009), Auomaiske sabilisaorer, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig,. kvaral. Parker, Jonahan (20), On measuring he effecs of fiscal policy in recessions, Journal of Economic Lieraure, vol. 49, nr. 3. Pedersen, Erik Haller og Mikkel Plagborg-Møller (200), Ny beregning af Naionalbankens effekive kronekursindeks, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig, 2. kvaral. Pedersen, Jesper (202), Finanspoliik i makroøkonomiske modeller, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig, 3. kvaral, del 2. Peroi, Robero (999), Fiscal policy in good imes and bad, Quarerly Journal of Economics, vol. 4, nr. 4.

34 30 Peroi, Robero (2005), Esimaing he effecs of fiscal policy in OECD counries, Proceedings, Federal Reserve Bank of San Francisco. Peroi, Robero (2008), In search of he ransmission mechanism of fiscal policy, NBER Macroeconomics Annual 2007, vol. 22. Peroi, Robero (20), Expecaions and fiscal policy: An empirical invesigaion, IGIER Working Paper, nr Ramey, Valerie (20a), Idenifying governmen spending shocks: I's all in he iming, Quarerly Journal of Economics, vol. 26, nr.. Ramey, Valerie (20b), Can governmen purchases simulae he economy?, Journal of Economic Lieraure, vol. 49, nr. 3. Ramey, Valerie og Mahew Shapiro (998), Cosly capial reallocaion and he effecs of governmen spending, Carnegie-Rocheser Conference Series on Public Policy, vol. 48, nr.. Ravn, Moren, Sephanie Schmi-Grohé og Marin Uribe (202), Consumpion, governmen spending, and he real exchange rae, Journal of Moneary Economics, vol. 59, nr. 3. Ravn, Søren Hove og Moren Spange (202), The effecs of fiscal policy in a small open economy wih fixed exchange raes: The case of Denmark, Danmarks Naionalbank Working Papers, nr. 80. Romer, Chrisina og Jared Bernsein (2009), The Job impac of he American recovery and reinvesmen plan, upublicere manuskrip, 9. januar. Romer, Chrisina og David Romer (200), The macroeconomic effecs of ax changes: Esimaes based on a new measure of fiscal shocks, American Economic Review, vol. 00, nr. 3. Rusnak, Marek (20), Why do governmen spending mulipliers differ? A mea-analysis, upublicere manuskrip. Suherland, Alan (997), Fiscal crises and aggregae demand: Can high public deb reverse he effecs of fiscal policy?, Journal of Public Economics, vol. 65, nr. 2.

35 3 Tagkalakis, Ahanasios (2008), The effecs of fiscal policy on consumpion in recessions and expansions, Journal of Public Economics, vol. 92, nr Taylor, John B. (999), A hisorical analysis of moneary policy rules, i John B. Taylor (red.), Moneary Policy Rules, The Universiy of Chicago Press. Winher, Ann-Louise (2009), Virkning af finanspoliik under krisen, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig, 3. kvaral.

36

37 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering af bevægelser i arbejdsløshed, produkion og inflaion. Finanspoliik er æ knye il de offenlige budgeer og vedrører fx fassæelsen af skaer på indægssiden og offenlig produkion, forbrug og inveseringer på udgifssiden. I Danmark spiller finanspoliikken en særlig cenral rolle i sabiliseringspoliikken, da faskursregime over for euro beyder, a pengepoliikken er æ knye il pengepoliikken i euroområde. På længere sig er en fornufig finanspoliik sammen med e holdbar offenlig gældsniveau forudsæninger for, a Danmark kan opreholde en fas valuakurs over for euroen. Hvis illiden il dansk økonomi svækkes, vil invesorer blive ilbageholdende med a købe danske sasobligaioner og kræve en høj rene med deraf følgende konsekvenser for væks og beskæfigelse. E cenral spørgsmål i forhold il en konjunkursabiliserende finanspoliik er, hvordan bruonaionalproduke, BNP, ændres på kor og mellemlang sig ved e given finanspoliisk indgreb. I Danmark er vurderinger heraf normal bleve foreage med udgangspunk i makroøkonomeriske modeller, som fx De Økonomiske Råds model, SMEC, Danmarks Saisiks model, ADAM, eller Naionalbankens model, MONA. Gennem de senese god 0 år er der komme fokus på en ny ype af makroøkonomiske modeller bland cenralbanker i andre lande, i inernaionale organisaioner og i forskningsverdenen. Der er ale om de såkalde Dynamisk Sokasisk Generel Ligevægsmodeller, DSGE-modeller, der i højere grad er basere på fremadskuende forvenningsdannelse end makroøkonomeriske modeller. Der er ale om en modelype, der også i sigende grad finder anvendelse i inernaionale organisaioners analyser af dansk økonomi. Forfaeren akker Torben M. Andersen, Aarhus Universie, Henrik Jensen, Københavns Universie, og Moren O. Ravn, Universiy College London, for værdifulde forslag og kommenarer i forbindelse med udarbejdelsen af analyserne i ariklen. Evenuelle ilbageværende mangler i ariklen sam synspunker og konklusioner sår alene for forfaerens regning.

38 34 Ariklen foreager en nærmere analyse af effeker af finanspoliik i Danmark i en DSGE-model sammenligne med virkningen i en makroøkonomerisk model som MONA. Analysen viser, a MONA og den anvende DSGE-model giver forholdsvis ens bud på effekerne på BNP af en midleridig gældsfinansiere konjunkursabiliserende finanspoliik. Der er dog på nogle punker markane forskelle med hensyn il de bagvedliggende srukurer og mekanismer, der leder frem il resulaerne. Indledningsvis ses på en gældsfinansiere signing i de offenlige varekøb svarende il pc. af BNP, som eferfølgende afrappes med ca. 20 pc. pr. kvaral. Den offenlige gæld sabiliseres eferfølgende ved hjælp af skaer. De øgede offenlige varekøb bevirker, a de reale BNP siger med ca. 0,4 pc. i MONA og ca. 0,6 i DSGE-modellen i de førse kvaral efer forøgelsen af de offenlige varekøb. I de eferfølgende kvaraler afager effeken på BNP af de finanspoliiske sød i DSGE-modellen relaiv hurigere end i MONA. Effeken på BNP er nul i DSGE-modellen allerede efer 6 kvaraler, men førs efer ca. 5 kvaraler i MONA. Forskellene skal speciel ses i sammenhæng med forskellige anagelser om forvenningsdannelse og fremadskuende adfærd i modelleringen af virksomheder og husholdninger. De kan illusreres ved a se på effekerne på de privae forbrug af den finanspoliiske ekspansion. I DSGEmodellen falder de privae forbrug en smule, da de fremadskuende forbrugere indser, a deres fremidige skaebealinger vil blive sørre, når den offenlige gældsforøgelse skal ilbagebeales på e idspunk i fremiden. I MONA siger forbruge langsom og opper efer ca. år, da forbrugerne i MONA besemmer deres forbrug ud fra indkomsen i dag uden skelen il fremiden. Ariklen belyser ligeledes effekerne af en mere realisisk konjunkursabiliserende finanspoliisk pakke, hvor der i en 2-årig periode foreages en midleridig lempelse af finanspoliikken. Eferfølgende sikrer øgede skaer, a den offenlige gæld vender ilbage il udgangsniveaue inden for en 2-årig periode efer udløbe af den finanspoliiske simulans. Analysen med DSGE-modellen viser, a en sådan finanspoliisk pakke ikke er uden omkosninger, da arbejdsløsheden er højere og produkionen lavere, efer a den offenlige gæld er ilbage på udgangsniveaue. De skal ses i lyse af, a ræge priser og lønninger giver en langsom genoprening af konkurrenceevnen og hermed eksporen. Ren beregningseknisk er der anvend såkalde kopskaer, selv om de ikke længere er indehold i de danske skaesysem. En kopska er e beløb, der overføres fra husholdninger eller virksomheder il de offenlige uanse omsændighederne, som fx indkoms, i husholdningerne eller virksomhederne. Brugen af kopskaer skal ses i sammenhæng med, a de muliggør sammenligninger af effekerne af de finanspoliiske sød på værs af modellerne.

39 35 Endelig foreages der en analyse med DSGE-modellen af effekerne af Forårspakken fra Effekerne sammenlignes eferfølgende med de beregnede effeker i MONA. Forårspakken besod af o dele. For de førse indehold den en række konjunkursabiliserende elemener i form af øgede offenlige inveseringer, sørre akiveringsomfang og suspension af den vungne særlige pensionsopsparing, SP. For de ande indehold den e srukurel elemen i form af en permanen lavere ska på arbejdsindkoms. En suspension af en vungen pensionsopsparing bør al ande lige kun øge forbrugslysen, hvis forbrugerne er kredibegrænsede, da suspensionen ikke øger forbrugernes indkoms se over hele forbrugerens leveid. En kredibegrænsning kan enen have form af en egenlig øvre grænse for lånagning eller sore forskelle mellem ud- og indlånsrener. Den fremadskuende adfærd og forvenningsdannelsen gør hermed DSGE-modellen il en særlig velegne model il modellering af suspensionen af SP. I DSGE-modellen giver suspensionen af SP kun anledning il øge forbrug for den del af forbrugerne, der er kredibegrænsede. For den reserende del af befolkningen er forbrugseffeken nul. Den permanene lavere ska på arbejdsindkoms i Forårspakken illusrerer DSGE-modellens muligheder for a analysere udbudseffekerne som følge af ændre økonomisk poliik. En permanen lavere ska på arbejdsindkoms giver i modellen en forbedring af konkurrenceevnen, der muliggør en højere væks i eksporen. De bidrager isolere se il permanen lavere arbejdsløshed og permanen højere produkion. Analyser af dansk økonomi inden for rammerne af DSGE-modeller kan være e nyig supplemen il analyser med de danske makroøkonomeriske modeller. Samidig giver sådanne analyser erfaringer med a anvende en modelramme, som inernaionale organisaioner og de økonomiske forskningsmiljø i en årrække har anvend il makroøkonomiske analyser, herunder analyser af dansk økonomi. De o modelrammer kan dog ikke i alle henseender ersae hinanden. De makroøkonomeriske modeller er ofe udvikle som e generel redskab il brug i den prakiske og dealjerede økonomisk-poliiske planlægning, og indeholder ypisk en dealjere beskrivelse af fx skaesyseme, de offenlige udgifssysem, erhvervssrukuren ec. I modsæning heril er DSGE-modellerne normal mindre dealjerede og er speciel velegnede il a adressere problemsillinger, hvor fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse spiller en afgørende rolle. De kan fx være i relaion il ændringer af skaesyseme, der ændrer de økonomiske inciamener og påvirker besluninger opsparing og inveseringer. E ande eksempel kunne være arbejdsmarkedsreformer, der direke påvirker husholdningers inciamener i forhold il valg mellem arbejde og friid.

40 36 De skal undersreges, a i såvel analyserne med MONA som DSGEmodellen er de anage, a poliikkerne følger deres annoncerede finanspoliiske planer. Dee gælder også, selvom de senere kan være frisende a afvige fra dem. De kan fx være ilfælde, hvis en midleridig finanspoliisk lempelse på e senere idspunk skal finansieres via højere skaer. 2. ØKONOMISKE MODELLER OG FINANSPOLITIK Økonomer bruger modeller som e arbejdsredskab. En økonomisk model er en simplificere beskrivelse af virkeligheden, der kan undersøe modelbrugeren i en vurdering af effekerne af en given økonomisk poliik eller af årsagerne il e give økonomisk-hisorisk forløb. Valge af model afhænger af formåle med den specifikke analyse. En model kan berages som en sammenhængende ramme, der kan give e helhedsbillede af de forskellige økonomiske srukurer og markeder i økonomien. På den måde undgår modelbrugeren en fragmenere analyse, og der sikres konsisens, så idenieer, såsom forsyningsbalancen, er overhold. Den akademiske verden bruger modeller il a give en eoreisk forklaring på en observere økonomisk adfærd. Såvel ineresseorganisaioner, cenralbanker, cenraladminisraionen som inernaionale organisaioner bruger modeller il analyser af konsekvenserne af srukurelle ændringer i økonomien, såsom ændrede skaesaser, og il økonomiske fremskrivninger. En model kan ligeledes fungere som e redskab il a forså den akuelle økonomiske siuaion. De er eksempelvis nyig a vide, om e observere inflaionær pres beror på øge eferspørgsel, der kan indikere, a finanspoliikken må srammes, eller om udviklingen beror på e lavere udbud. Økonomiske modeller i Naionalbanken Naionalbanken har i en årrække brug modellen MONA il førs og fremmes konjunkuranalyse. Modellen anvendes også il beregning af sressesscenarier i forbindelse med vurderinger af den finansielle sabilie, il simulaion af poliiske indgreb og il beregning af effekerne af srukurelle ændringer i dansk økonomi. Der henvises il Danmarks Naionalbank (2003) for en dybere beskrivelse af MONA. MONA kan placeres inden for rammen af de makroøkonomeriske modeller. De samme gør sig gældende for de o andre sore, danske økonomiske modeller, dvs. SMEC, som bruges af De Økonomiske Råds Simulaion Model of he Economic Council.

41 37 sekrearia, og ADAM, som vedligeholdes af Danmarks Saisik og bl.a. anvendes af Finansminiserie, Økonomi- og Indenrigsminiserie, Arbejderbevægelses Erhvervsråd, Dansk Indusri m.fl. Modellernes korsigsegenskaber er basere på radiionelle keynesianske principper såsom eferspørgselsbesem produkion, mens deres langsigsegenskaber afspejler udbudsforholdene i økonomien. Modelrammen præseneres senere i ariklen i forbindelse med en analyse af effekerne af ekspansiv finanspoliik. Denne arikel benyer ud over MONA en DSGE-model il a beregne effekerne af finanspoliik. Der er ale om en modelype, som gennem de senese åri har vunde sor udbredelse i såvel cenralbanker, inernaionale organisaioner som i den akademiske verden. Modellen er karakerisere ved i sørre udsrækning a indeholde fremadskuende forbrugere, der søger a opimere deres adfærd give de økonomiske resrikioner, som de sår overfor. DSGE-modeller er speciel velegnede il a analysere srukurelle ændringer i økonomien. Eksempelvis kan modellerne i højere grad fange udbudseffeker af en ændring af skaepoliikken gennem den eksplicie modellering af forbrugernes arbejdsudbud. Andre eksempler er effekerne af annoncerede fremidige ændringer af den økonomiske poliik eller en gradvis indfasning af lavere skaer, som DSGE-modellerne kan håndere via fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse. De skal også ses i sammenhæng med, a DSGE-modellerne er robuse over for den såkalde Lucas kriik, der gennemgås i de eferfølgende afsni. Der kan opnås e mere robus billede af effekerne af økonomisk poliik ved a bruge flere yper af modeller, som er basere på forskellige analyseilgange. Analyser af dansk økonomi inden for rammerne af DSGE-modeller kan derfor være e nyig supplemen il analyser med de danske makroøkonomeriske modeller. Samidig giver sådanne analyser nyige erfaringer med a anvende en modelramme, som inernaionale organisaioner og de økonomiske forskningsmiljø i en årrække har anvend il makroøkonomiske analyser, herunder analyser af dansk økonomi. 3. EFFEKTERNE PÅ BNP AF ØGET OFFENTLIGT VAREKØB De følgende afsni præsenerer MONA- og DSGE-modellens egenskaber gennem e "klassisk" sød il økonomien i form af øge offenlig varekøb. Effekerne heraf sammenlignes med resulaerne fra en vekorauoregressiv, VAR, model, se Ravn (202). Der laves en silisere analyse, Annual Danish Aggregae Model.

42 38 der har il formål a illusrere forskellene mellem de ovennævne modelyper og belyse deres respekive syrker og svagheder. Eksemple fungerer således både som en generel præsenaion af DSGE-modelrammen og en præsenaion af den specifikke DSGE-model, som anvendes i denne arikel. Endvidere jener eksemple il a illusrere, hvilke eoreiske problemsillinger i forhold il makroøkonomeriske modeller såsom MONA, der søges adressere af DSGE-modellerne. Endelig giver eksemple e bud på sørrelsen af effekerne af ekspansiv finanspoliik i Danmark, men søde kan ikke opfaes som e eksempel på en realisisk konjunkursabiliserende finanspoliik. Ariklen illusrerer senere effekerne af mere realisiske finanspoliiske indgreb. Konkre præsenerer afsnie effekerne på de reale BNP af en midleridig forøgelse af de offenlige varekøb svarende il pc. af real BNP. Eferfølgende afrappes de offenlige varekøb med ca. 20 pc. pr. kvaral. Søde er således korvarig, og modellens langsigede ligevæg påvirkes derfor ikke. Der er i beregningerne med MONA anage, a de højere offenlige forbrug er gældsfinansiere, og gælden førs ilbagebeales på e idspunk, der ligger efer den vise beregningshorison. I beregningerne med MONA er de derfor ikke nødvendig a specificere, hvorledes gælden konkre ilbagebeales. I DSGE-modellen er de grunde den fremadskuende adfærd derimod nødvendig a specificere, hvordan gælden ilbagebeales. Konkre er de anage, a gælden sabiliseres med kopskaer. I beregningerne er de anage, a indgrebe ikke er forudannoncere, men a husholdningerne og virksomhederne ved indgrebes sar er klar over, hvor mege de offenlige varekøb siger ud over de planlage og varigheden af dee. Figur viser forløbe for de offenlige varekøb. Effeken af finanspoliik illusreres normal via såkalde muliplikaorer. En BNP-muliplikaor på ved en signing i de offenlige varekøb på pc. af BNP er udryk for, a BNP siger med pc. i forhold il grundforløbe. Figur 2 viser BNP-muliplikaoren og effeken på de privae forbrug af forløbe for offenlig varekøb i figur. I de førse kvaral er BNP-muliplikaoren ved øge offenlig varekøb beydelig lavere end både i MONA- og i DSGE-modellen. De beyder, a højere offenlig varekøb ersaer anden indenlandsk eferspørgsel eller øger imporen. I de førse kvaraler afviger både MONA's og DSGEmodellens muliplikaor en del fra effeken, som er esimere i VARmodellen. Begge modeller giver en muliplikaor, der er posiiv. Appendiks 2 illusrerer, a BNP-muliplikaoren i DSGE-modellen med sor sandsynlighed kan forvenes a ligge mellem nul og ca. 0,9 for en række alernaive kalibreringer af modellens paramere. De er således e mege robus resula, a BNP-muliplikaoren er posiiv, men mindre end.

43 39 FORLØB AF OFFENTLIGT VAREKØB I DSGE-MODELLEN Figur Afvigelse fra grundforløb, pc.,25,00 0,75 0,50 0,25 0, Kvaraler Tabel viser effekerne af øge offenlig varekøb fordel på poserne på forsyningsbalancen: forbrug, inveseringer, impor og ekspor. Hovedforklaringen bag falde i den privae indenlandske eferspørgsel i de førse kvaral i MONA er e fald i lagerinveseringerne. Samidig går en del af eferspørslen il impor. DSGE-modellen indeholder ikke lagerinveseringer, og imporen er næsen uændre. En vigig pos på forsyningsbalancen er de privae forbrug, der udgør ca. 50 pc. af BNP. I de førse kvaral er effeken på forbruge fra øge offenlig varekøb næsen nul i både MONA og DSGE-modellen, se figur 2 il højre. Eferfølgende siger de privae forbrug i MONA langsom og opper efer ca. -½ år, hvor forbruge er ca. 0,2 pc. højere, end de ville have være uden den ekspansive finanspoliik. Inveseringsomfan- EFFEKTER PÅ REAL BNP (VENSTRE) OG PRIVAT FORBRUG (HØJRE) AF EN MIDLERTIDIG STIGNING I OFFENTLIG VAREKØB Figur 2 Afvigelse fra grundforløb, pc.,4,2,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0, Kvaraler MONA VAR-model DSGE Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,3 0,2 0, 0,0-0, -0,2-0,3-0,4-0,5-0,6-0, Kvaraler MONA VAR-model DSGE

44 40 EFFEKTER AF MIDLERTIDIG HØJERE OFFENTLIGT VAREKØB Tabel Model/id efer finanspoliikkens sar BNP Priva forbrug Inveseringer Impor Ekspor Lager Offenlig forbrug MONA... DSGE... VAR-model.... kv. 0,38 0,03 0,4,0 0,00 25,00. år 0,36 0,20 0,70 0,52-0,09 6, 0,40 3. år 0,05 0,07 0,42 0,04-0,7 -,9 0,07 5. år -0,04 0,0 0,5 0,0-0,2-2,9 0,0. kv. 0,78 0,0-0,02 0,0-0,3 -,00. år 0,03-0,05-0,05 0,02-0,24-0,40 3. år -0,09-0,05-0,03 0,00-0,07-0,07 5. år -0,05-0,03-0,0 0,00-0,03-0,0. kv.,3-0, ,00. år 0,49-0, ,40 3. år 0, -0, ,07 5. år 0,03 0, ,0 Anm.: Tabellen viser effekerne af a øge offenlig varekøb svarende il pc. af real BNP i de førse kvaral. Eferfølgende afrappes den finanspoliiske simulans med ca. 20 pc. pr. kvaral, se også figur. De beyder, a allene i abellen kan læses som muliplikaorer for så vid angår effeken på BNP. Fx angiver 0,38 i. kv. for MONA, a real BNP siger med 0,38 pc., når offenlig varekøb øges med e beløb, der svarer il pc. af real BNP. 0,38 svarer også il afgivelse fra grundforløb i pc. For de reserende variable angiver allene i abellen kun afvigelser i pc. af grundforløb. Fx er de privae forbrug i MONA med 0,20 pc. højere i forløbe, hvor de offenlige varekøb er øge med pc. af BNP i forhold il grundforløbe. Beregningerne er foreage i MONA og den i ariklen anvende DSGE-model, der præseneres i afsni 6. De esimerede effeker på henholdsvis BNP og de privae forbrug i VARmodellen er fra Ravn (202). Kun den esimerede effek på BNP i. kvaral og efer. år er saisisk signifikan forskellig fra 0. Kilde: Egne beregninger. ge i MONA følger samme overordnede bevægelse som de privae forbrug, om end effekerne er en anelse krafigere. Efer den krafige imporsigning i de førse kvaral afager imporen langsom og er 0 efer ca. 2 år. I modsæning heril er forbrugs-, inveserings- og imporeffeken i DSGE-modellen næsen 0 over hele forløbe. Appendiks 2 viser, a de indenlandske privae forbrug i DSGE-modellen giver e negaiv bidrag il BNP-muliplikaoren for en række alernaive kalibreringer af modellens paramere. En negaiv forbrugseffek i forbindelse med øge offenlig varekøb er således e robus resulae i modellen. De er derfor væsenlig forskellige bagvedliggende mekanismer, der leder frem il BNP-muliplikaoren i de o modeller. Drivkrafen bag muliplikaoren i MONA efer de førse år er de privae forbrug, hvilke ikke kan genfindes i VAR-modellen. Den empirisk esimerede effek på de privae forbrug i VAR-modellen er negaiv. De skal dog bemærkes, a den esimerede effek i VAR-modellen kun er marginal signifikan forskellig fra 0. Derimod deler modellerne falde i eksporen som en mekanisme, der bidrager il a få muliplikaorerne il a falde ilbage mod 0 på længere sig. Effekerne af finanspoliik afager dog langsommere i MONA, og finanspoliikken påvirker BNP i MONA posiiv hel frem il 5 år efer

45 4 den ekspansive finanspoliiks begyndelse. I modsæning heril er effeken på BNP negaiv i DSGE-modellen allerede efer 5-6 kvaraler. Forklaring af effeker i MONA af højere offenlig varekøb Følgende afsni beskriver kor, hvilke mekanismer der leder frem il BNPmuliplikaoren for offenlig varekøb i MONA. En ilsvarende analyse for DSGE-modellen findes i afsni 9 efer præsenaion af den anvende model og DSGE-modelrammen mere generel. For en dybdegående forklaring af MONA's muliplikaor henvises il Danmarks Naionalbank (2003). I MONA er produkionen eferspørgselsbesem på de kore sig, da priser og lønninger her opfaes som givne. De kan begrundes med omkosninger ved a ændre priser, eller ved a priser og lønninger er fassa ved længerevarende konraker og overenskomser. Den øgede eferspørgsel forårsage af den ekspansive finanspoliik slår derfor ud i øgede producerede mængder og ikke i højere priser og lønninger. I førse kvaral dækkes den øgede eferspørgsel delvis med højere impor og lagernedbrydning. Imporkvoen er eksra høj i de førse kvaral, da en del af de offenlige varekøb går direke il imporerede varer. I MONA nedbrydes lagerne, da de i modellen er anage, a de ager id for den indenlandske produkion a ilpasse sig i ilsrækkelig grad il den øgede eferspørgsel efer indenlandske produker. I de eferfølgende kvaraler ilpasser produkionen sig il eferspørgslen, og imporen falder. Den højere produkion øger forbrugernes indkoms, hvilke øger de privae forbrug og inveseringerne, hvilke igen øger produkionen. MONA besidder således en keynesiansk muliplikaor, og de er hovedsagelig denne muliplikaor, der slår igennem i figur 2. På længere sig reagerer løn- og prisniveaue på ændringer i ledighed og produkion, så produkionen på sig bliver besem af forhold på udbudssiden i økonomien. Den højere akivie øger beskæfigelsen, hvilke presser lønninger og priser op. De gør de relaiv dyrere a producere i Danmark i forhold il udlande, hvilke forværrer konkurrenceevnen og mindsker eksporen. Falde i eksporen får produkionen il a falde ilbage mod udgangspunke. De er disse effeker, der gør, a effeken på BNP af den ekspansive finanspoliik eferhånden dør ud. 4. MONA OG ØKONOMISK TEORI I princippe bør en models relaioner både være eoreisk velfunderede og samidig beskrive daa udømmende. I praksis er de dog ikke så le a skræve over de daa- og de eorikonforme på samme id. MONA kan på denne baggrund anses som e kompromis mellem de o hensyn.

46 42 Følgende afsni redegør for, a nogle af kompromiserne i MONA gør modellen mindre velegne il a analysere effekerne af ændre økonomisk poliik og mere velegne il økonomiske fremskrivninger. MONA's forbrugsfunkion E gennemgående ema i denne arikel er måden, hvorpå de privae forbrug er behandle i de o forskellige yper af modeller. De simplificerer og konkreiserer analyserne. I MONA er de privae forbrug, c, i princippe modellere som en funkion af indkomsen, på følgende måde: x, og formuen, W, c x W c e,0 () Parameeren besemmer forbrugseffeken af højere indkoms eller formue og er esimere ud fra hisorisk observerede sammenhænge ved hjælp af økonomeriske meoder. c er e fejlled i den økonomeriske ligning. I MONA omfaer formuen den privae sekors finansielle formue plus værdien af bolig- og personbilbesanden sam pensionsformuen efer ska. Indkomsen besår bl.a. af lønindkoms, overførsler og neorener frarukke ska. Forbrugerne i MONA er ikke fremadskuende Forbruge i MONA er kun besem af akuelle og idligere niveauer for formue og indkoms. Den manglende fremadskuenhed og modellering af forvenningsdannelsen i MONA indebærer bl.a., a husholdningerne ikke forholder sig il den fremidige finanspoliik. De kan fx ikke skelne mellem en midleridig skaeleelse, der eferfølges af en skaesramning åre efer, og en permanen lavere ska. De er op il modelbrugeren a age højde for den konkree finansiering, når modellen skal anvendes il a belyse virkningerne af finanspoliik. I modellen behandler forbrugerne begge skaeændringer på samme måde på basis af den gennemsnilige samvariaion mellem forbrug og disponibel indkoms over den hisoriske periode, hvor modellen er esimere. 2 2 Konkre er forbrugsfunkionen i MONA, udryk (), esimere ved hjælp af en såkald fejlkorrek ionsmodel, jf. Danmarks Naionalbank (2003). Der eksiserer modeller inden for den makroøkonomeriske modelramme, hvor forbrugernes forvenninger er basere på projekioner på baggrund af visse empiriske sammenhænge. Denne ype af forvenningsdannelse er dog sadig i en vis forsand bagudskuende, da de er esimere på baggrund af hisoriske daa og dermed ikke ager hensyn il forvenede fremidige ændringer af den økonomiske poliik. Heril kommer, a en opimerende agen danner forvenninger il fremiden ved a bruge alle endogene variable i modellen il a danne sine forvenninger, ikke kun en delmængde af variable.

47 43 Økonomisk poliik ændrer relaionerne i MONA Lucas-kriikken Den manglende fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse i de makroøkonomeriske modeller er o væsenlige problemer for denne modelramme. En redje problemsilling i forhold il MONA er, a modellens paramere, fx den marginale forbrugsilbøjelighed,, i udryk (), ikke nødvendigvis er konsane, såfrem der sker ændringer i den økonomiske poliik. Man kan fx opfae den marginale forbrugsilbøjelighed som værende en funkion af forbrugernes præferencer sam paramere, der besemmer, hvordan økonomisk poliik føres. Ændringer i den økonomiske poliik kan forvenes a påvirke den marginale forbrugsilbøjelighed og hermed økonomiens sammenhænge på måder, som modellerne har svær ved a håndere. Modelresulaerne kan derfor være misvisende. De er kernen i den såkalde Lucas-kriik. Lucas kriiserede de makroøkonomeriske modeller for ikke a være srukurelle og dermed ikke a age højde for, a modellens paramere fx afhænger af den føre økonomiske poliik. Koefficienerne i de økonomiske modeller er esimere på baggrund af hisoriske daa og hermed de sammenhænge i økonomien, som var gældende under foridens føre økonomisk poliik. En ændre økonomisk poliik kan ændre forbrugernes adfærd og dermed koefficienerne i modellen. Lucas argumenerede på den baggrund for, a de er vanskelig a have illid il beregninger af effeker af økonomisk poliik basere på sådanne modeller, se også eksemple i boks. De er i praksis vanskelig a kvanificere, hvor sor beydning ændrede paramere har for økonomiske fremskrivninger beinge af en alernaiv økonomisk poliik. Lucas argumenerede for, a uden kendskab il hvilke paramere der er konsane, og hvordan de ev. vil ændre sig i forbindelse med ændre økonomisk poliik, er de problemaisk a bruge en makroøkonomerisk model il a analysere effekerne af alernaiv økonomisk poliik. 2 De er værd a bemærke, a de gælder uanse, hvor god modellen beskriver hisorisk daa, og hvor god modellen er il fremskrivninger. Lucas-kriikken relaerer sig hovedsagelig il brugen af modeller il fremskrivninger under ændrede forudsæninger om den økonomiske poliik. Fremskrivninger under anagelse af uændre økonomisk poliik med en model som MONA er ikke problemaiske i forhold il Lucaskriikken. De skal ses i sammenhæng med, a fremskrivninger på basis af de esimerede reducerede ligninger kan være ilsrækkelige, hvis den økonomiske poliik, både under fremskrivningsperioden og under den 2 Lucas-kriikken er opkald efer Rober E. Lucas Jr., som i 995 bl.a. blev ildel Nobelprisen i økonomi for dee arbejde. Lucas og Sargen (987).

48 44 ET EKSEMPEL PÅ LUCAS-KRITIKKEN Boks Som e eksplici eksempel på Lucas-kriikken berages følgende simplificerede model. Lad y være den enese endogene variable i en model, og lad x være en eksogen variabel, der repræsener den økonomiske poliik i modellen. Den endogene variabel kunne fx være de privae forbrug og den eksogene kunne være den pengepoliiske rene. Variablene besidder i modellen følgende dynamik: x y x E [ y ] x er e saionær sokasisk sød il økonomien med middelværdi nul og endelig varians. De anages, a og, således a modellen har en løsning. Løsningen for den endogene variabel kan skrives på følgende form: j 0 y E x j j Der er anage raionelle forvenninger i modellen for a løse modellen. De er en forsimplende anagelse og har ikke i udgangspunke noge a gøre med Lucas-kriikken. Løsningen il modellen kan findes ved hjælp af andre anagelser om forvenningsdannelse i økonomien. Sammenhængen mellem de o variable i eksemple, når modellen er løs den reducerede form kan findes ved a bruge den poliiske regel for x. Hermed findes følgende sammenhæng mellem den endogene variabel og den eksogene variabel: β y αρ x E sød il poliikvariablen, x, indebærer, a den endogene variabel ændres med /( ), som er afhængig af poliikparameeren. Lucas' kriik er illusrere ved, a effeker på den endogene variabel, y, af en ændring i poliikvariablen, x, er afhængig af den poliiske regel (poliikparameeren ). hisoriske periode, hvori den makroøkonomeriske model er esimere, med rimelighed kan anages a være uændre. 5. DSGE-MODELLERING DSGE-modeller er en ype af modeller, der søger a imødegå Lucaskriikken ved eksplici a indeholde srukurelle relaioner, dvs. relaioner i modellen, der er invariane ved ændre økonomisk poliik og i forbindelse med udefrakommende sød il økonomien. Samidig behandler DSGE-modellerne forvenninger og fremadskuende adfærd. Udviklingen

49 45 af DSGE-modellerne blev oprindelig begynd som e svar på Lucaskriikken, og lierauren har eferfølgende spille en sor rolle for udviklingen af makroøkonomiske modeller. Dynamisk Sokasisk Generel Ligevægs-modeller De væsenlige aspeker af DSGE-modelrammen kan ridses op som følger: Dynamisk: Økonomien i en DSGE-model er beskreve som e dynamisk sysem, der afspejler besluninger fra økonomiske agener vedrørende en række makroøkonomiske variable, som relaerer sig både il fremiden og il nuiden. De dynamiske besluninger giver rum for fremadskuende adfærd. Sokasisk: I hver periode rammes markederne af en række sød, der skubber il den generelle ligevæg i økonomien, inroducerer usikkerhed og økonomiske flukuaioner. Usikkerheden giver sammen med fremadskuende adfærd en rolle for forvenningsdannelse, der ofes dannes raionel for de agener, som er fremadskuende. Generel ligevæg: Den generelle ligevæg i økonomien fremkommer gennem markeder, der fungerer som fora for koordinaion af besluningerne foreage af de økonomiske agener. Adfærden i modellen er besem ud fra srukurelle ligninger, som er opsille på basis af mikroøkonomisk eori, dvs. a modellerne har e såkald mikrofundamen, se boks 2. Ad Dynamisk Modellen muliggør en cenral rolle for fremadskuende adfærd og forvenninger ved a modellere besluninger om opsparing på forbrugersiden og ineremporal opimering af inpu og priser på virksomhedssiden. Hovedparen af DSGE-lierauren anager, a forvenningerne hel eller delvis bliver danne raionel. Raionelle forvenninger indebærer, a husholdninger og virksomheder ikke sysemaisk laver fejl, og kaldes også modelkonsisene forvenninger. En sor fordel ved raionelle forvenninger er, a de er forholdsvis nemme a arbejde med i modellen, og de er således en anagelse, der er med il a muliggøre beregninger med modeller med fremadskuende adfærd. Ofe anages de dog i mange DSGE-modeller, a ikke alle de økonomiske akører har raionelle forvenninger. Måden, hvorpå sokasik modelleres i DSGE-modellerne, er endnu en beydelig forskel mellem de makroøkonomeriske modeller og DSGE-modellerne. I de makroøkonomeriske modeller opfaes residualerne som modelfejl. I DSGE-modellerne kan disse residualer eller sokasiske sød i sede for gives en srukurel forolkning såsom sød il produkivie, eferspørgslen ec. Dog har lierauren sille sig kriisk over for, om visse af sødene reel er srukurelle. Kriikken præseneres i afsni 7.

50 46 MIKROFUNDAMENT I MAKROØKONOMISKE MODELLER Boks 2 Budskabe i Lucas' kriik er, a hvis en modelbruger ønsker a analysere konsekvenserne af ændre økonomisk poliik, så skal modellens srukurer forblive invariane ved ændre poliik, dvs. a modellen skal være srukurel. E mikrofundamen for en makroøkonomisk model er en meode il a sikre neop dee. Lucas og Sargen (987) definerer en srukurel model som en model, hvis srukur vil forblive uændre, hvis den økonomiske poliik ændres; kun paramere på reducere form vil ændre sig. De beyder eksempelvis, a husholdningernes villighed il a flye forbrug fra i dag il fremiden for en given realrene, en srukurel parameer, er uforandre ved ændre økonomisk poliik. Den reducerede sammenhæng mellem forbrug og rene, dvs. sammenhængen mellem de o variable i en løsning il modellen, kan dog ikke anages a være konsan ved ændre økonomisk poliik, da den reducerede sammenhæng bl.a. vil afhænge af husholdningernes forvenninger il den føre poliik, fx hvorledes cenralbanken reagerer på inflaion. De beyder, a hvis en model beskriver sammenhængen mellem rene og forbrug på baggrund af hisoriske makroøkonomiske daa, så vil modellen ikke fuld ud kunne fange effekerne af, hvordan reneændringerne udføres i en fremskrivning basere på ændre poliik. I modeller med mikrofundamen er fokus på de makroøkonomiske konsekvenser af individuelle besluninger i sede for a bygge modeller direke på observerede sammenhænge mellem makroøkonomiske aggregaer. E mikrofundamen specificerer eksplici for alle akører i økonomien, husholdninger, producener, cenralbanken, den offenlige sekor mv., deres mål give mængden af informaion og de begrænsninger, som de sår overfor. Målene er maksimering af husholdningernes velbefindende, nyen, profien for virksomhederne og for cenralbankens vedkommende, eksempelvis minimering af afvigelser mellem fakisk inflaion og inflaionsmåle. Begrænsningerne i økonomien er for husholdningernes vedkommende eksempelvis deres budge. Økonomiens ligevæg findes gennem akørernes inerakion på modeløkonomiens markeder, ypisk produk- og varemarkederne. En srukurel, mikrofundere model modsår i princippe Lucas-kriikken, da ændre økonomisk poliik i en nu srukurel, mikrofundere model kun modificerer spillereglerne gennem akørernes begrænsninger og forbrugerens adfærd gennem disse ændrede spilleregler. De er i modsæning il ikke-srukurelle, ikke-mikrofunderede modeller, hvor den ændrede økonomiske poliik også vil ændre selve srukuren af modellen og eksempelvis sammenhænge mellem forbrug, indkoms og skaer, da disse er basere på observerede hisoriske sammenhænge under den idligere føre økonomisk poliik. De er imidlerid vigig a poinere, a raionelle forvenninger bygger på srenge anagelser. Raionelle forvenninger indebærer, således a forbrugerne anages a kende hele økonomien, dvs. modellens relaioner, værdier af modellens paramere mv., og bruger denne informaion på beds mulig måde il a danne deres forvenninger il den fremidige økonomiske udvikling. Raionelle forvenninger kan ses som e referencepunk, hvor agenerne i økonomien anages a vide al på nær sørrelsen af de ilfældige (eksogene) sød, der rammer økonomien. De makro-

51 47 økonomeriske modeller med bagudskuende forvenninger kan i denne sammenhæng berages som værende de modsae referencepunk. Implikaionerne af raionelle forvenninger er fx, a husholdningerne i økonomien er i sand il præcis a beregne holdbarheden af finanspoliikken. Raionelle forvenninger indebærer således, a husholdningerne i modellen præcis kan og vil beregne, hvor mege deres nuværende og fremidige skaebealinger skal sige, hvis finanspoliikken lempes, så finanspoliikken forbliver holdbar i fremiden. De indebærer fx også, a forbrugerne ved og kan observere, a finanspoliikken er holdbar i udgangspunke for de finanspoliiske eksperimener. De er åbenlys srenge anagelser, og de er bl.a. på den baggrund, a raionelle forvenninger skal ses som e referencepunk. Ekspansiv finanspoliik kan udvise posiive effeker på BNP i DSGEmodeller, selv om disse udelukkende er basere på raionelle forvenninger. Disse effeker opsår ikke, fordi agenerne ikke forsår og kan se, hvad der sker i økonomien, men er fx e resula af frikioner og nominelle rægheder, fx rægheder i pris- og løndannelsen. De indebærer, a virksomheder fx handler i deres egenineresse, når de øger produkionen for a imødekomme den øgede offenlige eferspørgsel, og a husholdningerne handler i deres egenineresse, når de øger arbejdsudbudde. Ad Sokasisk I DSGE-modellerne opsår konjunkurcykler på baggrund af sokasiske sød. De beyder sammen med en anagelse om opimerende husholdninger og virksomheder, a konjunkurcykler er de bedse svar give økonomiens begrænsninger il disse sokasiske sød. Konjunkursabiliserende økonomisk poliik kan bringe økonomien hurigere ilbage mod ligevæg. Ad Generel ligevæg For a undgå misforsåelser er de vigig a klargøre, hvordan begrebe "generel ligevæg" skal forsås i DSGE-modeller. En ligevæg i DSGEmodellen er en siuaion, hvor følgende o ing gælder. For de førse har husholdningerne og virksomhederne gjor de så god, de kan, give henholdsvis deres budge og eferspørgsel. For de ande er husholdningernes, virksomhedernes og de offenliges handlinger konsisene; fx er mængden af forbrugsvarer køb lig de solge. Generel ligevæg beyder fx ikke nødvendigvis, a arbejdsløsheden er nul, og a produkionsapparae udnyes fuld ud, men derimod a balancen mellem udbud og eferspørgsel på alle økonomiens delmarkeder fremkommer gennem markedsmekanismer. En pariel ligevægsmodel analyserer kun delmarkeder og ager fx ikke højde for effeker på andre

52 48 delmarkeder af en given ændring eller sød på hele økonomien og poenielle ilbagekoblinger. DSGE-modeller indeholder ofes en række frikioner. Eksempelvis kan arbejdsmarkede indeholde frikioner, der indebærer, a de ager id for virksomheder a ansæe en ny medarbejder, og for a arbejdsagere kan finde en ledig silling. Modellerne kan på den måde indeholde arbejdsløshed i ligevæg. Samidig anages virksomhederne i DSGE-modellerne ofes a operere under monopolisisk konkurrence, der indebærer, a priserne i økonomien sæes over de marginale omkosninger, hvilke presser produkionen under økonomiens poenielle produkionsniveau. Mikrofundamen har andre fordele end robushed over for Lucas kriik Robusheden over for Lucas-kriikken er den sørse fordel ved mikrofundamene, men de er ikke den enese. Fundamene muliggør fx, a modelbrugeren kan idenificere de mekanismer, der opererer for a bringe økonomiske ubalancer ilbage il ligevæg. Som fremhæve af Woodford (2003) er der o andre grunde il a udvikle modeller med mikrofundamen. For de førse illader e mikrofundamen, a modelbrugeren i princippe kan rangere og evaluere alernaiv økonomisk poliik ud fra, hvordan poliikken påvirker husholdningernes velfærd (nye), og ikke kun ud fra saisiske mål såsom poliikkens påvirkning af udsving i produkion og inflaion. For de ande beyder mikrofundamene, a de sokasiske sød kan gives en srukurel forolkning såsom sød il produkivie, eferspørgslen ec. Boks 3 viser e eksempel på, hvordan e mikrofundamen gør DSGEmodeller mere robuse over for Lucas-kriikken. Endvidere illusreres effekerne af fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse sam beydningen af srukurelle sød. Frikionernes rolle i DSGE-modeller Frikioner spiller en cenral rolle i DSGE-modeller, herunder i den model, som anvendes il analyse af finanspoliik i nærværende arikel. Frikioner muliggør, a empirisk observerede sammenhænge mellem makroøkonomiske variable kan modelleres på ilfredssillende vis samidig med, a anagelser om opimerende adfærd og markedsbeseme ligevæge kan beholdes. Frikionerne er nødvendige for a mindske hasigheden, hvormed økonomien bevæger sig ilbage mod ligevæg. Uden frikionerne ville forbrugere og produceners adfærd i modellerne juseres urealisisk hurig ved e sød il økonomien eller i forbindelse med ændre økonomisk poliik. Herudover må markedsfrikioner også anses for i sig selv a være vigige elemener i en realisisk model il beskrivelse af dansk økonomi.

53 49 STRUKTURELLE MODELLER OG LUCAS-KRITIKKEN ET EKSEMPEL Boks 3 I en DSGE-model vælger husholdningerne deres forbrug og opsparing, så deres velbefindende bliver højes mulig inden for de rammer, som deres budge giver, c a r a x, hvor c er forbruge, a er den privae neoformue, r er realrenen og x er indkoms. Indkomsen, x, kan fx beså af lønindkoms og profier eller dividender fra økonomiens virksomheder. Heril skal frarækkes skaer, og overførsler skal lægges il. Løsningen il forbrugerens problem kan under gængse anagelser om præferencer skrives som: E c c c E r () Parameerne og sammer fra forbrugerens nyefunkion og er e eksempel på srukurelle paramere, der forbliver uforandre over for sokasiske sød og over for ændre økonomisk poliik. Udrykke () besemmer udviklingen i forbruge give realrenen og forbruge i dag. For a besemme niveaue for forbruge i dag omskrives forbrugerens budgebeingelse: c r W re s 0 s s r r x ra (2) Udryk (2) er e eksempel på Friedmans permanene indkoms hypoese, jf. Friedman (957). Fremadskuende adfærd og raionelle forvenninger i DSGE-modeller Forbrugerne i DSGE-modellerne er fremadskuende og baserer deres forbrug i dag på forvenninger il fremidige indkomser og hermed formue. Disse forvenninger dannes ofes, men ikke alid, raionel. Hvis forbrugerne har fuld raionelle forvenninger, bruger de al informaion il a danne deres forvenninger il de fremidige indkomser. De beyder eksempelvis, a forbrugernes forvenninger il fremidig indkoms og formue vil være basere på informaion om, hvorledes de øvrige akører i økonomien forvenes a agere i fremiden, herunder hvordan cenralbanken og den offenlige sekor forvenes a agere. Hvis denne ageren ændres, så ændres forbrugernes forvenninger il fremiden og hermed forbruge i dag. Fx medfører en forvenning om højere indkoms eller lavere skaer i fremiden, a forbruge vil sige allerede i dag for a udjævne forbruge over id. De er i modsæning il MONA, hvor forbruge i en given periode afhænger af formue og indkoms i samme og idligere perioder, men ikke af fremidig indkoms. De beyder eksempelvis, a midleridige højere overførsler i 2 år finansiere gennem højere marginalskaer i fremiden umiddelbar vil få forbruge il a sige i MONA. I DSGE-modellen vil forbrugseffeken være nul, hvis man ser bor fra arbejdsudbudsef- Parameeren er forbrugerens subjekive diskoneringsrae. Hvis denne parameer er forholdsmæssig høj, væger forbrugeren fremidig forbrug relaiv mindre end nuidig forbrug. Parameeren γ c U / U angiver relaiv risikoaversion og den inverse subsiuionselasicie, hvilke besemmer, hvor mege forbrugeren ændrer forbruge over id som en konsekvens af ændre realrene.

54 50 FORTSAT Boks 3 feker, da de raionelle fremadskuende forbrugere korrek indser, a livsidsindkomsen er uændre, hvorfor forbruge hermed også er uændre ifølge udryk (2). I DSGE-modellen er forbrugerne ligeledes i sand il a skelne mellem kilden il en øge indkoms, eksempelvis om den har grund i højere løn som følge af højere produkiviesvæks, eller om den umiddelbare indkomsfremgang er fremkomme på baggrund af øgede skaefinansierede overførsler. I begge ilfælde er den marginale forbrugsilbøjelighed lig parameeren i MONA. I DSGE-modellen vil førse ilfælde indebære en væks i forbruge, da forbrugernes formue er øge. I ande ilfælde vil forbrugseffeken være nul. Srukurelle sød c De sidse led i udryk (),, er e sokasisk sød il forbrugerens diskoneringsrae. Søde har således en srukurel forolkning. De beyder, a modelbrugeren kan idenificere søde, hvis de er indruffe, og olke søde som sammende fra forbrugsfunkionen. De er ikke oplag, hvor de samme sød sammer fra i MONAs forbrugsfunkion, da søde her er en residual. De kan således samme fra, a modellen ikke kan fange de observerede bevægelser i variablene, fx a forbruge siger mere end ilsag fra indkomsudviklingen mv. Lucas kriikken og srukurelle modeller I en løsning il DSGE-modellen vil samspille mellem forbrug, formue og indkoms være en funkion af både srukurelle paramere og af poliikparamere. De srukurelle paramere, der i de konkree eksempel besemmer forbruge, er og. Dvs. a disse er nogle af modellens paramere, der er konsane ved ændre økonomisk poliik, såsom ændre finanspoliik eller pengepoliik, og ved sød il økonomien. I eksemple i denne boks er poliikparamerene, der eksempelvis besemmer penge- eller finanspoliikken, forsimplende ikke specificere, men de er disse paramere, der ændres, når den økonomiske poliik ændres. Poinen er, a forbrugerens maksimeringsproblem faslægger sammenhængen mellem de makroøkonomiske variable og den føre økonomiske poliik, som en funkion af srukurelle paramere og poliikparamere. Denne funkion er ud fra modellen observerbar, og modelbrugeren kan således eksplici idenificere, hvilke paramere der ilhører hvilken gruppe af paramere. De beyder, a modelbrugeren kan beregne, hvorledes de økonomiske sammenhænge ændres ved en alernaiv økonomisk poliik. De er ikke mulig i de makroøkonomeriske modeller. Uden nominelle rægheder ville modellerne eksempelvis ikke være i sand il a modellere realisiske effeker af ændringer i den pengepoliiske rene. Boks 4 viser, hvordan nominelle frikioner kan modelleres i en DSGE-model. De er denne meode, som anvendes i denne arikel. Fuld fleksible priser ville indebære, a pengepoliikkens effek på realøkonomien ville være mege lille eller hel fraværende. De skal sammenholdes med hisoriske daa, som viser relaiv sore og langvarige

55 5 NOMINELLE PRISSTIVHEDER I EN DSGE-MODEL Boks 4 Følgende illusrerer beydningen af prisrægheder for effekerne af ekspansiv finanspoliik. Modelleringen af ræge priser er fra Calvo (983). Der berages for enkelhedens skyld en lukke økonomi uden inveseringer. En repræsenaiv evig levende husholdning maksimerer summen af den forvenede fremidige nye af si forbrug give e budge. Maksimeringsprobleme leder frem il følgende beingelser: w p c n c E () c i E [ ] ( 2) Udryk () angiver forbrugernes arbejdsudbud, n, for give forbrug, c og realløn, w p. Udryk (2) angiver, hvordan forbruge vil udvikle sig i fremiden i forhold il i dag, som en funkion af den nominelle rene, i, og den forvenede inflaion, E [ ]. Paramerene og er srukurelle paramere fra forbrugerens nyefunkion og besemmer henholdsvis forbrugerens risikoaversion, og hvor mege forbrugeren ændrer si udbud af arbejdskraf ved ændringer i reallønnen. er forbrugerens subjekive diskoneringsrae. Økonomien besår af e koninuum af virksomheder, der hver producerer e differeniere gode med den samme produkionseknologi, hvor kun arbejdskraf fra husholdningerne indgår. Alle virksomheder sår ligeledes over for den samme eferspørgselsfunkion og ager de aggregerede prisniveau for give. Virksomhederne kan kun ændre deres pris med en konsan give sandsynlighed i hver periode uafhængig af, hvornår prisen idligere blev ændre. Den gennemsnilige varighed af prisen er give ved ( ), og parameeren, kalde calvo-parameeren, er hermed e mål for prisrægheden i økonomien. De virksomheder, der kan ændre prisen i periode vælger den pris, der maksimerer * den forvenede profi i perioden. Den opimale pris, p, sæes som en markup,, der afhænger af graden af monopolisisk konkurrence, over nuidsværdien af forvenede fremidige reale marginalomkosninger * p ( ) k 0 k ( ) E [mc k p k ] ( 3 ) De virksomheder, der kan ændre prisen i periode vil hermed vælge en pris, der fremkommer, som en mark-up over nuværende og fremidige marginal omkosninger. Udryk (3) kan omskrives il en relaion mellem inflaion og marginalomkosninger. E mc ( 4 ) Ligning (4) er den såkalde ny-keynesianske phillipskurve, hvilke er en sammenhæng mellem inflaion og økonomisk akivie sam forvene fremidig inflaion. Parameeren er en funkion bl.a. af Calvo-parameeren og er posiiv. Når marginalomkosningerne siger, så øger virksomhederne priserne og hermed inflaionen. Jo mere fleksible priserne er, jo sørre er, og jo mere slår øgede marginalomkosninger ud i højere inflaion. Fuld fleksible priser beyder hermed, a øge eferspørgsel, eksempelvis fra højere offenlig varekøb, kun slår ud i højere inflaion, og ikke i øge produkion. Der henvises il Clarida, Gali og Gerler (999) eller Gali (2008).

56 52 effeker af pengepoliik, se fx Walsh (20). På ilsvarende vis muliggør ræge priser, a ekspansiv finanspoliik ikke kun slår igennem i højere priser, men også kan slå ud i sørre produkion. Naurlig rolle for srukurelle niveauer De er en udbred opfaelse, a konjunkursabiliserende poliik, som ekspansiv finanspoliik og pengepoliik, ikke kan skabe vedvarende afvigelser fra de langsigede niveau for produkionen. Den langsigede produkion besemmes af udviklingen i eksempelvis arbejdssyrken og produkiviesudviklingen. De gælder også i DSGE-modellen, der benyes i denne arikel. Afvigelse mellem langsigsniveaue for produkionen, også kalde rendniveaue eller de naurlige niveau for produkionen, og den fakiske produkion kaldes ofes produkionsgab. 2 Dee gab spiller en naurlig rolle som referencepunk for økonomisk poliik, fordi de reflekerer niveauer for produkion og arbejdsløshed mv., som er forenelige med eferspørgslen i økonomien. En eferspørgsel ud over økonomiens kapaciesgrænse vil slå ud i sigende priser og lønninger. I en siuaion med ledig kapacie i økonomien kan en ekspansiv finanspoliik muligvis være en medvirkende årsag il a bringe væksen hurigere op på de naurlige niveau, end økonomien ellers ville have gjor de. De er ikke mulig a observere rendvæksen i BNP og hermed produkionsgabe. I sede esimeres den ofes ved økonomeriske eknikker. En fordel ved DSGE-modeller er, a modellerne eksplici modellerer de naurlige niveau for produkion, arbejdsløshed og inflaion som en funkion af makroøkonomiske variable og samidig modellerer sammenspille mellem produkionsgabe og den reserende del af økonomien, se boks 5. I DSGE-modeller er produkionsgab ofes definere som afvigelser mellem den fakiske produkion og den produkion, der kunne opnås, hvis alle priser var fuld fleksible. Disse produkionsgab varierer ofes over id fx på grund af sokasiske sød eller på grund af effeker fra økonomiske reformer. På den måde kan man i en esimere DSGE-mo- 2 Den isolerede effek af ræge priser i sammenhæng med ekspansiv finanspoliik afhænger af, hvordan cenralbanken i økonomien anages a agere. Ekspansiv finanspoliik medfører i lang de flese DSGE-modeller e øge inflaionspres. Hvis cenralbanken anages a være relaiv mege inflaionsavers, vil cenralbanken bekæmpe øge inflaion ved a øge den pengepoliiske rene krafig. De vil isolere se modvirke de ekspansive effeker af finanspoliikken. I den anvende DSGE-model i ariklen anages cenralbanken (Naionalbanken) i lyse af den danske faskurspoliik kun a reagere på renerenen i udlande (euroområde). Cenralbanken i euroområde (ECB) anages a fassæe sin rene på baggrund af inflaion og produkion i euroområde. Se Andersen og Rasmussen (20) for en nærmere beskrivelse af produkionsgab og rendvæks.

57 53 PRODUKTIONSGAB I DSGE-MODELLER Boks 5 I denne boks inroduceres begrebe produkionsgab, der spiller en cenral rolle i ~ DSGE-modeller. Produkionsgabe, x, defineres i DSGE-modellerne ofes som forskellen mellem fakisk produkion og den naurlige produkion, hvilke er de produkionsniveau, der ville opnås, hvis alle priser var fuld fleksible. På grund af prisrægheder vil de fakiske produkionsniveau som regel afvige fra de naurlige niveau. Afvigelser fra de naurlige niveau er i de flese DSGE-modeller afgørende for udviklingen i inflaionen. Som vis i denne boks beyder e posiiv produkionsgab øge prispres og inflaion. I ligevæg vil al, der bliver producere i økonomien, gå il priva forbrug, c y, der ersaer forbruge i udryk (2) i boks 4. Hernæs udnyes, a sammenhængen mellem marginalomkosningerne for virksomhederne i økonomien er lig () i boks 4, sam a mark-up er konsan, når priserne er fleksible. y n ( ) a ( ) ( ) De bemærkes, a de naurlige produkionsniveau ikke er konsan, men varierer med produkivieen, hvilke generel gælder i DSGE-modellerne. De naurlige produkionsniveau rækkes fra produkionen ~ x E n ~ n x i E [ ] r r E [ y ] ~ E [ ] x n () ( 2) n I () er den naurlige realrene, r, indfør. Den kan olkes som den værdi af realrenen, der lukker produkionsgabe. Den sidse ligning i den simple model kan være en pengepoliisk regel for den nominelle rene, der øges, hvis produkionsgabe eller inflaionens afvigelse fra cenralbankens mål er posiiv. () og (2) er ilsammen e simpel eksempel på, hvordan DSGE-modeller indeholder en eksplici modellering af produkionsgabe. E posiiv produkionsgab beyder fra (2) e posiiv inflaionspres, hvilke cenralbanken bekæmper ved a hæve den nominelle rene, der fra () mindsker eferspørgslen. Sørre modeller med arbejdsløshed kan endvidere indeholde ledighedsgab. DSGE-modellerne sørger for a skabe en sammenhæng mellem disse gab og den reserende del af økonomien. del følge udviklingen i en økonomis srukurelle ligevæg, der ikke direke er observerbar. I en kalibrere model kan man fx analysere samspille mellem produkionsgab og den øvrige økonomi på en modelkonsisen måde.

58 54 6. DEN ANVENDTE DSGE-MODEL I ANALYSEN DSGE-modellen, som anvendes i ariklen, er en modificere version af en DSGE-model udvikle i e samarbejde mellem Banco de España og Deusche Bundesbank, jf. Sähler og Thomas (20). Modellen indeholder en række markeder. Varemarkede koordinerer husholdningernes forbrugs- og inveseringsbesluning og virksomhedernes produkion gennem priser og rener. Arbejdsmarkede koordinerer virksomhedernes eferspørgsel efer og husholdningernes udbud af arbejdskraf gennem reallønnen. De finansielle markeder koordinerer husholdningernes opsparingsbesluning og virksomhedernes eferspørgsel efer kapial gennem realrenen. Modellen indeholder o økonomier, Danmark og euroområde, hvor Danmark er modellere som en lille, åben økonomi. Økonomien i euroområde er modellere på ilsvarende vis, som den danske, men euroområde anages a være en sor økonomi. De indebærer, a Danmark ikke kan påvirke makroøkonomiske variable i euroområde, mens euroområde kan påvirke eferspørgslen i Danmark. Handel på værs af landene koordineres gennem den reale valuakurs. Alle markeder er behæfe med frikioner i form af ræge priser og omkosninger ved a ændre adfærd, fx ved a ændre forbrug eller inveseringer mege i forhold il niveaue i idligere perioder. Økonomisk poliik omhandler finanspoliik gennem modelleringen af en offenlig sekor og pengepoliik, der for Danmarks vedkommende er give fra udlande. Husholdningerne Modellen indeholder o yper af husholdninger. Den ene ype anages a være likvidiesbegrænse og kan således ikke låne på de finansielle markeder og sparer heller ikke op. De beyder, a de likvidiesbegrænsede husholdninger forbruger ud af den nuværende disponible indkoms. Den anden ype kan både låne og spare op på de finansielle markeder. Husholdningen har adgang il de danske og inernaionale kredimarked og kan låne eller spare op il den kore nominelle rene, og gør dee for a maksimere summen af den forvenede ilbagediskonerede nye af nuidig og fremidig priva forbrug. På grund af frikioner vil husholdningerne ikke ændre si forbrugsmønser for hurig, dvs. a husholdningerne anages a have vanedannelse i deres forbrug. Handel mellem Danmark og euroområde Handel mellem Danmark og euroområde er modellere ved, a husholdningerne sammensæer forbruge ved a vælge mellem udenlandsk

59 55 producerede varer eller varer producere i hjemlande. Alle varer kan eksporeres og imporeres og berages som værende subsiuerbare. Dog forerækker forbrugerne deres respekive lands varer over udlandes, dvs. der er såkald home bias. Der er give en mere dealjere beskrivelse af modelleringen af udenrigshandlen i boks 6. Den nominelle valuakurs anages a være én og konsan, men den reale valuakurs besemmes endogen. Loven om en pris anages a holde på værs af de o lande, hvilke beyder, a de samme varer al ande lige handles il samme pris i euroområde og i Danmark. De beyder, a prisen på dansk producerede varer er den samme i Danmark og i udlande. Sammen med anagelsen om, a alle varer handles på værs af landene, indebærer de, a byeforholde er lig den reale valuakurs. Byeforholde er definere ud fra producenpriser, og derfor afspejler ændringer i den reale valuakurs ændrede relaive omkosninger ved a producere den respekive vare i forhold il udlande. Ændringer i byeforholde afspejler derfor ændringer i konkurrenceevnen. Arbejdsmarkede i modellen Arbejdsmarkede er modellere som e "search-and-mach" arbejdsmarked. I modellen forekommer arbejdsløshed i ligevæg kun på grund af frikioner. En arbejder kan være beskæfige i de privae, i de offenlige eller være arbejdsløs. Analle af arbejdsløse er give ved U. I hver periode afskediges en konsan andel, s i i, af de beskæfigede, N i sekor i, hvor opegn i refererer il henholdsvis offenlig eller priva sekor. 2 Srømmen i arbejdsmarkede modelleres hermed ud fra følgende udryk: N i i i ( s )N i M i Variablen M angiver jobskabelsen i hver periode, og er besem ud fra følgende funkion M i i i i i U v,0 Variablen v i angiver analle af ledige sillinger. Parameeren angiver effekivieen af jobskabelsen, dvs. hvor smidig arbejdsløse og ledige i 2 Nobelprisen i økonomi blev i 200 give il Dale Morensen, Peer Diamond og Chrisopher Pissarides for arbejde med denne modellering af arbejdsmarkede. Der er empirisk belæg for a anage en konsan afskedigelsesrae. Som vis i Hall (2005), siger arbejdsløsheden ikke i så høj grad på grund af signinger i afskedigelser, men på grund af a de afskedigede ikke kan finde beskæfigelse igen. Analysen i ariklen berøre dog ikke finanskrisen og behandler ikke danske daa.

60 56 UDENRIGSHANDLEN I DSGE-MODELLEN Boks 6 Udenrigshandlen og konkurrenceevnen besemmer i høj grad ilpasningshasigheden il sød i modellen. Denne boks beskriver modelleringen af udenrigshandlen i DSGEmodellen og hermed en vigig fakor bag ilpasningen il økonomiens langsigede ligevæg. I DSGE-modellen besår de danske husholdningers forbrug, c, af dansk producerede varer, c DK,, og varer producere i euroområde, c EU,. Forbrugerne i euroområde anages a agere på ilsvarende vis, som de danske forbrugere. De o varegrupper er væge med de relaive landes sørrelser,, og en parameer, der besemmer såkald home bias i forbruge,, på følgende måde cdk, c ceu, Home bias er en meode il a modellere, a forbrugerne al ande lige forsøger a dække en del af deres forbrug ved køb af varer producere i forbrugerens respekive hjemland. Landesørrelsen er kalibrere ud fra befolkningssørrelser. Graden af home bias er i modellen kalibrere således, a andelen af varer producere i de respekive hjemland i de samlede privae forbrug er lig den i daa observerede andel. I modellen anages de, a forbrugerne omkosningsminimerer. Dvs. a forbrugerne vælger andelen af danske og udenlandske varer i deres samlede forbrugsbund således, a omkosningerne hermed er minds mulige give priserne. Løsningen er give ved c c DK, EU, P P EU, DK, P DK,, P EU, angiver henholdsvis producenpriserne i Danmark og i euroområde. Forholde mellem de o priser angiver den reale valuakurs og hermed de relaive omkosninger ved a producere i de o økonomier, ide den nominelle valuakurs er normere il. Forbrugerprisindekse, P i modellen kan ud fra udrykkene skrives som P P P DK, Den relaive forbrugsandel af de samlede reale privae forbrug kan ud fra forbrugerprisindekse skrives som EU, c DK, c P ( ) P DK, sillinger bliver sammenfør. Parameeren i angiver ændringen i jobskabelsen i procen ved en signing i arbejdsløsheden på pc. Begge paramere er udryk for frikioner på arbejdsmarkede. Hvis effekivieen siger voldsom eller hvis elasicieen er højere, så mindskes frikio-

61 57 FORTSAT Boks 6 Modelleringen af udenrigshandlen beyder, a når den reale valuakurs ændrer sig med pc., så ændrer sammensæningen af de privae forbrug mellem dansk og udenlandsk producerede varer sig med pc. på både kor og lang sig. Prisen på danske varer er besem af lønningerne i Danmark og påvirkes ikke direke af den udenlandske pris. På lang sig vil den reale valuakurs vende ilbage il udgangspunke ved midleridige sød il økonomien. De sker via ilpasninger i løn- og prisniveauerne. Der vil derfor ikke opså siuaioner, hvor fx danske virksomheder konsan aber markedsandele il euroområde. nerne på arbejdsmarkede og ledige sillinger besæes med sørre smidighed. Virksomhederne besemmer analle af nyopslåede sillinger ved a opveje omkosningerne ved a slå en ny silling op mod den forvenede værdi for virksomheden af a ansæe en ny medarbejder. Arbejdsager besæer en ny silling ved a veje fordelene op ved a besæe sillingen i form af lønindkoms mod a forsæe søgningen efer en ny silling med en mulig bedre løn og i mellemiden a modage arbejdsløshedsundersøelse. Al variaion i anal erlage arbejdsimer i økonomien forekommer på baggrund af ændre beskæfigelse, og alle beskæfigede arbejder således e konsan anal imer. Lønningerne fassæes i en forhandling mellem arbejdsgivere og arbejdsagere, men ikke alle lønninger kan forhandles i hver periode. Lønningerne er således ræge. Herudover behandler arbejdsmarkede nyansae anderledes end ansae i allerede eksiserende sillinger. Hensigen er a modellere, a lønnen i nyopslåede sillinger ilpasses hurigere il økonomiens bevægelser end lønnen for arbejdsagere, der allerede er i beskæfigelse. Virksomhederne Profimaksimerende virksomheder producerer varerne i økonomien under monopoliisk konkurrence, da de anages, a alle virksomheder producerer e særskil produk ved hjælp af leje kapialappara og arbejdskraf fra husholdninger. Virksomhederne har på grund af monopolisisk konkurrence mulighed for a sæe prisen over de marginale omkosninger ved a producere de pågældende gode. Afvigelsen mellem prisen og marginalomkosningen afhænger af husholdningernes villighed il a bye mellem de forskellige yper af varer. Jo mere villige husholdningerne er il a ersae en ype af varer med en anden, jo mindre er afvigelsen. Inflaionen påvirkes, når virksomheden finder anledning

62 58 il a ændre afvigelsen, men inflaionen påvirkes kun gradvis, efersom priserne anages a være ræge. Trægheden i priserne opsår ved, a virksomhederne ikke kan ændre prisen på alle idspunker, jf. Calvo (983). Modelleringen af disse rægheder blev gennemgåe i boks 4. De er en forsimplende modellering af de empirisk observerede prisrægheder, se eksempelvis Hansen og Hansen (2007). Virksomhederne kan således kun ændre deres pris med en fas sandsynlighed uanse, hvornår de sids ændrede prisen. Virksomhederne ager højde for rægheden i priserne ved a vælge den pris, der maksimerer den ilbagediskonerede værdi af fremidige profier. De gør, a forvenninger om de fremidige marginalomkosninger spiller en afgørende rolle for prisdannelsen, og a inflaionen kommer il a afhænge af alle fremidige reale marginalomkosninger. Hvis virksomheden ser, a de reale marginalomkosninger i fremiden øges, så ændrer de virksomheder, der kan, prisen allerede i dag. De ræge priser beyder, a posiive sød il eferspørgslen, fx ekspansiv finanspoliik, ikke umiddelbar slår igennem i højere priser. På grund af monopolisisk konkurrence er profien posiiv, og derfor vil virksomhederne gerne øge produkionen ved de givne priser, hvis eferspørgslen illader de. I sede absorberes søde i afvigelsen mellem prisen og marginalomkosningen. Den øgede eferspørgsel slår for givne priser hermed ud i øge produkion og arbejdskrafseferspørgsel og ikke kun i sigende priser. Økonomisk poliik Pengepoliikken er modellere ved, a cenralbanken i euroområde, Den Europæiske Cenralbank, ECB, sæer den kore rene ud fra en akiv Taylor-regel. ECB øger således renen med mere end signinger i inflaionen, og ECB sænker renen, hvis produkionsgabe falder. Cenralbanken i euroområde kan på grund af ræge priser påvirke realrenen, og hermed inveseringer og forbrug, gennem den kore nominelle rene. Da Danmark fører faskurspoliik, anages den kore nominelle rene for Danmark a være lig den kore rene i euroområde. Finanspoliikken føres i modellen gennem finanspoliiske regler, der reagerer på den offenlige gæld ved auomaisk enen a hæve indæger eller sænke udgifer, hvis den offenlige gæld siger. Den offenlige sekor opkræver skaer på arbejde, kapialafkas, afkas på obligaionsbeholdningen, moms, kopskaer og arbejdsmarkedsbidrag. De offenlige bruger indægerne på offenlig varekøb, inveseringer, overførsler il husholdningerne eller il offenlig beskæfigelse. Der er således offenlig produkion i modellen.

63 59 Euroområde er modellere på ilsvarende vis som Danmark. Forskellen er, a euroområde er en sor åben økonomi, der kan påvirke dansk økonomi, mens de modsae ikke er ilfælde. Modelændringer og kalibrering af modellen Som idligere skreve er den anvende DSGE-model i ariklen en bearbejde version af FiMod, se Sähler og Thomas (20). Modellen er kalibrere il danske daa. Kalibreringen kan findes i appendiks. Den oprindelige model var kalibrere il daa for Spanien, men den danske økonomi er en mindre og mere åben økonomi end den spanske, og samidig er pengepoliikken i modellen il en vis grad endogen for Spanien, mens den er eksogen for Danmark. Samidig er der indfør en auomaisk regulering af de offenlige lønninger, således a de offenlige lønninger med en forsinkelse auomaisk følger de privae lønninger. Den auomaiske offenlige lønregulering (sasreguleringen) er en karakerisik af de danske arbejdsmarked. Modellens egenskaber vil blive behandle i afsni 9 i forbindelse med en analyse af de effeker, der leder frem il BNP-muliplikaoren for øge offenlig varekøb i figur KRITIK AF DSGE-MODELLER En økonomisk model er en simplificere beskrivelse af virkeligheden, og derfor vil en model alid have visse svagheder. De relevane spørgsmål for DSGE-lierauren er, om modellerne er e værdifuld supplemen il andre yper af modeller, og derfor om modellerne har give e ilfredssillende svar på en af hovedårsagerne il modelrammens opsåen, Lucas-kriikken. Svare på de spørgsmål skal findes i modellernes mikrofundamen, som i udgangspunke gør modellerne robuse over for Lucas-kriikken. Der bør derfor ages kriisk silling il, om der er e mikroøkonomisk belæg for formuleringen af opimeringsproblemerne, som de økonomiske akører i modellerne sår overfor. De gælder eksempelvis spørgsmåle om, hvorvid økonomeriske esimaer af de nødvendige parameerværdier er il sede. E ande eksempel er spørgsmåle om, hvorvid DSGE-modellerne blo har ersae de delvise ad hoc-anagelser fra den makroøkonomeriske modelramme med ad hoc-begrænsninger på de økonomiske akørers adfærd, så de enese mulige opimale for akørerne er a opføre sig på en sådan måde, som modelbyggeren i førse omgang havde ænk sig. E eksempel kan illusrere problemaikken. En vigig frikion i DSGEmodelrammen er prisrægheder. Disse bliver ofes modellere ved

64 60 hjælp af Calvos meode, som beskreve ovenfor. En nøgleparameer er her calvo-parameeren, der besemmer graden af prisræghed. I modellen modager virksomheden e "signal", der angiver, om virksomheden kan ændre prisen eller ej. Anagelsen opfaes i modellerne som en del af produkionseknologien og er hermed konsan. I forhold il den makroøkonomeriske modelramme er en ad hoc anagelse om prissivheder i DSGE-modellerne bleve ersae af en ad hoc begrænsning på virksomhedernes adfærd med hensyn il prisfassæelse. Der kan argumeneres for, a modelleringen af prisrægheden ikke er deskripiv realisisk, men modelleringen giver en rimelig approksimaion il daa. Desuden er calvo-parameeren forholdsvis nem a kalibrere og esimere på baggrund af mikrodaa. En vigig anagelse i modelrammen er anagelsen om raionelle forvenninger. Anagelsen indebærer, a alle eller en del af de økonomiske akører i økonomien anages a kende og forså alle sammenhænge i økonomien (modellen). De er en sreng anagelse, som der empirisk kan findes bred belæg for a kriisere. Kriikken er bleve accepere inden for modelrammen, og der forskes i a bløde de srenge anagelser op. E eksempel er inrodukion af læring i modellerne, hvor akørerne anages over id a øge kendskabe il modellen, se fx Evans og Honkapohja (200). E ande eksempel er raionel uopmærksomhed, hvor de anages, a akørerne raionel ikke bruger al viden om modellen, når akørerne foreager deres valg. De skyldes, a der er omkosninger forbunde med indsamling af informaion, se fx Sims (200). Forskningen er dog ikke endnu nåe il enighed om, hvilke veje der er de mes hensigsmæssige. Samidig er kompleksieen e problem. Chari mfl. (2007) og (200) har kriisere nogle af de srukurelle sød i speciel de esimerede DSGE-modeller for ikke a være idenificerbare. Hvis der eksempelvis kan findes en løsning il en besem DSGEmodel, som ikke kan skelnes fra en løsning il en anden DSGE-model, der har andre srukurer, så er modellen ikke idenificerbar. Siuaionen kan opså, hvis srukuren bag sødene i modellen ikke enydig kan henføres il en besem sammenhæng i modellen, eksempelvis fra sammenhængen mellem arbejdsudbud og realløn, men kan forklares på baggrund af observaionsmæssig samme sammenhænge, men som afsedkommer på baggrund af andre årsager. Forfaerne il ariklen viser i en specifik esimere DSGE-model, a sødene kan fremkomme gennem flere forskellige kanaler i modellen, som man ikke kan sondre imellem på baggrund af de foreliggende økonomiske daa. Samidig viser de, a nogle sød enen er mege krafige eller mege volaile i forhold il, hvad man ud fra økonomisk eori kan forvene.

65 6 Der er således egn på, a nogle sød i nogle DSGE-modeller ikke er enydige. DSGE-lierauren bruger ofes lineariseringer for a finde løsningen il modellen. Linearisering er en approksimaion il modellens fakiske dynamik, og meoden nødvendiggør e valg af punk, hvorom approksimaionen foregår. Dee valg kan have beydning for modellens kvaniaive egenskaber. Endelig er en sor del af modellerne i DSGE-lierauren kalibrerede modeller, hvor modellernes paramere er faslag ud fra informaion fra mikroøkonomeriske sudier eller sa lig empirisk observerede sammenhænge (kvoer eller lignende). De er dog ikke alid, a daa direke kan give informaion om en parameer. De gælder eksempelvis paramere i forbrugernes nyefunkion. Der er således en vis grad af frihed for modelbrugeren il a faslægge disse paramere. Appendiks 2 analyserer robusheden af resulaerne over for alernaive kalibreringer. 8. RELATIVE STYRKER OG SVAGHEDER VED DSGE-MODELRAMMEN OG DE MAKROØKONOMETRISKE MODELLER De sore forskelle og forskellige ilgange il a modellere adfærden i de o modelyper implicerer, a DSGE modeller og de makroøkonomeriske modeller besidder nogle relaive syrker og svagheder. De har konsekvenser for brugen af de o modeller. DSGE-modeller indeholder færre økonomiske variable DSGE-modellerne er sadig under akiv udvikling, og sammenligne med de makroøkonomeriske modeller er DSGE-modelrammen forholdsvis ny. De beyder fx, a der er mange poser på de offenlige budge, som DSGE-modeller endnu ikke meningsfuld har inkludere i dealjer. De beyder også, a de på nuværende idspunk ikke giver mening a beregne finanspoliisk holdbarhed i DSGE-modellerne i modellerne anages der a være finanspoliisk holdbarhed. De makroøkonomeriske modeller indeholder omvend en række flere poser i Naionalregnskabe og flere poser på de offenlige budge. De gør de makroøkonomeriske modeller mere velegnede il prakisk og dealjere økonomiskpoliisk planlægning. E ande eksempel er, a de førs er i kølvande på den finansielle krise, a forskere for alvor er begynd a indbygge frikioner på finansielle markeder i modellerne. Selv om der før krisen kunne findes eksempler på modeller med finansielle frikioner, så spillede disse frikioner en mindre rolle. Tidligere modeller benyede sig ofes af en anagelse om, a alle forbrugere og virksomheder kan låne il den samme rene, og a

66 62 de finansielle marked alid er åben og agerer under fuldkommen konkurrence, hvilke også gør sig gældende i den DSGE-model, der anvendes i ariklen. Anagelsen om de finansielle marked i modellen indebærer eksempelvis fuldkommen informaion, perfeke lånemarkeder, og a al gæld bliver beal ilbage. De kan fx samidig nævnes, a der ikke er indbygge e boligmarked eller e realkredimarked i den DSGE-model, som anvendes i nærværende arikel. Specifikke og generelle redskaber Baggrunden for, a DSGE-modeller generel er mindre end de makroøkonomeriske modeller, er bl.a., a DSGE-modellerne radiionel har være anvend som e redskab il a adressere en specifik problemsilling, og modellernes egenskaber skal ses i de lys. Derimod er de makroøkonomeriske modeller i højere grad konsruere il a være e mere generel redskab, hvilke ligeledes må ses på baggrund af den lange udviklingshisorie, der ligger bag den ype af modeller. Eksempelvis er DSGE-modellerne speciel velegnede il a beskrive virkninger af penge- og valuapoliik, hvor fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse spiller nøgleroller. De makroøkonomeriske modeller uden fremadskuende adfærd er mindre velegnede il denne form for analyser. E ande vigig eksempel er DSGE-modellernes mulighed for a modellere effeker af skae- og arbejdsmarkedsreformer og andre reformer, der direke påvirker virksomheder og husholdningers inciamener. De skal ses i sammenhæng med, a modellerne i udgangspunke er robuse overfor Lucas-kriikken, og a modellerne er speciel velegnede il a modellere udbudseffeker af visse yper af økonomisk-poliike indgreb. 9. VIRKNINGEN AF FINANSPOLITIK INDEN FOR RAMMERNE AF DSGE- MODELLEN OG SAMMENLIGNING MED MONA Formåle med de følgende afsni er a illusrere virkningerne af finanspoliik inden for rammerne af en DSGE-model for Danmark og a sammenligne effekerne med de ilsvarende effeker i MONA. Der gives hermed en mere dealjere forklaring på de effeker og mekanismer, der lede frem il BNP-muliplikaoren for øge offenlig varekøb i figur samidig med, a modellens egenskaber illusreres. Gennemgangen af effekerne følger hovedposerne på forsyningsbalancen, dvs. priva forbrug, inveseringer og udenrigshandel, hvorefer prisernes og renernes reakion bliver gennemgåe eferfulg af produkionssiden. Til sids analyseres skae- og pengepoliikkens rolle for sørrelsen af BNP-muliplikaoren.

67 63 Øge offenlig forbrug mindsker husholdningernes formue og forbrug I DSGE-modellen anages øge offenlig forbrug a indebære en ilsvarende fremidig ændring i nuidsværdien af de offenlige indæger. De er ilfælde, da finanspoliikken i DSGE-modellen anages a være holdbar, og hermed skal den offenlige gældsforøgelse ilbagebeales på e idspunk i fremiden. Anagelsen om raionelle forvenninger beyder, a de fremadskuende forbrugere vil og kan indse dee, og hermed a deres formue er falde, se også boks 3. De presser de privae forbrug ned. Effeken er i lierauren benævn formueeffeken på de privae forbrug. De privae forbrug reagerer langsom, både fordi de opimerende husholdninger har e ønske om a udjævne deres forbrug over id, og fordi husholdningerne har vanedannelse i deres forbrug. For husholdningerne er den negaive formueeffek på de privae forbrug den vigigse aflede effek af øge offenlig varekøb, og den opsår på grund af den fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse. De er også en af de vigigse forskelle mellem de makroøkonomeriske modellers ilgang il modellering af øge offenlig varekøb og ilgangen i DSGE-modellerne. Som beskreve i afsni 4 øger husholdningerne i MONA deres forbrug i ak med, a deres indkoms er sege. De o modelyper giver derfor på nogle punker markan forskellige bud på effekerne af øge offenlig varekøb på de privae forbrug. Den empiriske effek af øge offenlig varekøb på de privae forbrug esimere via en VAR-model på daa for Danmark er omren nul, jf. afsni 3. I DSGE-modellen afbødes formueeffeken af, a en vis procendel af forbrugerne anages a være kredibegrænsede. Deres forbrug besemmes derfor af indkomsen, der øges i ak med, a lønningerne og beskæfigelsen siger i kølvande på den højere offenlige eferspørgsel, se figur 3 il vensre. De krediraionerede forbrugere agerer således på ilsvarende vis, som forbrugerne i MONA. EFFEKT PÅ DET PRIVATE FORBRUG (VENSTRE) OG PRIVATE INVESTERINGER (HØJRE) AF EN MIDLERTIDIG STIGNING I OFFENTLIG VAREKØB Figur 3 Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,30 0,25 0,20 0,5 0,0 0,05 0,00-0, Kvaraler Samle forbrug Forbrug, opimerende Forbrug, krediraionerede MONA Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, 0,0-0, Kvaraler Sandard kalibrering Længerevarende finanspoliik MONA

68 64 Påvirkning på inveseringer afhænger af varigheden af finanspoliikken I DSGE-modellen medfører øge offenlige varekøb, a indsasen af arbejdskraf i produkionen siger. De beyder, a kapial bliver relaiv mere produkiv og arbejdskraf relaiv mindre produkiv. De giver en ilskyndelse for virksomheder il a invesere i mere kapial pr. arbejder, indil de opimale forhold mellem kapial og arbejdskraf i produkionen er opnåe. Inveseringsomfange afhænger af, hvor mege de offenlige forbrug øges og i hvor lang id, og af hvor krafig signingen i beskæfigelsen er. Inveseringer reagerer dog ræg, da de er anage i modellen, a omkosningerne ved a invesere øges med inveseringsomfange, se figur 3 il højre. Forværring af konkurrenceevnen og hermed udenrigshandlen I DSGE-modellen siger virksomhedernes marginalomkosninger, når produkionen siger. De virksomheder, der kan ændre prisen, sæer en højere pris for a opnå de ønskede forhold mellem marginalomkosningen og prisen. Den øgede danske eferspørgsel påvirker ikke udlandes produkion, da Danmark er for lille en økonomi il a kunne påvirke eferspørgslen i euroområde. Derfor ændrer udlandes virksomheder ikke deres priser, og dermed forværrer den eksra eferspørgsel konkurrenceevnen for danske virksomheder, se figur 4 il vensre. Konkurrenceevnen forværres på ilsvarende vis i MONA, men effeken er lang mindre. De skal ses i sammenhæng med, a prisændringerne i MONA sker mekanisk i henhold il de esimerede relaioner. I DSGEmodellen ændrer virksomhederne derimod priserne ud fra e opimeringsproblem, hvor ikke kun den nuværende eferspørgsel og de nuværende prispres indgår, men også forvenninger il fremiden; specifik alle forvenede fremidige marginale omkosninger. Derfor ager virksomhederne en del af ilpasningen allerede i førse kvaral. Eferfølgende falder eferspørgslen efer virksomhedernes varer på grund af forværringen af konkurrenceevnen, hvorefer virksomhederne sænker priserne. Den forværrede konkurrenceevne får eksporen af danske varer il a falde og imporen il a sige, se figur 4 il højre. De posiive eferspørgselssød fra øge offenlig varekøb bliver derfor delvis modsvare af lavere eferspørgsel efer danske varer fra danske og udenlandske forbrugere. DSGE-modellen deler disse egenskaber med MONA. Dog siger imporen krafigere, og eksporen falder i begyndelsen mindre i MONA end i DSGE-modellen. Den relaiv mindre signing i imporen i DSGEmodellen kan forklares med, a der i modellen er anage fuld home Arbejdsmarkedes reakion på øge offenlig varekøb præseneres eferfølgende.

69 65 EFFEKT PÅ UDENRIGSHANDEL (VENSTRE) OG KONKURRENCEEVNE (HØJRE) AF EN MIDLERTIDIG STIGNING I OFFENTLIG VAREKØB Figur 4 Afvigelse fra grundforløb, pc.,00 0,75 0,50 0,25 0,00-0,25-0,50-0,75 -,00 -,25 -, Kvaraler CPI, Danmark PPI, Danmark Konkurrenceevne Konkurrenceevne, MONA Afvigelse fra grundforløb, pc.,2,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0, Kvaraler Ekspor Impor Ekspor, MONA Impor, MONA Anm.: I DSGE-modellen defineres konkurrenceevnen som euroområdes producenpriser dividere med Danmarks producenpriser. bias i offenlig varekøb. De offenlige køber derfor kun varer producere i Danmark. Jo mere ræge priserne er, jo krafigere effek af finanspoliikken Hvis priser og lønninger siger krafig som en konsekvens af den finanspoliiske ekspansion, vil den øgede eferspørgsel ikke presse produkionen op. De implicerer, a modellerne må indeholde en vis grad af nominelle frikioner, så prisilpasningen il den øgede eferspørgsel mindskes. Prisrægheder kan være en af de mes beydningsfulde frikioner for sørrelsen af BNP-muliplikaoren for offenlig varekøb, hvis cenralbanken ikke er for aggressiv i a bekæmpe e inflaionær pres ved a hæve den nominelle rene, se boks 7. Arbejdsmarkede Effeken af ekspansiv finanspoliik afhænger dels af eferspørgslen i økonomien, dels af udbudde af varer og inpu i produkionen. Hvis produkionen ikke kan udbyde de eferspurge varer, så vil den eksra eferspørgsel enen give sig udslag i sigende priser eller i impor og ev. lagernedbrydning, som i MONA i førse kvaral efer iniieringen af finanspoliikken. I DSGE-modeller generel spiller arbejdsmarkede en afgørende rolle for effekerne af finanspoliik, da arbejdseferspørgslen og arbejdsudbudde skal agere for a øge produkionen. De gør sig i endnu højere grad også gældende i den konkre anvende DSGE-model, da arbejdsmarkede er præge af frikioner, der lægger e bånd på de poenielle udbudseffeker fra arbejdsmarkede, se også afsni 6 og boks 7. Højere eferspørgsel øger produkionen på grund af ræge priser. Den øgede produkion øger virksomhedernes eferspørgsel efer produkions-

70 66 EFFEKTERNE AF ARBEJDSMARKEDET OG ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER OM NOMINELLE TRÆGHEDER Boks 7 Paramerene i DSGE-modellen er dels kalibrere ud fra empirisk observerede sammenhænge, dels ud fra mikroøkonomeriske sudier. Følgende belyser BNP-muliplikaoren for offenlig varekøb afhængighed af parameerne for de nominelle frikioner og for frikionerne på arbejdsmarkede. Begge yper af frikioner har poeniale il a spille en sor rolle for sørrelsen af BNP-muliplikaoren. Appendiks 2 analyserer robusheden af modellens resulaer over for hele kalibreringen og ikke kun delelemener, som i denne boks. Arbejdsmarkede og effekerne af finanspoliik Figur A (vensre) viser forskellen mellem BNP-muliplikaoren for offenlig varekøb fra sandardkalibreringen i figur 2 og BNP-muliplikaoren fremkomme ved skifevis a ændre re paramere med pc. fra udgangspunke. De re parameerskif er: Mindre oplæringsomkosninger, mere fleksibel arbejdsmarked og højere arbejdsløshed. Alle re parameerskif gør arbejdsmarkede mere fleksibel. En højere arbejdsløshed i den anvende model beyder, a der er flere arbejdsagere, der leder efer e arbejde, hvilke gør de nemmere for virksomhederne a finde nye medarbejdere. Alle re parameerskif øger effeken af ekspansiv finanspoliik, og alle re parameerskif påvirker muliplikaoren posiiv, dvs. jo mere fleksibel arbejdsmarkede er, jo krafigere er virkningen af ekspansiv finanspoliik. En forbedring i beskæfigelsen afhænger i modellen af, hvor god arbejdsmarkede er il a koble åbne sillinger med arbejdere, der søger job. De afhænger af parameeren, der angiver, hvor mange nye sillinger, der besæes, hvis analle af søgende arbejdere øges med procenpoin. Parameeren er således besemmende for fleksibilieen på arbejdsmarkede. Hvis parameeren øges med pc., fx fra 0,5 il 0,505, så øges muliplikaoren med ca. 0,0035-0,0050. ARBEJDSMARKEDET (VENSTRE) OG NOMINELLE RIGIDITETER (HØJRE) PÅVIRKNING PÅ BNP-MULTIPLIKATOREN Tusindedele Kvaraler Mindre omkosninger ved ansæelse Mere fleksibel arbejdsmarked Højere arbejdsløshed i udgangspunke Tusindedele Figur A Kvaraler Højere grad af prisræghed Højere grad af lønræghed Højere grad af lønræghed, nye lønninger I modellen er der omkosninger ved a åbne en ny silling. Konkurrenceforholdene presser den forvenede værdi af a åbne en silling il nul. Lavere omkosninger ved a åbne en ny silling beyder derfor, a analle af nye sillinger al ande lige øges. De beyder, a den eksra eferspørgsel kan slå ud i højere beskæfigelse og hermed, a produkionen ilsvarende kan øges.

71 67 FORTSAT Boks 7 Endelig øges analle af arbejdssøgende: Jo flere arbejdssøgende, der i udgangspunke er på arbejdsmarkede, jo flere sillinger kan besæes, og jo mere kan beskæfigelsen hermed sige. De beyder, a der er krafigere effeker af øge offenlig varekøb på BNP, når arbejdsløsheden er høj. Prisrægheder og den fiskale muliplikaor Som vis i boks 4 spiller nominelle frikioner en afgørende rolle for BNP-muliplikaorens sørrelse. Figur A (højre) viser forskellen mellem BNP-muliplikaoren fremkomme i sandard kalibreringen i figur 2 og BNP-muliplikaoren fremkomme ved a øge de nominelle frikioner med pc. fra sandard kalibreringen. Nominel lønsivhed beyder, a højere eferspørgsel ikke umiddelbar slår ud i højere lønninger, der skal il for a ilrække den eksra arbejdskraf. Modellen muliggør en sondring mellem graden af lønræghed for arbejdsagere i eksiserende sillinger og i nye sillinger. I begge ilfælde beyder denne nominel ræghed relaiv lid for effeken af ekspansiv finanspoliik. Prisrægheden har derimod en krafig effek på BNP-muliplikaoren, der siger med ca. 0,05. Muliplikaoren ved ændrede kalibreringer Figur B sammenligner BNP-muliplikaoren for højere offenlig varekøb beregne i MONA, i VAR-modellen, i DSGE-modellen med sandard kalibreringen og i 2 andre kalibreringer af DSGE-modellen. I kalibrering er prisrigidieen øge fra, a priserne i gennemsni er uændrede i ca. 5 kvaraler il 0 kvaraler. I kalibrering 2 ændres arbejdsløsheden fra a være ca. 4 pc. af arbejdssyrken i udgangspunk il 2 pc. samidig med, a jobskabelseselasicieen øges fra en ½ il ¾. NOMINELLE FRIKTIONERS PÅVIRKNING PÅ BNP-MULTIPLIKATOREN Figur B Afvigelse fra grundforløb, pc.,4,2,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0, Kvaraler MONA VAR-model Sandard kalibrering Højere prisræghed Højere arb.løshed + flek. arb.marked

72 68 FORTSAT Boks 7 Figur B viser prisræghedermes og arbejdsmarkedes påvirkning på BNP-muliplikaoren. Begge ændringer il sandard kalibreringen øger BNP-muliplikaoren fra ca. 0,6 il ca. 0,9. Samidig bliver påvirkningen på BNP mere persisen af de o ændringer i kalibreringen og bevirker, a muliplikaoren førs er nul efer ca. 8 kvaraler og ikke som før efer ca. 6. Tilsammen beyder de o ændringer il kalibreringen, a BNPmuliplikaoren er æ på. fakorer herunder arbejdskraf, se figur 5 il vensre. I DSGE-model-len beyder den eksra eferspørgsel for virksomhederne, a den forvenede værdi af a ansæe en eksra medarbejder oversiger omkosningerne ved a slå en ny silling op. De eksra sillinger besæes ved a byde reallønnen op, hvilke øger husholdningernes overskud ved a akke ja il jobilbudde i sede for a forsæe søgningen efer e ande arbejde, se figur 5 il højre. Beskæfigelseseffeken er lang svagere i DSGE-modellen end i MONA. De skal ses i lyse af, a produkionen mekanisk besemmer beskæfigelsen i MONA. I DSGE-modellen ager virksomhederne derimod en besluning om a ansæe en eksra arbejder ud fra fremadskuende adfærd, hvor ikke kun dee kvarals løn og produkion er afgørende, men også forvenninger il fremidig eferspørgsel og lønninger. Der er o frikioner i DSGE-modellen, som lægger en øvre grænse for, hvor mege beskæfigelsen kan øges inden for en given idsperiode, og hermed på effeken af ekspansiv finanspoliik på real BNP. Beskæfigelsen i indeværende periode er give ved de beskæfigede fra sidse periode, der ikke blev afskedige plus nye i beskæfigelse, se også afsni 6. Den førse effek vedrører, a e given anal arbejdere bliver afskedige i hver periode uanse eferspørgslen i økonomien. Den anden effek vedrører, a beskæfigelsen kun kan øges med analle af nye beskæfi- EFFEKT PÅ ARBEJDSMARKEDET AF EN MIDLERTIDIG STIGNING I DE OFFENTLIGE VAREKØB Figur 5 Pc. af arbejdssyrken 4,0 3,5 3, Kvaraler Arbejdsløshed, DSGE Naurlig arbejdsløshed Arbejdsløshed, MONA Afvigelse fra grundforløb, pc. Afvigelse fra grundforløb, pc. 3,5 0,06 3,0 0,05 2,5 0,04 2,0 0,03,5 0,02,0 0,0 0,5 0,00 0,0-0,0-0,5-0, Kvaraler Besae silllinger Opslåede sillinger Realløn (højre akse)

73 69 gede, og frikioner gør jobskabelsen ræg. På grund af søgeomkosninger kan den øgede eferspørgsel efer arbejdskraf ikke umiddelbar ilfredssilles. De ager således id a ilpasse beskæfigelsen il en krafigere eferspørgsel. De beyder, a en krafig signing i analle af nyopslåede sillinger, eller en krafig signing i analle af jobsøgende, ikke giver anledning il en ilsvarende signing jobskabelsen. I figur 5 il højre kan de således observeres, a nyopslåede sillinger siger mege krafigere end analle af nybesae sillinger. Effeken af finanspoliik afhænger således af graden af fleksibilie på arbejdsmarkede, herunder virksomhedernes forvenninger il værdien af a ansæe en eksra arbejder, hvor hurig ledige kan ansæes, og løndannelsen. Al ande lige beyder en højere arbejdsløshed i udgangspunke, a flere ledige sillinger kan besæes. Ekspansiv finanspoliik har derfor poeniale i DSGE-modellen il a have en krafigere virkning på BNP i perioder i økonomien med høj arbejdsløshed, se også boks 7. Effeker af finanspoliik afhænger af pengepoliik og valuakursregime Cenralbanken kan via den nominelle pengepoliiske rene påvirke realrenen, da priserne i modellen er ræge, se boks 4. Realrenen påvirker både forbrugsudviklingen og kapialdannelsen i økonomien. 2 Pengepoliikken kan derfor poeniel spille en sor rolle for effeken af finanspoliik. Hvis sigende eferspørgsel bliver bekæmpe fra cenralbankens side i form af en højere rene, så mindskes effeken af de øgede offenlige forbrug. I den anvende DSGE-model er den pengepoliiske rene derimod eksogen besem fra udlande, dvs. fra ECB, hvilke afspejler de danske faskurssysem. De beyder, a den nominelle rene ligger fas, og a den danske realrene approksimaiv bliver besem af udviklingen i de danske priser. Når inflaionen siger på grund af den krafigere eferspørgsel og heril højere marginale omkosninger, så falder realrenen ved øge offenlig varekøb. De simulerer forbruge og peger på, a den finanspoliiske muliplikaor vil være forholdsvis sor i en økonomi som den danske med faskurspoliik. Men faskursregime indebærer samidig, a Danmarks løn- og prisniveau på lang sig skal vokse med samme rae som i udlande, for a konkurrenceevnen kan bevares. 3 På de lange sig beyder de, a de relaive danske producenpriser over for udlandes skal vende ilbage il samme niveau som i udgangspunke før den ekspansive finanspoliik. 2 3 Sammenhængen mellem real rene, inflaion og den nominelle rene er give ved den såkalde Fisher-ligning, der siger, a realrenen er lig den nominelle rene frarukke den forvenede inflaion. Se også gennemgangen af modelleringen af forbruge i boks 3. Der er ikke produkiviesvæks i modellen.

74 70 De beyder også, a både inflaionen, den nominelle rene, og hermed realrenen, er give fra euroområde. Tilsammen beyder disse forhold, a højere offenlig varekøb får realrenen il a falde iniial, hvilke al ande lige ilskynder de fremadskuende forbrugere il a forbruge mere. Disse forbrugere indser dog samidig, a den fremidige, og dermed den lange, realrene nødvendigvis må sige på e fremidig idspunk, da de danske priser på e idspunk skal vende ilbage il de niveau for de relaive priser, som var gældende før de finanspoliiske indgreb. De mindsker BNP-muliplikaoren på de længere sig. Disse eoreiske effeker er vis i figur 6: Den nominelle rene er uændre over sødes leveid, inflaionen siger krafig, og realrenen falder. Eferfølgende falder inflaionen under ligevægen og vender langsom ilbage il udgangsniveaue nede fra. Spejlbillede er en sigende realrene, hvilke lægger e pres på kapialakkumuleringen, forbrugsudviklingen og medvirker il a BNP-muliplikaoren langsom dør ud. Insrumene il finansiering af de øgede offenlige udgifer I en DSGE-model skal en forøgelse af de offenlige udgifer modsvares af en ilsvarende forøgelse af de fremidige offenlige indæger (mål i nuidsværdier) for a sikre, a den offenlige gæld ikke siger uforholdsmæssig. De skal ses i lyse af fremadskuende adfærd og forvenningsdannelse. BNP-muliplikaoren for øge offenlig varekøb afhænger af valge af de gældssabiliserende insrumen og af, hvor hurig gælden i de finanspoliiske sød ønskes sabilisere. Muliplikaoren bliver fx negaiv i DSGE-modellen, hvis regeringen har e ønske om alid a have e balancere budge, se figur 6 il højre. EFFEKT PÅ INFLATION OG RENTER AF EN MIDLERTIDIG STIGNING I DE OFFENTLIGE VAREKØB (VENSTRE) SAMT EFFEKT AF ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER OM STABILISERING AF OFFENTLIG GÆLD (HØJRE) Figur 6 Procenpoin 3,4 3,2 Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,7 0,6 3,0 0,5 2,8 0,4 2,6 0,3 2,4 2,2 0,2 2,0 0,,8 0,0,6-0, Policy rae Realrene Inflaion Kvaraler Sandard sød Balancere budge Kvaraler Anm.: Renerne i MONA er eksogene og derfor ikke vis i figuren il højre. Inflaionen er i DSGE-modellen på lang sig 0, men er i figuren sa il 2 pc. De giver en kvaralsvis realrene på ca. 2,8 pc.

75 7 0. EN EKSPANSIV FINANSPOLITISK PAKKE Den finanspoliiske pakke, der blev analysere i de forrige afsni er silisere. De er nyig il a illusrere effekerne af finanspoliik, men pakken er dog ikke realisisk. Derfor analyserer følgende afsni BNPmuliplikaoren i forbindelse med en mere realisisk, men dog sadig silisere, finanspoliisk pakke. I pakken annoncerer regeringen, a der vil blive foreage en lånefinansiere forøgelse af de offenlige varekøb på pc. af BNP i 8 kvaraler, hvorefer den offenlige gæld nedbringes igen, så den vender ilbage il udgangsniveaue inden for de eferfølgende 8 kvaraler. De anages, a gældsnedbringelsen foreages ved a øge skaen på arbejde. Iniial er den ekspansive finanspoliik således gældsfinansiere, som i de førse sød præsenere i denne arikel, men i modsæning il de førse sød ønskes den offenlige gæld sabilisere på niveaue fra før igangsæningen af den finanspoliiske pakke inden for e på forhånd faslag idspunk; inden for de følgende 8 kvaraler. I beregningerne er de anage, a indgrebe ikke er forudannoncere, men a husholdningerne og virksomhederne ved indgrebes sar modager den fulde informaionen om den finanspoliiske pakke. Selv om denne finanspoliiske pakke er mere realisisk end den siliserede pakke i afsni 3, så kræver indførelsen af pakken en eksplici og roværdig poliisk plan for de offenlige varekøb. Uden en sådan plan kan de være vanskelig a sikre, a den samlede pakke ikke medfører e sørre eller mindre samle offenlig varekøb over finanspakkens løbeid end de ellers ville have være ilfælde, og hermed a den planlage gældsabilisering er uilsrækkelig. Pakken kræver samidig, a planen følges, og a regeringen ren fakisk mindsker de offenlige forbrug efer udløb af simuli i de førse 2 år selvom gældsabiliseringen og ilbagerulningen af den offenlige eferspørgsel kan beyde en recession. En annoncere ekspansiv finanspoliik i DSGE-modellen Effekerne på BNP af ovennævne finanspoliiske pakke er vis i figur 7 il vensre. Den øgede eferspørgsel virker ekspansiv på BNP. Mekanismerne, der leder frem il effeken, svarer il effekerne gennemgåe i afsni 9. Den umiddelbare effek er mege lig muliplikaoren i afsni 9. Efer 2 år falder BNP imidlerid under niveaue for grundforløbe. De skyldes dels, a ekspansionen i de offenlige varekøb ophører, dels a De reale offenlige varekøb øges med pc. af real BNP i o år ex ane. De reale BNP reagerer allerede i førse kvaral efer saren på den ekspansive finanspoliik. De beyder, a mængden af øge offenlig varekøb i førse kvaral ikke længere udgør pc. af de reale BNP i ande kvaral. I søde vokser sørrelsen af de reale offenlige varekøb ikke med real BNP, men fasholdes il a være den mængde real offenlig varekøb, der udgør pc. af real BNP i førse kvaral.

76 72 EFFEKTER PÅ REAL BNP, OFFENTLIGT VAREKØB (VENSTRE), OFFENTLIG GÆLD OG SKAT PÅ ARBEJDSINDKOMST (HØJRE), 2-ÅRIGT STØD TIL OFFENTLIGT VAREKØB Figur 7 Afvigelse fra grundforløb, pc. Afvigelse fra grundforløb, pc.,0,0 0,8 0,9 0,6 0,8 0,4 0,7 0,2 0,6 0,0 0,5-0,2 0,4-0,4 0,3-0,6 0,2-0,8 0, -,0 0, Kvaraler BNP Offenlig varekøb (højre akse) Pc. af BNP Procenpoin 47,5 3,5 47,0 3,0 46,5 2,5 46,0 2,0 45,5,5 45,0,0 44,5 0,5 44,0 0, Kvaraler ØMU-gæld ØMU-gæld i grundforløb Ska på arbejdsindkoms (højre akse) gældssabiliseringen påbegyndes, se figur 7 il højre. Resulae er en krafig sramning af finanspoliikken i perioden 9-20 kvaraler efer de oprindelige sød. Muliplikaoren falder allerede fra 2. kvaral på rods af, a de offenlige forbrug holdes oppe. De skal ses i sammenhæng med prisændringer og udenrigshandlen. Priserne øges i ak med, a produkionen presser marginalomkosningerne op, se figur 8 il vensre. De højere priser beyder, a danske varer bliver relaiv dyrere end udenlandske, hvilke bevirker ab af ekspor og øge impor, se figur 8 il højre. De giver en forværring af konkurrenceevnen og e medfølgende fald i eksporen og signing i imporen. Forværringen af konkurrenceevnen er relaiv langvarig, og genopreningen er førs afvikle efer ca. 40 kvaraler. Denne vedholdende effek på konkurrenceevnen skal bl.a. ses i lyse af pris- og lønræghederne, og a Danmark er en lille åben økonomi. Den privae beskæfigelse siger, og arbejdsløsheden falder umiddelbar efer iniieringen af den ekspansive finanspoliik, se figur 9 il vensre. Baggrunden for forløbe blev forklare i afsni 9. Den eferfølgende produkionsnedgang bevirker, a arbejdsløsheden siger fra ca. 3¾ pc. il ca. 4½ pc. Tabe af konkurrenceevne under opsvinge og de medfølgende fald i eksporen medvirker il, a afvigelserne i den privae beskæfigelse og arbejdsløsheden fra deres respekive langsigsniveauer er relaiv persisene. Figur 0 viser de privae forbrugs reakion på eferspørgselssøde. De fremadskuende husholdningers forbrug falder en anelse, hvilke afspejler o ing: For de førse øges en forvridende ska, skaen på arbejdsindkoms, hvilke presser eferspørgslen efer arbejdskraf og hermed produkionen ned. De giver mindre rum for priva forbrug, hvilke de Definiionen af den reale valuakurs i modellen indebærer, a e fald i den reale valuakurs er udryk for en forværring af konkurrenceevnen.

77 73 EFFEKTER PÅ PRISER, LØNNINGER, KONKURRENCEEVNE (VENSTRE) OG UDENRIGSHANDEL (HØJRE), 2-ÅRIGT STØD TIL OFFENTLIGT VAREKØB Figur 8 Afvigelse fra grundforløb, pc.,0 0,5 0,0-0,5 -,0 -, Kvaraler Realløn Real valuakurs Inflaion, PPI Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8 -,0 -,2 -, Kvaraler Ekspor Impor fremadskuende og raionelle forbrugere indser. For de ande forudser husholdningerne, a deres fremidige skaebealinger er sege en negaiv formueeffek hvorfor de mindsker forbruge. De krediraionerede husholdninger oplever i de førse o år med udvidelsen af produkionen en reallønsfremgang, hvilke øger indkomsen og hermed deres forbrug. Den eferfølgende højere skaesas på arbejde il finansiering af den øgede gæld, den faldende realløn sam den sigende arbejdsløshed får samle se de krediraionerede husholdningers forbrug il a falde krafig i recessionen. De samlede forbrug falder mere i recessionen, end de siger i ekspansionen. Ovensående har vis effekerne af en fuld skaefinansiere ekspansiv finanspoliisk pakke, hvor BNP flyes fra fremiden il i dag ved hjælp af offenlig forbrug, og hvor den offenlige gæld bringes ilbage på samme niveau, som før pakken blev implemenere. Gennemgangen af effekerne i modellen har vis, a både de privae forbrug og udenrigshandlen påvirker BNP i negaiv rening. Forbruge falder på grund af, a de fremadskuende agener indser, a deres fremidige skaebealinger EFFEKTER PÅ BESKÆFTIGELSE (VENSTRE FIGUR) OG ARBEJDSLØSHED (HØJRE), 2-ÅRIGT STØD TIL OFFENTLIGT VAREKØB Figur 9 Pc. af arbejdssyrken 68,2 68,0 67,8 67,6 67,4 67,2 67,0 66,8 66, Kvaraler Priva beskæfigelse Grundforløb Pc. af arbejdssyrken 4,6 4,4 4,2 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3, Kvaraler Arbejdsløshed Grundforløb

78 74 EFFEKTER PÅ DET PRIVATE FORBRUG, 2-ÅRIGT STØD TIL OFFENTLIGT VAREKØB Figur 0 Afvigelse fra grundforløb, pc Kvaraler Samle forbrug Forbrug, opimerende Forbrug, krediraionerede er øge samidig med, a beskæfigelsen senere falder. Udenrigshandlen falder på grund af forværringen i konkurrenceevnen. Beskæfigelsen siger i udgangspunke, men fald i eksporen gør, a beskæfigelsen senere falder og kun langsom vender ilbage il udgangspunke. De skal ses i lyse af rægheder i priser og lønninger. Resulae er, a arbejdsløsheden førs er ilbage på de iniiale, langsigede niveau efer ca. 0 år.. FORÅRSPAKKEN 2004 I EN DSGE-MODEL I foråre 2004 fremlagde den daværende regering en økonomisk pakke, den såkalde Forårspakke, der havde il hensig a øge akivieen i dansk økonomi. Følgende afsni beregner effekerne af forårspakken i DSGE-modellen. Eferfølgende sammenholdes resulaerne med de beregnede effeker i MONA. I analysen er de udelukkende den isolerede effek af de fakiske vedagne elemener i forårspakken, der belyses. Der er dermed se bor fra finanspoliiske ilag i de eferfølgende år, som ikke er relaere il Forårspakken. Forårspakken indehold både ilag il a øge eferspørgslen efer produkion og arbejdskraf på de korere sig og udbudde på de længere sig. De konjunkursabiliserende elemener i Forårspakken var en frem- I analysen opfaes Forårspakken som e eksogen sød, som ikke var forudse af forbrugere og husholdninger.

79 75 rykning af offenlige inveseringer med 2 år, flere midler il akivering af ledige og en suspension af indbealinger il den Særlige Pensionsordning (SP). De elemener i Forårspakken, der havde il hensig a påvirke den langsigede væks, var førs og fremmes en fremrykning af en skaereform, der leede indkomsbeskaningen. Forårspakken er beskreve nærmere i bl.a. Regeringen (2004) og De Økonomiske Råd (2004). Den anvende DSGE-model er ikke dealjere nok il, a alle elemenerne i Forårspakken fuldsændig kan indføres i søde. I sede ændres paramere i modellen, der med rimelighed kan anages a give den samme påvirkning, som de fakiske elemener i Forårspakken. Suspensionen af den vungne SP opsparing implemeneres i modellen ved a nedsæe arbejdsmarkedsbidrage Forhøjelse af grænse for mellemska implemeneres ved a sæe indkomsskaen ned. DSGE-modellen indeholder således kun én indkomsskaesas på arbejde. De er en egenskab, som modellen deler med MONA DSGE-modellen indeholder ikke akiverede ledige. Modellen indeholder dog en række paramere, der kan fange poenielle effeker af øge akivering grunde den re dealjerede modellering af arbejdsmarkede. Hvis akiveringen anages a give sig udslag i en opgradering af de lediges kundskaber, kan effekerne i modellen fanges ved a sænke oplæringsomkosningerne for virksomhederne. Hvis akivering anages a medføre, a en ledig al ande lige hellere vil age e arbejde i sede for a gå ledig, kan man reducere indkomsen ved a forblive ledig i modellen og forsæe søgningen efer e ny arbejde. Tankegangen er her, a baggrunden for akiveringen er a ilskynde ledige il a søge de ledige sillinger, der muligvis eksiserer i økonomien. Endelig kan akivering anages a mindske frikionerne på arbejdsmarkede, da den både ilskynder den ledige il a age en ledig silling, og i e vis omfang indeholder en opkvalificering af den lediges kompeencer. De er de, der er valg i nedensående beregninger.,2 Den offenlige gæld skal sabiliseres i nuidsværdi, når finanspoliikken ændres. Forsimplende er de valg a sabilisere den offenlige gæld ved hjælp af kopskaer, der langsom og auomaisk hæves efer udløbe af Forårspakken efer 8 kvaraler. Kopskaer er ikke indehold i de danske skaesysem, men bruges alligevel i analysen, da de sammen med en 2 Specifik øges elasicieen i maching funkionen med hensyn il analle af ledige,. De beyder, a når ledigheden siger med procenpoin, øges analle af nye maches mellem ledige og nye sillinger med ¼ procenpoin mere end før Forårspakken. En begrænsning i DSGE-modellen er, a BNP er normalisere il a være, hvor finanspoliik normal er specificere i kr. Derfor er de angivne beløb i Forårspakken omregne il procener af BNP i fase priser.

80 76 DE ØKONOMISKE INSTRUMENTER I FORÅRSPAKKEN Figur Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8 -,0 -, Kvaraler Kopskaer Offenlige inveseringer Ska på arbejde Arb.markedsbidrag Jobskabelseselasicie langsom gældssabilisering muliggør, a gældssabilliseringen ikke har sor beydning for de angivne effeker. Figur viser implemeneringen af Forårspakken i DSGE-modellen i form af de respekive økonomiske insrumeners afvigelser fra grundforløbe. Effekerne på BNP af Forårspakken er vis i figur 2 il vensre. De konjunkursabiliserende dele af pakken, ikke minds de øgede offenlige inveseringer, øger eferspørgslen. Mekanismerne bag offenlige inveseringers påvirkning af BNP er de ilsvarende som mekanismerne bag offenlig forbrugs påvirkning af BNP beskreve i de forudgående o afsni. Den sørre grad af akivering forbedrer arbejdsmarkedes evne il a skabe jobs. De muliggør, a den eksra eferspørgsel i højere grad kan blive mød af sørre udbud. De skaber en krafigere BNP-muliplikaor, end de ellers ville have være ilfælde. Figur 2 indeholder også effekerne på BNP af Forårspakken. Figuren viser, a der er en pæn overenssemmelse mellem effekerne i de o modeller. Dog virker Forårspakken hurigere i MONA end i DSGE-modellen. De samlede privae forbrug siger som en konsekvens af den finanspoliiske ekspansion, se figur 2 il højre. De fremadskuende husholdninger indser, a deres formue er falde på grund af de højere fremidige skaebealinger. De krediraionerede husholdninger bruger af den eksra indkoms, der opsår dels på grund af permanen lavere ska på deres arbejdsindkoms dels på grund af højere realløn. I MONA er effek- I modellen bealer likvidiesbegrænsede forbrugere ikke kopskaer. Derfor dominerer effeken af lavere ska på arbejdsindkoms.

81 77 FORÅRSPAKKENS EFFEKT PÅ BNP (VENSTRE) OG DET PRIVATE FORBRUG (HØJRE) Figur 2 Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,30 0,25 0,20 0,5 0,0 0,05 0,00 Afvigelse fra grundforløb, pc. 2,5 2,0,5,0 0,5 0,0-0, Kvaraler DSGE MONA -0, Kvaraler Samle forbrug Forbrug, fremadskuende Forbrug, krediraionerede MONA Anm.: I MONA blev beregninger blev i 2004 soppe efer 2 kvaraler grunde MONAs rolle, som en model il fremskrivninger af dansk økonomi på den kore bane. en på forbruge en smule krafigere end i forløbe for de samlede forbrug i DSGE-modellen, hvilke bl.a. skal ses på baggrund af, a alle forbrugere i MONA forbruger ud af indkomsen, og derfor ikke umiddelbar inddrager finansieringen af de øgede offenlige udgifer i deres forbrugsbesluning. De danske økonommiljø gav udryk for en vis usikkerhed ved beregning af effekerne af Forårspakken ilbage i De skal ses i lyse af usikkerheden omkring forbrugseffeken af de enkele elemener i pakken speciel effeken af suspenderingen af SP-ordningen, se boks 8. Som figur 2 viser, så spiller fremadskuende adfærd en cenral rolle for forbrugseffeken af Forårspakken. I en makroøkonomerisk model vil nedsæelsen af skaen på arbejde umiddelbar føre il højere forbrug, da indkomsen siger. I DSGE-modellen nedsæer de fremadskuende forbrugere deres forbrug som en konsekvens af Forårspakken, da skaebealingerne er sege. Kun hvis skaeleelsen følges op af en besparelse på de offenlige budge, vil de fremadskuende husholdninger reagere på nedsæelsen af den forvridende ska med højere forbrug. Endelig besod Forårspakken af suspenderingen af SP i 2 år. De var en skaefradragsbereige, individuel vungen opsparing. Borfalde beød en mindre forbedring af de offenlige finanser på grund af borfald af skaefradrage. Borfalde vil dog for en fremadskuende husholdning være uvæsenlig, da formuen vil være uændre. Desuden kan forbrugerne låne e modsvarende beløb på de finansielle markeder, hvis de ønsker a forbruge og ikke spare e beløb svarende il SP. Derfor har borfalde af den vungne opsparing ingen effek på de fremadskuende husholdningers forbrug, og kun en effek på de krediraionerede husholdningers forbrug.

82 78 EFFEKTERNE AF FORÅRSPAKKEN PÅ DET PRIVATE FORBRUG Boks 8 Både Finansminiserie, De Økonomiske Råd (DØR) og Naionalbanken har idligere regne på effekerne af Forårspakken. Der er alid usikkerhed forbunde med beregninger af effekerne af finanspoliik fordi beregningerne bygger på en økonomisk fremskrivning. Publikaionerne fra De Økonomiske Råd (2004) og Regeringen (2004) indikerer, a usikkerheden i forbindelse med beregningerne af forårspakkens virkninger havde en eksra dimension. De omhandlede påvirkningen på de privae forbrug af suspenderingen af SP og skaeleelsen på den ene side, og på den anden side i hvor høj grad danske husholdninger ville forbruge den eksra disponible indkoms. DØRS skrev eksempelvis: "Der er en vis usikkerhed forbunde med a skønne over effeken af skae- og forårspakkerne. Pakkernes akiviesvirkning går primær via signinger i de disponible realindkomser, og effekens sørrelse afhænger dermed grundlæggende af, hvor mange ører der anvendes il forbrug af en eksra krones realindkoms" (De Økonomiske Råd, 2004, s. 66). De hed sig endvidere, a "Skaeleelserne opfaes formodenlig som en permanen signing i den disponible indkoms og har derfor sandsynligvis en relaiv sor effek på forbruge." Som vis i afsni 9 kan finansieringen af finanspoliik spille en cenral rolle for BNPmuliplikaoren og ikke minds de privae forbrug i en DSGE-modelramme. De er en poine, som brugerne af de makroøkonomeriske modeller anerkender: "Omvend kan de ænkes, a forbrugerne vurderer, a der ikke er råderum il skaeleelser, og i dee ilfælde kan forbrugseffeken blive mindre." (De Økonomiske Råd, 2004, s. 68). I de af Finansminiserie beregnede effeker, se Regeringen (2004), omhandlede akiviesvirkningen ligeledes de privae forbrug. Forbrugseffekerne blev analysere i relaion il forøgelse af indkomser, en ankegang grunde i den makroøkonomeriske modelramme uden fremadskuenhed og forvenningsdannelse, og ikke i relaion il forøgelse af formuen, som i DSGE-modelrammen. Beregningerne i Regeringen (2004) lægger således i mindre grad væg på formueeffeker og fremadskuenhed, som neop poeniel kan spille en sor rolle for forbrugseffekerne i Forårspakken, se figur 2. De korsigede omkosninger ved Forårspakken vil ifølge beregningerne i DSGE-modellen beså af ab af konkurrenceevne på grund af e sørre pris- og lønpres i forhold il udlande, se figur 3. De bagvedliggende mekanismer, der leder frem il dee, blev forklare i afsni 9. Forårspakkens srukurelle elemen, den permanene nedsæelse af ska på arbejdsindkoms, forbedrer dog konkurrenceevne på de længere sig, som forklare i de følgende. Udbudseffekerne af Forårspakken de srukurelle elemener Forårspakkens anden del besod af en permanen leelse i ska på arbejdsindkoms. I den anvende DSGE-model beyder den lavere ska, a arbejdsudbudde øges. Konkre siger analle af opslåede sillinger, da de for virksomhederne umiddelbar er bleve billigere a aflønne en eksra medarbejder. De får beskæfigelsen il a sige og arbejdsløsheden il a falde. De bagvedliggende mekanismer, der leder frem il dee, blev forklare i afsni 9.

83 79 FORÅRSPAKKENS EFFEKT PÅ PRIVATE LØNNINGER OG KONKURRENCEEVNE Figur 3 Afvigelse fra grundforløb, pc.,4,2,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0, Kvaraler Konkurrenceevne Privae lønninger FORÅRSPAKKENS LÆNGEREVARENDE EFFEKTER Figur 4 Pc. af arbejdssyrken 67,44 67,42 67,40 67,38 67,36 67,34 Pc. af arbejdssyrken 3,82 3,80 3,78 3,76 3,74 3,72 67,32 3, Kvaraler Kvaraler Beskæfigelse Grundforløb Arbejdsløshed Grundforløb Afvigelse fra grundforløb, pc. Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,2 0,5 0, 0,0 0,09 0,08 0,07 0,06 0,0 0,05 0,00-0,05 0,05-0, Kvaraler Kvaraler Real valuakurs Ekspor Impor Anm.: Bemærk, a figuren viser effekerne af Forårspakken fra de 20. kvaral il de 00. kvaral, for a isolere effekerne af skaeleelsen. Efer 20 kvaraler har de flese af effekerne fra de konjunkursabiliserende elemener i Forårspakken udspille deres rolle.

84 80 Den danske konkurrenceevne forbedres gennem lavere lønninger. Mekanismen bag den lavere løn skal findes gennem, a husholdningerne øger arbejdsudbudde. De giver e mindre lønpres i lønforhandlingerne. De lavere lønninger reducerer virksomhedernes marginalomkosninger, hvilke på sig får virksomhederne il a mindske deres priser for a opreholde de opimale forhold mellem omkosninger og pris. Den forbedrede konkurrenceevne muliggør, a udlande kan afage den eksra produkion samidig med, a danske forbrugere eferspørger flere af de nu relaiv billigere danske varer på bekosning af udenlandske varer, se figur 4. Samle se falder arbejdsløsheden permanen på grund af en permanen forbedring af konkurrenceevnen. Udbudseffekerne fra den permanene skaesænkning fører på længere sig il en permanen forbedring af beskæfigelsen gennem væks i markedsandele og lavere impor. En af de sore syrker ved DSGEmodellen er neop dens evne il a foreage meningsfylde beregninger af økonomisk fremskrivninger basere på ændre økonomiske poliik, her en ændre skaesas, og modellering af udbudseffeker af ændre poliik.

85 8 LITTERATUR Afonso, A., P. Gomes (2008), Ineracions beween privae and public secor wages, ECB Working Papers, nr. 97. Andersen, Asger Lau og Moren Hedegaard Rasmussen (20), Prisdannelse i Danmark, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig, 3. kvaral 20, del 2. Blanchard, O. og J. Galí (200), Labor markes and moneary policy: A New-Keynesian model. Journal of Money, Credi and Banking, nr. 39. Calvo, Guillermo (983), Saggered prices in a uiliy-maximizing framework, Journal of Moneary Economics, nr. 2. Canova, F., og M. Pausian (20), Business cycle measuremen wih some heory. Journal of Moneary Economics, nr. 58, vol. 4. Chari, V. V., P. J. Kehoe, og E. R. McGraan (2007), Business cycle accouning, Economerica, nr. 75. Chari, V. V., P. J. Kehoe, og E. R. McGraan (200), New keynesian models: No ye useful for policy analysis, American Economic Journal Macroeconomics, nr.. Chrisoffel, K., K. Kueser og Linzer, T (2009), The role of labor markes for Euro Area moneary policy, European Economic Review, nr. 53. Clarida, Richard, Jordi Gali og Mark Gerler (999), The science of moneary policy: A new keynesian perspecive, Journal of Economic Lieraure, nr. 37. Danmarks Naionalbank (2003), MONA en kvaralsmodel af dansk økonomi. De Økonomiske Råd (2004), Dansk Økonomi, forår, kapiel. Evans, George W. og S. Honkapohja (200), Learning and expecaions in macroeconomics, Princeon Universiy Press. Forni, L., L. Monefore og L. Sessa, (2009), The general equilibrium effecs of fiscal policy: esimaes for he Euro Area. Journal of Public Economics, nr. 93.

86 82 Friedman, Milon (957), A heory of he consumpion funcion, Princeon Universiy Press. Gali, Jordi (2008), Moneary policy, inflaion, and he business cycle, Princeon Universiy Press. Hall, Bob (2005), Job loss, job finding, and unemploymen in he U.S. Economy over he pas fify years, NBER Macroeconomics Annual. Hansen, Bo William og Niels Lynggård Hansen (2007), Prisdannelse i Danmark, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig, 2. kvaral Hosios, A. J. (990), On he efficiency of maching and relaed models of search and unemploymen, Review of Economic Sudies, nr. 59. Leeper, E.M, T. B. Walker og S. C. S. Yang (200), Governmen invesmen and fiscal simulus. Journal of Moneary Economics, nr. 57. Lucas, Rober E. og Thomas J. Sargen (987), Afer keynesian macroeconomics, Curren readings on money, banking, and financial markes. Pappa, E., (2009), The effecs of fiscal shock on employmen and he real wage, Inernaional Economic Review, nr. 50, vol.. Pedersen, Jesper (202), Finanspoliik i makroøkonomiske modeller, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig, 3. kvaral 202, del 2. Pissarides, C. (2000), Equilibrium unemploymen heory, Second ediion. MIT Press, Cambridge, MA. Ravn, Søren Hove (202), Realøkonomiske effeker af finanspoliik, Danmarks Naionalbank, Kvaralsoversig, 3. kvaral 202, del 2. Regeringen (2004), Flere i beskæfigelse lavere ledighed, regeringen, mars Schmi-Grohé, S. og M. Uribe (2006), Opimal fiscal and moneary policy in a medium-scale macroeconomic model. I: Gerler, M., Rogoff, K. (Eds.), NBER Macroeconomic Annual MIT Press, Cambridge, MA. Sims, Chris, Raional inaenion and moneary economics, Handbook of Moneary Policy, 200.

87 83 Sähler, Nikolai og Thomas Carlos (20), FiMod A DSGE model for fiscal policy simulaions, Economic Modelling, nr. 29, vol 2. Silva, J.L. og M. E. Toledo, M.E. (2009), Labor urnover coss and he cyclical behavior of vacancies and unemploymen. Macroeconomic Dynamics nr. 3. Walsh, Carl E. (20), Moneary heory and policy, MIT Press, 3. udgave. Woodford, Michael (2003), Ineres and prices, Princeon Universiy Press.

88 84 APPENDIKS A: KALIBRERING AF DEN ANVENDTE DSGE-MODEL KALIBRERING AF DEN ANVENDTE DSGE-MODEL Tabel A. Parameer Værdi Forklaring af parameer Kilde og forklaring af værdi c R y 2 Graden af risikoaverion og den inverse af den ineremporale subsiuionselasicie 0,07 Dansk økonomis sørrelse i forhold il euroområde 0,9 Den pengepoliiske regels afhængighed af idligere perioders rene -,5 CPI inflaions påvirkning på den pengepoliiske regel 0,5 BNP påvirkning på den pengepoliiske regel Sandard i lierauren DST og ECB Følger hermed en sabil pengepoliisk regel Følger Taylor regel. o Y Real pr. capia BNP (PPI-deflaere) Normering A Bruo PPI inflaion Normering Bruo CPI inflaion Normering U 3,85 Arbejdsløshedsprocen N Samle beskæfigelse (offenlig og priva) Fra Naionalbanken 3 kv. 20, del 2 Normering fracpub 0,30 Offenlig beskæfigelse i forhold il MONAs daabase samle (qo/q) g N 0,30 Offenlig beskæfigelse MONAs daabase s p s g q p q g p g 0,06 Eksogen afskedigelsesparameer for beskæfigede i den privae sekor 0,03 Eksogen afskedigelsesparameer for beskæfigede i den offenlige sekor 0,70 Jobskabelsesrae i priva sekor (maches pr. åben silling) 0,80 Jobskabelsesrae i offenlig sekor (maches pr. åben silling) 0,50 Jobskabelseselasicie (koefficien i maching funkion), priva sekor 0,30 Jobskabelseselasicie (koefficien i maching funkion), offenlig sekor rrs 0,69 Gns. undersøelse i førse år som ledig i pc. af reallønnen Chrisoffel e al. (2009) Afonso og Gomes (2008) Chrisoffel e al. (2009) Chrisoffel e al. (2009) Pissaridis (2000), sandard i lierauren Afonso og Gomes (2008) OECD daa fra 200 il 2008

89 85 FORTSAT Tabel A. Parameer Værdi Forklaring af parameer Kilde og forklaring af værdi 0,50 Fagforeningernes forhandlingsmag i lønforhandlingen Tcos 0,55 Oplæringsomkosninger i pc. af den kvaralsvise løn for nyansae d 0,0 Risikopræmie ved handel i inernaionale obligaioner Lig privae sekors jobskabelseselasicie. Beyder, a kalibreringen overholder Hosios beingelse fra Hosios (990) Silva og Toledo (2008) Tilsrækkelig il a generere en sabil ligevæg 0,992 Subjekiv diskoneringsfakor Sandard i lierauren. Svarer il en årlig rene på ca. 3¼ pc. pr. år h 0,85 Grad af vanedannelse. Angiver i hvor høj grad nyen af forbrug i dag afhænger af forbruge i går 0,4 Andel af forbrugere, der er krediraionerede Sandard i lierauren. Forni e. al. (2009) 0,60 Home bias MONAs daabase (fmv/fcp)*00 0,05 Besemmer, hvor mege offenlige inveseringer øger produkivieen i produkionsfunkionen Leeper e al. (200). Sandard i lierauren. 0,33 Elasicie i produkionsfunkionen, der besemmer hvor mege produkionen øges ved øge inpu af arbejdskraf Giver en lønkvoe i modellen som for de privae byerhverv i Danmark. 0,025 Depreciering af priva kapial Sandard i lierauren. g 0,025 Depreciering af offenlig kapial Sandard i lierauren. Tq 2,48 Juseringsomkosninger for inveseringer Schmi-Grohé og Uribe (2006) p 0,78 Calvo parameer for priser. Besemmer prisrægheden i økonomien 0,6 Subsiuions elasicie for mellemproduker w wn 0,80 Calvo parameer for lønninger for arbejdsagere i arbejde. 0,70 Calvo parameer for lønninger for nyopreede sillinger Hansen og Hansen (2007) Giver en seady-sae markup på 20 pc., som i Blanchard og Gali (200) Chrisoffel e al. (2009), Colciago e al. (2008) and de Walque e al. (2009). Chrisoffel e al. (2009), Hosios beingelse beyder, a lønforhandlingen er efficien forsåe på den måde, a virksomhedens værdi i ligevæg af a ansæe én eksra er lig værdien for samfunde. Dvs. hvad en social planlægger ville have gjor. Beingelsen sikrer, a o eksernalieer, a en eksra virksomhed øger jobskabelsesfrekvensen for en arbejder, og a en eksra virksomhed reducerer jobskabelsesfrekvensen for andre virksomheder, opvejer hinanden.

90 86 FORTSAT Tabel A. Parameer Værdi Forklaring af parameer Kilde og forklaring af værdi auks 0,25 Selskabsska MONAs daabase auscs 0,08 ATP MONAs daabase aucs 0,25 Momssas MONAs daabase aus 0,33 Ska på arbejdsindkoms MONAs daabase (BSDA) aubs 0,34 Ska på afkas ved inveseringer i obligaioner MONAs daabase (suih) Anm.: Noaionen følger Sähler og Thomas (20). Herudover sæes paramere, der besemmer de sokasiske processer, som skaer, subsidier og offenlige udgifer al efer søde og analysen. Euroområde kalibreres på ilsvarende måde.

91 87 APPENDIKS B: ROBUSTHED OVERFOR ALTERNATIVE KALIBRERINGER Dee appendiks undersøger robusheden af modellens resulaer over for den valge kalibrering. E resula kan defineres som værende robus i en kalibrere DSGE-model, hvis resulae holder uafhængig af parameeriseringen og af de funkionelle former af fx nyefunkionen, produkionsfunkionen mv., jf. fx Pappa (2009). Baggrunden for a foreage denne analyse er, a paramerene i en kalibrere DSGE-model er faslag ud fra informaion fra mikroøkonomeriske sudier eller er direke observerbare. Der foreligger rimelig informaion om en række paramere, fx andelen af offenlig varekøb i forhold il BNP, der kan observeres direke ud fra Naionalregnskabe, eller skaesaser, der er faslag fra lovgivningen. DSGE-modeller indeholder dog også en række paramere, der er vanskelige a observere ud fra daa. De gælder fx paramerene i husholdningernes nyefunkion, såsom parameeren h, der besemmer graden af vanedannelsen i husholdningernes privae forbrug, eller andelen af krediraionerede forbrugere,. Nogle af disse uobserverbare paramere kan esimeres ved hjælp af økonomeriske analyser, men usikkerheden på disse esimaer kan være sore. De er uhensigsmæssig, hvis modellens generelle implikaioner og resulaer i sor grad afhænger af disse mere eller mindre uobserverbare paramere. Økonomisk eori lægger dog visse begrænsninger på de mulige parameerrum. Calvo-parameeren skal fx være posiiv og mindre end, da calvo-parameeren er en sandsynlighed, og inveseringsomkosningerne skal være posiive. Disse naurlige og eoreiske begrænsninger kan udnyes i en robushedsanalyse. Dee appendiks bruger en meode, der kan beskrives på følgende måde, jf. Canova (20). Der defineres e bred inerval for modellens paramere, der samidig overholder eoreiske og naurlige begrænsninger. Der rækkes en række ilfældig udvalge al fra dee inerval ud fra en uniform fordeling, og modellen rekalibreres med disse udrukne paramerer. Herefer genberegnes de ønskede sød i modellen, fx effeken af øge offenlig forbrug eller en højere produkiviesvæks, og effekerne på variable af ineresse rangeres og 6. og 84. perceniler beregnes. Disse o perceniler kan forolkes som usikkerhedsbånd for effekerne af søde på variablene over for kalibreringen af modellen. Hvis disse usikkerhedsbånd fx er brede og indeholder både negaive og posiive værdier, er modellens resula ikke robus. I analysen i dee appendiks varieres ikke alle paramerene, men kun de paramere, som der er eksra sor usikkerhed omkring, og hvor der ikke umiddelbar foreligger informaion fra fx Naionalregnskabe, eksi-

92 88 serende lovgivning mv. Tabel A.2 viser variaionsbåndene og værdien i sandardkalibreringen for disse paramere. Forklaring og noaion bag paramerene følger abel A.. I analysen berages BNP-muliplikaoren fra den førse siliserede finanspoliiske pakke præsenere i afsni 3. Denne genberegnes.000 gange med ilfældig valge parameerværdier inden for båndene i abel A.2. BNP-muliplikaoren rangeres efer sørrelsen på effeken i førse kvaral og 6. og 84. perceniler beregnes. Resulae af robushedsanalysen er præsenere i figur B. il vensre for BNP-muliplikaoren og i figur B. il højre for effeken på de privae indenlandske forbrug af øge offenlig varekøb. Figurerne viser effekerne fra sandardkalibreringen og 6. og 84. perceniler. KALIBRERING AF DEN ANVENDTE DSGE-MODEL Tabel A.2 Parameer Sandard kalibrering Øvre grænse Nedre grænse s p s g p 0,06 0,5 0,0 0,03 0,075 0,005 0,50 0,75 0,25 g 0,30 0,75 0,25 0,50 0,7 0,3 d 0,0 0, 0,00 h 0,85 0,9 0 0,4 0,75 0, 0,025 0,05 0,0 g 0,025 0,05 0,0 Tq 2,48 5 p 0,78 0,9 0,2 c 2 5 0,6 7 5 w 0,80 0,9 0,2 wn 0,70 0,9 0,2

93 89 I analysen berages BNP-muliplikaoren fra den førse siliserede finanspoliiske pakke præsenere i afsni 3. Denne genberegnes.000 gange med ilfældig valge parameerværdier inden for båndene i abel A.2. BNP-muliplikaoren rangeres efer sørrelsen på effeken i førse kvaral og 6. og 84. perceniler beregnes. Resulae af robushedsanalysen er præsenere i figur B. il vensre for BNP-muliplikaoren og i figur B. il højre for effeken på de privae indenlandske forbrug af øge offenlig varekøb. Figurerne viser effekerne fra sandardkalibreringen og 6. og 84. perceniler. Robushedsanalysen viser, a modellen med sor sandsynlighed genererer en BNP-muliplikaor, der er sørre end nul og mindre end 0,9. På ilsvarende vis er der sor sandsynlighed for, a effeken på forbruge i den finanspoliiske pakke er negaiv. De beyder, a give inervallerne for paramerene i abel A.2, kan de med 68 pc. sikkerhed siges, a de indenlandske forbrug vil falde, når de offenlige varekøb øges. ROBUSTHEDSANALYSE FOR BNP-MULTIPLIKATOR (VENSTRE) OG FOR DET PRIVATE FORBRUG (HØJRE) Figur B. Afvigelse fra grundforløb, pc.,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Afvigelse fra grundforløb, pc. 0,00-0,05-0,0-0,5-0,20-0,20-0, Kvaraler Sandardkalibrering 6. percenil 84. percenil Kvaraler Sandardkalibrering 6. percenil 84. percenil