KORTLÆGNING AF TELEMEDICINSKE INITIATIVER

Transkript

1 KORTLÆGNING AF TELEMEDICINSKE INITIATIVER 2014

2 Indholdsfortegnelse Kortlægning af telemedicinske initiativer Resumé... 3 Resultater... 3 Metode... 4 Fremadrettet... 4 Oversigt... 4 Introduktion... 9 Proces... 9 Metode Kortlægning Udviklingsfaser Ansvarlige og anvendere Samarbejdspartnere Sygdomsområder Forløbsprogrammer Aktiviteter Brugerne Teknologi

3 RESUMÉ Resultater Der er registreret 80 initiativer i Region Hovedstaden 44 i drift 36 som projekt Ingen er under udbredelse. Hospitalerne har alle både ansvar for og anvender telemedicinske initiativer Rigshospitalet (17) samt den centrale administration i Region Hovedstaden (18) har ansvaret for flest initiativer Rigshospitalet har ansvaret for ca. tre gange så mange initiativer som de øvrige hospitaler, grundet de som specialister konsulterer andre aktører Rigshospitalet (30) anvender ligeledes flest initiativer efterfulgt af Herlev Hospital (18) og Bispebjerg & Frederiksberg Hospitaler (16). 56 af initiativerne samarbejder med part uden for matriklen, heraf har 12 initiativer mere en én samarbejdspart 44 initiativer har en samarbejdspart Ni initiativer har to samarbejdsparter To initiativer har tre samarbejdsparter Ét initiativ har fire samarbejdsparter Hyppigste samarbejdspart er andet hospital (32) og dernæst privat firma (13). Hjerte-kar-systemet er det bedst understøttede sygdomsområde Hjerte-kar-systemet er dækket af flest initiativer (20) og Laboratorier af færrest (1) I forhold til forløbsprogrammer er hjerte-kar-sygdomme mest understøttet med 17 initiativer og demens mindst understøttet ved et enkelt initiativ. 295 aktiviteter understøttes af initiativerne, det drejer sig hyppigst om: Konference mellem sundhedsfagligt personale (44) Diagnosticering (42) Konsultation mellem sundhedsfagligt personale og patient (33). Læger, sygeplejersker og patienter er de hyppigste brugere af de telemedicinske initiativer Læger (39) Sygeplejersker (23) Patienter og borgere i eget hjem (23) Patienter og borgere andre steder (23). Videokonferencer er hyppigst anvendt hardware Videokonferencesystemer (39) Pc (23) Tablet (18). Webportaler er hyppigst anvendt software Web-portaler (17) Anden teknologisk løsning (13). 3

4 Metode Data er hentet fra MedComs nationale database for telemedicin. Telemedicinsk Videncenter bidrager til kortlægningen af initiativer i Region Hovedstaden, hvoraf det største arbejde blev udført i sommeren 2013 jf. Kortlægning I år har vi arbejdet på at fjerne dupletter samt få manglende initiativer meldt ind i databasen ved løbende at kontakte initiativer, når vi bliver bekendte med dem. Spørgsmålene er besvaret efter bedste evne hos respondenterne, og ikke alle har besvaret alle spørgsmål. Der har endvidere været et arbejde ved Telemedicinsk Videncenter med at tilpasse data fra det oprindelige spørgeskema til databasens kategorier. Der er ikke tale om en fyldestgørende kortlægning af telemedicinske initiativer i regionen, men det første skridt mod at skabe overblik. Fremadrettet Kortlægningen har givet et vist overblik over det telemedicinske landskab i Region Hovedstaden, men det er tydeligt, at der er mere viden at hente på området. Telemedicinsk Videncenter vil årligt analysere på data og formidle de vigtigste budskaber. Det er muligt løbende at gå ind og rette i oplysninger for eget initiativ. Der opfordres til, at der udfyldes en beskrivelse af nye initiativer hurtigst muligt. Der må meget gerne sendes en mail til Telemedicinsk Videncenter om, at der er sat gang i et nyt telemedicinsk initiativ: telemedicin.center-forsundhed@regionh.dk Link til database for registrering af initiativ: medcom.medware.dk/tm/rh Link til database for at læse nærmere om initiativerne: Oversigt På de følgende sider er alle initiativer samlet i en tabel for at give overblik over den samlede kortlægning. 4

5 Fase Nr. Initiativer Initiativer der indgår i den nationale strategi for telemedicin er angivet ved følgende farve. Regionale indsatser økonomisk støttet af Telemedicinsk Videncenter er angivet ved følgende farve. Offentlig-privat-innovationssamarbejde er markeret med ^. Konsultation Understøtter Ansvarlige & anvendere Samarbejde Konference Diagnosticering Kommunikationsstøtte Screening Monitorering Fjernbehandling Uddannelse b jd Patientuddannelse Præhospital indsats Tværsektorielt Træning og Forebyggende Andet Frederiksberg Bispebjerg & Bornholm Gentofte Glostrup Herlev Hvidovre og Amager Nordsjælland Rigshospitalet Psykiatri virksomhed Præhospitale Central administration Nationalt Anden region Kommune Almen praksis Andet Drift 414 Akut Smerte APP 379 Aldersrelateret Macula Degeneration (AMD, Øjenforkalkning): behandling/kontrol Bornholm 371 Astraia 389 ceeg 343 Diabetes øjenscreening 369 EKGiGen 331 Fjernaflæsning af pacemaker/icd 398 Fjernundervisning som webcast 416 Gravid med diabetes 412 Grib om Livet 375 Hjemmeside HudRask.dk 396 Hjertestopdatabase 356 ICD og pacemaker 431 Kronika 339 Lucentis øjenbehandling 354 MDT mellem to regionen inkl. video, røntgen, Bridget (børnekræft) 345 MDT-konference vedrørende hjernekræft i Region H 308 MR-beskrivelser ved eksterne speciallæger 336 Multidisciplinær tumorkonference i onkopædiatrien 365 Patientportalen - Gravid 378 Screening diabetisk retinopati ^ 5

6 Fase Nr. Initiativer Initiativer der indgår i den nationale strategi for telemedicin er angivet ved følgende farve. Regionale indsatser økonomisk støttet af Telemedicinsk Videncenter er angivet ved følgende farve. Offentlig-privat-innovationssamarbejde er markeret med ^. Konsultation Understøtter Ansvarlige & anvendere Samarbejde Konference Diagnosticering Kommunikationsstøtte Screening Monitorering Fjernbehandling Uddannelse b jd Patientuddannelse Præhospital indsats Tværsektorielt Træning og Forebyggende Andet Frederiksberg Bispebjerg & Bornholm Gentofte Glostrup Herlev Hvidovre og Amager Nordsjælland Rigshospitalet Psykiatri virksomhed Præhospitale Central administration Nationalt Anden region Kommune Almen praksis Andet Drift 325 Tele-EKG 370 Teledermatologi 341 Teleekko 391 Telefonkonsultationer (med patienter; stofskifte) 337 Telekonference med onkologer på Hillerød Hospital 395 Telemedicinsk rådgivning Dong Energy Off Shore 329 Telemedicinsk udlevering af blod 394 Telemedicinsk visitation til PCI (ballonudvidelse) ved STEMI (blodprop i hjertet) 322 Tværfaglig videokonference (blandt andet kræft) 351 Ultralydsscanning live eller video med samtidig konference 342 Videokonference (apopleksi) 348 Videokonference (betændelse på hjerteklapper) 346 Videokonference (diverse sygdomme) 333 Videokonference (gigt- og rygsygdomme) 347 Videokonference (hjertesygdom) 349 Videokonference (nefrologi) 328 Videokonference (oligofreniteam) 340 Videokonference (ortopæd) 321 Videokonference (psykiatri) 334 Videokonference (strålebehandling) 360 Videokonference afd. P Gentofte Hospital vs. hjertecenter Rigshospitalet 335 Videokonference MDT (kræft) 382 Web-modul med spørgeskema til evaluering (psykiatri) 6

7 Fase Nr. Initiativer Initiativer der indgår i den nationale strategi for telemedicin er angivet ved følgende farve. Regionale indsatser økonomisk støttet af Telemedicinsk Videncenter er angivet ved følgende farve. Offentlig-privat-innovationssamarbejde er markeret med ^. Konsultation Understøtter Ansvarlige & anvendere Samarbejde Konference Diagnosticering Kommunikationsstøtte Screening Monitorering Fjernbehandling Uddannelse b jd Patientuddannelse Præhospital indsats Tværsektorielt Træning og Forebyggende Andet Frederiksberg Bispebjerg & Bornholm Gentofte Glostrup Herlev Hvidovre og Amager Nordsjælland Rigshospitalet Psykiatri virksomhed Præhospitale Central administration Nationalt Anden region Kommune Almen praksis Andet Projekt 397 Afprøvning af teledermatologi 376 Afprøvning af udlevering af lydfiler (hud og allergi) 319 Daybuilder ^ 361 Demonstration og udvikling af telepsykiatri 353 Den Digitale Patientpjece 372 Det telemedicinske diabetesprojekt 390 e-health 381 ercø 380 Hjemmemonitorering af gigtpatienter 359 Hjerteinsufficiens Telemedicin (HIT) 357 KIH - NetKOL 386 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering 310 MDT videokonference (diverse sygdomsområder) 332 Min egraviditet 311 Momentum - en smartphone app til fælles beslutninger og recovery 309 MONARCA 2 National implementering af telemedicinsk sårvurdering 368 Online KOL-rehabilitering 350 Optimering af den tværsektorielle indsats for mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom via telemedicinsk opfølgning efter indlæggelse 388 Overflytningsapp til unge med diabetes type 1 ^ 392 Præhospital Patientjournal (PPJ) 7

8 Fase Nr. Initiativer Initiativer der indgår i den nationale strategi for telemedicin er angivet ved følgende farve. Regionale indsatser økonomisk støttet af Telemedicinsk Videncenter er angivet ved følgende farve. Offentlig-privat-innovationssamarbejde er markeret med ^. Konsultation Understøtter Ansvarlige & anvendere Samarbejde Konference Diagnosticering Kommunikationsstøtte Screening Monitorering Fjernbehandling Uddannelse b jd Patientuddannelse Præhospital indsats Tværsektorielt Træning og Forebyggende Andet Frederiksberg Bispebjerg & Bornholm Gentofte Glostrup Herlev Hvidovre og Amager Nordsjælland Rigshospitalet Psykiatri virksomhed Præhospitale Central administration Nationalt Anden region Kommune Almen praksis Andet Projekt 393 Præhospital Videokonference på Bornholm 387 Projekt SIRS, protein og træning 323 Sårbehandling - kræftsår 191 Teletolkning 213 Teleudskrivningskonference 344 Træningsapp til KOL-patienter 367 Videokommunikation i Almen Praksis - et pilotprojekt 362 Videokonference (apopleksi, neurologi, onkologi)) 326 Videokonference (Juliane Marie Centret) 338 Videokonference (kræft) 373 Videokonference (neurologi, onkologi) 385 Videokonference (reumatologi) 374 Videokonference (trombolyse) 358 Videokonference hjernekræft 324 Web-monitoreret behandling af inflammatorisk tarmsygdom hos børn og unge Tabel 1 Initiativerne er først og fremmest inddelt i faserne drift, udbredelse og projekt. Bemærk at der ikke er registreret nogen initiativer i fasen Udbredelse, hvorfor denne ikke fremgår af tabellen. Numrene i anden kolonne henviser til initiativets ID-nummer angivet i MedComs database, og gør det dermed muligt at søge mere information fx beskrivelse af formål i databasen. Kolonnen Aktiviteter har forkortet titlerne på aktiviteterne, men disse kan læses i afsnittet Aktiviteter. Kolonnen Ansvarlige og anvendere viser, hvilke af hospitalerne i Region Hovedstaden, der er involveret i initiativet. De ansvarlige er markeret med, mens deltagerne blot er listet. Bemærk at hospitaler med fælles ledelse fremgår som en samlet kategori. Under Samarbejder dækker kategorien Nationalt over at initiativet er forankret i mere end to regioner. Kategorierne Andet land, Privat firma, Interesseorganisation og Uddannelsesinstitutioner lagt sammen under overskriften Andet. 8

9 INTRODUKTION Telemedicinsk Videncenter blev etableret i 2012, og den første kortlægning blev lavet i Med denne anden kortlægning ønsker vi i højere grad at tegne stregerne for den strategiske indsats for at fremme og udbrede telemedicin i Region Hovedstaden. Kortlægningen er bygget anderledes op i år, og vi forsøger at omfavne alle arbejdsområderne for Telemedicinsk Videncenter: Synliggør telemedicin Kortlægningen giver overblik over det telemedicinske landskab i Region Hovedstaden. Ved at gruppere initiativerne ud fra en række forskellige perspektiver skal der gerne inspireres på tværs af hospitalet, sygdomsområder og teknologier. Bidrager til forskning og innovation Kortlægningen har listet rækken af offentlig-private innovationssamarbejder. Samarbejder på tværs Kortlægningen viser, hvilke samarbejdspartnere der optræder i initiativer, der går ud over den enkelte matrikel. Understøtter initiativer Kortlægningen bruges konkret af Telemedicinsk Videncenter til at afdække initiativer, der kan have brug for støtte. Det tydeliggør endvidere, hvilke initiativer der indtil videre er støttet af videncenteret. Videndeler Kortlægningen redegør for den eksisterende viden på området for de telemedicinske initiativer og muligheden for at søge mere viden i databasen. Inddrager patientens perspektiv Kortlægningen inddrager patientens perspektiv ved fx at lade kategorien Aktiviteter afspejler et patient forløb fra patientens side samt i kategorien Brugerne at opstille borger og pårørende som selvstændige kategorier. Proces Udgangspunktet for regionens kortlægning har været MedComs nationale telemedicinske database. Arbejdet med databasen er sket ud fra en overordnet vurdering om, at der i højere grad ønskes kendskab til bredden i telemedicinske initiativer end dybdegående viden om det enkelte initiativ. Det største arbejde med at få registreret telemedicinske initiativer i Region Hovedstaden blev udført i sommeren 2013 jf. Kortlægning Link til database for registrering af initiativ: medcom.medware.dk/tm/rh Siden sidste kortlægning har der været skrevet ud til alle initiativer vedrørende, hvordan de kan redigere i informationen om deres projekt i databasen. Der har været specifik kontakt til initiativer, der var formodet at være dupletter. Dupletter er herefter slettede, og de resterende er forskellige initiativer, der blot minder om hinanden. MedCom har samlet nationale initiativer såsom teletolkning og telemedicinsk sårvurdering, der derfor heller ikke vil optræde flere gange. Undtagelsen er Klinisk Integreret Hjemmemonitorering, hvor to af de tre delprojekter, der køres i Region Hovedstaden også optræder som 9

10 selvstændige registreringer (357 og 332). Derudover er der skrevet til initiativer, Telemedicinsk Videncenter er blevet bekendte med, men som ikke indgik af databasen. Metode Til trods for arbejdet med at udbrede kendskabet til den telemedicinske database forventes alle initiativer ikke at være afdækket. Samtidigt er telemedicin et uspecifikt begreb for mange, hvorfor der kan optræde initiativer, som ikke alle vil betegne som hørende under telemedicin. Spørgsmålene er besvaret efter bedste evne hos respondenterne, og ikke alle har besvaret alle spørgsmål. Databasen er indrettet, så det er muligt at springe spørgsmål over. Der er derfor angivet antal besvarelser for initiativerne ved hvert spørgsmål, hvilket varierer. Der har været redigeret i registreringer ved Telemedicinsk Videncenter i forbindelse med tilpasning af data fra kortlægningen i 2013 til opsætningen i databasen. Blandt andet er der udfyldt kategorien Udviklingsfaser, Sygdomsområde, Forløbsprogrammer, Brugere og Teknologi ud fra information givet generelt om initiativet. Der kan dermed være tale om unøjagtigheder, men dette er vurderet som mere brugbart end ingen oplysninger. Nye registreringer foretaget direkte i databasen vil ikke have dette problem. Sammenligningerne med kortlægningen 2013 kan kun ske i begrænset omfang, da kategorierne således er ændret væsentligt fra Denne kortlægning samler ikke op på kategorierne Volume, Lokalitet, Teknologi integrationer, da dette ikke er registreret for nok initiativer. Det er muligt at tilgå databasen og læse nærmere om initiativerne. MedCom er ansvarlig for registrering af de nationale indsatser. Grundet mangelfuld indberetning fra MedCom, da data til denne kortlægning blev trukket, er der foretaget følgende ændringer i dataudtrækket, før analysen er foretaget: - Teletolkning: anvendt Region Midts fælles indberetning (191) og slettet de regionale indberetninger (352 og 327). Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: anvendt regionale indberetninger (386, 332, 357) og slettet MedComs indberetning (3), da denne anses for mangelfuld på nuværende tidspunkt. Bemærk at der mangler selvstændig registrering af delprojekt egastro. - Telemedicinsk sårvurdering: anvendt MedComs indberetning (2) dog med flytning af uddybende registreringer fra følgende regionale registreringer, der var slettet fra analysen (318, 377, 366). Link til database for at læse nærmere om initiativerne: 10

11 KORTLÆGNING Kortlægningen viser, at de telemedicinske initiativer i Region Hovedstaden har en stor bredde. De dækker lige fra videokonferencer mellem specialister til apps til patienterne. De går fra det mere simple som at formidle information over mobile medier til at levere systemer til at håndtere sygdomme hjemmefra. I det følgende forsøger vi at skabe overblik ved at lægge forskellige perspektiver ned over data og beskrive det større billede. Udviklingsfaser Der er registreret 80 initiativer i Region Hovedstaden. Dette er i princippet mindre end de 82 initiativer, der blev angivet i kortlægningen 2013, men skyldes, at der er fjernet en del dupletter. Overordnet kan det konstateres, at de telemedicinske initiativer fordeler sig nogenlunde ligeligt på henholdsvis projekt- og driftsfasen. Der er ikke angivet nogen initiativer i udbredelse, hvilket formentlig skyldes, at denne kategori ikke eksisterede i 2013, hvor de fleste af registreringerne blev foretaget. Denne deling mellem projekt og drift kan ses som et positivt tegn på, at telemedicin er kommet godt i gang både i forhold til udvikling af initiativer, men også til at få disse implementeret i det daglige arbejde. Der er 80 initiativer, heraf 44 i drift, 36 kører som projekt og ingen under udbredelse. Figur 1 Initiativer fordelt på udviklingsfaserne drift, udbredelse og projekt. Initiativer oprindeligt registreret under Idéfase er lagt under Projekt, det drejer sig oprindeligt om to initiativer. Sidste års tre kategorier Under udvikling/opstart, Pilotprojekt/test og Forskningsprojekt er samlet under Projekt. Initiativer meldt som Under implementering i kortlægningen 2013 er lagt under Drift, det drejer sig efter data er renset om fire initiativer. Figuren repræsenterer alle 80 initiativer. Ansvarlige og anvendere Det fremgår af nedenstående figur, at alle regionens virksomheder har telemedicinske initiativer kørende. Rigshospitalet markerer sig som værende ansvarlige for flest initiativer med 17 registrerede initiativer, hvilket stemmer overens med deres specialistfunktion, hvor telemedicin blandt andet muliggør rådgivning til resten af landet. De øvrige virksomheder ligger nogenlunde ens med 3-7 initiativer. 11

12 Alle hospitaler har telemedicin. Rigshospitalet har flest sammen med den centrale administration. Figur 2 Antallet af initiativer er angivet efter aktørens navn. Betegnelsen Region Hovedstaden dækker over de administrative centre som fx Telemedicinsk Videncenter i Center for Sundhed, Center for Kommunikation og Center for It, Medico og Telefoni. Hvert initiativ er tildelt en enkelt regional aktør som ansvarlig. Er der angivet flere ansvarlige heriblandt Region Hovedstaden, er sidstnævnte angivet som ansvarlig. Ellers er det førstnævnte regionale aktør, der er angivet som ansvarlig. Er der ikke angivet nogen regional ansvarlig, er den førstnævnte regionale anvender angivet. Figuren repræsenterer alle 80 initiativer. I Figur 3 bliver det tydeligt, at nogle af virksomhederne er mere aktive i telemedicinske initiativer end Figur 2 giver indtryk af. Rigshospitalet har stadig flest initiativer, da de er registreret som anvendere i hele 30 initiativer. Dette dækker især over videokonferencer. Herlev Hospital og Bispebjerg & Frederiksberg Hospitaler skiller sig imidlertid mere ud i denne figur med anvendelse af henholdsvis 18 og 16 initiativer. Det er særligt interessant, at selvom Herlev Hospital ejer forholdsvis få initiativer, er de anvendere af mange. Psykiatrien og Gentofte Hospital anvender i færrest initiativer henholdsvis syv og ni. 12

13 Rigshospitalet anvender flest, efterfulgt af Herlev Hospital og Bispebjerg & Frederiksberg Hospitaler. Figur 3 Der kan være angivet flere virksomheder som anvendere i samme initiativ. Med anvendelse forstås, at virksomheden enten er angivet som ansvarlig eller anvender af initiativet. Bemærk at den præhospitale virksomhed og den centrale administration ikke indgår i figuren grundet manglende trækningsmulighed. Initiativer der kun angiver de to førnævnte aktører som anvendere er ikke repræsenteret i figuren. Der skelnes mellem anvender, der er de regionale brugere af initiativet, og de eksterne samarbejdspartnere, der er med til at udvikle initiativet. Figuren repræsenterer i alt 125 anvendere i telemedicinske initiativer fra de listede virksomheder. Udover Rigshospitalet er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem anvendelsen af telemedicin og funktionen som områdehospital. Dette afspejler formentlig, at netop nærhospitalerne via telemedicin får adgang til specialistviden på områdehospitalerne, hvilket især er tilfældet med Bornholm Hospital. Samtidig har nærhospitalerne i nogle tilfælde specialistområderne fysisk placeret på deres matrikel fremfor områdehospitalet fx er Glostrup Hospital Region Hovedstadens specialhospital inden for sygdomme i hjerne, ryg, øjne samt neurorehabilitering. Psykiatrien adskiller sig her ved at være en virksomhed med et mere samlet speciale, der til gengæld geografisk er delt ud på en række matrikler. En del af forklaringen kan være, at videokonferencer i psykiatrien er samlet under indsatsen telepsykiatri, da der udover dette initiativ kun er nævnt to videokonferencer i psykiatrien. Samarbejdspartnere Adspurgt om samarbejdspartnere var der 56 ud af 80 initiativer, der angav samarbejdspartnere. Heraf havde 44 af initiativer en enkelt samarbejdspartner, mens ni havde to, og to havde tre, og en enkelt havde én. Det lave antal parter skyldes delvist, at kategorierne ikke skelner mellem om der arbejdes sammen med fx flere regionale hospitaler, men udelukkende karakteren af parten (se næste figur for kategorier). Initiativet med fire parter er Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (386, 332 og 357), der 13

14 er en del af den nationale indsats, der afprøves i to regioner på flere hospitaler, med involvering af kommuner og bistået af en privat leverandør. 56 af initiativerne har en samarbejdspart, mens 12 havde mere end én. Figur 4 Samarbejdspartnere dækker over deltagere fra forskellige matrikler fx andet hospital, anden region eller privat firma. Dette uanset om disse er angivet som ansvarlige eller anvendere af initiativet. Figuren repræsenterer alle 80 initiativer. Når der ses nærmere på samarbejdspartnerne, fremgår det, at der hovedsageligt at tale om samarbejde indenfor den regionale sektor. Dette stemmer fint overens med, at der er registreret mange videokonferencer mellem sundhedsfaglige. Disse dækker typisk over konsultation med specialister, som oftest er ansatte på hospitaler. Det ses, at der sammenlagt er 11 samarbejdspartnere i kommune og almen praksis i hovedstadsregionen, der ikke er registreret som et Nationalt samarbejde. 14

15 Hyppigste samarbejdspart er andet hospital og dernæst privat firma. Figur 5 Bemærk et initiativ har kunnet angive flere samarbejdspartnere. Kategorien Nationalt betyder, at initiativet dækker hele landet, og dermed de relevante institutioner fx hospitaler og kommuner. Kategorien Anden region kan både dække over samarbejde med et enkelt hospital i en anden region samt samarbejde med flere regioners og deres tilhørende hospitaler. Kategorien Privat firma dækker hovedsageligt over leverandører af den tekniske løsning. Disse kan være mere eller mindre involveret i den daglige drift af initiativet. Figuren repræsenterer angivelsen af i alt 72 samarbejdspartnere fordelt på 56 initiativer. Sygdomsområder Sygdomsområder var ikke en del af det oprindelige spørgeskema, hvorfor ovenstående for hovedparten af initiativerne må betragtes som et skøn ud fra besvarelsernes givne informationer. Det fremgår af nedenstående figur, at Sygdomsområdet hjerte-kar-system med 20 registrerede initiativer er understøttet af flest initiativer. Herefter kommer sygdomsområderne, der blandt andet dækker de øvrige store kroniske sygdomme med 14 registrerede initiativer inden for alment/uspecificeret (herunder kræft), 11 registrerede initiativer inden for luftveje (herunder KOL) samt muskel- og skeletsystem (herunder lænderyglidelser), psykisk (herunder depression) og endokrint/metabolisk/ernæringsmæssigt (herunder diabetes), der alle har 10 initiativer registreret. Dette stemmer overens med sundhedsvæsenets fokus på de kroniske sygdomme. Et enkelt initiativ teletolkning (191) dækker 19 af sygdomsområderne, mens 58 initiativer kun dækker et enkelt sygdomsområde. Der er altså en klar tendens til at være sygdomsspecifik i de telemedicinske løsninger. Figuren ville se anderledes ud, hvis videokonferencer blev set som et enkelt initiativ, der dækket flere sygdomsområder frem for at være delt ud på sygdomsområder. Dette er dog fravalgt ud fra en betragtning af, at videokonferencer bruges meget forskelligt inden for områderne i forhold til, hvilke aktiviteter og sygdomsråder understøttes. 15

16 Hjerte-karsystemet er dækket af flest initiativer (20) og laboratorier af færrest (1). Figur 6 Bemærk at et enkelt initiativ kan dække flere sygdomsområder. Kategorien Sygdomsområder er baseret på ICPC 2-koderne, der blandt andet anvendes i almen praksis 1. Hertil er tilføjet to ekstra kategorier Laboratorier samt Billeddiagnostik. Figuren repræsenterer i alt 135 angivne sygdomsområder fordelt på 70 initiativer. Forløbsprogrammer Forløbsprogrammer var ikke en del af det oprindelige spørgeskema, hvorfor nedenstående må betragtes som et skøn ud fra besvarelsernes givne informationer. Forløbsprogrammerne er en national indsats for at styrke sundhedsydelser vedrørende de hyppigste kroniske sygdomme, der særligt lægger vægt på det tværsektorielle samarbejde og det sammenhængende patientforløb. I Region Hovedstaden er forløbsprogrammer for hjerneskade, multisygdom og skizofreni endnu ikke udarbejdet, hvorfor de ikke er medtaget i nedenstående figur. 1 Læs mere om ICPC 2 koder på følgende link 16

17 Nedenstående figur illustrerer, hvor mange initiativer der omhandler de specifikke sygdomme, der er omfattet af forløbsprogrammer. Initiativerne er således ikke nødvendigvis udviklet i forbindelse med forløbsprogrammet, men den generelle håndtering af det specifikke sygdomsområde. Igen er det tydeligt, at hjerte-kar-sygdomme med 17 initiativer har flest initiativer tilknyttet. Kræft har næstflest med 12 initiativer, hvilket stemmer overens med den foregående figur med sygdomsområder, hvor kræftinitiativerne er placeret under Alment/Uspecificeret. KOL og diabetes er dækket af de første forløbsprogrammer i Region Hovedstaden og er hver underbygget med otte initiativer. Ryg, demens og depression har langt færre initiativer tilknyttet (1-3 initiativer) Initiativerne understøtter forløbsprogrammerne med dels potentielle generiske modeller og dels ved mere sygdomsspecifikke. Med hensyn til det generiske arbejdes der med at udvikle hjemmemonitorering med konsultationer i patientens hjem via videokonferencer fx i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (357) og Hjerteinsufficiens Telemedicin (369). Alt efter sygdommen inddrages relevante måleapparater. Samtidig har forløbsprogrammerne det til fælles, at de omhandler som oftest kroniske eller langvarige sygdomme. Det lange patientforløb stiller særlige krav til information, hvor fx et initiativ som Grib om livet (412) forsøger at give information, der øger patientens mestring af egen sygdom. For at styrke videndeling på tværs af sektorer er der endvidere app en Kronika, der henvender sig til kommunale social-og sundhedshjælpere (431). Med hensyn til de sygdomsspecifikke initiativer er videokonferencer mellem de sundhedsfaglige et hyppigste initiativ. Dette skyldes dels, at fx videokonference omhandlende brystkræft og kræft hos børn hver kontakt tæller som hver sit initiativ. For hjerte-kar-sygdomme eksisterer initiativerne tele-ekg (325) og fjernlæsning af pacemaker (331). For kræft er der et initiativ vedrørende kræftsår (323), der desuden bygger på modellen fra telemedicinsk sårvurdering (2), der især omhandler diabetes fodsår. For KOL er der to initiativer omhandlende træning henholdsvis en app (344) samt træning over videokonference (368). For diabetes er der et initiativ med øjenscreening via telemedicin (343) samt apps til henholdsvis gravide (416) samt unge (388). Hjerte-karsygdom er mest understøttet af telemedicin - demens og depression af færrest. Figur 7 Initiativerne er tilføjet et forløbsprogram, hvis de berører den pågældende sygdom. Der er således tale om en mere specifik inddeling end kategorien Sygdomsområder, da der her fx sættes fokus på Diabetes fremfor den overordnede kategori Endokrint etc. Figuren repræsenterer i alt 50 understøttelser af forløbsprogrammernes sygdomme. 17

18 Aktiviteter De 80 initiativer har meldt ind, at de understøtter 295 aktiviteter. Det er dermed indlysende, at samme initiativ bidrager til patientens forløb på flere måder. De tre hyppigst angivne aktiviteter er: Konference mellem sundhedsfagligt personale, Diagnosticering og Konsultation mellem sundhedsfagligt personale og patient. Fælles for de tre aktiviteter er, at de oftest er imødekommet ved brug af en videokonference. Når der ses på fordelingen af initiativer, der understøtter aktiviteter, er det tydeligt, at der arbejdes med telemedicin inden for alle aktivitetstyper. Samtidigt er det dog også klart, at nogle områder er mere modnet end andre. Dette hænger formentlig dels sammen med tilgængeligheden af tekniske løsninger, og dels at telemedicin skal indarbejdes i de konkrete arbejdsgange. 295 aktiviteter understøttes af initiativerne. Hyppigst er konference, diagnosticering og konsultation Figur 8 Hvert initiativ kan afkrydse flere aktiviteter, som understøttes. Figuren repræsenterer 295 aktiviteter fordelt på de 80 initiativer. I alt svarede seks Andet til spørgsmålet om Aktivitet og ved angivelsen skrev de følgende: sårbehandling (323), at sikre vedligeholdt produktion i en nødsituation (308), blodudlevering (329), forskning (382), informationsindsamling med henblik på profylaktisk indsats og forbedring af præhospital indsats (396) og APP om Akut Smerte behandling (414). 18

19 Brugerne Brugere var ikke en del af det oprindelige spørgeskema, hvorfor nedenstående for hovedparten af initiativerne må betragtes som et skøn ud fra besvarelsernes givne informationer. Nedenstående figur viser ikke overraskende, at de fleste telemedicinske initiativer hovedsageligt har brugere blandt læger, sygeplejersker og patienter. Der er både initiativer, der har afkrydset begge kategorier omhandlende patienter og borgere, men der er også initiativer, der kun har afkrydset den ene af kategorierne. Denne forskel skyldes blandt andet, at nogle af initiativerne er placeret på en fast lokation, der ikke er patientens hjem fx når bornholmske patienter kan blive undersøgt af sonografer på Bornholms Hospital fremfor at skulle hele vejen til Rigshospitalet (371). Derudover er en del af de initiativer, der er angivet til Patienter og borgere andre steder, da initiativerne er uafhængige af lokation fx apps eller hjemmesider. Læger, sygeplejersker og patienter er de hyppigste brugere af de telemedicinske initiativer. Figur 9 Figuren repræsenterer 139 registreringer fordelt på 53 initiativer. Teknologi Formuleringerne af kategorienerne inden for Teknologi er ændret siden det oprindelige spørgeskema, hvorfor nedenstående for hovedparten af initiativerne må betragtes som et skøn ud fra besvarelsernes givne informationer. Teknologi er opdelt i tre underkategorier: hardware, software samt integrationer. Integrationer indgår ikke i denne kortlægning, da den ikke var udfyldt. Flere af de telemedicinske initiativer kan køre på flere platforme fx en hjemmesideportal kan tilgås fra både smartphone, tablet og 19

20 pc. Derimod er hjemmemonitorering oftere et system, hvor hardwaren og software er tilpasset formålet og afpasset hinanden og således ikke ligeså fleksibel. Hardware beskriver den tekniske maskine, som det telemedicinske initiativ anvender. Som det fremgår af nedenstående figur, er videokonferencesystemer den mest anvendte hardware. I de fleste tilfælde er der tale om en særlig maskine, der anvendes til videokonference, hvormed anvendelse af initiativet afgrænses til en bestemt lokation. Hjemmemonitorering med videokonference er en særlig underkategori hertil, hvor der tales på tværs af sundhedsvæsenet og borgeren. Der skelnes mellem disse to, da der arbejdes med forskellige løsninger i de to opsætninger med hensyn til datasikkerhed. Der eksisterer også videokonferencesystemer, der kører over browser, og dermed fungerer mere uafhængigt af hardwaren, men disse er endnu ikke de mest udbredte i Region Hovedstaden. PC er den næst mest anvendte hardware, efterfulgt af tablet og mobiltelefon. Overordnet er der den væsentlige forskel, at apps i øjeblikket kun kan anvendes på tablet og smartphone. Der må påregnes usikkerhed ved, hvordan der er skelnet mellem mobiltelefon, fastnettelefon og smartphone. Der er fx to initiativer med apps, der har angivet både mobiltelefon samt smartphone som hardware. Videokonference systemer er den hyppigst anvendte hardware efterfulgt af pc og tablet. Figur 10 Det enkelte initiativ har kunnet afkrydse flere kategorier, da denne kan være tilgængelig på flere platforme. Figuren repræsenterer i alt 115 registreringer fordelt på 69 initiativer. Software beskriver det program, der anvendes i det telemedicinske initiativ. Nedenstående figur viser, at Web-portaler er de mest udbredte. Disse har også fordelen ved at være fleksible i forhold til brugen af hardware. Den næstmest afkrydsede kategori er Anden teknologisk løsning. Denne kategori dækker over meget forskelligt, da den oprindelig ikke var underkategori til Software. Det drejer sig således om alt lige fra meget konkret hardware såsom kamera, billeddiagnostisk udstyr, fjernstyring af spaltelampe, brug af patientens eget udstyr og diverse måleudstyr til Integrationer såsom adgang til fælles database og andre it-systemer samt adgang til internet og intranet fx via mobilløsning. Apps er en voksende softwareløsning, der er kendetegnet ved at være let tilgængelig, da den nødvendige hardware ofte er lige ved hånden. Omvendt er den dog anvendelig til afgrænsede opgaver, da fx skærmstørrelse sætter begrænsninger for, hvor meget der kan overskues på samme tid. 20

21 Web-portaler er den hyppigst anvendte software fulgt af anden teknologisk løsning. Figur 11 Figuren repræsenterer i alt 44 registreringer fordelt på 37 initiativer. 21