910 Intro til syre og baser

Transkript

1 910 Intro til syre og baser 1 af 2 Introduktion til Der er syre i sodavand, og vi kommer salt i maden. Det ved vi fra vores hverdag. Vi bruger en base, hvis vasken er stoppet. Baser opløser fedtstoffer. Kaustisk soda er en base, og den bruges til at fjerne maling med. > Mureren vasker en ny væg med saltsyre, for den neutraliserer den basiske mørtel, som udgør fugerne imellem stenene. >> Men hvad er en base? En base er det modsatte af en syre. Vi tænker måske, at det modsatte af surt må være sødt. Nej, det modsatte af sødt er bittert. Surt og bittert er ikke det samme. Her i dette kapitel skal vi lære lidt om syrer, baser og saltes egenskaber. Ætsende Syrer og baser er ætsende. De kan opløse forskellige ting. Ja, de er farlige, men også nyttige. Ioner Syrer indeholder mange brintioner, H +. Baser kan optage brintioner. Salt Blander man en syre og et base, sker der en neutralisering, og man får et salt. Salt er mere en køkkensalt. Når vi snakker kemi, så er salt også: Gips, salpeter og landbrugskalk. De fleste syrer, baser og salte kan opløses i vand. Kommer man dem i vand, vil vandet kunne lede elektricitet; se foto. > De 3 stærkeste syrer Navn Formel Ioner Saltsyre HCl H + Cl - Svovlsyre H 2 SO 4 2H + SO 4 -- Salpetersyre HNO 3 H + NO 3 -

2 911 Syrer, baser og ph-værdier 1 af 2 Vi kender til syrer fra mad og drikke, f.eks. clementiner Forsøget går ud på at se at der er syrer i en del af vore mad- og drikkevarer. at blive fortrolig med ph-skalaen. at forstå at nogle rengøringsmidler er baser. at drikkevand har en ph på omkring 7. at salte ofte er ph-neutrale. Hvad betyder ph? H står for hydrogen, det latinske ord for brint på dansk. Det var noget H.C. Ørsted fandt på. Der er tale om H + ioner i udtrykket ph. Man måler koncentrationen af H + ioner. p betyder 10-tals-potens, ligesom 2-tallet i 10 2 =100, og 3-tallet i 10 3 =1000 Går man fra f.eks. ph5 til ph4, er syren 10 gange stærkere. Går man fra f.eks. ph5 til ph3, er syren 100 gange stærkere. Går man fra f.eks. ph5 til ph2, er syren 1000 gange stærkere. Resultater målt med digitalt ph-meter ph Væske 0,5 Saltsyre, 30% 1,8 Svovlsyre, 4 molær 1,8 Eddikesyre 2,1 Kalkstensfjerner, fosforsyre 2,9 Coca Cola 3,0 Rød sodavand 7,2 Skolens drikkevand 7,3 Shampoo, fortyndet 10,4 Natriumhydroxid, 4 molær 11,0 Opvaskemaskine-pulver 13,3 Salmiakspiritus, 3-dobbelt Konklusion Syrer er sure. Det kender vi fra citroner og en del sodavand. Syrer har normalt ph-værdier mellem 0 og 7. Baser kan f.eks. være rengøringsmidler. Basers ph-værdi ligger mellem 7 og 14. Syreskader Cola er meget populær. To ud af tre sodavand, der sælges på verdensplan, er cola. Desværre er det den mest usunde sodavand, du kan vælge at drikke. Den er meget sur, og dens indhold af fosforsyre er til skade for knoglerne. Colas lave ph er til skade for tænderne. Her ses et gebis med ødelagt tandemalje. Rådet er er drikke vand,

3 911 Syrer, baser og ph-værdier 2 af 2 og har man spist eller drukket noget sødt, bør man børste tænder. Billedet er venligst udlånt af Roskilde Kommunale Tandpleje. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

4 912 Citronsyre som antioxidant 1 af 2 En citron er sur. Du bør vide mere end det! Skærer man et æble over og lader det ligge et stykke tid, så bliver det lysebrunt. Det er luftens ilt, der går ind og reagerer med æblet. Det kan sammenlignes med rust på jern, og farven er endda den samme. Man kan undgå denne iltning ved at dryppe lidt citronsaft på æblet. Laver du mad med groft, revne æbler, kommer det nemt til at se kedeligt ud, hvis du ikke bruger citronsaft. Fra naturens side er æblet pakket ind i en skræl. Den hindrer altså æblet i at komme i kontakt med luftens ilt. Ordbog ilt > oxygen iltning > oxidation modvirker iltning > antioxidant Man bruger udtrykket antioxidant, fordi oxygen hindres adgang. Nogle syrer kan bruges som konserveringsmiddel. Syren forhindrer, at der kommer ilt til maden. Antioxidanter er vigtige i kroppen, idet de er med til at styrke immunsystemet. Bananer og flere andre slags frugter indeholder antioxidanter. Det gør mad fra McDonalds ikke. Så spis mere frugt og sig: "I'm lovin' it!" Det er godt med æbler i haven Du får lige opskriften på... Æblekage med rå æbler Ingredienser: Sådan tilbereder du desserten: 4 æbler Pres saften af citronen. 1 citron Riv æblerne og hæld citronsaften over. Makronrasp Anret æblekagen i en glasskål med lagvis rasp og æbler. Æblekagerasp Pisk fløden og tilsættes lidt vanillesukker inden skummet bliver ¼ ltr. fløde stift. Vanillesukker Pynt kagen med flødeskum.... og så husk at sige derhjemme, at det, du lærer i skolen, faktisk godt kan bruges til noget!

5 912 Citronsyre som antioxidant 2 af 2 Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

6 912a Antioxidanter 1 af 2 Oxidanter optræder i forskellige former. De mest berygtede og bedst undersøgte er de såkaldte frie radikaler. Antioxidanter er stoffer, som beskytter mod frie radikaler i kroppen. Frie radikaler er molekyler, som er ustabile og destruktive. De har mistet en af de elektroner, der holder dem kemisk stabile. I deres uophørlige søgen efter en ledig elektron prøver de at stjæle den, hvor de kan. Derved ødelægger de sunde celler og skaber herved flere bander af frie radikaler på brøkdele af sekunder, så der sættes ukontrollerbare reaktioner i gang. Man har beregnet, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for cirka angreb fra frie radikaler med skader på cellernes genetiske materiale - DNA. Alderen forværrer denne tendens. Ved stort set alle sygdomme spiller de frie radikaler en meget stor rolle. Oxidation på celleplanet i kroppen kan til en vis grad sammenlignes med jern, som ruster. Det er en elektrokemisk reaktion, som medfører skader, der kan resultere i svækkede og syge celler og skader på de vigtigste proteiner, der udgør cellens arvemasse og styrer cellens funktion DNA. Resultatet kan eventuelt blive omdannelse af cellen til en kræftcelle eller celledød. Alt det, der hæmmer oxidationen, kaldes antioxidanter Når man skærer et æble over, bliver det ret hurtigt brunt i frugtkødet. Det skyldes iltens påvirkning, da ilt fra luften angriber æblet og nedbryder det. Hælder man citronsaft over æblet, bliver det ikke brunt. Saften fra citronen virker som antioxidant - den beskytter altså æblet mod iltning. I princippet sker det samme, med fedtstofferne i vore cellemembraner, når de udsættes for ilt/oxidation. Ilt er en nødvendighed for, at vi kan leve, men er skadeligt, hvis vi ikke er beskyttede med tilstrækkeligt af antioxidanter. Man kan forsyne sine celler med antioxiderende næringsstoffer, som opsøger, nedkæmper og udsletter hærgende iltmolekyler og endda retter op på nogle af skaderne. Fødevarer, især fra frugt og grøntsager, har et rigt indhold af antioxidanter. Når man spiser disse antioxidanter, strømmer de ud i væv og kropsvæsker, hvor de kan være med til at bekæmpe de invaderende oxidanter/frie radikaler. Hvad frie radikaler kan gøre, som antioxidanter kan forhindre? Omdanne LDL-kolesterol til en form, som kan tilstoppe blodkar Angribe cellernes arvemateriale, og medføre kræft Ødelægge cellerne i øjnene, så der dannes stær Gribe ind i normale processer, så blodtrykket stiger Ødelægge nerveceller og derved fremkalde neurologiske lidelser Fremme betændelsestilstande, som ved gigt og astma Skade sædceller, så der opstår ufrugtbarhed og fødselsdefekter Her findes de mest sygdomsbekæmpende antioxidanter Når man vælger frugt og grøntsager, skal man gå efter dem med farve. Jo mørkere farve, jo flere antioxidanter indeholder de som regel. Desuden indeholder friske frugter og grøntsager flere antioxidanter end dem, som er på dåse, er tilberedte eller har været opvarmede. Normalt får man flest antioxidanter, hvis man spiser: Blå druer frem for grønne eller gule Røde og gule løg frem for hvide løg

7 912a Antioxidanter 2 af 2 Hovedkål, blomkål og broccoli, rå eller let tilberedte Hvidløg, rå eller pressede Ekstra jomfruolivenolie, koldpresset De mest mørkegrønne bladgrøntsager Hel frugt frem for frugtjuice De mørkest farvede gulerødder, søde kartofler og græskar Hvordan kan vi beskytte os mod de frie radikaler I dag er vi udsat for mange ydre og indre miljøfaktorer. Det indebærer en øget produktion af frie radikaler i kroppen og dermed øget oxidativt stress med risiko for negative sundhedsreaktioner. De faktorer, der har den største betydning, er Stress Farmaceutisk Medicin Hormoner/P-piller Giftige kemikalier og pesticider Cigaretrøg For meget sol/bestråling Overdreven træning og motion Røntgen Alkohol Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

8 913 Væskers elektriske ledeevne 1 af 2 Pigerne her tager det hele med et smil, selv om der er en del begreber, der skal på plads, før dette forsøg giver mening Lær at læse et diagram Først skal det elektriske kredsløb sættes rigtigt sammen. Følg diagrammet i elevmappen... Strømforsyningen ses til venstre. Stil den på 10 volt, jævnspænding. Træk en sort ledning fra den sorte minuspol på strømforsyningen hen til amperemeterets (evt. multimeter) sorte terminal (minus eller com). Sæt en ledning i den positive pol og forbind ledningen med et krokodillenæb til en af elektroderne i elektrolysekarret. Forbind den anden elektrode til strømforsyningen med en rød ledning. Ioner bærer strømmen Der kan kun gå elektricitet igennem vand, hvis vandet ikke er helt "rent". Der skal være noget til at lede elektriciteten. Det er ioner, der bærer strømmen. Der må være elektrisk ladede partikler i vandet, for at der kan gå strøm igennem det. Saltsyre har flest ioner, derfor leder den bedst. Saltvand har også mange frie ioner. En sodavand har noget kulsyre, derfor kan den lede lidt strøm. Kommer man lidt salt i vandet, bliver det bedre til at lede elektricitet. En kvik bemærkning I skoleåret gik Marianne i 9.A på Vejlefjordskolen. Hun var ikke længe om at opfatte, hvad forsøget om væskers elektriske ledeevne handlede om. Spontant udbrød hun: "Ingen ioner - ingen strøm!" Så kort og præcist kan det siges.

9 913 Væskers elektriske ledeevne 2 af 2 Tak Marianne! Ion-bindingen i køkkensalt Det med ioner kan godt give lidt problemer i starten. Der er en hjemmeside, som forklarer ion-bindingen i almindeligt salt på en smart måde. Klik på dette link: Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

10 914 Magnesium i syrer 1 af 2 Du kan bruge magnesium til at finde ud af, hvor stærk en syre er. Når et lille stykke magnesium kommer ned i en syre, frigives der brint, som bobler op. Kommer der meget brint, er det en stærk syre. Sikkerhed først Sørg for at have briller på til dette forsøg. Vi skal arbejde med syrer, og de kan blive meget varme, ja endda kogende. Husk derfor brillerne. Det behøver ikke at være kedeligt at gå med sikkerhedsbriller. Man ser heller ikke dum og grim ud, fordi man har sikkerhedsbriller på. Vi har 10 fingre, men kun to øjne. Derfor er det vigtigt at passe på øjnene. Stærke og svage syrer Magnesium vil gå i opløsning i en syre. Det går hurtigt i en stærk syre, men langsomt i en svag syre. Forsøget kan derfor bruges til at afgøre, om en syre er svag eller stærk. Undersøg 4 eller 5 syrer. Sørg for gode notater. Skriv lidt om hvad der sker, så du har det hele klar til afgangsprøven i juni. Du har nu 3 forsøg til at afgøre en syres styrke: 911 Syrer, baser og ph-værdier 913 Væskers elektriske ledeevne 914 Magnesium i forskellige syrer Reaktionsligninger Her har vi saltsyre til venstre og svovlsyre til højre. Man kan nemt se det lille stykke magnesium i hvert reagensglas. Der frigives brint, dvs. H. 2 Her er reaktionsligningerne: Det dannes salt Magnesiumsulfat og magnesiumklorid er salte. Et salt består af et metal og en syrerest. Det siger lidt bang Forsøget skal helst udføres under udsugning. Bruger du et

11 914 Magnesium i syrer 2 af 2 lille stykke magnesium, er forsøget slet ikke farligt. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

12 915 Kloridprøven 1 af 3 Velkommen til hyggetime i kemilokalet. Afslappet men målrettet er en gruppe her i gang med kloridprøven i forbindelse med en vandanalyse. Mange oplever kemi og specielt vandanalyse som spændende og udfordrende. Salt i drikkevand Drikkevand bør indeholde lidt salt. Når man sveder, afgives salt, så derfor må der være salt i mad og drikke. Især sportsfolk må sørge for at få drikkevand med salt i, ellers kan blodets saltindhold blive livstruende lavt. Salt er et krystal, bestående af natrium og klor, NaCl. Så snart vand indeholder lidt salt, er der klor i form af klor-ioner. Det er nemt at påvise klor-ioner i vandprøver. Der er klor i svømmehallen, men også i havvand og drikkevand. Saltsyrens salte kaldes klorider. De består af et metal og saltsyrerest. Næsten alle klorider kan opløses i vand. Sølvklorid AgCl er dog en undtagelse. Sølvklorid kan kun opløses i saltsyre. Det benytter vi os af i kloridprøven, hvor vi kan påvise klor-ioner i vandprøver. Klor er en luftart, som nemt kan opløses i vand. Klor er giftigt for åndedrættet. Klor-ioner har andre kemiske egenskaber end almindeligt klor. Klor forbindelser Inden vi går i gang med selve kloridprøven, skal vi lige se på et skema med nogle kendte klorforbindelser; saltsyrens salte kaldes klorider... H Cl = hydrogenklorid, saltsyre Na Cl = natriumklorid, køkkensalt NH Cl = ammoniumklorid, salmiak 4 Ag Cl = sølvklorid, uopløseligt i vand og salpetersyre Kloridprøven Saltsyren og dens salte indeholder alle sammen saltsyrerest Cl -. Derfor har de alle sammen en særlig egenskab, så man kan kende dem fra andre stoffer, nemlig at de reagerer med sølvnitrat: Lad os prøve med natriumklorid NaCl for at påvise, at det indeholder klor-ioner: Opløs lidt NaCl i vand i et reagensglas. Tilsæt lidt (få dråber) salpetersyre HNO. 3 Mål ph; skal være sur. Tag en pipette og tilsæt lidt sølvnitrat AgNO. 3 Hvidt mælkeagtigt slør i vandet betyder, at der er klor-ioner i vandprøven. Efter nogen tid bliver det til bundfald. Reaktionen sker øjeblikkelig og påviser klor-ioner i vandprøven med stor sikkerhed. Kloridprøven kaldes også for en bundfældningsprøve. Sådan ser den kemiske reaktion ud: Den lodrette/nedadrettede pil betyder, at AgCl danner bundfald i vandprøven. Den nedadrettede pil betyder bundfald på kemisprog! Der sker en ion-bytning: Sølv-ionen Ag + siger farvel til nitrat-ionen NO 3 - og binder sig til klor-ionen Cl -.

13 915 Kloridprøven 2 af 3 Denne prøve hedder kloridprøven eller saltsyreprøven. Den gælder for alle saltsyrens salte og også for saltsyren selv. Kort kan det skrives således: Bliv ikke narret! Glemmer man at tilsætte salpetersyre og derefter at teste vandanalysens ph-værdi, kan man blive narret. Der kan dannes et falsk bundfald. Vi tager et eksempel: Vi hælder en opløsning af kemisk ren soda Na CO i et reagensglas 2 3 og nøjes med at tilsætte sølvnitrat AgNO. 3 Selv om soda ikke indeholder nogen saltsyrerest, kommer der alligevel bundfald. Men så snart vi tilsætter salpetersyre forsvinder bundfaldet igen. Det er for at undgå den slags falske bundfald, vi skal huske at tilsætte så meget salpetersyre, at væsken bliver sur, dvs. en ph under 7. Kommentarer til øvelsesvejledningen i elevmappen Klorid-prøven er en af de klassiske kemiøvelser i 9. og 10. klasse. Den bruges til at påvise klor-ioner, en syrerest fra saltsyre. Tegningen i øvelsesvejledningen har samme 5 trin som nævnt i tidligere. Begynd at læse tegningen fra venstre og se resultatet af testen ude til højre. Konklusion (forslag): Klorid-prøven fortæller med stor sikkerhed, om der er klor-ioner i vandet. Sølvet i sølvnitraten går i forbindelse med klor og danner sølvklorid. Det ses som et hvidt slør i vandet og falder til bunds efter en times tid. Hvad du lærer af forsøget (forslag): Der er klor-ioner i både saltsyre, saltvand, havvand og drikkevand. Link Se en animation af salts ion-binding og saltkrystallets opbygning: Urinprøve Hospitaler tager tit prøver af patienterne. Blod og urin kan afsløre meget. Så hvorfor ikke prøve, om der er salt i urin. Det er ganske enkelt: Dryp lidt sølvnitrat direkte ind i urinen. Man behøver ikke at tilsætte salpetersyre først, for der er ikke nogen chance for, at urinen indeholder basen soda. Lad disse to billeder tale for sig selv...

14 916 Neutralisation 1 af 2 Kemi i hverdagen Spørg din far eller mor, hvad sker der, hvis du blander kaustisk soda med saltsyre? Du kender det overraskende svar, eller får du det her i denne øvelse. Ætsende stoffer begge to Tv: Kaustisk soda er basen natriumhydroxid i tørret form. Se på bøtten, hvad man bruger det til... at rense afløb med. at tage maling af med. Th: En murer bruger saltsyre til at afsyre mursten med, så der ikke sidder mere kalk tilbage fra mørtlen. Kemisk algebra Når man blander en syre og en base får man et salt. Så enkelt er det. Kan du li' bogstavleg, så check lige den her... I matematik kan man lægge bogstaver sammen. Det forsøger vi her i kemi, når vi neutraliserer... Vi laver køkkensalt Et klassisk eksempel er at blande saltsyre med natriumhydroxid, kendt som afløbsrens. Saltsyre kaldes HCl og basen kaldes NaOH. Her skriver vi dem i omvendt orden for forståelsens skyld... Vi forklarer det ved at snakke om ioner Syrer og baser er modsætninger inden for kemien: En syre afgiver H + -ioner. En base optager H + -ioner. Syrer afgiver H + -ioner til basen. Natriumhydroxid har formlen NaOH, og her er det ionen OH -, der optager brintionen. Der er nu 2 brintatomer og et iltatom, og det danner vand med en ph på 7. Der sker en neutralisation: H + + OH - H 2 O Der er nu noget til rest fra syren og basen, nemlig Cl - og Na +. Hvis man fordamper vandet væk, vil de to ioner danne NaCl, dvs. almindeligt køkkensalt. Ionerne bytter partner Na + + Cl - NaCl Der sker en ion-bytning i en neutralisering. Natrium siger farvel til

15 916 Neutralisation 2 af 2 hydroxid-ionen og vil hellere binde sig til klor-ionen. Brint-ionen elsker OH - og danner vand. Hjælp til forsøget Med lidt tålmodighed vil det lykkes det at neutralisere de to væsker, fordi vi bruger tynde opløsninger, nemlig 0,1 molær. Under selve arbejdet med at finde ph 7, så er det en god idé at have en pipette i flasken med saltsyre og en pipette i flasken med basen NaOH. Tag kun én pipette frem ad gangen. Sæt den tilbage igen. Du ser med det samme, hvor den hører til. Brug digitale ph-metre. Det gør det meget lettere. Kommer du mellem f.eks. ph 6,8 og ph 7,2 er det fint. Det er neutralt. Du behøver ikke ramme 7,00. Vandet koges væk Du skal nu koge vandet væk, og det gøres let i et lille bægerglas. Der behøver ikke at være mere en ml væske i glasset. Har du ikke gas, kan man inddampe saltet i en gryde på en elektrisk kogeplade. I slutningen af inddampningen af opløsningen dannes saltkrystallerne. De springer temmelig højt op, og der høres en knitrende lyd. Se en animation af ion-bindingen mellem natrium og klor: kemisk_binding/bindinger/ionbinding/index.html Konklusion Syrer og baser er på en måde hinandens modsætninger. Blander man dem ligeligt, neutraliseres de, og der dannes vand og et kemisk salt. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

16 Danmarks Saltcenter 1 af 8 Vi tager til Mariager og ser på... salthaven sydehytten laboratoriet udstillingen minen Salthaven byder på oplevelser. Børnene elsker at lege med vand, og voksne kan se sig omkring og lære mere om salt, planter og saltsydning. En del planter kan godt tåle lidt saltvand. God og grundig information.

17 Danmarks Saltcenter 2 af 8 Flotte blomster. Sydehytten. Saltvand fra salthorsten varmes op til ca. 55 grader C. Vandet fordamper og saltet udvindes. Der varmes op med brænde ligesom i gamle dage.

18 Danmarks Saltcenter 3 af 8 Sydemesteren kan fortælle mange sjove historier om salt. Sommerturist på afveje eller energisk lærer? Saltet tørrer i kegleformede kurve. Gradérværk, hvor salt udvindes på en anden måde end i sydehytten.

19 Danmarks Saltcenter 4 af 8 Hvad er det nu lige, at et gradérværk er for noget? Saltet kommes i poser af pigerne i informationen. Dansk salt fra Jylland.

20 Danmarks Saltcenter I gamle dage saltede man sild i tønder. Det gav en lang holdbarhed. I gamle dage havde man jo ikke frysere. Laboratoriet byder på fysik og kemi. Her kan børn og barnlige sjæle prøve at syde salt. Mikroskoper viser de flotte saltkrystaller i stor forstørrelse. På tavlen ses salthorsten vest for Mariager. Den er 4 km høj og 4,5 km i diameter. Der er salt nok til tusinder af år frem i tiden. 5 af 8

21 Danmarks Saltcenter Ovenpå i Saltcentret ses en model af salthorsten. Man får også en forklaring på, hvordan den er opstået. Her viser en model, hvad der sker, når man kommer salt ned i vand. Øverst ses et saltkrystal over overfladen. Natrium og klor er bundet sammen i en ionbinding. Vi ser her under vandets overflade: Vandets overfladespænding sprænger saltkrystallets struktur, og der opstår to ioner: Natrium-ioner Klor-ioner. Planchen forklarer, hvordan man kan udvinde klorgas af salt. 6 af 8

22 Danmarks Saltcenter 7 af 8 Salt indgår som råstof i mange materialer. Prøv at svømme i "Det Døde Hav". Her er saltprocenten omkring 30, og det er svært at få benene ned i vandet. Alkymister i middelalderen forsøgte at lave salt om til guld. Det lykkedes ikke. Saltcentret har sin egen mine. Den er skummel og flere steder er der kranier.

23 Danmarks Saltcenter 8 af 8 Saltminen har sin egen biograf. Man kan endda komme på en simuleret rejse, idet hele gulvet bevæger sig til filmen på lærredet. Mariager - et besøg værd Lige over for Danmarks Saltcenter kan man stige på veterantoget. Der er en 17 km lang bane, som viser, hvordan det var at køre med tog før Lokomotivet blev bygget i Århus i Danmarks Saltcenter blev besøgt 31/ Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

24 917 Ild, røg og syre 1 af 2 Dette forsøg er på mange måder interessant. Vi skal brænde svovl af. Der kommer til at lugte lidt af nytårskrudt, for krudt er lavet af svovl, salpeter og trækul. Du skal bruge svovl, tændstikker, bunsenbrænder og en lille skål til dette forsøg. Find også lige en strimmel ph-papir og fugt den i vand. > Lad svovlen brænde lidt. Der kommer en flot blå flamme, som ikke er så let at puste ud. > < Tænd for udsugningen - og tænd for en bunsenbrænder. Antænd svovlen og nyd de flotte farver. Har du ikke gas, så kom lidt sprit i den ene side af svovlen. Tænd og efter et par minutter vil svovlen brænde. Billedet herover er taget med blitz, derfor kan man ikke se den blå flamme. < Hold en meget våd strimmel universalindikator ind i røgen fra svovlen. Den skifter hurtigt farve og viser, at der er dannet syre. Forklaringen er, at når svovl brænder, går det sammen med ilt og danner svovldioxid. S + O > SO 2 2 Når svovldioxid rammer vandet på det våde ph-papir, reagerer det med vandet og danner svovlsyre. SO + H O > H SO Vi afstemmer ikke ligningen, for der dannes også noget, der hedder svovlsyrling, men det skal vi ikke vide noget om i 9. klasse. Hvordan opstår syreregn? Svar: Når man brænder materiale af, som indeholder f.eks. svovl. Kulfyrede el-kraftværker må rense røgen for svovl. Man leder røgen gennem mættet kalkvand og danner gips. Flere steder i Europa ser man eksempler på skovdød, fordi nogle store fabrikkers røg er årsag til syreregn.

25 918 Sæbe i en håndevending 1 af 2 I dette forsøg lærer du noget om din hud og at en base kan ætse. Man får lidt tørre hænder af det, men det får man også, hvis man er murer og arbejder med cement, kalk og mørtel. Forsøget er ganske enkelt... Hæld lidt af basen natriumhydroxid på hænderne Du skal bruge en svag opløsning, fordi du får ætset huden på hænderne lidt. Først virker væsken som vand, men hurtigt begynder det at virke fedtet. Der er dannet lidt sæbe, som dog ikke skummer Skyl hænderne i meget vand bagefter Du viser også noget om dig selv... Bamser bruger 2 molær Er du en kylling, bruger du 0,1 M Tør du slet ikke, er du en ælling Du har lært... En base kan ætse lige som en syre. Huden er er lavet af fiberproteiner og er fedtopløselig. Ta lige opvasken! Vi kender det alle sammen. De fedtede tallerkner skal vaskes op. De bliver ikke rene med vand alene. Hvorfor ikke? Hvorfor kan vand ikke opløse fedt? Og hvorfor går det som smurt, når man bruger lidt opvaskemiddel? Vi bruger sæbe hver dag! Årsagen er ganske enkel: Vi har brug for at vaske os, vort tøj og vort bestik. Der er noget fedt og snavs, vi gerne vil af med. Sagt med lidt kemi: Vi vil have opløst fedt i vand. Her kommer sæben ind i billedet. Fordi sæbe er vand og fedt på én gang. Sæben gør, at vand og fedt kan nærme sig hinanden. Vi bruger rigtig meget sæbe i hverdagen. Også i køkkenet! Sæbe er lavet af fedt Du ved sikkert, at afløbsrens kan opløse fedt i kloakken; det gør hele sagen lettere. Kemisk indeholder afløbsrens meget natriumhydroxid, NaOH, som er vandopløseligt. Hvis man koger fedt og natrium hydroxid sammen, sker der en kemisk reaktion, således at man får sæbe, som på én gang er vandopløseligt og i stand til at opløse fedt. Kort og godt siger man, at...

26 918 Sæbe i en håndevending 2 af 2 Sæbe er salte, som dannes ved en kemisk reaktion mellem en fedtsyre og en base. Fedtstof-molekylet Et fedtstofmolekyle er dannet af tre fedtsyremolekyler og ét glycerolmolekyle. Sagt på en anden måde, så har et fedtstofmolekyle tre arme og holdes sammen af en fælles krop af glycerol. Når man laver sæbe får man skilt de tre arme fra glycerolen og får dem til at reagere med NaOH. Lad os se på en strukturformel for et tilfældigt fedtstof. Til venstre er der glycerolmolekylet C H. Til højre de tre arme af fedtsyre. 3 5 Fedtstof Et fedtstof kan have denne formel. Denne strukturformel viser klart, at der er 3 arme på molekylet. De 3 fedtsyre-arme er holdt sammen af en glycerolgruppe. Formel for sæbe Sæbe kan fremstilles af fedtstoffet palmin og basen natrium-hydroxid på følgende måde: fedtsyre + base > sæbe + vand C H COOH + NaOH > C H COONa + H O palmitinsyre + natrium-hydroxid > natrium-palmeat + vand Model af en fedtsyren C H COOH Fedtsyre bliver til et sæbemolekyle ved at brintatomet yderst til højre fjernes ved hjælp af natriumhydroxid. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

27 919 Prøvespørgsmål 1 af 1 Hele emnet/kapitlet om syrer, baser og salte kan opsummeres i et prøvespørgsmål. Her et eksempel: Tegn og fortæl, planlæg og udfør nogle forsøg, der siger noget væsentligt om: Syrer, baser og salte hvad er en syre? hvad er en base? hvad er et salt? ph-værdi universal-indikator hvad er en ion? neutralisering Din sure hverdag hvordan ved du, at en syre er sur? hvilke syrer og baser kender du? hvad bruger man dem til i hverdagen? hvorfor har du saltsyre i maven? hvorfor er der syre i sodavand? hvordan neutraliserer man en base? hvilken ph-værdi har vand? Når du har læst spørgsmålet her i rammen ovenover, så prøv at forestille dig, at du er til afgangsprøven i fysik/kemi. Lav en disposition som viser, hvordan du vil gribe det hele an: Hvilke to forsøg vil du gennemføre fra først til sidst? Hvilke forsøg vil du evt. blot omtale mundtligt? Hvor vil du finde teori i tekstbogen, som støtter forsøgene Sæt teorien op i en logisk rækkefølge. Forklar, hvorfor den valgte teori er relevant. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal