Mellemrum som byrum. Projektet er resulteret i to typer dialogredskaber:

Transkript

1 Mellemrum som byrum Om fornyelse af stationsområdet Denne præsentation er en del af en serie af dialogredskaber, der er udviklet som led i projektet Mellemrum som byrum. Projektet handler om at inspirere til et nyt blik på byrum ved stationer, indkøbscentre og boligområder. Projektet er udviklet med støtte fra Socialministeriets pulje til forsøg og udvikling i byfornyelsen. Projektet er resulteret i to typer dialogredskaber: Publikationen Mellemrum som byrum. En lille bog om fornyelse af byrum omkring boligområder, indkøbscentre og stationer samler studierne af alle tre typer byrum og introducerer til baggrunden for projektet. Publikationen kan rekvireres hos Socialministeriet. Serien af præsentationer er versionerede i forhold til henholdsvis baggrunden for projektet, studiet af indkøbscentret, studiet af stationsområdet og studiet af boligområdet. Tanken med disse præsentationer er, at brugerne kan plukke og sammensætte materialet, så det passer til den givne lokale kontekst, man arbejder i.

2 Indhold Byfornyelse af stationsområdet. Side 3-11 Hvad kan vi lære fra Lyngby Station? Side spørgsmål til dit byrum For mere viden om emnet. Side Side 2

3 Byfornyelse af stationsområdet Side 3

4 Stationen i Lyngby Side 4 Lyngby Stationsområde er illustreret med grøn markering på kortet. Det er en af de største stationer og busterminaler for kollektiv trafik i hovedstadsområdet og blandt de travleste i Danmark. Her passerer ca togpassagerer og ca buspassagerer pr. døgn. Omkring skifter mellem bus og tog, mens ca biler passerer over Jernbanepladsen pr. døgn. Dertil kommer de cyklende samt de mange motorvejsbilister, der kører på motorvejen, som bogstaveligt talt løber over Lyngby Station. Lyngby Stationsområde er på denne måde et centrum i nutidens by. Samtidig er stationen med dens brugere, der for størstepartens vedkommende er rejsende på vej et andet sted hen, et rum med meget få lokalt forankrede brugere. Dette har betydning for, hvordan man i en byfornyelse kan inddrage brugernes perspektiv. Stationen blev i 2005 fornyet med henblik på at skabe bedre overblik og opholdsmuligheder for både bløde og hårde trafikanter. Renoveringen skete i samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, HUR, Trafikstyrelsen, Banedanmark, DSB og DSB S-tog, og projektet havde fokus på at skabe bedre adgangsveje til stationen samt på at gøre Jernbanepladsen mere indbydende med ny belægning, nye træer, nye lysmaster og indretning. Stationen er placeret under motorvejen, der skærer igennem byen. Dermed bliver stationen også gennemgangsrum og forbindelsesled mellem byens dele.

5 Da afstande og tid ændredes - storbyen fødtes Side 5 På samme måde som de øvrige byrum kan stationen som fænomen i forstæderne knyttes til den tidlige dannelse af en velfærdsstat. Dette skal ses i lyset af, at det først var med vedtagelsen af fingerplanen kort tid efter Anden Verdenskrig, at man for alvor gik i gang med at kæde Storkøbenhavn sammen via blandt andet S-toget. I Lyngby var man dog blandt de første i historien til at opleve, hvordan den togbaserede infrastruktur satte sit præg på de tidligere landområder, der skulle udvikle sig til forstæder til hovedstaden. Det var med De Danske Statsbaners S- tog, at Lyngbys borgere allerede fra og med d. 15. maj 1936 fik forkortet rejsetiden til København med fem minutter, og det var via De Danske Statsbaner, at Lyngby blev forbundet med ikke mindre end 60 faste destinationer. Dette skulle ændre byens karakteristika radikalt, idet Lyngby gik fra at være en landsby, hvor toget primært havde den funktion, at den kørte bøndernes kreaturer til auktion og slagteri til København, til at blive et regionalt knudepunkt med en detailhandel, der kan konkurrere med København.

6 Lyngby Station som knudepunkt Side 6 I årtiet efter stationen var blevet flyttet, så man de første markante tegn på, at byen ændrede sig. Fra 1890 til 1901 voksede byens indbyggertal fra til 7.700, og industrivirksomheder blev ligesom nye udstykningskvarterer fysiske markører for de nye tider. I løbet af de næste 20 år i byens historie formåede byens centrum tillige at forskubbe sig fra området omkring kirken ved Mølleåen til Lyngby Torv og yderligere ned mod stationspladsen, som udvikledes til et centralt knudepunkt i byen. På stationspladsen mødes i dag S-togene, busserne, personbilerne, de gående, cyklisterne, og pladserne på begge sider af banenettet fungerer som kroge, der hægter knudepunktet til resten af byen. Med fornyelsen af stationspladsen i Lyngby havde DSB lagt den gamle idé om ensartede stationer lidt til siden til fordel for en mere stedsorienteret tilgang, og kommunen så nu en mulighed for at styrke det potentiale, som det intense liv omkring stationen kunne bibringe byrummet og byen. Fra udelukkende at have blik for, hvordan trafikken skulle fordeles, anlagde parterne nu også et fokus på, hvordan stationen oplevedes af de, som kom til byen, og de, som forlod den, og på hvordan stationens to forskellige sider kunne udformes forskelligt alt efter, hvilket rum pladsen knytter an til.

7 Lyngby Station et godt udgangspunkt for byliv Side 7 Således ligger stationen som en sluse midt i byen med motorvejen, der kører over stationen og bidrager til den dynamik og bevægelse, der præger stedet. På trods af den firsporede motorvej, der løber over området bemærker man ikke støjen, fordi fremdrift og bevægelse er kendetegnende for området. Ved stationen finder man mange bymæssige faciliteter, herunder både butikker, cafeer, posthus, bank og torve. Således ligger stationen centralt i forhold til forskellige tilbud og aktiviteter og fungerer som forbindelsesled og samlingspunkt på en og samme gang. Træder man en karré væk fra stationen, har man mulighed for at opleve både et levende handelsliv i hovedgaden, rekreative naturområder og parker og småkroge med beværtninger i baggårde.

8 Byrum der forbinder byens dele Side 8 I Lyngby synes der, som sagt, alligevel at være blevet taget stort hensyn til lokaliteten. Dette oplever vi i kraft af den meget differentierede bearbejdning af stationens to sider. Bearbejdningen af de to sider forholder sig meget individuelt og konkret til den stemning og det liv, der kendetegner hver side. Dette bevirker, at de to pladser griber an til resten af byen og så at sige hægter stationen til resten af Lyngby. Den lysende stationstunnel fordeler ikke blot passager, der skal bruge tognettet, men fungerer også som et indbydende bindeled mellem de to kvarterer, der ligger på hver side af stationen. Således behøver stationens sider ikke at være ens tværtimod giver de forskellige udtryk liv, dynamik og flow til stationen samtidig med, at de omkringliggende rum så at sige stabiliserer flowet på hver side af stationen.

9 Stationsområdet er byens portal Side 9 De to stationspladser harmonerer, som nævnt, med det liv, der kendetegner hver side af stationen. På den ene side af stationen, hvor der er skabt plads til ophold, knyttes an til den rolige stemning på Ulrikkenborg Plads, hvor der hersker en helt anden ro end på den anden side af stationen. Medarbejdere fra de mange kontorbygninger i nærheden bruger pladsen dagligt til at spise deres madpakker eller købe mad på de omkringliggende cafeer og restauranter. Pladsen omkranses af bygninger, og belysningen er lavt placeret. Der er arbejdet med hård trafikdæmpning, hvilket giver et meget roligt og fredfyldt miljø. På den anden side opstår der hurtige møder i fodgængerfeltet, der handles i butiksmiljøet, der er opstået under motorvejen, og der drikkes kaffe på den lille cafe, hvorfra mange ynder at bruge tiden, mens der ventes på tog eller bus. Tempoet er højt på Jernbanepladsen. Cykler, biler, busser, gående, taxaer - pladsen er et virvar af forbindelser til, fra og igennem byen. Energien strømmer igennem byrummet og giver en hektisk, men spændende oplevelse. Dette byrum er en passage, der ikke lægger op til ophold, men derimod til det modsatte. Det skal gå hurtigt og være effektivt. Succeskriteriet for dette sted er altså ikke nødvendigvis ophold, men hastighed og hurtig fordeling af rigtig mange mennesker. Gennem interiør, design og trafikplanlægning formår de to pladser omkring stationen at blive en art portaler for det byliv og de forskelligartede oplevelser, der venter brugerne på de respektive sider af stationen.

10 Byrummet kæder byen sammen Side 10 Det potentiale, som opstår, når der skabes sammenhæng og relation mellem rummene, er blandt andet, at det bliver muligt at skabe og forstærke specielle stemninger i byen via de fysiske og rumlige overgange, som brugerne skal igennem. Oplevelsen af byrummet spredes således i en række korridorer, som det er tilfældet i Lyngby. I rejsen fra den ene side af Lyngby Station til den anden. Fra Lyngby Hovedgade ledes brugerne gennem passager og smøger fra hovedgaden og ned til stationen. Man bevæger sig fra relativt store rum, som er indrettet til konsum, fornøjelse og overraskelser, inden man krydser den store Jernbaneplads og sluses ned i en underjorddisk tunnel. Her mødes man af stærke virkemidler i kraft af blandt andet lyseffekter og ledes gradvist ud i de mindre og mere fredfyldte byrum, som bærer præg af rekreation, ophold og ro. De områder, der er fornyet omkring stationen, er primært Jernbanepladsen, skakten ved Ulrikkenborg Plads og den underjordiske tunnel, men disse tre centrale punkter er fornyet med et stærkt fokus på, hvordan de tilsammen kan bidrage til at kæde de to bydele på hver deres side af stationen sammen i et tæt og bearbejdet forløb.

11 Oplevelserne styrkes i stationens byrumsopland Side 11 Med fornyelse af stationspladsen i Lyngby demonstreres det, hvordan man kan vende udfordringen ved trafik og mylder til et potentiale for byen. I Lyngby omdannedes de ellers ofte kritiserede og utrygge underjordiske passager til en central lysende krog, der via et skarpt øje for stationens respektive byrumsopland hægter stationen til resten af byen. Eksemplet viser, hvordan vi ved at tage udgangspunkt i en analyse af byrummets byrumsopland(e) samt ved at tage udgangspunkt i de hverdagssituationer, der opstår i byrummet, kan arbejde brugerorienteret. Dette er nyttig viden idet, byrumstypen er kendetegnet ved, at der ikke ellers er en synlig central brugergruppe med stedspecifik tilknytning og holdninger, der vil engagere sig i fornyelsesarbejdet. Lyngbystudiet demonstrerer også, at fart og trafik, larm og støj ikke nødvendigvis er et negativt element i byrummet, så længe det længerevarende ophold tilgodeses i de rammer og i det byrumsopland, hvor stemningen og traditionen lægger op til det. Til sidst skal fremhæves, at et mylder, der fordeles målrettet ud i byens rum, kan danne nye færdselsårer og ruter i byen. Sådanne tiltag kan spille en rolle for planlægningen af byens detailhandel i fremtiden.

12 Hvad kan vi lære fra Lyngby Station? 1. Byrum er gjort af bevægelse 2. Ruteplanen skaber rytmer 3. Byrum kan være mellemstation Side Byrum er gjort af bevægelse: I modsætning til mange typer af byrum, er stationerne ikke et resultat af ideen om, at mennesker skal opholde sig længere tid her. Vær opmærksom på, at stationerne snarere er en tærskel, hvorfra vi bevæger os ud eller hjem. Således giver det ikke altid mening, at fastholde ophold som succeskriterium for denne byrumstype. 2. Ruteplanen skaber rytmer: Selv i en by med en stærk landsbyidentitet tilfører stationen et meget urbant element i byen. Hav blik for, hvordan livet i byrummet påvirkes af ruteplaner og myldretider ved arbejdet i lignende, men mindre intense byrumstyper. 3. Byrum kan være mellemstation: Omkring stationerne er der relativt få brugere med et lokalt stedstilhør eller forankring. Vær opmærksom på, at det derfor ikke er givet, at brugerne vil engagere sig i fornyelsen over tid. Derfor kan et længerevarende feltstudie og byrumsanalyse give stor indsigt i livet ved stationen.

13 Hvad kan vi lære fra Lyngby Station? 4. Skinner kan dele en by i to 5. En opdelt by har mere end et byrumsopland 4. Skab flow via mellemrummene Side Skinner kan dele en by i to: Banelegemet vil ofte skære byområder over i to dele, som kan udvikle sig meget forskelligt. Hav fokus på, hvordan stationens to sider derfor ofte har tilsvarende forskellige døgnrytmer, liv og stemning. Dette kan danne udgangspunkt for fornyelsesindsatsen. 5. En opdelt by har mere end et byrumsopland: Stationen er et sted, hvorfra mange mennesker fordeler sig ud i byen. Hav derfor fokus på, hvilke centrale nærtliggende steder, størstedelen af brugerne fordeler sig i. Disse steder udgør stationspladsernes byrumsopland, og disses karakteristika kan med fordel drages ind i fornyelsen af stationspladserne. 6. Skab flow via mellemrummene: Fordelingen af stationens brugere giver god mulighed for at skabe liv i de såkaldte mellemrum mellem bykernen og stationen. Hav blik for, hvordan baggårde, passager og stier kan virke som nye sluser for bylivet fra stationen ud i byen og vice versa. Disse nye byrum vil med tiden også opfordre til længerevarende ophold og signalere tryghed grundet deres (by)liv.

14 12 spørgsmål til dit byrum Side 14 Gennem projektet Mellemrum som byrum er der gennemført i alt tre byrumsanalyser hvoraf dette dialogredskab udgør én. På tværs af alle de tre byrumsanalyser, tegner der sig en række generelle spørgsmål, som det kan være nyttigt at drøfte, når man skal igangsætte og planlægge, de aktiviteter man vil arbejde med i en byfornyelsessammenhæng. Følgende 12 spørgsmål tager afsæt i de pointer og anbefalinger, som de i alt tre byrumsanalyser har tilvejebragt og skal opfattes som relevante arbejdsspørgsmål i forbindelse med møder mellem borgere, arbejdsgrupper, politikere, kommunalt ansatte og øvrige aktører i byfornyelsen. Vi håber, de kan bidrage til at inspirere igangværende og kommende byfornyelsesinitiativer og styrke debatten om, hvad der skal ske med det offentlige rum, når vi fornyer stationsområderne, de grønne områder og de overdækkede bycentre.

15 Tænker du mellemrum som byrum? Side 15 Er det nødvendigvis parken, pladsen eller torvet, der skal fornys? Somme tider ligger vejen til et bedre byrum i de mindre og ofte oversete mellemrum mellem byens dele. Er der i dit område nogle særlige baggårde, passager og stier, som folk benytter sig af? Og hvordan kan man styrke oplevelser og aktiviteter i disse mellemrum?

16 Hvad skal der ske i dit byrum? Side 16 Er et byrum nødvendigvis godt, når der gøres ophold og foregår forskellige aktiviteter hele døgnet? Somme tider er det meget enkle løsninger, der skal til, for at forny offentlige rum og styrke anvendelighed og tilgængelighed til dem. Hvordan kan man med simple virkemidler skabe bedre vilkår for brugen af de offentlige rum i din by?

17 Hvad er din by gjort af? Side 17 Tænker du i mennesker, zoner, grænser eller overgange, når du arbejder med byen? Ofte vil der, blandt folk der deltager aktivt i en byfornyelse være mange forskellige opfattelser af, hvad byen består af, og hvad byfornyelsen skal kunne. For nogle vil en uigennemsigtig facade skabe hygge og intimitet, mens den for andre vil være en fysisk barriere. Hvad består din by af for dig?

18 Er dit byrum en fed historie? Side 18 Kender du historien om dit byrum? Vi tænker sjældent over, at byrum ved stationer, indkøbscentre og boligområder også har historie. Ved at undersøge både de lokale arkiver og borgernes egne erindringer om deres byrum, kan vi blive klogere på, hvor de skjulte skatte befinder sig. En tilgroet kanal til opsamling af regnvand kan vise sig at være netop det element, der fremkalder borgernes minder om fællesskab og leg. Inddrager du historien i din analyse, og hvor mange forskellige historier kan du fortælle om dit byrum?

19 Hvordan bygger du videre på den gode fortælling? Side 19 Hvad gør brugerne stolte af deres byrum? I dag lider flere forstæder under et dårligt image, og ofte glemmer vi, at de nyere byer også har en historie. At flere generationer har levet et helt liv i og med dem. For at få opbakning og tillid til din ide, er det vigtigt at bygge videre på de gode aspekter i byrummet. Hvordan fornyer man uden at forandre? Hvad skal bevares i dit byrum?

20 Holder du af hverdagen? Side 20 Hvordan skaber man et rummeligt byrum med plads til mangfoldighed? Byrum tiltrækker mange forskellige brugere på samme tid, og det er ikke let at tilgodese alles ønsker. Tilbudsjægerne, der kommer langvejs fra for at handle ind, kan stille markant andre krav end de lokale rødder fra skolens ældste klasser. Hvordan kan man sikre, at dit byrum bliver et socialt og kulturelt knudepunkt?

21 Hvad er dit byrumsopland? Side 21 Hvad er det, der hiver og trækker i folk, når de befinder sig i det offentlige rum? Ligger der et indkøbscenter ti minutters gang fra dit byrum, kan det være, at den bedste forbedring er at give mulighed for at parkere indkøbsvognen her. Er der boliger to minutter fra aktivitetspladsen kan et tiltag være at skabe mulighed for frit udsyn til pladsen. Hvordan kan du kortlægge og bruge viden om dit byrumsopland?

22 Kan man danse i dit byrum? Side 22 Hvor mødes de studerende og danser i din by? Ofte opfatter vi storcentrene, betonen og de stort dimensionerede trafikårer som elementer, der er ødelæggende for det gode liv, men måske skal vi tænke anderledes om vores nyere byer og byrum. Hvilke tilbagevendende traditioner, begivenheder og events er der i og omkring dit byrum, og kan det få betydning for byfornyelsen?

23 Passer du mere på en dyr sofa? Side 23 Hvad kan lækre materialer gøre i dit byrum? I byrum med tradition for hærværk vil mange være påpasselige med dyre løsninger til det offentlige rum. Dog kan det ofte betale sig at være strategisk i valget af solide materialer, da de ofte reducerer nedslidning og skader fra hærværk. Hvad er forholdet mellem udgifterne til etablering og drift i dine byrum?

24 Har du øje for forbindelser? Side 24 Hvor er brugerne af dit byrum på vej hen? Hvor kommer de fra, og hvornår på dagen og året er de der? At have øje på hvordan en bys rum og funktioner forbindes til hinanden, forbedrer vilkårene for at styrke anvendeligheden og tilgængeligheden til byens rum. Hvilke forbindelser er der på tværs og igennem dit byrum?

25 Hvem bestemmer i dit byrum? Side 25 Er der plads til boldspil og støj i dit byrum? Der er ikke altid aktivitet og liv i de områder, man ønsker at forny, og der er heller ikke altid et ønske om liv og aktivitet. Afgør hvilken kultur, der er den dominerende, og hvordan byfornyelsen bør forholde sig til denne. Det kræver vilje og mod at prøve at forny en stærk dominerende kultur. Hvilket liv bidrager den eller de dominerende kultur(er) til i dit område, og hvad betyder det for dig?

26 Spiller du skak? Side 26 Hvor mange aktiviteter skal der være plads til på én gang? Ofte kan det være en god måde at bidrage til trygheden i et område, hvis der er mange forskellige aktiviteter i gang på samme tid. Det kan dog være en fordel af overveje nøje, hvilke typer af aktiviteter der kan eksistere parallelt uden, at de forstyrrer hinanden. Hvordan mødes du med andre i dit byrum?

27 For mere viden om emnet Mellemrum som byrum. Projektet er udviklet med støtte fra Socialministeriet. I serien af dialogredskaber er der udviklet fire præsentationer: Du har nu fået præsentationen om studiet af fornyelse af stationsområder og kan dykke ned i henholdsvis præsentationen om baggrunden for projektet og studiet af boligområdet og indkøbscentret. Redskaberne kan benyttes som et supplement til publikationen Mellemrum som byrum. Materialet kan rekvireres hos Socialministeriet på Byfornyelsesdatabasen. Databasen samler viden om de projekter, der støttes under byfornyelsesloven. Læs mere: Side 27

28 Besøg os på Side 28