Mellemrum som byrum. Projektet er resulteret i to typer dialogredskaber:

Transkript

1 Præsentation Mellemrum som byrum Om fornyelse af indkøbscentret Denne præsentation er en del af en serie af dialogredskaber, der er udviklet som led i projektet Mellemrum som byrum. Projektet handler om at inspirere til et nyt blik på byrum ved stationer, indkøbscentre og boligområder. Projektet er udviklet med støtte fra Socialministeriets pulje til forsøg og udvikling i byfornyelsen. Projektet er resulteret i to typer dialogredskaber: Publikationen Mellemrum som byrum. En lille bog om fornyelse af byrum omkring boligområder, indkøbscentre og stationer samler studierne af alle tre typer byrum og introducerer til baggrunden for projektet. Publikationen kan rekvireres hos Socialministeriet. Serien af præsentationer er versionerede i forhold til henholdsvis baggrunden for projektet, studiet af indkøbscentret, studiet af stationsområdet og studiet af boligområdet. Tanken med disse præsentationer er, at brugerne kan plukke og sammensætte materialet, så det passer til den givne lokale kontekst, man arbejder i.

2 Indhold Byfornyelse af indkøbscentret. Side 3-15 Hvad kan vi lære fra Ishøj Bycenter? Side spørgsmål til dit byrum. Side For mere viden. Side Side 2

3 Byfornyelse af indkøbscentret Side 3

4 Ishøj Bycenter midt i Ishøj Side 4 Hver dag passerer mennesker gennem Ishøj By Center. Det vil sige 6,5 millioner mennesker om året. Dette gør Ishøj Bycenter til en af de mest besøgte bycentre i Danmark. I Ishøj er bycentret lig med bymidten. I 2004 undergik Ishøj Bycenter en gennemgribende modernisering og udvidelse. I forbindelse med moderniseringen blev Ishøj Bycenter bygget sammen med Ishøj Station, og der blev således skabt en helt unik tilgængelighed til centret, idet S- togs-stationen blev direkte integreret i centret. Centret henvender sig til de små indbyggere i kommunen, hvoraf 75 procent befinder sig i en afstand af halvanden kilometer fra centret. Derudover tiltrækker centret både turister, der skal besøge turistinformationen, og borgere fra nabokommunerne, der benytter sig af bl.a. Bilka, der også er placeret i centret. Således er byrummet kendetegnet ved et mix af brugere med henholdsvis et højt og et begrænset tilhørsforhold. Dette stiller store krav til, hvordan man inddrager brugerne i fornyelsen. Særligt i forhold til brugerne uden lokalt stedstilhør kræves der opsøgende arbejde, hvis man vil høre deres input. Ligeledes har man i Ishøj erfaret, at der er forskel på, hvad grupperne ønsker sig af centret. Den grønne markering på kortet illustrerer de offentlige arealer i bycentret, som dominerer området med sine kvadratmeter etageareal og tre højhuse i otte og ni etager omgivet af parkeringspladser og lagerområder. Den røde linje markerer S-togs-linjen.

5 Da velfærd blev et spørgsmål om god service Side 5 Grundlaget for Ishøj Bycenter blev skabt allerede i 1966, hvor Køge Bugt-lovens planlægningsudvalg vedtog en dispositionsplan for Ishøjs kommende udbygning. Heri var også gjort plads til et bycenter, der skulle servicere nærområdet med dagligvarehandel såvel som offentlige serviceydelser. I planerne var der lagt vægt på, at centret skulle opfylde alle kernefunktioner i en moderne, nyere bykommune: de administrative, de service-betonede, de kommercielle og de kulturelle og rekreative. Fokus i centerbebyggelsens faser var, at bycentret skulle rumme trivselsmæssige kvaliteter. Dette var noget nær et såkaldt buzzword i tiden og skal ses i lyset af, at man var blevet klar over, at der skulle mere end nærheden til naturen til, for at tiltrække de moderne familier: Der skulle også god service og gode boliger til.

6 Et moderne overdækket byrum med historie Side 6 Ønsket med Ishøj Bycenter var at skabe et miljø for kulturlivet og en følelse af samhørighed mellem Ishøj-borgerne. For at give centret et historisk lag lod man gadeforløbet og inventaret kopiere fra Rønne bymidte, hvorfra daværende Borgmester Per Madsen var barnefødt. Ligeledes gennemførte man en større brugerundersøgelse blandt kommunens borgere, som dannede grundlag for, hvilke butikker man gik efter. For at sikre adgang til centret døgnet rundt finansierede kommunen endvidere anlæggelsen af torve og gader i centret. Kommunen stod også for den efterfølgende vedligeholdelse. Følgende citat fra et meget tidligt internt ideoplæg i kommunen vidner om, at opgaven med bycentret blev grebet an som en opgave, der handlede om at skabe byrum: "Der vil ved sammenblandingen (af kulturelle og kommercielle aktiviteter red.) skabes forudsætninger for, at mange mennesker, der måske ikke på anden måde ville komme i forbindelse med kulturelle aktiviteter, her får anledning til det" (Torslunde-Ishøj kommune 1975). Efterfølgende opstiller oplægget 11 punkter, der skulle kunne finde sted i centret: At handle og få dækket sine merkantile behov, at være menneske også i lediggang- uden at skulle et eller andet, at finde hvile, at spise, at kunne falde i snak, at se på udstillinger, at feste, at få oplysninger om alt både nært og fjernt, at læse og låne en af bibliotekets hovedopgaver, at kunne bade og motionere osv.

7 Fornyelsen vender vrangen ud på bycentret Side 7 Der blev lagt mange kræfter i at bearbejde det nye bycenters indretning og fysiske fremtoning, mens spørgsmålet om centrets relation til omgivelserne stod mindre klart. Overvejelserne om relationen mellem centret og resten af Ishøj var et spørgsmål om infrastruktur og om at lede og fordele de besøgende til og fra centret ad veje, stier og broer alt efter, om der var tale om gående, kørende eller cyklende. En af udfordringerne ved Ishøjs segregering af trafikformerne er, at de stier og veje nu opleves som utrygge på grund af en manglende intensitet i trafikstrømme. Den traditionelle gade kan forekomme farlig for de blødere trafikanter, men kan opleves som tryggere på skæve tidspunkter pga. den større intensitet i liv. Billedet af S-toget, der nærmest glider direkte ind i Fakta-butikken, er således et fiktivt billede på det, man blandt andet ønskede sig med fornyelsen. En bedre overgang mellem inde og ude og et større fokus på, at Bycentret er Ishøjs kulturelle, sociale såvel som kommercielle center.

8 I Ishøj Bycenter dumper man lige ind i byen Side 8 Ishøj Bycenter har aktiviteter til hele familien. Indkøb kan klares, mens børnene er på biblioteket eller i svømmehallen. Rådhuset ligger ligesom en del klinikker og kontorer på de øvre etager, og centret rummer udover en række populære butikker også kulturcafé, fitnesscenter, biograf og bibliotek. I weekenderne er der ofte arrangementer henvendt til børnefamilier, og i dagligdagen er centret opholds- og mødested for byens borgere. Således kan drømmen om et levende byrum siges at være gået i opfyldelse i Ishøj. Borgerne i byen har opbygget en høj følelse af lokalt tilhør til centret, og denne brugergruppe er til daglig den mest synlige i centret. Udover borgerne i byen er en brugergruppe med en mere begrænset lokal tilhørsfølelse imidlertid også til stede i centret. Dette skal ses i lyset af centrets rolle som regionalt indkøbscenter, hvor mange kommer langvejsfra og med det ene formål at benytte butikkerne til indkøb. Ligeledes skal det ses i lyset af, at centret - - for en del af de brugere - også er en passage eller en genvej gennem byen snarere end et byrum, man opholder sig i. Mangfoldigheden af brugergrupper har krævet en opmærksomhed på, hvordan man fornyer området, hvem man tilgodeser, og hvem man potentielt ikke rammer med indsatsen. Tryghedsskabende initiativer vil tilgodese nogle, men potentielt ekskludere andre.

9 Stiforbindelser gennem bycentret skaber liv og tryghed Infrastruktur om dagen Infrastruktur om natten Side 9 Kortene ovenfor viser, hvordan byens dele kobles til hinanden via et stisystem, som går igennem centret. Byens cykelstier er således også på officielle rutekort ført igennem centret, og kommunen vedligeholder dagligt arealerne til stor glæde og tilfredshed for borgerne. Ved lukningen af centret om natten er borgerne imidlertid tvunget ud på omkringliggende stier, som af mange opfattes som utrygge at færdes på. Bevidstheden om dette vil i fremtiden være et af Ishøj Kommunes fokusområder i den videre planlægning af området. Kortene illustrerer, hvordan det, man kan kalde bycentrets byrumsopland, ændrer karakter om aftenen, hvilket får betydning for en af de centrale brugergrupper, nemlig dem der benytter sig af rummet som en passage. På denne måde er det nødvendigt med en nytænkning af disse rum som byrum, der inddrager både drifts-, trygheds- og funktionsmæssige aspekter.

10 Centrets opland - tidsafstand og indkøbsvogne Side 10 Som et andet billede på centrets byrumsopland kan det være relevant at undersøge tilgængelighed til centret i form af afstand i tid. Visse dele af centret er svært tilgængelige grundet store lukkede facader og ensidige broer. Lokaliseringen af terminaler til Bilkas indkøbsvogne i bebyggelserne skal dog ses som et forsøg på at kompensere for udfordringerne ved tilgængeligheden. Ovenstående kort viser lokaliseringen af terminaler til Bilkas indkøbsvogne i bebyggelserne, og hvordan de ligger inden for et, to og fem minutters afstand af centret. Placeringen af disse terminaler kompenserer således for udfordringerne med tilgængeligheden. Ved at placere terminalerne i områder, hvorfra mange gående og cyklende brugere kommer til centret, bidrager terminalerne til at binde centret sammen med boligbebyggelserne.

11 Om at styrke oplevelsen af et bybillede i centret Side 11 Blandt initiativerne i fornyelsen var et fokus på at styrke oplevelsen af, at centret er et byrum. Centeradministrationen forbedrede, tydeliggjorde og tilføjede oversigter over centrets tilbud. Således blev der ved de i alt otte indgange opsat opslagstavler og skilte, der henviser til de mange aktiviteter og funktioner, som centret rummer. Oplevelsen af at befinde sig i et offentligt byrum er tillige styrket ved at lade rådhusuret hænge tydeligt på Store Torv og lade klokkerne fylde centret med klokkeklang hver time. Andre virkemidler er at lade skilte til alle kulturelle og offentlige servicetilbud træde særligt tydeligt frem i bybilledet samt ved - gennem inventar, belysning, udsmykning og aktiv facadepolitik - at skabe referencer til den historiske bys torve. Både gadeskiltenes design og gadenavnene er eksempelvis valgt for at skabe genkendelighed til den historiske by. I centrets indretning valgte centeradministrationen og kommunen at afskaffe skarpe gadehjørner og i stedet forbedre sigtelinjer og overskuelighed gennem runde hjørner. Derudover har butiksejerne fået mulighed for at differentiere sig i valget af facader for at skabe variation i bybilledet og gøre det muligt at skabe mere intime rum i centret.

12 Potentialer omkring centret Side 12 En af de centrale opgaver, Ishøj Kommune arbejder med, er at styrke oplevelsen af Ishøj Bycenters udearealer. I de historiske byer er indretningen opstået ud fra en fodgængerlogik. Her er det ofte en god oplevelse at gå, fordi turen foregår i et fodgængerorienteret miljø. I en by som Ishøj er det imidlertid i højere grad bilen, der dominerer rummet, hvorfor afstandene bliver store og oplevelserne begrænsede. For at styrke disse rum indgår centret - på foranledning af områdefornyelsesindsatsen - derfor i en dialog med både skoler og med kunstmuseet Arken. Ideen er, at man kan trække kunsten ud i byens rum og dermed skabe en bedre sammenhæng mellem livet i Ishøj Bycenter og de omkringliggende rum, aktiviteter og funktioner.

13 Adgang til aktiviteterne og aktivitet i adgangen Side 13 Et konkret sted, hvor forholdet mellem aktiviteterne i centret gennem et simpelt greb har fået bedre vilkår i byrummet udenfor, finder vi i Byhaven, der ligger ved siden af centret. Ved centrets anlæggelse var dette areal et regnvandsbassin med vandskulpturer og en bro, som ledte brugerne af centret tørskoet ind i centret. Udfordringen med vandbassinet var imidlertid, at det for det første ikke altid fremstod lige indbydende, og for det andet at det udgjorde en passiv flade uden liv. Ved at tømme bassinet og i stedet indrette en regulær have fik byens borgere et fælles, centralt beliggende udendørs samlingssted. Her er siden blevet afholdt byfester, koncerter og andre kulturelle arrangementer af både planlagt og spontan karakter. Med fornyelsen i 2004 blev relationen mellem center og Byhaven styrket yderligere ved, at den nyindrettede cafe fik mulighed for udendørs servering ud mod Byhaven, mens der tillige - via en trappe - blev etableret en direkte forbindelse mellem center og have, som ellers havde haft dårlige adgangsveje.

14 Aktive, semiaktive og døde facader Side 14 Studiet viser, at det også er muligt at forstærke oplevelsen af byrum gennem design og indretning i centret, men måske mest af alt ved at skabe aktive facader, så man direkte kan se, eller gennem semiaktive facader, få en fornemmelse for, hvad der sker både uden for og inde i centret. En aktiv facade er ofte et vindue, der sikrer et kig, mens de døde facader er tilmurede eller reklametildækkede vinduer, som ikke bidrager til oplevelsen i byrummet. Illustrationen viser, hvorledes graden af aktive facader i Ishøj Bycenter er stor indad i centeret (sort markering), mens færre facader er livsskabende på den ydre del af centeret (rød markering). Visse af boligområdernes facader er delvist aktive grundet forhaver og bygningernes indgangsdøre (grøn markering). Ved at skabe større gennemsigtighed mellem ude og inde kan man synliggøre aktivitet og relationer, hvilket kan præge brugerne uden for centret. Det er derfor centralt at fokusere på de aktive, semiaktive og døde facader og på, hvor og hvordan man med fordel kan skabe synlighed med ind- og udkig.

15 Byens liv omkring centret Side 15 Arbejdet med at optimere oplevelsen af Ishøj Bycenter for brugerne er forløbet over en lang årrække og senest med fornyelsen i Af de erfaringer, man har gjort sig i Ishøj, kan vi se, at et byrum med to stærke brugergrupper, herunder dem med et stærkt stedstilhør til centret og dem uden, bevirker, at man skal holde tungen lige i munden, når man griber fornyelses- og forbedringsinitiativer an. Særligt hvis kimen til fornyelsestiltaget bunder i spørgsmål om utryghed mellem grupperne. Bycentret er et punkt på den overordnede infrastruktur i Ishøj By, og det medfører store konsekvenser, særligt for de lokale borgere, at lukke af for denne passage. Samtidig viser eksempelstudiet, at det også er muligt at forstærke oplevelsen af et byrum ved at optimere mulighederne for at opleve liv i facaderne uden for og omkring centret. Ved at skabe gennemsigtighed mellem ude og inde - og skabe aktivitet og relationer gennem bearbejdelse af mellemrummene kan der skabes nye former for byrum, der springer de klassiske kategorier for byrum. Det er derfor centralt at fokusere på, hvorledes de åbne og lukkede facader spiller sammen i et center- eller bykompleks som i og omkring Ishøj. Med få simple greb som at indlede strategiske samarbejder med øvrige centrale institutioner i området, tømme et regnvandsbassin til fordel for et byrum og i øvrigt opstille en trappe mellem det overdækkede bycenter og haven udenfor, viser Ishøj Bycenter, at det er muligt at arbejde anerkendende med de rammer og det liv, man har i en by som Ishøj.

16 Hvad kan vi lære af Ishøj Bycenter? 1. Gør centret til et knudepunkt 2. Inddrag alle brugergrupper 3. Skab aktiviteter i adgangen Side Gør centret til et knudepunkt: Mange overdækkede bycentre er resultat af, at man i 1970 erne knyttede ideerne om service og trivsel til velfærdstanken. I dag bærer hverdagslivet derfor også præg af, at bycentrene er sociale og kulturelle knudepunkter i byen og ikke blot kommercielle centre. Vær opmærksom på dette potentiale. 2. Inddrag alle brugergrupper: Centeret tiltrækker både regionale kundegrupper og brugergrupper, der ikke nødvendigvis har et stærkt lokalt tilhørsforhold. Vær opmærksom på, hvordan der kan gøres en aktiv indsats for at inddrage disse brugergrupper og på, hvordan tryghedsskabende initiativer vil tilgodese nogle, men potentielt eksludere andre. Skiltning, belysning og udsmykning er aktive virkemidler, der kan være med til at skabe intimitet og styrke oplevelsen af centret som byrum. 3. Skab aktiviteter i adgangen: At styrke tilgængeligheden er et arbejde, der foregår andre steder end i det konkrete byrum. Gerne i det, vi normalt ser som blot mellemrum. Målret nøje aktiviteterne til de lokale behov, der eksisterer.

17 Hvad kan vi lære af Ishøj Bycenter? 4. Åbn arkitekturen 5. Forbind inde og ude 6. Hav blik for både dagligvarer og kunst Side Åbn arkitekturen: Typisk vil der være flere indgange til et overdækket bycenter. En fornyelse kan med fordel tage udgangspunkt i disse aktive punkter i arkitekturen og søge at intensivere aktiviteter her. Ofte er indkøbscentrene kendetegnet ved en meget lukket arkitektur, der ikke bidrager til oplevelser uden for centrene. 5. Forbind inde og ude: Et overdækket bycenter kan med fordel suppleres af et udendørs rekreativt areal i tæt tilknytning til centret. Dette vil tillade, at kulturelle aktiviteter i centret har mulighed for at træde ud i byen. Ligeledes kan centrets funktioner med fordel række længere ud i byen end blot i de nære omgivelser. 6. Hav blik for både dagligvarer og kunst: At forny et offentligt byrum handler om mere end arkitektur og belægning. Procesmæssige overvejelser om, hvilke andre aktører man bør knytte an til i arbejdet, er en vigtig del af indsatsens succes og forankring i området på sigt.

18 12 spørgsmål til dit byrum Side 18 Gennem projektet Mellemrum som byrum er der gennemført i alt tre byrumsanalyser, hvoraf dette dialogredskab udgør én. På tværs af alle de tre byrumsanalyser, tegner der sig en række generelle spørgsmål, som det kan være nyttigt at drøfte, når man skal igangsætte og planlægge, de aktiviteter man vil arbejde med i en byfornyelsessammenhæng. Følgende 12 spørgsmål tager afsæt i de pointer og anbefalinger, som de i alt tre byrumsanalyser har tilvejebragt og skal opfattes som relevante arbejdsspørgsmål i forbindelse med møder mellem borgere, arbejdsgrupper, politikere, kommunalt ansatte og øvrige aktører i byfornyelsen. Vi håber de kan bidrage til at inspirere igangværende og kommende byfornyelsesinitiativer og styrke debatten om, hvad der skal ske med det offentlige rum, når vi fornyer stationsområderne, de grønne områder og de overdækkede bycentre.

19 Tænker du mellemrum som byrum? Side 19 Er det nødvendigvis parken, pladsen eller torvet, der skal fornys? Somme tider ligger vejen til et bedre byrum i de mindre og ofte oversete mellemrum mellem byens dele. Er der i dit område nogle særlige baggårde, passager og stier, som folk benytter sig af? Og hvordan kan man styrke oplevelser og aktiviteter i disse mellemrum?

20 Hvad skal der ske i dit byrum? Side 20 Er et byrum nødvendigvis godt, når der gøres ophold og foregår forskellige aktiviteter hele døgnet? Somme tider er det meget enkle løsninger, der skal til, for at forny offentlige rum og styrke anvendelighed og tilgængelighed til dem. Hvordan kan man med simple virkemidler skabe bedre vilkår for brugen af de offentlige rum i din by?

21 Hvad er din by gjort af? Side 21 Tænker du i mennesker, zoner, grænser eller overgange, når du arbejder med byen? Ofte vil der, blandt folk der deltager aktivt i en byfornyelse være mange forskellige opfattelser af, hvad byen består af, og hvad byfornyelsen skal kunne. For nogle vil en uigennemsigtig facade skabe hygge og intimitet, mens den for andre vil være en fysisk barriere. Hvad består din by af for dig?

22 Er dit byrum en fed historie? Side 22 Kender du historien om dit byrum? Vi tænker sjældent over, at byrum ved stationer, indkøbscentre og boligområder også har historie. Ved at undersøge både de lokale arkiver og borgernes egne erindringer om deres byrum, kan vi blive klogere på, hvor de skjulte skatte befinder sig. En tilgroet kanal til opsamling af regnvand kan vise sig at være netop det element, der fremkalder borgernes minder om fællesskab og leg. Inddrager du historien i din analyse, og hvor mange forskellige historier kan du fortælle om dit byrum?

23 Hvordan bygger du videre på den gode fortælling? Side 23 Hvad gør brugerne stolte af deres byrum? I dag lider flere forstæder under et dårligt image, og ofte glemmer vi, at de nyere byer også har en historie. At flere generationer har levet et helt liv i og med dem. For at få opbakning og tillid til din ide, er det vigtigt at bygge videre på de gode aspekter i byrummet. Hvordan fornyer man uden at forandre? Hvad skal bevares i dit byrum?

24 Holder du af hverdagen? Side 24 Hvordan skaber man et rummeligt byrum med plads til mangfoldighed? Byrum tiltrækker mange forskellige brugere på samme tid, og det er ikke let at tilgodese alles ønsker. Tilbudsjægerne, der kommer langvejs fra for at handle ind, kan stille markant andre krav end de lokale rødder fra skolens ældste klasser. Hvordan kan man sikre, at dit byrum bliver et socialt og kulturelt knudepunkt?

25 Hvad er dit byrumsopland? Side 25 Hvad er det, der hiver og trækker i folk, når de befinder sig i det offentlige rum? Ligger der et indkøbscenter ti minutters gang fra dit byrum, kan det være, at den bedste forbedring er at give mulighed for at parkere indkøbsvognen her. Er der boliger to minutter fra aktivitetspladsen, kan et tiltag være at skabe mulighed for frit udsyn til pladsen. Hvordan kan du kortlægge og bruge viden om dit byrumsopland?

26 Kan man danse i dit byrum? Side 26 Hvor mødes de studerende og danser i din by? Ofte opfatter vi storcentrene, betonen og de stort dimensionerede trafikårer som elementer, der er ødelæggende for det gode liv, men måske skal vi tænke anderledes om vores nyere byer og byrum. Hvilke tilbagevendende traditioner, begivenheder og events er der i og omkring dit byrum, og kan det få betydning for byfornyelsen?

27 Passer du mere på en dyr sofa? Side 27 Hvad kan lækre materialer gøre i dit byrum? I byrum med tradition for hærværk vil mange være påpasselige med dyre løsninger til det offentlige rum. Dog kan det ofte betale sig at være strategisk i valget af solide materialer, da de ofte reducerer nedslidning og skader fra hærværk. Hvad er forholdet mellem udgifterne til etablering og drift i dine byrum?

28 Har du øje for forbindelser? Side 28 Hvor er brugerne af dit byrum på vej hen? Hvor kommer de fra, og hvornår på dagen og året er de der? At have øje på, hvordan en bys rum og funktioner forbindes til hinanden, forbedrer vilkårene for at styrke anvendeligheden og tilgængeligheden til byens rum. Hvilke forbindelser er der på tværs og igennem dit byrum?

29 Hvem bestemmer i dit byrum? Side 29 Er der plads til boldspil og støj i dit byrum? Der er ikke altid aktivitet og liv i de områder, man ønsker at forny, og der er heller ikke altid et ønske om liv og aktivitet. Afgør hvilken kultur, der er den dominerende, og hvordan byfornyelsen bør forholde sig til denne. Det kræver vilje og mod at prøve at forny en stærk dominerende kultur. Hvilket liv bidrager den eller de dominerende kultur(er) til i dit område, og hvad betyder det for dig?

30 Spiller du skak? Side 30 Hvor mange aktiviteter skal der være plads til på én gang? Ofte kan det være en god måde at bidrage til trygheden i et område, hvis der er mange forskellige aktiviteter i gang på samme tid. Det kan dog være en fordel af overveje nøje, hvilke typer aktiviteter, der kan eksistere parallelt uden, at de forstyrrer hinanden. Hvordan mødes du med andre i dit byrum?

31 For mere viden om emnet Mellemrum som byrum. Projektet er udviklet med støtte fra Socialministeriet. I serien af dialogredskaber er der udviklet fire præsentationer: Du har nu fået præsentationen om studiet af fornyelse af indkøbscenteret og kan dykke ned i henholdsvis præsentationen om baggrunden for projektet og studiet af boligområdet og stationsområdet. Redskaberne kan benyttes som et supplement til publikationen Mellemrum som byrum. Materialet kan rekvireres hos Socialministeriet på Byfornyelsesdatabasen. Databasen samler viden om de projekter, der støttes under byfornyelsesloven. Læs mere: Side 31

32 Besøg os på Side 32