SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på Hvad sker der i Hovedstyrelsen? Side 4-5. side 6-7. side 8. Spændende bud på ny IT-vej

Transkript

1 SYTTE IFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 20 r. 3 Hent dit eget eksemplar på Hvad sker der i Hovedstyrelsen? Side 4-5 Læringsplatform er på trapperne side 8 Spændende bud på ny IT-vej side 6-7

2 Side 2 SYTTE IFO Transformation Formanden bruger meget tid på hovedstyrelsesarbejde. Det påvirker selvfølgelig RLF. V E L K O M M E Rødovre Lærerforening er gået i overgangsfase. Det sker jo en gang imellem. Heldigvis er vi lærere og vant til omskiftelighed. Anders Liltorp er som bekendt startet op i DLF s Hovedstyrelse, og det har trukket noget tid ud af kontoret. Bodil Kornbek og iels Abrahamsen har været ekstra engagerede for at sikre bemanding på Tæbyvej. Kredsstyrelsen indstiller i den forbindelse, at TR på Rødovre Skole, Anders Willumsen, vælges som ny fællestillidsrepræsentant pr. 1/4, og dermed vil tilstedeværelsen på kontoret gå op igen timemæssigt, da den post indebærer et fuldtids frikøb. Hvem den nye FTR end bliver, så fortsætter Anders Liltorp som formand for RLF. Selvfølgelig betinget af, at han bliver genvalgt på generalforsamlingen den 17. marts. Under alle omstændigheder vil der være nye ansigter i RLF, når kredsstyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen. Der er nemlig TR-valg i år, og Skovmoseskolens Anne G. Jensen har meddelt, at hun stopper som TR. Det er et farvel til en virkelig kapacitet, men mon ikke Anne vil finde andre måder at engagere sig på? Du kan i denne udgave læse om læringsplatforme og it i skolen. RLF vil arbejde for at implementering og brug af læringsplatform på Rødovres skoler bliver så meningsfuld som muligt for vores medlemmer. Vanen tro har formanden også en masse på hjerte - og denne gang så meget at der ikke er plads til at ledsage teksten med billeder. Vi har kompenseret ved at smide ham på forsiden. Endelig minder vi om, at generalforsamlingsudgaven af SyttenInfo udkommer kort efter elevernes vinterferie.

3 ÅRGAG 20 R. 3 Side 3

4 Side 4 SYTTE IFO Tempoet sættes op og medlemmernes arbejdsliv er i fokus Elevernes vinterferie nærmer sig og medlemmerne vil kunne nyde lidt afspadsering. De fleste vælger at bruge det som en velfortjent ferie. F O R M A D E Det vil jeg også gøre. Men inden da, så må det være på sin plads med en lille status på nogle af de ting jeg har beskæftiget mig mest med i kredsen og i Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse. I kredsen fylder den fortsatte implementering af vores lokale professionsaftale meget. Det er selvfølgelig relativt nyt for såvel skoleledere og tillidsrepræsentanter, at vi nu står med aftalte forhold, der understøtter det bedste, af det vi kan sammen her i Rødovre. Men det har alligevel overrasket mig, at det har været så svært for enkelte skoler at indgå aftaler om fleksibilitet og opgavevaretagelse for lærere og børnehaveklasseledere. Det er en væsentlig del af aftalen, som skal sikre større fleksibilitet og bedre brug af den tid vi har til rådighed for eleverne. Det er derfor glædeligt, at der nu begynder at komme positive meldinger fra tillidsrepræsentanterne om stadig flere aftaler, der indgås. Det tegner godt for samarbejdet og er et vigtigt skridt fremad. Jeg håber, at skolelederne og tillidsrepræsentanterne får mulighed for at fortælle om de ting, vi opnår i fællesskab. Det er guld værd for arbejdspladserne, at vi tillader os at markere vores fælles sejre og gode resultater. I Hovedstyrelsen er der allerede nu tempo på. Vi kan ikke hvile på laurbærrene, for der er store opgaver og problematikker foran os, der kræver opmærksomhed og løsningsforslag. Her er et komprimeret udvalg af det, jeg selv har været med til at sætte på dagsordenen. I Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget skal vi behandle vedtægter. Det lyder ikke så spændende, men det handler om Danmarks Lærerforenings grundlag for at varetage medlemmernes interesser. Et spørgsmål fra min side er: Kan vi bedrive fagforening, og opnå de resultater vi vil, for medlemmerne uden på noget tidspunkt at forholde os til vores kontingent? Kontingentet er ikke steget i mange år. Det er fornuftigt at udvise økonomisk omhu og mådehold. Men vil det ikke være rimeligt, at kontingentet løbende tilpasses i forhold til løn- og prisudviklingen? Hvis ikke vi beslutter en sammenhæng mellem hvad ting koster, og det vi betaler i kontingent, så er det min holdning, at vi styrer vores fagforening efter samme økonomiske princip, som vi stærkt kritiserer i forhold til den offentlige økonomi. emlig med nulvækst.

5 ÅRGAG 20 R. 3 F O R M A D E Side 5 Det skal selvfølgelig hænge sammen med de resultater, vi kan vise over for medlemmerne, men vi må ikke være blinde for, at hvis vi fortsætter med en sparedagsorden i fagforeningen, så kan det få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af arbejdet for medlemmerne. Kort sagt: Der skal være en sammenhæng mellem det vi vil, og de resurser vi har. På arbejdsmiljøområdet vil et nyt begreb blive sat på dagsordenen: Professionel kapital. Denne arbejdsmiljøvinkel kombinerer det vi arbejder med i Rødovre Kommune, nemlig social kapital med to nye begreber: human kapital og beslutningskapital. Jeg tillader mig at gengive tre spørgsmål fra det materiale, Gymnasieskolernes Lærerforening har udarbejdet til målingen af en skoles professionelle kapital i samarbejde med arbejdsmiljøforsker, Tage Søndergaard: (Eksempel på human kapital) Hvor ofte har du inden for den sidste måned følt dig sikker på dine evner til at klare vanskelligheder i dit arbejde? (Eksempel på beslutningskapital) Bliver lærerne på din arbejdsplads overvejende bakket op af ledelsen, når de har truffet afgørelser og beslutninger? (Eksempel på social kapital) Stoler ledelsen på, at de ansatte gør et godt stykke arbejde? Resultaterne fra arbejdspladser med høj professionel kapital er slående. Hvis en arbejdsplads har en høj professionel kapital, vil der typisk være en høj kvalitet i undervisningen, lavere frafald blandt eleverne, højere brugertilfredshed, lavt sygefravær blandt personalet, lavere personaleomsætning etc. Undersøgelserne kommer fra uddannelsesinstitutioner, der på nogle punkter er anderledes end folkeskolen. Men der er ingen tvivl om, at der er meget at hente for folkeskolen, for vægten i professionel kapital er i høj grad lagt på lærerne som faggruppe og på kvaliteten af samarbejdet mellem lærerne indbyrdes og mellem ledelsen og lærerne. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl. Det vil være en naturlig viderebygning på vores lokale professionsaftale, og det vil være en vigtig dagsorden for Danmarks Lærerforening at byde ind på. Der er både perspektiver for arbejdsmiljødelen, men også i forhold til overenskomstkrav. Jeg stiller spørgsmålet: Kan man have en høj professionel kapital uden at have reel indflydelse i arbejdet? Kan vi sikre reel indflydelse og et forpligtende samarbejde om folkeskolen både som arbejdsplads og som dannelses- og uddannelsesinstitution, er vi nået langt. Meget langt. Jeg håber, alle medlemmer får mulighed for at få en velfortjent pause henover den næste uges tid. Anders Liltorp, Formand og Hovedstyrelsesmedlem.

6 Side 6 Det tør vi ikke! SYTTE IFO It-vejleder Morten Svenson giver et indblik i udvikling og muligheder set fra London Igen i år har jeg haft fornøjelsen af at være på BETT-messe i London. BETT er verdens største IT-messe for læring. Udover at foregå i Excel Arena, som er ufatteligt stor, er der aktiviteter og netværksaftener spredt ud over byen, hvor danske og internationale spillere inviterer til debat og oplæg om IT. Danmark er stort repræsenteret, da omkring 1000 mennesker med tilknytning til undervisningsverdenen er her. I T Især to emner optog os i år. For det første læringsplatforme. Rødovre Kommune skal snart vælge læringsplatform til sine skoler, og det var hovedsageligt i den forbindelse, at Rødovre i år sendte seks medarbejdere fra forvaltning, ledelses-, konsulent- og lærergruppen (læringsplatforme omtales på s.?, red.). Det andet emne var Englands nye markante fokus på kodning i skolen og en efterfølgende debat om, hvordan det skal se ud i Danmark. Englænderne har truffet et spændende valg. De har valgt at implementere computing som fag på alle skoler i England. Faget har fået en så central placering, at eleverne har det, fra de er 5 år, til de går ud af skolen. Kun engelsk, naturfagene, matematik og idræt har samme omfang. Så det er en markant satsning. De har uddannet lærere og startet en hel masse initiativer. Det ligner nærmest en folkebevægelse, og de er rettelig meget stolte af deres satsning. Man kan være enig eller uenig i valget, men dedikationen og omfanget er prisværdigt. De er ikke bange for at tage en beslutning og gå hele vejen. Det kan siges til supplement, at de, som et nyt initiativ sammen med Microsoft og BBC, i løbet af foråret udleverer en lille programmerbar computer til alle elever på år. Det er mange computere Den hedder Micro:bit og indeholder en lille skærm bestående af 16 små led lamper. Børnene kan programmere den gennem en onlinetjeneste. Det virkeligt fede er, at der ikke er nogen krav eller begrænsninger. Eleverne kan gøre med den, hvad de vil. ogle børn vil være ligeglade, men nogle vil eksperimentere og måske lave fuldstændig fantastiske ting, ingen kunne forestille sig. Kreativiteten og innovationen er sluppet fri.

7 ÅRGAG 20 R. 3 Side 7 Selvfølgelig tænkes det, at den også skal bruges i undervisningen, men det er faktisk ikke kun derfor, den er udleveret. Det er det, som lærerne ikke kan forestille sig, der er interessant. Jeg forestiller mig ikke, at Danmark er modige/klar nok til samme initiativ. Jeg er heller ikke sikker på, at det ville skulle se ud på samme måde i Danmark, men at fastholde, at IT kun skal være i de enkelte fag, er en katastrofe. IT er ikke kun et værktøj til at tilegne sig mere viden. Det er et mål i sig selv. Der ligger enorm meget innovation, kreativitet og entreprenørskab i at arbejde med computervidenskab, eller hvad man nu ville kalde det. I T Kodning er ikke kun for de få nørder. Det er en undervisningstankegang. Den lærer eleverne udholdenhed, da man er nødt til at prøve nogle gange. Den lærer dem procestænkning. De lærer at blive gode til at dele opgaver op i mindre bidder for at løse et problem. Det gør det overskueligt at møde forskellige udfordringer, da de får værktøj til at strukturere opgaveløsning på en hensigtsmæssig måde. Computing er ikke kun en måde til at forholde sig til matematik og naturfag, hvor det er placeret i dag i fælles mål. Bare tænk på computerspil. Der skal være en historie, der skal være musik, der skal være grafisk design. Alle sammen kreative/humanistiske fag. Faktisk besøgte jeg en lærer, der arbejdede med at formidle Shakespeare gennem gaming. Eleverne havde fx lavet spil baseret på Macbeth. I Danmark vil jeg mene, at et computerfag skulle kombineres med en bred digital dannelse. Der skal selvfølgelig være mere fokus på netsikkerhed og opførsel, end der er i dag (som er en anden uddannelseskatastrofe, hvis man spørger mig), men der skal også fokus på, hvordan hardware og software virker. Det er en så stor del af vores liv, så det er vigtigt, at det ikke forekommer fantastisk eller magisk, men virker forklarligt for eleverne. På samme måde, som vi i naturfagene lærer dem om fænomenerne omkring dem, skal de simpelthen også vide, hvordan deres vigtigste værktøj virker. Der skal også være fokus på digital demokrati. Det bliver en stor kampplads fremover, og eleverne skal klædes på til at kunne deltage og forholde sig til det. Der er generelt enormt mange kompetencer og viden eleverne får brug for i fremtiden, som pt. ignoreres i folkeskolen. Vi kan ikke være det bekendt. Det er ikke tilfældigt, at England placerer det side om side med de store fag. I fremtiden skal man selvfølgelig stadig kunne læse, men man skal sørme også have store kompetencer inden for computing uanset hvad man ellers skal beskæftige sig med i fremtiden. Morten Svenson

8 Side 8 I T Læringsplatform SYTTE IFO Understøttende eller kontrolfunktion. Det kommer an på. Læringsplatform. Tyg på ordet. Er der en forbindelse til sygefravær på arbejdspladsen? Ikke umiddelbart, vel? Men du tager fejl måske! Ok, nu bliver det forvirrende, så vi spoler tilbage. Kredssamarbejdet Hovedstaden Vest havde indkaldt til arbejdsmiljøtemadag for AMR er, TR er og skoleledere. Professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Lotte Bøgh Andersen talte med baggrund i sit netop afsluttede forskningsprojekt Styring og motivation i den offentlige sektor. En af de væsentlige pointer fra hendes forskning er, at styringstiltag er afgørende for medarbejdernes motivation, og medarbejdernes motivation er et vigtigt element i forhold til at opnå et lavt sygefravær. Bøgh Andersens forskning i skoleverdenen bruger elevplaner og den nye arbejdstidsaftale som eksempler på styring, der har konsekvenser. Professoren konkluderer, at præsentationen, fortolkningen og inddragelsen af medarbejderne i forhold til disse ovenfra kommende styringstiltag, er afgørende for, hvordan de bliver modtaget. Kort fortalt: Bliver styringen set som understøttende eller kontrollerende? I førstnævnte tilfælde tilføres motivation, i sidstnævnte undermineres den. I førstnævnte tilfælde mindskes sygefraværet, i sidstnævnte øges det. Undervejs tænkte RLF s repræsentanter på de kommende læringsplatforme, som det næste styringstiltag der kan blive slagmark for denne problemstilling. Lotte Bøgh Andersen var enig i dette. Vi ved, at læringsplatformene kommer. Vi ved, at de er kilde til meget frustration i andre kommuner, der er længere, end vi er. Læringsplatformene har forhåbentlig potentiale til at blive reelt understøttende for vores kerneopgave, men de har også potentiale til at blive opfattet som en tidsrøver i en presset hverdag. En tidsrøver der blot afkræver dokumentation for dokumentationens skyld. Primo februar præsenterede leverandører af læringsplatforme deres produkter for forvaltning, skoleledere, konsulenter, it-vejledere og enkelte menige lærere. Feltet af leverandør er nu snævret ind til tre. Vi håber, at vores medlemmer -brugerne- nu virkelig får lov at komme på banen og etablere ejerskab inden implementeringen. Elevplanerne og den nye arbejdstidsaftale blev aldrig rigtigt folkeeje lad os gøre det bedre denne gang.

9 Kort nyt/vigtige datoer Løn Generel lønstigning på 0,64 % indtraf pr. 1/ / indtræder en grundlønsforbedring på ét løntrin, men til gengæld bortfalder tillægget, der blev givet for udfasning af 60-års-reglen. Påskeferie Vi minder om, at de tre dage (21-23/3) op til påske er feriedage. Har du ikke optjent ferie med løn, skal du melde dig ledig for at kunne søge feriedagpenge. Generalforsamling Torsdag d. 17/3, kl på yager Skole Rødovre Lærerforening DLF-Kreds 17 Tæbyvj 5c 2610 Rødovre Tlf: Mail:017@dlf.org Åbningstider: Mandag: 9-15 Tirsdag: 9-15 Onsdag: 9-15 Torsdag: 9-15 Fredag: 9-13 Redaktion Sytten Info: Anders Willumsen Medlemsweekend Vi ses på Frederiksdal lørdag d. 17/9 - søndag d. 18/9 Fotos fra medlemsfesten De fotos vi har bragt fra medlemsfesten tidligere på sæsonen - både her i bladet og på Facebook - er taget af medlem af kursusudvalget Stig Schjøtler. Tak Stig!