på målebordsbladene og i vid udstrækning også på 4 cm kortene, og til dels på rasterudgaven af det digitale Kort25.
|
|
- Ingvar Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målebordsblade og 4 cm kort. Bordmåling, rekognoscering og instrukser for arbejdet Peter Michaelsen, Kort & Matrikelstyrelsen Kortbrugere spørger ofte, hvorledes målebordsbladene og 4 cm kortene er blevet fremstillet. Mange har hørt om soldaten, der skal kunne skjule sig bag et dige eller i en grøft, for at diget eller grøften skulle medtages på kortet. Denne artikel fortæller lidt om arbejdsgange og de skrevne instrukser for arbejdet i felten. Generalstabens kortsignaturer Kaptajn O. N. Olsens skrifter fra 1830 erne om topografisk korttegning har præget danske topografiske kort helt frem til nutiden. Olsens signaturer ses på målebordsbladene og i vid udstrækning også på 4 cm kortene, og til dels på rasterudgaven af det digitale Kort25. En ting, der er bemærkelsesværdig ved instruktionerne for opmåling og tegning af målebordsblade, er, at der ikke nævnes længder eller bredder på terrængenstande, som skal vises eller udelades på kortene i de mest detaljerede målforhold. Plan I fra Topografiske Kaartsignaturer, udgivet af den kongelige danske Generalqvartermester-Stab, 1831, udarbejdet under dens bestyrelse af Captain Olsen. De to øverste korteksempler viser hav (1) uden og med farvelægning. Nederst eksempler med indsø (2). 3 vandløb, 4 kilde, 5 og 6 tørt ved lavvande, 7 siv (eng), 8 sand, 9 (kyst-)diger, 10 landingssted, 11 ankerplads og 12 marsk. 26
2 Olsen har i Topographiske Kaartsignaturer fra 1831 kun ét sted differentiering ved breddeangivelse. Det er ved vandløb, hvor der skelnes mellem vandløbsbredder: 1-2 alen, 2-4 alen, 4-8 alen, 8-16 alen og over 16 alen. En alen er ca. 63 cm. 1 alen = 2 fod. Det ofte nævnte princip om at et dige eller en grøft, for at kunne blive vist på kortet, skulle være så højt hhv. dyb, at en soldat med oppakning kunne skjule sig bag diget eller i grøften, har jeg desværre endnu ikke fundet beskrevet i instrukser, arbejdsvejledninger eller specifikationer. Hvis der blandt læserne findes én, der ved hvor der står noget om soldaten, der kan skjule sig, modtager jeg meget gerne en kopi af pågældende dokument. Målebordsmåling Målebordsmåling eller bordmåling udførtes som ordet siger ved et bord. På bordpladen placeredes papir med indkonstruerede trigonometriske punkter, som dannede grundlaget for den grafiske måling. Ved målingen benyttedes universaldiopter (kikkertlineal), transversalmålestok, passer og spids blyant. En måler havde normalt én eller to hjælpere til at markere kotepunkter og holde stadiet i disse punkter. I en kotebog noteredes højde og placering, f.eks. nr. 8, 23,89 m vejkryds-midte. Fra hver opstilling var det muligt at indmåle punkter beliggende m fra placeringen af målebordet, alt afhængigt af terrænets bevoksning, bebyggelse, bakker og dale. Bordmåling benyttedes tilbage fra Videnskabernes Selskabs målinger, der påbegyndtes i Målestokken man arbejdede med var normalt 1:20 000, heraf navnet målebordsblad om et kort i 1: I 1898 begyndte man at måle København og købstæder i 1:10 000, i nogle tilfælde dog i større målestoksforhold. I perioden bordmåltes Fyn og Sønderjylland i målestokken 1: for udgivelse af målebordsblade i 1: Der blev arbejdet i 1: både ved målingen og den senere rentegning. Reduktionen til 1: skete så ved nedfotografering af rentegningen. Det var på den måde muligt at vise detaljer, som vanskeligt kunne tegnes med pen og tusch i 1: Det sidste, der måltes til kortproduktionen som målebordsmåling, var den inddæmmede del af Vestamager, der måltes i 1: af topografelever i målte eleverne Karup, Tirstrup og Skrydstrup Flyvepladser, der var anlagt af tyskerne under anden verdenskrig. Originalmåling 1: fra 1899 af Kollekolle ved Furesø. Ved alle de målte koter er højden anført i halve meter med én decimal. Man havde svært ved at skifte fra alen til metersystemet. Kotetallet 85,6 svarer altså til 42,8 m. Del af trykt højt målebordsblad 1: o 8 Gladsaxe, målt 1899, rettet 1900 og tegnet Håndkoloreret. Læg mærke til det reducerede antal koter, og nu med angivelse af hele meter uden decimal. 27
3 Topograferne Dyveke Meier og Jørgen Myhr mødes på grænsen mellem to kvarter i Læg mærke til at cyklerne er udstyret med metertæller på forhjulet, og at der er et bord på styret hvorpå kvart og flyfoto befinder sig i indtegningsmappen, der er et solidt papomslag til at beskytte arbejdsmaterialerne mod sol og regn. Målebordsmåling i Sønderjylland omkring Arbejdssoldaten skulle markere koter og holde stadiet, der måltes til. 28 Guider og topografer Generalstabens guidekorps (guide udtales gi-de) stod alene for målebordsmålingerne fra oprettelsen af Generalstabens topografiske Afdeling i Guiderne var underofficerer, der var specielt uddannet i landmåling og korttegning. Ved oprettelsen af Geodætisk Institut i 1928 overgik guiderne til instituttet, som var en civil institution under Krigsministeriet, senere Forsvarsministeriet. Den sidste guide ved Geodætisk Institut gik på pension i Den civile uddannelse som topograf etableredes et halvt år efter Geodætisk Instituts oprettelse. Der ansattes årligt eller med få års mellemrum elever til etatsuddannelsen som topograf. Topograferne har siden arbejdet på alle felter inden for produktionen af topografiske kort. Ved oprettelsen af Kort & Matrikelstyrelsen i 1989 ophørte ansættelsen af topografelever til etatsuddannelse og få år efter forsvandt stillingsbetegnelsen topograf. Alle fik den tidligere ledertitel kartograf. Ajourføring Samtidigt med at der nymåltes, skulle de ældste kort ajourføres. Det skete ved rekognoscering i terrænet. I modsætning til nymåling skete ajourføring som enkeltmandsarbejde. Hver rekognoscent arbejdede på en fjerdedel af et målebordsblad, en såkaldt kvart på 17,7 km 2. Benævnelsen kvart fulgte med, da man i 1950 erne gik over til at arbejde med 4 cm kort. Et helt 4 cm kort består af 9 kvarter. Specifikationerne for hvad der skulle med på kortene var de samme, hvad enten det drejede sig om nymåling eller ajourføring af kortene. Bestemmelser for rekognoscering i 1:15 000, 1941 I sommeren 1941 skulle der arbejdes med ajourføring af målebordsblade på Sjælland. Der dannedes to målerbrigader på hver 10 topografer og guider med en officer som brigadeforstander. I juli 1941 forelå der en nyskreven Bestemmelser for Rekognoscering i 1: Bestemmelserne beskriver hvilke materialer, der skal medbringes, samt hvorledes der med blyant skal noteres på blåkopien, der er med i marken. Rentegning sker med tusch i logiet. Man bor på en gård eller en kro i området, hvor der rekognosceres. En fuld kvart på 17,7 km 2 beregnes til at
4 tage 25 arbejdsdage. Guider og topografer havde cykler til rådighed. Der er, som i Olsens skrifter fra 1800 tallet, ikke mange steder, der anføres kriterier for optagelse eller udeladelse af topografiske objekter. Ved grøfter og vandløb læser man nu, at hvis bredden er over 2,5 m tegnes der med dobbelt linie, og er bredden over 6 m tegnes i rigtigt målestoksforhold. Der er ingen oplysninger om mindste højde på diger eller mindste dybde for grøfter. De skal dog tegnes ca. ½ cm ud over kortgrænsen, hvis de fortsætter på nabokvarten. Signaturen ny skrænt anvendes til at betegne skråninger ved veje, jernbaner, grave af større udstrækning, andre jordbygningsarbejder samt klinter med højde fra 1 til 10 m. Lodrette affald af mindst 0,5 m højde, fremkommet ved stensætning, betonstøbning eller lign., fremstilles som dige. I bestemmelserne står der en del om skelnen mellem vejrmølle, vindkværn og vindmotor. Nogle vises med signatur og beskrives Ml, andre vises kun med signatur. Sidder vindmotoren oven på et tag, skrives der Vmt ved gården, og der vises så ingen signatur for vindmotor. Danmark i NATO I 1949 blev Danmark medlem af NATO. Det fik stor indflydelse på de topografiske kort. Nye målestoksforhold og ændret kortbladsinddeling blev introduceret. Rekognosceringen til 4 cm kort indledtes på Djursland i 1953, men først i 1957 blev det første 4 cm kort trykt, og i 1978 var hele Danmark endeligt dækket af 4 cm kort. Nye direktiver for rekognoscering i 1: I løbet af 1952 gik man i gang med at tilpasse specifikationerne til det nye kortværk. Om rekognoscering i marken står der bl.a.: Diger og grøfter, der tidligere har været optaget på kortet, og hvoraf der nu kun findes spor i terrænet (en forhøjning eller fordybning under 75 cm), udgår. Levende hegn tæt op ad haver og ejendomme tegnes kun, hvis deres længde er over 40 m. [..] Almindelige huse og villaer tegnes med en signatur (10 x 8 m). Baghuse, garager (til én vogn), hønsehuse, vaskehuse, udhuse mm. udelades i landsbyer, forstæder, villakvarterer, stationsbyer mv. Hovedvægten lægges som hidtil på, at retninger og afstande er rigtige, mens uvæsentlige detaljer (små hak, fremspring i bygninger, ligegyl- Førstegenerations 4 cm kort. Del af 1315 I SV Løvenholm, målt 1873, rettet 1953, trykt Tegnet med pen og tusch. Trykt i 6 farver i offset. Signaturerne ligner målebordsbladets signaturer. Den meget lange produktionstid skyldtes, at det tog lang tid at tegne maskerne til de forskellige farver kortet skulle trykkes i. Kortet domineres af den røde farve i de offentlige veje Seneste version af 4 cm kort. Del af 1315 I SV Løvenholm, fotogrammetrisk udtegnet, flyvefotografering 1979, kurveplan efter ældre bordmåling, kompletteret i marken 1980, rettelser Graveret i plast i udgivelsesmålestokken, og trykt i 4 farver i offset.signaturerne er tilpasset gravureteknikken. Fulde linier har afløst prikker og stiplede linier. 29
5 dige indkørsler mm.) udelades, hvor de ikke vil kunne ses klart på det færdige kort. I Rapport om målebordsrevision på Djursland og Mols i sommeren 1953 skriver brigadeforstanderen korpsofficiant A. Petersen bl.a.: De nye direktiver i forbindelse med bestemmelser for rekognoscering har ikke voldt vanskeligheder. Den simplificering, der er sket, har fremmet arbejdet en del, navnlig i byer, men der kan dog ikke ses bort fra, at de nye direktiver, som giver måleren ret til efter eget skøn at undlade at tage visse terraingenstande med, kan føre til, at den pertentlighed, den unge måler tidligere opdroges til ved at skulle medtage mindste detaljer, nu ikke sætter sit præg på ham og derved heller ikke på hans arbejde. Til sommerens arbejde i 1954 kom der 4 sider med rettelser til direktiverne. Det blev slået fast, at diger medtages kun, hvis de har en længde af mindst 50 m og en højde af mindst ¾ m. Grøfter skal også mindst være 50 m lange og ¾ m dybe. Signaturen ny skrænt må nu kun benyttes som signatur for kunstig skrænt fremstået ved jordbygningsarbejder. Økonomi og teknik har indflydelse på kortene Ud over landskabets konstante ændringer har politik og teknik haft indflydelse på kortenes indhold og udseende. Et markant skift skete i 1977, da man ændrede produktionsformen fra tegning med pen og tusch til gravure på plastfolier i udgivelsesmålestokken. Der kunne spares penge ved, at der ikke brugtes tid ude i landet på at sidde og rentegne på et hotelværelse, men at man her kun udarbejdede et manuskript med blyant. Gravureteknikken giver en ensartet streg, men det er vanskeligt at gravere prikker og stiplede linier, så en del signaturer ændredes. Oplysninger om private og offentlige veje forsvandt, kun vejbredder skelnedes der imellem. I 1977 kom der en ny Specifikation D/25 (G) Danmark 1:25 000, den suppleredes i 1979 af Instruks for komplettering D/ De to værker er tilsammen på mere end 200 sider. Der er løbende sket justeringer i såvel specifikationen som instruksen. Til instruksen kom der indtil 1990 omkring 200 rettelser. 4 cm kortene over Jylland ser ret ens ud i designet, men alligevel er der i løbet af rekognosceringsperioden 1977 til 1990 sket en del ændringer i beskrivelsen af hvad, der skulle medtages ved rekognosceringen. I 1990 besluttedes det at indstille den analoge fotogrammetriske nymåling af Danmark; man manglede ellers kun en del af Sønderjylland. Ajourføringen af 4 cm kortene kom efterhånden til at foregå i en cyklus på ca. 10 år. I 1997 ajourførtes de sidste 4 cm kort, og i oktober 1998 tryktes det sidste ajourførte 4 cm kort, 1312 II NØ Gudme. Bådebro 40 m lang, underskyllet. På 4 cm kortet vist med signaturen for dige. Broen burde være mindst 50 m lang for at komme med på kortet. Der har dog altid været mere eller mindre skrevne regler for begreber som topografisk dominans og betydning for orienteringen, der har bevirket, at der er medtaget elementer på kortet, som skulle have været udeladt efter instrukserne. Broen er anløbsbro ved Kollekolle for bådfarten på Furesø. 30
6 Kort25, område ved Kollekolle og Furesø. Kort25 findes i to versioner. En blød med gul landtone og røde bygninger, og en hård mere 4 cm kort-lignende med sorte bygninger. Fremtidens kort i 1: Produktionen af 4 cm kort ophørte i Resurserne skulle bruges til den digitale grundkortdatabase TOP10DK. Ud fra TOP10DKs vektorer fremstilles nu Kort25, der er et homogent digitalt rasterkort over Danmark. Ved printning er idealmålestokken 1: Kortet findes på cd-rom og kortbrugeren kan på sin pc selv bestemme målestok og kortudsnit. Der er muligheder for forskellige design af kortet, og man kan lægge egne registreringer ind på kortet. Første version af Kort25 kom i foråret 2003, det er tanken at udsende en ny version årligt. I første version er der ikke helt så meget med som på 4 cm kortet. Der vil i løbet af de kommende år ske en udvikling af Kort25 i samarbejde med brugerne, så man løbende forbedrer kortet og tilpasser det brugernes ønsker. Konklusion Målebordsbladene og 4 cm kortene giver et billede af terrænet, som det blev opfattet af guiden eller topografen den dag han kom forbi. Der var ikke afsat lang tid til at studere terrænet. Ud fra håndværksmæssige erfaringer besluttedes det, hvorledes kortet skulle gengive terrænet, og ud fra begrebet topografisk dominans blev der medtaget terrænelementer, der strengt taget ikke skulle vises, hvis bestemmelser og specifikationer skulle følges slavisk. Kortene blev primært fremstillet til brug for orientering i terrænet. Med overgangen til 4 cm kort skete der en mindre reduktion af informationsmængden, og ændrede reproduktionsmetoder gjorde kortene mere farvestrålende. Når man i dag studerer målebordsblade og 4 cm kort, må man tænke på den tid, hvor de blev til. Hvordan ville en avis eller en bog være fra det pågældende år? Hvad var på det tidspunkt relevant at vise på et topografisk kort? De der har skabt kortene, har ikke tænkt at deres værker skulle studeres årtier eller århundreder senere. Den digitale teknik har gjort, at det nu er nemt at have adgang til store kortsamlinger, og kort fra forskellige perioder kan let sammenlignes på computerskærmen. Kortene indeholder utrolige mængder information, men husk informationerne er præget af politik, teknik, økonomi og ikke mindst menneskerne, der skabte kortene. Litteratur Olsen, O. N.: Topografiske Kaartsignaturer, udgivet af den kongelige danske Generalqvartermester-Stab, 1831, udarbejdet under dens bestyrelse af Captain Olsen. Geodætisk Institut , Geodætisk Institut, 1978 Sørensen, Klaus K. m.fl., Topografernes historie & topografhistorier, Foreningen af topografer og kartografiske tegnere ved Geodætisk Institut, Hedegaard, E. O. A.: Generalstabens Guidekorps, Poul A. Andersens Forlag 1968 Om forfatteren Peter Michaelsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV, pbm@kms.dk 31
Nyhed! Danmark 1:50.000
Topografiske Kort fra Nordisk Korthandel Nyhed! Danmark 1:50.000 Atlas, Glober, Kort & Guider Her i kataloget kan du se vort nye udvalg af kort over Danmark. Topografiske Kort Nordisk Korthandel, scanmaps
Læs merePROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort
PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet
Læs mere2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige
2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige er de gengivet i samme forstørrelse. Eneste undtagelse er enkelte af de viste panoramaer, hvor det har været nødvendigt at formindske billedformatet for
Læs mereHOLBERGKVARTERET. oldfuxvej 6 PARCELHUS. bygget 1939
HOLBERGKVARTERET oldfuxvej 6 PARCELHUS bygget 1939 1 Jeg vil forskønne, forbedre og bevare... Jeg har netop renoveret dette smukke parcelhus fra 1939 samt anlagt haven. Godt hjulpet af svigerfar og Google
Læs mereFra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2
Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:
Læs mereOrientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse
Orientering At finde den hurtigste, korteste eller nemmeste vejhar du brug for, både som spejder og i hverdagen. Orientering betyder oprindeligt at vende mod den opgående sol eller østen. Altså at få klarhed
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereKort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference
Kort10 - en del af den geografiske infrastruktur Produktblad juni 2006 Kort10 som fælles geografisk reference 2 Kort10, produktblad juni 2006 Kort10 en del af den geografiske infrastruktur Kort10 er en
Læs mereGjorde kinesere kunsten efter
Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler
Læs mereGuide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler
Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mereAFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om opsætning af hegn på ejendommen Grønnegangen 42, 3070 Snekkersten
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 2. august 2013 J.nr.: NMK-33-01800 Ref.: HO AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om opsætning af hegn på ejendommen
Læs mereKapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten
Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter
Læs mereNy affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE
Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereKort & Matrikelstyrelsens salg af trykte landkortprodukter
M I L J Ø M I N I S T E R I E T KORT & MATRIKELSTYRELSEN Den 27-06-2003 Salgskatalog Kort & Matrikelstyrelsens salg af trykte landkortprodukter Følgende trykte landkortprodukter og koncept sælges: Salgsnummer:
Læs mereBorret - Kongens Bakker projektet - April 2014
Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 1 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Indledning Den 9. juni 2013 henvendte Steen Agersø sig til Øhavsmuseet med et forslag om at foretage en metaldetektorafsøgning
Læs mereMARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET
KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,
Læs mereVisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj 2003 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk) Maj 2003
VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj 2003 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk) Maj 2003 På de følgende sider gives forslag til, hvordan en elev i 9. klasse med programmet VisiRegn til
Læs mereKunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn
Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen En glad Erik Fogh Nielsen. Billedet er taget ved den sidste Pinseudstilling Erik Fogh Nielsen deltog i.
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:
Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 1. juni 2012 J.nr.: NMK-31-00609 Ref.: Jan Vater, JAV-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af antennemast ved Rø i Bornholms
Læs merePå de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Læs mereJeg modsætter mig lovliggørelse, da bygningen skæmmer landskabet. Bygningen bør gøres lovlig ved nedrivning.
Hedensted Kommune Poul Daugaard Tjørnevej 6 Ørumvej 64 7171 Uldum 8721 Daugård mobil: 2613 5247 E-mail: pdp@paradis.dk byoglandskab@hedensted.dk Lene.Tingleff@Hedensted.dk 9. december 2015 Vedr. ansøgning
Læs mereJeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 15. november 2004 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 14. januar 2004 af Arrestafdelingen i Horsens. I rapporten tilkendegav jeg at jeg afventede
Læs mereDanmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog
Danmarks Topografiske Kortværk Produktkatalog maj 2000 ndhold ntroduktion 2 4-cm kortserien, Danmark 1:25.000 4 2-cm kortserien, Danmark 1:50.000 6 1-cm kortserien, Danmark 1:100.000 8 Færdselskort, Danmark
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereTilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet, jf. klagevejledningen.
Bent Kristensen Grønnekærvej 6 Dybbøl 6400 Sønderborg Tilladelse til bådebro ud for matr. nr. 5634a Sønderborg I ansøgning fra september 2014, har du ansøgt Sønderborg Kommune om tilladelse til opførelse
Læs mereElisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle
Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereLæsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup
Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til
Læs mere8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6
8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg
Læs mereEfter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt.
Hvis du skal opsætte, ændre eller vedligeholde et hegn mellem din og din nabos grund er det vigtigt at have et overblik over reglerne. Det samme gælder i den situation, hvor beplantning på nabogrunden
Læs mereSøren Christiansen 22.12.09
1 2 Dette kompendie omhandler simpel brug af Excel til brug for simpel beregning, såsom mængde og pris beregning sammentælling mellem flere ark. Excel tilhører gruppen af programmer som samlet kaldes Microsoft
Læs mereHistoriske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/
Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereHvis du leder efter et billigt haveskur,
Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide
Læs mereHede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereKontrakt. Forhandleraftale Videregivelse af KMS data til 3. part
Kontrakt Forhandleraftale Videregivelse af KMS data til 3. part Forhandleraftale 19. december. 2007 Forhandleraftale Videregivelse af KMS data til 3. part 1. Aftalens formål Landinspektøraftalen giver
Læs mereBogstavserien består af en serie hæfter, der starter med a 1
Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Bogstavserien består af en serie hæfter, der starter med a 1 -bogen og slutter med g- bogen.
Læs mereKvalikombo... eller det nytter stadig
Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mere1. Hus fra yngre stenalder
. Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er
Læs mereAfgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2012 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn CPR-nummer
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.
Læs mereModelbanestyring med PC Indholdsfortegnelse
Modelbanestyring med PC Indholdsfortegnelse Modelbanestyring med PC... 1 Anvend Paint til tegning af skinnesymboler... 1 Start af Paint... 1 Ny tegning i Paint... 1 Tegn et sporskifte... 2 Valg af farve...
Læs mereUrafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011
Urafstemning 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1 Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereKvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde
Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen
Læs mereLEVENDE KNOGLER, STÆRKE KNOGLER
Mission X aktivitet Træn som en astronaut LEVENDE KNOGLER, STÆRKE KNOGLER Elevens Navn Denne undervisningstime vil lære dig metoder til at holde dine knogler sunde på, og hvordan du observerer effekten
Læs mereRåderetten. Dine muligheder for forbedringer af boligen. Gustav Thostrupsvej
Råderetten Dine muligheder for forbedringer af boligen Gustav Thostrupsvej Om råderet Som lejer har du mulighed for, at få indflydelse på netop din boligindretning og sætte dit eget personlige præg på
Læs mereOJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184
OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Alslev Å Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 Kvl. nr. A 1 Alslev Å ESBJERG KOMMUNE - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE... Side 0.
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereGRAFIK OG BILLEDREDIGERING
GRAFIK OG BILLEDREDIGERING 2 VEKTOR TEGNINGER I ILLUSTRATOR OM TEGNINGERNE Jeg har lavet en serie af små mænd, som jeg derefter har fået printet på tykt papir og lamineret, og bruger som bogmærke. SYMETRI
Læs mereProjektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro
Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse
Læs mereAdministrationsgrundlag for Bade- og bådebroer
Administrationsgrundlag for Bade- og bådebroer Dokumentnr.: 727-2010-110666 side 1 1. Indledning Formålet med dette administrationsgrundlag er at varetage offentlighedens interesser i forhold til stranden
Læs mereKONTAKT 12/13 nr. 2. Indhold: O K T O B E R
KONTAKT 12/13 nr. 2 O K T O B E R Indhold: Aktuelt i Ny pædagogisk leder Fritter-nyt 4.B fremstiller ramper A-dage i første årgang 9. årgang på studietur A-dage i 0. årgang Stemningsbilleder Broer bygget
Læs mereRegneark II Calc Open Office
Side 1 af 10 Gangetabel... 2 Udfyldning... 2 Opbygning af gangetabellen... 3 Cellestørrelser... 4 Øveark... 4 Facitliste... 6 Sideopsætning... 7 Flytte celler... 7 Højrejustering... 7 Kalender... 8 Dage
Læs mereTryk er: Teknik til at mangfoldiggøre tekst og billeder fra en indfarvet flade, der ved tryk fra en presse overfører farven til papir.
TRYKPÅ! Tryk er: Teknik til at mangfoldiggøre tekst og billeder fra en indfarvet flade, der ved tryk fra en presse overfører farven til papir. CMYK Man skelner mellem flere trykteknikker: Højtryk Papir
Læs mereTOP10DK Det solide grundlag
TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereKan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle?
1. Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle? Ny båd Båden - B 31 mak II - var leveret på Baunevej, hvor det var lykkes for os at få den
Læs mereRødekro Andelsboligforening
Rødekro Andelsboligforening H v a d s k a l j e g k i k k e p å, f o r a t s p a r e p e n g e p å e l f o r b r u g e t t i l l y s Få mere at vide om de nye sparepærer og LED Belysning 2 Sådan vælger
Læs mere1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse
B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l
Læs mereProjekt: Kogeø, en guide til at bygge en fed bålplads ver. 1.1 af Høng Crewet
Projekt: Kogeø, en guide til at bygge en fed bålplads ver. 1.1 af Høng Crewet 1. Indledning og krav Efter tur til Middelaldermarkedet i København d. 12/6 2011 blev det i bestyrelsen vedtaget at kigge på
Læs mereArrangementer/aktiviteter 2015.
Arrangementer/aktiviteter 2015. Generalforsamling og foredrag om flygtningene i Grove-Gedhuslejrene efter 2. verdenskrig Torsdag den 26. marts afholder Lokalhistorisk Forening sin årlige generalforsamling
Læs mereRapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.
Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte
Læs mereInstruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer
Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruksen indeholder oplysninger om: Mærkning (afsnit 1) Fødevarestyrelsens vejledning
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereBELÆGNINGSSTEN. www.rc-beton.dk
BELÆGNINGSSTEN www.rc-beton.dk RC Beton er en af landets største leverandører af betonbelægninger. Vi værdsætter et stærkt samarbejde, og det er vores mål at levere den bedste service og kvalitet til vores
Læs merePkt.nr: 6 Endelig vedtagelse af Lokalplan 328. Klubbygning og mindre bolværk i Kystagerparken. 227481
Pkt.nr: 6 Endelig vedtagelse af Lokalplan 328. Klubbygning og mindre bolværk i Kystagerparken. 227481 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget anbefale over for Kommunalbestyrelsen
Læs mereCristian Zuzunaga Collection
Cristian Zuzunaga Collection Cristian Zuzunaga Collection Den kendte designer Cristian Zuzunaga har skabt en farverig gardintekstil kollektion for Kvadrat, som består af tre designs: Skyline og Cityscape
Læs mereVadehavet. Højer mølle
Fakta er en 8-kantet mølle, og den er Nordeuropas højeste trævindmølle. Det er en Hollændermølle med omvendt bådformet hat - et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst. Møllen er bygget i 1857. Den
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereMatematik på VUC Modul 2 Opgaver. Vægtenheder...2 Rumfangenheder...6 Længdeenheder...8 Blandede opgaver med vægt, rumfang og længde...
Købmandsregning Vægtenheder...2 Rumfangenheder...6 Længdeenheder...8 Blandede opgaver med vægt, rumfang og længde...9 Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul 2,1 - købmandsregning
Læs mereDigital Post og særligt svage borgergrupper
Digital Post og særligt svage borgergrupper Vejledning til kommunerne om håndtering af svage borgergrupper i forbindelse med indførelsen af Offentlig Digital Post. Version: 1.0 Udarbejdet: april 2014 Udarbejdet
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereMine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereInternational matematikkonkurrence
Facit til demoopgaver for 6. og 7. klassetrin Navn og klasse 3 point pr. opgave Facit 1 Hvilken figur har netop halvdelen farvet? A B C D E 2 På min paraply fra Australien står der KANGAROO: Hvilket af
Læs mereSSQ-B version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder:
SSQ-B version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. Du svarede på de samme spørgsmål tidligere,
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereTegn med GPS 1 - Vejledning
Tegn med GPS 1 - Vejledning Lærerforberedelse: Det er altid en god ide at afprøve opgaven selv, inden eleverne sættes i gang. Inden forløbet skal læreren have materialerne til posten klar og klargøre GPS
Læs mereMøllehjul. oktober/november 2012. Lejrskoler. Lys på cyklerne
Der er nu gået et par måneder af skoleåret, så det er på tide med et Møllehjul med en omtale af mange af de ting, der arbejdes med og i perioden er arbejdet med på skolen. Vi er startet på den nye struktur
Læs mereOPSTREGNINGSVEJLEDNING
OPSTREGNINGSVEJLEDNING OVERVEJELSER INDEN OPSTREGNING Bogstavbanen, figurbanen og taltavlen er de tre baner, som aktiviteterne i Leg på streg er baseret på. Skabelonerne til opstregningerne findes i en
Læs mereHavens fisk. Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen. Vælg de rigtige fisk til havedammen. Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år
Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år Her præsenteres de mest almindelige bassinfisk og nogle af de mere specielle arter, så der skulle være mulighed for at finde passende fisk til alle bassin størrelser.
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mere