kognitiv center Mestring af depression
|
|
- Jonathan Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mestring af depression Copyright: Aaron T. Beck, M.D., Revideret 2002 af Judith S. Beck, Ph.D. Udgivet af Ungliv.dk 2009
2 Hvad er tegnene på depression? Jeg er nedtrykt hele tiden. Intet hjælper. Jeg kan ikke tage mig sammen til at lave noget arbejde i hjemmet. Mit ægteskab er ved at falde fra hinanden. Mit liv er noget rod. Jeg kan ikke gøre nogen ting rigtigt. Der er ingen, der har lyst til, at være sammen med mig. Det hele falder fra hinanden. Det er håbløst. Dette er typiske tanker hos folk, der er deprimerede. Ideerne kan overfladisk set synes at være rigtige, men i virkeligheden viser de en ændring i den måde, folk tænker om sig selv på. Forandring i måden at tænke på er et nøglebegreb i behandling af en depression. Selv om forandringen kommer gradvist, så er den deprimerede person forskellig fra, hvad han var, før sygdommen brød ud måske endda modsat den, han plejede at være. Der er mange eksempler på denne forandring: Den succesrige forretningsmand, der tror, at han er på randen af fallit, den hengivne mor, der tror, at hun gør et elendigt stykke arbejde, den kompetente arbejdstager, der ser sig selv som den totale fiasko. I stedet for at søge fornøjelser, prøver den deprimerede person, at undgå dem. I stedet for tage sig af sig selv, bliver han ligeglad med sig selv og sin fremtræden. Hans overlevelsesinstinkt kan blive ændret til selvmordstanker. Trangen til at klare sig godt kan blive afløst af passivitet og tilbagetrækning. De tydeligste og typiske tegn på depression er nedtrykthed: Bekymring, trækken sig væk fra kontakt med andre og apati. Den deprimerede person kan bryde ud i gråd, selv om der ikke ser ud til, at være noget at græde over, eller han kan ikke græde, når en virkelig trist hændelse indtræffer. Han kan have søvnbesvær eller kan vågne tidligt om morgenen ude af stand til, at kunne falde i søvn igen. På den anden side kan han være konstant træt og sove mere end almindeligt. Han kan miste appetitten og tabe sig, eller spise mere end normalt og tage på. Typisk ser en deprimeret person sig selv i et meget negativt lys. Han opfatter måske sig selv som hjælpeløs og alene i verden og bebrejder ofte sig selv for banale fejl eller manglende evner til at nå et mål. Han er pessimistisk med hensyn til sig selv, omverdenen og fremtiden. Han mister interesse i, hvad der foregår omkring ham og finder ingen tilfredsstillelse ved aktiviteter, som tidligere gav glæde. Ofte bliver det svært at træffe beslutninger og føre dem ud i livet.
3 Mennesket plages ikke af tingene, som de er - men af den måde de opfatter dem på! Nogle mennesker kan være deprimerede uden at vise de almindelige tegn som nedtrykthed, bedrøvelse og en fornemmelse af, at være afvist. De kan i stedet beklage sig over, at de ikke har lyst til noget, at de har det fysisk dårligt, eller de kan have fået et alkohol- eller stofmisbrug. Når et menneske hele tiden synes at være træt eller keder sig med det, han beskæftiger sig med, kan det være tegn på depression. Når kvikke børn klarer sig dårligt i skolen gennem et stykke tid, kan også det tyde på depression. Hvad siger forskningen? Det er meget almindeligt for deprimerede mennesker at tro, at de har mistet noget, der var meget vigtigt for dem, selv om det ikke er tilfældet. Den deprimerede person tror, at han er en taber og altid vil være det, at han er værdiløs og måske ikke egnet til at leve. Risikoen for selvmord er til stede. For nylig forsøgte man i et 10-år langt amerikansk forskningsprojekt, støttet af National Institute of Mental Health, at finde en forklaring på de konstante, ubehagelige følelser hos personer, der led af depressioner. Forskerne fandt ud af, at en vigtig faktor er, at en deprimeret person fortolker mange situationer forkert. Hans tanker om, hvad der forgår omkring ham, påvirker hans følelser. Med andre ord, den deprimerede person føler sig nedtrykt og ensom, fordi han fejlagtigt tror, at han er utilstrækkelig og at der ikke er nogen, der bekymrer sig om ham. En deprimeret patient kan således hjælpes gennem ændring af den fejlagtige tænkning snarere end at fokusere på det depressive humør. I vores studier har vi fundet ud af, at den deprimerede på trods af sin lave selvopfattelse kan udføre komplicerede opgaver ligeså godt som raske mennesker. I en undersøgelse gav vi nogle deprimerede patienter en række prøver af stigende sværhedsgrad, herunder læsefærdighed og evne til at udtrykke sig. Efterhånden som patienterne fik en oplevelse af succes, blev de mere optimistiske. Deres humør og selvbillede, blev bedre. Interessant nok klarede de sig endnu bedre, når de efterfølgende blev udsat for andre opgaver.
4 Hvordan er forholdet mellem tænkning og depression? Forskningsresultaterne anviser nye indgangsvinkler til behandling af depression og måder, hvorpå en deprimeret person kan lære at hjælpe sig selv. Som et resultat af disse undersøgelser beskæftiger psykologer sig med de holdninger, som folk udtrykker over for sig selv dvs. med, hvad de tænker. Vi har fundet ud af, at deprimerede mennesker konstant har ubehagelige tanker, og at følelsen af depression øges for hver enkelt negativ tanke. Men disse tanker er generelt ikke baserede på virkelige kendsgerninger, og de får blot den deprimerede person til at føle sig mere ked af det, end situationen lægger op til. De negative tanker kan afholde den deprimerede patient fra at engagere sig i aktiviteter, der ellers kunne få ham til at få det bedre. Resultatet bliver, at han sandsynligvis får ubehagelige kritiske tanker om at være doven eller uansvarlig, som får ham til at få det endnu værre. For at forstå denne fejlagtige måde at tænke på, kan man overveje følgende eksempel. Forstil dig, at du går ned af gaden og ser en ven, der tilsyneladende helt ignorerer dig. Selvfølgelig bliver du ked af det. Du undrer dig over, hvorfor din ven har vendt sig imod dig. På et senere tidspunkt nævner du situationen over for din ven. Han fortæller dig, at han havde så meget andet i hovedet, at han ikke engang så dig. Normalt vil du få det bedre og glemme hele episoden. Men hvis du er deprimeret, vil du sikkert tro, at din ven faktisk har slået hånden af dig. Du vil nok ikke engang spørge ham om det, men blive i din fejlagtige tro. Deprimerede personer gør den slags fejl igen og igen. Faktisk kan de misopfatte en venlig tilnærmelse som en afvisning. De er mere tilbøjelige til at se de negative sider end de positive. Og de undersøger ikke, om de har fejltolket begivenhederne. Hvis du er deprimeret, vil mange af dine dårlige følelser være baseret på fejlagtig tænkning. Disse fejltagelser har noget at gøre med den måde, som du betragter dig selv på, og på den måde du bedømmer de ting, du kommer ud for. Men du har stadig mange færdigheder, og du kan være god til at løse problemer på andre områder. Du har faktisk løst problemer hele dit liv. På samme måde som en videnskabsmand kan du lære at bruge dine argumentationsevner og dit intellekt til at teste din tænkning og undersøge, om den er realistisk. På den måde kan du undgå, at blive ophidset over enhver oplevelse, der i første omgang synes at være negativ. Du kan hjælpe dig selv ved: a) at opdage dine negative tanker og b) korrigere dem og erstatte dem med mere realistiske tanker.
5 Det har jeg ikke prøvet før -så det kan jeg sikkert godt citat Pippi Langstrømpe Hvilken slags negative tanker har deprimerede personer? På den første side i dette hæfte gav vi nogle eksempler på tanker, der plager folk, som er i en deprimeret tilstand. Også en ikke-deprimeret person kan have den slags tanker af og til, men almindeligvis vil han afvise dem. Derimod har den deprimerede person disse tanker hele tiden så snart han tænker over sit eget selvværd eller evner, eller hvad han regner med at kunne få ud af sit liv. Negative tanker vil typisk omfatte et eller flere af følgende temaer: (1) Negativ selvopfattelse. Denne ide opstår ofte, når man sammenligner sig selv med andre mennesker, der synes at være mere tiltrækkende eller succesrige, eller mere egnede eller intelligente: Jeg er en dårligere studerende end Michael. Jeg har svigtet mine forældre. Jeg er inkompetent. Måske synes du, at du er blevet optaget af disse ideer om dig selv eller dvæler ved situationer i fortiden, hvor det virkede som om, folk ikke kunne lide dig. Du opfatter måske dig selv som værdiløs og en belastning for andre, og du går ud fra, at venner og bekendte ville blive glade for at slippe af med dig. (2) Selvkritik og selvbebrejdelse. Du føler dig trist, fordi du fokuserer på dine tilsyneladende mangler. Du bebrejder dig selv for ikke at gøre dit arbejde så godt, som du synes, du skulle, for at sige de forkerte ting, eller skade andre. Når tingene går galt, er du tilbøjelig til at tro, at det er din skyld. Selv gode begivenheder får dig til at have det dårligere, hvis du tænker: Det har jeg ikke fortjent. Fordi din selvopfattelse er så ringe, stiller du måske overdrevne krav til dig selv. Du vil måske kræve af dig selv, at du skal være den perfekte husholder eller ufejlbarlige ven eller medarbejder med ufejlbarlig dømmekraft. Du kan køre dig selv ned, hvis du tænker: Jeg skulle have gjort det bedre. (3) Negative fortolkning af begivenheder. Igen og igen oplever du, at du reagerer negativt på situationer, der ikke ville bekymre dig, hvis du ikke var deprimeret. Hvis du ikke kan finde en blyant, tænker du: Alt er besværligt for mig. Hvis du bruger en smule penge, får du det så dårligt, at man skulle tro, at du havde mistet et stort beløb.
6 Du opfatter andre menneskers kommentarer som misbilligende, eller du tror, at de i al hemmelighed ikke kan lide dig selv om de er lige så venlige som altid. (4) Negative forventninger til fremtiden. Du har måske tillagt dig en vane med at tro, at du aldrig vil komme ud over din følelse af frustration eller dine problemer og tror, de varer for evigt. Eller du kan have negative forventninger til, hvorvidt du kan klare en særlig arbejdsopgave: Jeg er sikker på, at det vil gå galt. En deprimeret kvinde havde et visuelt billede af, at hun ville ødelægge den middag, hun skulle tilberede til nogle gæster. En mandlig familieforsøger forestillede sig, at han ville blive fyret af sin arbejdsgiver på grund af en mindre fejltagelse. Du er tilbøjelig til at acceptere fremtidige fejltagelser og ulykker som noget uundgåeligt og er overbevist om, at det er nytteløst at forsøge at få et godt liv. (5) Fornemmelse af overvældende ansvar. Du har de samme opgaver både hjemme og på arbejde, som du har haft så mange gange før, men nu tror du, at du er ude af stand til at klare dem, eller at det vil tage uger eller måneder, før du kan klare dem. Eller du siger til dig selv, at der er så meget at lave, at det er helt umuligt at tilrettelægge arbejdet. Du under måske ikke dig selv hvile eller tid til dine personlige interesser, fordi du opfatter presserende krav til dig fra alle sider. Måske får du ligefrem fysiske symptomer som følge af den slags tanker åndenød, kvalme eller hovedpine. Hvordan kan jeg identificere mine negative tanker? Når du bemærker, at dit humør ændrer sig eller bliver dårligere, skal du spørge dig selv: Hvad går gennem mit hoved lige nu? Dine tanker kan være en reaktion på noget, som er sket for ganske nylig, måske inden for den sidste time eller seneste få minutter, eller det kan være en erindring om en tidligere begivenhed. De kan også opstå som en forestilling eller billede i din bevidsthed. Det er vigtigt for dig at indse følgende om din depressive tænkning: (1) Negative tanker har tendens til at være automatiske. De opstår faktisk ikke på basis af fornuft og logik de kommer bare. Disse tanker er baseret på den lave selvopfattelse, som deprimerede personer har, og ikke realiteter. (2) Tankerne er urimelige og tjener ikke noget fornuftigt formål. De får dig til at føle dig værre tilpas, og forhindrer dig i at opnå det, du vil have ud af livet.
7 Du kan lære at tænke nærmere over dem, og du vil sikkert finde ud af, at du har draget nogle forhastede slutninger, som der ikke rigtigt er baggrund for. Din psykolog vil kunne vise dig, hvor urimelige dine negative tanker er. (3) Selv om disse tanker er urimelige, forekommer de sikkert helt troværdige på det tidspunkt, hvor du har dem. De opfattes almindeligvis som rimelige og korrekte ligesom en realistisk tanke som: Telefonen ringer. Jeg må nok hellere tage den. (4) Jo mere du tror på disse negative tanker (dvs. jo mere du ukritisk accepterer dem), jo værre får du det. Hvis du lader dig selv synke ned i disse tanker, vil du opleve, at du fortolker alting negativt. Du vil blive mere tilbøjelig til at give op, fordi det hele virker håbløst. Men det er skadeligt at give op fordi deprimerede personer ofte opfatter det at give op som endnu et tegn på mindreværd og fiasko. Du kan hjælpe dig selv ved at lære at blive opmærksom på dine negative tanker og ved at forstå, hvorfor de er forkerte og ulogiske. Se på de ovenstående karakteristika og vurder, hvor godt det passer til dine negative tanker. Hvad er typiske fejl i tænkningen? Ukorrekt tænkning fører til og forstærker depression. Du gør formentlig en eller flere af de følgende fejl. Læs disse og se, hvilke der passer. 1. Overdrivelse Du oplever visse begivenheder på ekstrem måde. Hvis du f.eks. løber ind i en triviel vanskelighed, begynder du at tro, at det er en større katastrofe du overdriver problemerne og deres mulige skadevirkning. Samtidig undervurderer du dine evner til at klare dem. Du drager forhastede slutninger uden tilstrækkelige beviser, og du tror, at din slutning er korrekt. En mand, der satte sparepenge i et nyt hus, havde mistanke om, at der var råd i huset. Han konkluderede med det samme, at huset ville falde fra hinanden og blive værdiløst, så hans penge var tabt. Han var overbevist om, at der ikke kunne gøres noget for at redde huset. 2. Overgeneralisering Du kommer med omfattende, generelle udsagn, der understreger det negative: Der er ingen, der kan lide mig. Jeg er en total fiasko. Jeg kan aldrig få det ud af livet, som jeg gerne vil. Hvis en af dine venner har for travlt til at snakke med dig, tænker du straks: Jeg mister alle mine venner.
8 3. Ignorering af det positive Du husker kun negative hændelser. Da en deprimeret kvinde blev bedt om at føre dagbog, indså hun, at der var mange positive oplevelser, men at hun havde en tilbøjelighed til at overse dem og glemme dem. Eller hun overbeviste sig selv om, at de gode oplevelser af en eller anden grund var mindre vigtige. En mand, der i ugevis havde været for deprimeret til at klæde sig selv på, brugte otte timer på at male et soveværelse. Da han var færdig, var han utilfreds med sig selv, fordi han ikke havde opnået lige præcis det resultat, han havde ønsket. Heldigvis kunne hans kone overbevise ham om, at han havde gjort et godt stykke arbejde. På den anden side kan du have tendens til at opfatte visse positive begivenheder som tab. Fx modtog en deprimeret ung kvinde et brev fra sin kæreste, som hun opfattede som en afvisning. Hun brød med ham, selv om hun var meget ked af det. Nogen tid senere, da hun ikke længere var deprimeret, læste hun brevet igen og indså, at der ikke var tale om en afvisning. Hun havde modtaget et brev, der ikke var en afvisning, men et udtryk for bekymring og omsorg. Hvad kan jeg gøre for at komme i gang igen? (1) Den daglige plan Prøv at planlægge aktiviteter, der dækker alle dagens timer. Lav en liste over de ting, du planlægger at gøre hver dag. Begynd med det nemmeste, og gå så videre til det vanskeligere. Sæt en streg over opgaverne efterhånden som du bliver færdig med dem. Denne plan kan også tjene som en liste over dine erfaringer med at opnå og have fornøjelse af opgaver. (2) Fornemmelse af at have opnået noget (mestring) og at have fået fornøjelse af det (lyst) metode. Du har gang i flere ting, end du normalt er klar over. På din aktivitetsplan skal du ved de aktiviteter, som involverede, at du opnåede og mestrede noget, sætte et (M), og ved aktiviteter, som gav dig fornøjelse og lyst (L). (3) Løsning af svære problemer. Hvis en særlig arbejdsopgave forekommer at være meget kompleks og tyngende, skal du prøve at skrive hvert trin, der kræves for at løse opgaven, ned og så blot tage et trin ad gangen. Problemer, der synes uløselige, kan mestres ved at bryde dem ned i små overskuelige enheder. Hvis du føler dig fastlåst i blot én tilgang til et bestemt problem, og du ikke rigtigt gør fremskridt, så prøv at skrive ned, andre, alternative måder at tackle problemet på. Evt spørg andre, hvordan de håndterer sådanne problemer.
9 Depression is not a sign of weekness - it means you have been strong for fare too long Hvad kan jeg gøre ved min negative tænkning? De fleste deprimerede mennesker tror, at deres livssituation er så dårlig, at det er naturligt at være ked af det. Faktisk kommer dine følelser fra, hvad du tænker på, og hvordan du fortolker de ting, der er sket for dig. Hvis du tænker nærmere over en nylig begivenhed, der har ophidset dig eller gjort dig deprimeret, så kan du skelne mellem tre dele af problemet: Begivenheden Dine tanker Dine følelser De fleste mennesker er normalt kun bevidste om begivenheden og deres følelser. Tænk fx på den situation, at din mand glemmer din fødselsdag. Du føler dig såret, skuffet og trist. Men det, der i virkeligheden gør dig ked af det, er den betydning, som du tillægger begivenhederne. Du tænker, hans forglemmelse betyder, at han ikke elsker mig mere. Jeg har mistet tiltrækningskraften på ham og på andre. Du tænker måske så, at uden hans værdsættelse og beundring kan du aldrig blive lykkelig og tilfreds. Men det er meget sandsynligt, at din mand har travlt eller er almindeligt glemsom. Du har haft det dårligt på grund af din uberettigede konklusion ikke på grund af selve begivenheden. Når du føler dig trist, så gennemgå dine tanker. Prøv at huske, hvad der gik gennem hovedet på dig. Disse tanker kan være en automatisk reaktion på noget, der lige er sket en tilfældig bemærkning fra en ven, en uventet regning med posten, en begyndende mavepine eller erindringen om en bestemt begivenhed. Du vil sikkert finde ud af, at din tanker er meget negative, og at du har tillagt dem for stor betydning.
10 En hjemmearbejdende husmor følte sig trist og forsømt, fordi ingen af hendes venner havde ringet i flere dage. Da hun tænkte nærmere over det, gik det op for hende, at Marie var på hospitalet, Jane var bortrejst, og Helene havde allerede ringet. Hun erstattede sin negative tanke: Alle ignorer mig med den alternative forklaring og begyndte at få det bedre. Prøv at lave om på dine tanker ved at besvare alle dine negative påstande over for dig selv med mere afbalancerede og realistiske påstande. Du vil finde ud af, at du ikke bare får et mere realistisk syn på livet, du får det også bedre. For at evaluere dine negative tanker, stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad er beviset på, at min tanke er sand? Hvad er beviset på, at min tanke ikke er sand eller måske ikke helt sand? Er der en alternativ forklaring på det, der skete? Hvad er det værste, der kunne ske, og hvordan kan jeg klare det skete? Hvad er det bedste, der kunne ske? Hvad er det mest sandsynlige, der kunne ske? Hvad ville jeg sige til en ven, der var i min situation? Hvad er virkningen af, at jeg tror på mine negative tanker? Hvad kunne virkningen være ved at tænke mere realistisk? Hvad kunne jeg gøre nu? Den dobbelte kolonneteknik Nedskriv dine ufornuftige automatiske tanker i en spalte og dine svar på dine automatiske tanker i en anden spalte. (Fx: Jens har ikke ringet, han elsker mig ikke mere. Svar: Han ringede ikke i denne uge, men sidst vi var sammen, havde vi det dejligt, og han sagde, at han var interesseret i at høre fra mig. Han har sikkert meget travlt i denne uge, måske tror han, at jeg har det bedre, end jeg har det. Det værste, der kan ske, er, at vi går fra hinanden. Det ville blive hårdt, men jeg ville overleve. Det bedste, der kan ske, er, at han snart ringer. Det mest realistiske er, at han ringer i løbet af ugen. Virkningen af at tro, at han ikke elsker mig, er, at jeg har det elendigt og ikke har lyst til at foretage mig noget som helst. Virkningen af at ændre min måde, at tænke på, vil være, at jeg kan føle et større håb. Jeg skal bare ringe til ham i aften, hvis han ikke ringer til mig ) Psykoterapi: Kognitive terapeuter kan hjælpe dig med at korrigere dine urealistiske ideer og den måde at tænke på, der fører dig frem til fejlagtige slutninger om dig selv og andre. De kan også hjælpe dig med at finde måder at håndtere virkelige daglige problemer mere effektivt. Med deres vejledning og din indsats vil du lære færdigheder, der hjælper dig til at få det bedre. Og du kan lære at reagere med meget mindre depression og nedtrykthed, når du i fremtiden løber ind i vanskeligheder.
11 9 gode råd til pårørende til deprimerede 1. Lyt til den syge Lyt for at forstå, ikke for at forandre. Dialog handler ikke nødvendigvis om at blive enige, derimod om at blive klogere. 2. Stil spørgsmål spørg ikke kun hvorfor. Det kan føles meget afkrævende og vanskeligt at besvare et hvorfor, men spørg i stedet for med et hvad og hvordan. På denne måde kan man få uddybet problemerne. Efterspørg også den syges forslag til hvordan du bedst kan hjælpe. 3. Respekter grænser vær direkte og ærlig. Sig kun hvad du virkelig mener. Men man behøver ikke altid sige noget. Gør klart hvad du kan hjælpe med og hvad du ikke kan hjælpe med. Tag udgangspunkt i dig selv og vær opmærksom på den syges grænser. Pas på ikke at bagatellisere oplevede problemer og symptomer. Ingen ved hvad andre mennesker tænker og føler. Beskriv i stedet for hvordan du oplever det. 4. Indhent viden om sygdommen viden og indsigt i forhold til sygdommen er vigtig. Viden løser ikke problemerne, men det kan gøre det lidt lettere at forstå. Giv dig tid til at skrive spørgsmål ned og drag ikke forhastede konklusioner. Som pårørende vil man så forfærdeligt gerne gøre noget og få nogen til at gøre noget, men så godt som alt omkring psykisk sygdom går langsomt. 5. Tillad dig selv at have ønsker og behov mange pårørende føler at de ikke kan være bekendt at gøre noget godt for dem selv, når den syge har det så svært. Men med de mange opgaver og udfordringer man som pårørende bliver stillet over for er det vigtigt også at have sit eget liv. Skabe plads og tage den tid der skal til for at bevare overskud til også at være en støtte for den syge. 6. Tag ansvar, ikke mindst for dig selv Det er naturligt at vi som mennesker tager ansvar for hinanden og det er naturligt at man som pårørende tager ansvar for den syge. Men der er grænser for ansvarets omfang. Til tider er det at sætte grænser, netop at vise ansvar. At sætte grænser for den syge og tage ubehagelige beslutninger kan være et svært dilemma, men en nødvendig proces at tage fat på. 7. Få mod til at holde af og holde afstand Hvis man vil blive bedre til at sige fra og stille krav, må man prøve sig frem. At sætte grænser og stille krav er både en holdning og en teknik. Det har ikke noget at gøre med at være egoistisk, men med at tage vare på sig selv og samtidig hjælpe den syge til på længere sigt bedre at kunne stå på egne ben. 8. Vær åben Mange pårørende er så bekymrede for den syge og vil gøre alt for at hjælpe til et ordentligt liv. Det er ofte en voldsom oplevelse, når man kender en der bliver psykisk syg. Man befinder sig i en livssituation, hvor ens erfaringer ikke længere er tilstrækkelige til at forstå og klare den aktuelle situation. Dette pres kan mindskes gennem åbenhed. Både i forhold til familie, venner og kollegaer. Men for mange pårørende kan det forekomme uoverskueligt at tale om det der bekymrer og undrer en mest. Erfaringer fra andre pårørende viser - at jo mere åbenhed - jo bedre kan man som pårørende hjælpe den syge. 9. Søg fællesskab med andre pårørende at mødes med andre pårørende, evt. i en pårørende-gruppe, kan i perioder have stor betydning. Det er en mulighed at møde mennesker i samme situation som forstår, uden at man behøver at forklare så meget. Hvor man kan tale frit om de problemer og følelser man har. Ovenstående gode råd: Copyright: Bedre Psykiatri. Landsforeningen for pårørende. tlf.: Udgivet i 2010 af: Ungliv.dk
12 Kontakt: Tlf.: Mail:
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereAt komme igennem en depression
At komme igennem en depression Aaron T. Beck, M.D. og Ruth L. Greenberg, A.B. Oversat af: Psykolog Randi Øibakken Jensen. Forskellige tegn på depression "Min kone forlod mig, fordi jeg ikke var god nok
Læs mereSpørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs merePrædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation
Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereVi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.
Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad
Læs mereValiderede instrumenter til 15M
Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereperfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid
perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid Indhold Forord............................................................ 3 Hvad er perfektionisme..............................................
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mere15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.
15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver
Læs mereMichael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.
Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre
Læs mereDin tro har frelst dig!
Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mere11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208
Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereNår endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk
Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereFAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.
FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereDIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire
DIP-Q DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire Instruktioner. Dette spørgeskema handler om, hvordan du i almindelighed er som menneske, det vil sige, hvordan du normalt plejer at gøre, tænke og føle.
Læs mereBilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter
Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit
Læs mereBjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.
Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean Petersen
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereOmfavn dine negative tanker og bliv et gladere menneske. Chris MacDonald. Guide: sider
Foto: Iris MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Chris MacDonald Guide: Omfavn dine negative tanker og bliv et gladere menneske Guide: Sådan bruger du de negative tanker positivt
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereRødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30
1 Mos 32,25-32, Jak 1,22-25, Joh 16,23b-28 Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden Lihme 10.30 3 Lovsynger Herren 300 Kom sandheds
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereEt godt valg -2. Daniel hører fra Gud
Et godt valg -2 Daniel hører fra Gud Mål: Børnene må indse, at de kan ændre situationer, når de tager sig tid til at søge Gud, lytte til ham og hører fra ham. Fremtiden ligger i Guds hænder, og han hjælper
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereFar: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)
TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mereGuds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mereTekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15
Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereBaggrunds materiale omkring:
Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj
Læs mereDu må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til
Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereTjener eller tjenester. Hvor er vores fokus?
Tjener eller tjenester Hvor er vores fokus? 31. December 2006 Hvorfor? Vedrører rer os alle Aktuelt altid - men især r lige nu Egne erfaringer Hvorfor? Vedrører rer os alle Aktuelt altid - men især r lige
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereHockey et fællesskab med regler i SSF1896
Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Et hæfte om retningslinjer når du er aktiv spiller i SSF1896 1 Hockey et fællesskab med regler Du har valgt at spille ishockey i SSF1896 Enten starter du nu som
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereAsger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå
»Kom nu, Asger! Det går ikke, at jeg kommer for sent på arbejde igen.«far er stresset og styrter rundt i hele lejligheden efter et eller andet meget vigtigt, som han sikkert ikke engang selv ved, hvad
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereIndstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien
Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereRecke & Hesse 2003. Kapitel. Kriseplan
Recke & Hesse 2003 Kapitel 3 Kriseplan En kriseplan er en handlestrategi som træder i kraft, hvis du ikke overholder de regler, du har lavet for dig selv omkring rusmidler. Hvis du eksempelvis har valgt
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mere