Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Sønder Tranders. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse. Dall Villaby.

Transkript

1 Juni 2014 LOKALPLAN Værftsarealet, Beddingen, Østre havn Ø-gadekvarteret Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Kølby Farstrup Stavn Barmer Valsted Sebbersund Store Ajstrup Limfjorden Bislev Nibe Klitgård Nørholm Sønderholm Frejlev Godthåb Egholm Svenstrup Hasseris AALBORG Skalborg Dall Villaby NØRRESUNDBY Rørdal Ellidshøj Ferslev Gug Visse Nørre Tranders Sønder Tranders Gistrup Nøvling Øster Uttrup Klarup Storvorde Sejlflod Lillevorde Gudum Vaarst Vester Hassing Gandrup Gudumholm Gudumlund Skelby Skellet Mou Egense Hou Koldkær Bisnap Hals Aalborg Bugt Volsted Fjellerad Nørre Kongerslev Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Aars Rold Skov Terndrup Øster Hurup

2 Indhold og kontaktoplysninger Oversigtskort...3 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...4 Lokalplanområdet...4 Lokalplanområdets omgivelser...5 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning...9 Frivillig udbygningsaftale om infrastrukturanlæg Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning Øvrige krav i medfør af anden lovgivning Servitutter Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger Vejledning Hvad er en lokalplan? Bilag Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Mail: plan.byg@aalborg.dk Juni 2014 Side 2

3 Oversigtskort Limfjorden Tørdokken KMD Aalborg Stuhrs Brygge Østre Havn P-hus Lauritzens Plads Gasværksvej Beddingen Værftsvej Nyhavnsgade Skibsbyggerivej Estlandsgade Østerport Stormgade Østerbro 100m 1:2.500 Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget Juni 2014 Side 3

4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål Den bevaringsværdige tidligere værfthal ligger øst for indsejlingen til Østre Havnebassin. Den hidtidige intension har været at omdanne bygningen til erhvervsformål, men dette har ikke kunnet realiseres. Nu ønsker grundejer mulighed for at ombygge værftshallen til boliger sammen med en ekstra byggemulighed til et punkthus på grunden. Lokalplanen skal skabe det planlægningsmæssige grundlag for at gennemføre dette projekt. Det er en del af lokalplanens formål at sikre, at værftshallens overordnede form, struktur og konstruktioner bibeholdes, og at ny bebyggelse/ bygningsdele udformes, så der skabes et godt arkitektonisk samspil mellem den bevaringsværdige værftshal, nybyggeri og den omgivende bebyggelse. Der lægges samtidig vægt på at sikre, at bevaring og genbrug af værftshallen er en betingelse for udnyttelse af byggemuligheden til nybyggeri. Endelig skal lokalplanen sikre både offentligt tilgængelige rekreative muligheder langs fjorden og havnebassinet og gode opholdsegnede grønne friarealer for boligerne. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er en del af Aalborgs Østre Havnefront og har et areal på ca m2. Det ligger attraktivt og synligt ved havnefronten, og på grund af fjordens krumning er der herfra særlige udsigtsmuligheder - både mod øst og vest. Til gengæld ligger området tilsvarende udsat for de til tider barske vindforhold langs fjorden. I området lå tidligere en del af Aalborg Værft, og værftets maskinhal står i dag som et af få tilbageværende spor fra denne del af Aalborgs industrihistorie. Bygningen har et let og elegant udtryk og er i 3 etager, hvoraf øverste etage er tilbagetrukket. Maskinhallen er opført i Bygningen har stået udbrugt i en årrække og er stærkt præget af tiltagende forfald og manglende vedligehold. Den tidligere værftshal har høj bevaringsværdi, men fremstår noget forfalden. Juni 2014 Side 4

5 Redegørelse Visualisering af projektet set fra havnefronten. Gennem arealet vest for værftsbygningen løber en større regnvandsledning. Arealerne langs vandet indgår i den sammenhængende havnepromenade langs Aalborg Havnefront. Lokalplanområdets omgivelser Som vist på luftfotoet side 3 afgrænses lokalplanområdet mod øst af Beddingen og KMDs parkeringsplads, mod syd af Plus Boligs ungdomsboliger, mod vest af Østre Havnebassin og mod nord af Limfjorden. Startskudet til omdannelsen af det tidligere værftsareal var Kommunedatas kontordomicil, som blev opført omkring den tidligere tørdok til værftet mod øst. De 168 ungdomsboliger syd for værftsbygningen stod klar til indflytning til studiestart For arealet mellem ungdomsboligerne og Nyhavnsgade er der også en ny lokalplan under udarbejdelse. På den anden side af havnebassinet står det tidligere korn- og foderstofområde midt i en etapevis omdannelse til ungdoms- og ejerboliger, erhverv mv. (lokalplan ). Værftsarealet er en væsentlig brik i den samlede omdannelse af Aalborgs Østre Havnefront fra industri til en ny bydel. Juni 2014 Side 5

6 Redegørelse Lokalplanområdets disponering med den bevarede værftshal, det nye punkthus, færdsels/funktionsarealer, havnepromena-de, private terrasser, fælles opholdsarealer og offentligt tilgængelige opholdslommer ved havnepromenaden. Lokalplanens indhold Anvendelse Sag Emne Bedddingen, Aalborg Situationsplan Mål 1:500 Frederiksgade 32 DK-8000 Aarhus C T F Rued Langgards Vej 8 DK-2300 København S T F Lokalplanen skaber rammerne for at den tidligere værftshal kan ombygges til eksklusive byrækkehuse og/eller etageboliger og at et nyt punkthus kan udnyttes til etageboliger. Der kan desuden indpasses institutionslignende boligformål (fx til seniorer), rekreative formål og andre miljøvenlige bymæssige formål, som er forenelige med anvendelsen til boliger. Sags. nr Dato Rev. Tegning Særligt for værftshallen gælder desuden at parkering, depoter og lign. Havnebassin Nedtrapning til vandet Havnepromenade Offentlig ophold Fælles ophold Terrasser Snit der viser maskinhallen set i sammenhæng med opholdsarealer og havnebassin Juni 2014 Side 6

7 Redegørelse kan integreres i bygningens østvendte stueetage. Denne del af bygningen vurderes ikke at være velegnet til fx boligformål på grund af begrænset soltilgang og udsigt. Lokalplanområdets disponering Lokalplanområdet disponeres med et nyt byggefelt til et punkthus ved havnefronten øst for værftsbygningen i forlængelse af eksisterende bebyggelsesstruktur i området syd for langs Beddingen. Punkthuset kan placeres på en plint/delvis nedgravet kælder i 1-2 etager under terræn, som udnyttes til depoter, teknikrum, parkering, cykelparkering og lign. Der er vejadgang fra Beddingen og arealerne i tilknytning til Beddingen, punkthuset og værftshallens østfacade disponeres som færdselsarealer til ankomst og trafikafvikling for biler og cykler. Dog skal der sikres et fælles opholds- og ankomstareal i tilknytning til punkthusets sydfacade. Der sikres areal til en sammenhængende havnepromenade langs fjorden. Arealerne mellem havnepromenaden og værftshallen disponeres til grønne opholdsarealer, som zoneres, så der opstår en privat opholdszone med terrasser tættest på facaden, et fælles semiprivat opholdsareal i mellemzonen og en offentlig tilgængelig rekreativ opholdszone tættest på havnepromenaden. (Se kort med zonering, side 18) De enkelte zoner defineres med en kant i form af lav beplantning eller lignende. Mellem den semiprivate opholdszone og den offentligt tilgængelige zone skal der sikres kig og funktionel forbindelse for gående og cyklister. Fra ankomst- og opholdsarealet syd for punkthuset skal der sikres direkte adgang til parkeringsfaciliteter og fælles opholdsarealer ved havnefronten. Værftsbygning Ankomst og trafikafvikling Beddingen KMD s parkeringsplads Snit der viser den ombyggede maskinhal set i sammenhæng med ankomstgaden, punkthuset, Beddingen og KMDs parkeringsplads. Juni 2014 Side 7

8 Redegørelse Bygningens overordnede struktur og betonkonstruktioner skal genanvendes mens facadeudtrykket bliver nyt. Konstruktioner efterisoleres indefra. En tilsvarende strategi er taget i anvendelse i den bevarede "Torpedohal" i København Lokalplanområdets bebyggelse Bevaringsstrategi Bebyggelsens udseende Facadekarakteren for begge bygninger skal karakteriseres ved at den oprindelige industrikarakter kombineres med en detaljemæssig forfinethed Der kan ialt opføres m 2 bebyggelse excl. kælder. Bebyggelsen tænkes fordelt med ca m 2 i den ombyggede værftshal og ca m 2 i et punkthus i max 10 etager. Bebyggelsen tænkes opført som lavenergibyggeri. I bevaringsstrategien for værftsbygningen lægges der vægt på at bevare den særlige industrielle karakter, samtidig med at der tilføres nye bygningselementer, der afspejler nutidens behov for funktionalitet og bæredygtighed. Bevaring af bygningens form, linier og konstruktioner prioriteres mens fx bevaring af facader og vinduesformater fravælges. Værftshallen tænkes ombygget til smalle byrækkehuse i 2-3 etager, der udnytter hallens fulde bredde eller etagerboliger i forskudte plan. For at sikre god dagslystilgang etableres dobbelt- eller triplehøje rum med ovenlys i den centrale del af den enkelte bolig. Intensionen er på dette sted at skabe interessant moderne arkitektur i mødet mellem nyt og gammelt. Facadekarakteren for begge bygninger skal karakteriseres ved, at den oprindelige industrikarakter kombineres med en detaljemæssig forfinethed, så bebyggelsen på samme tid fremstår rå og eksklusiv. I værftsbygningen skal den eksisterende facadestrukturs "huller" fyldes ud med lette facadeelementer i form af glas og fx metalplader. Markiser/solafskærmning i varierende farver kan medvirke til at give bygningen en grafisk stærk karakter. Punkthuset ønskes visuelt 2-delt, så det fremstår med en slank og enkel form. Denne bygningsmæssige forskydning optimerer samtidig lejlighedernes udsigt over by og fjord. Huset skal udformes med indliggende altaner med henblik på god opholdskomfort og for at skabe dybdevirkning i facadeudtrykket. Facaden kan fx fremstå med markerede vandrette bånd, som en moderne fortolkning af værkstedshallens struktur. Mellem båndende tænkes facaderne beklædt med en lys metalplade. Altannicherne fores med en farvemæssig varm beklædning, så bygningen fremstår venlig og imødekommende i sit indre, som en kontrast til den udvendige materialekarakter. Juni 2014 Side 8

9 Redegørelse Parkering Der skal etableres min. ½ og maks. 1 parkeringsplads pr. bolig svarende til normen for den øvrige lokalplanområder på Østre Havn. Parkering skal løses dels som garager i værftsbygningen, dels i parkeringskælder. En del af områdets parkeringsbehov kan eventuelt løses i form af aftaler om dobbeltudnyttelse af eksisterende parkeringsplads ved KMD. Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Bekendtgørelse om Vurdering af visse offentlige og private anlægs Virkning på Miljøet (VVM) I Bekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2 er det defineret, hvilke anlægsarbejder mv., der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i ovennævnte bekendtgørelse. Dog skal der sandsynligvis fortages en VVM-screening, hvis der er behov for grundvandsænkning i forbindelse med etablering af kælder. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Loven opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Bæredygtighed i lokalplanen Planen er screenet med det resultat, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Screeningen findes i et særskilt dokument: 'Redegørelse for bæredygtighed i lokalplan Bæredygtighed er et begreb, hvor hensynet til miljø, økonomi, natur, sociale forhold og lokale værdier afvejes ud fra en helhedsvurdering. Aalborg Kommune har illustreret problematikken i Bæredygtighedsblomsten, der har forskellige mål og virkemidler, afhængig af, om emnet er kommuneplan, lokalplan eller byggesag. I denne lokalplan har der været fokus på følgende temaer og emner: Lokale værdier: Genbrug af bevaringsværdig bygningskulturarv fra værftet Arkitektur af høj kvalitet Sikring et rekreativt udflugtsmål, hvor fjorden knækker. Økonomi: Synergi med udviklingen af Østre Havn i øvrigt, Sikring af tidssvarende udviklingsmuligheder, Bevaring af værftsbygning skal være økonomisk realiserbar Lokale værdier, miljø og økonomisk bæredygtighed har høj vægtning, social bæredygtighed har middel vægtning, og natur har lav vægtning. Miljø: Fortætning i form af ekstra byggemulighed, Solorientering af boliger og opholdsarealer Lavenergibyggeri Boliger skal sikres mod oversvømmelser Juni 2014 Side 9

10 Redegørelse Social: Sikring af offentlig tilgængelig havnepromenade og ophold Blandede boligtyper og -størrelser. Fælles opholdsarealer for beboere Natur: Fjorden skal være rekreativt tilgængelig Grønne opholdsarealer Stedstilpasset beplantning. Kommuneplanens hovedstruktur Lokalplanområdet indgår i vækstaksen, hvor bæredygtig byfortætning ønskes fremmet jf. Fysisk Vision (Området er her markeret med en hvid prik) Kommuneplanrammer Kommuneplanens hovedstruktur - Fysisk Vision har blandt andet som mål, at der skal ske en koncentreret byvækst i vækstaksen, herunder de centrale havnefronter. Vækstaksen skal rumme varierede boligtilbud (ejerform, størrelse mv.), og skal karakteriseres ved "urban storbykarakter", som kan friste turister samt tiltrække og fastholde studerende og videnarbejdere fra ind- og udland. Dette skal blandt andet sikres, ved at væsentlig kulturarv fra industribyen bevares, og ved at byudvikling sker under hensyntagen til de kvaliteter og udfordringer, som fjorden skaber - herunder klimasikring, sikring af borgernes adgang til vand og nærrekreative muligheder. Lokalplanen understøtter disse mål ved at skabe mulighed for koncentreret byudvikling på et overflødiggjort centralt beliggende industriareal. Lokalplanen vil desuden fremme bevaring af væsentlig kulturarv fra værftet, klimasikrede boliger i varierede størrelser og høj arkitektonisk kvalitet samt gode rekreative muligheder ved fjorden. Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1-4-D1, Østre Havn og er i overensstemmelse hermed. Området er et højt prioriteret byomdannelsesområde. Målet er at skabe et nyt alsidigt byområde, hvor bevaring af industriel kulturarv er forenet med udvikling og nytænkning. Området skal sammenbinde byen og fjorden og medvirke til en revitalisering af havnefronten. Lokalplan , Boliger m.m. ved Beddingen, Nyhavnsgade og Frøgade, Øgadekvarteret Lokalplanområdet er omfattet af den eksisterende lokalplan Eksisterende lokalplan udpeger den tidligere værftshal som bevaringsværdig og muliggør en ombygning til fx kontorerhverv, restauranter, butikker, kultur ol. Udover den bevarede maskinhal kan området ikke bebygges. Med den nye lokalplan ønskes skabt mulighed for ombygning til boliger, samt nybyggeri ved siden af værftshallen. Derfor ophæves eksisterende lokalplan i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af den nye lokalplan - for så vidt angår matrikelnr. 5 adq, Aalborg Markjorder. Planlægning i kystområderne De kystnære dele af byzonen Lokalplanområdet ligger inden for de kystnære dele af byzonen. Af Planlovens 16 stk. 4 fremgår, at for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der Juni 2014 Side 10

11 Redegørelse Ønsket nybyggeri på værftsarealet Bevaringsværdig maskinhal Fremtidig havneprofil Tidligere havneprofil Opstalt der viser industribyen Aalborgs havneprofil set i sammenhæng med den planlagte/ønskede fremtidige profil. redegøres for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. På grund af Aalborgs omdannelse fra industriby til kultur- og videnby gennemgår de kystnære dele af byzonen generelt en større transformationsproces i disse år. Værftsarealet ligger umiddelbart øst for det tidligere korn- og foderstofområde på Østre Havn, som også er under omdannelse, og som fremadrettet vil være et højhusområde. Det ønskede punkthus i 10 etager på værftsarealet afviger dog i skala fra de mest nærliggende bebyggelser mod øst (KMD) og vest (værftshallen). Til gengæld ligger nybyggeriet i umiddelbar forlængelse af eksisterende bagvedliggende ungdomsboliger (mod syd) i samme højde. Påvirkningen af kystlandskabet vurderes at være af underordnet betydning. Frivillig udbygningsaftale om infrastrukturanlæg I henhold til Planlovens 21 b kan kommunen indgå aftale med grundejerne om helt eller delvis finansiering af infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for lokalplanområdet for at virkeliggøre planlægningen. I forbindelse med denne lokalplan er der indgået aftale med grundejeren om delvis finansiering af en ombygning af krydset Nyhavnsgade/ Gasværksvej/Skibsbyggerivej. Tilsammen vil udbygningen med boliger på værftsarealet og den forventede fremtidige byudvikling på arealerne syd herfor nødvendiggøre en krydsombygning for at opretholde en acceptabel trafikafvikling. Udbygningsaftalen fastlægger en fordeling af udgifterne til denne krydsombygning. Udbygningsaftalen offentliggøres som et særskilt dokument. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Natura 2000-områder Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Lokalplanen berører ikke Natura 2000-områder. Juni 2014 Side 11

12 Redegørelse Artsbeskyttelse Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre en streng beskyttelsesordning for en række dyr og planter overalt i landet. De arter, der er omfattet af beskyttelsesordningen, fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Forladte industribygningninger er potentielle tilholdssteder for flagermus. I forbindelse med forarbejdet til lokalplanen er der foretaget en besigtigelse af bygningen med henblik på at identificere, om der er tegn på flagermus i bygningen. Bygningen er kendetegnet ved at være meget åben med masser af gennemtræk og der er ikke umiddelbart noget beskyttet hulrum imellem tagbeklædning og loft. Især i forbindelse med overvintring, fordrer flagermus læ og høj luftfugtighed, hvilket vurderes ikke at være tilstrækkeligt tilstede. Det er sandsynligt, at bygningen i dag tjener som oversomringssted for enkelte individer af flagermus men ikke større kolonier. Bygningen vurderes samlet set at være uden væsentlig betydning for den lokale bestand af flagermus. Uanset bør det i forbindelse med byggesagen overvejes at etablere afværgeforanstaltninger i form af f.eks flagermuskasser på den renoverede bygnings østgavl. Øvrige krav i medfør af anden lovgivning Jordforurening Lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til jordforureningsloven. Det betyder, at der er konstateret jordforurening i området, og at håndtering af jordforurening er en væsentlig forudsætning for, at området kan udnyttes til boliger. Når arealanvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændret til bl.a. bolig, offentlig legeplads, institution, rekreativt område, eller alment tilgængeligt område, skal ejer eller bruger af arealet ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse efter jordforureningslovens 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Det kortlagte areal skal her forstås som både den tidligere industribygning, som genbruges, og det omgivende areal. Hvis et kortlagt areal anvendes til bolig, rekreativt område, alment tilgængeligt område eller offentlig legeplads, skal ejer eller bruger ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse efter jordforureningslovens 8 før påbegyndelse af et bygge- og anlægsarbejde på arealet. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Miljø- og Energiforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. På kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning Juni 2014 Side 12

13 Redegørelse Affald af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Aalborg Forsyning, Renovation, og jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen I områder med tæt-lav bebyggelse bør der, som udgangspunkt reserveres areal til etablering af affaldsøer. Ved større bebyggelser bør der, som minimum afsættes plads til et opsamlingssted for genanvendelige materialer som eksempelvis glas, papir og metal. Opsamlingen kan ske i kuber, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Ved etablering af skakte skal der tages højde for pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at etablere skakte der kan håndtere flere affaldstyper. Desuden skal der tages hensyn til renovationsarbejdernes arbejdsmiljø. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Aalborg Forsyning, Renovations regulativer, som findes på Kollektiv varmeforsyning I henhold til varmeforsyningslovgivningen må der ikke etableres solvarmepaneler, jordvarmepumper og varmeproducerende VE anlæg på bygninger udlagt til kollektiv varmeforsyning, såfremt disse er omfattet af blokvarmebestemmelserne, der gælder for varmeinstallationer med en installeret effekt større end 250 kw. Blokvarmebestemmelserne og fortolkningen af disse indebærer, at byggeriet, selvom det er opført efter lavenergistandard, ikke kan fritages fra kravet om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, og at der ikke må etableres supplerende varmeinstallationer til den kollektive forsyning i området. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsynings selskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet (se side 14). Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Juni 2014 Side 13

14 Redegørelse Matr.nr. 5adq, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om vedligeholdelse af kajindfatninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adq, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adq, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om bebyggelse mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adq, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adq, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om spildevandslaug mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adq, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om grundejerforening mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adq, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om betingelse vedr. bebyggelse mv. Påtaleberettiget: P/S Østre Havn Juni 2014 Side 14

15 Planbestemmelser Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til boligformål, rekreative formål og andre bymæssige formål, som er forenelige hermed. 1.2 at området udvikles bæredygtigt - i bred forstand. 1.3 at den tidligere værftshal genbruges, som forudsætning for nybyggeri. 1.4 at værftshallens overordnede form, struktur og konstruktioner bevares. 1.5 at ny bebyggelse og nye bygningsdele udformes, så der skabes et godt samspil med den bevaringsværdige værftshal og den omgivende bebyggelse med hensyn til facaderytme, højde, materialer og farver. 1.6 at der etableres areal til en offentlig tilgængelig havnepromenade. 1.7 at der etableres opholdsegnede grønne friarealer. 1.8 at området vejbetjenes fra Beddingen. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område Lokalplanens område er vist på Bilag 1, Matrikelkort. Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejendomme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatrikulerede arealer og vejarealer inden for lokalplanens afgrænsning. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde A og B, som vist på Bilag 1 og Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. Juni 2014 Side 15

16 Planbestemmelser 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Boliger (etageboliger og tætlav) Enkeltstående butikker (kiosk ol.)* Butikslignende formål (frisør ol.) Restaurant (café ol.) Hotel ol. Klinikker mv. (kiropraktor, læge, tandlæge, terapi ol.) Kontorer Service Kulturelle formål (kulturformidling, galleri ol.) Undervisning (kursus, konference ol.) Institutioner (ungdomsboliger, seniorboliger) Rekreative formål (opholdsareal, havnepromenade o.l.) Tekniske anlæg (primært til områdets lokale forsyning) * Kun en butik med et maksimalt bruttoetageareal på 250 m 2. Områdets hovedanvendelse er boliger og rekreative formål. Andre byformål kan indpasses når dette er foreneligt med hovedanvendelsen. 3.2 Bygningsdisponering, delområde A Den østlige del af værftsbygningens stueetage skal fortrinsvist anvendes til parkering, ankomstrum, depoter ol. Værftsbygningens bredde og orientering gør den vanskelig at udnytte til boliger i sin fulde bredde. Hensigten med bestemmelsen er at sikre høj boligkvalitet i forbindelse med ombygningen, ved at den mindst attraktive østvendte stueetage, hvor udsigt og soltilgang er begrænset, udnyttes til sekundære formål i tilknytning til boligen. 4. Udstykning Ingen bestemmelser. 5. Bebyggelsens omfang og placering 5.1 Placering og etageareal Bebyggelse skal placeres indenfor de byggefelter, som er vist på Bilag 2, Arealanvendelse. Der kan ialt opføres m 2 etageareal inden for lokalplanområdet. 5.2 Bevaringsværdig værftshal, delområde A Byggefeltet omfatter eksisterende bevaringsværdig værftshal, som kan ombygges og genopføres ved eventuel brand. Delområdet kan ikke bebygges yderligere. 5.3 Etager og højder, delområde B Bygninger må maks. opføres i 10 etager plus kælder og eventuel tagetage til tekniske installationer som fx elevatorskakt og ventilation. Juni 2014 Side 16

17 Planbestemmelser Principsnit der viser hvordan værftshallen tænkes ombygget til smalle rækkehuse - her en bolig i 3 etager Bygninger må maks opføres med en højde på 34 meter målt fra naturligt terræn (2.30 DVR90) plus 3,5 m til eventuelle tekniske installationer som fx elevatorskakt og ventilation. Punkthuset kan opføres på en delvis nedgravet kælder/plint med en højde på maks. 1,25 m over terræn. I det på Bilag 2 viste "byggefelt, kælder" skal der oven på en eventuel plint skabes et hævet ankomstog opholdsdæk. 5.4 Gulvkote Kote på overkant stuegulv skal for boliger være minimum 2,36 (DVR90). Kælderetage skal sikres mod oversvømmelse eller kunne tåle at blive oversvømmet. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Generelt Ny bebyggelse og nye bygningsdele skal udformes, så der skabes et godt samspil med den bevaringsværdige værftshal og den omgivende bebyggelse med hensyn til facaderytme, højde, materialer og farver, Lokalplanområdets synlige beliggenhed ved havnefronten betyder at det er omfattet af særlige kvalitetskrav til arkitektur, materialevalg, belysning mv. Med særlige kvalitetskrav menes her et høj ambitionsniveu både hvad angår æstetik og bæredyghedshensyn i valg af materialer og løsninger. 6.2 Bevaringsstrategi for værftshallen, delområde A Værftshallens overordnede struktur og grundform skal bevares. De bærende betonkonstruktioner skal genanvendes mens eksisterende facader og vinduer kan nedrives. Bygningsdele (kviste ol.) som har karakter af tilføjelser til den oprindelige grundform kan også nedrives. Som i ombygningen af Nordkraft ønskes også i værftsbygningen skabt et dynamisk samspil mellem de rå konstruktioner og nye forfinede bygningsdele. Værftshallen kan opbygges til rækkehuse i 3 etager og/eller lejligheder. Der skal sikres god dagslystilgang til den enkelte enhed i form af ovenlysvinduer eller lignende. Der kan tænkes forskellige scenarier for indretning til boliger. Fx 13 store rækkehuse i 3 etager (ca. 200 m 2 ) eller et mindre antal store Juni 2014 Side 17

18 Planbestemmelser rækkehuse kombineret med mindre etageboliger (ca. 100 m 2 ) etableret ved opdeling af et rækkehus i to boliger i forskudte plan ovenpå hinanden og med et fælles ankomstrum mod øst. Betonkonstruktioner skal fremstå med en rå og ubearbejdet finish. 6.3 Nye bygningsdele, facader og materialer, delområde A I værftshallens oprindelige struktur kan indpasses nye bygningsdele. Som hovedprincip skal de nye bygningsdeles facader holdes tilbagetrukket fra den oprindelige facadeflugt for at understrege husets oprindelige skelet. Nye facader skal i materialevalg underordne sig de Ved at tilføje de bevarede betonkonstruktioner nye lette facadeelementer af glas og metal kan der jemæssig forfinethed. oprindelige konstruktioner, og skal karakteriseres ved lethed og detal- skabes et kraftfuldt samspil mellem værftshallens rå konstruktioner og Hensigen er, at de nye facader giver kontrast til industribygningens nye mere forfinede bygningsdele. råhed - fx i form af lette facadeelementer i glas og metalplader. Der kan etableres solafskærmning/markiser i forbindelse med vestvendte facader, når dette sker som en integreret del af bygningens arkitektur. Værftsbygningen eller dele af denne kan markeres med effektbelysning. 6.4 Arkitektonisk idé, delområde B Ny bebyggelse i delområde B skal fremstå som et punkthus med en slank og enkel form. Bygningen skal indrettes så udsigtsforhold og solorientering optimeres for den enkelte lejlighed. Facadeudsnit for punkthuset. Intensionen er et udtryk der både er råt og eksklusivt. Der skal for hver lejlighed etableres min. 1 indliggende altan med god solorientering. 6.5 Facader og materialer, delområde B Punkthusets facader skal have referencer til områdets industrikarakter i kombination med en detaljemæssig forfinethed og lethed. Facaderne kan fx fremstå med markerede vandrette bånd, som en moderne fortolkning af værkstedshallens struktur. Mellem båndene tænkes facaderne beklædt med lys metalplade. Indliggende altaner skal medvirke til at give facaden dybdevirkning. Altannicer kan fx fores med farvemæssigt varme overflader. 6.6 Facader og kanter på plint, delområde B Plinten skal etableres med delvis tilgængelige kanter mod nord, syd og øst. Langs øvrige kanter over terræn skal facaderne som hovedprincip fremtræde grønne og/eller åbne. Kanter tænkes udført med trapper/ramper udvalgte steder, så der skabes god adgang til opholdsarealer og evt. parkering på terræn. Øvrige facader på plinten ønskes bearbejdet med facadebeplantning og/eller fx transparente metalplader. Juni 2014 Side 18

19 Planbestemmelser 6.7 Materialer, generelt Facadematerialer skal have stoflighed, god patineringsevne og holdbarhed. Materialer til facader og tage må ikke virke reflekterende eller blændende. 6.8 Ventilationsafkast Ventilationsafkast skal placeres, så de ikke er synlige fra offentlige veje og havnepromenaden. Ventilationsmotorer må ikke placeres på bygningernes tage eller facader. 6.9 Skilte Skiltning og reklamering må ikke finde sted. En evt. tilladelse gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede skiltning harmonerer med bygningens udtryk. Der bliver foretaget nabohøring, med mindre dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes inter esser Tekniske anlæg Eventuelle tekniske anlæg skal integreres arkitektonisk i design af bebyggelser og/eller friarealer. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Færdselsarealer Der udlægges færdselsarealer med en størrelse og beliggenhed minimum som vist på Bilag 2 Arealanvendelse. Færdselsarealer skal som hovedprincip indrettes som shared space (lege-opholdsarealer), der både fungerer som ankomstgade, tilkørselsarealer til parkering, servicekørsel ol., og som samtidig sikrer trafiksikker færdsel til fods. Der skal blandt andet sikres vendemulighed for en 10 meters lastbil på egen grund (renovation, flyttebiler ol.) Færdselsareal skal indrettes med ensartet materialevalg og inventar, der afspejler og afgrænser arealernes funktion som shared space. Dog skal eksisterende vejforløbs udformning fortsættes i hele byggefeltets længde i delområde B (Beddingen). 7.2 Havnepromenade Der udlægges areal til en offentlig tilgængelig havnepromenade med gode færdselsarealer for fodgængere og cyklister langs kajarealer, jf. bilag 2. Der skal sikres mulighed for at lande en bro over indsejlingen til Østre Havnebassin i lokalplanområdet (se principkort side 20). Havnepromenaden skal udformes, så der opnås en god helhedsvirkning med havnepromenaden i tilgrænsende lokalplanområder mht. belægning, belysning og inventar. Juni 2014 Side 19

20 Planbestemmelser Principkort der viser hvordan lokalplanområdets friarealer tænkes inddelt i zoner med forskellig funktion og indretning. Havnepromenade Rekreativt friareal Fælles opholdsareal Privat opholdsareal Kant Forbindelse for gående Kig Evt. brolanding 7.3 Opholdsarealer Der udlægges opholdsarealer med en størrelse og beliggenhed som vist på bilag 2 Arealanvendelse. Opholdsarealer skal indrettes, så der skabes en zonering mellem et privat opholdsareal i umiddelbar tilknytning til boligen, et semioffentligt fælles opholdsareal i mellemzonen og et offentligt tilgængeligt rekreativt friareal tættest på havnepromenaden. Den principielle beliggenhed af de angivne zoner er vist på kortet ovenfor. De fælles opholdsarealer er i princippet offentligt tilgængelige, men har primært lokalplanområdets beboere som målgruppe og har en mere lokal og halvprivat karakter end det offentligt tilgængelige rekreative friareal. 7.4 Privat opholdsareal Der skal som hovedprincip etableres private udendørs opholdsarealer til alle boliger. De private opholdsarealer kan etableres som terrasser på terræn og som altaner. Dog kan lejligheder i værftsbygningen undtages for kravet, hvis dette sker af hensyn til sikring af bygningsmæssig kulturarv, og hvis der på anden vis kan sikres tilsvarende boligkvaliteter. Det kan fx være i form af et foldeparti af glas, som giver mulighed for at skyde hele facaden til side (se facadeudsnit side 18). Juni 2014 Side 20

21 Planbestemmelser Private opholdsarealer skal orienteres og afskærmes så god opholdskomfort fremmes. Med god opholdskomfort menes sol, læ og privat karakter - herunder minimering af indbliksgener. 7.5 Fælles opholdsareal Fælles opholdsarealer skal indrettes med gode opholds- og aktivitetsmuligheder med udgangspunkt i de forventede målgruppers behov. Afhængig af hvilke brugere området retter sig imod vil behovet være forskelligt, og hensigten er at program for og indretning af fælles opholdsarealer skal afstemmes derefter. Uanset vil det være relevant at tænke i, at der både skal være mulighed for "stille ophold" og fysisk aktivitet. Der lægges desuden vægt på mulighed for sanseoplevelser (dufte, smagsoplevelser, smukke former, farver, kig til fjorden mv.). Arealer til "stille ophold" skal placeres og afskærmes så god opholdskomfort fremmes. Med god opholdskomfort menes sol, læ, veldefinerede intime rum samt kanter og inventar der inviterer til at sidde. Fælles opholdsarealer i delområde A skal fortrinsvis være ubefæstede grønne arealer med stedstypisk beplantning afstemt efter vækstbetingelserne ved fjorden. Beplantning skal desuden virke rumskabende. Der kan etableres effektbelysning af udvalgt beplantning. Fælles opholdsarealer oven på plinten i delområde B skal etableres som grønne taghaver. 7.6 Rekreativt friareal Det rekreative friareal skal indrettes som en offentlig tilgængelig opholdsmulighed med direkte adgang fra havnepromenaden. Arealet må ikke lukkes eller indhegnes på en måde, som hindrer offentlighedens adgang. Det rekreative friareal skal indrettes, så god opholdskomfort fremmes, samtidig med at der sikres visuel kontakt med vandfladen. Med god opholdskomfort menes sol, læ, veldefinerede intime rum samt kanter og inventar der inviterer til at sidde. Det kan eksempelvis etableres som et forsænket siddeareal, hvor bede med (fx græsser og anden fortrinsvist lav) beplantning medvirker til at danne rum. Belysning ønskes også indtænkt (fx indbygget i kanten omkring det forsænkede areal). 7.7 Visuel og funktionel sammenhæng Kanter mellem zoner skal markeres funktionelt og visuelt. Dog skal der udvalgte steder sikres kig til fjorden fra det fælles opholdsareal samt stiforbindelser for gående og cyklister til havnepromenaden. Juni 2014 Side 21

22 Planbestemmelser Dette er vist i princippet på figuren side 20. Formålet er at skabe arealer med god opholdskomfort uden at det går ud over den visuelle og funktionelle sammenhæng. Kanter kan fx markeres med lav beplantning. 7.8 Sikring af sigtelinje Beplantning skal placeres, så udsigten fra det bagvedliggende byområde til fjorden fastholdes. Udsigten er angivet med en sigtelinje på Bilag 2 Arealanvendelse. 7.9 Plan for friarealer Inden anlægsarbejdet påbegyndes skal der udarbejdes en detaljeret plan for havnepromenaden, det rekreative friareal, de fælles opholdsarealer og færdselsarealet. Planen skal godkendes af Aalborg Kommune. Hensigten er at friarealer skal have en grøn, urban og maritim karakter, men lokalplanen stiller ikke krav om, at de skal indrettes på en bestemt måde. Som led i byggesagsbehandlingen skal bygherren dokumentere, at friarealerne kan indrettes med de ønskede funktioner. Dokumentationen skal som hovedregel være i form af en målfast plantegning, hvor inventar, belægninger og beplantning er vist. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Veje Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Beddingen som vist i princippet på Bilag 2 Arealanvendelse. 8.2 Havnepromenade Der skal udlægges areal til sti langs kajkanten (havnepromenade) som vist på Bilag 2 Arealanvendelse. Havnepromenaden udlægges samlet med en bredde på min. 10 m. 8.3 Parkering For boliger (ungdoms- og ældreboliger undtaget) skal der minimum etableres ½ p-plads pr. bolig og maksimalt 1 p-plads pr. bolig. Parkeringen for andre anvendelser skal overholde de normer for parkeringspladser, der er angivet i kommuneplanens Bilag F. Parkering skal i delområde A etableres som garager i værftsbygningen østside. I delområde B skal parkering som hovedprincip etableres i konstruktion (plint). Lokalplanområdets parkeringsbehov kan evt. løses delvist uden for lokalplanområdet, hvis det i form af deklarerede aftaler kan godtgøres, at der er mulighed for dobbeltudnyttelse af eksisterende parkeringsplads ved KMD. 8.4 Cykelparkering Udlæg af areal til p-pladser til cykel skal ske i overensstemmelse med de normer for cykelparkering, der er angivet i kommuneplanens Bilag F. Juni 2014 Side 22

23 Planbestemmelser 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Tekniske anlæg til områdets forsyning Skabe fra forsyningsvirksomheder (kabel- og rørskabe, transformatorstationer mv.) skal integreres i bebyggelsen. 9.3 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lign. kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 9.4 Antenner og paraboler Individuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlig veje og stier. 9.5 Solcelleanlæg Solpaneler og lignende kan opsættes på facader og tagflader såfremt dette sker som en integreret del af bygningens arkitektur. I delområde A kan der kun opsættes solcelleanlæg, hvis det er arkitektonisk foreneligt med bevaringshensyn. 9.5 Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. 9.5 Gasforsyning Området kan forsynes med bygas. Gas kan med økonomisk og miljømæssig fordel anvendes til almindelige husholdninger. 9.7 Renovation Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Aalborg Forsyning, Renovations regulativer. Regulativerne findes på Kloakering Lokalplanområdet skal kloakeres i henhold til angivelsen i spildevandsplanen. 9.9 Kloakdeklaration Det udlagte opholdsareal vest for Værftsbygningen skal indrettes og beplantes under hensyntagen til deklarationsområde for afløbsledning gennem området. Juni 2014 Side 23

24 Planbestemmelser 10. Miljø 10.1 Lavenergibebyggelse Bebyggelse i delområde B skal opføres som lavenergibyggeri. jf. det til enhver tid gældende bygningsreglement. Ved ombygning af værftshallen i delområde A skal lavenergibyggeri også tilstræbes, men det er ikke et krav. Her skal energioptimering afvejes med hensynet til den bygningsmæssige kulturarv. For byggeri, der opfylder bygningsreglementets krav til lavenergi, har kommunen pligt til at dispensere fra tilslutningspligten. Dette gælder dog ikke blokvarmecentraler. Fjernvarme anbefales som udgangspunkt i alt byggeri, hvor det er muligt Grundvandssænkning Forsyningvirksomhederne skal ansøges inden en eventuel grundvandssænkning i lokalplanområdet. Desuden skal behovet for en VVM-screening vurderes Jordforurening Etablering af boliger og anden miljøfølsom anvendelse i området kan kun ske på betingelse af at jordforurening og forurening af tidligere industribygning ikke medfører en sundhedsrisiko for beboere og brugere. Ejer/bruger skal ansøge byrådet om tilladelse efter jordforureningslovens 8 før påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejde på arealet Støj fra fritidsaktiviteter Disponering af opholdsarealer i delområde A skal ske under hensyntagen til eventuelle støjkonsekvenser fra fritidsaktiviteter i havnebassinet. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. Lokalplanområdet er omfattet af eksisterende grundejerforening. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Fjernvarme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem efter Aalborg Kommunes anvisninger Ubebyggede arealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før ejendommens ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanens punkt 7. Juni 2014 Side 24

25 Planbestemmelser 13. Lokalplan og byplanvedtægt 12.4 Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt parkering som anført under lokalplanens punkt Genbrug af bevaringsværdig værftshal Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før værftshallen er ombygget og renoveret som anført i lokalplanens punkt Jordforurening Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før byrådet har givet tilladelse til ændret anvendelse efter jordforureningslovens Ophævelse af del af lokalplan Ved den endelige godkendelse og offentligt bekendtgørelse af lokalplan ophæves lokalplan , Boliger m.m. ved Beddingen, Nyhavnsgade og Frøgade, for det område, der er omfattet af lokalplan Servitutter 14.1 Ophævelse af servitutter Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves følgende servitut: Matr.nr. 5adq, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om betingelse vedr. bebyggelse mv. Påtaleberettiget:P/S Østre Havn Aalborg Kommune vil efterfølgende aflyse servitutten med en påtegning i tingbogen. 15. Retsvirkninger Den endeligt vedtagne lokalplan 15.1 Endelig vedtagelse og bekendtgørelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. Juni 2014 Side 25

26 Planbestemmelser 15.4 Dispensationer Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Byrådet har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når en bygning opføres som lavenergibyggeri. Dette gælder dog ikke blokvarmecentraler Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere Bevaring af bebyggelse Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han under visse omstændigheder kræve, at kommunen overtager den. Vedtagelse Lokalplanen er endeligt godkendt af Aalborg Byråd den Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den Fra denne dato gælder lokalplanens retsvirkninger. Juni 2014 Side 26

27 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Her redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Desuden kan der være en Illustrationsskitse, der viser et eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illu strationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan, offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig hedsperioden er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse, eller lovlig anvendelse, som er etableret, før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen Aalborg Kommunes lokalplanskabelon Juni 2014 Side 27

28 Matrikelkort Limfjorden B A 5adq 5adt 5adi Beddingen Østre Havn 5bb 5adr 10,00m Signatur Lokalplangrænse 5ads m Delområdegrænse Ejerlav: Aalborg Markjorder Mål 1:1.000 i A4-format 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm bb - Bilag 1

29 Arealanvendelse Limfjorden B A 11 Beddingen Østre Havn 9 Signatur Lokalplangrænse Delområdegrænse Byggefelt, bevaringsværdig værftshal Byggefelt, 10 etager Havnepromenade Vejadgang Opholdsareal Færdselsareal Udsigtslinje m Byggefelt, kælder Mål 1:1.000 i A4-format 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling Bilag 2