SEKSUELLE RETTIGHEDER FORLØB

Transkript

1 SEKSUELLE RETTIGHEDER FORLØB KLASSE

2 INDHOLD 1. Introduktion til forløbet Fælles Mål Øvelser De seksuelle rettigheder. Prioriteringsøvelse....6 Dine rettigheder. Film Forsvar retten til fri abort. Gruppearbejde Retten til kroppen. De fire hjørner Quiz om de seksuelle rettigheder. Gruppearbejde Landet på Genus. Beslutningsspil Litteratur om køn og seksualitet til klasse Uge Sex 2016 Sex & Samfund, 2016 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos: Lars Nybøll Layout: Studio Rabies og Westring KBH Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 2

3 1. introduktion Dette forløb handler om de seksuelle rettigheder og er udviklet som et grundforløb til Uge Sex i udskolingen. Sammen med de øvrige grundforløb til Uge Sex i udskolingen afspejler dette materiale den faglige bredde i sundheds- og seksualundervisningen på klassetrin. De øvrige grundforløb er Et trygt rum i undervisningen, Sex og relationer, Normer og idealer og Seksuel sundhed. De seksuelle rettigheder er rettigheder om krop, køn, seksualitet og familie, der er formuleret på baggrund af Børnerettighederne og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Når børn og unge kender deres rettigheder, har de lettere ved at påkalde sig dem og aktivt være med til at få deres rettigheder opfyldt. Elevernes kendskab til og handlemuligheder i forhold til rettigheder er både et vigtigt element i det sundheds-og trivselsfremmende arbejde i skolen, og en vigtig forudsætning når det handler om udvikling af demokratisk medborgerskab. Formålet med forløbet er, at eleverne udvikler deres viden om og forståelse for rettighedernes betydning for deres eget og andres liv, samt hvordan de aktivt kan bruge rettighederne til at fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. Øvelserne i forløbet lægger på forskellig vis op til, at eleverne tilegner sig viden om de seksuelle rettigheder, samt undersøger og diskuterer muligheder og udfordringer der knytter sig til de seksuelle rettigheder. I øvelserne er der angivet, hvilket klassetrin de enkelte øvelser er udviklet til. Disse angivelser er vejledende. Det er op til den enkelte underviser at vurdere, hvorvidt øvelsen passer til ens konkrete klasse eller der er behov for tilpasninger. Øvelserne i forløbet kan sammensættes til et længere læringsforløb, eller der kan udvælges en eller flere øvelser, der anvendes som selvstændige øvelser eller i kombination med øvelser fra de øvrige grund- og temaforløb til Uge Sex i udskolingen. Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, trivsel, rettigheder, køn, krop og relationer for at styrke den enkeltes muligheder for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe diskrimination. Læs mere om Sex & Samfund på Brug sexfordig.dk Sexfordig.dk er et undervisningsmateriale, der er målrettet sundheds- og seksualundervisningen i udskolingen. På sexfordig. dk kan eleverne blandt andet lave quizzer, spille læringsspil, se undervisningsfilm og arbejde med tilhørende arbejdsspørgsmål, slå ord op i Sexikon, arbejde med projekter og forskellige typer af opgaver samt kommunikere med jævnaldrende i Debatten. De forskellige elementer på sexfordig.dk tager udgangspunkt i problemstillinger og dilemmaer, der er relevante for eleverne i aldersgruppen, og som knytter sig til konkrete færdigheds- og videnområder fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 3

4 Fælles mål Forløbet om seksuelle rettigheder til klasse tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: kompetenceområder kompetencemål færdigheds- og vidensområde færdigheds- og vidensmål Eleven kan diskutere seksuelle rettigheder i Danmark og globalt. Køn, krop og seksualitet Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv Seksuelle rettigheder Normer og idealer Eleven har viden om rettigheder relateret til krop, køn, seksualitet og familie. Eleven kan analysere køn, krop og seksualitet i samtidigt, historisk og globalt perspektiv. Eleven har viden om kulturelle og sociale normer og idealer for køn, krop og seksualitet. Sundhed og trivsel Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder. Personlige grænser Seksuel sundhed Eleven kan diskutere, hvordan overgreb på børn og unge kan forebygges. Eleven har viden om vold og overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter. Eleven kan vurdere, hvad der fremmer egen og andres seksuelle sundhed og trivsel. Eleven har viden om seksuel sundhed og trivsel. Fag og tværfag Forløbet kan benyttes som et selvstændigt læringsforløb om seksuelle rettigheder med afsæt i Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Forløbet kan endvidere indgå i et tværfagligt forløb på tværs af eksempelvis sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, historie og samfundsfag. I tilknytning til hver øvelse er der angivet vejledende forslag til, hvilke fag og emner det er relevant at lade den enkelte øvelse indgå i. I det afsluttende afsnit Litteratur om køn og seksualitet findes inspiration til litteratur, der kan inddrages som en del af det danskfaglige arbejde. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 4

5 2. Øvelser Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 5

6 De seksuelle rettigheder Prioriteringsøvelse Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan redegøre for de seksuelle rettigheder i Danmark. Eleverne kan samtale om, hvad de seksuelle rettigheder betyder for børn og unge. fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, samfundsfag, historie Færdigheds- og vidensområder Seksuelle rettigheder Tid og materialer Tid Cirka minutter Materialer Arbejdsark 1 og 2 Beskrivelse Underviseren forklarer eleverne, at de skal arbejde med en øvelse, der handler om de seksuelle rettigheder. Arbejdsarkene med rettighedsmodellen og fakta om rettighedskort uddeles til eleverne og danner udgangspunkt for introduktionen. Eleverne kan gennemgå teksterne på arbejdsarket individuelt eller i mindre grupper, eller underviseren kan introducere i et kort fælles oplæg. Eleverne skal vide at: De seksuelle rettigheder er rettigheder, der handler om krop, køn, relationer og seksualitet. De seksuelle rettigheder er formuleret på baggrund af Børnerettighederne og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Den danske stat er forpligtet på at sikre, at danske børn og unge får opfyldt deres seksuelle rettigheder enten gennem lovgivningen eller den måde, myndighederne arbejder på. Eleverne inddeles i mindre grupper à 4-5 personer. Hver gruppe får uddelt en kopi af arbejdsarket med rettighedskort. På rettighedskortene er de seksuelle rettigheder formuleret i enkle udsagn. Kortene klippes ud. I gruppen skal eleverne prioritere rettighedskortene ud fra, hvor vigtig de synes de enkelte rettigheder er for unges liv i Danmark. Gruppen skal placere kortene i en pyramide. Øverst lægges kortet med den rettighed, som, gruppen mener, er vigtigst. Herunder lægges de to kort med de to næst vigtigste rettigheder, herefter tre kort og i sidste række lægges fire kort. Det centrale i øvelsen er selve diskussionen omkring prioriteringen og elevernes argumenter for, hvorfor nogle rettigheder kan opleves vigtigere for unges liv i Danmark end andre. Hvis eleverne i gruppen er uenige, skal de derfor opfordres til at argumentere og søge kompromisser, de kan være tilfredse med. Når alle grupper er færdige, præsenterer grupperne deres prioriteringer for hinanden. I fællesskab undersøges forskelle og ligheder mellem gruppernes prioriteringer. Underviser og elever kan stille uddybende spørgsmål til de overvejelser, der ligger bag gruppernes prioriteringer. Afslutningsvis faciliterer underviseren en fælles dialog om børn og unges seksuelle rettigheder. Der sættes i opsamlingen fokus på en konkretisering af, hvad rettighederne betyder for børn og unge, dilemmaer i relation til rettighederne og de handlemuligheder, man har, hvis man som ung oplever, at ens seksuelle rettigheder krænkes. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Er dette rettigheder, som alle unge i Danmark har i dag? Kan I give eksempler på, hvordan de enkelte rettigheder kan komme til udtryk Tips til underviseren Arbejdet med øvelsen kan suppleres med quiz og film om de seksuelle rettigheder, som findes på Rettighederne på arbejdsarket er omskrevet til et sprog, som er lettilgængeligt og rettet imod unges liv. Ønsker man som underviser at inddrage de mere formelle formuleringer til hver artikel, kan man supplere med de formuleringer, der findes i Sexikon på Øvelsen kan tilrettelægges som en del af den understøttende undervisning og i den forbindelse bidrage til dialog om, hvordan man respekterer hinandens seksuelle rettigheder på skolen. På den måde kan øvelsen tænkes ind i klassens trivselsarbejde. Som en evaluerende opfølgning på øvelsen kan eleverne udvikle quizzer til hinanden om de seksuelle rettigheder. Fortsættes næste side Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 6

7 Fortsættes næste side i unges hverdag? Kan I give eksempler på, at rettighederne er indarbejdet i den danske lovgivning eller i den måde myndighederne arbejder på? Kan I give eksempler på dilemmaer, der knytter sig til unges rettigheder? Hvad nu hvis unges ret til privatliv eller ret til at bestemme over egen krop medfører, at de kan være til skade for sig selv? Hvilke af disse rettigheder oplever unge i Danmark oftest bliver overtrådt? Hvilke af disse rettigheder oplever unge i Danmark, at de i særlig grad får opfyldt? Hvilke handlemuligheder har man som ung, hvis man oplever, at en eller flere rettigheder bliver krænket for en selv eller andre (eksempelvis retten til at bestemme over egen krop, eller retten til seksualundervisning)? Hvordan kan man som ung i Danmark påvirke eksempelvis politikerne til at gøre mere for at unges seksuelle rettigheder bliver opfyldt? Hvad kan man i et fællesskab som en klasse eller en skole gøre for, at alle oplever deres seksuelle rettigheder anerkendes og respekteres? Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 7

8 Arbejdsark 1 De seksuelle rettigheder rettighedsmodellen FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDER Indeholder 30 artikler, der beskriver universelle rettigheder, som alle mennesker i hele verden har. Artiklerne dækker borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Erklæringen blev vedtaget af FN i Artiklerne er ikke juridisk bindende for landene i FN, men landene er forpligtet på at arbejde for, at alle mennesker får overholdt deres menneskerettigheder.fn s menneskerettighedsråd er med til at overvåge, om landende opfylder deres forpligtelser. FN's Børnerettighedskonvention Børnekonventionen består af 54 artikler, der beskriver konkrete rettigheder, som børn og unge i hele verden har. Rettighederne præciserer, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Lande, der har underskrevet og ratificeret¹ konventionen, har forpligtet sig på overholde og sikre børns rettigheder gennem lovgivningen og den måde, som myndighederne (eksempelvis politi, daginstitutioner, skoler, socialforvaltninger) arbejder på. Konventionen blev vedtaget af FN i Danmark ratificerede¹ konventionen i DEN EUROPÆISKE MENNESKE- RETTIGHEDSKONVENTION Indeholder en række centrale borgerlige og politiske rettigheder, som er juridisk bindende for de stater, der har ratificeret¹ konventionen. Konventionen er et eksempel på, hvordan landene i Europarådet har forpligtet hinanden på at sikre de grundlæggende menneskerettigheder for deres borgere. Konventionen blev vedtaget i 1950 af Europarådet. En domstol er med til at kontrollere, at medlemslandene overholder menneskerettighederne. DE SEKSUELLE RETTIGHEDER De seksuelle rettigheder er formuleret af en international organisation, der hedder IPPF (International Planned Parenthood Federation). IPPF er en global organisation, der blandt andet arbejder for at sikre og fremme seksuelle rettigheder for alle. ¹ En konvention er en traktat, som indgås mellem forskellige stater. Når en stat har ratificeret en international konvention, har staten forpligtet sig på at overholde konventionen og sikre, at landets lovgivning ikke er i modstrid med konventionens rettigheder. En konvention bliver på den måde bindende for den enkelte stat. Lande, der ikke overholder en konvention, udsætter sig for kritik fra FN og måske andre medlemslande i FN, men også egne borgere, interessegrupper og medier kan kritisere regeringen, hvis den ikke lever op til de menneskerettigheder, staten har tilsluttet sig. De seksuelle rettigheder tager udgangspunkt i Børne- og Menneskerettighederne og handler om rettigheder i forhold til krop, sex, seksualitet, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er altså også rettigheder, som de lande, der har underskrevet FN s Menneskerettighedskonvention og ratificeret¹ Børnekonventionen, er forpligtet på at sikre. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 8

9 Arbejdsark 2 De seksuelle rettigheder rettighedskort Unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres køn og deres seksualitet. Unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. Unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre eller andre voksne ikke blander sig i uden væsentlig grund. Unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Det betyder eksempelvis, at unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Fortsættes næste side Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 9

10 Arbejdsark 2 De seksuelle rettigheder Fortsættes næste side rettighedskort Unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. Unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme. De har også ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og unge har ret til at kunne finde oplysninger om blandt andet sex, sexsygdomme, prævention og abort for eksempel på nettet. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. Unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 10

11 Dine rettigheder Film Målgruppe klasse læringsmål Eleverne kan redegøre for unges ret til privatliv og ret til at bestemme over egen krop. Eleverne kan udpege handle muligheder, hvis en persons ret til privatliv og ret til at bestemme over egen krop krænkes. fag/emner Sundheds- og seksualundervisning, samfundsfag, dansk Færdigheds- og vidensområder Seksuelle rettigheder, seksuel sundhed, personlige grænser, normer og idealer Tid og materialer Tid 1 lektion Materialer Filmene Retten til kroppen og Retten til privatliv i kategorien Rettigheder på Arbejdsark til øvelsen. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at klassen i grupper skal arbejde med to film om seksuelle rettigheder. Eleverne inddeles herefter i grupper à 3-4 personer. Hver gruppe får udleveret arbejdsark til øvelsen samt to mindre stykker papir. Grupperne skal nu se filmene om retten til kroppen og retten til privatliv og arbejde med de tilhørende spørgsmål, som fremgår af arbejdsarket. De små stykker papir, grupperne har fået udleveret, bruges til at grupperne nedskriver de vigtigste budskaber om retten til kroppen og retten til privatliv fra filmene. Budskaberne hænges op på en opslagstavle/væggen, der er inddelt i to dele til henholdsvis budskaber om retten til kroppen og retten til privatliv. Hver gruppe præsenterer, hvilke pointer fra filmene de har valgt som de vigtigste budskaber omkring retten til kroppen og retten til privatliv for resten af klassen. Herefter faciliterer underviseren en fælles dialog om filmene og rettighederne. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvad fortæller de unge i filmen om retten til kroppen? Hvad fortæller de unge i filmen om retten til privatliv? Hvilke andre eksempler på krænkelser af retten til kroppen og retten til privatliv tænker I forekommer i Danmark? I hvilke situationer tænker I, at det som ung er særligt vigtigt at kende sine rettigheder? Hvilke dilemmaer om retten til privatliv og retten til kroppen kommer til udtryk i filmene? Hvad kan man gøre, hvis man oplever, at ens egen eller andres ret til privatliv eller ret til at bestemme over egen krop krænkes eksempelvis i skolen, familien eller i samfundet generelt? Hvad kan vi gøre i vores klasse og på vores skole for at sikre, at ingen får krænket deres ret til privatliv og retten til kroppen? Tips til underviseren Opslagstavlen kan fremadrettet bruges til at synliggøre vigtigheden af at kende til og anerkende egen og andres ret til at bestemme over egen krop og ret til privatliv. Pointerne omkring rettighederne kan på den måde indgå i efterfølgende samtaler, der handler om disse rettigheder. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor rettighederne udfordres i klassens sociale liv eller i forbindelse med aktuelle historier i medierne. Til at fortsætte dialogen om retten til privatliv kan klippene Unge værner om privatlivet på Facebook og Forældre holder øje på Facebook fra inddrages. Inddrag i arbejdet med de seksuelle rettigheder. Eleverne kan eksempelvis gennemføre quizzen om de seksuelle rettigheder, finde informationer om rettigheder i Sexikon og se flere film om de seksuelle rettigheder i kategorien Rettigheder under Film. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 11

12 Arbejdsark Dine rettigheder Gruppearbejde? Opgave 1: Spørgsmål til filmene Tal sammen om følgende spørgsmål: Hvad fortæller de unge i filmene om retten til kroppen og retten til privatliv? Hvilke af filmens konkrete eksempler på hvad retten til et privatliv betyder for børn og unge, synes I, er særlig vigtige? Hvilke af filmens konkrete eksempler på hvad retten til kroppen betyder for børn og unge, synes I, er særlig vigtige? Hvilke eksempler giver de unge på, at man som ung kan få krænket sine rettigheder? I filmen gives eksempler på, hvordan unge har fået krænket deres rettigheder i forhold til privatliv og kroppen. Hvad, tænker I, man kan gøre, hvis man oplever den form for krænkelser? Fortsættes næste side Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 12

13 Arbejdsark Dine rettigheder Fortsættes næste side? Opgave 2: Budskaber fra filmene Bliv enige om, hvilket budskaber om retten til kroppen og hvilket budskab om retten til privatliv, I synes, er de allervigtigste. Skriv de to budskaber på hver deres stykke papir, og hæng dem op i klassen. Forbered en begrundelse for, hvorfor I synes, at netop disse to budskaber er de vigtigste. Kender du de seksuelle rettigheder? 1. Unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres køn og deres seksualitet. 2. Unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. 3. Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. 4. Unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre eller andre voksne ikke blander sig i uden væsentlig grund. 5. Unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Det betyder eksempelvis, at unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. 6. Unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. 7. Unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme. De har også ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. 8. Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og unge har ret til at kunne finde oplysninger om blandt andet sex, sexsygdomme, prævention og abort, for eksempel på nettet. 9. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. KilDE: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 13

14 Forsvar retten til fri abort Gruppearbejde Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan redegøre for retten til abort herunder abortlovgivningens historie i Danmark. Eleverne kan samtale om, hvad retten til abort har betydet for kvinders ret til at bestemme over egen krop. fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, historie, samfundsfag, dansk Færdigheds- og vidensområder Seksuelle rettigheder, normer og idealer, seksuel sundhed Tid og materialer Tid Cirka 1,5 lektion Materialer Arbejdsark til øvelsen Beskrivelse Eleverne inddeles i mindre grupper, og alle elever får et eksemplar af arbejdsarket med artiklen Abort under ansvar. I grupperne læser eleverne artiklen igennem og understreger alle argumenter for og imod abort. Gruppen gennemgår herefter argumenterne i fællesskab. På baggrund af gruppearbejdet skal hver elev skrive to-tre linjer, der udtrykker elevens syn på retten til fri abort. Eleverne fremlægger deres synspunkter for hinanden i gruppen eller for hele klassen. Herefter gennemgår underviseren artiklens hovedpointe om, at argumenterne i abortdebatten hænger sammen med den aktuelle samfundsmæssige situation. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad fortæller artiklen om abortens historiske udvikling? Hvad tænker I om sammenhængen mellem abortdebatten og den aktuelle samfundsmæssige situation? Hvordan hænger abortdebatten sammen med kvinders ret til at bestemme over egen krop? Hvilke dilemmaer er der i abortdebatten i dag? Hvordan tror I, at loven om den fri abort ser ud om 30 år, hvis den skal afspejle den samfundsmæssige situation på det tidspunkt? Efter diskussionen uddeles øvelsens andet arbejdsark til eleverne og opgaven på arket gennemgås. Med udgangspunkt i arbejdet med artiklen og faktaboksene på arbejdsarket skal eleverne herefter i grupper forestille sig, at de er en politiker, der skal forsvare retten til fri abort i et brev til en abortmodstander. Underviseren kan eventuelt sætte nogle rammer op for arbejdet med brevet, for eksempel længde, form, tid til at skrive brevet med videre. Når alle grupper er færdige, læser de deres breve højt for hinanden. Underviseren samler op på arbejdet med brevene. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem argumenterne for retten til abort i jeres breve? Oplevede I nogen udfordringer i forhold til at skulle skrive et svar til en abortmodstander? Hvilke? Ville I have svaret anderledes, hvis det var jer selv, der skulle tage stilling til de spørgsmål, abortmodstanderen skriver? Hvilke dilemmaer, synes I, er de mest centrale dilemmaer at være opmærksom på i abortdebatten? Hvilke pointer fra abortdebatten gennem tiden, synes I, er allervigtigst at huske, når man diskuterer retten til abort? Har arbejdet med denne opgave ændret noget i forhold til det syn på abort, I skrev i det indledende arbejde? Hvad og hvorfor? Tips til underviseren Det er vigtigt, at der er plads til forskellige holdninger til abort i klassen. Det er derfor også vigtigt at skelne mellem den del af øvelsen, hvor eleverne skal give udtryk for deres egne holdninger, og den del af øvelsen, hvor eleverne skal agere politikere, der forsvarer den danske lovgivning. På tværs af geografi, historie og samfundsfag kan der arbejdes videre med retten til fri abort i et historisk og globalt perspektiv: Hvordan ser abortlovgivningen ud i andre lande? Hvordan hænger abortlovgivningen i andre lande sammen med den aktuelle samfundsmæssige situation i disse lande? Hvad betyder manglen på retten til fri abort i andre lande for kvinders situation og ret til at bestemme over egen krop? Find film og undervisningsmateriale om abortens og abortlovgivningens historie i Danmark på På Aarhus Universitets hjemmeside, findes artikler og andet kildemateriale, der kan kvalificere et historisk og samfundsfagligt perspektiv på debatten om retten til fri abort. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 14

15 Arbejdsark 1 Forsvar retten til fri abort Abort under ansvarforetrukne medier Debatten om abort har ændret sig gennem tiden. I 1930 erne handlede det om at få født så mange gode og sunde samfundsborgere som muligt og derfor undgå børn med mentalt eller fysisk handicap. I 1970 erne begyndte man at se på moderens sociale baggrund og barnets opvækstmuligheder, og i vore dage er det især argumentet om det ufødte barns ret til liv, der præger abort-debatten. Historien viser kort sagt, at alting ændrer sig, så retten til abort i Danmark kan ikke tages for givet, mener historiker Sniff Andersen Nexø. Værd at vide om abort Ifølge gældende dansk lovgivning betragtes det ufødte barn først som et barn efter 22. uge. Umiddelbart lyder den 1. oktober 1973 som enhver anden dato, men for danske kvinder har denne dato en helt særlig betydning. Det var nemlig den dag, den danske abortlov trådte i kraft og gjorde det lovligt at få abort til og med 12. uge i graviditeten. - For kvinder, der var i den fødedygtige alder i 1973, kom loven som en kæmpe lettelse. De slap for at skulle føde uønskede børn, men kunne i stedet beslutte, at denne her graviditet ikke var meningen. Og samtidig kunne de nyde deres seksualitet og sexliv uden angst og bæven for at blive gravide, forklarer historiker Sniff Andersen Nexø fra Københavns Universitet. Hun har lavet et forskningsprojekt om dansk abortpolitik i 1970 erne og 1930 erne. I den forbindelse har hun studeret debatten og de politiske dagsordener, som var i Danmark forud for den første svangerskabslov, som kom i 1937, og abortloven, som kom i Og argumenterne i abort-debatten har klart ændret sig gennem tiden, mener hun erne: Vi ønsker sunde samfundsborgere I 1930 erne handlede debatten om graviditet og eventuel abort blandt andet om at undgå, at der blev født børn med handicap. Desuden var man stærkt bekymret over de faldende fødselsrater. Man talte direkte om en befolkningskrise og mente, at det ville blive endnu værre, hvis der blev åbnet op for nemmere adgang til abort. - Dengang anså man det nærmest som givet fra naturens hånd, at alle kvinder var skabt til at blive mødre og havde modergenet i sig. Den slags var slet ikke til diskussion. Til gengæld var man fra en samfundsmæssig betragtning interesserede i, at der blev født så mange sunde og gode børn som muligt, som kunne være til gavn for samfundet. Derfor gav man blandt andet adgang til abort, hvis barnet havde et fysisk eller mentalt handicap. På den måde var debatten om abort klart præget af de teorier om racehygiejne (se faktaboksen), som herskede på den tid, forklarer Sniff Andersen Nexø erne: Barnet skal have en sund opvækst I 1970 erne var abort-debatten imidlertid vendt fra det rent fysiske og mentale til det sociale. - Man mente nu, at det ikke var nok, at barn blev født uden handicap. For at blive en god samfundsborger skulle det også have en god opvækst og vokse op i et godt miljø, siger Sniff Andersen Nexø. Hun er ikke i tvivl om, at friheds-aspektet spillede en stor rolle for kvinderne, da Før retten til den fri abort blev indført i 1973, blev der foretaget et stort antal illegale aborter i Danmark, som i mange tilfælde blev udført under risikable og utrygge forhold. De kunne betyde alvorlige mén og i de værste tilfælde døden for kvinden. Der findes mange lande i verden, hvor man ikke har ret til abort. Det fører til et stort antal illegale og usikre aborter. Hvert år dør kvinder, og flere hundredtusinder får varige mén rundt om i verden som følge af usikre aborter. Abortloven endelig blev gennemført i 1973: - I virkeligheden hed loven jo Lov om adgang til svangerskabsforebyggelse, men i daglig tale omtales det altid som Lov om fri abort, fordi den af mange forbindes med en kæmpe frihed. Hvis man for eksempel kigger på kvindebevægelsen, så handlede loven jo netop om frihed for kvinderne til at bestemme over deres egen krop herunder deres egen reproduktivitet, fastslår Sniff Andersen Nexø. For politikerne handlede 1973-loven imidlertid om andet end bare frihed. - På den ene side ønskede man at give mere frihed på området, men det var en frihed forbundet med ansvar. Friheden Fortsættes næste side Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 15

16 Arbejdsark 1 Forsvar retten til fri abort Fortsættes næste side skulle følges af ansvarlighed og familieplanlægning, så enhver graviditet var velplanlagt og velovervejet. Med abortloven fulgte derfor en række samfundsbestemte forestillinger om, at der er masser af situationer, hvor en kvinde ikke bør sætte et barn i verden. - Det kunne være, at der manglede en far til barnet, at kvinden ikke havde økonomi, bolig eller uddannelse til at kunne have et barn, eller at hun ikke havde kærlighed eller moderskabsevner i forhold til at få et barn. Og selv i vore dage har mange af disse normer overlevet i kvinders måde at forklare deres abort på, forklarer Sniff Andersen Nexø. 2011: Fædrene er blevet synlige i abort-debatten Til gengæld var argumentet om fosterets/barnets ret til liv ikke en del af abort-debatten hverken i 1930 erne eller 1970 erne. - Det er først nu, at dét argument har fået en central rolle. En stor del af forklaringen er uden tvivl den moderne ultralydsteknik, der gør, at man allerede på et tidligt tidspunkt ret tydeligt kan se fostret derinde i maven. Det er et meget kraftfuldt billede som hele den amerikanske Pro-Life bevægelsen har udnyttet, mener Sniff Andersen Nexø. Pro-Life er en talstærk amerikansk bevægelse, som alene i 2011 har medvirket til at få gennemført 162 nye anti-abortlove i amerikanske stater. En anden ting, der har fået langt større vægt i abortdebatten, er fædrene. - I 30 erne var det udelukkende et økonomisk forsørgelsesproblem, hvis en mand ikke ville vedkende sig barnet. Og i 70 erne var fraværet af en far noget, der indikerede abort, fordi det ville give barnet en dårligere social opvækst. - Nu oplever man imidlertid, hvordan mændene træder frem med argumentet om, at godt nok sker graviditeten i kvindens mave, men at det også er deres barn og gener. Det er noget, som jeg tror, vil fylde meget mere i debatten fremover, lige som fædres rettigheder også i stigende grad fylder i skilsmissesager, siger Sniff-Andersen Nexø. Abortretten er ikke en naturlov Selv om retten til abort har været en realitet i Danmark i over 38 år, mener Sniff Andersen Nexø ikke, at man skal tage den for givet. - Som historiker er jeg pinligt bevidst om, at ingenting kommer af sig selv. Abortretten er ikke givet fra naturens hånd. Den skabes i det samfundsmæssige og kulturelle spil. Så den er der, fordi nogle har kæmpet aktivt for den, men den er der kun så længe, at der er et politisk flertal for den. Så selv om den på den ene side er en meget normbestemt størrelse, så viser historien jo, at alting også normer forandrer sig over tid, konkluderer hun. RACEHYGIEJNE Teorierne om racehygiejne går kort fortalt ud på, at man forsøger at forbedre eller forædle en hel befolkning. Det sker ved at begrænse forskellige grupper, man betragtede som uønskede, i at få børn. Det kan for eksempel være mennesker med et handicap, alkoholikere eller homoseksuelle. Og omvendt opfordrer man så de grupper, man gerne vil have videreudvikler sig, til at få børn. Teorierne om racehygiejne var ikke mindst fremme i første halvdel af 1900-tallet, hvor de blandt andet blev brugt som grundlag for nazisternes jødeudryddelser. I 1933 indførte Tyskland således en lov, som gav staten ret til at tvangssterilisere blandt andet arveligt syge (for eksempel blinde, døve, folk med epilepsi med mere). Man regner med at over blev tvangssteriliseret som følge af loven. I 1935 indførte Tyskland yderligere en lov, der pålagde folk at blive undersøgt hos lægen og få bekræftet, at de ville kunne få raske børn, inden de fik tilladelse til at gifte sig. Det hører også med til historien, at Danmark faktisk var det første europæiske land, der åbnede for legal adgang til racehygiejnisk sterilisation. Det skete allerede i 1929 altså flere år før de tyske love. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 16

17 Arbejdsark 2 Forsvar retten til fri abort Kære politiker! Jeg forstår ikke, hvordan man som dansk politiker kan gå ind for retten til abort. Når man er blevet gravid, må man vel også tage det ansvar der følger med? Med venlig hilsen En abortmodstander Opgave: Skriv et svar! Forestil jer, at I er en dansk politiker, der går ind for retten til abort til og med 12. graviditetsuge, som det er muligt i følge den danske abortlov fra I har modtaget et brev fra en abortmodstander, som I som politiker skal svare på. Skriv et brev til abortmodstanderen, hvor I besvarer hans spørgsmål. I skal argumentere for jeres svar med konkrete eksempler på, hvorfor I mener, det er vigtigt at bevare retten til den fri abort. I skal lægge særlig vægt på, hvad retten til fri abort har betydet for kvinders ret til at bestemme over egen krop. I kan hente inspiration i artiklen Abort under ansvar og i faktaboksene her på arket. I kan også søge efter information på Sexlinien.dk og Abortnet.dk Lov om svangerskabsafbrydelse af 13. juni 1973 Alle kvinder har ret til at få foretaget abort inden udgangen af graviditetens 12. uge. Hvis man er under 18 år, skal forældrene give deres samtykke. Hvis graviditeten medfører fare for kvindens liv og helbred, kan en abort foretages efter graviditetens 12. uge. Et særligt samråd kan give tilladelse til abort efter graviditetens 12. uge, hvis der for eksempel er fare for, at barnet får en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, hvis graviditeten skyldes voldtægt eller incest, eller hvis moren af forskellige årsager ikke kan give barnet omsorg på en forsvarlig måde. Det mener Sex & Samfund Den private organisation Sex & Samfund forsvarer retten til abort både i Danmark og i resten af verden. Abort er en del af kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. Alle kvinder bør have adgang til legale, sikre aborter. Abort handler om at beslutte, om man vil være forældre - ikke om at vælge et foster fra på grund af handicaps, forkert køn eller lignende. Derfor støtter Sex & Samfund den danske abortgrænse på 12 uger. Det er vigtigt, at alle unge undervises i prævention og abort, hvis antallet af aborter skal begrænses. Svangerskabsloven af 1937 For første gang blev det muligt at få foretaget en legal abort hvis: Graviditeten betød alvorlig fare for kvindens liv eller helbred. Kvinden var blevet gravid i forbindelse med en voldtægt. Der var risiko for, at barnet var arveligt belastet med et psykisk eller fysisk handicap. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 17

18 Retten til kroppen De fire hjørner Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan samtale om dilemmafyldte spørgsmål vedrørende retten til egen krop. Eleverne kan redegøre for fordele og ulemper ved forskellige handlemuligheder i forhold til dilemmaer, der vedrører retten til kroppen. fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Færdigheds- og vidensområder Seksuelle rettigheder, grænser og overgreb, seksuel sundhed Tid og materialer Tid Cirka 15 minutter per dilemma Materialer Arbejdsark til øvelsen Beskrivelse Indledningsvist introduceres eleverne til øvelsesformen. Eleverne skal vide, at de skal arbejde med en øvelse, hvor det handler om at undersøge forskellige handlemuligheder i forhold til et dilemma omkring krop og rettigheder. Det er en øvelse, hvor det ikke handler om at blive enige, men om at vurdere fordele og ulemper så man derudfra kan tage stilling. Underviseren præsenterer eleverne for et dilemma samt fire handlemuligheder i forhold til det pågældende dilemma. Hvert hjørne i klassen repræsenterer en handlemulighed. Underviseren viser, hvilket hjørne der hører til hvilken handlemulighed ved at placere sig i det konkrete hjørne, mens handlemuligheden læses op. Underviseren fordeler herefter eleverne ud på de fire hjørner, så der står cirka lige mange elever i hvert hjørne. De elever, der placeres i hjørnet Andre muligheder, skal selv formulere en handlemulighed, som er anderledes end de andre tre. Når alle er placeret i et hjørne, skal eleverne i hvert hjørne tale sammen om den handlemulighed, der hører til det pågældende hjørne. Afhængig af størrelsen på gruppen kan eleverne tale sammen alle sammen eller i mindre grupper à 2-3 elever. Gruppen skal blive enige om, hvorfor de vil anbefale denne handlemulighed samt hvilke fordele og ulemper, der er ved at vælge netop denne mulighed. Herefter interviewer underviseren de forskellige grupper om deres overvejelser og deres refleksioner over fordele og ulemper. Når alle grupper er hørt, gentages øvelsen, hvor eleverne får lov at placere sig ved den svarmulighed, de selv mener, er den bedste mulighed. Der kan foretages en kort opsamling, hvor enkelte elever fortæller hvilke argumenter fra den forrige runde, der gør, at de vil anbefale denne handlemulighed. Herefter kan øvelsen fortsætte med ét eller flere af de andre dilemmaer. Som afslutning på øvelsen kan der samles op og tales generelt om krop og rettigheder. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvilke pointer om retten til kroppen blev rejst i disse eksempler? Hvilke dilemmaer, synes I, var særligt interessante og hvorfor? Hvilke handlemuligheder har man som ung, hvis man oplever, at ens egen eller andres ret til at bestemme over egen krop bliver krænket? Hvem kan man tale med om dilemmaer i relation til retten til kroppen? Tips til underviseren Nogle af de opstillede dilemmaer kan være mere relevante for bestemte klasser/klassetrin end andre. Underviseren kan derfor udvælge de dilemmaer, der er mest relevante for den pågældende klasse. Ved i første omgang at fordele eleverne ud på alle handlemuligheder fjernes fokus fra elevernes personlige stillingtagen til fokus på de konkrete handlemuligheder og de fordele og ulemper, der er forbundet med at handle på den ene eller anden måde. Det kan medvirke til at styrke elevernes indsigt i, at der altid er flere måder at handle på, når man står i et dilemma. I dialogen om dilemmaet med videresending af billeder er det vigtigt at understrege, at man altid skal spørge om lov til at videresende eller uploade billeder og film af andre. Uden deres tilladelse er det ulovligt. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 18

19 Arbejdsark Retten til kroppen Dilemma A: I Simons klasse er der en gruppe af de populære piger, som kysser ham og tager ham på ballerne, hver gang de møder ham. Simon synes, at det er vildt ubehageligt, særligt fordi det sker, når han er mindst forberedt på det. Pigerne og de andre i klassen griner bare og synes, at det er sjovt, men Simon kan ikke lide det. Hvad skal Simon gøre? 1) Prøve at undgå pigerne mest muligt. 2) Sige direkte til pigerne at de skal stoppe, fordi han ikke vil have det. 3) Finde sig i det for pigerne er jo ret populære. 4) Andre muligheder. Dilemma B: Nadia har været ude og købe noget nyt tøj, som hun er helt vildt glad for. Da hun kommer hjem bliver hendes forældre sure, fordi de ikke kan lide tøjet. De siger, at Nadia er for ung til den slags tøj, og at hun skal bytte det. Hvad skal Nadia gøre? 1) Nadia skal gøre, hvad hendes mor og far siger. 2) Nadia skal insistere på at beholde tøjet. 3) Nadia skal prøve at snakke med sine forældre om det. 4) Andre muligheder. Dilemma C: En dag da Troels var ved at skifte tøj efter idræt i skolen, var der nogle fra hans klasse, der tog et billede af ham på deres mobil. Bagefter sendte de billedet videre til nogle andre fra skolen. Troels blev helt vildt ked af det, da han fandt ud af, at alle havde set ham kun i underbukser. Hvad skal Troels gøre? 1) Glemme det for der er alligevel ikke noget at gøre, nu hvor de andre har set billedet. 2) Fortælle det til sin lærer så de kan tale om det i klassen. 3) Tage hævn ved at gøre det samme mod én af de andre. 4) Andre muligheder. Fortsættes næste side Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 19

20 Arbejdsark Retten til kroppen Fortsat fra forrige side Dilemma D: Malik er kæreste med Marie, og de er glade for hinanden. Men nu ved Malik ikke hvad han skal gøre. De sidste par gange han har været sammen med Marie, har hun forsøgt at få hånden ned i Maliks bukser. Malik er ikke klar til det endnu, men har heller ikke ønsket at såre Marie ved at sige nej. Hvad skal han gøre? 1) Malik skal fortælle Marie, at han ikke er klar. 2) Malik skal slå op med Marie. 3) Malik skal lade Marie få hånden ned i sine bukser. 4) Andre muligheder. Dilemma E: Sanna har besøg af sin kæreste. Mens de ligger på hendes værelse og kysser hinanden, spørger kæresten, om det er ok at give hende oralsex. Sanna er i tvivl, men da kæresten begynder, føles det meget dejligt. Efter et stykke tid kan hun se, at kæresten regner med, at hun også vil give oralsex. Men det har Sanna ikke lyst til. Hun vil faktisk helst have, at de stopper nu, men tør ikke sige det til sin kæreste. Hvad skal Sanna gøre? 1) Finde på en undskyldning om at hun skal ordne noget, inden hendes forældre kommer. 2 Give kæresten oralsex, for det er vel meget rimeligt, når kæresten har gjort det ved hende. 3) Sige til sin kæreste at hun ikke har lyst lige nu men måske en anden dag. 4) Andre muligheder. Fortsættes næste side Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 20

21 Arbejdsark Retten til kroppen Fortsat fra forrige side Dilemma F: Selma og Nadim er begge 15 år. De er kærester og har været i seng sammen tre gange. Den første gang brugte de kondom, men ikke de næste gange. Selma har netop taget en graviditetstest, fordi hun ikke fik sin menstruation. Og hun er gravid! Hun er bange for at fortælle det til sine forældre. Hvad skal hun gøre? 1) Sige det til forældrene hurtigst muligt, selvom hun er bange for at fortælle det. 2) Tale med lægen om hvilke muligheder hun har i forhold til at få abort, uden forældrene ved det. 3) Bede Nadim om at hjælpe med at fortælle det til forældrene. 4) Andre muligheder. Dilemma H: Magnus har været interesseret i Peter et stykke tid. Til en fest flirter Peter ret meget med Magnus, og da han spørger, om Magnus vil med ind på et værelse, hvor de kan være lidt alene, bliver Magnus glad og går straks med. De lægger sig på en sofa og begynder at kysse. Pludselig begynder Peter at skubbe Magnus væk, og han siger, at han skal hjem. Magnus bliver sur og synes, det er dårlig stil, at Peter bare skrider på den måde, når det nu var ham, der startede det hele. Hvad skal Magnus gøre? 1) Magnus skal sige, at det er dårlig stil, han bare skrider på den måde. 2) Magnus skal spørge Peter, hvorfor han pludselig ikke vil mere. 3) Magnus skal lade Peter gå. 4) Andre muligheder. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 21

22 Quiz om de seksuelle rettigheder Gruppearbejde Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan redegøre for fakta fra quizzen om seksuelle rettigheder. Fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, samfundsfag. færdigheds- OG Vidensområder Seksuelle rettigheder, personlige grænser Tid og materialer Tid 30 minutter Materialer Computer Beskrivelse Eleverne inddeles i par eller grupper á tre personer. Grupperne skal arbejde med quizzen om seksuelle rettigheder på Til hver quiz er der i alt 10 spørgsmål med hver tre svarmuligheder, som eleverne skal vælge imellem. Hver gang eleverne har svaret på et spørgsmål, får de besked om, hvorvidt de har svaret korrekt eller forkert, og de præsenteres for en kort tekst, der uddyber det korrekte svar. En pointoversigt viser løbende, hvor mange spørgsmål der er svaret rigtigt på i den enkelte quiz. Mens grupperne gennemfører quizzen, skal de notere centrale pointer fra de uddybende tekster i quizzen. Når eleverne er færdige med en quiz, foretages en fælles opsamling. Hver gruppe fortæller, hvor mange svar de havde rigtigt, og hvilke spørgsmål de svarede forkert på. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvilke centrale pointer fra quizzen om seksuelle rettigheder har I noteret? Hvilke svar blev I mest overraskede over? Hvilke spørgsmål fik I eventuelt lyst til at undersøge nærmere? Hvis I skulle videreformidle ét af budskaberne om seksuelle rettigheder fra quizzen til jeres venner, hvilket budskab ville I så fortælle om. Hvorfor? Hvis I skulle videreformidle ét af budskaberne om seksuelle rettigheder fra quizzen til jeres forældre, hvilket budskab ville I så fortælle om. Hvorfor? Tips til underviseren Som opfølgning kan eleverne forsøge at finde svar på de eventuelle spørgsmål, de gerne vil undersøge nærmere ved at slå op i Sexikon på Sexfordig.dk eller på Sexlinien.dk Eleverne kan arbejde videre med at omsætte budskaberne fra quizzen til avisartikler eller andre skriftlige produkter. Eleverne kan selv udarbejde nye quizzer til hinanden om de seksuelle rettigheder. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 22

23 Landet på Genus Beslutningsspil Målgruppe 9. klasse. læringsmål Eleverne kan redegøre for, hvordan de seksuelle rettigheder kommer til udtryk i unges liv. Eleverne kan udpege handlemuligheder, der kan bidrage til at alle får opfyldt deres seksuelle rettigheder. Fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag, dansk. færdigheds- OG Vidensområder Seksuelle rettigheder, normer og idealer Tid og materialer Tid 1,5-2 lektioner Materialer Arbejdsarkene til øvelsen Sakse Beskrivelse Fortæl eleverne, at de skal spille et spil, der handler om de seksuelle rettigheder. Indled eventuelt med at gennemgå de seksuelle rettigheder og tal om, hvad rettighederne betyder for børn og unges hverdag. Se øvelsen De seksuelle rettigheder som inspiration. Inddel eleverne i grupper og uddel arbejdsark 1 med historien, spillet og spilleregler samt arbejdsark 4 med spillepladen til hver gruppe. Gennemgå historien i fællesskab og forklar eleverne, at de nu i grupper skal agere den store gruppe unge mennesker, der er nødlandet på Planeten Genus. Spillereglerne kan gennemgås i fællesskab eller i grupperne. Uddel arbejdsark 2 med beslutningskortene, som eleverne klipper ud uden at læse teksten. Hvert beslutningskort har et nummer, der svarer til et felt på spillepladen. Kortene lægges med teksten nedad. Når grupperne har gennemført spillets 8 beslutninger, får de udleveret et vurderingsskema (arbejdsark 3), der fortæller gruppen, hvad der kendetegner det samfund, de har skabt på Genus. Det er vigtigt, at grupperne ikke får kendskab til grupperingerne på arbejdsark 3, før de har gennemført spillet. Som en central del af spillet forbereder eleverne herefter en kort fremlæggelse, hvor de fortæller om deres argumenter for de valg, de har truffet, og de overvejelser i relation til opfyldelse af seksuelle rettigheder, som spillet har givet anledning til. Opgaven fremgår af elevarket med vurderingsskemaet. Herudover skal eleverne tage stilling til hvilke seksuelle rettigheder, der er i spil i de enkelte beslutninger, og tale om hvilke handlemuligheder man har, hvis man som ung oplever, at en konkret rettighed krænkes for én selv eller andre. Efter gruppernes fremlæggelser kan der samles op i fællesskab med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke overvejelser over forholdet mellem rettigheder og ansvar giver beskrivelsen af de seksuelle rettigheder anledning til? På hvilke måder bliver et samfund utrygt, hvis det ikke giver plads og rum til forskellighed og forebygger diskrimination? Hvordan kan de seksuelle rettigheder være med til at modvirke diskrimination på grund af køn og seksualitet? Hvad kan unge selv gøre for at bidrage til at alle får deres seksuelle rettigheder opfyldt? Hvilke handlemuligheder har man som ung, hvis man selv, eller nogen man kender, får krænket deres seksuelle rettigheder? KilDE: Tips til underviseren Når eleverne træffer beslutninger i spillet, vil der måske være en tendens til, at de træffer de politisk korrekte beslutninger. Underviseren kan derfor udfordre eleverne ved at stille uddybende spørgsmål til deres valg, mens de spiller. Det er vigtigt at skelne mellem de valg, der træffes i det fiktive spil og de perspektiveringer, der foretages til autentiske eksempler. I øvelsen indgår eksempler, der handler om, hvorvidt alle skal have opfyldt deres seksuelle rettigheder. I den opsamlende dialog er det vigtigt at skelne mellem spil og virkelighed, og understrege at de seksuelle rettigheder ikke er til diskussion, men at der er tale om rettigheder, som alle ifølge de konventioner, der er indgået, har ret til at få opfyldt. Øvelsens form er udviklet med inspiration fra øvelsen New Citizens fra Your Rights and Responsibilities, Volume 1:KS3, Citizenship Foundation, London, Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 23

24 Arbejdsark 1 Landet på Genus Historien Året er En række rumskibe er på vej hjem fra en nyopdaget feriegalakse. Rumskibene har tilsammen mere end 200 unge mennesker på år om bord. Pludselig ryger rumskibene ind i turbulente rumforhold og må nødlande på en øde planet-ø. Det meste af bagagen bliver ødelagt i landingen, men ingen personer kommer noget til. Det viser sig, at motorerne på samtlige rumskibe er sat ud af kraft. Der er ingen kommunikationsmuligheder til jorden, og de mange unge mennesker må forberede sig på at blive på planet-øen et stykke tid. Gruppen vælger at kalde øen Genus. Det første stykke tid er der fest og højt humør på Genus, men efterhånden opstår der en række udfordringer, som gruppen er nødt til at håndtere, for at fællesskabet på Genus kan fungere. Spillet og spilleregler Der spilles i grupper à 4-5 elever. I skal forestille jer, at I er den gruppe unge mennesker, der er landet på planetøen Genus. I forbindelse med jeres ophold opstår der en række udfordringer relateret til de seksuelle rettigheder, som I i fællesskab skal håndtere. Det skal vise sig, at jeres ophold kommer til at vare i alt to år, og I får efterhånden skabt jeres eget lille samfund på Genus. De to år er repræsenteret ved otte felter på spillepladen. Når I er kommet igennem de otte felter, er der altså gået to år. I skal bruge en spilleplade, otte beslutningskort, et stykke papir og en kuglepen. 1. Læg beslutningskortene i den rigtige rækkefølge med teksten nedad. Hvert felt på spillepladen har et tilhørende beslutningskort. 2. På skift trækker I et beslutningskort og læser kortets spørgsmål højt. På hvert kort er der givet to løsningsmuligheder, A eller B. Hvis I vælger A, skal I skrive A i det felt, der svarer til spørgsmålets nummer på spillepladen, og vælger I B, skal I skrive B i det felt, der svarer til spørgsmålets nummer. For hvert valg, I træffer, skal I på et stykke papir notere jeres argument for, hvorfor I tager denne beslutning. Dette er en central del af spillet og skal bruges i en fremlæggelse senere. Fortsæt, indtil I har taget stilling til alle otte spørgsmål, så I til sidst har skrevet A eller B i samtlige felter på spillepladen. 3. Når I er kommet igennem alle otte beslutningskort, skal I tælle, hvor mange A er og hvor mange B er I har sat. 4. Få et vurderingskort hos jeres lærer. På det kan I læse, hvad der kendetegner det samfund, I har opbygget på Genus i løbet af de to år, I har været der. 5. Forbered en fremlæggelse af jeres spil med udgangspunkt i opgaven, der står på vurderingskortet. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 24

25 Arbejdsark 2 Landet på Genus Beslutningskort 1. Da I landede på planet-øen Genus, besluttede I, at pigerne skulle gå i bare tæer, og drengene skulle have alle de sko, der er. Beslutningen blev taget, fordi drengene skulle have mulighed for at have sko på fødderne, når de bevæger sig rundt på øen for at finde mad og anden form for proviant. En pige protesterer og siger, at hun ikke har lyst til at gå med bare tæer og forlanger sine sko tilbage. A: I accepterer, at pigen gerne vil have sine sko igen. B: I holder fast i den fælles aftale om, at drengene skal have alle skoene. 2. En gruppe har arrangeret en konkurrence, hvor det gælder om at flytte så mange store sten som muligt på kort tid. Konkurrencen foregår i hold og er for alle. En af deltagerne siger, han ikke gider være med mere. De andre driller ham og kalder ham svækling og tøsedreng. Han bliver vred og beder dem stoppe. De bliver ved at kalde ham svækling og spørger, om ikke han kan tåle lidt sjov. Hvad gør I? A: I slår hårdt ned på dem, der generer. B: I lader dem finde ud af det selv. 3. I har nu snart været på planet-øen Genus i et halvt år og beslutter, at I vil holde en fest. I fordeler planlægningen, så drengene skal lave maden og pynte op, og pigerne skal bygge nogle borde og stole. Da I skal i gang med arbejdet, er der en af drengene der går i gang med at hente træ til at bygge et bord med. Da nogen spørger ham, hvorfor han laver pigearbejdet, svarer han ikke og fortsætter med at bygge borde og stole. Hvad gør I? A: I accepterer hans valg. B: I holder fast i, at den arbejdsdeling I har lavet, skal respekteres. 4. Der er en person i gruppen, som mange synes, ser ret godt ud. Personen går i tøj, der tydeligt viser en veltrænet krop. Personen kan godt lide at vise sig frem ved for eksempel at stille sig op og vrikke med numsen, når der spises aftensmad. Flere i gruppen tager det som en opfordring og begynder at klappe personen i numsen, når de ser personen. Personen siger fra hver gang det sker, men flere i gruppen bliver ved med at gøre det. Hvad gør I? A: I beslutter, at man ikke må klappe personen i numsen. B: I beslutter, at man godt må klappe en person i numsen, der så tydeligt viser den frem. 5. Der er igen fest på Genus, fordi I har været på planeten i et år. Midt under festen er der to unge mennesker, der begynder at kysse, og lidt efter forlader de festen. Nogle reagerer voldsomt på dette og siger, at de unge ikke skal have lov til at gå væk alene med hinanden. A: I lader de unge gå hen, hvor de vil. B: I henter de unge og siger, at de ikke skal gå afsted alene på den måde. 6. Et ungt par på øen er blevet kærester og vil gerne have et barn. En gruppe voksne på øen synes, at de unge er alt for unge til at få børn og stiller et forslag om at forbyde unge under 16 at være alene sammen. Hvad gør I? A: I afviser forslaget om, at unge under 16 år ikke skal være alene sammen. B: I bakker op om forslaget om, at unge under 16 år ikke skal være alene sammen. 7. To unge fyre fortæller, at de er blevet kærester, og at de ønsker at flytte sammen. Det medfører en række protester, fordi det indtil nu har været meget svært at få lov til at flytte sammen som par. Genus er ikke så stor, og der er ikke mange muligheder for at bygge små boliger. I stedet har alle boet sammen på store arealer, og kun par, som ønsker at få børn, har fået lov at bo alene. Hvad gør I? A: I giver dem lov til at flytte sammen. B: I giver dem ikke lov til at flytte sammen. 8. På øen er der en række arbejdshold, som er inddelt i køn og alder. På et fællesmøde er der en person, der foreslår, at I skal droppe inddelingen i køn og i stedet lade folk vælge ud fra interesser. Hvad gør I? A: I gennemfører forslaget. B: I afviser forslaget. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 25

26 Arbejdsark 3 Landet på Genus Vurderingsskema I har nu været på planet-øen Genus i to år, og I har fået skabt jeres eget lille samfund. Undervejs er der opstået en række dilemmaer og udfordringer, der vedrører de seksuelle rettigheder, som I har været nødt til at forholde jer til. Jeres beslutninger fortæller noget om, hvad det er for et samfund, I har opbygget, og hvor opmærksomme I er på at give plads til forskellighed i forhold til køn og seksualitet. Hvad kendetegner jeres samfund på Genus? 0-3 A er og 5-8 B er I har taget en række beslutninger, hvor flertallet på Genus har fået lov til at bestemme og sætte normer for, hvad man må, og hvad man ikke må. Det betyder, at der i jeres fællesskab kun i begrænset omfang er plads til forskellighed, og at ikke alle får deres rettigheder opfyldt. Der er en risiko for, at personer, der mener og gør noget andet end flertallet, vil mistrives og føle sig dårlig tilpas. På sigt bliver et sådant fællesskab både utrygt og sårbart for alle deltagere at være en del af. Hvad kan I gøre for at sikre, at alle får de samme rettigheder og for, at alle kan føle sig trygge og godt tilpas i fællesskabet på Genus? 4-7 A er og 1-4 B er I har forsøgt at skabe et samfund, hvor der både tages højde for fællesskabet og for de individuelle behov og rettigheder. I har dog en tendens til at lade flertallet bestemme, når der skal træffes vigtige beslutninger. Det kan betyde, at ikke alle kan føle sig trygge og sikre i jeres fællesskab, og det kan medføre begrænsninger for alle. Hvad kan I gøre for at sikre, at alle kan føle sig trygge og få opfyldt deres rettigheder i et fællesskab? 8 A er og 0 B er I har skabt et fællesskab, hvor I gør en særlig indsats for at skabe plads og muligheder for alle, og hvor mangfoldighed, lige muligheder og respekt for rettigheder dominerer. Hvad kan I gøre for at fortsætte disse positive tendenser, så Genus forbliver et trygt Fortsættes næste side Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 26

27 Arbejdsark 3 Landet på Genus Fortsat fra forrige side? Opgave: 1. Forbered en fremlæggelse af jeres spil, hvor I præsenterer følgende: Hvilken type samfund har I fået opbygget på Genus? Hvilke argumenter har I for de beslutninger, I har taget? Hvilken beslutning, synes I, var sværest at tage og hvorfor? Hvilke overvejelser giver jeres resultat anledning til, og hvad vil I gøre for at imødekomme det spørgsmål, der stilles til jer i gruppevurderingsskemaet? 2. De seksuelle rettigheder. I spillet kom følgende seksuelle rettigheder i spil: Retten til ikke at blive diskrimineret på grund af ens køn og seksualitet. Retten til privatliv. Retten til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Retten til at bestemme over egen krop. Retten til selv at vælge og udforske sin seksualitet. Retten til selv at vælge hvem man vil være kæreste med. Retten til at leve i et samfund, der anerkender og overholder de seksuelle rettigheder. Gennemgå beslutningskortene og undersøg, hvilke rettigheder der er i spil i hvilke beslutninger. Udvælg én af rettighederne og tal om, hvilke handlemuligheder man har i den virkelige verden, hvis man som ung oplever, at denne rettighed krænkes for én selv eller andre. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 27

28 Arbejdsark 4 Landet på Genus Spilleplade 8 antal a: antal b: Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 28

29 3. LITTERATUR Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 29

30 Om litteraturforslagene Som inspiration til et tværfagligt samarbejde mellem dansk- og sundheds- og seksualundervisningen præsenteres her en række litteraturforslag, der kan anvendes i et forløb om seksuelle rettigheder med fokus på rettigheder i relation til køn og seksualitet. Teksterne er udvalgt på baggrund af overvejelser om relevans i forhold til såvel danskfaglige mål som mål for sundheds- og seksualundervisningen, deres egnethed for målgruppen af elever og teksternes litterære kvaliteter. Udvælgelsen af foretaget af Sanne Paustian Billesbølle, cand.pæd. med speciale inden for børnelitteratur. I teksterne møder eleverne personer, problemstillinger og dilemmaer, som kan danne udgangspunkt for dialog og refleksion om seksuelle rettigheder og derved motivere, inspirere og udfordre eleverne i forhold til eget liv. Tanken med teksterne er således, at de kan inspirere til en tværfaglig undervisning, hvor det danskfaglige litteraturarbejde knytter an til dialog om og refleksion over de sundheds- og seksualundervisningsfaglige problemstillinger og temaer, der rejses i teksterne. Litteratur om køn og seksualitet til klasse Sår Naja Marie Aidt Fra Bavian Gyldendal 2006 I novellens fortælleforhold suspenderes kønnet, så der sås tvivl om fortællerens køn. Dette litterære virkemiddel kan i undervisningen danne et udgangspunkt for refleksion over kønnets betydning i en tekst og læserens indbyggede forventninger til køn. Naja Marie Aidt bruger samme greb i flere af samlingens noveller, som kan supplere arbejdet. Koner og kællinger/herrer og homies Simon Skov Fougt Alinea 2010 Et undervisningsmateriale og en antologi med tekster der inspirerer til arbejdet med et historisk perspektiv på kønsidentitet og kønsopfattelse. Antologien indeholder både nyere tekster og tekster af kanoniserede forfattere samt forskellige teksttyper som for eksempel moderne rap, folkeviser og noveller. Teksterne er blandt andet af forfattere som Helle Helle, Karen Blixen og Steen Steensen Blicher og de kan bruges til at illustrere forskellige tiders kvindeog mandesyn udtrykt gennem litteraturen. Hun ser godt ud Vita Andersen Fra Tryghedsnarkomaner Gyldendal 1977 I dette digt fra1970 erne præsenteres et kvindesyn gennem kvindens samfundsprægede blik på sig selv. Digtet rummer muligheder for at arbejde med et mere historisk perspektiv på kvinders position og kvindesyn, men trækker samtidig dybe og genkendelige spor til nutiden og bevarer dermed sin aktualitet. Kan suppleres af andre tekster fra samme forfatter for eksempel fra novellesamlingen Hold kæft og vær smuk. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 30

31 Padder og krybdyr Kristina Nya Glaffey Gyldendal 2012 Uddrag s En præsentation af tankerækker og følelser i forbindelse med beslutningen om at ville have et donorbarn som lesbisk. Med humor og selvironi reflekteres der over dette udgangspunkt for familiedannelsen i mødet med samfundets normer og fordomme. Den virkelighedsnære fortælling danner et velegnet og intelligent udgangspunkt for en diskussion om insemination og livet som donorbarn og regnbuebarn samt en drøftelse af de normative forestillinger om køn, seksualitet og familie, man kan forvente at møde i samfundet. Min fucking familie Ina Bruhn Høst 2009 Uddrag s Christoffer konfronteres med sin familie, da de alle samles til mormorens fødselsdag. Familien er præget af opløsning, overflade og sammenbrud samtidig med, at de har svært ved at acceptere Christoffer som transperson. I det valgte uddrag præsenteres Christoffer og familien samt deres komplekse relationer. Romanuddraget kan danne afsæt for refleksion omkring rummelighed i familier samt betydningen af ikke at føle sig som en del af familien. Romanen kan i sin helhed også bruges som frilæsning. Buresøfortællinger Digt s Dy Plambeck Gyldendal 2005 I digtet uden titel møder vi en jeg-fortæller, der udtrykker forvirring over sit køn og sin seksualitet. Digtet kan åbne op for samtale omkring følelser og forvirring i barndom og pubertet i forhold til seksualitet. Digtets fokus på transseksualitet og eksistensen af flere end to forskellige køn kan desuden åbne op for refleksion omkring køn og seksualitet mere generelt. Franz Pander Herman Bang Fra Excentriske noveller Gyldendal 1914 Novellen om Franz Pander af Herman Bang (med i Litteraturkanon) foregår i slutningen af 1800-tallet og beskriver homoseksualitetens udfordringer i en tid, hvor den afvigende karakter gøres til et forstyrrende element for den samfundsmæssige optræden. Novellen kan inddrages i undervisningen fra et litteraturhistorisk perspektiv med udgangspunkt i homoseksualitet som tema. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 31

32 Syndfloden over Norderney Novelleuddrag: Calypsos historie s Fra Syv Fantastiske Fortællinger Gyldendal 1961 Et novelleuddrag af Karen Blixen (med i Litteraturkanon) hvor historien om den unge Frøken Calypso fortælles. Frøken Calypso vokser op i et homoseksuelt miljø og har svært ved at finde sine feminine sider. Med et litteraturhistorisk tilsnit kan denne fortælling skabe afsæt for et tematisk arbejde med kønsidentitet og seksualitet. Dette kan for eksempel gøres i et historisk perspektiv eller almenmenneskeligt på tværs af tid. Fortællingens tema lægger endvidere op til en diskussion omkring arv og miljø i forhold til seksualitet. Proforma Sanne Søndergaard Gyldendal 2011 Ungdomsroman om kærlighed og udfordringerne ved at springe ud som homo. Vennerne Lukas og Siv udgiver sig for at være kærester, men i virkeligheden dækker de over deres egentlige seksualitet. Romanen giver et nutidigt bud på, hvordan det er at være ung og homoseksuel, og kan på den baggrund bidrage til en diskussion af homoseksualitetens aktuelle position. Romanen kan anvendes som både fælles- og frilæsning eller i uddrag. Når mænd elsker mænd, og kvinder elsker kvinder Udvalgt af Peter Legård Nielsen Forum 2003 Antologi med fortællinger om homoseksualitet gennem 160 år skrevet af danske forfattere som for eksempel Suzanne Brøgger, Christian Kampmann, Johannes V. Jensen og Kirsten Thorup. Novellerne og romanuddragene skildrer forskellige tiders holdninger til bøsser og lesbiske. Ved at foretage nedslag i fortællingerne kan de benyttes i undervisningen til at skabe et historisk og kronologisk overblik over homoseksualiteten, som den gennem tiden er blevet repræsenteret i litteraturen. Drengen med stjernekaster Thomas Lagermann Lundme Carlsen 2004 En kærlighedshistorie fortalt af hovedpersonen Morten, der langsomt erkender sin seksualitet, da han forelsker sig i den ældre Thies. Ungdomsromanen tematiserer, hvor forvirrende det kan være at finde sin seksualitet. Selv om romanen omhandler et homoseksuelt forhold, kan den bruges i undervisningen til refleksion over, hvordan man egentlig lærer sin seksualitet og sine følelser at kende. Den kan eventuelt sammenlignes med den noget ældre ungdomsroman Min ven Thomas af Kirsten Holst (Gyldendal 1987), der ligeledes tematiserer heteroseksualitet, homoseksualitet og venskab. Uge Sex - Seksuelle rettigheder klasse 32