Projektbeskrivelse. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (voksenspor)

Transkript

1 Projektbeskrivelse Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (voksenspor) EVA ønsker med dette projekt at følge implementeringen af erhvervsuddannelse for voksne (euv) også kaldet voksensporet igennem de første år for at undersøge, hvordan erhvervsskolerne håndterer de mange nye opgaver, som følger med etableringen af voksensporet, hvordan de voksne elever oplever det nye voksenspor, og om etableringen af voksensporet samlet set betyder, at flere voksne bliver faglærte. Noget af det afgørende nye i erhvervsuddannelsesreformen, der træder i kraft 1. august 2015, er, at der etableres et særligt voksenspor. Voksensporet, der erstatter grunduddannelse for voksne (GVU), har som mål, at voksne på 25 år og derover skal have en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært (regeringen m.fl. 2014). Etableringen af voksensporet er således en del af en politisk indsats for at gøre flere ufaglærte faglærte. Med reformen er det bestemt, at alle voksne på 25 år og derover, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse, fremover skal starte på voksensporet. Dette er en væsentlig ændring i forhold til tidligere, hvor voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring har kunnet vælge mellem at starte på GVU og at starte på et almindeligt EUD-forløb, mens voksne uden to års relevant erhvervserfaring er startet på EUD-forløb, der ikke har været særskilt tilrettelagt for voksne. Realkompetencevurdering (RKV) er et centralt element i voksensporet. RKV indleder uddannelsesforløbet, med henblik på at de voksne efterfølgende skal have tilrettelagt et uddannelsesforløb, som er afkortet (merit) svarende til deres realkompetencer. Skolerne står således over for en betydelig opgave, når de skal gennemføre realkompetencevurderinger i et hidtil uset stort omfang. Dato Ref. shs, ma Projekt-nr Sags-nr /12 Andre centrale elementer i voksensporet er: at der som udgangspunkt på hovedforløbet skal oprettes separate hold for hhv. unge og voksne, omend samlæsning i et vist omfang kan finde sted, at det standardiserede hovedforløb for voksne med relevant erhvervserfaring skal være 10 % kortere end hovedforløbet for unge, hvortil kommer den individuelle afkortning, at den individuelle uddannelsesplan skal tilrettelægges som sammenhængende forløb, hvilket betyder, at afkortningen ikke må spredes ud over en skoleperiode af samme længde som skoleperioden for unge, samt at der skal være færrest mulige skoleperioder. at der skal udvikles attraktive voksenpædagogiske miljøer, herunder gennem anvendelsen af voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 Dette stiller skolerne over for nye udfordringer både med hensyn til den praktiske tilrettelæggelse af voksensporet og med hensyn til den pædagogiske og didaktiske opgave. Tidligere undersøgelser fra EVA peger på, at der er et stort potentiale for at gøre flere ufaglærte faglærte (EVA 2015), men at muligheden for som voksen at få et afkortet uddannelsesforløb hidtil kun har været brugt i begrænset omfang (EVA 2013). Endvidere viser andre undersøgelser, at særligt nogle skoler og brancheområder vil have et begrænset erfaringsgrundlag for at løse opgaven med realkompetencevurderinger af alle voksne (EVA 2014), og at det kan være en udfordring at definere, hvad der konstituerer et voksenpædagogisk læringsmiljø (EVA 2014a). Formål: Evalueringens formål er at bidrage til udviklingen af kvaliteten af voksensporet med særligt henblik på brugen af realkompetencevurdering (RKV) og merit (afkortninger af uddannelsestiden) samt udviklingen af voksenpædagogiske miljøer. Desuden er det evalueringens formål at søge svar på, om voksensporet øger interessen og mulighederne for som voksen at blive faglært. Evalueringen har således både en summativ og en formativ dimension. Evalueringen skal belyse eventuelle forskelle og ligheder skolerne imellem hhv. uddannelserne imellem, i det omfang datagrundlaget giver mulighed for det. Det er projektets ambition at levere brugbar viden, som dels kan kvalificere og inspirere arbejdet med voksensporet på erhvervsskolerne, dels kan informere det politiske niveau om implementeringen af voksensporet og eventuelt danne grundlag for justeringer af regelgrundlaget. Det er derfor også hensigten, at projektet så tidligt som muligt skal kunne levere viden, der kan bruges på alle niveauer til at fremme attraktive erhvervsuddannelser for både de voksne, der søger dem, og de virksomheder, der aftager de nyuddannede. 2/12 Evalueringen vil strække sig over en flerårig periode for at følge udviklingen både i aktiviteten og i skolernes arbejde med voksensporet. Dette er hensigtsmæssigt af flere grunde: fordi resultaterne af reformen først for alvor vil vise sig efter en årrække, når kendskabet til de nye vilkår er blevet mere udbredt i målgrupperne for voksensporet fordi resultaterne af reformen først for alvor kan måles, når tilstrækkeligt mange voksne hhv. er startet på og/eller har gennemført en erhvervsuddannelse til, at man kan få et statistisk dækkende billede af aktivitetsudviklingen fordi opstartsfasen indebærer særlige udfordringer, som man først efter et stykke tid får fod på. Derfor kan det billede, man får ved at se på voksensporet i det første år, adskille sig meget fra det billede, man kan få på et senere tidspunkt. Undersøgelsesspørgsmål Vi vil med dette projekt undersøge, hvordan voksensporet implementeres i praksis på erhvervsskolerne, og om flere voksne bliver faglærte efter etableringen af voksensporet. Dette vil vi undersøge ved at søge svar på følgende spørgsmål: 1 Hvilken betydning har indførelsen af voksensporet for erhvervsuddannelsesaktiviteten for personer på 25 år og derover, herunder særligt med henblik på de kortuddannede?

3 2 Hvordan forholder erhvervsskolerne sig til de realkompetencer, de voksne har, når de starter på en erhvervsuddannelse, med hensyn til, a. hvordan realkompetencerne måles og vurderes? b. hvad der gives merit for? c. hvor meget merit de voksne gives på denne baggrund? d. hvilke uddannelseselementer der især gives merit for? 3 Hvor meget afkortes voksensporsforløbene på baggrund af standardmeritter? 4 Hvordan arbejder skolerne med at skabe og udvikle voksenpædagogiske miljøer, forstået som voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik 1? 5 Hvordan opleves og vurderes voksensporet af deltagerne, med særligt henblik på om reformen har gjort det mere attraktivt som voksen at blive faglært? Herunder: a. Hvad har motiveret de voksne til at starte på voksenspor? b. Hvordan oplevede de voksne den RKV, de fik lavet, sammenholdt med, om vurderingen var retvisende og afklarende med hensyn til den videre uddannelse? c. Hvordan vurderer de voksne rimeligheden i den merit, de har fået tildelt? d. Hvordan oplever og vurderer de voksne det voksenpædagogiske miljø? Baggrund Ifølge Danmarks Statistik var der pr. 1. januar personer i aldersgruppen år med grundskole som højeste uddannelse. Samtidig er den generelle tendens på arbejdsmarkedet i disse år, at jobmulighederne for ufaglærte indskrænkes, og at der bliver mangel på faglært arbejdskraft (AE 2011, Berthelsen 2015). Med den nuværende vigende tilgang af unge til erhvervsuddannelserne kan manglen på faglært arbejdskraft ikke alene løses, ved at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Også flere voksne skal blive faglærte. Etableringen af voksenspor er udtryk for en bred politisk opbakning til at skabe bedre muligheder for, at flere ufaglærte bliver faglærte. 3/12 EVA s undersøgelse af ufaglærte voksnes interesse for erhvervsuddannelserne viser, at hver femte ufaglærte i alderen 25 til 55 år i høj eller nogen grad har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Dette svarer til omkring personer. Tallet skal ses i lyset af, at kun omkring 8500 ufaglærte blev faglærte i perioden fra 2008 til 2012, og peger således på, at der er et stort potentiale for at gøre flere ufaglærte faglærte (EVA 2015). Såvel på den hidtidige GVU som på det nye voksenspor er det et centralt element, at alle ansøgere skal have vurderet deres realkompetencer (RKV), hvorefter de skal tilbydes et uddannelsesforløb, der modsvarer deres kompetencer. En undersøgelse fra EVA viste, at der i årene 2009 til 2011 var 10 til 15 gange flere voksne, som gennemførte en erhvervsuddannelse på ordinære vilkår (EUD), end der var voksne, der gennemførte en GVU (EVA 2013). Samme undersøgelse viser, at GVU-aktiviteten var meget ujævnt fordelt på såvel skoler som brancheområder. Det er derfor en afgørende forskel, når det med oprettelsen af voksensporet er bestemt, at alle voksne over 25 år, der starter på en erhvervsuddannelse, fremover skal starte på voksensporet og dermed skal have et uddannelsesforløb, som er afkortet svarende til deres 1 I bekendtgørelsen (BEK nr af 22/09/2014) og Vejledningen for euv (maj 2015) anvendes formuleringen voksentilpasset pædagogik og didaktik.

4 kompetencer. Afkortningen bestemmes dels på baggrund af standardmerit, der er faste, objektive kriterier for vurdering af erhvervserfaring og uddannelse, som opstilles af de faglige udvalg og fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne, og dels på baggrund af en individuel vurdering af øvrig erhvervserfaring og anden uddannelse, herunder eventuelt afprøvning af kompetencer. Skolerne står således over for en betydelig opgave, når de skal gennemføre RKV i hidtil uset stor skala. EVA s undersøgelser af skolernes brug af standardmeritter, meritpraksis og RKV viser, at særligt nogle skoler og brancheområder vil have et begrænset erfaringsgrundlag for den opgave, der venter dem (EVA 2014). Samme undersøgelse viser, at der er potentiale for, at standardmeritter i højere grad kan anvendes til at afkorte uddannelsesforløbet for voksne, samt potentiale for, at flere skoler bruger skriftlige tests og praktisk afprøvning til at vurdere ansøgerens reelle kompetencer. Samtidig er der med etableringen af voksensporet rettet et betydeligt fokus mod, at voksne skal tilbydes et uddannelsesforløb, som både i dets praktiske, i dets pædagogiske og i dets didaktiske tilrettelæggelse er rettet særligt mod voksne. Dermed stilles skolerne over for betydelige opgaver med hensyn til praktisk tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og ikke mindst med hensyn til den pædagogiske og didaktiske opgave. At den pædagogiske og didaktiske opgave er vigtig for, at flere ufaglærte bliver faglærte, understøttes af undersøgelsen af ufaglærtes interesse for erhvervsuddannelse, som viser, at sandsynligheden for at have lyst til at starte på en erhvervsuddannelse er 9-10 gange større, hvis de ufaglærte vurderer, at de rent fagligt vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Blandt de voksne deltagere, som har gennemført en GVU eller EUD, peger hver fjerde på, at de har oplevet læringsmæssige barrierer for at starte på uddannelsen, og læringsmæssige barrierer er også en af de to hyppigst forekommende barrierer for gennemførelse (EVA 2015). 4/12 EVA s undersøgelse af voksenpædagogiske læringsmiljøer på VUC viser, at det er en udfordring at definere, hvad der konstituerer det særligt voksenpædagogiske ved læringsmiljøet (EVA 2014a). På den anden side viser en gennemgang af udviklingsarbejde indenfor AMUsystemet, at der findes ganske mange erfaringer med pædagogisk udvikling inden for erhvervsrettet voksenuddannelse (Wahlgren 2015), ligesom ministeriet har udgivet et inspirationshæfte til arbejdet med pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse (Wahlgren 2015a). Dette peger på, at skolerne kan komme til at opleve store udfordringer i forbindelse med at udvikle en voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik, men også, at der kan findes inspiration og vejledning til dette arbejde. Udfoldelse af projektide Nedenfor skitseres en virkningsteori, som i grove træk viser de sammenhænge, som evalueringen fokuserer på, og som kæder etableringen af voksenspor sammen med den ønskede effekt i form af flere voksne faglærte 2 via en række reformelementer. De tre centrale reformelementer er i denne sammenhæng RKV som en bunden start på en erhvervsuddan- 2 Det er også et centralt mål med reformen at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, men dette er ikke en del af denne evaluering, der alene fokuserer på de voksne, forstået som personer, der er fyldt 25 år.

5 nelse for alle personer på 25 år og derover, en udvidet brug af merit som følge af både standardmeritter og RKV og endelig udviklingen af voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik på voksenspor. Virkningsteori 5/12

6 Voksenpædagogiske miljøer Udviklingen af voksenpædagogiske miljøer er et nøgleelement på voksensporet, samtidig med at der er tale om et meget rummeligt og et noget diffust begreb. Tekstboksen nedenfor sammenfatter derfor centrale aspekter af begrebet ved at pege på forhold, der fremmer motivation og læring hos voksne. Punkterne er fremhævet i ministeriets vejledning fra maj 2015 som særligt relevante for det læringsmiljø for voksne, som det er intentionen at fremme med voksensporet. Det vil derfor også være disse aspekter, som evalueringen vil fokusere på i vurderingen af arbejdet med at udvikle det voksenpædagogiske miljø inden for rammerne af voksensporet. Metodisk design Evalueringen har karakter af en følgeevaluering, hvor vi fra reformens ikrafttræden i 2015 følger voksensporet gennem indhentning af dels kvantitative data med fokus på uddannelsesaktiviteten og omfanget og karakteren af uddannelsesafkortninger, der finder sted (merit), dels kvalitative data på udvalgte erhvervsuddannelser og erhvervsskoler med fokus på, hvordan skolerne arbejder med voksensporet, og hvordan voksensporet opleves af de voksne elever. Evalueringens kvantitative datagrundlag vil stamme dels fra løbende indsamling fra erhvervsskolerne (barometer), dels fra registre hos Danmarks Statistik (registerundersøgelse). Nedenfor gennemgås de forskellige typer dataindsamling. 6/12 Den følgende oversigt kæder evalueringens undersøgelsesspørgsmål sammen med de konkrete metodeelementer.

7 Metodeelementer Undersøgelsesspørgsmål 1 Hvilken betydning har indførelsen af voksensporet for erhvervsuddannelsesaktiviteten for personer på 25 år og derover, herunder særligt med henblik på de kortuddannede? Barometer (alle skoler) Regi- Case-undersøgelse ster- under- søgelse Analyse Gruppe- Gruppe- Gruppe- Individuelle Observa- Observa- af udinterviewviewviewterviews inter inter intion af tion af dannel under- RKVinterinterdannelsesplaner med med vej- med med delvisninprocesser ledere ledere lærere tagere X X X X X X X X X 2 Hvordan forholder erhvervsskolerne sig til de realkompetencer, de voksne har, når de starter på en erhvervsuddannelse? X X X X X X 3 Hvor meget afkortes voksensporsforløbene på baggrund af standardmeritter? X X 7/12 4 Hvordan arbejder skolerne med at skabe og udvikle voksenpædagogiske miljøer, forstået som voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik? X X X X X 5 Hvordan opleves og vurderes voksensporet af deltagerne, med særligt henblik på om reformen har gjort det mere attraktivt som voksen at blive faglært? (X) (X) (X) X X X I tilrettelæggelsen af det metodiske design er der taget højde for, at der samtidig gennemføres en stor reformevaluering af eud baseret på en registerundersøgelse, spørgeskemaundersøgelser med elever og lærere samt case-besøg med bl.a. interviewundersøgelser på et mindre antal skoler. KORA gennemfører denne evaluering i samarbejde med EVA. Da en del af spørgsmålene i spørgeskemaerne også vil kunne belyse de voksne elevers samt lærernes syn på voksenspor, er denne dataindsamlingskilde fravalgt. Dette skyldes ikke mindst hensynet til ikke at overbelaste målgruppen med spørgeskemaer med risiko for lave svarprocenter. Reformevalueringen fokuserer bredt på alle reformens elementer og kommer derfor ikke tæt på de voksenspor-specifikke reformelementer, som er genstand for nærvæ-

8 rende evaluering. I det omfang det er muligt, vil relevante data fra reformevalueringen indgå i denne undersøgelse af voksensporet, idet der vil være opmærksomhed på, at der ikke forekommer overlap med temaer i reformevalueringens rapporter. Euv-barometer på basis af kvantitative data fra alle erhvervsskoler Indsamlingen af data fra alle skolerne vil finde sted fire gange årligt, så længe projektet varer via skolernes EASY-systemer og leveres til EVA via Styrelsen for it og læring (STIL). Det er tanken to gange årligt at offentliggøre resultaterne af disse dataindsamlinger i form af et voksensporsbarometer. De data EVA kan få via STIL er følgende oplysninger for alle personer på 25 år og derover, der starter på voksensporet: 1 Om personen skal på euv 1, 2 eller 3 (bemærk, at skolerne i EASY-P, i elevernes uddannelsesaftaler og i EASY-A registrerer, om elevtypen er euv1, euv2 eller euv3). 2 Hvor mange dage varede realkompetencevurderingen? (Bemærk, at i EASY-P registreres en såkaldt RKV-aftale af 1-10 dages varighed). Euv-barometer på basis af kvantitative data fra 8 udvalgte cases (4 uddannelser på 6 skoler se nedenfor) Følgende data der omfatter alle voksenelever på de udvalgte institutioner leveres i forhold til de udvalgte uddannelser (se nedenfor) med afsæt i uddannelsesplanerne hhv. en survey, som EVA står for. 1 Om personen har fået standardmerit. 2 Hvis personen har fået standardmerit, hvor mange måneders afkortning af praktikken har standardmeritten da givet anledning til? 3 Hvis personen har fået standardmerit, hvor mange ugers afkortning af skoledelen har standardmeritten da givet anledning til? 4 Om personen har fået afkortet sin uddannelse på grundlag af realkompetencevurderingen 5 Hvis personen har fået afkortet sin uddannelse på grundlag af realkompetencevurderingen, hvor mange måneders afkortning af praktikken har realkompetencevurderingen da givet anledning til? 6 Hvis personen har fået afkortet sin uddannelse på grundlag af realkompetencevurderingen, hvor mange ugers afkortning af skoleforløbet har realkompetencevurderingen da givet anledning til? 7 Indgik der praktisk afprøvning i realkompetencevurderingen? 8 Indgik der skriftlig test i realkompetencevurderingen? 8/12 Registerundersøgelse Når opdateringerne af registre hos Danmarks Statistik gør det muligt og voksensporet har været gældende praksis i to hele skoleår, vil der blive gennemført en registerundersøgelse for at belyse deltagerprofilen på voksensporet. Registerundersøgelsen skal belyse uddannelsesaktiviteten for personer på 25 år og derover med særligt fokus på fordelingen på uddannelser. Som udgangspunkt er der fokus på de personer, der er startet på voksensporet, men det vil samtidig blive undersøgt, hvorvidt de samme personer på det senest mulige registreringstidspunkt har gennemført uddannelsen, fortsat er under uddannelse, er i beskæftigelse eller er ledige.

9 Uddannelsernes tilhørsforhold til de tidligere 12 hovedindgange vil blive brugt for at kunne belyse udviklingen i forhold til den baseline, som EVA etablerede med undersøgelsen GVU og EUD for personer på 25 år og derover (EVA 2013). Den deskriptive analyse af de voksne elever vil omfatte følgende variable: Køn Alder Uddannelsesbaggrund (højeste uddannelse) Herkomst (etnicitet) Beskæftigelsesforhold (beskæftigelsesstatus) Branche ved beskæftigelse Evt. deltagelse i afbrudt ungdomsuddannelse (indgår ikke i EVA 2013) Resultater ved folkeskolens afgangsprøve (indgår ikke i EVA 2013) Case-undersøgelse For at belyse skolernes arbejde med implementeringen af voksenspor udvælges seks erhvervsskoler og fire erhvervsuddannelser, der dækker alle fire erhvervsfaglige hovedindgange. Uddannelserne udvælges med sigte mod, at de har flest mulige voksne elever, for at sikre et tilstrækkeligt volumen i dataindsamlingen. Skolerne udvælges desuden, så der indgår skoler fra både Københavnsområdet, Fyn og Jylland. Inden for hvert af de fire hovedområder er valgt én af de to uddannelser med det største antal årselever på 25 år og derover i 2013/14. De fire uddannelser er udvalgt således, at der er mulighed for at besøge tekniske skoler, som i 2013/14 havde mindst 50 årselever på 25 år og derover på en uddannelse inden for hovedområdet fødevarer, jordbrug og oplevelser og på en uddannelse inden for hovedområdet teknologi, byggeri og transport. 9/12 De fire uddannelser, der dermed er udvalgt, er gastronom (kok) træfagenes byggeuddannelse (tømrer) social- og sundhedsuddannelsen (trin 1, social- og sundhedshjælper) kontoruddannelse med specialer (administration) Der er udvalgt seks skoler ud fra, at hver af de fire uddannelser er repræsenteret på to skoler, således at der er i alt otte cases, idet en case udgøres af én uddannelse på én skole. For henholdsvis social- og sundhedsuddannelsen og kontoruddannelse med specialer er der valgt de to skoler med flest årselever over 25 år i 2013/14. For gastronom og træfagenes byggeuddannelse er der valgt to skoler, der for de to uddannelser samlet set havde det største antal årselever over 25 år i 2013/14. I alle otte cases forventes der således at være et forholdsvist stort antal voksenelever. Dette er valgt for at få tilstrækkeligt mange uddannelsesplaner til analysen og for at fremme projektets mulighed for at få adgang til erfaringer med at arbejde fokuseret med euv. Under casebesøgene vil vi rette en særlig opmærksomhed mod de betingelser for at implementere euv, som der er på uddannelser med et mindre antal voksenelever. Det vil vi gø-

10 re ved at søge viden om skolernes erfaringer med euv på andre uddannelser med et mindre antal voksenelever. De udvalgte cases fremgår af oversigten nedenfor: 4 hovedområder Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice De 4 udvalgte uddannelser Gastronom (kok) Træfagenes byggeuddannelse (tømrer) Social- og sundhedsuddannelsen (trin 1/SOSU-hjælper) Kontoruddannelse med specialer (administration) De 6 udvalgte skoler Tech College Aalborg Antal årselever på 25 år og derover i 2013/14 De 8 cases 66 1 Aarhus Tech 59 2 Tech College Aalborg 84 3 Aarhus Tech 59 4 SOSU C Social- og sundhedsskolen Fyn Niels Brock Aarhus Business College Case-undersøgelsen omfatter besøg af to dages varighed på alle seks udvalgte skoler en gang årligt og baseres på følgende metodeelementer i forbindelse med hver besøgsrunde: Analyse af de 25 første uddannelsesplaner lavet efter 1. august for hver uddannelse på hver af de seks skoler for personer på 25 år og derover (i alt 8 cases gange 25 uddannelsesplaner, svarende til i alt 200 uddannelsesplaner eller 50 planer pr. uddannelse) med henblik på at belyse omfanget af merit, og hvilke uddannelseselementer der er givet merit for. Et gruppeinterview pr. skole med ledere og andre om skolens arbejde med implementeringen af voksenspor, herunder strategiske overvejelser, forståelser af intentionerne med reformen og oplevelse af udfordringer i forbindelse med at implementere voksenspor. Et gruppeinterview pr. skole med vejledere, konsulenter mv. om de hidtidige erfaringer med RKV og merit med særligt henblik på organiseringen af RKV og merit. Et gruppeinterview pr. uddannelse på hver skole med lærere fra de udvalgte uddannelser om deres arbejde med tilrettelæggelsen af voksenspor, deres forståelser af, hvad voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik indebærer, samt deres første erfaringer med at undervise voksenspor-elever. Tre individuelle interview på hver skole med voksenelever fra de udvalgte uddannelser (i alt 8 cases gange 3 interviews, svarende til i alt 24 interviews eller 6 deltagerinterviews pr. uddannelse) om deres motivation for og forventninger til at starte på voksenspor, deres vilkår for at deltage i uddannelse, og hvordan de har oplevet voksenspor med særligt henblik på RKV, merit og det voksenpædagogiske miljø. De udvalgte deltagere skal så vidt muligt komme fra alle tre standardiserede forløb, euv1, euv2 og euv3. Observation af undervisning 10/12

11 Observation af RKV-processer I 2018 vurderes det, hvorvidt barometeret vedrørende RKV og merit skal fortsættes. Produkter og formidling Der vil være tale om følgende produkter og formidling: Et videns- og inspirationshæfte (fx på 16 sider), der forventes at udkomme to gange årligt i årene 2016 og Målgruppen for inspirationshæftet er primært lærere, vejledere og ledere på skolerne, sekundært det politiske niveau og andre interessenter. Videns- og inspirationshæftet vil indeholde det løbende voksenspor-barometer, som giver en status på den forudgående periodes optag af voksenspor-elever, anvendelse af RKV og standardmeritter, afkortning af forløb samt frafald og gennemførelse. På nuværende tidspunkt har ingen andre end EVA planer om systematisk at analysere data om anvendelsen af RKV og standardmeritter og afkortning af forløb, og der vil formentlig ikke være andre, der formidler data om optag, frafald og gennemførelse halvårligt til en bredere kreds af interessenter. Voksensporsbarometeret vil kunne inspirere såvel skoler som faglige udvalg til at se på muligheder for at udvikle skolernes praksis for RKV og standardmerit i lyset af kvantitative data om andre skolers og uddannelsers praksis. Samtidig vil voksensporsbarometeret give det politiske niveau vigtige informationer om status for implementeringen af centrale elementer i reformen. Videns- og inspirationshæftet vil også indeholde temaartikler, som vil belyse erfaringer med voksensporet på de seks case-skoler, der kan inspirere andre skolers arbejde og give det politiske niveau eksempler på, hvordan der arbejdes med voksensporet. Disse artikler kan inddrage interviews med både ledere, vejledere, lærere og deltagere. 11/12 Med udgangspunkt i udfordringer i implementeringen af voksensporet på de seks skoler vil der også være temaartikler, som kan inddrage best practice-eksempler, interviews med faglige eksperter mv. med henblik på at give konkret viden og gode råd, der kan omsættes til praksis. Temaartiklerne skal derfor være relevante og bredt anvendelige på erhvervsskolerne og dermed også på andre uddannelser end dem, som indgår i projektet som cases, og også på uddannelser med færre voksenelever. Afsluttende rapport i marts 2018 med fokus på en mere summativ evaluering af de første 2½ år med voksensporet. Herunder evt. anbefalinger til det politiske niveau om justeringer af reformen.

12 Referencer: AE 2011: Afskaffelse af efterlønnen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Berthelsen 2015: Interview med erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri Lone Folmer Berthelsen i Politiken Danmarks Statistik 2015: Uddannelsesstatistik EVA 2013: GVU og EUD for personer på 25 år og derover EVA 2014: Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne. En spørgeskemaundersøgelse EVA 2014a: Voksenpædagogiske læringsmiljøer på VUC. Fokus på avu og hf-enkeltfag EVA 2015: Fra ufaglært til faglært. Hvad har betydning for ufaglærtes orientering mod at blive faglærte? Regeringen m.fl. 2014: Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Wahlgren 2015: Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse. Eksempelsamling. Wahlgren 2015a: Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse. Et inspirationshæfte. 12/12