Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg

Transkript

1 Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg Baggrund På mødet den 28. oktober 2014 (sag nr. 14) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget: at der nedsættes et forum bestående af skoleledere, medarbejderrepræsentanter og forældrebestyrelsesrepræsentanter, som i samarbejde med forvaltningen udarbejder forslag til videre proces at procesplanen forelægges Børne- og Ungdomsudvalget til godkendelse på mødet den 6. januar 2015 Ovenstående repræsentanter er på to møder sammen med forvaltningen kommet med input til en procesplan for arbejdet med fremtidens folkeskole i Viborg Kommune. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et nyt kommissorium, der beskriver opgavens indhold og indeholder et forslag til en tids- og procesplan. Procesplanen beskriver de aktiviteter, som arbejdsgruppen finder relevante i relation til de fortsatte politiske målsætninger: Bevarelse af alle undervisningssteder Bevarelse af nærhed i lokalområderne for de yngste børn Fokus på styrkelse af udskolingen Fokus på styrkelse af ledelse Procesplanen forventes iværksat i Formål Formålet med at igangsætte en proces er at skabe et solidt fundament for fremtidens skole i Viborg kommune. Dette skal ske igennem en involverende og inviterende proces, hvor det er afgørende for processen, at alle oplever at blive inddraget og hørt. Endvidere er det vigtigt, at der igangsættes en proces, hvor processen skilles fra lokale interesser. Formålet er med processen er, at der slutteligt vil tegne sig et billede af, hvilke tiltag, der skal sikre fremtidens skole i Viborg, som lever op til de de politisk opstillede målsætninger. Undervejs vil forskellige processer understøtte ovenstående. Det vil bl.a. være ved at indhente viden og erfaring forskellige steder fra. Konkret vil vi opnå: at fremtidssikre skolerne at sikre et match mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolernes overbygning at styrke elevernes trivsel at øge tilfredsheden med skolens ydelse at indrette et innovativt og fleksibelt skolevæsen at arbejde hen imod skoler med særlige kompetencer for derigennem at opnå bedre kvalitet.

2 Organisering Styregruppe: Chefgruppen i Børn & Unge Projektgruppe: Formand Chris Rævsgaard Hansen Projektleder Jeannette Enevoldsen Medarbejdere fra Børn & Unge Undervejs nedsættes konkrete arbejdsgrupper bestående af: Skoleledere fra netværkene 1-2 bestyrelsesrepræsentanter Medarbejderrepræsentanter Idet procesplanen inviterer ind til flere faser, vil arbejdsgruppen efter hver fase indgå i korte processer, der skal være med til at sikre ejerskabet og kvaliteten i arbejdet. Resultat Undervejs i forløbet udarbejdes en samlet rapport, hvori de nødvendige indsatser, erfaringer og muligheder vil fremgå med henblik på en politisk beslutning vedrørende fremtidens skole i Viborg. Endvidere vil rapporten indeholde en realiseringsplan, hvori det vil fremgå, hvordan de politiske målsætninger føres ud i livet. Interessenter Snitflader Børne-og Ungdomsudvalget Skoleledelser Skolebestyrelser MED-udvalg Relevante faglige organisationer Elever Forældre Ungdomsuddannelser Skolereform Lys i øjnene Ledelsesgrundlag Videns og evidens fra andre kommuner, fremtidsforskere, skoleforskere, skolebesøg m.v. Dagtilbud Ungdomsuddannelser Erhvervsliv Bootcamp

3 Procesplan i relation til nuværende beslutning Tidspunkt BUU 6. januar Aktivitet Præsentation af overordnet procesplan og kommissorium. BUU temadrøftelse 27/01-15 Temadrøftelse vedr. indholdet i den første fase. Februarmarts Fase 1: Definition af en fælles forståelsesramme. BUU 3/3-15 Første milepæl. 17/3-15 Dialogmøde med den fælles forståelsesramme som omdrejningspunkt. De politiske målsætninger udfoldes og gøres til et fælles sprog. Marts-maj Fase 2, 3 og 4 BUU 08/ /05-15 Milepæle fra fase 2, 3 og 4 drøftes og forelægges udvalget. BUU 16/6-15 Forslag til implementering af de politiske målsætninger på baggrund af processen.

4 Procesplanlægning Vi skal lave den proces, der skaber den kvalitet, vi vil have Det er vigtigt at pointere, at arbejdsgruppen finder ovenstående tidsplan urealistisk, hvorfor der ikke er sat tid på de enkelte faser. Det vil være en klar anbefaling, at tidsplanen tages op til fornyet overvejelse. Den samlede procesplan munder ud i en rapport om fremtidens skole. For hver fase vil forvaltningen udarbejde delrapporter, der understøtter, dokumenterer og sikre de forskellige fasers input og output. TEMADRØFTELSE FASE 1 Definition af fælles forståelsesramme: Hvilke politiske drøftelser ligger til grund for målene? Konkretisering af målsætningerne om udskolingerne og ledelse Information og involvering som en forudsætning Pointe: Alle skal føle hørt og inddraget, vigtigt at processen skilles fra lokale interesser Der nedsættes en projektgruppe bestående af: bestyrelsesmedlem mer - 1 leder fra hvert netværk - Et antal medarbejdere Hovedopgaverne for den projektgruppe er at: - Bidrage med input til indhold. Sikre en fortsat kvalificering af processen (også i forhold til information/involvering/synli ghed) - Deltage i og planlægning af forskellige tiltag der sikrer indholdsdelen FØRSTE MILEPÆL: PRÆSENTATION FOR UDVALGET OG DIALOGMØDE FASE 2 Indblik i den nuværende status for kommunens skoler Hvad er den faktuelle status for kommunens skoler i forhold til skolereformens målsætninger herunder f.eks.: - Fagligt niveau og spredning - Overgang til ungdomsuddan nelse Forvaltningen påbegynder udarbejdelse af rapport På basis af statusrapport identificeres væsentlige fokusområder: Hvor er det vi kan styrke De bør skelnes mellem generelle fokusområder / indsatser og individuelle indsatsbehov

5 - Gennemførsel af ungdomsuddan nelse - Valgfagstilbud - Erfaring med skoleerhvervssamar bejde - Ledelsesparam etre ANDEN MILEPÆL: PRÆSENTATION FOR UDVALGET FASE 3 Videns- og erfaringsopsamling Hvilken dansk og international forskningsfaglig evidens er der: (i) Nyeste forskning fra John Hattie (ii) Andre skoleforskere (iii) Fremtidsforsk er Hvilke erfaringer er der fra praksis: (1) Skanderborg John Hattie hyret som rådgiver ift. implementerin g af skolereformen s mål (2) Silkeborg den canadiske model (3) Herning erfaring med skoleerhvervssamar bejde (4) Viborg Katedralskole motiverende læring En række strukturerede workshops, hvor hvert tema så vidt muligt dækkes ved en kombination af forskningsfaglig evidens og erfaring fra praksis. Der arbejdes med en kombination af indlæg (faglige og praksisnære) og efterfølgende gruppediskussioner Alle interessentgrupper inviteres til workshop. Arbejdsgruppe bestående af skoleledere, TR, SB-formænd og forvaltning samler op på output fra workshops. Identifikation af parametre der er centrale i forhold til at opnå målsætning à hvor er det vi skal målrette indsatsen?

6 Fokus i denne fase bør være på identifikation af en række centrale målparametre, herunder f.eks.: Hvilke forhold stimulerer den faglige læring? Hvordan skaber vi motiverende og reflekterende læring kan bedre valgfagstilbud samt skoleerhvervssamarbejde bidrage til at stimulere motiverende og reflekterende læring og give elever bedre forudsætninger for valg af ungdomsuddannelse? Har skole- og klassestørrelse betydning? TREDJE MILEPÆL FASE 4 Implementeringsrealiseringsanalyse Arbejdsgrupper Hvordan realiseres de nødvendige indsatser flere muligheder for at opnå samme mål? Er der erfaring fra praksis? Studiebesøg (Erfaring i forhold til implementering) Beskrivelse af relevante indsatser for at opnå mål Realiseringsplan Økonomi Det er vigtigt, at modeller/indsatser er Kompetenceudvikl ing

7 fleksible i forhold til skolernes individuelle karakteristika