Forældresamarbejde med to-sprogede 2008

Transkript

1 Forældresamarbejde med to-sprogede 2008 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen December 2008 Scharling.dk 1

2 1. Metode Baggrundsvariable Problemer med forældresamarbejdet Omfanget af forældredeltagelse Øget forældredeltagelse Uddannelse og kurser Initiativer, engagement, tolk og opfattelse af to-sprogede Kontaktoplysninger...32 Bilag

3 1. Metode Der er udsendt 946 spørgeskemaer til medlemmer af folkeskolepanelet. Der er kun sendt spørgeskemaer til folkeskolelærere, overlærere og børnehaveklasseledere, da kun disse grupper er relevante for undersøgelsen. Af de 946 respondenter, har 11 respondenter meldt, at de ikke længere arbejder som lærere, og 49 s er kommet tilbage som undelivered. Der er således udsendt 886 valide s, hvoraf der er indkommet 520 fuldt besvarede spørgeskemaer og 25 delvist besvarede spørgeskemaer. Med udgangspunkt i de fuldt ud besvarede svarer dette til en svarprocent på 59% De to første spørgsmål omhandler den procentvise andel to-sprogede elever respondenten har. Såfremt der ikke er kontakt med to-sprogede elever, er respondenten blevet ledt ud af spørgeskemaet igen. Tilbage er 296 respondenter Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i en statistisk programpakke, hvor de er kontrolleret og renset for fejl. Analysen vil blive præsenteret som følger: Undersøgelsen er inddelt i 7 afsnit og en række bilag. Indledningsvist præsenteres i afsnit 2 fordelingen på respondenternes baggrundsvariable, Herefter følger afsnittende i den rækkefølge respondenterne er blevet adspurgt, bagerst fremgår de relevante bilag til undersøgelsen. Dette fremstilles for hvert spørgsmål med andelene angivet i procent i en grafisk illustration. Andele angives i hele procenter, og læseren skal derfor være opmærksom på, at disse ikke nødvendigvis summer til 100 %, idet afrunding i nogle tilfælde fører til, at summen bliver lidt mindre eller lidt højere. Herudover har det været muligt at angive flere svar til enkelte spørgsmål, hvorfor tallene her summerer højere end 100%. Under hver grafisk illustration angives det, hvor mange respondenter, der har svaret på de enkelte spørgsmål. Samtlige spørgsmål krydstabuleres med de nævnte baggrundsvariabler og testes for sammenhæng via statistiske tests (for uddybning se nedenfor). Denne del af analysen har til formål at afklare hvilke sammenhænge, der kan påvises mellem baggrundsvariablerne og de øvrige spørgsmål. Forinden dette vil også de enkelte baggrundsfaktorer blive krydstabuleret med de øvrige baggrundsfaktorer. Signifikante sammenhænge vil løbende blive kommenteret, mens selve krydstabellerne forefindes i rapportens bilagsdel. Det anbefales læseren at studere disse på egen hånd, hvis der ønskes et mere indgående indblik i variablenes specifikke sammenhænge. Krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af den såkaldte gammakoefficient og chi-square (chi 2 ). Disse tests angiver sandsynligheden for, at der er en statistisk sammenhæng mellem to variable. Chi 2 bruges som back-up til gamma, da denne kan fange sammenhænge, som gammakoefficienten ikke kan. Der testes med et konfidensinterval på 95%, hvilket betyder, at signifikanssandsynligheden skal være over 95%, for at der kan tales om signifikans (og således, at man kan tale om, at der er en sandsynlighed på mindst 95% for, at der i virkeligheden er en sammenhæng mellem de to variable). Disse sandsynlighedsmål præsenteres som decimaler, og da signifikanssandsynligheden måler sandsynligheden for, at der ikke er sammenhæng, er tallet 0,000 udtryk for en høj signifikans (høj sandsynlighed for sammenhæng) og tallet 0,05 udtryk for den fastsatte konfidensgrænse på 5% Hvorimod vædier over 0,05 betyder at sammenhængen regnes for ikke at være signifikant.. 3

4 Det samlede spørgeskema, som det er udsendt til respondenterne, er gengivet i Bilag 38 Spørgeskemaet er udarbejdet af Fagbladet Folkeskolen i samarbejde med Scharling Research. Databehandlingen og afrapporteringen er foretaget af Sven Scharling og Søren Mayland fra Scharling Research. 4

5 2. Baggrundsvariable I dette afsnit gennemgås fordelingerne for baggrundsvariablene 1: Alder, 2: Køn, 3: Stilling, 4: Geografisk Region, 5: Procent to-sprogede elever på skolen, 6: Procent to-sprogede elever respondenten underviser. 1: Alder 486 respondenter har svaret på spørgsmålet, den gennemsnitlige alder er 47 år, medianen er 50 og den mest forekommende alder er 55. 5

6 2: Køn 493 respondenter har svaret på spørgsmålet 3: Stilling 472 respondenter har svaret på spørgsmålet Da antallet af respondenter, der er Børnehavepædagog/Børnehaveklasseleder eller står opført som Andet er meget lille, vil der i flere tilfælde ikke kunne opnås statistisk sikkerhed ved at inddrage disse. Disse vil derfor ikke blive kommenteret på medmindre det syntes relevant. Alle adspurgte Børnehavepædagoger/Børnehaveklasseledere er kvinder (Bilag 2) 6

7 4: Geografisk Region 487 respondenter har svaret på spørgsmålet 5: Procent to sprogede elever på skolen 520 respondenter har svaret på spørgsmålet 7

8 11 af disse respondenter har svaret Ved ikke, disse respondenter er fjernet ved de følgende krydstabuleringer med denne baggrundsvariabel Respondenter der har svaret Ingen, er blevet ledt ud af spørgeskemaet fra dette punkt, og deltager således ikke i resten af undersøgelsen Der er en signifikant sammenhæng mellem antallet af to-sprogede elever på skolen og den geografiske region respondenten tilhører. Således er der på Fyn og Jylland en større sandsynlighed for at respondenten ingen to-sprogede elever har på skolen end på Sjælland og København/Frederiksberg. Omvendt svarer respondenter fra København/Frederiksberg eller resten af Sjælland i højere grad, at de har over 20 % tosprogede elever på skolen (Bilag 1) 6: Procent to sprogede elever respondenten underviser. 457 respondenter har svaret på spørgsmålet Respondenter, der har svaret Ingen eller Jeg underviser ikke/har ikke hold, er blevet ledt ud af spørgeskemaet fra dette punkt, og deltager således ikke i resten af undersøgelsen. Tilbage er 296 respondenter der danner grundlag for resten af undersøgelsen 8

9 3. Problemer med forældresamarbejdet I dette afsnit gennemgås fordelingerne for spørgsmålene omkring problemer med forældresamarbejdet 7: Oplever du forældresamarbejdet med tosprogede forældre som anderledes end samarbejdet med de etnisk danske forældre?, 8: Oplever du problemer i forældresamarbejdet med tosprogede forældre?, 9: Skriv gerne eksempler på problemer og eventuelt hvordan du mener de kan løses. 7: Oplever du forældresamarbejdet med tosprogede forældre som anderledes end samarbejdet med de etnisk danske forældre? 296 respondenter har svaret på spørgsmålet 9

10 8: Oplever du problemer i forældresamarbejdet med tosprogede forældre? 269 respondenter har svaret på spørgsmålet Sproglige problemer er de alt afgørende, man skal dog huske på, at der refereres til to-sprogede, dette kan lede til en lille unøjagtighed. Der er således et overlap mellem formuleringen sproglige problemer og referencekategorien to-sprogede, hvis referencekategorien i stedet havde været anden etnisk baggrund end dansk ville resultatet sandsynligvis være marginalt anderledes. 9: Skriv gerne eksempler på problemer og eventuelt hvordan du mener de kan løses. Ud af 269 respondenter, har de 155 valgt at kommentere dette spørgsmål, hvilket må siges at være yderst tilfredsstillende. Dette tegner på en interesse for denne problemstilling blandt respondenterne. Det vil derfor også være for omfattende at nævne dem alle her, men kommentarerne kan læses i deres fulde længde i Bilag 3. Her vil der blot kort blive fremhævet nogle gennemgående træk i besvarelsen. Det mest omtalte problem er sprog og forståelsesproblemer. At forældrene ikke taler dansk, at de ikke forstår nuancerne i samtalen osv. En væsentlig problemstilling i denne forbindelse, er forholdet til tolke. Det andet gennemgående tema, er et meget lavt fremmøde til sociale arrangementer og skole/hjem samtaler, også selv om forældrene har meddelt, at de kommer. 10

11 Der er manglende forståelse for opbakningen til sociale arrangementer, forældresamtaler og forældremøder. Forældrene dukker meget sjældent op og holdes derved ude af forældre-fællesskabet. Ligeledes kan de, når de dukker op til samtaler, sidde at snakke os efter munden uden at kende konsekvenserne for deres ord, da de ikke helt forstår meningen. Det er meget frustrerende, da ingenting således bliver ændret. Som ovenstående citat fremhæver, er det et gennemgående tema, at det er svært at finde ud af om forældrene har forstået budskabet, eller taler respondenten efter munden. Mange respondenter nævner vanskeligheder ved brug af tolke. Især nævnes der problemerne ved at bruge familie tolke, søskende eller lignende. Der efterspørges også en større forståelse for folkeskolens værdi og metode grundlag, hvilket blandt andet ses i følgende citat. At de ikke forstår det danske skolesystem eller dets værdier f.eks. at man ikke laver lektier for lærerens skyld, derfor laver søskende eller forældrene dem sommetider (det kan danske også finde på!). - At de ofte tror at alting handler om at være hurtigst - At bare man kan læse teknisk set er det ligegyldigt, om man forstår det læste - At de altid nikker smilende og svarer "ja" til det man siger Der er meget få løsningsforslag. Mange nævner bedre danskundervisning til forældrene, mere information om det danske skolevæsen (på deres eget sprog) og et par enkelte respondenter har forsøgt sig med hjemmebesøg, hvilket har givet godt resultat. For at få et godt overblik anbefales det, at bilag 3 studeres. 4. Omfanget af forældredeltagelse I dette afsnit gennemgås fordelingerne af spørgsmålene omkring omfanget af forældredeltagelse for forældre med to-sprogede børn. 10: Hvor stor en del af de tosprogede forældre møder typisk op til forældremøderne i dine klasser/hold?, 11: Hvor stor en del af de etniske danske forælder møder typisk op til forældremøderne i dine klasser/hold?, 11a: Fremmøde til forældremøder, Etniske danske forældre og forældre til to-sprogede elever, 12: Hvor stor en del af tosprogede forældre møder typisk op til skole-hjemsamtaler i din klasse/hold, 13: Hvor stor en del af de etniske danske forælder møder typisk op til skole-hjemsamtaler i din klasse/hold?, 13a: Fremmøde til skolehjemsamtaler, etniske danske forældre og forældre til to-sprogede elever, 14: Hvor stor en del af de tosprogede forældre fra din klasse/hold møder typisk op til skolens sociale arrangementer?, 15: Hvor stor en del af de etniske danske forældre fra din klasse/hold møder typisk op til skolens sociale arrangementer? 16: Er der tosprogede forældre repræsenteret i skolebestyrelsen?, 17: Er de tosprogede forældre repræsenteret i dine klassers forældreråd? 10: Hvor stor en del af de tosprogede forældre møder typisk op til forældremøderne i dine klasser/hold? 11

12 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Mænd virker til i højere grad at kunne få to-sprogede forældre til at deltage i forældremøder. Således svarer 31 % af kvinderne, at ingen eller under 10 % møder op, mod kun 9 % af mændene, der svarer, at ingen eller under 10 % dukker op. (Bilag 9) 11: Hvor stor en del af de etnisk danske forældre møder typisk op til forældremøderne i dine klasser/hold? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Der er en svag tendens til, at respondenter, der kommer fra Jylland eller Fyn, i højere grad oplever, at alle forældre til etnisk danske elever møder op (Bilag 10) 12

13 11a: Fremmøde til forældremøder, etnisk danske forældre og forældre til to sprogede elever Som ovenstående figur viser, er der ifølge respondenterne et markant andet fremmødemønster hos forældre til to-sprogede elever, end hos etnisk danske forældre. Dette fremhæves også i fritekstbesvarelserne i bilag 3. 12: Hvor stor en del af tosprogede forældre møder typisk op til skolehjemsamtaler i din klasse/hold? 13

14 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 13: Hvor stor en del af de etniske danske forældre møder typisk op til skole hjemsamtaler i din klasse/hold? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 13a: Fremmøde til skole hjemsamtaler, etnisk danske forældre og forældre til to sprogede elever 14

15 Forskellen er i dette tilfælde mindre markant end i spørgsmål 11a. Man skal desuden huske, at tosprogede forældre i et vist omfang har en anderledes social placering, hvilket kan have indvirkning på resultatet. 15

16 14: Hvor stor en del af de tosprogede forældre fra din klasse/hold møder typisk op til skolens sociale arrangementer? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 15: Hvor stor en del af de etniske danske forældre fra din klasse/hold møder typisk op til skolens sociale arrangementer? 16

17 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 15a: Fremmøde til sociale arrangementer, etniske danske forældre og forældre til to sprogede elever Forskellen er i dette tilfælde også markant. 16: Er der tosprogede forældre repræsenteret i skolebestyrelsen? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 17

18 Der er en naturlig sammenhæng mellem antallet af to-sprogede elever på respondentens skole, og sandsynligheden for, at der er to-sprogede forældre repræsenteret i skolebestyrelsen. (Bilag 4) Samme forhold gør sig gældende for antallet af to-sprogede elever i respondentens klasse (Bilag 5) Der er en svag men interessant tendens, der viser, at det i højere grad er respondenter fra Fyn eller Jylland, der har to-sprogede forældre i skolebestyrelsen. (Bilag 6) 17: Er der tosprogede forældre repræsenteret i dine klassers forældreråd? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Flere to-sprogede elever på skolen, betyder flere to-sprogede forældre repræsenteret i forældrerådet, mere interessant er det dog, at godt over 50 % af de respondenter, der kommer fra skoler med over 40 % to-sprogede elever, ikke har to-sprogede forældre repræsenteret i forældrerådet. (Bilag 7) Samme tendens er gældende for forholdet mellem antal to-sprogede elever i klassen, og hvorvidt disse er repræsenteret i forældrerådet. (Bilag 8) 5. Øget forældredeltagelse I dette afsnit gennemgås fordelingerne for spørgsmålene omkring øget forældredeltagelse 18: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? - Børnenes trivsel/tryghed, 19: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? - Børnenes skoleresultater, 20: Betydning af øget forældredeltagelse: Udvikling af skolens rummelighed, 21: Betydning af øget 18

19 forældredeltagelse:forældrenes støtte til børnenes skolegang, 22: Betydning af øget forældredeltagelse:børnenes trivsel og tryghed, 23: Betydning af øget forældredeltagelse:børnenes opførsel/mere disciplin, 24: Sammenligning på tværs. 18: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Børnenes trivsel/tryghed 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Kvinder svarer i højere grad, at øget forældredeltagelse vil have stor betydning for børnenes trivsel og tryghed (Bilag 12) 19: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Børnenes skoleresultater 19

20 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Kvinder svarer i højere grad at øget forældredeltagelse vil have stor betydning for børnenes skoleresultater (Bilag 13) 20: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Børnenes opførsel/ mere disciplin 20

21 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Respondenter med stor andel to-sprogede elever på skolen svarer i højere grad, at øget forældredeltagelse vil have stor betydning for børnenes opførsel/disciplin (Bilag 14) 21: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Forældrenes støtte til børnenes skolegang 21

22 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 22: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Forbedret dialog mellem skole og hjem 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 22

23 23: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Udvikling af skolens rummelighed 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 24: Sammenligning på tværs 23

24 Som det fremgår herover, er det især forbedret dialog mellem skole og hjem, støtte til barnets udvikling og børnenes trivsel og tryghed, der ifølge respondenterne ville få gavn af en øget forældredeltagelse. 6. Uddannelse og kurser I dette afsnit gennemgås fordelingerne for spørgsmålene omkring uddannelse og kurser 25: Hvor godt føler du dig rustet til forældresamarbejde med tosprogede forældre?, 26: Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever?- Kort kursus i dansk som andetsprog?, 27: Hvilke kurser har i særlig grad rustet dig til samarbejdet med tosprogede forældre? 28: Hvordan mener du, at din skole skal prioritere midler til kurser for lærere i forældresamarbejde? 25: Hvor godt føler du dig rustet til forældresamarbejde med tosprogede forældre? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Respondenter, der kommer fra skoler med få to-sprogede føler sig i mindre grad rustet til forældresamarbejdet med to-sprogede forældre; således føler kun 29 % af dem, der har under 10 % to-sprogede, sig godt eller virkelig godt rustet til forældresamarbejdet med to-sprogede forældre, mens hele 86 % af dem, der har mellem 40 og 60 % to-sprogede, føler sig godt eller virkelig godt rustet. Hvis andelen af to-sprogede kommer over 60, føler respondenterne sig igen mindre rustede til opgaven. (Bilag 16) Respondenter, der har få to-sprogede elever i de klasser, de underviser, føler sig i mindre grad rustet til forældresamarbejdet med to-sprogede forældre; således føler kun 30 % af de respondenter, der har under 10 % to-sprogede elever i deres klasser, at de er 24

25 godt eller virkelig godt rustet, mod 69 % af de respondenter, der har over 60 % tosprogede i de klasser, de underviser (Bilag 17) 26: Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? 295 respondenter har svaret på spørgsmålene Respondenter med flere to-sprogede elever på skolen, har i højere grad deltaget på kort kursus i dansk som andetsprog (Bilag 18) Uddannelsesforløb i dansk som andetsprog (Bilag 20) Temadage om undervisning i dansk som andetsprog (Bilag 22), Temadage på skolen om forældresamarbejde med to-sprogede forældre (Bilag 24), Kursus i forældresamarbejde med tosprogede forældre (Bilag 26) Samme tendens gør sig gældende for respondenter, der har flere to-sprogede elever i de klasser, de underviser. Dog viser respondenter, der underviser klasser med mere end 60 % to-sprogede, et fald i andelen, der har været på kort kursus i dansk som fremmedsprog (Bilag 19). Respondenter, der har deltaget i Uddannelsesforløb i dansk som andetsprog, Temadage om undervisning i dansk som andetsprog, Temadage på skolen om forældresamarbejde med to-sprogede forældre, Kursus i forældresamarbejde med tosprogede forældre har gennemsnitligt flere to-sprogede elever i de klasser, de underviser (Bilag 21, Bilag 23, Bilag 25, Bilag 27) Blandt dem, der har noteret Andet, er det især egen erfaring, foredrag, fagspecifikke kurser og PD der bliver nævnt. Se bilag 15 for en fuldstændig liste. 25

26 27 : Hvilke kurser har i særlig grad rustet dig til samarbejdet med tosprogede forældre? 295 respondenter har svaret på spørgsmålene Ovenstående graf viser, hvor stor en procentdel af dem, der har været på et givent kursus, der også har fundet, at kurset har rustet dem i særlig grad til samarbejdet med to-sprogede forældre. Fx er der 36 respondenter, der har været på temadage om undervisning i dansk som andetsprog, 19 af disse har svaret, at det har rustet dem i særlig grad, hvilket omregnet til procentsatser er 53 %. Der er en svag tendens, der viser, at jo flere to-sprogede elever der er på skolen og i respondentens klasse, jo større er sandsynligheden for, at respondenten ikke har ment at nogen af de kurser vedkommende har deltaget på, har rustet respondenten til forældrearbejdet i særlig grad. (Bilag 28) 26

27 28 : Hvordan mener du, at din skole skal prioritere midler til kurser for lærere i forældresamarbejde? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Det er især respondenter med under 10 % tosprogede elever, der mener, at området ikke skal prioriteres (Bilag 29) 6. Initiativer, engagement, tolk og opfattelse af to sprogede I dette afsnit gennemgås fordelingerne for spørgsmålene omkring initiativeropbakning til arbejdet som sikkerhedsrepræsentant. 29: Hvilke initiativer har din skole ihværksat for at fremme arbejdet med to-sprogede forældre? 30:Har du lavere forventninger til to-sprogede forældres engagement i skole-hjem samarbejdet end til etnisk danske forældre?, 31: I hvilke situationer har du mulighed for at bruge en tolk i samarbejdet med to-sprogede forældre?, 32:Hvordan bliver to-sprogede generelt opfattet på din skole? 33: Hvordan oplever du selv to-sprogede elever? 34 Har du yderligere kommentarer til skole-hjem samarbejdet med tosprogede forældre, vil vi være glade for en beskrivelse. 27

28 29: Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme arbejdet med to sprogede forældre? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Besvarelserne fra de respondenter, der har svaret Andre indeholder ikke gennemgående trends, se bilag 30 for samtlige fritekstbesvarelser. Det er en naturlig sammenhæng mellem antallet af tiltag og andelen af to-sprogede elever i henholdsvis klassen og på skolen. (Bilag 34) Respondenter fra Fyn bruger i mindre grad sociale arrangementer i arbejdet med forældre til to-sprogede elever (Bilag 35) Respondenter fra Jylland bruger i mindre grad oversat informationsmateriale om skolen i arbejdet med forældre til to-sprogede elever. (Bilag 36) 28

29 30: Har du lavere forventninger til to sprogede forældres engagement i skole hjem samarbejdet end til etnisk danske forældre? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 29

30 31: I hvilke situationer har du mulighed for at bruge en tolk i samarbejdet med to sprogede forældre? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Besvarelserne af dette spørgsmål er desværre hæmmet af, at respondenterne ved en fejl kun har haft mulighed for at sætte et kryds. Således skal spørgsmålet ses i lyset af, at respondenterne sandsynligvis har sat kryds i den for dem mest relevante kategori. 32: Hvordan bliver to sprogede generelt opfattet på din skole? 30

31 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Blandt de respondenter der har anført andet, har flere udtrykt at de mener at ovenstående muligheder ikke er nuancerede nok. Samtlige fritekstbesvarelser fremgår af bilag : Hvordan oplever du selv to sprogede elever? 31

32 Blandt de respondenter, der har anført andet, har flere udtrykt, at de mener, at ovenstående muligheder ikke er nuancerede nok. Herudover tilføjes at alle børn er forskellige og at tosprogede børn både er en styrke og et problem. Samtlige fritekstbesvarelser fremgår af bilag 32. Der er en større andel af børnehavepædagoger/børnehaveklasseledere der opfatter tosprogede som ekstra ressourcer (48 %), i forhold til lærer/overlærer (9 %) (Bilag 37) 34: Har du yderligere kommentarer til skole hjem samarbejdet med tosprogede forældre, vil vi være glade for en beskrivelse. Til dette er der kommet 88 besvarelser, hvilket er ganske mange. Det vidner om en stor interesse for dette område, hvad også kan ses af besvarelserne. Der er ganske stor spændvidde i besvarelserne, nogle respondenter peger på den forskellighed, man bliver nødt til at tillægge to-sprogede elever. For eksempel: Det er meget svært at give så unuancerede svar på en så stor og forskellig gruppe. Nogle er absolut et + for en klasse andre har store problemer. Der er sket et skift i den tid jeg har arbejdet i skole fra at der altid var tosprogede forældre som "brændte os af" til nu hvor vi stort set kan regne med at alle kommer som aftalt Andre peger på, at det er vigtigt at klæde forældrene på til rollen som forældre til et barn i en dansk skole: Det er vigtigt, man får forældrene med straks fra skolestarten - eller før, så de føler sig velkomne, og får hjælp til/ bliver "klædt på" til at være skolebørns forældre. Og andre igen peger på, hvordan den kulturelle baggrund giver en anden indgangsvinkel til folkeskolen, og at der skal en vis fleksibilitet med i arbejdet Det er vigtigt at være opmærksom på, at to-kulturelle forældre på samme måde som danske forældre ønsker det bedste for deres børn. Mange kommer fra en kultur, hvor der er en stor tillid til, at autoriteten ved, hvad der vil være bedst for barnet, og hvordan der skal undervises. Derfor er der måske ikke den store interesse i vores kulturs mange fælles forældremøder, hvor man diskuterer indholdet af undervisningen. Jeg vurderer det nære samarbejde om det enkelte barn højere. Her letter det arbejdet at have en god og uformel ad hoc-kontakt med forældrene, fx via telefon og sms. Det giver en nærhed og et tillidsforhold, som også bruges i de vanskelige situationer, der kommer indimellem Der er som sagt indkommet ganske mange besvarelser, og det anbefales at man undersøger disse i bilag Kontaktoplysninger I forbindelse med spørgeskemaet, blev respondenterne spurgt, om Fagbladet Folkeskolen måtte kontakte dem. Spørgsmålet lød Vi vil gerne i kontakt med dig, hvis du er interesseret i at uddybe noget omkring ovenstående eller har gode eksempler vi kan bruge i det videre arbejde.hvis du er interesseret i at uddybe eller har gode eksempler, så vil vi være taknemmelige, hvis du her skriver dit navn og kontaktoplysninger. 45 respondenter har takket Ja til tilbudet. Disse kontaktoplysninger fremgå af separat dokument. 32

33 Bilag Bilag 1 Hvor mange tosprogede er der på din skole (Et groft skøn er tilstrækkeligt)? Ingen Under 10 % 10 % eller mere men under 20 % 20 % eller mere men under 40 % 40 % eller mere men under 60 % 60 % eller mere % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region Geografisk region Fyn og øerne Sjælland og vest for København/ øerne øst for Storebælt Jylland Frederiksberg Storebælt ,3% 15,5% 7,1% 5,3% 12,3% ,9% 56,6% 42,9% 52,6% 53,8% ,8% 18,7% 17,9% 14,5% 16,7% ,8% 5,6% 17,9% 21,7% 12,1% ,3% 2,0% 7,1% 4,6% 3,3% ,0% 1,6% 7,1% 1,3% 1,7% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Chi-Square Tests Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Asymp. Sig. Value df (2-sided) 45,136 a 15,000 44,684 15,000 17,631 1, a. 9 cells (37,5%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,47. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,267,061 4,301, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 2 33

34 Køn Kvinde Mand % within stilling1 % within stilling1 % within stilling1 stilling1 Børnhavep ædagog/ Børnehavek Lærer/ove Andet lasseleder rlærer ,8% 100,0% 68,2% 68,9% ,2%,0% 31,8% 31,1% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% Bilag 3 - At de ikke forstår det danske skolesystem eller dets værdier f.eks. at man ikke laver lektier for lærerens skyld, derfor laver søskende eller forældrene dem sommetider (det kan danske også finde på!). - At de ofte tror at alting handler om at være hurtigst - At bare man kan læse teknisk set er det ligegyldigt, om man forstår det læste - At de altid nikker smilende og svarer "ja" til det man siger En løsning har jeg ikke, jeg forsøger at foklare forældrene det, men det er svært. - jeg kan som kvinde ikke føre en samtale med en far. Han vil undgå mit blik, og søge min mandlige kollega. Mange mødre kan ikke dansk og jeg kan ikke tyde deres kropssprog. Slet ikke, når de til tider er hyldet ind! - Sengetider - hvornår skal et barn i seng. - Lektierlæsning - hvordan hjælper forældre deres barn når de ikke selv mestre sproget, især 3.kl og opefter er det svært med ordforståelse - det kunne være gost med obligatorisk lektiercafe, hver dag efter skole. - Sproglige problemer, med eller uden tolk. Problemer mht. vores : skolesystem, ungdomsudddannelssystem, Problemer med, hvad deres barn kan og hvad er deres barns evner. De er alt for ofte urealistiske. Ex. drenge fra mellemøsten skal helst alle være ingenører, selv om evnerne ikke rækker til Gymnasiet. Ofte hører vi ved skole-/hjem samtaler at lærerne forsøger at forklarer og forældrene sidder og lytter(tror vi ), når vi er færdige kommer spørgsmålet, kan --- blive det eller det? De taler ofte ikke dansk hjemme. Ser ikke dansk tv. Går til fritidstilbud, men ikke sammen med andre danske unge. 1)Forståelse for den danske skolekultur Forslag: flere kulturmøder og meget mere skolehjemsamarbejde med vægt på netop skolekultur(drenge/piger, gymnastik/bad, fødselsdage/sociale arrangementer i klassen, nødvendigheden/forventningen/kravet om forældreengagement i deres barns skoleliv. Men der er også mange der er meget interesserede og bakker op om deres børn. Andre forventninger til det at gå i skole nogle fokuserer på tilbudene og glemmer forpligtelserne At forældrene har forstået budskabet. At forældrene ser deres andel af processen. Mere tid til skolehjemsamarbejde f.eks. hjemmebesøg. At forældrene har svært ved at støtte op om lektielæsning. At forældrene ikke forstår at hvidt brød i madpakken ikke er godt til deres overvægtige børn. At når vi giver seddel med hjem om forældremøde, er det sjældent de dukker op, eller også spørger de om det er vigtigt nok til de skal komme At holde aftalte tidspunkter. At al kommunikation går gennem tolk At nuancer i det danske sprog ikke forstås At sedler ikke læses/ returneres badning efter idræt. traditioner f.eks. jul. kristendomsundervisningen Jeg mener at det er vigtigt at skolen holder 34

35 fast i at det er en dansk folkeskole men at man tager sig tid til at forklare hvorfor man gør som man gør.evt. invitere forældre til at opleve undervisningen. Bedre forberedelse så forventninger/krav er helt klare. Bedre sprogundervisning og i nogle tilfælde tolkning. Bedre og mere målrettede krav om at kunne tale og forstå sproget. Bedre og mere målrettet orientering om, at skole-/hjemsamarbejdet + forældremøder og sociale arrangementer er en vigtig og væsentlig del af skoleforløbet. Mødepligt til disse arrangementer. Børn der holder fri udenfor ferie/fridage. der skal bruges tolk til nogle samtaler. særlige hensyn vedr kost Daglig kommunikation er vanskelig da vi er afhængig af at have en tolk med. Det er et problem for et barn som dagligt er i konflikt. De deltager ikke i arrangementer med klassen, de har sproglige problemer, er ikke på skoleintra.de kommer til forældresamtalerne, men er ikke så "krævende" som danske forældre mht undervisningen og skolen.de accepterer skolen som den er, og stiller ingen særlige krav. Eleverne er ikke så sociale med deres klassekammerater i fritiden og nogle deltager heller ikke i sportsaktiviteter. Det er nok svært at løse problemet, men som lærer kan man til forældresamtalerne snakke om, at det er vigtigt, de deltager i arrangementer og er sammen med kammeraterne i fritiden. Man kan aftale med nogle forældre, at de tager barnet med, hvis forældrene ikke vil/kan deltage. Det plejer familien at være glade for. De dukker ikke op til forældremøder og/eller skole-hjem-samtaler i samme grad som et-sprogede. Til nogle har jeg dog en fin og uproblematisk kontakt. De er ikke koblet på internettet oghar svært ved at læse beskeder fra os. Skolen forsøger at hjælpe med forskellige ting blandt andet kørsel til arrangement, men det kræver meget koordinering i en travl og hæktisk hverdag. De har svært ved at forstå ironi. Det kan være svært ikke at bruge det i samtaler. De nikker ja. Du kan ikke helt gennemskue om det er rigtigt. De har vanskeligere ved at forstå hvad vi siger, og forstår selvfølgelig det sagte ud fra deres forståelsesramme. F.eks. deres dreng får hallowen pynt med hjem, de tror det er til juletræet! Så tænker man, hvor tit forstår de ikke hvad vi siger, og beder om... Vi prøver i vores samtaler, at være meget tydelige, og direkte i vores spørgsmål, med det positive og anerkendende som overskrift for samtalen. De kulturelle - med efteruddannelse andre kulturer De møder ikke op til skole/hjem samtaler. De siger ja og forstår vist ikke altid, hvad det er vi aftaler. De sproglige problemer er store. En løsning kunne være en nemmere adgang til tolkning, men også det er problematisk. tolken opleves nemlig undertiden som tilhørende en anden klan eller samfundsklasse. det er derfor negativt for nogle indvandrere. De sproglige problemer løses med tolk, IKKE elev, søskende el.lig. Måske skal jeg forklare mere, men begrundelser for hvorfor man gør, som man gør, og klare udmeldinger om forventninger gør arbejdet lettere. De tosprogede elevers foraeldre skal man turde tale meget direkte til. Hvis deres barn ikke trives, halter bagefter fagligt eller har problemer med at begaa sig blandt andre elever/laerere skal man tage fat om problemet og forklare at det ikke er i orden og man skal som laerer turde saette graenser. Jeg oplever at mange foraeldre tager affaere, naar man direkte siger til dem..." Dit barn siger " Fuck dig" til andre elever og han slog en anden elev i maven". En ting som jeg har haft stor succes med i foraeldre samarbejdet er besoog i hjemmet i begyndelsne af skoleaaret. Her viser man positiv interesse for familien og moeder foraeldrene paa hjemmebane. Ved at vise at man som laerer for deres barn respekterer familiens kultur, deres religion osv. kan mange vanskelige samtaler undgaaes i fremtiden. Udgangspunktet for evt. problemfyldte samtaler er et helt andet - de ved, at du kun vil deres varn det bedste. Ligeledes har jeg kunnet overbevise foraeldre om det gode i 35

36 at have kristendomsundervisning, vigtigheden i at deltage i foedselsdage i klassen osv. De tosprogede forældre har naturligvis samme gode ønsker for deres børn, som danske forældre. Dog oplever jeg i større grad, at opbakningen og evner og muligheder ikke er de samme for at støtte deres børn de vil gerne forstå de danske normer, men mangler indsigt her i. Men jeg synes at de respekterer mit arbejde på en anden måde end mange danske forældre. Deltager ikke i klassens fælles arrangementer. Fritager deres børn fra kristendomskundskab. Den direkte og hutige kontakt mellem forældre og skole er ofte besværlig, da de sjældent benytter skolens intranet og sproglige vanskeligheder besværliggør en telefonsamtale. Forældrene møder mindre op til forældremøder og andre klassearrangementer. Der afsættes ikke midler til tolkning så eleverne må tolke for deres forældre, det giver ikke den optimale forståelse. Der er i sær kulturelle forskelle. Bl.a kan de misforstå forskellige signaler eller handlinger, der i deres kultur betyder noget andet. Vi er derfor nødt til at lære hinandens kulturer at kende. Der er manglende forståelse for opbakningen til sociale arrangementer, forældresamtaler og forældremøder. Forældrene dukker meget sjældent op og holdes derved ude af forældre-fællesskabet. Ligeledes kan de, når de dukker op til samtaler, sidde at snakke os efter munden uden at kende konsekvenserne for deres ord, da de ikke helt forstår meningen. Det er meget frustrerende, da ingenting således bliver ændret. der kan være problemer med at bade efter idræt ikke alle tosprogede elever må komme med på lejrskole, gælder især piger Der kan være tale om forældre med traumatiske sygdomme. Løsningsmodel: Mere viden på området Der kan også være tale om forældre i den laveste sociale gruppe Løsningsforslag:I forhold til etniske danskere i samme situation, spiller familiens kultur her en stor rolle, da de har svært ved at omstille sig. Det kræver stor tålmodighed og personligt engagement fra lærerne, at skabe et godt skole/hjem samarbejde. Der skal være god tid til at mødes i mange sammenhænge. Der skal være gode tolke, hvor der er behov. Der skal være masser af information og åbenhed. Deres syn på skolen, opdragelse, lektier, deltagelse i arrangementer mv. kan være meget anderledes. Jeg oplever at noget kan løses ved bedre og mere information. Anvendelsen af tolke i højere grad, hvis det ellers var muligt økonomisk!inddragelse af forældrene og de to-sprogedes kultur og sprog mere i skolens undervisning for derved at skabe større forståelse begge veje og de også føler sig velkomne og vedkommende. Det er kulturelle problemer. Desuden problemer med det sproglige. Ofte har jeg bemærket, at de tosprogede forældre siger, at de har forstået, det jeg siger, men efterfølgende spørgsmål og handlinger viser noget andet. Det er meget svært at vide, om de - selv om de siger, at de forstår - forstår helt, hvad vi mener. Det er ikke et problem at snakke faglige mål, lektier osv. men det er svært at forklare og få en dialog om normer fx at man ikke som 10-årig selv bestemmer, hvornår man er hjemme, om man vil/har lyst til deltage i anderledes skolegang osv Det er mest somaliere, der har svært ved at forstå, hvordan man omgåes i Danmark. Jeg har igen løsningsforslag, da jeg så nok var konsulent i stedet for lærer. Det er svært at de ikke kan tale særlig godt dansk, men det kan klares med en tolk. Det er svært at komme i kontakt med forældrene via telefon som vi gør hos de etniske elever. Hvis man skal tale med forældrene, skal der bestilles tolk og det kan tage flere dage. Problemet der skal tales om, kan ikke altid vente så længe. Jeg efterlyser større dansk-kundskaber hos forælre der har været i Danmark i mange år. det er svært at vide om de helt forstår det vi fortæller, vi akn bruge tolke men det benyttes kun i starten. 36

37 Det er svært for forældrene at forstå, hvordan de kan hjælpe deres barn med hjemmearbejde. Vi taler meget om det og det hjælper. Forældrene er desuden på Forældreintra, hvor vi jævnligt kommunikerer. Det er svært for nogle 2-sprogsforældre at forstå det danske skolesystem. Måske en central folder på deres modersmål om undervisning og pædagogik. Så man måske ad den vej kan ændre eller gøre det forståeligt "at gå i skole" i Danmark med alt hvad det indebærer af alt fra forældremøder, sociale arrangementer og vores metodefrihed. Det er tit 2-sprogsforældre ikke deltager i møder og sociale arrangementer. Det kræver, at man henvender sig direkte, men jeg synes det er svært Det kan være frustrerende, når en forældre ikke kan forstå, hvad man siger, når man har et akut problem.man kan jo ikke bare lige skaffe en tolk. Jeg skriver tit tingene ned til forældrene, så de kan få en, de kender eller en de er trygge ved, til at læse det for dem. Det kan være irriterende for kontakten, når en tolk er nødvendig Det kan være nødvendigt med tolk. Forældrekursur om folkeskolens kultur, afstemning af forventninger til hinanden m.m. Det kan være svært at få underskrift på fx valgfagsfritagelse, penge til klassekasse, for pigens vedkommende tilladelse til deltagelse i lejrskole m.m. Det kan være svært at udtrykke sig tilstrækkelig nuanceret. er ikke så aktive til sociale arrangementer. Vi skal gøre en ekstra indsats for at få børnene til i det mindste at deltage Du taler på en lidt anden måde, fordi du skal være sikker på, at det du siger, bliver forstået. En løsning: at både mor og far kan tale (bedre)dansk elevernes begrebsverden indenfor dansk er ikke udviklet fuld grad. Der bliver talt på et andet sprog end dansk hjemme, og derved sker der ikke tilstrækkelig sproglig stimulering. En del - de fleste tosprogede forældre -er ikke så dygtige til dansk. Deres ordforråd inden for skoleverdenen er for lille, og ofte er deres udtale dårlig. Det er derfor ofte svært at få viderebragt et budskab. De tosprogede forældre har en helt anden opfattelse af skolen fra deres hjemland. Man ser ikke skolen som en samarbejdspartner, men som en autoritet, der skal udøve sit arbejde uafhængigt af forældrene. Vi skal blive bedre til at formidle, hvad Den danske Folkeskole kræver og hvilket grundlag, den bygger på. Det er desuden vigtigt at få fortalt, hvad konsekvenserne er, hvis ikke deres barn får tilfredsstillende skolekundskaber. En del af de tosprogede forældre i min klasse taler så dårligt dansk, at jeg/man ikke kan ringe til dem og give dem en besked eller evt. tale om problemer, der har været. Det samme gør sig gældende i forbindelse med trepartssamtaler og forældremøder, men der kan jeg bestille en tolk, hvilket ikke kan lade sig gøre hver gang jeg har brug for at ringe. En skole-hjem-samtale og al anden kontakt med hjemmet er meget tidrøvende. Det er ikke kun sproglige udfordringer, men hele forforståelsen af samarbejde, samfund, kommune, osv. For nogle forældre opfattes det at skulle til skolepsykolog nærmest som en psykiatrisk anbringelse. Andre skal lige have styr på, hvad der står i et brev fra kommunen - ikke nødvendigvis om skolegang. Læreren er for nogle en embedsperson i det jeg kalder gammeldags opfattelse. Det er ofte nødvendigt at forklare en masse for hver sætning, der siges. Alene det at skulle have tolk på fordobler tiden ved samtaler. Nogle forældre kan vi ikke ringe til, da de forstår så lidt dansk at det er nødvendigt at kunne se hinanden mens der kommunikeres. Så det er et problem, når barnet bliver sygt. Et barn er henvist til specialklasserække, forældrene har sagt ja og de kan alligevel ikke acceptere at deres barn har særlige behov - og holder barnet væk fra skolen. Ved skolehjemsamtaler er de så truende, at tolken ikke ønsker at tolke for den familie mere - og som skole har vi fra nu af en leder med ved bordet for at have kompetencen siddende med, hvis der opstår tvivlsspørgsmål af overordnet karakter Et for højt ambitionsniveau på børnenes vegne, som er svære at opfylde. Bestemte uddannelser er forældrenes mål 37

38 for deres børn (læge, ingeniør), da det er højstatus i deres hjemlande. Ved andre manglende deltagelse og interesse for samarbejdet med skolen. Et problem kan være at forældrene ikke taler dansk i hjemmet. Før eleverne når overbygningen har de kunnet klare sig med dansk på et lavere niveau, men i overbygningen oplever de, at mange af fagene er læsefag, hvor det dansk-faglige er meget vigtigt. Der kommer mange nye ord på i både matematik, samfundsfag osv. som de ikke kender fra deres omgangskreds, og ordene bliver heller ikke sagt i et to-sprogs hjem. Jeg har oplevet at ellers dygtige elever pludselig ikke forstår sammenhænge i f.eks. matematik fordi der er mange tekststykker. Dette kan medføre at ellers dygtige to-sprogselever sakker bagud i forhold til deres danske kammerater. Jeg har desværre ikke en løsning på problemet! F.eks. havde jeg en pige der aldrig havde svømmetøj med. Vi kunne ikke fortælle til forældresamtalen at det var et problem, da det kun var Faderen som var til stede og tolken ikke ville oversætte "pigeting" til ham. Tolken var (også) i dette tilfælde bekendt af familien og det giver ofte problemer ifht. hvad der bliver tolket. Dette kunne løses med uafhængige tolke. Familier med tosprogsbaggrund er ofte socialt dårligt stillede - de ligger nederst i det sociale lag. Ny problemstilling er fraskilte mødre med muslimsk baggrund og som er alene med børnene. Ingen mand giver dem problemer med at deltage i klassens sociale liv - da de ikke vil komme uledsagede. Denne gruppe af mødre ligger allerunderst i det sociale hieraki - desværre! Heldigvis har jeg to enlige fraskilte mødre i min 5.klasse - begge med tyrkisk baggrund - og de har nu fundet sammen i et fællesskab, der gavner alle. familietolke => pro tolke klargøring af mødets formål samt tidsramme. Forståelse for barnets sociale adfærd, som giver problemer for barnets trivsel. Forståelse for vor kultur. På mange fronter. Forslag til løsning: Flere penge til sociale tiltag. Forståelseskløften er dyb. Navnlig ift forældre fra muslimske kulturer Forventninger til skole - hjem samarbejdet er ofte ikke eksplit forklaret - eller så pakket ind i venlig tone - at det ikke opfattes som en nødvendighed for forældrene at deltage i det. Forventningerne til skole-hjem samarbejdet er forskellige. Manglende forståelse for vigtigheden af deltagelse i sociale aktiviteter omkring klassen - både for børnene alene (f.eks. fødselsdage)og for arrangementer for forældre og børn fælles. Forældre der taler dårlig dnask, - på rods af mange års ophold i landet. De får tolk ril samtalerne. En løsning kunne være tvungen sprogskole for hjemmegående voksne. Kulturelle problemer: nogle to-sprogede forældre kender ikke til det danske skolesystem og forstår ikke at det bare er kæft trit og tetning. Der burde være med information. Forældre forstår ikke hvad der tales om til møderne - derfor skal der bruges tolk. Det er dog ikke altid tolken kan rykke hurtigt ud, så er det barnet der oversætter og det er noget værre rod. forældre forstår ikke hvad det er, vi forventer. Forældre tager ikke "action", når vi beder dem om det. Man deltager ikke i sammenkomster. forældrene har høje ambitioner med deres børn, men samtidig er de bange for at skille sig ud og giver derfor deres elever frit spil i forhold til skolelivet. Mange unødige fridage m.m. forældrene kan have svært ved at følge op på aftalerne - der er mange høflighedsfraser forbundet med samtalen - forældrene snakker lærerne efter munden for at behage dem Forældrene mener ikke det er nødvendigt at komme til forældremøder, skole-hjemsamtaler - specielt når de har fået en elevplan! De giver besked om, at de kommer men dukker aldrig op. Forældrene, og derved børnene, deltager meget sjældent i familiearrangementer. Ofte melder de sig til, så de ikke 38

39 skal spørges om manglende deltagelse, men udebliver alligevel. MEGET ÆRGELIGT. Forældrenes danskkundskaber er for dårlige, hvilket betyder, at vigtig information ikke altid bliver opfattet på den rigtige måde. De dårlige sprogkundskaber gør endvidere, at forældrene bliver isoleret i forældrekredsen, når der er sociale arrangementer på skolen. Børnene kommer derved til at føle sig anderledes. Forældresamtaler er svære at gennemføre p.g.a. sprogproblemer - Her kunne en tolk være løsningen. Familien rejser en måned til Irak uden aftaler om lektiehjælp m.m. Fremmøde til sociale arrangementer og forældremøder Hav ALTID uvildig tolk med - så eleverne ikke tvinges ud i at skulle tolke mellem lærere og forældre!!! Her på skolen er vi begyndt at benytte hjemmebesøg (10. klasse)for at opnå kontakt til forældrene og forklare dem om vigtigheden af uddannelse Hvis en elev har faglige problemer, er det sværre at acceptere. De er flove over det og ønsker ikke at modtage den hjælp, der er påkrævet. hvis man henvender sig til forældre vedr. problemer med en elev - manglende opgaveaflevering, manglende engagement mm, kan jeg til tider blive nervøs for, hvilke sanktionsmidler forældrene bruger over for deres børn. Forældrene ønsker, at deres børn skal have uddannelse, så børnene får bedre livsvilkår i DK, end forældrene selv har haft. De ønsker virkelig det bedste for deres børn. Hvis man kun kan tale med forældrene via tolk, er det tit svært. Der kunne være forældrekurser, hvor man samlede flere forældre med tolk og så kunne man tilbyde flere danskkurser for forældre. indstilling til socialearrangementer, deltagelse i skolehjemarbejdet Ingen tilbagemelding via sedler. Jeg ringer til hjemmet Aftaler overholdes ikke. Ved ikke, hvordan det løses Invitationer til fødselsdage læsning af skrivelser fra skole Jeg arbejder på en specialskole og de familier der er har børn indskrevet på skolen har ofte store sociale problemer. Mange har psykiske lidelser, har indlæringsvanskeligheder, har misbrugsproblemer og ofte er det en kombination. jeg oplever at disse familier er mere stressede nu end tidligere pga krav til aktivering mm. Familierne kan ofte ikke leve op til de forventninger de sociale myndigheder og skole har til dem og dette hjælper ikke børnene. når familien så tilmed er tokulturel og dermed har sprog og kultur at slås med oveni er opgaven næsten uløselig. Indsatsen overfor disse familie skal være massiv fra børnene er helt små og ikke først når de er teenagere. Jeg har kun erfaringer med flygtninge, og her er det specielle problem, at eleverne er store når de kommer til Danmark, hvorfor de har svært ved at følge de jævnalderne fagligt. deres forældre kommer som flygtninge, og skal først lære, at have tillid til offentlige embedsmænd. De skal ligeledes lære, at lærere ikke er udlændingeservice og politiets forlængede arm Jeg kan være i tvivl om forældene helt forstår hvad der bliver sagt. jeg oplever en større "sprogfattigdom" mellem forældre og børn, da de ofte har hvert deres modersmål - og altså har svært ved at finde fælles sprog til beskrivelse Jeg vil foreslå kursusaktiviteter for forældrene omkring hvordan vi driver skole. Desuden er det nødvendigt at få lært sproget, forældresamarbejde via tolk dur ikke. Jeg vurderer, at der ved samtaler er brug for tolk, så jeg er sikker på at forældrene har forstået alle nuancer, og at de tilbage til mig kan udtrykke præcist havd de har behiv for. kan have svært ved at forstå begreber og andre abstrakte ting, 39

40 Kan være familier med krigstraumer, der beskytter deres børn og ikke stiller krav. kan være meget svært at overbevise dem om, hvor vigtigt det er at der bliver lavet lektier eller at der bliver stillet krav til børnene. Kan være svært at være tydlig nok, da vi danskere er vant til at tage brodden af ting med et lille grin eller sidebemærkning. Det kan sløre budskabet temmelig meget, hvis modtageren ikke er vant til denne måde at samtale på. De forstår derved ikke helt alvoren af samtalen. Kommer ikke til fællesarrangementer i klassen/ på skolen. Kommer til forældresamtalen, men forstår ikke altid vigtigheden af, hvad jeg siger. Bedst med tolk på. Men nogle gange udebliver de pga personlige problemer eller at de er aleneforældre og ikke sørger for at få søskende passet. Der er tit kultursammenstød på barnets adfærd. Kommunikation sproligt især ved telefonsamtaler. kun konyakt med eleven - moren forstår ikke dansk - svært at komme i kontakt med den kommunale konsulent - enormt stort fravær lejrskoleforberedelse lektielæsning forberedelse til undgomsuddannelse holdning til drengebørn man bliver ikke forstået. Man er nødt til at skære det ud i pap. F.eks. give specielle karakterer, som bedre forståes end ord. De har svært ved at sætte hårdt mod hårdt overfor deres børn. lader dem se tv til langt ud på natten, med konsekvenser for undervisningen. Vil helst forkæle børnene. Man er meget i tvivl om, hvorvidt de har forstået det, man prøver at fortælle eller forklare dem. Man er usikker på, om de har forstået det, man siger Man kan være i tvivl om forældrene ordentligt har forstået det man har sagt. Forskellige kultureller værdier giver forskellige prioriteringer/holdninger i forhold til barnets indlæring og opdragelse. Man skal være meget opmærksom på, hvordan man formulerer sig i samtaler med forældre til tosprogede. Det kan være en god idé at benytte sig af tolk. Mange forældre finder, at deres store børn absolut skal i gymnasiet. Meget tyder på at der i disse familier er en fornemmelse af, at dette er den eneste vej til uddannelse. Manglende engagement At forældrene på en eller anden måde forpligter sig til at indgå i et tæt samarbejde for børnenes bedste Manglende kontaktmuligheder og forståelse for, hvad skole er i Danmark, hvor vigtigt fællesskabet med etniske danske børn er. Tolkemuligheder er absoblut første trin for at undgå misforståelser. Samtaler via tolk kræver tid!det er ligeledes utrolig tidkrævende at få kontakt til og få løst soiale problemer, som ofte stiller sig i vejen for integrationen. Mere spog undervisning til forældrene misforståelser kan let opstå. Karaktererne bliver det vigtigste. Møder ikke op til fælles arrangementer -sætter i værk at andre forældre fra klassen kan afhente barnet/ børnene så de i det mindste kan deltage i arrangementet. Har forsøgt at hægte en overskusfamilie på som tager yderlig kontakt - virker fifty fifty Dukker ikke op til forældremøder og er med til at finde fælles fodslag i klassesamarbejdet - hvis vigtige informationer så kontakt til hjemmet. Har tilbudt tolk hvis forældrene vil møde op. Fordi jeg har hjemkundskab og dansk har jeg forsøgt at lave temadage og aftner om de lande som de tosprogede kommer fra - og så få de tosprogede forældre til at komme med bidrag Har altid oplevet at de tosprogede forældre kommer til skole/hjem samtalerne - men ved at der er andre kollegaer der oplever nul deltagelse Nogle tosprogede forældre er særdeles dårlige til dansk. Eleverne (7. klasse)må ind imellem tolke. Flere er ligeledes ret autoritetstro og siger ikke meget. Vil mest lytte, så samtalen kommer til at bære præg af 40

41 envejskommunikation. Når kontakt er nødt til at foregå gennem en tolk på tidspunkter hvor denne har tid! Tolke kommer ikke til forældrearrangementer! Kulturforskel i opfattelse af skolens rolle, fx forældrearrangementer, klassearrangementer prioriteres mindre højt! Problemer knyttet til kønsroller. Når kulturforskellen stopper for fælles oplevelser. Måske handler det i virkeligheden om forestillinger og ikke konkret viden. Løsninger er som regel enkle, når der har været tid til en god dialog. Der kræves mere tid, såvel til samtaler, men bestemt også til fælles oplevelser!!! Ofte møder de to-sprogede forældre ikke op til skole-/hjem samtaler. Vi følger op på det via ledelsen, hvilket som regel har en virkning Sproglige problemer løses med tolk. ordforrådet i dansk er dårliger - tidlig special insats i mindre grupper hvis man orientere hjemmet om "dårlig opførsel" i skolen kan det medføre en utilsigtet " straf" hjemme, således at man ikke har lyst til at fortælle hjemmet om den slags små episoder. Penge til særlige ydelser (film) (teater) (ture) kan sjældent inddrives pga forældreneskrav om at det offentlige skal have regningen. Overnatningsture er ofte et problem for især pigerne. forældremøder er svære. Der er stor umiddelbar accept af læreren,men grundlæggende forstår forældrene ikke budskabet. Problemer i forhold til de arabiske drenge, der lever et dobbeltliv - som danske teenagere og arabiske "mønsterbørn". Problemer, når der skal rettes op på nogle ting (opførsel, lektier m.m.)- forældre lukker af for samarbejdet, hvis de føler at irettesættelserne er en plet på familiens ære/skam. Pigerne har store vanskeligheder, når de kommer i teenage-alderen. Deres forældre forstår dem ikke. De faglige udfordringer er kolossale - men de skal alle sammen være læger eller advokater!! Kan løses ved at der bliver oprettet tosprogsklasser, hvor de først kommer ud i de almindelige klasser, når de har lært dansk. Selvom det står i lovgivningen, er det ikke noget der sker i min kommune. At forældrene kommer oftere på skolen og bliver informeret om det danske skole-og uddannelsessystem. At der kommer en "hjemme-hos"-person i hjemmene - især i de hjem, hvor enten faderen eller moderen har fået asyl pga. tortur/krigstraumer. At familierne bliver behandlet for krigstraumer og post-traumatisk stresssyndrom - at de har nogen,der kan hjælpe dem til at få en almidelig hverdag. At forældrene hurtigt lærer et minimum af dansk, så det ikke bliver nødvendigt med tolk. Problemer med sprog løses ved hjælp af relevant tolkning Samarbejdet bliver lidt stereotyp, når alt skal gå gennem en tolk. (Jeg er fuldstændig enig med Mette Frederiksen fra socialdemokratiet, at de skal på arbejdsmarked fra dag 1, så de bliver presset til at lære det danske sprog og dermed også dansk kultur. Jeg ville også gerne have nogle flere informationsmøder til de tosprogede forældre, for at fortælle at det bedste for deres børn er at deltage på lige fod med de øvrige elever, i de ting der sker fagligt og socialt, og at de ikke skal tro på alt hvad de hører, om den danske folkeskole. Samarbejdsproblemerne kan efter min bedste overbevisning kun løses ved at tilføre flere ressourcer. Flere timer til skole/hjem samtaler og flere timer til efteruddannelse. Skolen klarer det i skolen, vi klarer det der er derhjemmme. Svært at forstå meningen med forældre/klasse-møder, samt at det kan være svært at deltage sprogligt. Opdragelse - hvad skal vi gøre, vi må jo ikke slå. Skriftlig kontakt, da forældrene ofte har sværere ved det end det mundtlige. Samtidig er det også svært at tale over telefonen, da de er svære at få fat på og har svært ved at forstå og gøre sig forståelige. De kender ikke, de for os, helt normale normer omkring skole. F.eks. at bøger skal bindes ind. De har ikke samme indstilling til skole. Det er ikke altid lige vigtig, at barnet gør en indsats. Når de kommer i de store klasser, kan forældrene ikke forstå, at deres barn får dårlige karakterer. Sproglige fordi der ofte er behov for tolk i.f.m. al henvendelse, og næsten altid i.f.m. følsomme samtaler for at sikre sig, at foræleren kan give udtryk for det han/hun har brug for at udtrykke, det kan samtidig være et problem, at en 3.-person er til stede ved en samtale af den karakter. Andre, går på mange forældres manglende viden om samfundet, specielt i.f.m. udskoling. Dog skal siges, at de allerfleste tosprogede forældre nøjagtig som danske, bestræber sig på et positivt samarbejde. 41

42 sproglige misforståelser relaterede til vigtige forklaringer Sproglige problemer kan løses med tolk. Det er i alle tilfælde ikke en god ide, at barnet selv eller en søsken tolker for forældrene. Sproglige problemer kræver, at man gør sig umage med formuleringerne ( de skriftlige) og med tjek på at forældrene har forstået budskabet. De kulturelle ved at spørge ind til, hvordan forældrene opfatter en problemstilling sproglige problemer, når noget vigtigt skal forklares. Og kulturelle, når man f.eks snakker om opførsel - forældrene går næsten amok og råber og græder osv. Jeg har oplevet at det hjælper, hvis lærerne ikke er nervøse, men prøver at behandle dem som de etniske danskere. Ser bort fra råberi og græden og blot fortsætter samtalen. Men det er også et problem at man må tale gennem barnet - det bliver ikke en lige samtale. Sproglige problemer. Tolk kan være nødvendig. Kulturelle problemer. Hjælp fra indvandrerkonsulent kunne være en ide. Sproglige. Forskellig opfattelse af ordenes betydning. Løsning. Tolk hver gang der er møde. kultur. Opfølgning på aftaler fra indvandrerforældre mangler ofte. Eleven fortsætter hvor problemet opstod. Løsning.Lektiestue med max. to elever. Eftermiddagsjob hos arbejdsgiver med mentalt overskud.ikke pizzaria. Sproglige: danskundervisning Udeblivelser: Oplysning om vigtigheden af at deltage i skole-hjemsamarbejdet Sprogproblemer, fordi forældrene hellere lader som om de forstår lærernes henvendelse - end spørger når de er i tvivl! Kulturelt, når forældrene undskylder sig med ikke at kunne komme til møder fordi - "børnene må ikke være ude så sent" eller "vi holder Ramadan!" Srogligt: Nuancerne i sproget bl. a humor. Kulturelt: Drengenes "magt" overfor kvinder. Løses ved at forklare drengene at sådan ser tingene ikke ud i virkeligheden dvs i Danmark(Er afprøvet) store hensyn pga muslimer der ikke må spise svinekød og fejre danske højtider Sværere at kommunikere med forældrene, bruger som regel ikke ret meget computer og kan derfor ikek kontaktes via intranet Søskende medbringes gerne som tolk, men det ser jeg ikke som holdbart. Det skulle forbydes, og vi burde altid have tolk...men det er godtnok dyrt. man bestiller en tolk, og forældrene bliver væk...man burde sende dem regningen. Tager fri uden grund.bliver væk fra arrangementer med andre forældre. Tid, tid til at kunne afhjælpe de barrierer der nu er når man som lærer har med to-sprogede elever/forældre at gøre Tilbagemedlinger ved f.eks. skole-hjem samtaler skal være mere "klare". F.eks. skal man ikke som med danske forældre udtrykke "bekymring", man skal i stedet sige "du skal sørge for at dit barn har styr på sine lektier" tilsyneladende forstår mange forældre informationerne, men ofte viser det sig, at den dybere sproglige formåen alligevel ikke er ret stor. To sprogede forældre har generelt sværere ved at accepterer at deres barn har et handicap. Jeg er ansat på en skole for børn med ADHD og autisme. Dette er tabu i visse kulturer. Bla ved omgangskredsen ikke at barnet går i skole hos os. Det giver problemer med aktiviteter ud af huset mm. Tolkesamtaler tager meget tid. Forældre og tolke kan ikke passes ind i klassens samtaler, hvilket betyder mange eftermidage med samtaler på ca. 30 min. arabisk tolk en dag, vitnamesisk en anden dag, polsk en tredie dag osv.alle omkring kl det kan vi ikke holde til!!! Tolkning (besværligt at få tolkebistand - lang ventetid, endda ved tidlig udmelding) Danske forældres forbehold overfor "fremmede forældre": De tosprogedes forældre får af de danske forældre ikke lov til at indgå på lige 42

43 fod i klassens sociale "forældreliv". Det vil jeg gerne ændre på, men det kræver sin lærer at opdrage på "danske forældre"! tolkning til de sproglige problemer og en åben dialog med forældrene om hvad og hvorfor vi gør de forskellige ting i vores hverdag Tolkning, hvor børn af familien deltager i forbindelse med forældresamarbejdet, og hvor det er svært at vide, om tolkningen er objektiv og giver et realistisk billede af det virkelige problem. Tosprogede forældre er lige så forskellige, som danske børns forældre. Der er dog det fællestræk, at de generelt ikke deltager i forældremøder og andre arrangementer i klassen. Det kunne måske afhjælpes, hvis lærerne blev bedre uddannede/efteruddannede i at løse det problem. tvivl om, om ens budskab er forstået som afsendt. Kunne afhjælpes med en tolk. Lidt mere tid til disse slags samtaler. udebliver fra møder - forældremøder såvel som skole-hjem-samtaler. forventer jeg er kontakt til forvaltning og andre institutioner. forventer jeg henter og bringer børn til arrangementer, de ikke selv deltager i. forventer jeg læser officielle breve og laver diverse ansøgninger. basisforventninger og krav fra skolens side mht at gå i skole opfyldes ikke: morgenmad, udsovet, idrætstøj/ svømmetøj ikke med. tasken i orden, pennalhus fyldt, lektier lavet m.m. - jeg er pt. ret træt af denne manglende forældreindsats og den udstrakte grad af servicering der tages for givet! Samtidig findes der mønster 2-sprogede forældre på vores skole - blot ikke i min klasse, desværre! Usikkerhed vedrørende fælles sproglig forståelse af et givent emne / vanskelighed / problem. Kræver ekstra god tid ved samtalerne. Af og til stor divergens i måden at opfatte og løse problemer på samt syn på opdragelse. Dialog er vel vejen frem, men det tager rigtig megen tid, og resultatet står ikke altid mål med indsatsen. Oplever forældre, der tilsyneladende ikke forholder sig aktivt i forhold til deres barns skolegang, og manglende indsats vedr. hjemmearbejde, aflevering af opgaver etc. Her kommer vi til kort gang på gang, og må af og til resignere, hvilket er dybt frustrerende. For en god ordens skyld bør nævnes, at ovennævnte vanskeligheder også kan gøre sig gældende for "eet-sprogede" elever. Vanskeligheder med aktiv deltagelse ved forældremøder (kun for forældre). her holde de to-sprogede sig tilbage og føler sig nok uden for.de fleste danske forældre virker også tilbageholdende bl.a. pga. de tosprogede forældres begrænsede sprog. Svært at diskutere holdninger o.lign. En af fædrene er fuldt integreret og her er ingen problemer. Ellers en forældregruppe som er meget interesseret i at deres børn integreres og deltager i aktiviteter på lige fod. Ved skole/hjem samarbejdet, kræves der ekstra (mere) information. Ofte enstra post eller telefonopkald, og alligevel kan der ske misforståelser undervejs. Ofte skal der laves særlige aftaler. Nogle forældre er overordentlige svære, at samarbejde med og det går kun ud over eleven. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, at udpege nogen generelt, men somaliske forældre har brug for flere resurser, til forståelse af skole, undervisning, krav, rettigheder og pligter. Vi anvender tolke til mange møder. Forståelsen kan så også afhænge af tolkene. Vi bruger tolke for at minimere risikoen for misforståelser, når der skal diskuteres vigtige emner. Det er vigtigt for at få nuancerne med i samtalen. Allerbedst er det, hvis tolken også er lærer/ pædagog, så der er en forståelse for de pædagogiske aspekter. Vi har eet forældrepar, som ikke taler dansk. Det er svært, at vi ikke bare kan ringe til dem, hvis vi skal i kontakt med dem. Det kræver tolk, og det tager omkring en måned fra vi bestille ham. De læser heller ikke beskeder og ugebreve, så drengen (3. kl) er selv ansvarlig for at huske ting, lektier og aktiviteter. vi har for nyligt modtaget 2 drenge med irakisk baggrund, hvor forældrene ikke forstår noget dansk. D v s vi skal have fat i en tolk hvis vi vil være sikre på at de får budskabet ordentligt. Vi kan ved skole/hjem samtalerne blive misforstået når man snakker om små faglige problemer. 43

44 øget mulighed for at afholde etniske forældremøder, hvor lærere (evt med tolk) kan fortælle om, hvad det 'gælder om' i dansk folkeskole, f.eks. i matematik. Her gælder det om andet og mere en kun taltræning. Bilag 4 Er der tosprogede forældre repræsenteret i skolebestyrelsen? Ja Nej Ved ikke Hvor mange er tilstrækkeligt)? 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,3% 2,8% 14,0% 21,4% 62,5% 7,5% ,1% 85,9% 66,0% 35,7% 25,0% 78,6% ,6% 11,3% 20,0% 42,9% 12,5% 13,9% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 64,487 a 8,000 43,208 8,000 1,735 1, a. 5 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,60. Bilag 5 44

45 Er der tosprogede forældre repræsenteret i skolebestyrelsen? Ja Nej Ved ikke Hvor mange underviser i øjeblikket? 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,2% 5,8% 11,6% 14,3% 46,2% 7,5% ,2% 78,3% 65,1% 64,3% 38,5% 78,6% ,6% 15,9% 23,3% 21,4% 15,4% 13,9% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 43,069 a 8,000 29,868 8,000 1,890 1, a. 5 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,97. Bilag 6 Er der tosprogede forældre repræsenteret i skolebestyrelsen? Ja Nej Ved ikke % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region Geografisk region Fyn og øerne Sjælland og vest for København/ øerne øst for Storebælt Jylland Frederiksberg Storebælt ,7% 9,2%,0% 6,3% 7,6% ,6% 86,2% 60,9% 74,0% 79,1% ,7% 4,6% 39,1% 19,8% 13,4% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 45

46 Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 26,901 a 6,000 26,870 6,000 9,171 1, a. 4 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,74. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,343,105 3,078, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 7 Er de tosprogede forældre repræsenteret i dine klassers forældreråd? Ja Nej Ved ikke Hvor mange er tilstrækkeligt)? 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,9% 11,3% 14,0% 42,9% 37,5% 12,2% ,4% 80,3% 78,0% 57,1% 37,5% 80,3% ,6% 8,5% 8,0%,0% 25,0% 7,5% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 25,214 a 8,001 20,131 8,010 5,354 1, a. 5 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,60. 46

47 Bilag 8 Er de tosprogede forældre repræsenteret i dine klassers forældreråd? Ja Nej Ved ikke Hvor mange underviser i øjeblikket? 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,1% 10,1% 14,0% 50,0% 38,5% 12,2% ,8% 75,4% 81,4% 42,9% 53,8% 80,3% ,1% 14,5% 4,7% 7,1% 7,7% 7,5% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 38,535 a 8,000 29,081 8,000 10,386 1, a. 5 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,97. Bilag 9 Hvor stor en del af de tosprogede forældre møder typisk op til forældremøderne i dine klasser/hold? Ingen Under 10 procent Under 25 procent Under 50 procent Under 75 procent Alle møder op % within Køn % within Køn % within Køn % within Køn % within Køn % within Køn % within Køn Køn Kvinde Mand ,2% 2,5% 10,0% ,6% 6,3% 14,2% ,6% 12,7% 8,4% ,0% 20,3% 18,0% ,1% 30,4% 21,8% ,5% 27,8% 27,6% ,0% 100,0% 100,0% 47

48 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 17,707 a 5,003 Likelihood Ratio 19,816 5,001 Linear-by-Linear Association 7,238 1, a. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 6,66. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,209,086 2,413, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 10 Hvor stor en del af de etniske danske forælder møder typisk op til forældremøderne i dine klasser/hold? Ingen Under 10 procent Under 25 procent Under 50 procent Under 75 procent Alle møder op % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region Geografisk region Fyn og øerne Sjælland og vest for København/ øerne øst for Storebælt Jylland Frederiksberg Storebælt ,0% 2,6%,0% 1,1% 1,6% ,6% 1,7%,0%,0% 1,2% ,0%,0% 4,3% 6,7% 2,7% ,0% 9,4% 17,4% 5,6% 7,8% ,3% 36,8% 43,5% 50,0% 42,2% ,1% 49,6% 34,8% 36,7% 44,6% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 48

49 Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 25,522 a 15,043 30,821 15,009 2,269 1, a. 14 cells (58,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,27. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. -,196,082-2,365, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 11 Hvor stor en del af tosprogede forældre møder typisk op til skole-hjemsamtaler i din klasse/hold? Ingen Under 10 procent Under 25 procent Under 50 procent Under 75 procent Alle møder op % within Køn % within Køn % within Køn % within Køn % within Køn % within Køn % within Køn Køn Kvinde Mand ,2% 1,3% 1,9% ,3% 1,3% 3,4% ,8% 6,3% 4,6% ,1% 8,9% 7,6% ,0% 27,8% 17,5% ,6% 54,4% 65,0% ,0% 100,0% 100,0% Bilag 12 49

50 Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? - Børnenes trivsel/tryghed Stor betydning Nogen betydning Ingen betydning Ved ikke % within Køn % within Køn % within Køn % within Køn % within Køn Køn Kvinde Mand ,1% 50,6% 59,9% ,3% 39,1% 33,0% ,6% 5,7% 3,5% ,1% 4,6% 3,5% ,0% 100,0% 100,0% Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,260,111 2,187, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 13 Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? - Børnenes skoleresultater Stor betydning Nogen betydning Ingen betydning Ved ikke % within Køn % within Køn % within Køn % within Køn % within Køn Køn Kvinde Mand ,4% 46,0% 53,2% ,4% 35,6% 35,5% ,1% 10,3% 6,7% ,1% 8,0% 4,6% ,0% 100,0% 100,0% Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,233,108 2,050, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 14 50

51 Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? - Børnenes opførsel/ mere disciplin Stor betydning Nogen betydning Ingen betydning Ved ikke Hvor mange er tilstrækkeligt)? 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,7% 49,3% 70,0% 64,3% 87,5% 54,8% ,1% 38,0% 24,0% 35,7% 12,5% 32,3% ,6% 8,5% 4,0%,0%,0% 8,2% ,6% 4,2% 2,0%,0%,0% 4,8% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. -,255,081-3,130, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 15 Boet i området med mange tosprogede Div. kurser, konferencer, temadage m.v. Eget erfaringsgrundlag efter mange år som lærer erfaring, kommunal temadag, pt. i supervisionsforløb hvor vi bl.a. drøfter forældresamarbejde, gnerelt kræver det personligt mod at turde gå tæt på forældrene et møde med en to sprogskonsulent da vi begyndte at få to sprogede elever for over 5 år siden! Foredrag om forældresamarbejde Foredrag om samarbejdet foruden læreruddannnelsen har jeg en bachelorgrad i religion og minoritetesstudier + efter uddannels i systemisk teori og metode info møde kandidatuddannelse i pæd sociologi, med fokus på integration 51

52 konferencer kursus i faglig læsning Kursus i naturfag som andet sprog kursus i undervisning af tosprogede i matematik linjefag i dsa Mange års praktisk erfaring. Begyndte med vietnamesiske bådflygtninge i matematik og natur/teknik for tosprogede møde med tolk og lærere med uddannelse møder i skolens sprogcenter, kollegial støtte orienterende møde pd PD i dsa Pt. deltager vi et førsøg sammen med Integrationsministeriet pæd. arrangement om tosprogede børn Sprog og fag, naturfag Bilag 16 52

53 Hvor godt føler du dig rustet til forældresamarbejde med tosprogede forældre? Dårligt Ikke så godt Nogenlunde Godt Virkelig godt Ved ikke Hvor mange er tilstrækkeligt)? 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,6% 8,5% 2,0%,0%,0% 4,8% ,2% 16,9% 6,0%,0%,0% 17,0% ,4% 45,1% 50,0% 14,3% 62,5% 42,5% ,5% 22,5% 34,0% 78,6% 25,0% 29,3% ,6% 4,2% 8,0% 7,1% 12,5% 4,4% ,6% 2,8%,0%,0%,0% 2,0% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 38,331 a 20,008 41,863 20,003 9,799 1, a. 18 cells (60,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,16. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,239,068 3,393, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 17 53

54 Hvor godt føler du dig rustet til forældresamarbejde med tosprogede forældre? Dårligt Ikke så godt Nogenlunde Godt Virkelig godt Ved ikke Hvor mange underviser i øjeblikket? 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,5% 8,7% 2,3%,0%,0% 4,7% ,4% 13,0% 9,3% 14,3%,0% 16,9% ,4% 49,3% 46,5% 28,6% 30,8% 42,4% ,3% 26,1% 32,6% 50,0% 53,8% 29,5% ,2% 1,4% 9,3% 7,1% 15,4% 4,4% ,2% 1,4%,0%,0%,0% 2,0% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 29,546 a 20,078 31,842 20,045 8,197 1, a. 17 cells (56,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,26. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,205,073 2,762, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 18 54

55 Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? (Gerne mere end ét kryds) - Kort kursus i dansk som andetsprog 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 96,4% 88,0% 72,9% 89,5% 55,6% 91,7% ,0% 3,6% 12,0% 27,1% 10,5% 44,4% 8,3% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Chi-Square Tests Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Asymp. Sig. Value df (2-sided) 58,500 a 5,000 48,822 5,000 44,959 1, a. 3 cells (25,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,74. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,691,060 5,465, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 19 Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? (Gerne mere end ét kryds) - Kort kursus i dansk som andetsprog 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 94,2% 82,6% 70,5% 78,6% 61,5% 89,8% ,0% 5,8% 17,4% 29,5% 21,4% 38,5% 10,2% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 55

56 Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 51,682 a 5,000 53,504 5,000 47,458 1, a. 3 cells (25,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,33. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,719,052 6,227, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 20 Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? (Gerne mere end ét kryds) - Uddannelsesforløb i dansk som andetsprog 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 98,2% 95,2% 86,4% 89,5% 66,7% 95,7% ,0% 1,8% 4,8% 13,6% 10,5% 33,3% 4,3% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 39,361 a 5,000 28,098 5,000 31,988 1, a. 5 cells (41,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,39. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,707,081 3,860, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. 56

57 Bilag 21 Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? (Gerne mere end ét kryds) - Uddannelsesforløb i dansk som andetsprog 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 96,8% 97,1% 79,5% 85,7% 69,2% 94,7% ,0% 3,2% 2,9% 20,5% 14,3% 30,8% 5,3% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 47,498 a 5,000 37,260 5,000 36,709 1, a. 4 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,69. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,745,072 4,262, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 22 Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? (Gerne mere end ét kryds) - Temadage om undervisning i dansk som andetsprog 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 97,1% 92,8% 74,6% 73,7% 77,8% 92,9% ,0% 2,9% 7,2% 25,4% 26,3% 22,2% 7,1% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 57

58 Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 56,193 a 5,000 46,278 5,000 46,672 1, a. 4 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,64. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,726,061 5,161, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 23 Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? (Gerne mere end ét kryds) - Temadage om undervisning i dansk som andetsprog 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 94,9% 87,0% 77,3% 64,3% 69,2% 91,3% ,0% 5,1% 13,0% 22,7% 35,7% 30,8% 8,7% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 46,747 a 5,000 46,252 5,000 44,667 1, a. 3 cells (25,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,14. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,721,057 5,636, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. 58

59 Bilag 24 Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? (Gerne mere end ét kryds) - Temadage på skolen om forældresamarbejde med tosprogede forældre 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 97,5% 95,2% 84,7% 78,9% 88,9% 95,1% ,0% 2,5% 4,8% 15,3% 21,1% 11,1% 4,9% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 31,443 a 5,000 25,869 5,000 25,638 1, a. 5 cells (41,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,44. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,660,085 3,865, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 25 Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? (Gerne mere end ét kryds) - Temadage på skolen om forældresamarbejde med tosprogede forældre 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 94,2% 95,7% 84,1% 78,6% 76,9% 93,9% ,0% 5,8% 4,3% 15,9% 21,4% 23,1% 6,1% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 59

60 Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 27,746 a 5,000 27,909 5,000 23,897 1, a. 4 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,79. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,625,085 4,020, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 26 Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? (Gerne mere end ét kryds) - Kursus i forældresamarbejde med tosprogede forældre 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 98,6% 97,6% 93,2% 89,5% 66,7% 97,1% ,0% 1,4% 2,4% 6,8% 10,5% 33,3% 2,9% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 40,063 a 5,000 21,120 5,001 26,466 1, a. 5 cells (41,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,27. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,696,108 3,009, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. 60

61 Bilag 27 Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? (Gerne mere end ét kryds) - Kursus i forældresamarbejde med tosprogede forældre 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 98,1% 95,7% 88,6% 92,9% 76,9% 96,4% ,0% 1,9% 4,3% 11,4% 7,1% 23,1% 3,6% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 27,761 a 5,000 22,100 5,001 23,286 1, a. 5 cells (41,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,47. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,725,084 3,468, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 28 Hvilke af disse kurser har i særlig grad rustet dig til samarbejdet med tosprogede forældre? (Gerne mere end ét kryds) - Ingen 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 96,4% 94,0% 88,1% 84,2% 88,9% 94,9% ,0% 3,6% 6,0% 11,9% 15,8% 11,1% 5,1% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 61

62 Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 15,488 a 5,008 15,708 5,008 14,189 1, a. 5 cells (41,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,46. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,535,102 3,273, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Hvilke af disse kurser har i særlig grad rustet dig til samarbejdet med tosprogede forældre? (Gerne mere end ét kryds) - Ingen 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 93,6% 91,3% 86,4% 85,7% 84,6% 93,7% ,0% 6,4% 8,7% 13,6% 14,3% 15,4% 6,3% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 15,790 a 5,007 21,238 5,001 14,295 1, a. 4 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,82. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,554,085 3,906, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 29 62

63 Hvordan mener du, at din skole skal prioritere midler til kurser for lærere i forældresamarbejde? Korte kurser til mange Lange kurser til få Jeg mener ikke at området skal prioriteres Ved ikke Hvor mange er tilstrækkeligt)? 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,9% 76,1% 84,0% 78,6% 62,5% 68,4% ,3% 8,5% 2,0%,0% 12,5% 5,4% ,2% 8,5% 6,0% 7,1% 12,5% 11,6% ,5% 7,0% 8,0% 14,3% 12,5% 14,6% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. -,340,095-3,655, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 30 De møder stort set op et team arbejder med de tosprogede børn, ved behov intro samtale med nye forældre, dobbelt tid til samtaler vor der medvirker tolk. lektiehjælp foregår via foreningen"samklang" på biblioteket. Forældrecoach Ingen specielle tiltag til tosprogede, men de profiterer af de generelle tiltag til samarbejde Jeg er ansat på en familieskole, så hele udgangspunktet med forældreinddragelse er anderledes kaffemøder Kurser i DSA lektiehjælp Store DSA kurser til ret mange lærere Tolk 63

64 tolk tolkebistand til alle møder tosprogede er ansat, men det er ikke en personalepolitk på stedet Tre teams på skolen er med i et projekt omkring samarbejdet med to sprogsforældre ved ikke ved ikke Bilag 31 Andet Børnene skal mødes åbent som alle andre børn; men man må være opmærksom og imødese udfordringer Både en styrkelse, men også en anden form for problem De opfattes ikke som et problem, men alligevel anderledes end etniske danske elever. Som elever, hvor vi er ekstra opmærksomme. de skaber udfordringer for lærere og elever, men bliver ikke som sådan opfattet som problemer De vi på skolen er oppe på næsten 90% er situationen speciel. Alle elever i min klasse er to sprogede, så det er jo normaliteten. jeg tror disse børn skal have tydeligere grænser end elever på en typisk dansk/etnisk skole. delvis en ekstra resource, da vi selv har opfordret at tosprogede rekrutteres fra den del af byen, hvor der er mange, da vi har få i vores skole. Dog føler vi også at mange tosprogede er ret resourcekrævnende det kan være elever der skal have ekstra støtte. de mangler en grundlæggende forforsråelse Ikke helt som andre. Jeg tænker at man ikke bare kan sige tosprogede og andre elever. Etnisk danske elever er yderst forskellige og det er børn og familier af anden etnisk herkomst også. nogle ses som et problem, mens andre opfattes som andre elever Set individuelt på. Stor forskel på om de bare glider ind som øvrige elever, er en slags rollemodeller for at kunne klare sig trods modgang eller har og skaber problemer omkring sig. Skolens tosprogede elever udvikler sig meget forskelligt. I nogle klasser ER de problematiske i andre klasser ikke. Det er oftest de tosprogede drenge, der medfører møderækker. Umuligt at tage gruppen af tosprogede som en masse, det er alt for unuanceret. Bilag 32 Andet og lidt anderledes At alle elever er forskellige og at det ikke går efter etnisk tilhørsforhold 64

65 At de har brug for ekstra omsorg, kontakt og hjælp, at jeg skal være lidt mere "forældre" for disse elever både problem og ressource Både som ekstra ressource, men også som større udfordring, ifh. kulturelle forskelligheder De er ikke et problem, men man skal tænke anderledes, for at forstå deres reaktioner, recurcer,etc. og derud fra give dem nogle udfordringer De er meget forskellige lige som alle de andre børn! De er sværere at nå og sværere at forstå mentalt. Jeg er ikke helt på bølgelængde med dem på samme måde som med danskerne Der er andre måder at tænke på, som ikke altid er et plus. Der er nogle, som mener, skolen er af det onde i højeregrad end danskere. Det er meget forskelligt fra familie til familie. Det giver en dejlig mangfoldighed, men også en masse praktiske problemer. Problematikken består som oftest i det manglende samarbejde med forældrene især de arabiske er meget svære at have med at gøre. En anderledes udfordring. Jeg har haft tosprogede elever, der har givet store problemer, og andre der har været utroligt givende for kammerater og lærere gennem deres indsats for at skabe en tilværelse for dem selv og deres familie. En generel opfattelse af tosprogede som andre børn, men deres norm og regelsæt kan skabe mange konflikter ( ex, Somaliske og Marokanske drengebørn kontra kvindelige lærere ) Fagligheden er også svingende, der er forholdsvis mange knapt så godt begavede, men søde to sprogselever Har noteret det tidligere Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med disse børn, hvor man virkeligt kan gøre en forskel. Men man skal ikke have problemer med at stå ved sin autoritet. jeg tænker på, at de på mange måder mødes anderledes end andre børn og familier, da der på forhånd kan være en forventning om, at de har andre forudsætninger end etnisk danske familier, Dog ser jeg i mit arbejde at alle familier vi samarberjder med, har deres egne mønstre med hjemmefra... Som et gode,men også som et problem Som forrige svar. Ser dem individuelt som alle øvrige elever Som tidligere beskrevet. Umuligt at tage gruppen af tosprogede som en masse, det er alt for unuanceret. Bilag 33 At der var en debat om de forventninger vi har til alle forældre i den danske folkeskole og at det også blev debatteret i indvandrerkredse og gerne med spot i tv. ex den reklame der har sloganet: "get mooving pattebarn" er fantastisk. Det kan da give "curling og projekt"forældre noget at tænke over Bedre hjælp til skriftlig kommuniokation lusesedler etc. mere åbenhed og ærlighed om anden kultur 65

66 Det er svært at svare på nogle af spørgsmålene, fordi der, som med alle andre børn, er stor forskel på tofolkeskolen.dk 2009 Da vi er en lille skole på landet er det begrænset hvormange tosprogede familier vi har, for tiden tre familier. Derfor er eleverne og forældrene velintegreret. Danske lærere er for pædagogiske i deres krav til de tosprogede forældre. De elever, vi har på min skole, er få og meget velintegrerede. Derfor bruger vi ikke så mange ressourcer på det område. De tosprogede på vores skole er hollændere. De har samme kultirbaggrund, religion m.v. og udgør derfor ikke et stort problem. De øvrige forældre i klassen skal være åbne og de tosprogede forældre skal være åbne over for det at bo i et lokalområde. Det er lettere, når der kun er meget få tosprogede i skoledistriktet. Der er lige så stor forskel på de 2 sprogede forældre som på de etnisk danske. Det sværeste er nok, at vi har så mange ting, der bunder i vores kulturelle baggrud ting vi tager for givet i forhold til mange af de ting vi gør og de forventninger, vi har til forældrene. Der er ofte sproglige problemer. Vi ser dem ikke meget. Til samtaler med tolk, hvis tiderne passer dem. ( Vi må indrette os og komme) Der mangler viden og eksempler på forældremøder, som har de tosprogede forældre som deltagere. Desværre er det stadig en meget udbredt opfattelse blandt tosprogede forældre at skolen tager sig af skole, og forældre tager sig af det hjemlige. Det er kun få, der finder et samarbejde hensigtsmæssigt og en "pligt". Det er bestemt ikke eleverne, på de små klassetrin hvor jeg underviser, der giver problemer. Der er helt klart en bedring i holdningen fra to sprogede forældre, er også i dialog om morgenen, når de "aflaverer" deres børn. Det er en succes, når forældre kan deltage i skoledagen. F.eks i hjemkundskab! Det er en udvikling som tager tid, men i 4 generation tror jeg ikke der er forskel. Det er et vigtig samarbejde. Vi skal afsætte mere tid til samarbejdet, en samtale med to sprogede forældre tager mere tid.er der tolk med tager det yderligere tid. Det er meget svært at give så unuancerede svar på en så stor og forskellig gruppe.nogle er absolut et + for en klasse andre har store problemer. Der er sket et skift iden tid jeg har arbejdet i skole fra at der altid var tosprogede forældre som "brændte os af" til nu hvor vi stort set kan regne med at alle kommer som aftalt :) Det er meget vigtigt at de deltager i alle de aktiviteter der arrangerers og omhandler deres børn. De t er en del af den danske skolekultur og samarbejdet mellem skole og hjem. Det skal der pointeres og snakkes meget med forældrene om. Det er meget vigtigt at der paa skolen arbejder folk med anden etnisk baggrund. Det har en stor signal vaerdi for alle elever, laerere og foraeldre. det er min fornæmmelse at en del af de tosprogede ikke ønsker kontakt til skolen. Det er misvisende, at man kun kan sætte eet kryds i, hvornår man vil anvende tolk! Det vil jeg som princip i ENHVER kommunikation med hjemmene! Det er problematisk, at de ikke forlanger noget af deres børns indsats. Det er problematisk, at deres egen skolegang danner holdning til børnenes skolegang i Danmark. Samtale i klassen prioriteres ikke blandt tosprogede børn. De mener ikke, at det er undervisning, og er ikke opmærksommme. 66

67 sprogede. Nogle børn fungerer fint fagligt og nogenlunde fint socialt. Jo ældre et to sproget barn bliver, des mere isolerer det sig med andre to sprogede. (arabiske og somaliske børn). Ved tvivl har jeg svaret udfra de børn, der har det svært i skolen. Ved spørgsmålet om mulighed for tolk, var det kun muligt at sætte ét kryds. Jeg har mulighed for flere områder. problemet er så bare at få en ledig tolk! I hele Odense kommune er der kun én somalisk tolk! Det er svært at svare så generelt på spørgsmålene. Der er enorm forskel på, hvilke familier, det drejer sig om. Nogle skaber mange problemer, andre er en stor ressource for skolen. Det er vigtigt at huske på, at tosprogede børn er meget forskellige. Det er bestemt ikke lige meget, hvilket land de kommer fra. Vi har gode erfaringer med børn fra Sri Lanka. Det er vigtigt at understrege, at der er stor forskel på de tosprogede forældre. Familier fra fx Iran er stort set uproblematiske, det er straks mere problematisk med palæstinensiske familier. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tokulturelle forældre på samme måde som danske forældre ønsker det bedste for deres børn. Mange kommer fra en kultur, hvor der er en stor tillid til, at autoriteten ved, hvad der vil være bedst for barnet, og hvordan der skal undervises. Derfor er der måske ikke den store interesse i vores kulturs mange fælles forældremøder, hvor man diskuterer indholdet af undervisningen. Jeg vurderer det nære samarbejde om det enkelte barn højere. Her letter det arbejdet at have en god og uformel ad hockontakt med forældrene, fx via telefon og sms. Det giver en nærhed og et tillidsforhold, som også bruges i de vanskelige situationer, der kommer indimellem. Det er vigtigt, man får forældrene med straks fra skolestarten eller før, så de føler sig velkomne, og får hjælp til/ bliver "klædt på" til at være skolebørns forældre. Det kan lyde hårdt, at sætte X ved at tosprogede elever generelt opfattes som et "ekstra problem". Jeg opleve dog klart, at vores tosprogede elever typisk har langt større indlæringsvanskeligheder end de danske børn. Dette skyldes naturligvis både kulturelle og sproglige problemer. Her mangler jeg en langt større opbakning fra hjemmene. Vi har nu 3. geneation af tosprogede elever, så deres forældre har oftest selv gået i dansk skole og kender til forholdene, hvorfor jeg vil mene, man med rimelighed kan forvente lige så stort engagement som fra danske forældre. Det vil være fint hvis det blev en mere udbredt opfattelse at tosprogede forældre og elever kan være en ekstra ressource for fællesskabet. Samtidig er det meget vigtigt at der gives tid og midler til f.eks. sprogstøtte i undervisningen for de elever, der har behov for det. Dette vil nemlig være et positivt signal om forståelse for hele familiens situation. Det vil være godt med forældreuddannelse af de udenlandske forældre især mødrene. Mange har kun gået få år i skole og kan slet ikke hjælpe deres børn. De lever i to verdener. Et af de største problemer er sprogproblemet. Alt for mange forældre også veluddannede taler udelukkende deres eget sprog i hjemmet, og det påvirker naturligvis børnenes sprogtilegnelse. Men også ved skole hjem samtaler oplever jeg, at der er forældre, der slår over i deres eget sprog, såvel indbyrdes som med deres barn. Her beder jeg dem klart og tydeligt om at tale dansk. Når man taler med dem om vigtigheden af sproget, forstår de som regel problemstillingen og lover "bod og bedring", men desværre holder alle løfter sjældent ret længe. Hvis de unge så oven i købet mest holder sig til deres "egne" i fritiden, går det helt galt. Så er det, vi oplever et sprog som i "Yallarup Færgeby". Danskindlæringen kan ikke prioriteres højt nok, både med henblik på uddannelse og integration. Det var den korte version, for jeg kunne skrive/tale længe om netop dette problem. Etnisiteten er rigtig vigtig for forældrenes engagement i deres børns skolegang, finder jeg. fx. ser bosniere det som vigtigt at børnene først og fremmest skal passe deres skole og arbejde hårdt for at blive så dygig som muligt. somaliere regner bare med at sønnerne bliver læger bare fordi de har været til stede i timerne i dansk folkeskole...sådan lidt sat på spidsen. 67

68 Flere af de tosprogede forældre, som vi ikke har ret mange af, ligger over gennemsnittet i forhold til interesse for forældresamarbejde. De går meget op i deres barns skolegang. Forældrene er som regel positive og ivrige for, at skolegangen bliver god, men har svært ved at effektuere dette. Forældrene mine klasser møder op til forældremøder, samtaler og de fleste sociale arrangementer. Men jeg oplever at de kulturelt bestemt ikke drager så stor omsorg for børnenes skolegang, som de fleste danske forældre gør generelt finder jeg det hensigtsmæssigt at man møder forældrer der, hvod de er også to sprogede, så hvis det kræver særlige resurser, så må man som forvaltning finde dem frem, da et velfungerende samarbejde som regel baner vejen for en udbytterig skolegang Hvis der arbejdes i team og der findes mange/flere tosprogsfamilier på årgangen, så fordel familierne i teamet, så det er den sammen kontaktperson, der ringer/skriver. I mit tilfælde er der tale om én hollansk dreng og hans forældre. I nogle tilfælde fungerer det rigtig fint. Det er når forældrene viser engagement og pondus overfor deres egne børn. I spørgsmålet om anvendelse af tolk, var der kun en svarmulighed. Dette giver et skævt billede af virkeligheden på skolen. Der skulle have været afsat 4 krydser, da det er et område, der ikke spares på. Jeg har en specialklasse.det er meget svært for etniske familier at forstå og acceptere, at deres barn ikke kan følge den almindelige undervisning. Jeg har en særdeles velbegavet og dygtig afgansk dreng i klassen. Han er meget velintegreret og fungerer fint i skolen både sprogligt og socialt. men han må ofte være tolk for sine forældre foreksempel ved skole/hjem samtalerne. De er veluddannede i Afganistan, men har store sproglige problemer. Jeg har kun hafr possitive oplevelser med tosprogede forældre. Jeg har skrevet "ved ike" i felterne med deltagelse af forældre til diverse arrangemente. Jeg manglede en rubrik "Næsten alle" Det er mere end 75% og mindre end 100%. Der ligger vi nemlig. Jeg kan kun sætte et kryds i spørgsmålet om tolk, men jeg kan bruge i.f.m. skole/hjemsamtaler, forældremøder, skriftlig henvendelse, akutte problemer. Vi har endnu ikke kunnet få tosprogede forældre til at stille op til skolebestyrelsen, men har et etnisk råd, som samarbejder med skolebestyrelsen. Jeg mener at vi i folkeskolen har et medansvar for at tosprogede børn bliver bedre integreret i samfundet men der følger hverken ressourcer eller uddannelse med til lærere og de tosprogede familier Jeg oplever god opbakning/vilje fra de tosprogede forældre, men ofte virker det som om de ikke magter at udføre det lovede/ønskede Jeg tror ar vi generelt har for høje forventninger til disse forældre. Jeg vurderer, at der er erfaringer fra tidligere tiders ind og udvandringer, der siger, at det tager adskillige generationer at indgå i det nye samfund. jeg tror desværre at mine forældre godt nok i en specialklasse er altfor forkælede og ikke vant til der stilles krav til dem som forældre. En stor del af mine mødre har aldrig været på det danske arbejdsmarked før i år, hvor kommunen er begyndt at stramme kravene til dem. Det har haft den positive effekt, at to af mine mødre nu er begyndt at forsøge sig på dansk med en tydeligvis større glæde og åbenhed til følge. Forældrene i min lille klasse er bange for at blive for danske og derfor lukker de sig om sig selv. Generelt tror jeg, man kan sige, at jo lavere uddannelse de har jo lavere social klasse de har som baggrund desto mere religiøst og fundamentalistisk opdrager de deres børn. 68

69 Jeg ville ønske at dert på vores skole var en større gruppe etniske danskere fra samme område/kultur, det kunne trække dem op til møder/arrangementer, så kan de føle et fællesskab. Kun meget lidt erfaring, vores andel af tosprogede elever er lille, især på de yngste årgange. Man kan ikke stole på forældrene. Får man fat i dem og de lover at komme, sker det tit at de alligevel ikke dukker op. man skal forberede sig extra kan ikke tage spontane samtale, hvis der er brug for tolk nogle gange går det udover stemningen det bliver mere formelt at bruge humor er svært Mange forældre viser stor taknemmelig hed overfor, det vi tilbyder deres børn. Men specielt i de "svageste" familier møder de ikke op, og vi får ikke den nødvendige dialog Mange tosprogede forældre vil gerne samarbejde,men kan ikke altid se hvordan de kan hjælpe skolen og lærerne. Det kræver tit noget ekstra af lærerne for at få skabt et godt samarbejde. Mange ekstra henvendelser og forklaringer. En guidning af forældrene, så de kan lære, hvad der er vigtigt at gøre. Opfordringer til mødrene om at de kan følges ad til skolen, når der er mørkt, og de små søskende kan måske passes sammen med andre små søskende osv.de skal lære at hælpe hinanden. Min besvarelse bærer præg af at jeg i øjeblikket underviser én tosproget elev i to timer om ugen (musik) Min besvarelse synes måske ikke typisk for en lærer med tosprogede elever (idet man ofte forbinder tosprogede med elever fra de arabiske lande).jeg vil derfor gerne tilføje, at de tosprogede elever jeg har er fra Færøerne, Island og Sverige... Min erfaring er meget ringe, har kun haft en elev i ganske få måneder. Min skole har lang erfaring og god succes med at se de to sprogede forældre som en ressource eksempelves fejrer vi hvert år FN dagen d. 24. okt hvor forældrene ofte inddrages Mine tosprogede elevers forældre støtter deres elever bedre i forbindelse med at læse lektier. Deres ambitionsniveau er generelt højere. Moderens manglende deltagelse præger eleven. Nej Nogle af eleverne indgår på lige fod som de etniske elever andre elever skiller sig ud fordi de aldrig deltager i arrangementer nogle er utrolig krævende, da et nej overhøres totalt. Nogle familier har brug for massiv støtte i den store opgave det er at være forældre. Dette ligger uden for skolens regi. I skole hjemsamarbejdet inviterer vi forældrene til en aktiv og åben dialog samt tæt opfølgning vedrørende deres barns skolegang. Nogle forældre går meget op i skolen, mens andre er svære at få en god kontakt med. Når man som jeg forsøger at være fordumsfri kan det være svært at forvente/bede om det samme af de tosprogede forældre. Jeg kender ikke deres økonomiske situation og vil nødigt ydmyge dem. På min arbejdsplads drejer det sig om ganske få norske elever. Ingen tyrkiske eller iranske. På min nuværende skole er der stort set ingen tosprogede elever. Jeg har dog erfaringer fra mit tidligere job, men disse henviser jeg ikke til her. Resurserne ( og måske viljen) mangler, til at tage hånd om børnene og deres familier i sociale sammenhænge, 69

70 hvorved en oplagt mulghed for kendskab fmilierne imellem forspildes. Skolen er blever bevilliget yderligere kr i dette skoleår. Klasser med problematiske to sprogede forældre. Der er 14 elever i klassen, 2 der danske.vietnam, Irak, Iran. Irland,Libanon, og statsløse pælestinensere. Vi tager på hjemmebesøg med tolk, een time hvert sted. der er lavet aftaleskema inden vi kommer. Hvad vi skal snakke om lærernes holdning, elevens holdning, forældrenes holdning bliver tilføjet på dagen. Alt er oversat. Der laves i fællesskab et aftaleskema, forældrene, lærerne og eleven skriver under. Der er så det vi gør for den næste aftalte periode, ex indtil næste skole hjemsamtale, ca. 5 6 mdr. Som det måske fremgår af mine besvarelser er mine erfaringer ikke store, da de hidrører til undervisning af elever, der virker godt integreret, taler fint dansk, men har haft spansk som hjemmesprog. Umiddelbart virker de som ganske alm. elever, kun deres danske begrebsverden er lille. Forældrene er meget interesserede i skolegangen og bakker godt op om skolen. Som med etnisk danske forældre er der to sprogede forældre der i høj grad støtter op om skolens arbejde og deres børn uddannelse og trivsel, og andre som man sjældent ser. Jeg vil mene at procentsatsen er ca den samme dog kan der for nogen være sproglige barrierer som forhindrer eller vanskeliggør samarbejde. Som nævnt er det svært at være præcis i jeres spørgsmål. jeg savnede iøvrigt flere svarmulighder ved det spørgsmål vedr. tolkebistand. TING TAGER TID!!!! T T T Husk de 3 T'er. Ved spørgsmålet om brugen af tolk var det kun muligt at svare med én besvarelse, selvom flere svarmuligheder burde benyttes!!! Vi har først for nyligt nødt problematikken, så jeg er spændt på hvordan børnenes integration i vores lille skole skal takles vi har ikke så mange. detr er dog kommet en del i de mindre klassser hvorfor vi er ved ar tagge stilling til ressourcer osv... vi har kun få elever, jeg er skolebibliotekar og har derfor "kun" erfaring med undervisning i klasserne i forbindelse med it forløb og inf. søgning samt bibl. kundskab. Langt den overvejende del falder naturligt ind i klassen, de fleste er fra Sri Lanka og er fuldt integrerede, har tidl. haft fra Kosovo, det krævede flere ressourcer ligesom vore elever fra Afghanistan gjorde det. Vi har kun meget få 2 sprogede børn, der alle kommer fra meget ressourcestærke familier Vi har valgt at opprioritere hjemmebesøg, da vi lærte af en indvandrer konsulent, at familierne sætter stor pris på dette.det har vi gode erfaringer med. Forældrene kan lide at være værter, og det skaber god bund for et godt samarbejde. Vi vil gerne samarbejdet og alle tiltag er meget velkommen. Vores koordinator vedr. tosprogede bestiller tolk, og får altid tolken til at kontakte forældrene for at tale med dem om den pågældende aktivitet. Bilag 34 70

71 Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Forældremøder særligt for tosprogede forældre 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 97,1% 86,7% 67,8% 68,4% 77,8% 91,0% ,0% 2,9% 13,3% 32,2% 31,6% 22,2% 9,0% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 72,870 a 5,000 64,123 5,000 60,059 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,81. Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Forældremøder særligt for tosprogede forældre 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 92,9% 84,1% 65,9% 78,6% 53,8% 88,8% ,0% 7,1% 15,9% 34,1% 21,4% 46,2% 11,2% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 59,677 a 5,000 59,313 5,000 53,667 1, a. 3 cells (25,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,45. 71

72 Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Tosprogskonsulent / Integrationskonsulent 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 91,3% 73,5% 69,5% 84,2% 77,8% 86,4% ,0% 8,7% 26,5% 30,5% 15,8% 22,2% 13,6% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 42,449 a 5,000 46,194 5,000 27,448 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,22. Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Tosprogskonsulent / Integrationskonsulent 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 81,4% 78,3% 61,4% 57,1% 84,6% 83,3% ,0% 18,6% 21,7% 38,6% 42,9% 15,4% 16,7% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 46,930 a 5,000 61,262 5,000 30,177 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,18. 72

73 Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Lektiehjælp til tosprogede 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 81,5% 55,4% 37,3% 73,7% 33,3% 73,3% ,0% 18,5% 44,6% 62,7% 26,3% 66,7% 26,7% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 92,437 a 5, ,344 5,000 67,082 1, a. 1 cells (8,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,40. Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Lektiehjælp til tosprogede 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 62,8% 49,3% 34,1% 50,0% 46,2% 67,0% ,0% 37,2% 50,7% 65,9% 50,0% 53,8% 33,0% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 94,094 a 5, ,273 5,000 65,813 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 4,29. 73

74 Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Sociale arrangementer 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 92,4% 81,9% 61,0% 47,4% 33,3% 85,3% ,0% 7,6% 18,1% 39,0% 52,6% 66,7% 14,7% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 91,429 a 5,000 81,979 5,000 87,934 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,33. Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Sociale arrangementer 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 84,6% 81,2% 52,3% 50,0% 23,1% 81,8% ,0% 15,4% 18,8% 47,7% 50,0% 76,9% 18,2% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 92,033 a 5,000 95,877 5,000 86,050 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,37. 74

75 Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Oversat informationsmateriale om skolen 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 95,3% 80,7% 32,2% 52,6% 44,4% 83,7% ,0% 4,7% 19,3% 67,8% 47,4% 55,6% 16,3% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 178,215 a 5, ,724 5, ,016 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,47. Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Oversat informationsmateriale om skolen 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 90,4% 68,1% 31,8% 42,9% 38,5% 79,9% ,0% 9,6% 31,9% 68,2% 57,1% 61,5% 20,1% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 134,797 a 5, ,352 5, ,990 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,62. 75

76 Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,831,032 10,959, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Kurser og temadage for lærerne 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 96,4% 88,0% 71,2% 68,4% 66,7% 91,0% ,0% 3,6% 12,0% 28,8% 31,6% 33,3% 9,0% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 63,292 a 5,000 55,791 5,000 57,860 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,81. Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Kurser og temadage for lærerne 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 91,7% 84,1% 72,7% 64,3% 61,5% 88,8% ,0% 8,3% 15,9% 27,3% 35,7% 38,5% 11,2% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 76

77 Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 47,210 a 5,000 51,190 5,000 46,628 1, a. 3 cells (25,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,45. Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Særlig personalepolitik, fx ansættelse af tosprogede lærere 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 94,9% 86,7% 62,7% 63,2% 66,7% 88,8% ,0% 5,1% 13,3% 37,3% 36,8% 33,3% 11,2% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 76,095 a 5,000 66,865 5,000 65,426 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,01. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,723,051 6,627, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. 77

78 Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Særlig personalepolitik, fx ansættelse af tosprogede lærere 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 89,1% 81,2% 63,6% 57,1% 53,8% 85,9% ,0% 10,9% 18,8% 36,4% 42,9% 46,2% 14,1% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 60,315 a 5,000 65,880 5,000 58,592 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,83. Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Ingen 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 76,4% 80,7% 93,2% 94,7% 88,9% 82,9% ,0% 23,6% 19,3% 6,8% 5,3% 11,1% 17,1% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Chi-Square Tests Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Asymp. Sig. Value df (2-sided) 27,923 a 5,000 39,530 5,000,856 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,54. 78

79 Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Ingen 0 1 Hvor mange 10 % eller 20 % eller 40 % eller mere men mere men mere men 60 % eller Ingen Under 10 % under 20 % under 40 % under 60 % mere ,0% 59,6% 73,9% 93,2% 92,9% 84,6% 78,9% ,0% 40,4% 26,1% 6,8% 7,1% 15,4% 21,1% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 74,143 a 5,000 94,834 5,000,388 1, a. 2 cells (16,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,75. Bilag 35 Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Sociale arrangementer 0 1 % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region Geografisk region Fyn og øerne Sjælland og vest for København/ øerne øst for Storebælt Jylland Frederiksberg Storebælt ,9% 72,3% 91,1% 78,6% 80,0% 85,6% ,1% 27,7% 8,9% 21,4% 20,0% 14,4% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 19,799 a 4,001 19,427 4, a. 2 cells (20,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 4,04. Bilag 36 79

80 Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) - Oversat informationsmateriale om skolen 0 1 % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region Geografisk region Fyn og øerne Sjælland og vest for København/ øerne øst for Storebælt Jylland Frederiksberg Storebælt ,9% 83,0% 90,3% 67,9% 76,1% 84,0% ,1% 17,0% 9,7% 32,1% 23,9% 16,0% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 20,542 a 4,000 19,800 4, a. 1 cells (10,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 4,47. Bilag 37 Hvordan oplever du selv tosprogede elever? Som ekstra ressourcer i skolen Som ekstra problemer Som alle andre elever Som andet end ovenstående Ved ikke % within stilling1 % within stilling1 % within stilling1 % within stilling1 % within stilling1 % within stilling1 stilling1 Børnhavep ædagog/ Børnehavek Lærer/ove Andet lasseleder rlærer ,0% 41,7% 9,2% 10,4% ,1% 16,7% 8,8% 9,3% ,7% 33,3% 74,3% 72,2% ,2% 8,3% 6,0% 6,7% ,0%,0% 1,6% 1,5% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 19,876 a 8,011 15,441 8,051,315 1, a. 9 cells (60,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,13. Bilag 38 Fagbladet Folkeskolen vil sætte fokus på forældresamarbejde med tosprogede forældre. Vi samarbejder med tv-kanalen DK4 om en række programmer og sideløbende vil Folkeskolen i foråret bringe artikler om emnet. Vi vil i den forbindelse gerne stille dig nogle spørgsmål om, hvordan du oplever forældresamarbejdet med tosprogede 80

81 forældre på din skole. Hvor mange (1) Ingen (2) Under 10 % (3) 10 % eller mere men under 20% (4) 20 % eller mere men under 40% (5) 40 % eller mere men under 60 % (6) 60 % eller mere (7) Ved ikke Hvor mange (1) Ingen (2) Under 10 % (3) 10 % eller mere men under 20 % (4) 20 % eller mere men under 40 % (5) 40 % eller mere men under 60 % (6) 60 % eller mere (7) Ved ikke (8) Jeg underviser ikke/har ikke hold Oplever du forældresamarbejdet med tosprogede forældre som anderledes end samarbejdet med de etnisk danske forældre? (kun et kryds) (1) Ja, det er mere udfordrende (2) Ja, det er lettere (3) Nej, det er det samme (4) Ved ikke 81

82 Oplever du problemer i forældresamarbejdet med tosprogede forældre? (Gerne mere end ét kryds) (1) Nej, ingen særlige problemer (2) Ja, sproglige (3) Ja, kulturelle (4) Ja, andre slags problemer Skriv gerne eksempler på problemer og eventuelt hvordan du mener de kan løses. Ingen Under 10 procent Under 25 procent Under 50 procent Under 75 procent Alle møder op Ved ikke Hvor stor en del af de tosprogede forældre møder (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) typisk op til forældremøderne i 82

83 Under 10 Under 25 Under 50 Under 75 Alle møder Ingen procent procent procent procent op Ved ikke dine klasser/hold? Hvor stor en del af de etniske danske forælder møder typisk op til forældremøderne i dine (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) klasser/hold? Hvor stor en del af tosprogede forældre møder (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) typisk op til skolehjemsamtaler i din klasse/hold? Hvor stor en del af de etniske danske forælder møder typisk op til skole-hjemsamtaler i din (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) klasse/hold? Hvor stor en del af de tosprogede forældre fra din klasse/hold møder typisk op til (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) skolens sociale arrangementer? Hvor stor en del af de etniske danske forældre fra din klasse/hold møder typisk op til (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) skolens sociale 83

84 Under 10 Under 25 Under 50 Under 75 Alle møder Ingen procent procent procent procent op Ved ikke arrangementer? Er der tosprogede forældre repræsenteret i skolebestyrelsen? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Er de tosprogede forældre repræsenteret i dine klassers forældreråd? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Stor betydning Nogen betydning Ingen betydning Ved ikke Børnenes trivsel/tryghed (1) (2) (3) (4) Børnenes skoleresultater (1) (2) (3) (4) Børnenes opførsel/ mere disciplin Forældrenes støtte til børnenes skolegang (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) Forbedret dialog mellem (1) (2) (3) (4) 84

85 Stor betydning Nogen betydning Ingen betydning Ved ikke skole og hjem Udvikling af skolens rummelighed (1) (2) (3) (4) I det følgende vil vi stille dig nogle spørgsmål om efteruddannelse i forbindelse med forældresamarbejde med tosprogede Hvor godt føler du dig rustet til forældresamarbejde med tosprogede forældre? (1) Dårligt (2) Ikke så godt (3) Nogenlunde (4) Godt (5) Virkelig godt (6) Ved ikke Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? (Gerne mere end ét kryds) (1) Kort kursus i dansk som andetsprog (2) Uddannelsesforløb i dansk som andetsprog (3) Temadage om undervisning i dansk som andetsprog (4) Temadage på skolen om forældresamarbejde med tosprogede forældre (5) Kursus i forældresamarbejde med tosprogede forældre (6) Andet (noter venligst) (7) Ingen 85

86 Hvilke af disse kurser har i særlig grad rustet dig til samarbejdet med tosprogede forældre? (Gerne mere end ét kryds) (1) Kort kursus i dansk som andetsprog (2) Uddannelsesforløb i dansk som andetsprog (3) Temadage om undervisning i dansk som andetsprog (4) Temadage på skolen om forældresamarbejde med tosprogede forældre (5) Kursus i forældresamarbejde med tosprogede forældre (6) {%EXPR:{*1/2/ *}%} (7) Ingen Hvordan mener du, at din skole skal prioritere midler til kurser for lærere i forældresamarbejde? (1) Korte kurser til mange (2) Lange kurser til få (3) Jeg mener ikke, at området skal prioriteres (4) Ved ikke Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme samarbejdet med tosprogede forældre (sæt gerne flere krydser) (1) Forældremøder særligt for tosprogede forældre (2) Tosprogskonsulent / Integrationskonsulent (3) Lektiehjælp til tosprogede (4) Inddragelse af forældre i lektiehjælp (5) Sociale arrangementer (6) Oversat informationsmateriale om skolen (7) Kurser og temadage for lærerne (8) Særlig personalepolitik, fx ansættelse af tosprogede lærere (9) Andre (10) Ingen 86

87 Har du lavere forventninger til tosprogede forældres engagement i skole-hjem samarbejdet end til etnisk danske forældre? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke I Hvilke situationer har du mulighed for at bruge en tolk i samarbejdet med tosprogede forældre? (1) Når jeg har lyst (2) Til skole-hjemsamtaler (3) Til forældremøder (4) Til sociale arrangementer (5) Til skriftlig kommunikation fra skolen (6) I konfliktsituationer (7) Ingen (8) Ved ikke Hvordan bliver tosprogede generelt opfattet på din skole? (sæt kun et kryds) (1) Som ekstra ressourcer i skolen (2) Som ekstra problemer (3) Som alle andre elever (4) Som andet end ovenstående (5) Ved ikke 87

88 Noter venligst hvad du tænker på ved "Andet end ovenstående" Hvordan oplever du selv tosprogede elever? (1) Som ekstra ressourcer i skolen (2) Som ekstra problemer (3) Som alle andre elever (4) Som andet end ovenstående (5) Ved ikke Noter venligst hvad du tænker på ved "Andet end ovenstående" 88

89 Har du yderligere kommentarer til skole-hjemsamarbejdet med tosprogede forældre, vil vi være glade for korte beskrivelser. Vi vil gerne i kontakt med dig, hvis du er interesseret i at uddybe noget omkring ovenstående eller har gode eksempler vi kan bruge i det videre arbejde. Hvis du er interesseret i at uddybe eller har gode eksempler, så vil vi være taknemmelige, hvis du her noterer dit navn, tlf. nr og mailadresse (Din besvarelse vil ikke blive videregivet til Folkeskolen, kun dit navn, tlf. nr. og mail adresse) 89

90 Tak for hjælpen, din deltagelse i dette spørgeskema bidrager med værdifuld viden. 90