DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER?

Transkript

1 DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? 1

2 RETSSAGER OM ORDBLINDHED I 00 ERNE Mikkel Første anlagte sag an mod en kommune (Thisted) for ikke at have ydet tilstrækkelig ordblindeundervisning. 3F støtter familien. Anders Strid om ordblind og eller generelle indlæringsvanskeligheder (Helsingør) Rasmus Sagsøger Viborg Kommune for manglende ordblindeundervisning og tabt arbejdsfortjeneste. Vinder i Landsretten, men taber i Højesteret. 2

3 RETSSAGER VEDR. ORDBLINDHED Ifølge Folkeskolelovens 3 stk. 2 skal der således gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver særlig støtte. Kan man drage kommunen til ansvar juridisk og evt. kræve erstatning på baggrund af ovenstående paragraf? Tilstrækkelighedskriteriet! Tre forhold synes at være afgørende for rettens vurdering: I hvor høj grad en tydelig diagnose foreligger. Hvilke tiltag har været foranstaltet Evaluering af udviklingsforløbet 3

4 UDSAGN I DET OFFENTLIGE FORUM I FORBINDELSE MED RETSAGERNE Det er ganske almindeligt, at ordblinde børn placeres i specialklasser sammen med lavtbegavede, hvor de ikke hører til.. Daværende formand for Ordblindeforeningen, Hans-Pauli Christensen til Jyllands-Posten. 4

5 UDSAGN I DET OFFENTLIGE FORUM»Det er praksis, at tegn på generelle indlæringsvanskeligheder går forud for ordblindhed, og så vil det være almindeligt at henvise til specialklasse. Men det er en praksis, der ikke har et godt fundament. Hvis elever har ordblindevanskeligheder, skal de derimod tilbydes ordblindeundervisning«. Carsten Elbro i Folkeskolen.dk. 21. nov (Ordblind elev taber Sag) af Pernille Persson Aisinger [email protected] 5

6 Anders Wulff Møller er ordblind, men af skolen fik han at vide, at han var dårligt begavet. I otte år har kommunen fortalt Anders Wulff Møller, at han er dårligt begavet. Derfor har han tilbragt hele sin skoletid i specialklasser sammen med voldelige, handicappede og retarderede børn. Men 16-årige Anders er hverken dårligt begavet eller adfærdsvanskelig. Tværtimod viser flere psykologiske undersøgelser, at Anders er kvik og hurtig til at lære. Anders' eneste problem er, at han er ordblind. Anders har på intet tidspunkt fået den særlige ordblindeundervisning, der kunne have sikret, at han havde lært lige så meget som andre børn. JP.dk 6

7 Hvis undervisningen havde været i orden i folkeskolen, så er det underligt, at drengen først lærte at læse, da han startede på en specialefterskole for ordblinde, Hans-Pauli Christiansen (daværende formand for Ordblindeforeningen). 7

8 I stedet for skulle han have haft den rigtige ordblindeundervisning helt fra de små klasser, sådan som vi havde ønsket. Det havde sparet ham for meget

9 Når kommunerne betegner 'ordblindhed' som 'læsevanskeligheder', er der ikke de samme krav til støtte.der er stor forskel på at være ordblind og have læsevanskeligheder. Hvis man er ordblind, er der nemlig præcist definerede krav til den støtte, kommunerne skal tilbyde. Det er der ikke, hvis man alene har læsevanskeligheder. Og det er der alt for mange kommuner, der spekulerer i Daværende formand for ordblindeforeningen Hans-Pauli Christiansen. (12. feb Mette Kjær 9

10 TV-KLIP FRA TV-2 FYN AUGUST autoplay=1 side.asp?action=&side=&klasse=&id=&startsid e=&forumid= Om skolen 10

11 IMPLICIT I UDSAGN Ordblinde er normalt begavede Ordblindhed er adskiller sig klart fra andre læsevanskeligheder Ordblindhed kan helt klart adskilles fra andre vanskeligheder / diagnoser Ordblindeundervisning er klart defineret! Ordblindeundervisning virker! Ordblinde er en meget forsømt gruppe inden for specialundervisning! 11

12 Ordblinde er normalt begavede børn, der bare har en fejl i hjernen, der gør det svært at koble bogstaver med deres lyde. (TV-indslag) ADHD er bare en fejl i hjernen, der gør at barnet har svært ved koncentration og opmærksomhed. Autisme er bare en fejl hjernen, der gør at børnene har svært ved at være sammen med - og kommunikere med andre. Generelle indlæringsvanskeligheder er bare en fejl i hjernen, der gør at børnene har svært ved at lære. 12

13 Fænomen Forskningsmæssig historik Begreb Dysleksi/ Ordblindhed Diagnose 13

14 DEN MEDICINSKE PERIODE (1884 CA. 1950) Dysleksi (dyslexia) 1887: Rudolf Berlin (øjenlæge): Opfinder betegnelsen dysleksi 1930: Orton (neurolog): Udviklingsmæssig dysleksi 1942: Henning Skydsgaard (øjenlæge): Den konstitutionelle Dyslexi 1950: B. Halgreen (psykiater): Arvelig dysleksi Word blindness 1895: Hindselwood (øjenlæge) visuel hukommelsen ved ord 1896: Morgan (læge) : word blindness 1917: Hinselwood Congential word blindness 1955: Knud Hermann (neurolog): Om medfødt ordblindhed 14

15 Dysleksi dys = noget der ikke virker/ vanskeligheder lexis = ord eller tale Word blindness ord blindhed Fænomenet anerkendes internationalt! Begreberne grundlægges uden enighed om anvendelse 15

16 DEN PSYKOLOGISK-PÆDAGOGISK PERIODE FRA CA Gjessing (psykolog): Undersøgelse i Drammen (Norge) fra perioden Auditiv dysleksi ca. 50% svært ved lydlig analyse svært ved at fastholde lyde i hukommelsen staver sjældent forsinket talesproglig udvikling svært ved at gengive en simpel melodi 16

17 DEN PSYKOLOGISK-PÆDAGOGISK PERIODE FRA Gjessing fortsat.. Visuel dysleksi ca. 20 % svært ved at fastholde billedet af ord og/eller bogstaver staver næsten alle ord lydstaver (i dag lyderer) SAMT en blandingsgruppe 17

18 DEN PSYKOLOGISK-PÆDAGOGISK PERIODE FRA CA Elena Boders (psykolog) klassifikation (1973): Finder en stor gruppe (ca. 60 %) med betegnelsen dysfonisk dysleksi (problemer med lydanalyse): læser visuelle gestalter ordbilleder læser ikke umiddelbart nye ord mangler fonetisk analyse ord erstattes ofte af andre staver dårligt 18

19 DEN PSYKOLOGISK-PÆDAGOGISK PERIODE FRA CA Boder (fortsat) En mindre gruppe (ca. 20 %) med betegnelsen dyseidetisk dysleksi (problemer med at huske form): læser overvejende ved lydstavning også små ord kan få parate ordbilleder bruger lydstavning uden af beherske den læser langsomt SAMT en blandingsgruppe 19

20 DEN NEURO OG SPROGPSYKOLOGISKE PERIODE FRA CA Et af de første forsøg på international konsensus: World Federation of Neurologi 1968 forsøgte at definere dysleksi. I oversættelse: En forstyrrelse som kommer til udtryk ved vanskeligheder med at lærer at læse på trods af normal undervisning, normal intelligens og rimelige sociale/kulturelle vilkår. Dysleksi beror på en grundlæggende kognitiv forstyrrelse ofte med en konstitutionel baggrund Diskrepanskriterier. 20

21 DEN NEURO- OG SPROGPSYKOLOGISKE PERIODE FRA CA Neuropsykologiske undersøgelser af dysleksi: Øjenbevægelser Artikulation Rytme Krydsede øvelser Højre og venstre hjernehalvdel Sprogmangler 80érne: Motorik og indlæring (debat) Indirekte faktorer! 21

22 DEN LÆSENDE HJERNE: GANSKE UINTERESSANT!! Insula: Samordner Broca og Wernicke Brocas område: Koordinerer bevægelser af læber, kæber og tunge for at producere tale og hjælper til at omsætte bogstaver til lyde Wernickes område: Analyserer lyde i ord i skrift og tale Gyrus angularis: Sammenkobler visuelle input med hukommelsen for sproglyde Ordform-området: Center hvor relevante informationer om ordet modtages, kobles sammen samt lagres, fx visuel form, lyd og betydning 22

23 DEN NEUROLOGISKE TILGANG Empire State Building Brocas område (producerer tale..) Wernickes område (lyde i ord og skrift) 23

24 LÆSEUDVIKLINGSMODEL UTA FRITH (1986): 24

25 LÆSEUDVIKLINGSMODEL Symbolsk læsning Logografisk læsning Alfabetisk læsning Sol /s/ + /o/ + /l/ = sol Ortografisk læsning /meget/ = majet 25

26 LÆSEUDVIKLING SUP (SPECIALUNDERVISNINGSPROJEKT) 70 ERNE OG 80 ERNE Global læsning analyse/syntese læsning helhedslæsning 26

27 DEN NEURO OG SPROGPSYKOLOGISKE PERIODE FRA CA Steen Larsen (1989): Matcher Boder med tests i relation til: simultane (helhedorienterede) processer sekventielle (analyse af delene) processer Undersøgelsen viser, at de dysfoniske også havde vanskeligheder ved sekventielle opgaver f.eks. cifferspændvidde og de dyseidetiske havde vanskeligheder ved simultane opgaver f.eks. ansigtsgenkendelse. 27

28 DEN NEURO OG SPROGPSYKOLOGISKE PERIODE FRA CA J. Maul (1990) finder på baggrund af undersøgelse af 200 børn med læsevanskeligheder: En stor gruppe af elever med syntagmatiske vanskeligheder (relaterer sig til digitale processer) som udgør den største gruppe og har problemer ved f.eks.: rytme syntaks artikulation remser spontan formulering rækkefølger 28

29 DEN NEURO OG SPROGPSYKOLOGISKE PERIODE FRA CA Maul fortsat. En mindre gruppe elever med paradigmatiske vanskeligheder (relaterer sig til analoge processer) problemer med: kinæstetisk opfattelse (fornemmelsen af kroppens stilling) visuel opfattelse visuel hukommelse sproglydsdiskrimination rumlig opfattelse 29

30 DEN SPROGVIDENSKABELIGE (LINGVISTISKE) PERIODE FRA CA Fx Lundberg, Høien og Elbro Elbro (1992): En stor gruppe med vanskeligheder ved fonologisk analyse - kommer til udtryk ved: manglende lydanalyse henter hjælp i det morfematiske princip (betydning) ofte hurtigere men mere upræcis læsning at de næsten aldrig staver 30

31 Elbro fortsat En mindre gruppe, som havde problemer ved at opfatte og genkende ord i sin helhed og derfor overvejende benyttede det fonematiske princip, dog uden at beherske dette, hvilket kommer til udtryk ved: fokus på lydanalysen (næsten alle ord staves) læsning bliver til hurtig stavning langsom læsning 31

32 En læsemodel: Tovejs-modellen (her efter inspiration af Coltheart 2006) KAT Bogstavidentifikation Ortografisk identifikation Semantisk identifikation ordbilledet Kat Grafem fonem korrespondance (bogstav-til-lyd-omkodning) k..a..t (betydning) Fonologisk identifikation lydklangbillede 32

33 BIDRAGYDERE TIL BESKRIVELSE/FORSKNING AF FÆNOMENET neurologi lægeviden skab dysleksi/ ordblindhed sprogvidenskab genetik psykologi 33

34 LÆSEVANSKELIGHEDER - TO HOVEDTYPER Knyttet til vanskeligheder i venstre hjernehalvdel Knyttet til vanskeligheder i højre hjernehalvdel Elbro fonologiske vanskeligheder Vanskeligheder ved helheder staver alt Gjessing auditiv dysleksi visuel dysleksi Boder dysfonisk type dyseidetisk type Maul syntagmatiske vanskeligheder paradigmatiske vanskeligheder Larsen sekventielle vanskeligheder simultane vanskeligheder 34

35 35

36 36

37 ARBEJDSDEFINITION OG BESKRIVELSE AF ORDBLINDHED/DYSLEKSI AF FORSKERGRUPPE I THE ORTON DYSLEXSIA SOCIETY STARTEN AF 90ÉRNE. I DAG IDA (INTERNATIONAL DYSLEXIA ASSOCIATION). "Dysleksi er én af flere forskellige former for indlæringsvanskeligheder. Det er en specifik sproglig vanskelighed af medfødt oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med ordafkodning; disse skyldes sædvanligvis problemer med fonologisk forarbejdning. Disse vanskeligheder med ordafkodning er ofte uventede set i forhold til personens alder og andre kognitive - og indlæringsmæssige færdigheder. Vanskelighederne er ikke et resultat af generelle udviklingsmæssige eller sansemæssige skader. Dysleksi kommer til udtryk i varierende grader af vanskeligheder på forskellige sproglige områder. Ofte omfatter det i tillæg til omfattende vanskeligheder med læsning også store vanskeligheder med at tilegne sig færdigheder i stavning og skrivning." 37

38 DALBY M.FL.: BOGEN OM LÆSNING III, 1992 Ordblindhed Umiddelbart en homogen og velafgrænset gruppe, der primært er karakteriseret ved at have vanskeligheder med at koble lyd og bogstav. arveligt betinget fonologisk opmærksomheds problematisk ordmobiliseringsvanskeligheder vanskeligheder ved at lære bogstavers navne og lyd ord eller lyd er ikke klart repræsenteret i hukommelsen afkodningen rammes vanskelighederne vedvarende i skoletiden 38

39 BOGEN OM LÆSNING III (1992): UNDERGRUPPER AF LÆSEVANSKELIGHEDER Læseretarderede Generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder Læsesvage Understimulerede Funktionelle analfabeter Teknisk lært at læse men funktionelt ikke anvendelig 39

40 DEN STORE DANSKE ENCYKLOPÆDI Begrebet ordblindhed: ( ) markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din. Elbro

41 FONOLOGISKE FORSTÅELSESRAMME en vedvarende forstyrrelse i afkodningen af skriftsproget forårsaget af et svigt i det fonologiske system Selv om ordblindheden ytrer sig som sproglige problemer, kan årsagen være meget andet end rent sproglige problemer. (Høien og Lundberg: Dysleksi fra teori til praksis, 2000) Dysleksi er markante vanskeligheder med at lære skriftens lydprincip - dog tilføjes, at afkodningsvanskelighederne ikke må kunne forklares med svære sproglige vanskeligheder, dårligt syn eller hørelse. (Elbro i Læsevanskeligheder, 2007) 41

42 FONOLOGISKE FORSTÅELSESRAMME Ordblindhed eller dysleksi er vanskeligheder med at lære at læse og skrive. Vanskelighederne skyldes langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ofte - men ikke altid - finder man andre i familien med læsevanskeligheder, fx en forælder, en bror eller bedsteforældre, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive. DVO ViHS (Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri) 42

43 ORDBLINDHED I DK ANNO 2011 Svære sproglige vanskeligheder Ordblindhed Afkodningsvanskeligheder Nedsat syn/hørelse 43

44 DIAGNOSEN DYSLEKSI/ORDBLINDHED Fænomen Diagnose Dysleksi/ ordblindhed Begreb /definitioner 44

45 DYSLEKSI OPTAGES SOM DIAGNOSE I 1994 I ICD-10 OG DSM IV (1994) I ICD-10 under Psykiske udviklingsforstyrrelser / specifik læseforstyrrelse: Specifik og væsentlig forstyrrelse i udvikling af læsefærdigheder, som ikke alene kan forklares med mental alder, synsproblemer, neurologisk lidelse eller mangelfuld skolegang. Læseforståelse, ordgenkendelse, højtlæsningsevne og udførelse af færdigheder, som kræver intakt læseevne kan alle være afficeret (påvirket). Stavevanskeligheder er ofte forbundet med specifik læseforstyrrelse og vedvarer ofte op i adolescensen, selv efter at læsevenen er forbedret. Læseforstyrrelse er ofte forbundet med forstyrrelser i tale- og sprogudvikling. Emotionelle forstyrrelser og adfærdsforstyrrelser optræder ofte i forbindelse med læseforstyrrelser op gennem skolealderen. 45

46 DSM IV (1994) (DIAGNOSTIG AND STATISTICAL MANUAL OF MENTAL DISORDERS) Diagnostiske kriterier for 315,00 Reading Disorder (Læseforstyrrelse): Målt ved en standardiseret test, er patientens evne til læse (nøjagtighed eller forståelse) betydeligt mindre end man ville forvente i forhold til alder, intelligens og uddannelse. Denne funktionsnedsættelse hæmmer akademiske præstationer eller hverdagsliv væsentligt. I England kaldes dysleksi for Developmental Reading Disorder - udviklingsmæssige læseforstyrrelse 46

47 ORDBLIND ELEV IFØLGE ICD-10 normalt begavet elev almindeligt fungerende fagligt socialt sansemotorisk overraskende vanskeligheder ved de sproglige områder, der knytter sig til læsning og stavning relaterer sig til vanskeligheder med specifikke sproglige funktioner: auditiv hukommelse, evne til at skelne lyd, mobilisering af ord forringet artikulation. 47

48 LANGT STØRSTEPARTEN AF VORES ELEVER MED LÆSEVANSKELIGHEDER Har såvel læsevanskeligheder som stave- og matematikvanskeligheder Diagnosen er derfor: Blandet udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder dvs. restgruppe af forstyrrelser, hvor både regne-, læse- og stavefærdigheder er afficeret (påvirket), men forstyrrelsen kan ikke forklares ved mental retardering eller manglende skolegang 48

49 ORDBLINDHED/DYSLEKSI SOM DIAGNOSE Intelligens Tale og sprog Sanseudvikling Diagnosen dysleksi Synsproblemer Mangelfuld skolegang 49

50 TO OFFICIELLE DEFINITIONER I DK 1. ICD-10: Specifik læseforstyrrelse / dysleksi 2. DVO (Dansk videnscenter for ordblindhed) : Ordblindhed eller dysleksi er vanskeligheder med at (lære at) læse og skrive som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. = afkodningsvanskeligheder! 50

51 BEGREB OG DIAGNOSE I DK ANNO 2011 Diagnosen dysleksi/ordblindhed Beskrevet i ICD-10 Meget kompleks IQ Sanser Sproglig udvikling Omfattende tests Flere faggrupper i spil Anvendes stort set ikke PPR s kompetence Begrebet/definition ordblindhed/dysleksi Beskrevet af fx DVO Enkel og præcis Fokus på afkodning Kan afdækkes af lærer fra 2. klasse 51

52 FAKTA OM ORDBLINDHED ANNO 2011 PPR har kompetencen til at stille diagnosen specifik læseforstyrrelse /ordblindhed i henhold til ICD-10. Begrebet ordblindhed dækker over afkodningsvanskeligheder. Ordblindhed er afkodningsvanskeligheder. Afkodningsvanskeligheder kan afdækkes i 2. eller 3. klasse. Alle lærere kan selv teste deres elever for afkodningsvanskeligheder (fx DVO test). Afkodningsvanskeligheder kan forebygges ved fonologisk opmærksomhedstræning børnehaveklassen. Afkodningsvanskeligheder kan afhjælpes gennem systematisk træning i afkodningsstrategier (fx materialet VAKS) og/eller IT-rygsæk, hvilket er lig med ordblindeundervisning. 52

53 DVO S PATENT PÅ ORDBLINDHED Loge af audiologopæder og sprogforskere, der referer til hinandens forskning: Definition: Afkodningsvanskeligheder Identifikationsprocedure (elever i risiko for dysleksi) (Arnbak & Borstrøm, 2007/ Materiale til afhjælpning (VAKS - et systematisk specialundervisningsmateriale til ordblinde børn af Arnbak & Borstrøm, 2008)

54 STEEN LARSEN (LÆSNINGENS MYSTERIUM, 1996) På trods af en hundredårig lang forskning på området står vi stadig tilbage med en temmelig ringe indsigt i, hvad vi skal stille op med disse børn. Årsagen til dysleksi findes ikke. I stedet bør vi indse, at der kan findes et uendeligt antal grunde til, at læsningens neurale grundlag ikke fungerer som det skal. 54

55 INGVAR LUNDBERG (SEMINAR I KØBENHAVN 2000) I en diskussion om definitioner af dysleksi bør man være ydmyg og forsigtig. Vi ved endnu alt for lidt til at vove at slå fast, hvordan det står til. 55