Bedre vilkår for at drive virksomhed

Transkript

1 Vækstinitiativer 2015 fm.dk Bedre vilkår for at drive virksomhed i yder- og landkommunerne Erhvervsaktiviteten er helt central for udviklingen i yder- og landkommunerne. Det er derfor vigtigt, at virksomheder også hér har gode muligheder for at etablere sig og blive succesfulde. Særligt kommunerne med størst afstand til de store by- og vækstcentre mærker i disse år, at traditionelle erhverv såsom landbrug, fiskeri og skovbrug er under pres. Samtidig har yder- og landkommunerne sværere ved at tiltrække nye virksomheder end de større byområder. Regeringen foreslår derfor en række initiativer for at skabe bedre vilkår for at drive virksomhed i yderog landkommunerne, jf. boks 1. Boks 1. Regeringens initiativer for at skabe bedre vilkår for at bo og arbejde i yder- og landkommunerne Styrkede muligheder for etablering og udvidelse af erhverv i landzoner Øget fleksibilitet og kortere sagsbehandlingstid i kommunernes fysiske planlægning Udvikling af bymidter samt placering af internetbutikker og butikker med pladskrævende varer Skibe med udenlandsk personale fritages for krav om arbejdstilladelse ved op til tre anløb til værft Forlængelse af Vestdansk Vækstkapital Fjernelse af bunkers Oprensninger i indsejlinger, bassiner og sejlløb Endnu bedre bredbånds- og mobildækning i Danmark Avancerede 2. generations biobrændstoffer Initiativerne i udspillet skal ses i sammenhæng med en række andre tiltag, regeringen har iværksat for at understøtte udviklingen af en effektiv og moderne landbrugs- og fødevaresektor og sikre fastholdelse af arbejdspladser i yder- og landkommunerne. Regeringen har besluttet at oprette fonden Dansk Landbrugskapital (DLK) i samarbejde med pensionsselskaberne og andre private investorer med henblik på at fremme investeringerne i dansk landbrug. Fonden vil have en kapital på mindst 2 mia. kr. Regeringen er endvidere blevet enig med Landbrug & Fødevarer, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet om en fælles indsats til udvikling af dansk landbrug, der vil nedbringe antallet af bedrifter med høj gæld og svag likviditet gennem rekonstruktioner og ejerskifter. Samtidig vil regeringen udvide Vækstlåneordningen for landbruget, så der midlertidigt kan ydes vækstlån for op til 70 pct. af finansieringen af nyinvesteringer i landbruget mod 50 pct. i dag. Regeringen afsøger også muligheden for, at den Europæiske Investeringsfond kan bidrage til finansieringen af etableringslån til landbruget. I Landdistriktsprogrammet for perioden har regeringen desuden afsat mere end 850 mio. kr. til investeringstilskud, der kan bidrage til en mere moderne og effektiv produktion af svin og kvæg. Regeringen har endvidere besluttet at indføre en rentefri afdragsordning for betaling af skyldige mælkeafgifter, som indebærer, at producenter får mulighed for at betale skyldige mælkeafgifter i rater.

2 De enkelte initiativer i udspillet er nærmere beskrevet nedenfor. Styrkede muligheder for etablering og udvidelse af erhverv i landzoner Planloven inddeler landet i tre zoner byzone, sommerhusområde og landzone. Hovedreglen i en landzone er, at der ikke må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelser og ubebyggede arealer uden en landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Formålet med kravet om en landzonetilladelse er at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land og sikre, at landbruget og andre erhverv, der skal ligge i det åbne land, kan udvikles. Men planlovens landzonebestemmelser begrænser i nogle tilfælde udbygning og udvikling af de virksomheder, der af historiske årsager ligger i det åbne land. Landzonereglerne begrænser fx mulighederne for at anvende tiloversblevne bygninger ved at stille krav om et vist antal medarbejdere. Regeringen vil derfor iværksætte en række tiltag, der skal gøre reguleringen af landzoneområderne mere fleksibel, jf. boks 2. Boks 2. Styrkede muligheder for etablering og udvidelse af erhverv i landzoner Bedre vejledning til kommunerne om mulighederne for etablering og udvidelse af erhverv i en landzone Forbedrede muligheder for at flytte en bygning på matriklen ved opførsel af erstatningsbyggeri efter en helhedsvurdering Byggeretten ved nedrivning i en landzone forlænges fra 3 år til 5 år Adgangen til at udvide med op til 500 m2 skal fremover gælde alle virksomheder, der er etableret i overflødiggjorte landbrugsbygninger i en landzone - også virksomheder med mere end fem ansatte Mulighed for opførelse af nye tilsvarende bygninger til en virksomhed i et vanskeligt stillet landdistrikt efter nedrivning af overflødiggjorte bygninger Muligheden for udlejning af ferieboliger i en nedlagt landbrugsbygning hæves fra de nuværende 10 ferieboliger til 15 ferieboliger Øget fleksibilitet og kortere sagsbehandlingstid i kommunernes fysiske planlægning For at understøtte erhvervsudviklingen og forkorte byggeprocesserne også i yder- og landkommunerne vil regeringen igangsætte en række initiativer, der skal gøre kommunernes planlægning for placering af virksomheder mv. hurtigere og mere fleksibel. Regeringen vil eksempelvis give kommunerne mulighed for at forkorte høringsperioden for lokalplaner. Regeringen vil endvidere gøre det muligt for kommunerne via tillæg til lokalplaner at sikre opsætning af telemaster og i nogle tilfælde muliggøre byggeri i kystnærhedszonen uden en særlig begrundelse, så det bliver lettere for kommunerne at planlægge byudvikling, jf. boks 3. Det videre arbejde med kommunernes fysiske planlægning vil tage afsæt i regeringens opfølgning på anbefalingerne i Udvalget om lokale høringers rapport Serviceeftersyn af kommunale og regionale høringsregler. Initiativerne vil reducere fordyrende venteperioder, fremme udbygningen af den digitale infrastruktur og generelt forbedre vilkårene for at drive virksomhed - også i yder- og landkommunerne. Mere fleksible planlægningsinstrumenter kan samtidig være med til at fremrykke udbygningen af erhvervsområder og boliger. Side 2 af 6

3 Boks 3. Øget fleksibilitet og kortere sagsbehandlingstid i kommunernes fysiske planlægning Høringsperioden for lokalplaner forkortes til mindst 4 uger Høringsproceduren for tillæg til lokalplaner forkortes til mindst 2 uger Tillæg til lokalplaner kan fx benyttes til opsætning af telemaster Kommunerne får mulighed for at dispensere fra en lokalplan til midlertidige anvendelser og aktiviteter Øget vejledningsindsats til kommunerne mht. udformningen af redegørelser i forbindelse med planarbejde Fjernelse af redegørelseskravet i kystnærhedszonen i de tilfælde, hvor der byudvikles sammenhængende og bag ved en eksisterende byzone i kystnærhedszonen Udvikling af bymidter samt placering af internetbutikker og butikker med pladskrævende varer I dag kan der kun planlægges for større udvalgsvarebutikker (fx tøj, sko, bøger, isenkram m.v.) over 2000 m2 i byer over indbyggere. For at styrke bymidterne og give udviklingsmuligheder til flere byer vil regeringen give kommunerne friere rammer for at placere store udvalgsvarebutikker i bymidterne, så de eksisterende bymidter styrkes som levende og varierede handelscentre samtidig med, at der sikres korte transportafstande i forbindelse med indkøb. Udviklingen i detailhandlen med blandt andet nye forretningskoncepter såsom internetbutikker mv. indebærer, at de nuværende regler i planloven ikke fungerer optimalt. Internetbutikker, der også har et fysisk salg, er eksempelvis ikke undtaget fra kravet om, at visse dele af detailhandlen som hovedregel skal placeres i bymidter selv, når internethandel er den primære forretningsfunktion, mens butikkens fysiske salg udgør en ubetydelig del af dens samlede salg. Samtidig defineres butikker med særligt pladskrævende varer ved hjælp af en udtømmende liste over pladskrævende varer i selve loven. Butikker med pladskrævende varer, som ikke fremgår af listen, er ikke undtaget fra kravet om placering i bymidter. Regeringen vil derfor justere de eksisterende regler vedrørende placering af internetbutikker. Det vil konkret ske ved at gøre det muligt for internetbutikker med et begrænset salg til kunder i virksomhedens fysiske lokaler at placere sig uden for bymidter. Regeringen vil endvidere ændre planlovens regulering af placering af butikker med særligt pladskrævende varer, så der skabes mere fleksible rammer for vækst og erhvervsudvikling. Tiltagene gennemføres under hensyntagen til, at der fortsat sikres levende og attraktive bymidter og en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur. Skibe med udenlandsk personale fritages fra krav om arbejdstilladelse ved op til tre anløb til værft I dag kan danske skibe med udenlandsk besætning anløbe danske havne 25 gange årligt, før der stilles krav om arbejdstilladelser for det udenlandske personale. Reglen er indført for, at danske lastskibe i international fart har fleksibel mulighed for at anløbe til danske havne. I opgørelsen over antal anløb medregnes anløb til værfter imidlertid på lige fod med havneanløb, der indebærer erhvervsaktivitet for besætningen. Derfor vælger de danske rederier typisk at prioritere deres 25 årlige anløb til egentlige erhvervshavne. Rederierne planlægger i stedet værftsbesøg i udlandet i forbindelse med international sejlads. Side 3 af 6

4 De eksisterende regler betyder, at danske værfter der især er placeret i landets yderområder taber ordrer til udenlandske værfter til trods for, at de ellers kan være internationalt konkurrencedygtige. Regeringen lægger vægt på, at danske løn- og ansættelsesvilkår ikke udhules for udenlandsk personale om bord på danske skibe, der regelmæssigt ankommer til danske havne. Arbejdsopgaverne, de udenlandske besætningsmedlemmer udfører i forbindelse med værftsbesøg i en dansk havn, adskiller sig imidlertid ikke fra, hvad der udføres, når skibet er i kommerciel drift på havet. Regeringen vil derfor undtage tre anløb til værft fra opgørelsen af de 25 årlige anløb til danske havne. Tiltaget vil forbedre konkurrencevilkårene for de danske værfter og understøtte erhvervsaktiviteten i landets yder- og landkommuner. Forlængelse af Vestdansk Vækstkapital Adgang til finansiering af forretningsudvikling og innovation er en vigtig drivkraft bag erhvervsudviklingen i de forskellige egne af lande. Regeringen ønsker at sikre, at sunde projekter har adgang til finansiering i hele landet, så virksomhederne kan placere sig, hvor de ønsker. Det vil styrke vækstvilkårene for små og mellemstore virksomheder i yderområderne. Regeringen forlænger derfor investeringsperioden for Vestdansk Vækstkapital til og med Investeringspuljen er videreført med ca. 60 mio. kr. Initiativet vil styrke adgangen til finansiering for virksomheder i Vestdanmark og herigennem bidrage til at fremme erhvervsudviklingen i nogle af de områder, der blev særligt hårdt ramt af krisen. Fjernelse af bunkere Danmarks uberørte kyster har en stor tiltrækningskraft på turister, og kystturismen er et stort erhverv med mange tilknyttede arbejdspladser. Langs den jyske vestkyst findes der imidlertid bunkere, som kan være til fare for turister og andre badegæster. Regeringen har allerede iværksat en indsats for at fjerne bunkere, og siden 2013 er der fjernet over 120 bunkere på den jyske vestkyst. Der er dog stadig mange bunkere tilbage i området, og der dukker løbende nye op, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig fare. Regeringen vil derfor afsætte 4 mio. kr. til at fjerne bunkere langs de danske kyster. Det vil bidrage til at gøre kyststrækningerne mere sikre og attraktive for turister og andre badegæster og dermed styrke kystturismen. Oprensninger i indsejlinger, bassiner og sejlløb En velfungerende havn er vigtig for, at de tilknyttede erhverv kan drives effektivt, så jobbene kan fastholdes ved de danske kyster. Adgang for skibstrafik til en række havne ved blandt andet Esbjerg, Thyborøn og Hanstholm samt dele af Limfjorden kræver, at sand oprenses, så den nødvendige vanddybde sikres. Denne opgave har vist sig mere omkostningsfuld end først antaget. Regeringen vil derfor afsætte ca. 11 mio. kr. i 2015 til oprensning af indsejlinger og havne, så adgangen for skibstrafik sikres. Endnu bedre bredbånds- og mobildækning i Danmark Danmark har en veludbygget mobil- og bredbåndsinfrastruktur, men der er områder af landet, hvor borgere og virksomheder oplever, at dækningen halter efter. Side 4 af 6

5 Regeringen vil understøtte udrulningen af digital infrastruktur i endnu højere grad end i dag, så flere har mulighed for at få bedre bredbånds- og mobilløsninger. Dette skal ske samtidig med, at udrulning af den digitale infrastruktur fortsat er baseret på principper om teknologineutralitet og markedsbaseret udrulning. Brug af mere ambitiøse dækningskrav i frekvensauktioner Regeringen vil ved de kommende frekvensauktioner i 2016 (1800 MHz), 2018 (900 MHz) og 2018/2019 (700 MHz) stille mere ambitiøse dækningskrav end tidligere, så antallet af mobil- og bredbåndshuller i Danmark nedbringes markant. Initiativet vil sikre, at borgere og virksomheder i hele Danmark får den bedst mulige dækning. Initiativet udmøntes konkret ved, at regeringen stiller: Skærpede dækningskrav: Regeringen vil fra auktion til auktion som minimum stille dækningskrav, der sikrer de 10 pct. dårligst dækkede områder en markant bedre dækning. Målrettede dækningskrav: Hidtil har dækningskrav alene baseret sig på postnumre med dårlig dækning. I de kommende auktioner vil regeringen derfor målrette dækningskravene inden for de enkelte postnumre, så de mere præcist kommer dem til gode, der rent faktisk oplever dårlig dækning i lokale områder. Øget brug af kommunale dækningskrav De enkelte kommuner ved typisk, hvor der er behov for at forbedre bredbånds- og mobildækningen. Det er derfor vigtigt, at også kommunerne benytter sig af dækningskrav. Kommunerne har siden 2014 efter erhvervsfremmeloven haft bedre mulighed for at benytte dækningskrav. En kommune kan ved indkøb af teleydelser til eksempelvis kommunens institutioner og ansatte vælge at stille krav om, at en teleoperatør samtidig skal sikre, at kommunens husstande og virksomheder har adgang til mobil- og bredbåndsydelser. En kommune kan også sende dækningskrav i udbud. Regeringen vil i den kommende aftale om kommunerenes økonomi for 2016 søge at indgå aftale med KL om, at kommunerne i højere grad skal benytte dækningskrav. Avancerede 2. generations biobrændstoffer Det er forventningen, at avancerede 2. generations biobrændstoffer vil spille en større rolle i fremtidens marked for fossile brændstoffer. Det skyldes bl.a., at EU netop er ved at fastsætte regler på området, som skal gælde fra Der forventes således et kommende, betydeligt potentiale for afsætning af avancerede biobrændstoffer på et europæisk marked. Avancerede biobrændstoffer er mere bæredygtige end 1. generations biobrændstoffer. Regeringen ønsker derfor at understøtte udviklingen af avancerede biobrændstoffer på et kommende europæisk marked. Der kan være synergieffekter ved at kombinere produktionen af avancerede biobrændstoffer med den øvrige energiproduktion, eksempelvis i et kraftvarmeværk. Varmeforsyningsloven giver imidlertid ikke mulighed for at etablere et integreret anlæg. På den baggrund vil regeringen undersøge muligheden for ændring af lovgivningen med henblik på at understøtte mulige synergieffekter i produktionen af avancerede biobrændstoffer. Samtidigt vil en ændring også gøre det muligt for kommunerne at engagere sig i produktionen. Regeringen vil samtidigt foretage en samlet analyse af effekterne af at udvikle avancerede biobrændstoffer. Analysen vil bl.a. analysere konsekvenserne af et nationalt iblandingskrav for avancerede Side 5 af 6

6 biobrændstoffer, herunder konsekvenserne for statsligt provenu, konkurrenceevne, grænsehandel og miljø- og klimaeffekter. Analysen skal således vise, om et statsligt og kommunalt engagement i udviklingen af avancerede biobrændstoffer er en samfundsmæssig rentabel investering. Økonomi Samlet set vil regeringen anvende 15 mio. kr. i 2015 på at sikre bedre vilkår og mere fleksible rammer for at drive virksomhed i yder- og landkommunerne, jf. tabel 1. Tabel 1. Udgifter og finansiering i udspillet Bedre vilkår for at drive virksomhed i yder- og landkommunerne Mio. kr., 2015-pl I alt Fjernelse af bunkers Oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb Udgifter i alt Råderumsfinansiering Finansiering i alt Side 6 af 6