Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter
|
|
- Sidsel Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 767 Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter Jens Chr. Pedersen Formålet med Sundhedscenter Nordborg var at etablere et tilbud om øget sygdomsforståelse, træning, rehabilitering og forebyggelse for patienter med udvalgte kroniske lidelser og fede patienter i aldersgruppen over 18 år. I denne artikel beskriver en praktiserende kollega gode og mindre gode erfaringer med forsøget. Det synes at være muligt at påvirke patienter mod en sundere livsstil. Varigheden er ukendt. Praksis indhøstede god lærdom af forsøget, som har afspejlet sig i ICPCkodning og større fokus på indsats og omsorg i klinikken. Implementering af det kommunale tilbud i forhold til sygehuse lykkedes ikke. Til slut udfolder forfatteren overordnede økonomiske betragtninger om sundhedscentre. Han stiller et berettiget spørgsmålstegn ved, om organisationsformen, som blev brugt i dette forsøg, er økonomisk forsvarlig som standardorganisationsform. BIOGRAFI: Forfatter er alment praktiserende læge. Han blev kandidat fra Københavns Universitet i Han har været reservelæge på Sønderborg Sygehus og Augustenborg i , i var han i kompagniskabspraksis med seks læger i Nordborg Lægehus, i drev han solopraksis i Nordborg, og siden 2000 har han været i en 2-læges samarbejdspraksis i Havnbjerg/Nordborg. FORFATTERS ADRESSE: Havnbjerg Lægehus, Havnbjerg Center 3, 6430 Nordborg. jcp@havnbjerg.dk Denne artikel bygger på en evaluering af forløbet for 150 patienter fra en normalt stor solopraksis i en 2-læges samarbejdspraksis henvist til»projekt Sundhedscenter Nordborg«i perioden til I alt var der 494 tilmeldte til sundhedscentret i perioden, 318 (64%) gennemførte et forløb, og heraf 90 fra vores solopraksis, inklusive syv fede, som gennemførte et særligt program. Her afrapporteres forløbet for de 83, der gennemførte et standardforløb. Sundhedsministeriets og kommuners intentioner I 2005 tildelte Sundhedsministeriet 100 mio. kr. til 18 forskellige sundhedsprojekter baseret på ønsket om forebyggelse og rehabilitering af folkesygdomme og kroniske lidelser. Nordborg Kommune fik tildelt kr. til en ansøgning om gennemførte forløb over 15 måneder. Efter kommunernes sammenlægning i Ny Sønderborg Kommune skød den nye kommune yderligere ca kr. i projektet, som blev forlænget med seks måneder. Det var forventet, at almen praksis skulle henvise halvdelen og sygehusene halvdelen. En vigtig erfaring fra forsøget var, at sygehusene aldrig opdagede sundhedscentrets eksistens. Formålet for Sundhedscenter Nord-
2 768 KRONIKEROMSORG borg var at etablere et tilbud om sygdomsforståelse, træning, rehabilitering og forebyggelse for udvalgte kroniske lidelser og fede patienter i aldersgruppen over 18 år. Der var ingen aldersmæssig øverstegrænse (Boks 1). Til formålet blev der ansat en daglig leder (cand.scient.pol.), to sygeplejersker, en diætist, to fysioterapeuter, en psykolog, en ergoterapeut, en halv sekretær og en halv rengøringsassistent. Sundhedscentret blev placeret i det nedlagte Nordborg Plejehjem med stort fælles aktivitets/motionsrum og mindre kontor/undervisningslokaler med fælles reception. Forløb var planlagt til at forløbe over 12 uger med 2 3 eller 3 2 timer/uge dvs. i alt 72 timers forløb. Er satsning på en udbygget almen praksis kombineret med folkelige tilbud om kost-, ryge- og alkoholvaner mere effektivt end en ufokuseret satsning på sundhedscentre. Foto: Bee-Line. T82: Fedme med body mass index > 30 T90: Diabetes type II R95: Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) K77: Hjertesvigt (NYHA 2-3) K90: Apopleksi L28: Fald og faldtendens Boks 1. De omfattede patientgrupper i sundhedscenterforsøget med ICPC-koder. Intentioner for lægepraksis Da vi erfarede sundhedscentrets etablering gennem pressen, fik vi interessen for at deltage med henvisning af patienter inden for de seks kategorier af patienter. Vi forventede at få sat yderligere skub i forståelsen for et sundt og aktivt liv trods kronisk sygdom. Forventningerne var faktisk store på baggrund af oplæg fra Sundhedsministeriet, folkesundhedsorganisationerne og Kommunernes Landsforening. Vi ville være med til at gøre en forskel. Projektbeskrivelse For at dokumentere de forventede resultater var det nødvendigt at registrere de tilmeldte i»projekt Sundhedscenter Nordborg«. Egne patienter i de omfattede grupper blev ved tilfældig konsultation informeret om sundhedscentertilbud og modtog et visitkort med centrets telefonnummer, telefontid og adresse påført ICPC-kode og lægens stempel. Vi udleverede ca. 280 visitkort, og 150 henvendte sig på sundhedscentret på basis heraf. Mindre end 10% henvendte sig spontant til praksis med henblik på en henvisning. Ifølge vor kodning af kroniske lidelser har praksis > 400 patienter, som opfyldte
3 769 Boks 2. Alders-, erhvervs- og kønsopdeling for projekt Sundhedscenter. Antal Antal tilmeldte (%) gennemførte (%) år: 8 (5), 3 (28) år: 24 (16), 12 (50) år: 74 (49), 50 (68) år: 34 (23), 16 (47) > 79 år: 10 (7) 2 (20) Erhvervsstatus Aktivt erhverv: 55 (37), 29 (53) Sygemeldt: 2 (1), 1 (50) Kontanthjælp: 5 (3), 5 (100) Invalidepensionister: 25 (17), 12 (48) Efterløn eller alderspension: 63 (42) 36 (58) Køn Kvinde 101 (67) 55 (54) Mand 49 (33) 28 (57) betingelserne for deltagelse, svarende til 25% af alle tilmeldte. Praksis bemanding var en sololæge, i begyndelsen en sygeplejerske, som blev til to efter seks måneder, periodisk praksisreservelæge og trekvart sekretær. Praksis følger i store træk Dansk Selskab for Almen Medicins anbefalinger på de enkelte områder med to omsorgsfulde sygeplejersker. Registrering af data Når patienten havde besluttet sig for forløb i centret, oprettede praksis et registreringsark på papir med oplysning om navn, køn, alder, etnisk tilhørsforhold, erhverv, selvvurderet helbred, tobak, alkohol, kost, motion, højde, vægt, body mass index, blodtryk, blodprocent, blodsukker, kolesterol, triglycerid, nyre-saltprøver og leverprøver, medens stofskifte, lungefunktion, ekg, Doppler på ben blev udført for udvalgte grupper af patienter. Medicinforbrug blev noteret. Efterfølgende blev data registreret i Excel-dataark og bearbejdet for de 150 patienter fra praksis, som henvendte sig i centret. Registrering foregik inden for fire uger før og fire uger efter forløb. Ingen patienter fik ændret igangværende kronikerbehandling under det gennemsnitlige forløb på fem måneder fra startdata til slutdata (Boks 2). Der ses en klar forbedring af selvvurderet helbred, og fordelingen af tilfredshed med forløb var: meget tilfreds: 55%, godt tilfreds: 41%, middel tilfreds: 2%, utilfreds: 1%. I alt 69 (83%) var ikkerygere ved start mod 66 ved slut, og fem storrygere (> 14 enheder/døgn) fortsatte uændret. Der var ikke sikre ændringer i alkoholforbrug. I alt 28 angav kostændringer i retning af»middelhavskost«, og før interventionen angav 31 at få mere end 30 minutters motion per dag mod 57 efter, og andelen af ikkemotionister faldt fra 21 til 6 (< 30 minutter/dag). Der var ingen registrerbare ændringer
4 770 KRONIKEROMSORG Individuelle råd i lægens konsultation og samarbejde med kommuner kan udvikles for særlige risikogrupper. Foto: Bee-Line. for blodtryk, blodprocent, kolesterol, triglycerid, nyre- og salttal, levertal, stofskifte og lungefunktion. Medicinforbruget blandt deltagere var højt, idet 46% fik mere end fire medikamenter. Der registreredes ikke fald i medicinforbrug. Der var ingen væsentlige forskelle i startdata for»ej gennemførte«og for gennemførte forløb, men en tendens mod lidt flere fede og rygere hos de»ej gennemførte«forløb. Antal (%) Antal (%) før projekt efter forløb Godt: 4 (5), 16 (19) Middel: 58 (70), 64 (78) Dårligt: 21 (25) 3 (4) Boks 3. Selvvurderet helbred for 83 gennemførte forløb. Erfaringsopsamling fra vor praksis Vi henviste ca. 280 blandt ca. 400 mulige kandidater med kroniske tilstande og sygdomme. I alt 150 startede forløb, og 83 gennemførte forløb. Der blev for de gennemførte opnået gode subjektive resultater vedrørende forløb, helbredsoplevelse, ændring af kost og motion. En tredjedel af dem, der gennemførte et forløb, var erhvervsaktive. Gennemsnitsalderen for både henviste og gennemførte forløb var 59 år. Der blev opnået gode resultater i diabetesgruppen vedrørende langtidsblodsukkermåling og et acceptabelt vægttab i overvægtsgruppen. Øvrige objektive data var uden ændring. Projektet tyder ikke på mulighed for medicinreducering, men muligvis omlægning af medicin. Forklaringen på de gode subjektive resultater og begrænsede objektive resultater synes at ligge i omsorgen. Omsorg, som giver tryghed, støtte til et positivt livssyn, forståelse af at være i samme båd som andre og ikke stå alene med sin sygdom. Projektet har smittet af på vores patienthåndtering af andre patienter med andre kroniske sygdomme. Praksis har søgt at fastholde de opnåede forbedringer ved diabetes efter indførelse af sygeplejebaseret opfølgning og kontrol hver tredje måned, hvor omsorg spiller en stor rolle, ligesom en mere konsekvent opfølgning på R95 KOL, K77 hjerteinsufficiens og T82 fedme har givet mærkbare resultater. Lægens rolle er fortsat den diagnostiske, behandlende og superviserende rolle og dermed tovholderens hovedfunktion. Opgørelsen vedrører kun en kort periode, og det kan skæv-
5 771 Fald Før Efter % T82 fede, vægt: 103,5 97,7 5,6 T82 fede, BMI: 37,6, 35,6 5,3 T90 diabetes, vægt: 97,7 95,6 2,1 T90 diabetes, HbA1C: 7,5 7,0 6,6 Alle, blodsukker: 6,6 6,0 9,0 Boks 4. Resultater af objektive undersøgelser. vride resultater mod overdreven optimisme, men omvendt kan en vedvarende motivering og et kontinuert skub over flere år måske give endnu bedre resultater, og det skal bemærkes, at sygehusene i området som anført ikke bemærkede forsøget, og at de ikke henviste patienter. Økonomi Hvert gennemførte forløb i sundhedscentret kostede ca kr., og vores 83 gennemførte forløb har således kostet sundhedscentret ca kr. I alt 5,6% af de tilmeldte patienter i vor praksis gennemførte et forløb. Hvis 5,6% af Sønderborgs borgere (4.256) skulle igennem et forløb til uændret pris, vil det koste kommunen ca kr. Hvis 5,6% af Danmarks befolkning skulle igennem et forløb til samme pris, vil det koste kommunerne kr. alene til sundhedscentre. Det er naturligvis en politisk prioritering, om denne omkostning er acceptabel, men det forekommer at være et stort beløb, når man sammenligner f.eks. med de samlede omkostninger til almen praksis i dag- og vagttid på kr. i Konklusion Sundhedscenter Nordborg var et godt, men dyrt, tilbud til kronikere, som potentielt får mere mod på tilværelsen og forbedret livskvalitet, ligesom der for diabetespatienter er registreret en tydelig forbedring af blodsukkerniveau. Vi har med dette projekt lært meget om omsorgens betydning for patienterne. Men det er et åbent spørgsmål, om den valgte organisationsform er økonomisk acceptabel og bæredygtig. Det er forfatterens opfattelse, at en udbygget almen praksis med tilstrækkelig sygeplejehjælp kombineret med kommunale folkelige tilbud om motion, kost-, ryge- og alkoholvejledning ville være en mere hensigtsmæssig tilgang til en bedre forebyggende indsats mod kroniske tilstande og deres følgesygdomme. Der er behov for flere og smidige forsøgsordninger i den primære sundhedstjeneste for at finde gennemførlige og acceptable organisationsformer for indsatsen mod kronisk sygdom. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. SUPPLERENDE LITTERATUR Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Inspirationspublikation om kommunale sundhedscentre oktober Sundhedscentre i Danmark Organisering og samarbejdsrelationer. Projekt Sundhedscenter Nordborg. www. havnbjerg.dk. Kontakt forfatteren for yderligere litteratur.
Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereIndustri - Alle 1. & 2. tjek
Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...
Læs mereHøringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9
Høringsskema Kommunerne Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Ambitionsniveau i forebyggelsespakken I hvor høj grad kan forebyggelsespakken bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme-
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereRengøring Alle 1. & 2. tjek
Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSundhedscentre i kommunerne
Sundhedscentre i kommunerne Statusnotat om målgrupper, organisering og typer Når det gælder de nye sundhedscentre, så har kommunerne vidt forskellige overvejelser om indholdet og opbygningen af centret.
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereasdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion
asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4
Læs mereSundhedstjek 1 & 2 samlede data
Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø
Læs mereAnsøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed
Læs mereRAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser
RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser 1 Viden, vækst og velfærd Rapportering af tilfredshed
Læs mereMultisygdom. Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv
Multisygdom Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv Lene Jensen, Sundhedschef Randers Kommune Multisygdom - september 2011-1 Jordemodercenter Blodprøvetagning Donortapning Mammografi
Læs mereForslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde
Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereProjekt Bydelsundhed. Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014. Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked
Projekt Bydelsundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Korskærparken som område ca.
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereEffekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling
Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet Geriatrisk Afdeling Triple Aim 1. Forbedre patientoplevet tilfredshed 2. Forbedre behandlingskvaliteten og sundheden
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereHvad betyder fysisk aktivitet for helbredet
Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal
Læs mereOmfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereVirksomhedsrapport. Sundhed og Bæredygtig Udvikling ultimo 2012 Aktivitetsstatus
Virksomhedsrapport Sundhed og Bæredygtig Udvikling ultimo 2012 Aktivitetsstatus Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet er ved årsskiftet 2012 ændret således, at
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereVestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL
Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereKortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereEvaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".
Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereEn undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender
Læs mereProjekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015
Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på
Læs mereEvaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereSamarbejdet omkring den psykiatriske patient
Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)
Læs mereAnsøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.
Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1
Læs mereTelemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom
Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service
Læs mereOptimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013
1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereLUP 2012 - Indlagte. Privathospitalerne. Køn Antal Mand Kvinde
LUP 2012 - Indlagte Privathospitalerne Køn Mand Kvinde % % Landsresultatet 40137 49,1 50,9 Privathospitalerne 1150 41,7 58,3 Aleris-Hamlet Hospitaler 316 61,4 38,6 Steno Diabetes Center 33 45,5 54,5 Center
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereProjektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø
Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse
Læs mere45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin.
Sygehistorie 1 45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Risikoprofil/livsstil/komplikationer Hypertension (140/90), overvægtig
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereLivsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære
Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker
Læs mereSundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Læs mereNYHEDSBREV. Løbende projekter i kommunen
BRØNDBY KOMMUNE NYHEDSBREV FEBRUAR 2016, NR 11 Indhold: Løbende projekter i kommunen Årshjul Rygestop Projekt Sundhedsstyrelsens regler for grøn recept Sygeplejeklinik på Æblehaven Opsamling af problemer
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereMødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereVi skaber bevægelse - Proteser og ortoser til et aktivt liv
Vi skaber bevægelse - Proteser og ortoser til et aktivt liv Øget bevægelsesfrihed skaber livskvalitet I Bandagist-Centret arbejder vi for og med mennesker, der har nedsat funktionsevne i bevægeapparatet.
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport
Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport Januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 1.1 Metode...1 2. Generelle forløb...2 2.1 Resultater forløb 1...3 2.1.1 Baggrundsoplysninger...3
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereProjekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016
Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 2013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på brobygning
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereTværsektorielt samarbejde om og med patienten
Tværsektorielt samarbejde om og med patienten TeleCare Nord - storskala Alle nordjyske KOL-patienter, der er meget besværet af KOL, og som kan have gavn af projektets løsning skal have den tilbudt. Uanset:
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mere