D NS og BALLEt. RYGS æk UNDERVISNINGSMATERIALE FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

Transkript

1 DEN KULTURELLE RYGSÆK l sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv l giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog l giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative læreprocesser l styrker børn og unges kulturelle ballast l ruster børn og unge til et længere uddannelsesforløb og et aktivt arbejds- og kulturliv FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK Børnehaveklasse Teater klasse Musik Sang og opera MODERNE DANS OG BALLET klasse Kulturarv Arkitektur og design Billedkunst og Street Art klasse Performance Film Litteratur og Spoken Word 10. klasse Kunst og innovation UNDERVISNINGSMATERIALE MODeRNE D NS og BALLEt a INDHOLD Eleverne l oplever en professionel danseforestilling l deltager i en workshop af min. 90 minutters varighed med professionelle dansere l deltager i et efterforløb af min. 45 minutters varighed med lokale undervisere l modtager oplysning om mulighederne for at danse i fritiden l bliver tilbudt en professionel danseforestilling sammen med deres familie PERIODE Vinter/forår med afslutning omkring Dansens Dag d. 29. april DE n RYGS æk

2 1. MåL Ved brug af dette materiale tilgodeses Fælles Mål på følgende måde: Målgruppe klasse på alle folkeskoler og friskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fag Idræt Musik Andre fag kan inddrages - fx billedkunst, matematik, dansk - hvis man vil udvide til et bredere tværfagligt forløb (jf. afsnit 3 - Undervisningsforløb). Formål for fagene Formålet med undervisningen i idræt er: at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2: Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Formålet med undervisningen i musik er: Stk. 2: Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Trinmål efter 2. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Idræt: Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje Anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer Udtrykke forskellige figurer kropsligt Kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre Musik: følge og holde en puls udføre enkle improvisationer med ledsagelse af grundpuls udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse forstå, at musik bruges i mange sammenhænge

3 Trinmål efter 4. klasse(musik) og 5. klasse (idræt): Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Idræt: sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løbkast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner anvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder kende den velkoordinerede bevægelse kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge Musik: deltage i lettere fællesdanse udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse Uddrag fra undervisningsvejledningen Idræt Indledning (uddrag) Idræt er fysiske handlinger og aktiviteter kombineret med følelser, overvejelser, eftertænksomhed, fantasi, oplevelser, færdigheder og kundskaber. Idræt er et kundskabs- og dannelsesfag, i overensstemmelse med folkeskolens formål. Det bygger på en lang tradition samt en viden om koblingen mellem det sansede og det erkendte. Idrættens egenværdi (uddrag) I folkeskolen skal fagligheden i idræt udmøntes som en mangfoldighed af bevægelsesaktiviteter, som gennem forskellige perspektiveringer danner grundlag for erfaringer og fordybelser inden for forskellige områder, fx biologiske forhold, etik og æstetik. Der argumenteres derfor for fysisk aktivitet i forskellige sammenhænge. Gennem tilrettelagt idrætslig udfoldelse og læring giver den fysiske aktivitet en sundere og mere velfungerende krop samtidig med, at udøveren udvikler en kropslig, personlig og social identitet. Den kropslige kompetence i idræt danner grundlaget for at arbejde med Kompetencerådets områder: læringskompetence, forandringskompetence, relationskompetence og meningskompetence. Den kropslige kompetence kan defineres som evnen til at: udvikle og beherske kroppen og dens bevægelser komme i samspil med andre gennem fysisk aktivitet reflektere ud fra oplevelser med egen krop udtrykke sig og erkende gennem kroppen

4 Kroppen og dens muligheder (uddrag) Eleverne skal gennem fordybelse i kampen, legen og dansen opnå en mestring, som de kan bruge i hverdagens bevægelseskrav og i idrætskulturen. Det gælder både med hensyn til de idrætslige færdigheder og til erhvervelse af kropslige kompetencer. Indholdsområder (uddrag) Rytmiske bevægelser og dans: Trin, hop, spring, balance, drejninger, sving, bøjninger samt anvendelse af forskellige stilarter og genrer, retninger og planer opøver kropsbevidsthed og bevægelsesudtryk. Idrættens værdier (uddrag) Fagets æstetiske dimension er vigtig i forhold til oplevelsen. Den velkoordinerede bevægelse fremmer opfattelsen af den æstetiske dimension i idræt og udvikler evnen til at udtrykke sig kropsligt. Idræt og bevægelse uden for undervisningen (uddrag) Den frivillige idræt optager elevernes tid og interesse og er en væsentlig faktor i elevernes kropslige og idrætsmæssige udvikling. Den frivillige idræt kan skabe en kulturel identitet hos udøveren, som bidrager til en positiv og sund personlighedsudvikling. På alle de arenaer, hvor børn og unge dyrker idræt/motion/bevægelse, udvikles kropslige kompetencer og færdigheder. Derfor skal skoleidrætten tilskynde til elevernes deltagelse i den organiserede og den uorganiserede idræt. DEn RYGSæK

5 Musik Supplerende områder (uddrag) Dans og bevægelse i musikundervisningen Lyst og evne til at tilegne sig musik vokser hos mange børn, når de får mulighed for at give musikken et kropsligt udtryk. Musikoplevelsen bliver mere konkret, musikforståelsen styrkes, og musikudøvelsen stimuleres. Det skyldes, at elementer som hurtig-langsom, acceleration-deceleration, spænding-afspænding, rytme og puls alle er uløseligt knyttet til såvel dans og bevægelse som til musik. Inddragelsen af bevægelse i musikundervisningen kan omfatte forskellige danseformer lige fra den fastlagte dans til den frie bevægelsesimprovisation. De fastlagte former giver eleverne tryghed og struktur, mens de friere former giver dem mulighed for at udtrykke en mere umiddelbar oplevelse af musikken. Dans og bevægelse til musik tiltaler ofte især piger. Derfor bør undervisningen også indeholde bevægelsestyper og -former, som drenge kan identificere sig med, og som passer til deres motorik. Der kan for eksempel hentes inspiration i street dance. Selvkomponerede danse og bevægelsesimprovisation Undervisningen bør omfatte danse og bevægelsesforløb, som eleverne selv skaber ud fra forskellige musikstykker. Sådanne selvkomponerede danse eller bevægelsesforløb er en slags visuel tolkning af musikken - en genskabelse i et helt andet, men dog nært beslægtet og konkret udtryksunivers. En sådan transformering af musikken kræver elevernes aktive lytten, så deres erkendelse af musikkens stemning og af musikalske elementer som fx form, tempo, lydstyrke og klang åbnes. DEn RYGSæK

6 2. InDHoLD Indholdselementer Eleverne skal i forløbet: Opleve mindst en professionel danseforestilling Deltage i en workshop med professionelle dansere af mindst 90 minutters varighed Deltage i et eller flere lokale opfølgningsforløb med lokale dansere af mindst 45 minutters varighed Modtage oplysninger om mulighederne for at modtage undervisning i dans i deres fritid Læringsmål Mål for elevernes læring: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage opmærksomt, når dans opføres at følge en danseinstruktion at deltage i forløb med dans i fællesskab med andre at skelne mellem forskellige dansegenrer - og at bruge deres kompetencer i forhold til at udfolde sig i dans at kreere dansetrin og små danse at udtrykke sig i dans og bevægelse at forklare dans, som de oplever eller selv kreerer Dannelsesideal Dans er blandt de kunstneriske udtryksformer, som indgår i Den Kulturelle Rygsæk i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her skal eleverne præsenteres for og selv arbejde med dansens forskellige udtryksformer. Dans er i lighed med de andre kunstarter med til at udvikle elevernes alsidighed at definere samfundsidealer at udfordre og udvikle elevernes læringsstile at lære eleverne at arbejde i kreative og innovative læringsmiljøer Læringsstilenes betydning for det enkeltes barns oplevelse og indlæring fordrer, at der i undervisningen både er auditive, visuelle, taktile og kinæstetiske indtryk og udfoldelsesmuligheder. Det giver mulighed for at inddrage alternative læringsmiljøer og samarbejdspartnere i undervisningen - fx aktører fra kulturlivet. Undervisningen i dans tilgodeser især de kinæstetiske udfoldelsesmuligheder, men de øvrige læringsstile vil også blive stimuleret i løbet af det samlede undervisningsforløb.

7 Dans kan - som andre kunstarter - fortælle en historie og kan varieres uendeligt gennem improvisation. I dansen fortælles historien især gennem brug af kroppens udtryksmuligheder. Dans kan endvidere være knyttet sammen med andre kunstformer - oftest musikken - men kan også stå alene. Dans indeholder elementer af legens motiverende kraft og støtter indsatsen i skolen omkring brugen af æstetiske læreprocesser. Samlet set er dans en vigtig brik i det kulturelle og pædagogiske dannelsesideal, der udgør fundamentet for det danske skolesystem. Detaljeret beskrivelse af indholdselementer Workshop for undervisere De tilknyttede lærere skal som optakt til forløbet om moderne dans og ballet deltage i en forberedende workshop med professionelle dansere. På workshoppen arbejdes med dans som kunstnerisk udtryksform, og der introduceres til det samlede forløb med moderne dans og ballet i Den Kulturelle Rygsæk - herunder til samarbejdet med Dansehallerne, SDU og lokale danseinstruktører. Undervisningselementer for eleverne Introduktion til dans Eleverne skal have en introduktion til dans i form af et forberedende oplæg fra egen lærer. Der er tale om et kort oplæg og lærervejledningen (jf. afsnit 3) indeholder et forslag til, hvordan introduktionen til eleverne kan gribes an. Danseforestilling Den Kulturelle Rygsæks forløb med moderne dans og ballet indeholder en danseoplevelse til alle elever i form af en professionel danseforestilling. Forestillingerne afvikles på 7-8 forskellige skoler, så nogle skoleelever skal besøge en af naboskolerne i forbindelse med forestillingen. Lærervejledningen (jf. afsnit 3) indeholder et bud på, hvordan danseforestillingen efterfølgende kan bearbejdes i undervisningen. Danseworkshop med professionelle dansere Eleverne skal også deltage i en workshop med professionelle dansere af min. 90 minutters varighed. Workshoppen afvikles i samarbejde med Dansehallerne, og den skal give eleverne en spændende kropslig oplevelse af moderne dans og ballet, hvor de får rig mulighed til selv at afprøve forskellige elementer af dans og bevægelse. Opfølgningsforløb med studerende/lokale dansere Eleverne skal endvidere deltage i et lokalt opfølgningsforløb af min. 45 minutters varighed med studerende fra SDU eller lokale danseundervisere, hvor der arbejdes videre med en række forskellige øvelser og danse.

8 Danseforestilling for elever og familie Skoleeleverne og deres familier skal i relation til forløbet med moderne dans og ballet i Den Kulturelle Rygsæk inviteres til en danseforestilling for familier. Forestillingen lanceres i samarbejde med Dansehallerne og skal give eleverne og deres familie en fælles oplevelse af dans, så det bliver mere klart for forældre og søskende, hvad eleverne arbejder med på skolen i forbindelse med Den Kulturelle Rygsæk. Deltagelse er ikke obligatorisk for familien, men et gratis tilbud i fritiden. Alle skoler forventes at støtte op om elevernes og deres familiers deltagelse i danseforestillingen. I relation til Den Kulturelle Rygsæks forløb om moderne dans og ballet skal eleverne modtage oplysninger om mulighederne for at gå til dans i deres fritid. Det kan være i eksisterende tilbud eller i form af oprettelse af ad hoc hold i lokalområdet med studerende fra SDU eller lokale undervisere. Et særskilt materiale, der gør opmærksom på de aktuelle muligheder for at gå til dans uddeles til eleverne. Den Kulturelle Rygsæks forløb om moderne dans og ballet skal præsenteres for forældrene på skoleintra og forældremøder. Mulige udvidelser af forløb om dans og ballet Den enkelte skole kan udvide forløbet om moderne dans og ballet i det omfang, skolen/læreren ønsker det. Det kan være i form af fx flere professionelle danseforestillinger eller oplevelser, som den enkelte lærer kan skabe selv eller i sammenhæng med andre kolleger på/uden for skolen Det kan evt. være tværfaglige undervisningsforløb. Idékataloget (jf. afsnit 3) indeholder en række idéer, der kan tages afsæt i. DEn RYGSæK

9 3. UNDeRVISNINg SFORLØB Lærervejledning Nu står du for at skulle tage de første skridt i arbejdet med Den Kulturelle Rygsæk i Faaborg- Midtfyn Kommune. Måske melder følgende spørgsmål sig: Hvordan kommer jeg i gang? Hvordan får jeg præsenteret forløbet om moderne dans og ballet for mine elever? Vi foreslår, at du kan bruge nedenstående fremgangsmåde til at introducere til og arbejde med forløbet om moderne dans og ballet i Den Kulturelle Rygsæk. Så har eleverne allerede ved den første danseforestilling mulighed for at få et godt udbytte af det, de oplever. Du kan også gribe dele af undervisningen an på anden vis, men du skal være opmærksom på, at danseforestillingen, danseworkshoppen samt opfølgningsforløbet er obligatoriske elementer i elevernes undervisning, som ikke kan vælges fra. Desuden forventes det i udgangspunktet, at du deltager i workshoppen for undervisere, så du er godt klædt på til det efterfølgende arbejde med dans. Hvis du bruger andre fremgangsmåder i arbejdet med dans, vil det være godt at dele dine erfaringer om måder at gribe undervisningen an på. Så sørg for at koordinatorerne for Den Kulturelle Rygsæk får kendskab til DINE idéer, så lærervejledningen løbende udvikles. God fornøjelse DEn RYGSæK

10 FØR DANSEFORESTILLINGEN Hvad er dans? (25 minutter) Start undervisningen med at kigge på et verdenskort. Tag for eksempel udgangspunkt i Amerika. Spørgsmål: Hvem boede oprindeligt i Amerika? Ved du hvilke danse, de dansede? Hvorfor dansede de disse danse? Fortsæt på samme måde rundt i verden, så eleverne får et indblik i, at mennesker altid har danset. Find eventuelt billedeksempler på de forskellige danse på Google billeder. Hvad er moderne dans? (20 minutter) Spørgsmål: Hvad forestiller du dig, at moderne dans er? Har du set moderne dans eller klassisk ballet før? Hvad var din oplevelse? Søg stemningsbilleder på Google billeder og diskuter de forskellige stemninger. Hvad føler du, når du ser disse billeder? Kan man udtrykke en stemning i dans/bevægelse? Hvordan? Lidt om danserne (15 minutter) Spørgsmål: Vidste du, at man kan leve af at være danser? Hvad synes du om det at være danser? Lyder det som et spændende job? Under forestillingen Bed eleverne om at være opmærksomme på: Hvilken musik der bliver danset til? Hvilke kostumer der bliver brugt? Hvordan lyset er? Hvad er de forskellige danseres rolle/karakter/mimik og udtryk? Efter forestillingen Diskuter i klassen hvad de enkelte elever lagde mærke til ved selve scenografien - kostumer/lys og lyd. Lad eleverne beskrive de enkelte dansere og kom ind på, hvad koreografien handlede om.

11 IDÉER TIL DET VIDERE ARBEJDE BILLEDKUNST Tegning af danseoplevelsen ( klasse) (1. lektion) Forarbejde Find musik og materialer (A4 papri, farveblyanter). Proces Nu skal du tænke på forestillingen og på, hvad du oplevede var vigtigt. Du skal vælge det, der gjorde indtryk på dig. Den oplevelse tegner du. De næste 10 min. tegner I alle sammen i stilhed. I må gerne tegne mere end én tegning. Der spilles afslapningsmusik under denne øvelse, fordi det virker godt til at skærpe koncentrationen. Nu har I koncentreret jer og været stille længe. Nu må I godt begynde at tale sammen. I tegner bare videre, og imens vil jeg gå rundt og se på jeres tegninger. Dansebilleder ( klasse) (1. lektion) Forarbejde Find musik og materialer (kulissepapir og akrylfarver). Papiret skæres til i stykker på 1,5 x 3 meter (et papir til 3 elever) og lægges ud på gulvet. De valgte farver sættes klar, så der er 3 forskellige farver ved hvert papir (det kunne fx være gul, rød, hvid). Det er en god ide, at holde sig til enten de kolde eller varme farver alt afhængig af den valgte musik. Proces Nu skal vi lave et dansebillede. Først skal I lytte til musikken. Imens I lytter, må I gerne tænke på hvilken dans, der passer til musikken. Efter at have lyttet til musikken i et par minutter, tager eleverne sko og strømper af og ruller bukserne op. Eleverne deles op i grupper på 3, hvorefter hver gruppe går hen til deres papir. Nu skal I til at lave dansebilledet, og som I nok allerede har gættet, skal I male med fødderne, da det jo er fødderne, vi danser med. I får hver en farve. Når jeg starter musikken, skal I dyppe jeres fødder i farven. Så tager I hinanden i hånden og træder forsigtigt over på papiret. Her begynder I så at danse til musikken, indtil den stopper. Det er tilladt at dyppe fødderne i malingen, når I trænger til ny maling. DEn RYGSæK

12 MATEMATIK Stopdans ( klasse) (15 minutter) Forarbejde Find egnet musik og del eleverne op i grupper på 6. Til denne øvelse skal du bruge et stort tomt rum. Proces: Lige om lidt spiller jeg noget musik for jer, som I skal danse til. Når I danser, skal I bruge hele rummet. I skal dog sørge for hele tiden at danse i nærheden af jeres gruppe. Når jeg stopper musikken, får I en besked. Det kunne fx være: Dan en cirkel. I skal herefter så hurtigt som muligt danne en cirkel ved fx at lægge jer i en cirkel på gulvet. Idéer til opgaver Dan en trekant Dan et rektangel Dan tallet 34 Regnedans ( klasse) (15 minutter) Forarbejde Find egnet musik. Find 16 regnestykker, der passer til klassens niveau og skriv hvert facit på et stykke karton i størrelse A2. Det er en god idé at lave flere stykker karton med samme facit. Fordel nu facitterne langs væggene i lokalet. Til denne øvelse skal du bruge et stort tomt rum. Proces Lige om lidt spiller jeg noget musik, som I skal danse til. Når jeg stopper musikken, får I et regnestykke. Det kunne for eksempel være: Hvad er ? Når I har regnet ud, at facit er 31, skal I skynde jer hen til det karton, hvor der står 31. Idéer til opgaver Hvad er 18-11? Hvad er 5x5? Hvad er 20:5? Dansegeometri ( klasse) (10 minutter) Forarbejde Find egnet musik. Tegn store geometriske figurer med kridt i skolegården. En figur skal have en størrelse på mindst 3x3 meter. Overvej før øvelsen hvordan du vil dele eleverne op. Proces Kan I se, at jeg har tegnet forskellige geometriske figurer? Hvad hedder den der figur? Når jeg starter musikken, skal alle pigerne danse på cirklen. Idéer til opgaver Alle med blå øjne danser på trekanten Alle der er 8 år danser på firkanten Alle med røde sko danser på cirklen

13 DANSK Skriv en anmeldelse (3. klasse) Når du skal skrive en anmeldelse, må du først gøre dig klart, hvem den skal henvende sig til. Hvem er din målgruppe, og hvad skal de bruge din anmeldelse til? Skal dine venner læse den, skal den måske være morsommere formuleret, end hvis det er en anmeldelse, der henvender sig til nogen, du ikke kender. Hvad skal anmeldelsen bestå af? Stjerner Giv mellem 0-6 stjerner. Stjernerne er det første læseren ser, og de påvirker den måde anmeldelsen bliver læst. Er der få stjerner, læser man måske resten af teksten mere kritisk, end hvis der er mange stjerner. Beskrivelse Når du ser en forestilling og ønsker at skrive en anmeldelse, skal du forsøge at videregive den oplevelse, du selv havde. Du skal prøve at skrive, så andre kan forestille sig det, du vil dele med dem. Du skal skabe billeder i læserens tanker. Det er ikke nok at skrive, at forestillingen var flot eller sjov, det bliver læseren ikke klogere af. Du må begrunde og uddybe, hvordan den var sjov, og hvorfor den var flot. Du bør lave en beskrivelse af nogle situationer fra forestillingen. Hvad lagde du specielt mærke til? Var det musikken, dansernes udseende, bevægelser, kostumer eller måske lyset? Du kan vælge at skildre gode som dårlige ting. Det kan være alt fra stort til småt. Du skal beskrive, HVAD der skete, og hvilken VIRKNING det havde på oplevelsen. Vurdering I vurderingen kan du så komme med din egen personlige mening. Fx hvad var godt, og hvad var mindre godt? Husk at vælge en god og beskrivende titel! Slut af med dit navn og en dato. Sæt et billede eller to ind fra forestillingen, hvis du har mulighed for det. Hjælpespørgsmål til anmeldelsen Hvad hed forestillingen? Hvilken form for dans var det (ballet, moderne dans, folkedans )? Hvad var dine forventninger, og stemte de overens med det, du så? Kunne du finde en handling eller en historie i forestillingen eller mellem danserne? Har du fået lyst til at se flere danseforestillinger? Har du fået lyst til at begynde at danse selv? DEn RYGSæK

14 MUSIK/IDRÆT Puls og rytme ( klasse) (15 minutter) Forarbejde Find musik. For eksempel Stampuhh!! af The Prophet vs Deepack fra albummet Stampuhh!! Proces Bed eleverne stille sig i en cirkel. Spørgsmål og instruktion: 1) Hvad er en puls og en rytme? Mærk på hjertet eller på brystkassen for at mærke, hvordan pulsen er. Når jeg siger nu, skal I hoppe, indtil jeg siger stop. Lad eleverne hoppe i et halvt minut. 2) Hvad er der sket med jeres puls? Tiden giver vi også en puls og en rytme (timer, minutter og sekunder). Forsøg at klappe hvert sekund. Musikken har en rytme, som vi også kan klappe. Når jeg tænder for musikken, skal I prøve at klappe i forskellige taktslag. Tænd musikken og lad eleverne klappe forskellige taktslag. Brug andre kropsdele til at vise taktslagene. Fx hovedet, albuen eller fødderne. Cirkelpuls ( klasse) (15 minutter) Forarbejde Find musik. Fx Love To Infinity Survival Mix af Tor-Cheney-Nahana fra albummet Sacred Spirit. Proces Denne øvelse er opbygget efter følg mig-princippet, hvor du som lærer er den styrende i forhold til bevægelsestempo og skift. Eleverne sidder/står i en cirkel. Nu skal I lytte til musikken og finde grundrytmen ved at klappe i hænderne. Denne grundrytme skal I holde hele øvelsen igennem. Start musikken. Når du kan se, at alle har fundet ind i rytmen og bevægelsen, sætter du nye bevægelser i gang. Vælg simple bevægelser, som alle hurtigt kan fange - fx: Klap i hænderne og på lårene Klap foran og bag kroppen Sid på hug og rejs jer Rul underarmene rundt om hinanden Tramp i gulvet Gå 4 skridt ind mod midten og 4 ud igen Hop, spark, stræk jer og frys i en stilling Du kan lege med grundrytmen og lade bevægelsestempoet ændre sig. Lad for eksempel bevægelsen vare 4 taktslag, (1-4), (5-8) eller (3-6), så det hele tiden ændrer sig. Når eleverne er fortrolige med øvelsen, kan du bede en af eleverne være bevægelsesleder.

15 Praktisk information Samarbejdspartnere Dansehallerne Pasteursvej 14, 2. sal 1799 København V Tlf info@dansehallerne.dk Teaterskolen Spektaklet - teater, dans, parkour Lise Ørtved Tlf likoe@fmk.dk Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Pia Smidt Tlf psbib@fmk.dk Nyttige links DEn RYGSæK