Generation Facebook netikette for unge

Transkript

1 Kommunikationsplan Generation Facebook netikette for unge Nadia, Anette, Lisa, Dilan, Paulina og Nina Indledning Denne kampagne har til formål at oplyse forældre om fornuftig brug af Facebook og andre sociale medier, så de kan tage en mulig diskussion op med deres tweens og teenagere for at bringe denne viden og refleksion videre til dem. En regulering af unges internetadfærd kunne muligvis opnås ved andre midler såsom regler, der hæver minimumsalderen for Facebook- brugere fra det nuværende 13 år. Dette vil næppe være effektivt, idet alderskravet allerede i dag brydes i stor stil (kilde?). En holdningsændring gennem viden, der overbringes gennem netværket, kan derimod tænkes at fungere. Vi antager, at de fleste forældre allerede har motivationen til at hjælpe og oplyse deres børn bedst muligt, så kampagnen vil have mere karakter af undervisning og oplysning end motivering. Nogle myter vil måske blive knust for forældrene, men en sådan holdningsændring vil være en sekundær effekt. Grundet mængden af viden, der skal overføres i kampagnen, bør det valgte medie være ét, der kan bære en vis mængde tekst. En brochure eller folder vil således være et godt bud. Afsender Afsenderen af folderen Generation Facebook er Medierådet for Børn og Unge. MBU har fungeret som et nationalt videnscenter under EU- kommissionens Safer Internet Programme siden De har til formål at skabe en opmærksomhed, samt informere om sikker brug af 1 Oplysninger hentet fra

2 internet og mobiltelefoner for børn og unge. Deres hensigter er med andre ord lig vores formål; at give børn og unge en sikker gang på nettet, samt at få deres forældre til at forstå den nye generation. Problem De digitale medier er en del af hverdagens selvfølgeligheder for stort set alle børn og unge i Danmark. Samtidig tilføjer de digitale medier en ny dimension til hverdagen - interaktionen på nettet er både interaktiv, øjeblikkelig, grænseløs og eksperimenterende. Dette stiller store krav til børn og unges kritiske og etiske sans, forklarer Medierådet (Medierådet Guide for voksne) 2. Dailymail skriver i en artikel: A study of sites such as Bedo, Facebook and MySpace shows children using them can be at great risk from paedophiles and bullies, og Teenage girls think nothing of posting profiles accompanied by sexually provocative pictures of themselves along with personal details including names addresses and the school they attend. 3 Undersøgelsen er lavet af Ofcom, som står for at regulere de engelske medier. Tory MP Philip Davies, som arbejder inden for kultur-, medie-, samt sportsudvalgskomiteen, udtaler til samme artikel, at forældre ikke forstår risikoen fordi de ikke forstår teknologien. Noget tyder altså på, at der er udfordringer og risici forbundet med brugen af sociale medier, og at de unge ikke tænker meget over det, mens forældre ikke har forudsætningerne til at forholde sig til det. Derfor vil vi både se på problemet omkring selviscenesættelse på Facebook og på forældres manglende viden om problemstillingen /Millions- girls- using- Facebook- Bebo- Myspace- risk- paedophiles- bullies.html /Millions- girls- using- Facebook- Bebo- Myspace- risk- paedophiles- bullies.html

3 Målgruppe og modtagergruppe Vores målgruppe for denne kampagne er primært de unge i klasse (ca år), som er på sociale medier, her især Facebook. Man skal være mindst 13 år for at kunne oprette en Facebook- profil, og selvom der kan være yngre brugere end 13 år på Facebook, har vi valgt at fokusere på dem, der er 13 år og opefter. Vi har også en antagelse om, at teenageres brug af sociale medier afviger fra yngre børns. Vores målgruppe bruger mange timer på Facebook til hverdag og reflekterer ofte ikke over risici i den forbindelse, som beskrevet i afsnittet Problem. Vi vil gerne nå ud til denne gruppe af unge, for at få dem til at reflektere over hvordan og hvad de bruger Facebook til. Det er både i henhold til sikkerhed om hvem de accepterer som venner, om de har en "låst" profil, men i højere grad også om hvordan de iscenesætter/udstiller dem selv på Facebook via deres billeder, som også er nævnt i afsnittet Problem. For at kunne nå ud til denne målgruppe har vi valgt at henvende os til en modtagergruppe, som består af forældrene til disse unge. Dette forklares i afsnittet om formål og effekt for målgruppen. Budskab Det overordnede budskab i brochuren er Overvej, hvad du gør på nettet. Vi vil gerne undgå en oplærende tone eller direkte at sige hvad der er rigtigt og forkert internetbrug men derimod holde en neutralt informerende tone. Ved at have særligt henblik på de sociale medier er det vigtigt at modtagergruppen/målgruppen forstår begrebet sociale medier. Selvom begrebet bliver brugt dagligt af medierne, er det ikke sikkert alle forældre sidder inde med en viden om hvad det konkret betyder, så det vil overskriften Generation Facebook er dit barn også på og brochurens brug af Facebook farver og layout hjælpe til med at overveje, da mange har hørt om Facebook og har en ide om hvad det er.

4 Budskabet skal få forældre til at tænke over hvad deres børn laver på internettet, og hvordan de unge er sammen med deres venner på en måde, der (muligvis) adskiller sig fra den måde, forældrene engang var sammen med deres venner på. Det er vigtigt, at det fremgår af budskabet/brochuren, at det ikke er en løftet pegefinger til forældrene, men bare et hjælpemiddel til, at forældrene bedre kan forstå, hvorfor de unge bruger nettet på den måde, de gør, så de kan give dem nogle retningslinjer. Effekt og formål for modtager Formålet med vores kommunikationsplan og produkt er at skabe en øget bevidsthed blandt teenagere om deres færden på internettet, her især Facebook. Effekten af vores produkt er at forældrene taler med deres børn og lærer dem om netikette, eventuelt ved at sætte nogle grænser. Umiddelbart er tweens og teenagere en svær gruppe at opnå, da de er meget stedkendte på sociale medier og risikerer at reagere negativt på forsøg på adfærdskorrigering. Til gengæld viser nylige undersøgelser om alkohol, at unge i høj grad påvirkes af deres netværk og dennes tone (Felders, 2011). Samme undersøgelse antyder at børn (og unge) faktisk søger grænser og ville være villige til at lytte til forældrenes grænser, hvis der var nogle. Forældre bekymrer sig om deres børns sikkerhed og har således en klar motivation for at formidle budskabet til deres børn. Samtidig er det også forældrene, der har mest indflydelse på deres børn og deres opdragelse via regler, grænser osv. Derfor vælger vi her forældrene som modtagergruppe (gatekeepers), da vi mener, at de vil være mere modtagelige over for vores budskab og have både motivation og magt til at videreformidle det. Vi ønsker ikke at give strenge retningslinjer for denne undervisning, da det bør være op til forældrene selv, hvordan de vil tage emnet op med deres børn. Mere om dette i afsnittet om faldgruber. I forhold til at nå målgruppen gennem disse gatekeepers har vi et problem, som i et større projekt ville kræve afdækning: vi er mest interesserede i lige netop dullerne, med andre ord de grænsesøgende unge piger, altså de piger som udstiller sig selv på Facebook med bl.a.

5 billeder, hvor de er iklædt for lidt tøj. Men er de den type, der netop er ligeglade med hvad deres forældre siger, og ville de overhovedet overholde forældrenes grænser? Lignende kampagner og budskaber Medierådet har siden 2004 lavet en ny kampagne med en ny tilgang hvert år. De har på forskellig vis forsøgt at komme i kontakt med forældrene og på denne måde oplære børnene om deres færden på internettet, men samtidig også forsøgt sig at komme i direkte kontakt med børnene i al fald på en måde, hvor forældrene nemmere kan sætte sig ned med barnet og tale med dem. Medierådet er gået sammen med 70 andre lande for at skabe kampagnen Sikker Internet Dag (Safer Internet Day), som første gang gik af stablen d. 7. februar Fokus og budskab er at undersøge det online liv på tværs af generationer og kulturer for at skabe en bredere forståelse. I Danmark blev dagen fejret på IT Universitetet i København, hvor de satte spot på en række myter om unge og digitale medier. Der var især ønske om at skab grundlag for dialog mellem unge og eksperter og mellem børn og forældre. Alle kunne deltage ved tilmelding. Problemet med denne kampagne er at det er et minimum af folk, der deltager. Det nærmer sig en undersøgelse om unges netvaner, frem for at informere om dem. Forældre, der er vant til at bevæge sig rundt i den virtuelle verden, kan nemt finde gode råd til at takle deres børns online færden på Medierådets hjemmeside. Det er selvfølgelig et problem, da det ikke kan forventes af den generation at de bare ved, hvor og hvad de skal søge på søgemaskinerne for at finde frem til disse råd. Selv for os, der udmærket var klar over, hvilke ord vi skulle søge på, havde svært ved at finde frem til den helt rigtige institution. Det samme gælder for lærerne, der uden problemer vil kunne gå ind på Medierådets hjemmeside og hente al mulig form for undervisningsmateriale. Igen, så er det vigtigt at vide at denne institution eksisterer. Flere kampagner som fx Netsikker Nu!, der kører årligt i uge 41, udbyder aktiviteter og andet sjov for at skabe opmærksomhed omkring dem selv. Som Sikker Internet Dag, er der også her tale om gratis oplæg, der skal informere.

6 Ofte ser vi problemet eksponeret i de danske medier, men alt for tit bliver der sat liv i myter og absolut ikke skabt løsninger for forældrene. Tværtimod skabes der angst hos forældrene om deres børns medievaner, bl.a. ved at rapportere om pædofile, der lidt for nemt kommer i kontakt med tweens på Facebook. Derfor ønsker vi at udsende denne brochure, i håb om at der kan gives information til forældrene, som de rent faktisk kan bruge til noget. De behøver ikke at gå på nettet for at finde hjælp, men der skal selvfølgelig stadig være muligheden. Samtidig skal de heller ikke helt og holdent følge journalisternes forslag. Effekt og formål for afsender Fra det offentliges side er der en stor interesse i at gøre folk rationelle og trygge ved internettet. Jo mere af befolkningen, der befinder sig godt online, desto mere kan vi digitalisere og dermed spare i administrative omkostninger. Derudover vil en sådan kampagne styrke enhver politikers eller organisations image, der vælger at støtte kampagnen: unges sikkerhed er let at vinde opbakning til. For os som kommunikatører er der et ønske om at lære. Vi ønsker også at lægge et fundament for senere projektarbejde, hvilket betyder, at vi p.t. accepterer en vis vingeskudthed i undersøgelse af emne og målgruppe. Faldgruber i forhold til målgruppe Det er vigtigt at vi ikke kommer til at tæppebombe vores målgruppe (de unge) og modtagergruppen (forældrene) med oplysninger. Det må ikke virke overvældende, idet vi skal kunne fastholde deres opmærksomhed og undgå at de bliver trætte eller opgivende. Derfor er det også vigtigt at sproget ikke bliver for akademisk eller smart/provokerende, fordi det kan resultere i at vi mister en del læsere, der ikke forstår hvad vi skriver, eller bliver irriterede og føler sig dumme, fordi vi taler ned til dem. Vi skal også passe på med at gøre generationskløften for tydelig, da dette kan associeres negativt for forældrene. Vi må ikke få dem til at føle sig gamle og bagud i udviklingen. Det er

7 også vigtigt at vi ikke forsøger at lære forældrene hvordan de skal opdrage deres børn, idet ingen forælder bryder sig om at få at vide, at de ikke opdrager deres børn ordentligt. Vi må derfor heller ikke udpensle eller kritisere, dvs. have en løftet pegefinger. Vi skal gå efter at oplyse forældrene på en neutral måde, og lade det være op til dem selv hvordan de vil viderebringe denne viden. Sidst men ikke mindst er det uhyre vigtigt at vi ikke taler dårligt om børnene, da det nok vil få mange læsere til at stoppe læsningen og bladre videre. Kontekst for målgruppens oplevelse af produktet Brochuren vil blive delt ud til forældre med børn fra 7-9 klassetrin. Dette vil ske under forældremøder uden børnenes tilstede, så klasselæren får mulighed for at knytte nogle ord til brochuren og emnet Dit barn og de sociale medier. På denne måde skaber læren opmærksomhed omkring emnet og giver muligvis forældrene lyst til at læse brochuren og ikke blot skimme den. Det kan tænkes, at en sådan brochure kan indgå i en større strategi, hvor en stor mængde oplysninger er samlet, fx på en hjemmeside. En sådan eksisterer allerede som en underafdeling på Medierådets egen hjemmeside, men den er gemt af vejen og svært at navigere på. Hvis en sådan ressource kunne blive samlet, ville brochuren være en smagsprøve og en henvisning til hjemmesiden, så forældre kan gå derind, når de er hjemme og har tid til at læse mere om emnet.