Public service motivation som afsæt for performanceforbedringer i varetagelsen af de offentlige serviceydelser?

Transkript

1 Public service motivation som afsæt for performanceforbedringer i varetagelsen af de offentlige serviceydelser? - et studium af sammenhængen mellem offentlige serviceproducenters public service motivation og deres individuelle performance Speciale af: Kristine Svendsen Årskortnummer: Institut for statskundskab, Aarhus Universitet Vejleder: Lotte Bøgh Andersen Afleveret den 1. juli 2011 Antal ord:

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 5 Kapitel 2. Teoretisk grundlag Public service motivation Begrebsdefinition Det motivationsteoretiske fundament De operationelle dimensioner af PSM Performance Begrebsdefinition De operationelle dimensioner af performance Typer af performanceindikatorer Sammenhængen mellem PSM og performance Sammenhængen mellem PSM og performance generelt Tidligere forskningsstudier af sammenhængen mellem PSM og performance Styrker og svagheder ved de tidligere forskningsstudier Sammenhængen mellem PSM og performance specificeret De relevante PSM-dimensioner med beskæftigelsesområdet som empirisk kontekst Udledning af hypoteser og opstilling af analysemodeller Kapitel 3. Metodisk grundlag Forskningsstrategi Forskningsdesign Caseudvælgelse Datagrundlag Operationalisering og måling af variable De subjektive performanceindikatorer og opfattelse af rettidighedskravet Den objektive performanceindikator

3 3.5.3 Public Service Motivation Indekskonstruktion Kontrolvariable Individrelaterede kontrolvariable I: Sagsbehandlerkarakteristika Individrelaterede kontrolvariable II: Jobkarakteristika Øvrige kontrolvariable Analysemetode Kapitel 4. Analyse PSM og forskellige subjektive performanceindikatorer Om sagsbehandlerne i beskæftigelsesindsatsen i Aarhus og Københavns Kommune Den specifikke selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe ledige borgere videre Den specifikke selvvurderede indsats rettet mod at afholde jobsamtaler rettidigt Den generelle selvvurderede indsats Delkonklusion PSM og objektive versus subjektive performanceindikatorer Om undersøgelsesenhederne på sygedagpengeområdet i Aarhus Kommune Om undersøgelsesenhederne på kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune PSM og de afsluttede sagers gennemsnitlige varighed på sygedagpengeområdet PSM og de afsluttede sagers gennemsnitlige varighed på kontanthjælpsområdet Selvvurderet indsats over for borgerne på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet Delkonklusion Kapitel 5. Diskussion Diskussion af analysens første del Ikke en hvilken som helst indsats eller en hvilken som helst dimension Kultur og selvopfattelse på tværs af kommuner Diskussion af analysens anden del Objektive versus subjektive indikatorer på sygedagpengeområdet

4 5.2.2 Objektive versus subjektive indikatorer på kontanthjælpsområdet Et solidt sammenligningsgrundlag for objektive og subjektive indikatorer Common source bias akilleshælen ved de tidligere forskningsstudier Skal man vinke farvel til PSM som afsæt for performanceforbedringer? Kapitel 6. Konklusion og perspektivering PSM og forskellige subjektive performanceindikatorer PSM og den objektive versus subjektive performanceindikator Analyseresultaternes gyldighed Empiriske implikationer (generaliseringspotentiale) Teoretiske og metodiske implikationer Normative implikationer Kapitel 7. Litteratur Abstract

5 Kapitel 1. Indledning Offentligt ansattes motivation har længe været genstand for offentlighedens interesse såvel som for forskere inden for samfundsvidenskaben (Hondeghem og Perry, 2008a: 1). I de sidste årtier synes emnet om offentligt ansattes motivation imidlertid at have fået fornyet aktualitet, alt eftersom vi ifølge blandt andre Kettl (2005) kan siges at have været vidner til en global public management revolution. Denne revolution indbefatter en vidtstrakt reorganisering af den offentlige sektor med udgangspunkt i New Public Management -inspirerede (herefter NPM) ledelsesprincipper og styringsredskaber i en søgen efter blandt andet en højere produktivitet (Hood, 1991). Revolutionen har ligeså fundet sted i Danmark, hvor NPM-doktriner i en eller anden form er blevet introduceret og udmøntet (Greve, 2006). NPM-strømningen har samtidig påvirket konceptualiseringen af motivation og adfærd inden for den offentlige forvaltnings- og administrationslitteratur. Med forankring i teori, der baserer sig på antagelser om det enkelte individ som egennyttemaksimerende, har NPM-tilgangen således affødt et gennembrud for Rational Choice -teori inden for denne del af samfundsvidenskaben (Dunleavy og Hood, 1994). Den Rational Choice -teoretiske tilgang til motivation og adfærd står dog langt fra uudfordret hen. Kritikere lægger blandt andet vægt på, hvorledes Rational Choice -teoriernes forklaringskraft empirisk er indskrænket, når det gælder studier af specifik adfærd blandt offentligt ansatte. Særligt synes Rational Choice -teoretikerne at have vanskeligt ved at forklare det forhold, at man i flere studier kan identificere en særlig type af adfærd blandt offentligt ansatte, der ser ud til at være motiveret i termer af mere altruistiske og pro-sociale hensyn (Hondeghem og Perry, 2008a: vii). I denne forbindelse er begrebet Public Service Motivation (herefter PSM) blevet introduceret og fremført som et modstykke til de individrelaterede antagelser om egennyttemaksimering, som Rational Choice -tilgangen til offentlig ledelse og administration bygger på (Hondeghem og Perry, 2008a: viii). Frem for at antage at individer udelukkende er motiveret af egennyttige hensyn, præsenterer PSM-positionen et mere nuanceret syn på individers adfærd ved at hævde, at individer ikke blot er motiveret af egoistiske hensyn, men også af altruistiske og pro-sociale hensyn (ibid.). PSM-positionen konstituerer en efterhånden ret veletableret gren af den offentlige forvaltnings- og administrationslitteratur. Dette kommer blandt andet til udtryk derved, at det årlige og akkumulerede antal af PSM-relaterede publikationer er vokset støt i løbet af de sidste to årtier (Hondeghem og Perry, 2008b: 7). En væsentlig årsag til denne udbredte interesse for PSMpositionen blandt forskere såvel som praktikere er forventningen om, at ansatte med en høj grad af 5

6 PSM alt andet lige præsterer bedre end ansatte med en lav grad af PSM. Med andre ord forventes det inden for PSM-tilgangen, at der er en positiv sammenhæng mellem individers PSM og deres individuelle performance (Perry og Wise, 1990: 370). Såfremt denne position har noget for sig, må der siges at være tale om et interessant og uudnyttet forbedringspotentiale for tilvejebringelsen af de offentlige serviceydelser et kærkomment potentiale velfærdsstaters udfordringer taget i betragtning. Konkrete muligheder for at drage nytte af ansatte med en høj grad af PSM er allerede blevet fremført og vedrører alt lige fra rekruttering af medarbejdere til valg af ledelsesstil og opfordringer til medierne om at betone vigtigheden af offentlig service (Paarlberg m.fl., 2008). Som fremførelsen af de forskellige forslag til forbedringsmæssige tiltag måske antyder, har der blandt adskillige forskere efterhånden etableret sig en vis konsensus om, at der findes en positiv sammenhæng mellem individers PSM og deres individuelle performance (Brewer, 2008: 137). Udviklingen i retningen af konsensusdannelse har fundet sted, selvom det empiriske fundament, som konsensussen bygger på, er meget langt fra at kunne karakteriseres som værende solidt. Den største svaghed ved de tidligere forskningsstudier om sammenhængen mellem PSM og performance må siges at være, at de som udtryk for performance stort set alle sammen benytter sig af medarbejdernes egne rapporteringer af deres egen performance hvad enten det er den pågældende medarbejder selv, der er blevet bedt om at vurdere og afrapportere sin egen indsats, eller det er medarbejderen, der er blevet bedt om selv at afrapportere, hvordan vedkommendes leder senest har vurderet medarbejderens performance på en skala gående fra 1 til 5 (for en oversigt over de tidligere studier se Petrovsky og Ritz, 2010: 24). Således ved vi i princippet intet om, hvorvidt medarbejdere med en høj grad af PSM rent faktisk præsterer bedre end medarbejdere med en lav grad af PSM. Hvad vi derimod udelukkende ved er, at medarbejdere med en høj grad af PSM selv vurderer, at de klarer sig bedre end medarbejdere med en lav grad af PSM. De selvrapporterede performanceindikatorer, der er udarbejdet af medarbejderne selv, er dog ikke blot problematiske, fordi selvrapporteringer generelt må siges at være ganske upålidelige; selvrapporteringer er også problematiske, idet de efterlader definitionen af performance hos medarbejderne, hvorved man kan ende op med at få en sammenligning af mange forskellige indikatorer for performance (Andersen og Serritzlew, 2009: 3). Problemet vedrørende sammenligningen af de selvrapporterede performanceindikatorer forstærkes desuden af det forhold, at en del af de tidligere forskningsstudier benytter sig af en vag og generel indikator som udtryk for performance, der består af en samlet indsatsvurdering på en skala gående fra 1 til 5. Endelig kan selve indsamlingen af de selvrapporterede performanceindikatorer resultere i forekomsten af såkaldte common source bias, 6

7 hvilket kan betyde, at de sammenhænge, som de tidligere forskningsstudier har fundet mellem PSM og selvrapporterede performanceindikatorer, er spuriøse (Meier og O Toole, 2010b: 7). 1 Med andre ord er der altså god grund til at undersøge kausalsammenhængen mellem PSM og performance nærmere, alt eftersom der i denne del af PSM-litteraturen må siges at være tale om et betydeligt hul. Af denne grund vil jeg i nærværende speciale søge at besvare følgende problemstilling: - Påvirker den enkelte offentlige serviceproducents public service motivation vedkommendes individuelle performance? Ved en offentlig service producent forstår jeg offentligt og privat ansatte, der leverer offentlige serviceydelser det vil sige ydelser, som ikke blot er gavnlige for den enkelte modtager af ydelsen, men som ligeså har et kollektivt sigte og derfor er medvirkende til at gavne samfundet som helhed. 2 Problemstillingen vil jeg besvare ved for det første at undersøge sammenhængen mellem den enkelte serviceproducents PSM og forskellige typer af vedkommendes selvrapporterede selvvurderinger ( subjektive performanceindikatorer ), der varierer i specificeringsgraden. 3 Denne sammenhæng vil jeg undersøge samtidig med, at jeg vil tage højde for en række kontrolvariable, der kan tænkes at påvirke både PSM såvel som de subjektive performanceindikatorer. Desuden vil jeg besvare problemstillingen ved at undersøge sammenhængen mellem den enkelte serviceproducents PSM og vedkommendes faktiske præstationer ( objektive performanceindikatorer ) samtidig med, at jeg vil tage højde for kontrolvariable, der kan tænkes at påvirke både PSM og de objektive performanceindikatorer. I forbindelse med undersøgelsen af sammenhængen mellem den enkelte serviceproducents PSM og de objektive performanceindikatorer vil jeg ydermere sammenligne denne sammenhæng med sammenhængen mellem den enkelte serviceproducents PSM og de subjektive indikatorer, der med rimelighed kan sammenlignes med de objektive indikatorer. Med besvarelsen af ovenstående problemstilling følger der flere værdifulde bidrag til PSMlitteraturen. For det første afføder specialet et teoretisk bidrag, idet jeg modsat mange af de 1 I afsnit vil jeg beskrive og forklare de affødte metodiske problemer ved forekomsten af common source bias. 2 Offentlige og private serviceydelser kan med fordel opfattes som hver sin ende på et kontinuum for offentligheden ved serviceydelser, eftersom det til tider kan være vanskeligt at afgøre, hvorvidt der er et kollektivt sigte for en given serviceydelse eller ej. Der vil således ofte være tale om grader af et kollektivt sigte for en given serviceydelse. 3 I afsnit vil jeg definere, hvad jeg forstår ved henholdsvis objektive og subjektive performanceindikatorer. 7

8 tidligere forskningsstudier (se eksempelvis Crum og Naff, 1999) teoretiserer over, hvordan sammenhængen kan være mellem de forskellige dimensioner, som PSM kan siges at bestå af (Perry, 1996), og performance givet en konkret empirisk kontekst i form af beskæftigelsesområdet. 4 Eftersom PSM kan siges at være et flerdimensionelt begreb sammensat af distinkte og unikke dimensioner, er det nemlig frugtbart at overveje teoretisk, hvordan sammenhængen mellem hver enkelt PSM-dimension og performance kan forventes at tage sig ud (Brewer, 2008: 146). 5 For det andet følger der med nærværende speciale et metodisk bidrag, idet jeg dels vil undersøge sammenhængen mellem PSM og forskellige subjektive performanceindikatorer, der varierer i specificeringsgraden, mens jeg dels vil undersøge sammenhængen mellem PSM og henholdsvis objektive og subjektive performanceindikatorer for derved at klargøre, hvorvidt de to typer af indikatorer kan siges at vise ensartede tendenser. Hermed bliver det ligeså (med forbehold over for specialets empiriske genstandsfelt og antallet af respondenter) muligt at få et indblik i forekomsten af common source bias i de forskningsstudier, der udelukkende baserer sig på subjektive indikatorer. I forlængelse af dette metodiske bidrag giver specialet sidst, men ikke mindst, mulighed for at bidrage empirisk, idet besvarelsen af problemstillingen vil give anledning til at vurdere, hvorvidt PSM rent faktisk kan føre til performancemæssige forbedringer i varetagelsen af de offentlige serviceydelser. Fra et samfundsmæssigt perspektiv er sidstnævnte bidrag meget relevant. Specialet er (inklusiv nærværende indledning) inddelt i seks kapitler. I det næste kapitel vil jeg gennemgå det teoretiske grundlag, der ligger til grund for besvarelsen af specialets problemstilling. I dette kapitel vil jeg nærmere bestemt definere de to centrale begreber i specialet givet ved PSM og performance. I det samme kapitel vil jeg desuden gennemgå og diskutere styrker og svagheder ved de tidligere forskningsstudier, der er lavet af sammenhængen mellem PSM og performance. Kapitel 2 afsluttes med genereringen af fire sæt af hypoteser om sammenhængen mellem PSM og performance, som jeg efterfølgende vil teste i analysen, der er indeholdt i kapitel 4. Forinden analysen vil jeg imidlertid i kapitel 3 argumentere for de metodiske overvejelser, jeg har gjort mig, samt de valg, jeg har truffet, i forbindelse med besvarelse af problemstillingen. Efter analysen følger der i kapitel 5 en diskussion af analyseresultaterne, hvorefter jeg i kapitel 6 vil konkludere og perspektivere resultaterne i termer af empiriske, teoretiske, metodiske og normative implikationer. 4 I afsnit 3.3 vil jeg argumentere nærmere for mit valg af sektorområde til undersøgelse af specialets problemstilling. 5 Jeg vil i afsnit beskrive og diskutere, hvilke underdimensioner PSM-begrebet kan siges at bestå af. 8

9 Kapitel 2. Teoretisk grundlag I nærværende kapitel vil jeg skitsere det teoretiske grundlag, som specialet tager udgangspunkt i. Først vil jeg definere PSM, hvorefter jeg kort vil præsentere og diskutere PSM-begrebets motivationsteoretiske fundament og operationelle dimensioner. Efterfølgende vil jeg definere performance-begrebet, hvorpå jeg vil introducere og diskutere nogle forskellige operationelle dimensioner af performance samt distinktionen mellem objektive og subjektive performanceindikatorer. På baggrund heraf vil jeg efterfølgende diskutere, hvorfor man inden for PSM-litteraturen forventer, at der er en positiv sammenhæng mellem den enkeltes PSM og vedkommendes performance. Herefter vil jeg give et kort overblik over samt diskutere styrker og svagheder ved de tidligere forskningsstudier, der har beskæftiget sig med sammenhængen mellem PSM og performance. Endelig vil jeg på baggrund af specialets empiriske kontekst specificere PSM-litteraturens overordnede tese om sammenhængen mellem PSM og performance i form af udledning af hypoteser og opstilling de af analysemodeller, som de kommende analyser baseres på. 2.1 Public service motivation Med henblik på at definere PSM er det indledningsvist helt centralt at klargøre, hvad jeg forstår ved motivation. I lighed med fællestrækkene for forskellige definitioner af motivation definerer jeg motivation som en individuel psykologisk proces, som initierer en retningsbestemt og vedholdende adfærd (Atkinson, 1964; Lawler, 1973; Perry og Porter, 1982: 29). Motivation vedrører således den kraft, der driver os til en bestemt adfærd, og som får os til at forfølge et eller flere bestemte mål. I forlængelse heraf vil jeg skelne mellem intrinsisk og ekstrinsisk motivation, hvor intrinsisk motivation refererer til udførelsen af en handling med henblik på at opnå en tilfredsstillelse, som er iboende handlingen, mens ekstrinsisk motivation vedrører udførelsen af en handling med henblik på at opnå en tilfredsstillelse, som er separat fra handlingen (Deci og Ryan, 2000: 71). 6 I relation hertil opfattes PSM som en specifik form for intrinsisk motivation (Crewson, 1997; Houston, 2000; Vandenabeele, 2009), fordi one receives no apparent reward except the activity itself (Deci, 1971: 105). Hvad PSM angår, er der imidlertid ikke tale om en opnået tilfredsstillelse, som følger af selve udførelsen af en handling tilfredsstillelsen følger af at gøre noget godt for andre og samfundet. 6 Intrinsisk og ekstrinsisk motivation kan således opfattes som to yderpunkter på et kontinuum (jf. Deci og Ryan, 2000: 72). Intrinsisk og ekstrinsisk motivation forestilles dog ikke tilsammen at udgøre ét samlet hele af motivation, eftersom ekstrinsiske motivationsfaktorer forventes at kunne påvirke den intrinsiske motivationsform (Deci og Ryan, 2004). 9

10 Med henblik på en afgrænsning af PSM er det ydermere nødvendigt at bemærke, at PSM ikke må forveksles med public sector motivation. Sidstnævnte refererer til specifikke motiver for at arbejde i den offentlige sektor og omfatter ekstrinsiske motivationsfaktorer såsom jobsikkerhed og et attraktivt pensionssystem, mens PSM refererer til mere generelle motiver om at gavne andre og samfundet (Hondeghem og Perry, 2008: 3). Skellet mellem public service motivation og public sector motivation har givet anledning til en del forvirring inden for PSM-litteraturen en forvirring, som formentlig skyldes det semantiske puzzle, som begreberne public service skaber (Brewer og Selden, 1998: 416f). Public service refererer således på den ene side til 1) den offentlige sektor og dennes arbejdsstyrke, mens det på den anden side refererer til, at man 2) gør noget værdifuldt for samfundet i en bredere forstand ved eksempelvis at levere ydelser i offentlighedens interesse. Kendetegnende for typen af opgaver, der er relevante i en public service optik, er, at de afføder en større nytteværdi end det, der gavner det enkelte individ. Eksempelvis bidrager undervisning ikke blot til dygtiggørelse af eleverne, det bidrager ligeså til socialisering af eleverne i forhold til at indgå i det samfundsmæssige liv (Klausen, 2001: 110). Forstås PSM ud fra 1), indebærer det, at alle offentligt ansatte har PSM, mens en forståelse af PSM ud fra 2) betyder, at man godt kan tjene offentlighedens interesse uden at være offentligt ansat. Forvirringen opstår, idet de to forståelser kan siges at være konkurrerende med hinanden. Brewer og Selden forsøger at overkomme tvetydigheden ved at klargøre, at PSM først og fremmest er en drivkraft, som bunder i altruisme, og som tilskynder individer til at levere offentlig service i samfundets interesse, mens PSM for det andet er mest udbredt blandt offentligt ansatte (1998: 417). Ifølge Brewer og Seldens klargøring må begreberne snarere skulle opfattes som værende supplerende i forhold til hinanden, hvilket ligeså vil være min indgangsvinkel til at behandle den dualitet, som PSM-begrebet kan siges at indeholde Begrebsdefinition Der findes forskellige definitioner af PSM i litteraturen, men en grundlæggende kerne i begrebet kan dog siges at være intentionen om at gøre noget godt for andre og samfundet (Hondeghem og Perry, 2008: 3). PSM defineres først af Rainey, der sidestiller PSM med individers wish to engage in meaningful public service (1982: 288), mens Perry og Wise lidt senere definerer PSM som an individual s predisposition to respond to motives grounded primarily or uniquely in public institutions and organizations (1990: 368). Således indeholder begge definitioner mere eller mindre eksplicit en kobling til den offentlige sektor, hvilket de nyere definitioner inden for litteraturen har bevæget sig væk fra. Eksempelvis defineres PSM af Rainey og Steinbauer som a general altruistic 10

11 motivation to serve the interest of a community of people, a state, a nation or humanity (1999: 23), mens Vandenabeele senere definerer PSM som the beliefs, values and attitudes that go beyond self-interest and organizational interest, that concern the interest of a larger political entity and that motivates individuals to act accordingly whenever appropriate (2007: 549). I forlængelse heraf definerer Brewer og Selden PSM som the motivational force that induces individuals to perform meaningful public, community and social service (1998: 417). Alt eftersom PSM må opfattes som et fænomen, som ikke blot kan identificeres inden for men ligeledes uden for den offentlige sektor (Perry og Wise, 1990: 368), definerer jeg i nærværende sammenhæng PSM på en sådan måde, at den organisatoriske tilknytning til den offentlige sektor undgås i definitionen. Således definerer jeg PSM som individers altruistiske motiver for at levere offentlig service med henblik på at gavne andre og samfundet (jf. Perry og Hondeghem 2008: vii). Med altruistiske motiver forstår jeg desforuden intentionen om at udføre handlinger, hvis formål er at gavne andre og samfundet selv i de tilfælde hvor dette strider imod ens egeninteresse (Le Grand, 2003: 27) Det motivationsteoretiske fundament Som defineret ovenfor omhandler PSM individers altruistiske motiver for at levere offentlige serviceydelser med henblik på at gavne andre og samfundet. På baggrund af sociologisk teori fremført af Knoke og Wright-Isak (1982), specificeres disse motiver af Perry og Wise som tre analytisk distinkte motiver bestående af rationelle, normbaserede og affektive motiver (1990: 368). Motiverne udgør det teoretiske grundlag for PSM (ibid.) og er basis for de operationelle dimensioner, der udgør PSM-begrebet. Derfor vil jeg i det følgende beskrive motiverne nærmere. De rationelle motiver omhandler ifølge Perry og Wise (1990) handlinger, som bunder i individuel egennyttemaksimering. Perry og Wises argument er, at individer, ved at arbejde i det offentlige, kan få tilfredsstillet deres egeninteresse ved samtidig at tjene samfundets interesse. Som eksempler nævner de, at man ved at deltage i formuleringen af offentlig politik, kan forstærke ens selvværd og selvopfattelse som værende magtfuld, eller at man ved at advokere for en specialinteresse samtidig kan få opfyldt egne behov (ibid.). Der er imidlertid to problemer forbundet med denne udlægning af de rationelle motiver. For det første strider udlægningen mod selve grundlaget for forståelsen af PSM, som bygger på altruistiske motiver motiver, som er en diametral modsætning til egennyttemaksimerende motiver (Kim og Vandenabeele, 2009: 5; Le Grand, 2003: 28). I forlængelse heraf synes Perry og Wise for det andet at behandle rationalitet og 11

12 egennyttemaksimering som to begreber, der hænger uløseligt sammen. Dette må siges at være en fejlagtig forståelse af begreberne, der ikke er i overensstemmelse med begrebernes essentielle betydning, eftersom rationalitet ikke nødvendigvis indebærer egennyttemaksimering (Le Grand, 2003: 28). Mens rationalitet vedrører evnen til at kalkulere og rangordne fremtidige gevinster/omkostninger ved en given handling, omhandler egennyttemaksimering bestræbelsen på at opfylde ens personlige behov og tjene ens personlige interesse (ibid.). Et individ kan agere nyttemaksimerende (og ikke egennyttemaksimerende), selvom det værdisatte udfald af handlingen ikke er en personlig gevinst. Dette vil netop være tilfældet, hvis det er individers højst rangerede præference at gøre noget godt for andre. For sådanne individer vil det være fuldt rationelt at handle altruistisk og dermed public service motiveret (Kjeldsen, 2009: 12). Således kan udførelsen af handlinger så som deltagelse i den politiske proces stadig opfattes som et rationelt motiv, såfremt det følger efter en afvejning af, at det kan opfattes som værende den bedste kanal, hvorigennem politiske beslutninger kan påvirkes til gavn for flest mulige (ibid.). På denne måde kan det rationelle motiv siges at omhandle de midler, som af den enkelte vurderes at udgøre det bedst mulige grundlag for at indfri målet om at gavne andre og samfundet (Kim og Vandenabeele, 2009: 6f). De normbaserede motiver vedrører handlinger, der udspringer af individers forsøg på at agere i overensstemmelse med normer for, hvad der opfattes som en passende adfærd. På baggrund af de normbaserede motiver giver den enkelte udtryk for sin PSM ud fra en opfattelse af, at det er loyalt og ens pligt at tjene offentligheden (Perry og Wise, 1990: 368f). Når individer har ansvaret for at varetage opgaver, der har konsekvenser for andres ve og vel, er det i en normbaseret optik passende for dem at forfølge det, der opfattes som værende i andre og samfundets interesse. De normbaserede motivers klare altruistiske udgangspunkt har bevirket, at der inden for PSM-litteraturen og i målingen af begrebet ofte er blevet lagt særlig vægt på netop dette aspekt (Kjeldsen, 2009: 11). Endelig omhandler de affektive motiver årsager til adfærd, som bunder i en følelsesmæssig respons, der kan opstå i sociale sammenhænge. Ud fra disse motiver kan individer give udtryk for deres PSM, fordi de bliver berørt, når de møder mennesker i en ulykkelig situation, hvorved et ønske om at hjælpe opstår. Den følelsesmæssige respons kan være en følge af almindelig sympati og medfølelse, eller den kan opstå ved, at individer identificerer sig med et socialt program eller føler sig overbeviste om den sociale vigtighed ved en given indsat (Perry og Wise, 1990: 369). Under de affektive motiver opereres der med fænomenet patriotism of benevolence (Frederickson 12

13 og Hart, 1985), der er at forstå som en indre følelsesmæssig og moralsk tilstand, som har bundklang i en sympatisk medfølelse med den anden og dennes livssituation (Perry og Wise, 1990: 369). Sammenfattende ses det, at de rationelle, normbaserede og affektive motiver udgør tre distinkte psykologiske processer, der går forud for en altruistisk motiveret handling. Derfor må motiverne opfattes som sidestillede i forhold til hinanden. Ifølge Perry og Wise kommer et individs PSM til udtryk som et mix af motiverne, der desuden kan vægte forskelligt og ændre sig over tid (ibid.) Med præciseringen af de rationelle motiver in mente vil jeg her tilslutte mig Perry og Wises udlægning. Efter den ovenstående gennemgang af det motivationsteoretiske fundament for PSM, vil jeg i det følgende præsentere og diskutere forskellige operationelle dimensioner af PSM-begrebet De operationelle dimensioner af PSM Med udgangspunkt i de rationelle, normbaserede og affektive motiver skitseret ovenfor, har Perry (1996) udviklet et måleinstrument for PSM bestående af fire operationelle dimensioner, der hver især kan siges at knytte sig til et enkelt af de tre motivationsteoretiske motiver. Dimensionen Attraction to Public Policy Making (herefter Policy Making ) siges for det første at knytte sig til de rationelle motiver (1996: 6). Jeg forstår Policy Making -dimensionens tilknytning til de rationelle motiver på den måde, at politisk deltagelse er rationelt, når hensigten for den enkelte er at forfølge et altruistisk motiv om at gavne flest mulige til lavest mulige omkostninger. Dimensionen Commitment to the Public Interest (herefter Public Interest ) siges at relatere sig til de normbaserede motiver, hvilket jeg forstår som den enkeltes behov for opfyldelse af en oplevet forpligtelse om at gøre noget godt for alle personer inden for et givet samfund (Andersen og Serritzlew, 2009: 4). Dimensionen Compassion knyttes til de affektive motiver, hvilket jeg forstår på den måde, at det fordrer en eller anden grad af medfølelse, når den enkelte har et følelsesmæssigt behov for at hjælpe andre, som vedkommende oplever, har brug for hjælp. Endelig siges dimensionen Self-sacrifice at afspejle, hvorvidt den enkelte er villig til at ofre materielle goder såsom en høj løn for at tjene samfundets interesse (ibid.). I litteraturen knyttes Self-sacrifice - dimensionen (typisk) til de affektive motiver (Perry, 1996: 6), hvilket jeg forstår således, at den enkelte må have et følelsesmæssigt behov at forfølge, for at vedkommende er villig til at ofre personlige og materielle goder med henblik på at kunne hjælpe andre og tjene samfundets interesse. 13

14 Perrys måleinstrument har den styrke, at det relaterer sig til PSMs motivationsteoretiske fundament, hvorved kompleksiteten og dimensionaliteten i PSM-begrebet indfanges. Af denne grund og med henblik på at sammenligne mine analyseresultater med tidligere forskningsstudier af sammenhængen mellem PSM og performance vil jeg her anvende Perrys instrument til at måle PSM med. Empirisk har Self-sacrifice -dimensionen imidlertid vist sig at korrelere stærkt med Public Interest -dimensionen, hvorfor de to dimensioner kan ses i sammenhæng med hinanden. Dette virker umiddelbart problematisk, idet de to dimensioner siges at afspejle to forskellige motivationsteoretiske motiver. Som følge af korrelationen har man i flere studier undladt at anvende Self-sacrifice -dimensionen, mens samtlige teoretiske motiver dog stadig er blevet afdækket qua de tre øvrige dimensioner (se eksempelvis Andersen og Serritzlew, 2009: 4). Problemet ved helt at undlade Self-sacrifice -dimensionen er, at Self-sacrifice -dimensionen kan siges at udgøre selve fundamentet for, at individer kan realisere de rationelle, normbaserede og affektive motiver. For at individer kan realisere disse altruistisk funderede motiver om at levere offentlig service med henblik på at gavne andre og samfundet, forudsætter det altså, at individer i et eller andet omfang er villige til at ofre personlige og materielle goder. Derfor må Self-sacrifice -dimensionen nødvendigvis også være indeholdt i et måleinstrument for PSM (Kim og Vandenabeele, 2009: 9). De forskellige operationelle PSM-dimensioner kan tilsammen siges at forme det komplekse og flerdimensionelle PSM-begreb. Dimensionerne må derfor betragtes som distinkte og unikke og forventes ej heller at have samme forklaringsfaktorer og/eller konsekvenser. Som følge heraf må det samlede PSM-begreb betragtes som et formativt indeks (Kim og Vandenabeele, 2009: 16). 7 Derimod må hver enkelt dimension af PSM betragtes som et refleksivt indeks, hvor de inkluderede items under hver dimension forventes at afspejle det samme bagvedliggende, latente fænomen (motiv) (ibid.). Da det samlede PSM-begreb må betragtes som et formativt indeks, er det ikke synderligt problematisk, at Self-sacrifice -dimensionen korrelerer med Public Interest - dimensionen. Idet Self-sacrifice -dimensionen nødvendigvis må være indeholdt i PSM-begrebet, er det også indeholdt i det måleinstrument for PSM, som jeg vil gøre brug af i nærværende speciale. 2.2 Performance Ligesom PSM-begrebet er komplekst og flerdimensionelt, må det samme siges at gælde for performance-begrebet for offentlige serviceydelser. Mens der således er forholdsvis bred enighed 7 Samtlige PSM-dimensioner sammenlagt én enkelt dimension. 14

15 om, at performance for varetagelsen af private goder og serviceydelser er et spørgsmål om at skabe et overskud på bundlinjen, og at det i modsætning til offentlige ydelser ikke forventes at gavne andre end selve modtageren af godet/ydelsen, er det langt sværere at finde konsensus for, hvad der kan siges at udgøre god performance for offentlige serviceydelser (Andrews m.fl., 2006: 14). Dette hænger ikke mindst sammen med, at der kan siges at være temmelig vage og flertydige og i nogle tilfælde ligefrem konfliktende mål for de offentlige serviceydelser (ibid.). Mens en læge på et hospital eksempelvis skal sikre, at en given serviceydelse leveres med en høj grad af faglig kvalitet, skal lægen samtidig sikre, at patienten får en god oplevelse, hvorved et højt niveau for en mere brugeroplevet kvalitet kan sikres. Mens der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem den faglige og brugeroplevede kvalitet, er der yderligere hensyn, der spiller ind for lægen i bestræbelsen på at sikre en høj grad af performance. Eksempelvis er der hensynet til ventelister, hvorfor leveringen af ydelsen må forløbe hurtigt, samtidig med at der må tages økonomiske hensyn, så opgavevaretagelsen i en verden med begrænsede ressourcer løses bedst muligt til den billigste pris. Mens der således er mange aspekter at tage i betragtning i vurderingen af, hvad der udgør god performance for offentlige serviceydelser, er der i forlængelse heraf ligeså mange interessenter involveret i bedømmelsen af god performance og disse interessenter vægter ikke nødvendigvis de forskellige aspekter ved performance ens. Der kan nemlig være forskellige meninger om niveauet for performance, alt efter om de interessenter, man spørger herom, er politikere, brugere, pårørende, offentligt ansatte i en forvaltning eller frontlinjepersonellet, der leverer ydelsen (ibid.) Begrebsdefinition Som det fremgår af ovenstående, er performance alt andet end ligetil at definere, og der findes da heller ingen gængse definitioner af performance i litteraturen. Imidlertid kan der med rimelighed argumenteres for, at de offentlige serviceydelser inden for et repræsentativt demokrati ultimativt bør evalueres og bedømmes på baggrund af de mål, som de valgte politikere har fremsat for de offentlige serviceydelser (Andersen, 2009: 80; Andersen og Serritzlew, 2009: 1f; Boyne, 2002: 18). Af denne grund definerer jeg i nærværende sammenhæng performance som graden af indfrielse af de mål for de offentlige serviceydelser, der er blevet fremført af (et flertal af) de valgte politikere. 15

16 2.2.2 De operationelle dimensioner af performance Hvad der nærmere bestemt kan siges at udgøre forskellige operationelle dimensioner af performance, har Boyne (2003: 368) klargjort med udgangspunkt i en gennemgang af litteraturen om konceptualiseringen og målingen af organisatorisk performance (se også Boyne, 2002: 19). Dimensionerne omfatter blandt andet kvantiteten og kvaliteten ved output af en given service, efficiens, der relaterer sig til forholdet mellem output i forhold til finansielle inputs, mens equity vedrører retfærdigheden i fordelingerne af omkostningerne og gevinsterne ved en given service. Ydermere er der dimensionen outcome, som vedrører de opnåede effekter af en given indsats i form af eksempelvis elevers eksamenskarakterer, mens dimensionen value for money refererer til omkostningerne per opnået outcome som eksempelvis omkostningerne ved elevers karakterer. Endelig udgør brugertilfredshed ligeså en selvstændig dimension (Boyne, 2002: 368). Selvom Boyne (2002) refererer til organisatorisk performance, så kan dimensionerne af performance påtænkes at blive aggregeret til et sektor- eller samfundsmæssigt niveau, ligesom de kan nedbrydes til individ- eller gruppeniveau. Således kan man tale om performance på flere forskellige niveauer. Efter gennemgangen af de forskellige performancedimensioner vil jeg i det følgende præsentere og diskutere frugtbarheden af distinktionen mellem objektive og subjektive performanceindikatorer Typer af performanceindikatorer Performanceindikatorer kan betragtes som forskellige måder at operationalisere og måle diverse dimensioner af performance på. I denne forbindelse vælger jeg at skelne mellem objektive og subjektive indikatorer. Jeg tilslutter mig definitionen af henholdsvis objektive og subjektive performanceindikatorer fremført af Andrews m.fl. (2006) og definerer derfor objektive indikatorer ved, at de for det første er uafhængige og upartiske, mens de for det andet er adskilte fra analyseenheden. For at reducere diskretion og sikre objektivitet må disse indikatorer først involvere en præcis måling af mindst en dimension af performance og dernæst en ekstern proces, hvorved indikatorernes rigtighed sikres. Et typisk eksempel på objektive indikatorer er elevers eksamenskarakterer, idet de reflekterer mindst én dimension af performance i form af outcome og/eller value for money, mens karakterernes rigtighed sikres qua brugen af eksterne censorer (2006: 16). Subjektive indikatorer definerer jeg i tråd med Andrews m.fl. ved, at de for det første (i lighed med de objektive indikatorer) afspejler mindst en dimension af performance, mens de (i 16

17 modsætning til de objektive performanceindikatorer) for det andet ikke er distinkte fra analyseenheden. De subjektive performanceindikatorer kan udarbejdes internt af forskellige medlemmer af en organisation i form af ledere eller medarbejdere, eller de kan udarbejdes eksternt af eksempelvis brugere eller tilsynsførende (2006: 17). Et eksempel på en intern, subjektiv performanceindikator kan være en leders performancevurdering af sine medarbejdere, mens et eksempel på en ekstern, subjektiv performanceindikator kan være en brugerundersøgelse. Forskellen mellem de eksternt subjektive og de objektive performanceindikatorer består i, at de objektive performanceindikatorer granskes af en udefrakommende instans, der er uafhængig (ibid.). Distinktionen mellem objektive og subjektive performanceindikatorer er imidlertid ikke helt uproblematisk. Man kan således argumentere for, at performance er et socialt konstrueret begreb, og at performance per definition derfor altid vil være en subjektiv størrelse: In the public sector (and elsewhere), organizational performance is an elusive concept that like beauty lies in the eye of the beholder (Brewer, 2006: 36). Følgelig kan det betragtes som en fejlagtig udlægning, når de objektive performanceindikatorer bliver behandlet som gyldne og optimale standarder for målingen af performance (Andrews m.fl., 2006: 16). Desuden vil verificeringen af en objektiv performanceindikator forholdsvis ofte være forbundet med udøvelse af et subjektivt skøn uagtet, at den, der står for at sikre en performanceindikators rigtighed, kommer fra en uafhængig instans. På trods af ovenstående vurderer jeg distinktionen mellem objektive og subjektive indikatorer til at være tilstrækkelig frugtbar og den bedst mulige distinktion i forhold til at besvare specialets problemstilling. Men frem for at opfatte objektive og subjektive indikatorer som dikotome størrelser, opfatter jeg dem i nærværende sammenhæng som udgørende hvert sit yderpunkt på et kontinuum, idet de fleste indikatorer kan siges at være mere eller mindre objektive/subjektive. Med denne præcisering in mente vil jeg i det følgende skelne mellem objektive og subjektive indikatorer. 2.3 Sammenhængen mellem PSM og performance Efter introduktionen til specialets to centrale begreber i form af PSM og performance vil jeg i det følgende behandle kausalsammenhængen mellem PSM og performance teoretisk. Jeg vil først behandle kausalsammenhængen generelt, hvorefter jeg ud fra den empiriske kontekst, som specialet tager afsæt i, vil specificere den nærmere langs udledningen af hypoteser og analysemodeller. 17

18 2.3.1 Sammenhængen mellem PSM og performance generelt Den væsentligste årsag til den udbredte interesse for PSM fra forskere såvel som fra praktikeres side er forventningen om de adfærdsmæssige implikationer, som PSM påtænkes at medføre (Brewer, 2008: 136). Blandt de adfærdsmæssige implikationer findes der forventningen om, at der er en positiv sammenhæng mellem offentlige serviceproducenters PSM og deres individuelle performance. Perry og Wise er de første til at udtrykke sig om dette: In public organizations, public service motivation is positively related to individual performance (1990: 370). Årsagen til denne formodede sammenhæng menes at være, at PSM som motivationstype i langt de fleste tilfælde vil være overensstemmende med de målsætninger, som politikere vil forsøge at indfri ved tilvejebringelsen af de offentlige serviceydelser (Perry og Wise, 1990: 371). En sagsbehandler, som i høj grad er motiveret af at gavne andre og samfundet ved at hjælpe de ledige borgere på vej mod en fremtidig beskæftigelse, kan således alt andet lige påtænkes at ville yde mere og dermed præstere bedre i forhold til at indfri de politiske målsætninger, der er fremsat for beskæftigelsesområdet (LBK 1428 af : 1) set i forhold til en sagsbehandler, der ikke i lige så høj grad er motiveret af at gavne andre og tjene samfundets interesse. Derfor er det plausibelt at forvente, at der generelt er en positiv sammenhæng mellem offentlige serviceproducenters PSM og deres individuelle performance. Ræsonnementet giver mig anledning til at deducere følgende hypotese: - Hypotese 1: I jo højere grad den enkelte producent af offentlig service er motiveret af PSM, desto højere er graden af vedkommendes individuelle performance. Hypotese 1 ses illustreret på simpel vis i Figur 1 nedenfor. Figur 1: Sammenhængen mellem PSM og performance generelt PSM H1 Performance Note: H1= Hypotese 1 18

19 I Perry og Wises overordnede hypotese forudsættes det imidlertid implicit, at performance for offentlige serviceydelser altid er ensbetydende med at gavne andre og samfundet, og at der hersker en fælles forståelse af, hvad man skal gøre for at opnå en høj grad af performance (Andersen og Serritzlew, 2009: 3). Dette vil dog ikke nødvendigvis altid være tilfældet, idet eksempelvis (offentligt) ansatte og politikere kan have en ret forskellig opfattelse af, hvad der udgør, og hvordan man opnår, en høj grad af performance (jf. afsnit 2.2). For at kunne have en teoretisk forventning om at der er en positiv sammenhæng mellem PSM og performance, er det derfor nødvendigt at sikre, at de undersøgte enheder rent faktisk opfatter en høj grad af performance som ensbetydende med, at man i højere grad gavner andre og samfundet, end man gør ved en lav grad af performance. Endelig skal det bemærkes, at Perry og Wise i hvert fald tilbage i 1990 synes at behandle PSM som et refleksivt begreb. Perry og Wise (1990) behandler nemlig ikke PSM som et begreb, der er sammensat af flere distinkte, unikke underdimensioner. I lighed med den nyere PSM-litteratur (og som nævnt i afsnit 2.1.3) behandler jeg PSM som et formativt begreb. Følgelig er det påkrævet at overveje teoretisk, hvordan sammenhængen mellem hver enkelt og unikke PSM-dimension og performance kan tænkes at se ud inden for en given empirisk kontekst (Brewer, 2008: 146). Før jeg vender mig mod denne specificering, vil jeg dog kort præsentere og diskutere styrker/svagheder ved de tidligere forskningsstudier, der er lavet om kausalsammenhængen mellem PSM og performance Tidligere forskningsstudier af sammenhængen mellem PSM og performance Der findes i alt 12 publicerede forskningsstudier, der på en eller anden måde tester Perry og Wises (1990) hypotese om, at der findes en positiv sammenhæng mellem PSM og performance (Andersen, 2009; Petrovsky og Ritz, 2010). Stort set alle disse studier finder en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem PSM og performance, om end der er ganske stor forskel på operationaliseringen og målingen af performance, ligesom operationaliseringen og målingen af PSM varierer (for en oversigt se Petrovsky og Ritz, 2010: 24). Studierne adskiller sig derforuden på parametre såsom antallet af gennemførte test samt størrelsen og indholdet af stikprøver (ibid.). Selvom studierne varierer i deres operationalisering og måling af performance, baserer alle studierne (på nær et enkelt) sig dog på performanceindikatorer, der kan betegnes som værende subjektive. To ud af 12 studier anvender medarbejdernes egne vurderinger af deres organisations performance som performanceindikatorer (Brewer og Selden, 2000; Kim, 2005). Denne operationalisering og måling af performance virker umiddelbart besynderlig, alt eftersom 19

20 motivation er en individuel størrelse, hvorfor det er nærliggende at forvente, at der er en sammenhæng mellem den enkeltes PSM og vedkommendes individuelles performance (jf. Perry og Wise 1990: 370). I forlængelse heraf virker det derfor ligeså besynderligt, at to andre studier baserer sig på medarbejdernes vurderinger af deres respektive afdelingers performance (Ritz, 2009; Petrovsky og Ritz, 2010). 8 To ud af de 12 studier benytter sig dog af generelle indsatsvurderinger foretaget af hver enkelt medarbejder som subjektive performanceindikatorer (Leisink og Steijn, 2009, Vandenabeele, 2009), mens fire andre studier operationaliserer og måler performance på en sådan måde, at hver enkelt medarbejder i et spørgeskema afrapporterer, hvilken score vedkommende har fået i den seneste performancevurdering foretaget af den nærmeste leder (Naff og Crum, 1999; Alonso og Lewis, 2001; Bright, 2007; Camilleri og van der Heijden, 2007). Disse seks studier baserer sig således alle på målinger af individuel performance. Man kan dog hævde, at de fire sidstnævnte studiers indikatorer er mere objektive i deres karakter end samtlige af de øvrige studiers indikatorer, fordi indikatorerne i de fire studier er udarbejdet af medarbejdernes ledere og således er adskilte fra analyseenheden (medarbejderen). På den anden side sikres indikatorernes rigtighed ikke af en ekstern, uafhængig instans, ligesom det er medarbejderne selv og ikke deres nærmeste leder, der i spørgeskemaundersøgelsen afrapporterer den seneste performancevurdering. Således kan indikatorerne i de fire studier ikke siges at være ligeså objektive, som definitionen af de objektive performanceindikatorer foreskriver, men alt i alt forekommer det dog at være rimeligt nok at betragte indikatorerne i de fire sidstnævnte studier som mere objektive end de indikatorer, som de øvrige studier gør brug af. Blot et studie anvender objektive indikatorer, og her viser der sig ikke at være nogen sammenhæng mellem den enkeltes PSM og performance (Andersen, 2009: 95) Styrker og svagheder ved de tidligere forskningsstudier Den største svaghed ved størstedelen af ovenstående forskningsstudier må som nævnt indledningsvist siges at være, at de udelukkende baserer sig på subjektive indikatorer for performance. De subjektive performanceindikatorer siger nemlig umiddelbart ikke noget om, hvorvidt PSM har nogen betydning for de faktiske omstændigheder: Får elever, der har en lærer med en høj grad af PSM, alt andet lige bedre karakterer end de elever, der har en lærer med en lav grad af PSM? Eller hjælper sagsbehandlere, der har en høj grad af PSM, alt andet lige hurtigere de 8 Hertil kommer, at Park og Rainey (2008) både anvender medarbejdernes vurderinger af deres organisation, afdeling og individuelle performance som subjektive performanceindikatorer. 9 Grundet det lille antal af respondenter må der dog tages forbehold over for dette analyseresultat. 20

21 ledige borgere i beskæftigelse end sagsbehandlere med en lav grad af PSM? Sådanne spørgsmål er i princippet ikke mulige at besvare, med mindre man baserer studier af sammenhængen mellem PSM og performance på objektive performanceindikatorer. Ud fra en samfundsmæssig betragtning må PSM også siges at være langt mere interessant, hvis PSM reelt kan være medvirkende til at ændre de faktiske omstændigheder på en måde, der dels gavner den enkelte, dels gavner samfundet som helhed. Dertil kommer, at målingsvaliditeten ved de subjektive performanceindikatorer kan diskuteres: Er de subjektive performanceindikatorer snarere et udtryk for medarbejdernes (selv)opfattelse og professionelle selvtillid end deres faktiske indsats/præstationer? Og er lederes vurderinger af deres medarbejdere udarbejdet på et tilstrækkeligt informativt grundlag om medarbejdernes indsats/præstationer, eller udgør de snarere et udtryk for forholdet mellem medarbejder og leder? Medarbejderes og lederes vurderinger af medarbejderperformance afhænger desforuden af de forestillinger, som medarbejdere og ledere gør sig i forhold til spørgsmålet om, hvad der udgør den ideelle indsats og præstation. I de tilfælde, hvor der er tale om medarbejdernes selvrapporterede selvvurderinger, efterlades definitionen af performance hos medarbejderne selv (Andersen og Serritzlew, 2009: 3). Dette bevirker, at indikatorerne bliver usammenlignelige og er i øvrigt ikke i overensstemmelse med den definition af performance, der inden for et repræsentativt demokrati er nærliggende at anvende (jf. afsnit 2.2.1). Endelig lider de subjektive performanceindikatorer i mange tilfælde af forskellige former for systematiske fejl (bias) herunder angivelsen af socialt ønskværdige svar, huskefejl, vurderingsfejl samt ikke mindst common source bias. Risikoen for common source bias opstår, idet de subjektive performanceindikatorer indsamles qua spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med indsamlingen af de uafhængige variable (Andrews m.fl., 2006; Brewer, 2008; Meier og O Toole, 2010b). På den anden side har de subjektive performanceindikatorer sine styrker der, hvor de objektive performanceindikatorer har sine svagheder. Mens de objektive indikatorer således er mere sammenlignelige og ikke lider af de bias, som de subjektive indikatorer lider af, indfanger de subjektive performanceindikatorer (formentlig) mere end blot en enkelt dimension af det komplekse og flerdimensionelle performancebegreb. Når medarbejdere vurderer deres indsats generelt, er det således muligt, at vurderingen sker med udgangspunkt i et helhedsbillede, hvori flere dimensioner af performancebegrebet kan tænkes at indgå, og hvor mere end blot det, der umiddelbart lader sig måle, tages i betragtning. Derudover findes der flere empiriske eksempler på, at for megen fokus på objektive performanceindikatorer i organisationer, der producerer offentlige serviceydelser, kan medføre perverse incitamentsstrukturer samt utilsigtede konsekvenser, hvor medarbejdere ender 21

22 med at udvise en adfærd, der ligefrem er uoverensstemmende med de overordnede målsætninger, der af politikerne er blevet fremsat for de offentlige ydelser (se eksempelvis Le Grand, 2009:11ff). I nærværende sammenhæng vil jeg drage nytte af styrkerne ved begge typer af performanceindikatorer, idet jeg dels vil undersøge, 1) om der er en sammenhæng mellem PSM og forskellige typer af subjektive performanceindikatorer varierende i specificeringsgrad, ligesom jeg dels vil undersøge, 2) om der er en sammenhæng mellem PSM og henholdsvist objektive og subjektive performanceindikatorer. I det følgende vil jeg derfor specificere den overordnede sammenhæng mellem PSM og performance (jf. Hypotese 1) ud fra nogle konkrete performanceindikatorer og den empiriske kontekst, som nærværende speciale tager udgangspunkt i Sammenhængen mellem PSM og performance specificeret Som nævnt indledningsvist er man inden for PSM-forskningen ikke nået særligt langt, både hvad angår den teoretiske specificering af sammenhængen mellem PSM og performance såvel som den empiriske afdækning heraf (Brewer, 2008: 136). Derfor er det netop formålet med dette speciale at give et bidrag til forskningen ved at specificere sammenhængen teoretisk for efterfølgende at afdække den empirisk ud fra forskellige performanceindikatorer. For at kunne gøre dette er det dog først og fremmest nødvendigt at beskrive specialets empiriske kontekst nærmere. Derfor følger der nedenfor en kortfattet beskrivelse af det sektorområde samt de forskellige performanceindikatorer, der udgør specialets empiriske genstandsfelt. På baggrund heraf vil det i takt med præsentationen af de forskellige performanceindikatorer blive muligt at specificere sammenhængen mellem PSM og performance langs udledningen hypoteser, som jeg efterfølgende vil afprøve i specialets analysedel De relevante PSM-dimensioner med beskæftigelsesområdet som empirisk kontekst Sammenhængen mellem PSM og performance undersøges i nærværende sammenhæng inden for beskæftigelsesområdet med sagsbehandlerne i frontlinjepersonellet i den kommunale beskæftigelsesindsats som undersøgelsesenheder. Med henblik på at specificere sammenhængen mellem PSM og performance teoretisk er det derfor først og fremmest nødvendigt at overveje, hvorvidt samtlige dimensioner af PSM er relevante for sammenhængen mellem PSM og performance for disse undersøgelsesenheder. Netop fordi enhederne inden for nærværende kontekst udgøres af frontlinjepersonel, der organisatorisk er placeret med en vis distance til de politiske beslutningsprocesser, er det først og fremmest vanskeligt at forestille sig, at Policy Making - 22

23 dimensionen her vil være relevant for sammenhængen mellem PSM og performance. Såfremt undersøgelsesenhederne derimod havde bestået af ansatte, hvis arbejdsopgaver i højere grad involverede interaktion med politikere, og hvor der dermed var bedre muligheder for at påvirke de politiske beslutningsprocesser til gavn for flest mulige til lavest mulige omkostninger, ville dimensionen have været mere oplagt at tage i betragtning. Grundet specialets empiriske kontekst synes der dog ikke at være nogen grund til at forvente, at der er en sammenhæng mellem Policy Making -dimensionen og performance for sagsbehandlerne i den kommunale beskæftigelsesindsats. Som følge af specialets empiriske kontekst synes der derimod at være grund til at forvente, at Public Interest -dimensionen vil have en betydning for sammenhængen mellem PSM og performance. Det overordnede mål for beskæftigelsespersonellets virke kan nemlig netop siges at være at tjene offentlighedens interesse ved at hjælpe ledige borgere på vej mod en fremtidig beskæftigelse (LBK 1428 af : 1) hvad enten det drejer sig om arbejdsmarkedsparate ledige borgere, der skal hjælpes direkte i beskæftigelse, eller ikke-arbejdsmarkedsparate ledige borgere, der via diverse tiltag på mere indirekte vis skal hjælpes på vej mod en fremtidig beskæftigelse. Uanset borgerens situation kan denne hjælp betragtes som en måde at tjene samfundets interesse på, hvis økonomiske situation er bedst tjent med en lav arbejdsløshed. Sagsbehandlerne kan både tænkes at være blevet tiltrukket af at blive ansat inden for beskæftigelsesområdet med henblik på at få mulighed for at tjene samfundets interesse, ligesom sagsbehandlerne, i takt med de er blevet uddannede, og/eller efter de er blevet ansat inden for beskæftigelsesområdet, kan forestilles at være blevet socialiserede til at føle sig forpligtede til at tjene samfundets interesse (jf. Leisink og Steijn, 2008: 124). Der er altså nok teoretisk belæg for at forvente, at sagsbehandlerne vil trække på Public Interest -dimensionen i deres arbejdsadfærd. Ydermere er sagsbehandlerne som frontlinjepersonel karakteriseret ved at have en udpræget borgerkontakt, der indebærer kontakt med borgere, der på kontakttidspunktet ikke er i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. For mange borgeres vedkommende er det at være arbejdsløs over en længere periode ikke blot behæftet med økonomiske problemer, men ligeså med mere psykiske problemer såsom lavt selvværd (Bræmer, 2009). Sagsbehandlerne er således i kontakt med borgere, der i et eller andet omfang alt efter den enkelte borgers tilfælde kan siges at være i en ulykkelig situation. Mødet med disse borgere kan meget vel tænkes at initiere en følelsesmæssig respons blandt sagsbehandlerne, hvorved et ønske om at hjælpe opstår. Derfor er det nærliggende at 23

24 forvente, at Compassion -dimensionen vil spille en rolle for sagsbehandlernes performance, hvorfor Compassion -dimension også er relevant at tage i betragtning i nærværende sammenhæng. Som nævnt i afsnit kan Self-sacrifice -dimensionen, der ligesom Compassion - dimensionen er funderet i de affektive motiver, siges at udgøre selve fundamentet for, at individer kan realisere de motivationsteoretiske motiver, som de øvrige operationelle dimensioner relaterer sig til. Derfor må Self-sacrifice -dimensionen nødvendigvis også forventes at spille en rolle for sagsbehandlernes performance. Konkret kunne dette tænkes at komme til udtryk derved, at sagsbehandlerne arbejdede en smule over tiden uden at få løn for det for bedre at kunne realisere affektivt funderede motiver om at hjælpe ledige borgere i en ulykkelig situation, og/eller for bedre at kunne leve op til en normbaseret oplevet forpligtelse om at tjene samfundets interesse ved at hjælpe ledige borgere på vej mod en fremtidig beskæftigelse. Self-sacrifice -dimensionen synes derfor ligesom Public Interest -dimensionen og Compassion -dimensionen at være relevant at tage i betragtning i nærværende speciale givet den empiriske kontekst, som specialet tager afsæt i Udledning af hypoteser og opstilling af analysemodeller I dette afsnit vil jeg i takt med præsentationen af forskellige performanceindikatorer udlede hypoteser og opstille analysemodeller med udgangspunkt i ovenstående diskussion (i afsnit 2.3.5). Jeg vil først beskæftige mig med tre forskellige subjektive indikatorer, som jeg qua brugen af spørgeskemaet selv har konstrueret, hvorefter jeg vil beskæftige mig med en objektiv indikator. For det første har jeg konstrueret en subjektiv performanceindikator vedrørende sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at indfri de overordnede politiske målsætninger for beskæftigelsesområdet, som består i at bistå kontant- og starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie (LBK 1428 af : 1). 10 Denne subjektive indikator omhandler således sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til outcome-dimensionen inden for beskæftigelsesindsatsen. 11 Eftersom en selvvurderet indsats rettet mod at hjælpe de ledige borgere videre (på vej mod en fremtidig beskæftigelse) af politikere såvel som af ansatte (og andre) kan forventes ret entydigt at blive opfattet som værende til gavn for den enkelte borger (Bræmer, 10 Selvom sygedagpengemodtagere ikke er nævnt i formålsparagraffen, indgår de stadig som en målgruppe i loven ( 2). 11 Der kan dog ikke siges at være tale om en indikator for outcome som sådan, eftersom den vedrører en selvvurderet indsats, der per definition knytter sig til processerne, ikke udfaldet af processerne, inden for beskæftigelsesindsatsen. 24

25 2009) og samfundet som helhed, må denne subjektive indikator siges at være anvendelig i forhold til at teste Perry og Wises (1990: 370) overordnede hypotese. Således udledes følgende hypoteser: - Hypotese 2a: Der er ingen sammenhæng mellem den enkelte sagsbehandlers score på Policy Making -dimensionen og vedkommendes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre. - Hypotese 2b: Jo højere den enkelte sagsbehandler scorer på Public Interest -dimensionen, desto bedre er vedkommendes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre. - Hypotese 2c: Jo højere den enkelte sagsbehandler scorer på Compassion -dimensionen, desto bedre er vedkommendes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre. - Hypotese 2d: Jo højere den enkelte sagsbehandler scorer på Self-sacrifice -dimensionen, desto bedre er vedkommendes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre. Hypoteserne 2b-2d ses illustreret i Figur 2 nedenfor. Figur 2: Sammenhængen mellem PSM og selvvurderet indsats i forhold til outcome Policy Making PSM Public Interest Compassion H2b H2c H2d Selvvurderet indsats i forhold til at hjælpe ledige borgere videre Self-sacrifice Note: H2b = Hypotese 2b og så fremdeles. For det andet har jeg konstrueret en subjektiv performanceindikator, der vedrører sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at afholde jobsamtaler med ledige borgere rettidigt som defineret i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LBK 1428 af : 16). Således indebærer denne subjektive indikator sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til output-dimensionen inden for beskæftigelsesindsatsen. Dette skyldes, at afholdelse af jobsamtaler kan siges at udgøre et del- 25

26 eller procesmål, der fra politisk hold ønskes opnået med henblik på at indfri de overordnede politiske målsætninger fremsat for beskæftigelsesindsatsen (LBK 1428 af : 1). Med denne indikator bliver muligt at se, hvordan sagsbehandlernes PSM relaterer sig til selvvurderinger, der knytter sig til forskellige dele af produktionsprocessen for de offentlige serviceydelser. I modsætning til ovenstående subjektive performanceindikator, er det dog næppe muligt a priori at afgøre, hvorvidt denne subjektive performanceindikator af sagsbehandlerne opfattes som værende til gavn for andre og for samfundet. På den ene side er det muligt, at rettidighedskravet af sagsbehandlerne opfattes som understøttende i det daglige arbejde med borgerne og dermed som medvirkende til at hjælpe de ledige borgere videre (på vej mod en fremtidig beskæftigelse). På den anden side er det muligt, at rettidighedskravet opfattes som en unødvendig kontrol, der ikke i sig selv tjener noget formål i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre i livet (Frey og Jegen, 2001). Eftersom det ikke muligt a priori at afgøre, hvorvidt rettidighedskravet af sagsbehandlerne opfattes som værende til gavn for den enkelte borger og/eller samfundet, er det nærliggende at forvente, at sammenhængene mellem de relevante PSM-dimensioner og sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til rettidighedsoverholdelse er betinget af sagsbehandlernes opfattelse af rettidighedskravet. Ud fra dette ræsonnement udledes følgende hypoteser: - Hypotese 3a: Der er ingen sammenhæng mellem den enkelte sagsbehandlers score på Policy Making -dimensionen og vedkommendes selvvurderede indsats i forhold til rettidig afholdelse af jobsamtaler. - Hypotese 3b: Sammenhængen mellem den enkelte sagsbehandlers selvvurderede indsats i forhold til rettidig afholdelse af jobsamtaler og Public Interest -dimensionen er betinget af sagsbehandlerens opfattelse af rettidighedskravet. I jo højere grad den enkelte sagsbehandler opfatter rettidighedskravet som værende til gavn for den enkelte borger eller samfundet, desto stærkere er den positive sammenhæng mellem Public Interest - dimensionen og vedkommendes selvvurderede indsats i forhold til rettidighedsoverholdelse. - Hypotese 3c: Sammenhængen mellem den enkelte sagsbehandlers selvvurderede indsats i forhold til rettidig afholdelse af jobsamtaler og Compassion -dimensionen er betinget af sagsbehandlerens opfattelse af rettidighedskravet. I jo højere grad den enkelte sagsbehandler opfatter rettidighedskravet som værende til gavn for den enkelte borger eller 26

27 samfundet, desto stærkere er den positive sammenhæng mellem Compassion -dimensionen og vedkommendes selvvurderede indsats i forhold til rettidighedsoverholdelse. - Hypotese 3d: Sammenhængen mellem den enkelte sagsbehandlers selvvurderede indsats i forhold til rettidig afholdelse af jobsamtaler og Self-sacrifice -dimensionen er betinget af sagsbehandlerens opfattelse af rettidighedskravet. I jo højere grad den enkelte sagsbehandler opfatter rettidighedskravet som værende til gavn for den enkelte borger eller samfundet, desto stærkere er den positive sammenhæng mellem Self-sacrifice - dimensionen og vedkommendes selvvurderede indsats i forhold til rettidighedsoverholdelse. Hypoteserne 3b-3d ses illustreret i Figur 3 nedenfor. Figur 3: Sammenhængen mellem PSM og selvvurderet indsats i forhold til output Policy Making PSM Public Interest Compassion H3b H3c H3d Selvvurderet indsats i forhold til rettidighedsoverholdelse Self-sacrifice Opfattelse af rettidighedskravet Note: H3b = Hypotese 3b og så fremdeles. For det tredje har jeg konstrueret en subjektiv performanceindikator, som består af en såkaldt generel indsatsvurdering foretaget af den enkelte sagsbehandler. Denne subjektive indikator inddrager jeg med henblik på at sammenligne de kommende analyseresultater med tidligere studier af sammenhængen mellem PSM og performance, hvoraf størstedelen som nævnt anvender en sådan generel indsatsvurdering. De tidligere forskningsstudier tager dog intetsteds eksplicit stilling til, hvorvidt en sådan generel indsatsvurdering ligeledes opfattes som værende overensstemmende med at gavne andre og samfundet. På den ene side kan man ikke være sikker på, at en af sagsbehandleren opfattet god indsats også samtidig opfattes som værende ensbetydende med at 27

28 gavne andre og samfundet. På den anden side er det dog nærliggende at forvente, at en indsats, der af en sagsbehandler opfattes som værende god, ligeså opfattes som værende til gavn for andre og samfundet, eftersom sagsbehandlernes jobfunktion jo netop består i at hjælpe de ledige borgere på vej mod en fremtidig beskæftigelse eller uddannelse for derved samtidigt at tjene samfundets interesse. Ydermere har sagsbehandlerne som frontlinjepersonel i høj grad mulighed for at se de umiddelbare effekter af deres arbejdsmæssige indsats og har derved mulighed for at vurdere, hvorvidt de rent faktisk gør noget godt for andre og samfundet. Selvom man ikke kan være sikker på, at en selvvurderet og selvrapporteret indsats stemmer overens med de faktiske omstændigheder, synes det dog som minimum at være rimeligt at forvente, at sagsbehandlernes generelle indsatsvurdering foretages med henblik på at vurdere hvor god en indsats, der ydes (blandt andet) i forhold til at gavne andre og samfundet. Således er der belæg for at deducere følgende hypoteser: - Hypotese 4a: Der er ingen sammenhæng mellem den enkelte sagsbehandlers score på Policy Making -dimensionen og vedkommendes generelle indsatsvurdering. - Hypotese 4b: Jo højere den enkelte sagsbehandler scorer på Public Interest -dimensionen, desto bedre er vedkommendes generelle indsatsvurdering. - Hypotese 4c: Jo højere den enkelte sagsbehandler scorer på Compassion -dimensionen, desto bedre er vedkommendes generelle indsatsvurdering. - Hypotese 4d: Jo højere den enkelte sagsbehandler scorer på Self-sacrifice -dimensionen, desto bedre er vedkommendes generelle indsatsvurdering. Hypoteserne 4b-4d ses illustreret i Figur 4 nedenfor. Figur 4: Sammenhængen mellem PSM og generel indsatsvurdering Policy Making PSM Public Interest Compassion H4b H4c H4d Generel indsatsvurdering Self-sacrifice Note: Note: H4b = Hypotese 4b og så fremdeles. 28

29 Foruden ovenstående hypotesegenerering på baggrund af de tre forskellige subjektive performanceindikatorer, vil jeg i det følgende præsentere den objektive performanceindikator og herudfra udlede et fjerde sæt af hypoteser. Den objektive performanceindikator består af den gennemsnitlige varighed af de afsluttede sager på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet per sagsbehandler dette for en periode på henholdsvis tre måneder og et år målt i dage. 12 Den objektive performanceindikator er således i overensstemmelse med de overordnede politiske målsætninger fremsat for beskæftigelsesindsatsen om så hurtigt og effektivt som muligt at hjælpe de ledige borgere videre i beskæftigelse, så de kan blive selvforsørgende (LBK 1428 af : 1). Dermed kan den objektive performanceindikator siges at afspejle outcome-dimensionen ved beskæftigelsesindsatsen, idet den vedrører de affødte effekter af indsatsen. Imidlertid beretter den objektive indikator intet om, med hvilket udfald sagernes afsluttes, ligesom den heller ikke beretter noget om, hvorvidt sagernes udfald er det rette for den enkelte borger, og om en given sag afsluttes med et på længere sigt holdbart udfald for borgeren. Således må der tages visse forbehold over for den manglende viden om de afsluttede sagers udfald. Ikke desto mindre kan den objektive indikator siges at være i overensstemmelse med de overordnede politiske målsætninger. Fra et PSM-teoretisk perspektiv giver indikatoren god mening, eftersom en hurtigere sagsbehandling betyder mindre tid, som den pågældende borger er økonomisk afhængig af offentlig forsørgelse, hvilket er godt for samfundet og dets økonomi. 13 Desuden må det siges at være gavnligt for den enkelte borger at gå fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse (eller førtidspension), da tilværelsen på offentlig forsørgelse er midlertidig, mens den for en del borgere ikke blot er behæftet med økonomiske problemer, men ligeså med mere psykisk relaterede problemer (Bræmer, 2009). Endelig kan den objektive performanceindikator siges at udgøre en objektiv pendant til den subjektive performanceindikator vedrørende sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre i livet, alt eftersom det at afslutte en sag kan betragtes som værende ensbetydende med at hjælpe den pågældende borger videre fra en midlertidig tilstand på offentlig forsørgelse til selvforsørgelse (eller førtidspension). I forlængelse af de subjektive performanceindikatorer udledes der for den objektive performanceindikator følgende hypoteser: 12 Jeg vil i afsnit mere dybdegående beskrive og diskutere indikatorens validitet. 13 Denne slutning forudsætter dog, at sagerne afsluttes med det for borgeren og samfundet rette og holdbare udfald. 29

30 - Hypotese 5a: Der er ingen sammenhæng mellem den enkelte sagsbehandlers score på Policy Making -dimensionen og den gennemsnitlige tid af vedkommendes afsluttede sager. - Hypotese 5b: Jo højere den enkelte sagsbehandler scorer på Public Interest -dimensionen, desto kortere tid varer vedkommendes afsluttede sager i gennemsnit. - Hypotese 5c: Jo højere den enkelte sagsbehandler scorer på Compassion -dimensionen, desto kortere tid varer vedkommendes afsluttede sager i gennemsnit. - Hypotese 5d: Jo højere den enkelte sagsbehandler scorer på Self-sacrifice -dimensionen, desto kortere tid varer vedkommendes afsluttede sager i gennemsnit. Hypoteserne 5b-5d ses illustreret i Figur 5 nedenfor. Figur 5: Sammenhængen mellem PSM og de afsluttede sagers gennemsnitlige varighed Policy Making PSM Public Interest Compassion H5b H5c H5d De afsluttede sagers gennemsnitlige varighed Self-sacrifice Note: Note: H5b = Hypotese 5b og så fremdeles. Således introduceret til specialets teoretiske grundlag vil jeg i det følgende beskæftige mig med de metodiske overvejelser, som jeg har gjort mig, samt de metodiske valg, som jeg har truffet, i forbindelse med testen af ovenstående hypoteser ( og dermed besvarelsen af problemstillingen). 30

31 Kapitel 3. Metodisk grundlag I nærværende kapitel vil jeg beskrive og begrunde mit valg af forskningsstrategi, forskningsdesign og case. Dernæst vil jeg beskrive og diskutere mit datagrundlag, operationaliseringen og målingen af PSM og performance samt mit valg af kontrolvariable. Kapitlet afsluttes med en præsentation og diskussion af den valgte analysemetode. Formålet med kapitlet er at lægge min fremgangsmåde åbent frem samt sandsynliggøre, at mine konklusioner drages på et validt og reliabelt grundlag. 3.1 Forskningsstrategi Som nævnt indledningsvist vedrører problemstillingen i nærværende speciale, om den enkelte offentlige serviceproducents public service motivation påvirker vedkommendes individuelle performance. Formålet med at besvare problemstillingen er blandt andet at undersøge, om de forskellige subjektive performanceindikatorer, og om objektive og subjektive performanceindikatorer, kan siges at vise ensartede tendenser i relation til PSM. Med henblik på at undersøge om der er en overensstemmelse mellem det, de forskellige typer af indikatorer viser, er det for at kunne indsamle objektive performanceindikatorer nødvendigt at benytte sig af en kvantitativ forskningsstrategi. Med en kvalitativ strategi ville det nemlig ikke være muligt at indsamle objektive performanceindikatorer, der (jf. afsnit 2.2.3) er karakteriseret ved at være uafhængige, upartiske og distinkte fra analyseenheden. Indikatorer indsamlet ved brug af en kvalitativ strategi ville således skulle identificeres på baggrund af vurderinger fra interviewpersoner og ville dermed være et udtryk for interviewpersonernes selvvurderinger af en eller flere performancedimensioner. Ved brug af en kvalitativ forskningsstrategi ville indikatorerne derfor uundgåeligt blive subjektive hverken uafhængige, upartiske eller adskilte fra analyseenheden. 3.2 Forskningsdesign Forskningsstudier af kausalsammenhængen mellem PSM og performance er indtil nu udelukkende blevet gennemført ved brug af tværsnitsdesigns. Den største ulempe ved tværsnitsdesignet i denne forbindelse er, at sammenhængen mellem PSM og performance teoretisk kan tænkes at gå begge veje. Således er der en fare for tilstedeværelsen af et endogenitetsproblem, hvorfor sammenhængen mellem PSM og performance kan risikere at blive overestimeret (Brewer, 2008: 144; Grant og Wright, 2010: 694). Eksperimentelle eller longitudinale designs er derfor at foretrække med henblik på at opnå en høj grad af intern validitet, fordi det ved brug af eksperimenter og longitudinale designs kan undersøges, om PSM påvirker performance og ikke omvendt. Grundet 31

32 ressourcemæssige begrænsninger har jeg imidlertid ikke haft mulighed for at anvende et andet design end et tværsnitsdesign. Af denne grund må der i nærværende sammenhæng tages forbehold overfor, at eventuelle statistisk signifikante og positive sammenhænge mellem PSM og de forskellige performanceindikatorer kan være blevet overestimeret. Nærværende speciale kan som følge heraf med fordel suppleres med forskningsstudier, som har til formål at undersøge kausalforholdet nærmere, og som via designet tager højde for det potentielle endogenitetsproblem. Med undtagelse af kriteriet om tidsrækkefølge har jeg dog tilstræbt at opfylde de øvrige kausalitetskriterier, eftersom jeg 1) argumenterer teoretisk for sammenhængen mellem PSM og performance, 2) tester statistisk, om der er en sådan sammenhæng, mens at jeg 3) kontrollerer for en række kontrolvariable, der kan tænkes at påvirke både PSM og performance (Bryman, 2004: 28f). 3.3 Caseudvælgelse I forhold til at udvælge den bedst mulige case til at undersøge om den enkelte offentlige serviceproducents public service motivation påvirker vedkommendes individuelle performance, har jeg søgt at udvælge et sektorområde, hvor det inden for de givne tids- og ressourcemæssige rammer er muligt at få tilvejebragt meningsfulde og valide objektive og subjektive performanceindikatorer på individniveau, og hvor det samtidigt er muligt at inddrage de væsentligste kontrolvariable for at være sikret mod spuriøsitet. Min udvælgelse af sektorområde har ligeledes været drevet af, at de valgte enheder har måttet forventes at have et vist niveau af PSM, således at det giver mening at forvente teoretisk, at der kan være en sammenhæng mellem PSM og performance. Endelig har jeg tilstræbt at få et tilstrækkeligt stort antal respondenter i forhold til at kunne gennemføre statistiske analyser og generalisere analyseresultaterne til andre sammenhænge (Andersen, 2010: ). Bestræbelserne på at opfylde ovenstående udvælgelseskriterier har mundet ud i valget af beskæftigelsesområdet i Københavns Kommune som case med sagsbehandlerne som undersøgelsesenheder. Ifølge Københavns Kommunes interne dokumenter og medarbejdere fra Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, har man nemlig her angiveligt mulighed for at tilvejebringe objektive performanceindikatorer på individniveau. Nærmere bestemt består disse indikatorer af blandt andet andelen af afsluttede sager (for arbejdsmarkedsparate ledige borgere), der inden for en given periode er blevet afsluttet med udfaldene ordinær uddannelse eller ordinær beskæftigelse samt andelen af rettidigt afholdte jobsamtaler for samtlige ledige borgere. Som det eksempelvis fremgår af Beskæftigelses- og integrationsforvaltningens Resultatrevision fra 2009, har forvaltningen opbygget eget ledelsesinformationssystem til opfølgning og styring af 32

33 rettidigheden, som muliggør ugentlige rettidighedsmålinger helt nede på sagsbehandlerniveau (2009: 10). Udover at bidrage med valide objektive performanceindikatorer på individniveau, er Københavns Kommune en gunstig case, eftersom det qua spørgeskemaundersøgelsen er muligt at kontrollere for variable såsom klienttyngde og samtidigt få et forholdsvist stort antal respondenter, ligesom det er muligt at holde en række variable på kommuneniveau som eksempelvis kommunens ressourcemæssige rammer, der kan forventes at virke betingende for, hvorvidt sagsbehandlerne kan omsætte deres PSM til performance konstante. 14 Endelig kan sagsbehandlere generelt forventes at have et vist niveau af PSM, eftersom deres opgavevaretagelse netop består i at hjælpe de ledige borgere videre (i livet i beskæftigelse eller uddannelse) 15 for derved at gavne den enkelte borger (Bræmer, 2009) såvel som samfundet som en helhed. På trods af en skriftlig aftaleindgåelse om tilvejebringelsen af valide objektive indikatorer på individniveau og på trods af, at kommunens dokumenter ligeså vidner om tilstedeværelsen af objektive indikatorer på individniveau, har det dog efterfølgende vist sig, at Københavns Kommune alligevel ikke har tilstrækkeligt valide objektive performanceindikatorer på individniveau. Manglen på individbaserede objektive indikatorer skyldes, at man har en registreringspraksis, som indebærer, at man i de teams, jobcentrene er organiseret i, har kollektive sagsstammer, og at man registrerer alle sager på en enkelt medarbejder, som tilmed skifter over tid. Denne registreringspraksis er først blevet mig bekendt, efter jeg har fået de øvrige data i hænde fra spørgeskemaundersøgelsen. Situationen med Københavns Kommune har stillet mig over for to valg: Enten har jeg kunnet gennemføre spørgeskemaundersøgelsen i Københavns Kommune for derved udelukkende at basere mit speciale på forskellige subjektive performanceindikatorer, eller også har jeg kunnet lede andre steder for at finde objektive indikatorer. Eftersom der i PSM-litteraturen er massiv mangel på studier, der baserer sig på objektive performanceindikatorer, har jeg valgt sidstnævnte strategi. Jeg har derfor kontaktet Aarhus Kommune, som har vist sig at have tilstrækkeligt valide objektive indikatorer på individniveau inden for beskæftigelsesindsatsen. Således har jeg både mulighed for at undersøge sammenhængen mellem PSM og forskellige subjektive indikatorer, ligesom jeg kan undersøge sammenhængen mellem PSM og henholdsvis objektive og subjektive indikatorer med de fordele, jeg har skitseret oven for vedrørende Københavns Kommune, om end jeg har måttet tage til takke med færre respondenter, end jeg ville have fået, hvis Københavns Kommune havde haft 14 Klienttyngde-variablen beskriver jeg nærmere i afsnit nedenfor. Der er lidt over 600 sagsbehandlere i Københavns Kommunes fire jobcentre (Meyer, 2011). 15 Undtaget herfra er de tilfælde, hvor sagerne afsluttes med, at borgeren får en førtidspension. 33

34 valide objektive indikatorer. Jeg har valgt at anvende besvarelserne fra sagsbehandlerne i Københavns Kommune i analyserne med de subjektive indikatorer, idet det styrker generaliseringspotentialet. Omvendt virker to cases begrænsende i forhold til specialets generaliseringspotentiale, der generelt nedprioriteres til fordel for at undersøge sammenhængene mellem PSM og de forskellige performanceindikatorer. Men eftersom der er massiv mangel på og stor efterspørgsel efter forskningsstudier, der udforsker sammenhængen mellem PSM og objektive performanceindikatorer (Brewer, 2008: 142; Grant og Wright, 2010: 694), anser jeg det imidlertid som værende et fornuftigt metodisk valg at nedprioritere generaliserbarheden til fordel for at undersøge sammenhængen mellem PSM og forskellige typer af performanceindikatorer. 3.4 Datagrundlag Datakilderne består i nærværende sammenhæng dels af registerdata, der er blevet tilvejebragt af Aarhus Kommune, dels af svarene fra to spørgeskemaundersøgelser, som jeg har gennemført i Aarhus og Københavns Kommune blandt de sagsbehandlere i jobcentrene, der varetager såkaldte borgervendte arbejdsopgaver. Respondenterne består altså af sagsbehandlere, der kan siges at være i kontakt med ledige borgere i et forholdsvis vidt omfang. Den konkrete udvælgelse af respondenter er blevet foretaget af ledelsen for jobcentrene i henholdsvis Aarhus og Københavns Kommune, således at det qua kommunernes interne oplysninger er blevet sikret, at det er sagsbehandlere med sammenlignelige borgervendte arbejdsopgaver, der er blevet kontaktet og adspurgt om deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen. De pågældende jobcenterchefer har i begge kommuner indvilget i at lade sagsbehandlerne deltage i spørgeskemaundersøgelsen, hvilket har været et ønske fra undertegnedes side, fordi det formodes at kunne øge svarprocenten at bevidstgøre sagsbehandlerne om, at spørgeskemaundersøgelsen gennemføres med ledelsens samtykke. 16 Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført elektronisk, hvor adresser på de relevante respondenter er blevet udleveret af kommunerne. Forskning viser, at denne webbaserede indsamlingsmetode er ligeså præcis som andre typer af indsamlingsmetoder (Hansen, 2010: 271). I Aarhus blev spørgeskemaundersøgelsen gennemført i første halvdel af april 2011, mens den i Københavns Kommune blev gennemført i sidste halvdel af marts måned I de to perioder er der blevet udsendt rykkere ad to omgange til de respondenter, der på de daværende tidspunkter ikke havde besvaret spørgeskemaet. (Undtaget herfra er selvfølgelig de respondenter, der havde 16 I Aarhus Kommune har jeg indgået en aftale med sekretariatschefen for Jobcenter Aarhus, mens samtlige jobcenterchefer i Københavns Kommune har indvilget i at lade sagsbehandlerne deltage i spørgeskemaundersøgelsen. 34

35 tilkendegivet, at de ikke ønskede at besvare spørgeskemaet.) Svarprocenten er 49 procent i Københavns Kommune, mens den er 61 procent i Aarhus Kommune en samlet svarprocent på 54 procent. Svarprocenten kan siges at ligge på et acceptabelt niveau (Bryman, 2004: 135). 17 Forinden den endelige gennemførsel af spørgeskemaundersøgelsen blev spørgeskemaet desuden pilottestet og besvaret af omtrent 60 respondenter. Ved pilottesten kom det via kommentarfelter frem, at nogle respondenter opfattede spørgsmålene til målingen af PSM som værende svære at besvare, men grundet ønsket om at sikre sammenlignelighed med de tidligere studier af sammenhængen mellem PSM og performance, blev spørgsmålsformuleringerne fastholdt. Desuden har de anvendte spørgsmålsformuleringer tidligere vist sig at være anvendelige blandt fysioterapeuter i Danmark (Andersen m.fl., 2009; Andersen og Serritzlew, 2009). Selvom respondenterne kommenterede spørgsmålsformuleringerne til målingen af PSM, var der imidlertid ikke mange respondenter, der helt undlod at svare på spørgsmålene eller svarede ved ikke til de fremsatte påstande. Alt i alt vurderer jeg det derfor som værende forsvarligt nok at bevare PSMspørgsmålene i deres oprindelige udgave. Pilottesten gav desuden mulighed for at lave små justeringer i spørgeskemaet af sproglig karakter, således at terminologien efter gennemførslen af pilottesten sandsynligvis er blevet mere overensstemmende med sagsbehandlernes måde at udtrykke sig på i arbejdsmæssige sammenhænge. 18 Netop fordi ændringerne af spørgeskemaet udelukkende er af sproglig karakter, indgår besvarelserne af pilottesten i den endelige spørgeskemaundersøgelse. Dette valg skal ligeledes ses i lyset af, at der, hvis svarene fra pilottesten var blevet frasorteret, ville have gået forholdsvist mange respondenter tabt, fordi det efter krav fra Københavns Kommune udelukkende var muligt at pilotteste spørgeskemaet på samtlige sagsbehandlere i et helt jobcenter. Grundet datakilderne er det endelig nødvendigt at gøre opmærksom på, at der som nævnt i afsnit er en risiko for tilstedeværelsen af common source bias i det indsamlede datamateriale. Risikoen bevirker, at der i de kommende analyser, der baserer sig på de subjektive performanceindikatorer, må tages visse forbehold. En forekomst af common source bias kan bevirke, at sammenhængen mellem PSM og de subjektive performanceindikatorer kan blive overestimeret, idet både PSM (som uafhængig variabel) og de subjektive performanceindikatorer (som afhængige variable) indsamles ved brug af den samme datakilde. Følgelig må der ikke blot tages forbehold over for en eventuel overestimering af sammenhængen mellem PSM og de subjektive indikatorer på grund af forskningsdesignet, men ligeså som følge af den mulige 17 Svarprocenten indeholder udelukkende de respondenter, der har svaret på samtlige spørgsmål i spørgeskemaet. 18 Dette gælder således ikke de items, jeg har valgt at anvende til operationaliseringen og målingen af PSM. 35

36 forekomst af de såkaldte common source bias (Meier og O Toole, 2010a: 23). Den objektive indikator, som indsamles qua registerdata, giver mig dog en mulighed for at vurdere forekomsten af common source bias. Alt dette vil jeg vende tilbage til i afsnit 5.2.4, hvor jeg på mere dybdegående vis vil beskrive de såkaldte common source bias og de deraf affødte problemer. 3.5 Operationalisering og måling af variable Efter ovenstående beskrivelse af specialets datakilder og indsamlingsproces følger der nedenfor en skildring af den måde, som de variable, der indgår i de kommende analyser, er operationaliseret og målt på. Først vil jeg beskrive og diskutere operationaliseringen og målingen af de subjektive indikatorer samt sagsbehandlernes opfattelse af rettidighedskravet, hvorefter følger en beskrivelse og diskussion af den objektive performanceindikator. Dernæst vil jeg koncentrere mig om de items, som jeg anvender til at operationalisere og måle PSM-dimensionerne med, mens jeg slutteligt vil diskutere grundlaget for inddragelse samt operationaliseringen og målingen af kontrolvariable De subjektive performanceindikatorer og opfattelse af rettidighedskravet Som nævnt anvender jeg i nærværende speciale tre forskellige subjektive indikatorer til målingen af subjektiv performance. I denne forbindelse har jeg for det første konstrueret to forholdsvis specifikke subjektive performanceindikatorer, der vedrører sagsbehandlernes indsatsvurdering i forhold til dimensionerne output og outcome ved produktionsprocessen for de offentlige serviceydelser (Boyne, 2002: 18). For det andet har jeg konstrueret en mere generel subjektiv performanceindikator vedrørende sagsbehandlernes generelle indsats. De konkrete spørgsmål til operationaliseringen og målingen af de forskellige subjektive indikatorer fremgår af Tabel 1. Tabel 1: Spørgsmål til måling af subjektive performanceindikatorer Selvvurderet indsats i forhold til Spørgsmål - Outcome Jeg yder en god indsats i forhold til at hjælpe ledige borgere hurtigt videre.* - Output Jeg yder en god indsats i forhold til at afholde jobsamtaler rettidigt.* - Flere dimensioner (for eksempel output, outcome samt brugertilfredshed) Alt taget i betragtning, hvordan vil du selv vurdere din indsats som sagsbehandler?** Note: *: Svarkategorierne er baseret på følgende 5-pointskala: Helt enig, Enig, Hverken enig eller uenig, Uenig, Helt uenig, **: Svarkategorierne er baseret på følgende 5-pointskala: Meget god, God, Middel, Dårlig, Meget dårlig. Samtlige variable er i analyserne vendt om, således at en højere værdi er ensbetydende med en bedre indsatsvurdering. 36

37 Som diskuteret i afsnit kan de subjektive performanceindikatorer alle siges at måle sagsbehandlernes vurderinger af deres egen indsats og siger dermed noget om sagsbehandlernes professionelle selvtillid. De subjektive performanceindikatorer indfanger imidlertid ikke sagsbehandlernes evner og kompetencer, idet der blot spørges ind til deres selvopfattede indsats. Den indsats, som sagsbehandlerne yder, kan sagsbehandlerne i høj grad selv kontrollere, mens de i langt mindre grad selv kan kontrollere udfaldet af deres indsats. Udfaldet af sagsbehandlernes indsats er således ikke blot et spørgsmål om indsat, men er ydermere et produkt af sagsbehandlernes evner og kompetencer, kommunens økonomiske ressourcer og andre ting (Gibbs og Lazear, 2009: 238). Objektive performanceindikatorer vil derimod kunne indfange faktorer, der er ukontrollerbare for sagsbehandlerne. Endelig må der tages højde for de forskellige typer af bias, som de subjektive performanceindikatorer kan forventes at være behæftede med (jf. afsnit 2.3.3). Af tabel 2 fremgår spørgsmålene til målingen af sagsbehandlernes opfattelse af lovens krav om rettidighedsoverholdelse. Som det fremgår af tabellen, anvender jeg to spørgsmål til målingen af sagsbehandlernes opfattelse. Således kan jeg tage højde for, om sagsbehandlerne er af en forskellig opfattelse, alt efter om opfattelsen er rettet mod den enkelte borger eller samfundet som helhed. Tabel 2: Spørgsmål til måling af sagsbehandlernes opfattelse af rettidighedskravet - Rettidighedskravet til afholdelse af jobsamtaler gavner den enkelte borger. - Rettidighedskravet til afholdelse af jobsamtaler er medvirkende til at gavne samfundet som helhed. Note: Svarkategorierne til begge spørgsmål er baseret på følgende 5-pointskala: Helt enig, Enig, Hverken enig eller uenig, Uenig, Helt uenig. Begge variable er i analyserne vendt om, således at en højere værdi er ensbetydende med en mere positiv opfattelse af gavnligheden ved rettidighedskravet Den objektive performanceindikator Den objektive performanceindikator udgør som nævnt i afsnit det gennemsnitlige antal af dage, som en given sagsbehandlers afsluttede sager for en given periode har varet. Den objektive performanceindikator kan ydermere siges at være adskilt fra analyseenheden (sagsbehandleren), alt eftersom det ikke er den pågældende sagsbehandler selv, der (i spørgeskemaundersøgelsen) vurderer og afrapporterer, hvor lang tid vedkommendes afsluttede sager i gennemsnit har varet det er derimod en oplysning, som er kommunen i hænde i kraft af kommunens egne registre. Derudover vil det for den pågældende sagsbehandler næppe være muligt at lyve om sagernes varighed, idet borgerne er berettiget til offentlig forsørgelse, som kommunen selv skal tilvejebringe, når sagerne verserer. Såfremt en given sagsbehandler således løj om, at en sag i modsætning til sandheden 37

38 var blevet afsluttet, ville kommunen højst sandsynligt blive bekendt hermed, alt eftersom borgeren formentlig ville henvende sig til kommunen som følge af manglende offentlig forsørgelse. Som diskuteret i afsnit beretter den objektive performanceindikator imidlertid intet om, med hvilket udfald sagerne afsluttes, ligesom den intet beretter om, hvorvidt sagernes udfald er det rette for den specifikke borger, og om en given sag afsluttes med et på længere sigt holdbart udfald. Derfor må der tages visse forbehold over for den manglende viden om de afsluttede sagers udfald. Der vil dog kun være tale om problemer i de tilfælde, hvor der er en systematisk sammenhæng mellem sagsbehandlernes PSM og udfaldet af de afsluttede sager. Samlet vurderer jeg den objektive performanceindikator til at være tilstrækkeligt valid til at indgå i specialets analyser Public Service Motivation Nedenfor ses i Tabel 3 de items, jeg i nærværende sammenhæng anvender til at operationalisere og måle de forskellige dimensioner af PSM med. Som nævnt i afsnit stammer de items, jeg anvender, fra de 24 items, som Perry (1996) har identificeret i forbindelse med udviklingen af et måleinstrument for PSM. Hovedårsagen til, at jeg baserer mig på Perrys arbejde (1996), er hensynet til at sikre sammenlignelighed med de tidligere forskningsstudier af sammenhængen mellem PSM og performance, hvoraf størstedelen anvender en delmængde af de 24 items fra Perrys måleinstrument. Udvalget af de konkrete items, der anvendes i specialet, er dels baseret på en gennemgang af de items, som de tidligere studier af sammenhængen mellem PSM og performance primært har anvendt (se eksempelvis Alonso og Lewis, 2001: 368; Leisink og Steijn, 2009: 51), ligesom det dels er baseret på en gennemgang af de forskningsstudier, der inden for en dansk kontekst på baggrund af Perrys arbejde (1996) har identificeret PSM (se eksempelvis Andersen m.fl., 2009; Andersen og Serritzlew, 2009). Imidlertid har man ikke tidligere inden for en dansk kontekst anvendt Self-Sacrifice -dimensionen, hvorfor de items, jeg har valgt til at måle denne dimension med, stammer fra forskningsstudier om sammenhængen mellem PSM og performance. Oprindeligt har det på baggrund af tidligere studier været intentionen at knytte fire items til både Public Interest -dimensionen samt Compassion -dimensionen. 19 Imidlertid har det været nødvendigt at forkorte spørgeskemaet for overhovedet at kunne få lov til at anvende det, hvorfor to items (modvilligt) er blevet fjernet igen. Dette fravalg er foretaget på baggrund af hensynet til qua 19 Det item, der er udeladt fra Public Interest -dimensionen, er Jeg føler, at jeg bidrager til samfundet, mens det item, der er udeladt fra Compassion -dimensionen, er Jeg har meget lidt til overs for folk med problemer, hvis de ikke selv gør noget for at løse dem. Svarkategorierne til de to spørgsmål er de samme som dem, der er angivet i Tabel 3. 38

39 spørgeskemaundersøgelsen at kunne kontrollere for betydningsfulde tredjevariable, ligesom det er foretaget på baggrund af en vurdering af, hvilke spørgsmål der har vist sig at fungere bedst inden for en dansk sammenhæng (Andersen m.fl., 2009: 20; Andersen og Serritzlew, 2009: 15). Idet de operationelle dimensioner af PSM (som nævnt i afsnit 2.1.3) alle består af refleksive indeks, er det dog ikke synderligt problematisk at undlade et enkelt item fra en dimension, som i forvejen kan forventes til at være tilstrækkeligt dækket ind i form af tre øvrige items. Der findes desuden ingen teoretiske argumenter for, hvorfor nogle dimensioner skulle have flere items end andre, hvorfor jeg vurderer det som værende forsvarligt nok at inkludere tre items per PSM-dimension. Tabel 3: Oversigt over items tilhørende de operationelle dimensioner af PSM Operationel dimension Items under den pågældende operationelle dimension - Policy Making Jeg forbinder generelt politik med noget positivt. Jeg bryder mig ikke om politiske studehandler.* Jeg har ikke særligt høje tanker om politikere.* - Public Interest Jeg så helst, at offentligt ansatte gør det, der er bedst for hele samfundet, selvom det skulle gå ud over mine egne interesser. Det er min borgerpligt at gøre noget, der tjener samfundets bedste. Det er meget vigtigt for mig, at de offentlige serviceydelser er i orden. - Compassion Jeg bliver følelsesmæssigt berørt, når jeg ser mennesker i nød. For mig er hensynstagen til andre menneskers velfærd meget vigtigt. Daglige begivenheder minder mig ofte om, hvor afhængige vi er af hinanden. - Self-Sacrifice Jeg er villig til at ofre rigtig meget for at tjene samfundets interesse. At gøre en forskel i forhold til samfundet betyder mere for mig end at opnå personlig vinding. Man skal bidrage med mere til samfundet, end man modtager. Kilde: Perry, 1996; Andersen m.fl., 2009; Andersen og Serritzlew, 2009; Petrovsky og Ritz, Note: Alle items er baseret på en 5-pointscala med kategorierne: Helt enig, Enig, Hverken enig eller uenig, Uenig, Helt uenig. Samtlige items på nær de to items markeret med * er vendt om, således at en høj værdi er ensbetydende med en høj grad af PSM givet ved det pågældende item. Endvidere er det nødvendigt at knytte nogle kommentarer til målingsvaliditeten ved de anvendte items. For det første kan man hævde, at de items, der skal forestille at reflektere Policy Making - dimensionen, snarere udtrykker politikerlede end ønsket om politisk deltagelse med henblik på at gavne flest mulige. For det andet minder flere items under Public Interest -dimensionen og Selfsacrifice -dimensionen en del om hinanden, hvilket formentlig er årsagen til, at de to dimensioner empirisk korrelerer stærkt med hinanden. Eksempelvis minder spørgsmålet Jeg så helst, at offentligt ansatte gør det, der er bedst for hele samfundet, selvom det skulle gå ud over mine egne interesser om spørgsmålet At gøre en forskel i forhold til samfundet betyder mere for mig end at 39

40 opnå personlig vinding. At spørgsmålene minder om hinanden er problematisk, fordi de forskellige dimensioner (som nævnt i afsnit 2.2.2) forventes at udgøre forskellige, unikke dimensioner af PSMbegrebet er dette tilfældet, når de forskellige items minder så meget om hinanden? For det tredje er spørgsmålene ikke direkte arbejdsrelaterede, mens det synes at være forholdsvist social ønskværdigt at svare bekræftende på de fleste spørgsmål. Der er altså belæg for at forbedre de items, der skal forestille at reflektere de operationelle dimensioner af PSM. Flere forskere er derfor også begyndt at udvikle nye items med det formål at få et mere validt mål for PSM og udvikle et måleinstrument, der vil kunne anvendes på tværs af forskellige lande (Kim og Vandenabeele, 2009). Endelig er Perrys oprindelige spørgeskema blevet kritiseret for at være for langt og vanskeligt at benytte sig af i praksis. I praksis har spørgeskemaet endvidere vist sig at være vanskeligt at anvende, fordi respondenterne er blevet tvunget til at prioritere mellem forskellige værdier (Wright, 2008: 83). Ikke desto mindre vurderer jeg Perrys måleinstrument til at være det bedst mulige udgangspunkt for målingen af PSM i nærværende sammenhæng, eftersom det relaterer sig til PSMs motivationsteoretiske fundament, ligesom det indfanger kompleksiteten og dimensionaliteten i begrebet. Dette kan ikke siges at gøre sig gældende for det item, som omhandler belønningspræferencer, og som af Rainey (1982) er blevet anvendt til måling af PSM. Item et består af spørgsmålet: I hvilken grad er det vigtigt for dig at yde en meningsfuld offentlig service? og indebærer en risiko for at få usammenlignelige svar fra respondenterne, alt eftersom en meningsfuld offentlig service kan opfattes vidt forskelligt af respondenterne (Wright, 2008: 83). 3.6 Indekskonstruktion Med henblik på at undersøge om jeg i lighed med de tidligere forskningsstudier, der er blevet gennemført inden for en dansk kontekst (Andersen og Serritzlew, 2009; Andersen m.fl., 2009) kan finde empirisk støtte til de operationelle dimensioner af PSM, har jeg gennemført en faktoranalyse for hver enkelt PSM-dimension. Resultaterne fra faktoranalyserne ses i tabellerne 4.1 til 4.4 nedenfor. Som det fremgår af tabellerne, er der kun blevet udtrukket en enkelt komponent (faktor) for de inkluderede items under hver dimension. Derfor kan de items, som fremgår af tabellerne tilhørende hver enkelt PSM-dimension, siges at reflektere den pågældende latente dimension. Imidlertid gjaldt dette oprindeligt ikke samtlige items under Policy Making - dimensionen, hvor der blev udtrukket to komponenter for de oprindelige tre items. Som følge heraf har jeg været nødsaget til at ekskludere et enkelt item fra Policy Making -dimensionen tilmed med et højere reliabilitetsmål (Cronbach s Alpha) til følge. Som det yderligere fremgår af tabellerne 40

41 4.1 til 4.4, er Cronbach s Alpha med undtagelse af Policy Making -dimensionen på et nogenlunde acceptabelt niveau for dimensionerne (Petersen, 2010: 407). Med undtagelse af Policy Making -dimensionen ville jeg ikke have kunnet højne Cronbach s Alpha nævneværdigt for nogen af dimensionerne ved at ekskludere et enkelt item. I sammenligning med de øvrige danske forskningsstudier vedrørende PSM (Andersen m.fl., 2009: 20; Andersen og Serritzlew, 2009: 15), ser nedenstående faktoranalyser desuden pæne ud, og jeg vurderer det derfor som værende forsvarligt at konstruere indeks for de operationelle dimensioner på baggrund af faktoranalyserne. Tabel 4.1: Principal komponent analyse. Indeks for Public Interest. Items Loadings Jeg så helst, at offentligt ansatte gør det, der er bedst 0,79 for hele samfundet, selvom det skulle gå ud over mine egne interesser. Det er min borgerpligt at gøre noget, der tjener 0,84 samfundets bedste. Det er meget vigtigt for mig, at de offentlige 0,61 serviceydelser er i orden. Eigenværdi 1,7 Cronbach s Alpha 0,61 Note: Der blev kun fundet en komponent med en eigenværdi > 1. Tabel 4.2: Principal komponentanalyse. Indeks for Compassion. Items Loadings Jeg bliver følelsesmæssigt berørt, når jeg ser 0,75 mennesker i nød. For mig er hensynstagen til andre menneskers velfærd 0,82 meget vigtigt. Daglige begivenheder minder mig ofte om, hvor 0,71 afhængige vi er af hinanden. Eigenværdi 1,7 Cronbach s Alpha 0,62 Note: Der blev kun fundet en komponent med en eigenværdi > 1. Tabel 4.3: Principal komponentanalyse. Indeks for Self-scarifice. Items Loadings Jeg er villig til at ofre rigtig meget for at tjene 0,86 samfundets interesse. At gøre en forskel i forhold til samfundet betyder mere 0,85 for mig end at opnå personlig vinding. Man skal bidrage med mere til samfundet, end man 0,67 modtager. Eigenværdi 1,9 Cronbach s Alpha 0,70 Note: Der blev kun fundet en komponent med en eigenværdi > 1. 41

42 Tabel 4.4: Principal komponentanalyse. Indeks for Policy Making. Items Loadings Jeg forbinder generelt politik med noget positivt. 0,80 Jeg har ikke særligt høje tanker om politikere. 0,80 Eigenværdi 1,3 Cronbach s Alpha 0,45 Note: Der blev kun fundet en komponent med en eigenværdi > 1. Samtlige indeks har jeg efterfølgende konstrueret på en sådan måde, at de går på en skala fra 0 til 100, hvor en høj score er udtryk for en høj grad af det pågældende aspekt af PSM. 20 Efter ovenstående gennemgang af operationaliseringen og målingen af specialets to centrale begreber, følger nedenfor en gennemgang af de kontrolvariable, som kan forventes at påvirke PSM såvel som de forskellige performanceindikatorer, og som derfor inddrages i de kommende analyser. 3.7 Kontrolvariable I det følgende vil jeg redegøre og argumentere for de forskellige kontrolvariable, jeg inddrager i analyserne mellem PSM og de forskellige performanceindikatorer. Først vil jeg beskæftige mig med individrelaterede kontrolvariable, der knytter sig til den pågældende sagsbehandlers karakteristika i form af blandt andet køn, alder og erfaring, hvorefter jeg vil beskæftige mig med individrelaterede kontrolvariable, der knytter sig til den pågældende sagsbehandlers jobkarakteristika herunder klienttyngde og ydelsesgruppe. Slutteligt vil jeg beskæftige mig med øvrige kontrolvariable Individrelaterede kontrolvariable I: Sagsbehandlerkarakteristika Først og fremmest kan baggrundsvariablen køn forventes at påvirke både PSM og performance. For at kunne afvise at en eventuel sammenhæng mellem PSM og performance er spuriøs, må der derfor kontrolleres for køn. Empirisk har man fundet statistisk signifikante sammenhænge mellem både køn og PSM samt mellem køn og subjektive indikatorer for performance. I flere studier er det således blevet påvist, at kvinder scorer højere end mænd på den affektivt baserede Compassion - dimensionen (Pandey og Stazyk, 2008: 103). Forklaringen på dette kan være af biologisk karakter, eftersom forskningsstudier har påvist, at kvinder som udgangspunkt i gennemsnit har større empatiske evner end mænd. Forklaringen kan ligeledes være af kulturel karakter, idet denne form for ( compassion -)motivation kulturelt er blevet konstrueret som noget feminint (Andersen og 20 I afsnit 3.8 beskriver og diskuterer jeg, hvordan jeg vil forholde mig til manglende svar samt ved ikke -svar. 42

43 Serritzlew, 2010: 400f). Nogle studier har desforuden påvist, at kvinder scorer højere end mænd på subjektive indikatorer for performance (Naff og Crum, 1999: 12; Petrovsky og Ritz, 2010: 27), mens andre studier omvendt har påvist, at mænd scorer højere end kvinder på subjektive performanceindikatorer (Kim, 2005: 253; Leisink og Steijn, 2009: 46). En nærliggende forklaring på de divergerende resultater af sammenhængen mellem køn og performance kan være, at der anvendes forskellige subjektive performanceindikatorer. Mens Naff og Crum (1999) eksempelvis operationaliserer og måler individuel performance ud fra et enkelt spørgsmål, hvor respondenterne afrapporterer den seneste performancescore, de har fået af deres nærmeste leder på en skala fra 1-5, operationaliserer og måler Kim (2005) organisatorisk performance på baggrund af et indeks bestående af hele 12 items. Baggrundsvariablen køn har jeg i nærværende sammenhæng konstrueret på en sådan måde, at kvinder har fået tildelt værdien 0, mens mænd har fået tildelt værdien 1. Ligesom køn er alder en bagvedliggende variabel, der i teorien kan tænkes at påvirke både PSM og performance. Derfor vil jeg ligeså kontrollere for alder, når jeg undersøger sammenhængen mellem PSM og performance. Empirisk har flere studier da også påvist en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem alder PSM (Perry, 1997: 189; Houston, 2000: 723), men der er imidlertid ikke blevet gjort særlig meget ud af at forklare denne sammenhæng (Pandey og Stazyk, 2008: 102f). 21 En mulig forklaring på den positive sammenhæng mellem alder og PSM kunne dog være, at individer, i takt med de bliver ældre og får mere livserfaring med eksempelvis at opdrage børn, efterhånden bliver mere optagede af at bidrage vedvarende til samfundet (ibid.). Et enkelt forskningsstudie finder desuden efter der er blevet kontrolleret for erfaring en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem alder og subjektive performanceindikatorer, som operationaliseres og måles dels som respondenternes lønniveau, dels respondenternes afrapportering af den seneste performancescore, de har fået af deres leder på en skala fra 1-5 (Alonso og Lewis, 2001: 374). Aldersvariablen operationaliseres og måles i nærværende sammenhæng som antal år. Det er imidlertid muligt, at det ikke er alder, men erfaringen med leveringen af de offentlige serviceydelser, som påvirker både PSM og performance. Derfor er det ligeledes nødvendigt at kontrollere for variablen erfaring, når man undersøger sammenhængen mellem PSM og performance. Erfaring har empirisk vist sig at være negativt korreleret med PSM (se eksempelvis Moynihan og Pandey, 2007: 46). Der er dog mangel på studier, der afdækker, hvilke mekanismer der er på spil i denne negative sammenhæng. En mulig forklaring kan dog være, at individer, der 21 Perry finder en positiv sammenhæng mellem alder og det samlede PSM-begreb på et 0,10-signifikansniveau og en positiv sammenhæng mellem alder og Public Interest -dimensionen på et 0,05-signifikansniveau (1997: 189). 43

44 vælger at beskæftige sig med offentlige serviceydelser med henblik på at gavne andre og samfundet, over tid vil blive frustrerede, fordi de vil opleve, at effekten af deres indsats ikke er lige så stor, som de i starten af deres ansættelse troede, den ville være. Denne frustration vil videre kunne bevirke, at niveauet af PSM over tid mindskes (Pandey og Scott, 2005: 161). Erfaring kan ligeså tænkes at påvirke performance, idet mere erfarne medarbejdere kan have fået forbedret deres evner og kompetencer, så de med større succes end mindre erfarne medarbejdere kan løse deres arbejdsopgaver. Umiddelbart forekommer erfaringsvariablen måske at være mest relevant for objektive performanceindikatorer, idet mere erfaring kan bevirke, at man rent faktisk har et bedre grundlag for at varetage ens arbejdsopgaver med succes. Det er dog muligt, at dette vil smitte af på ens selvopfattelse og selvvurdering af ens egen performance. Empirisk har der da også vist sig at være en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem erfaring og subjektive performanceindikatorer (Alonso og Lewis, 2001: 374; Kim, 2005: 253). Variablen erfaring operationaliseres og måles i nærværende sammenhæng som en intervalskaleret variabel bestående af antal år, den enkelte sagsbehandler har været ansat inden for beskæftigelsesområdet. Således indfanger variablen ikke betydningen af en eventuel erfaring, som sagsbehandleren kan have erhvervet sig fra forhenværende og lignende jobs inden for andre sektorområder. Eksempelvis kan en sagsbehandler i princippet have arbejdet på børne- og ungeområdet i 15 år, inden vedkommende er skiftet til beskæftigelsesområdet, hvor vedkommende kun har to års erfaring. I det tidligere job kan sagsbehandleren have erfaret, at effekten af den givne indsats ikke var lige så stor, som forhåbningen var ved ansættelsesstarten, ligesom sagsbehandleren i det forhenværende job kan have fået styrket sine evner og kompetencer på en måde, som kommer sagsbehandleren til gode på beskæftigelsesområdet med en højere grad af performance til følge set i forhold til sagsbehandlere, der samlet set har mindre erfaring. Qua variablen alder opfanger jeg dog sådanne sagsbehandlere med erfaring fra andre sektorområder, hvorved variablene alder og erfaring tilsammen giver et mere solidt mål for, hvad erfaring betyder for PSM såvel som for de forskellige udtryk for performance. Eftersom de sagsbehandlere, der er ansat i kommunalt regi til at varetage opgaverne inden for beskæftigelsesområdet, har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, er det ligeså nødvendigt at kontrollere for den potentielle effekt af uddannelse i forhold til PSM og performance. En stor andel af de offentligt ansatte inden for beskæftigelsesområdet, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere, er enten socialrådgivere, socialformidlere eller HK ere (Beer og Skou, 2007: 24), mens der udover de tre nævnte uddannelsesgrupper findes andre uddannelsesgrupper til at varetage arbejdsopgaverne med de forsikrede ledige herunder en del sagsbehandlere med akademisk 44

45 baggrund (Bislev, 2011). Endvidere er det primært socialfaglige uddannelsesgrupper i form af socialrådgivere og socialformidlere, der beskæftiger sig med sygedagpengemodtagere (ibid.). Uddannelsesinstitutioner forventes generelt at spille en socialiserende rolle i forhold til dets medlemmer (Pandey og Stazyk, 2008: 103). Nærmere bestemt er uddannelsesinstitutioner (og senere hen faglige organisationer) tilbøjelige til at betone vigtigheden af, at deres medlemmer varetager samfundets interesser på bekostning af egne personlige interesser. Dette giver anledning til at forvente, at sagsbehandlere med en mellem til lang uddannelsesmæssig baggrund (akademikere, socialrådgivere og til dels socialformidlere) vil score højere på Public Interest - og Self-sacrifice -dimensionerne end sagsbehandlere med en kort uddannelsesmæssig baggrund (HK ere), idet uddannelsesinstitutionerne alt andet lige må forventes at have lettere ved at påvirke og socialisere dets medlemmer til at varetage samfundets interesser, jo længere tid medlemmerne er indmeldt på uddannelsen og afskærmet fra arbejdsmarkedet og dets påvirkninger. Derudover er det generelt ikke forventeligt, at højt uddannede grupper i arbejdsmæssige sammenhænge vil lade sig styre af deres følelser, fordi de qua deres uddannelsesinstitutioner (og senere hen faglige organisationer) socialiseres til at lade deres faglige normer frem for deres følelser agere som rettesnore i deres arbejdsmæssige adfærd (Andersen og Serrizlew, 2009: 4). 22 Dette giver anledning til at forvente, at sagsbehandlere med en kort uddannelse (HK ere) vil score højere på den affektivt funderede Compassion -dimension end sagsbehandlere med en mellem til lang uddannelsesmæssig baggrund. Empirisk har der desuden på tværs af forskellige undersøgelsesenheder vist sig at være en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem uddannelse og henholdsvis Public Interest -dimensionen samt et samlet mål for PSM (Moynihan og Pandey, 2007: 46; Perry, 1997: 189; Bright, 2005: 147). Uddannelse kan endvidere tænkes at spille ind på objektive performanceindikatorer, idet uddannelse er kompetencegivende og dermed kan bevirke, at mulighederne for rent faktisk at få en succesfuld performance stiger i takt med uddannelsesniveauet. At uddannelse kan have en betydning for selvrapporterede indsatsvurderinger synes imidlertid at være mindre nærliggende at forvente, men ikke desto mindre er det muligt, at uddannelse ligeledes påvirker ens selvopfattelse og er med til at sætte standarderne for, hvordan man vurderer sig selv og sin performance. For at være på den sikre side kontrollerer jeg derfor i lighed med tidligere studier (se blandt andre Brewer og Selden, 2000; Kim, 2005; Lesink og Steijn, 2009; Park og Rainey, 2008) også for uddannelse i de analyser, hvor jeg anvender subjektive 22 Faglige normer defineres som regler, der inden for en faggruppe sætter grænser for hvilke handlinger, der er acceptable under bestemte omstændigheder, og hvor brud med reglerne medfører sanktioner inden for gruppen (Andersen, 2005: 25). 45

46 indikatorer som udtryk for performance. Empirisk har man da også fundet statistisk signifikante sammenhænge mellem uddannelse og subjektive indikatorer (Brewer og Selden, 2000: 703). Uddannelsesvariablen er målt ud fra spørgsmålet om, om den senest afsluttede uddannelse, den pågældende sagsbehandler har taget, er en socialrådgiveruddannelse, socialformidleruddannelse, HK-uddannelse (Beer og Skou, 2007: 33) eller en anden uddannelse (med angivelse af hvilken) Individrelaterede kontrolvariable II: Jobkarakteristika Udover ovenstående kontrolvariable, der alle relaterer sig til karakteristika ved den pågældende sagsbehandler, inddrager jeg yderligere en række kontrolvariable, der knytter sig til karakteristika ved den enkelte sagsbehandlers job. Samtlige af disse jobrelaterede kontrolvariable kan siges at afspejle, hvilket grundlag den enkelte sagsbehandler har for at hjælpe de ledige borgere videre. I forhold til jobkarakteristika vil jeg for det første kontrollere for antallet af sager, som den pågældende sagsbehandler efter eget skøn at dømme generelt har ansvaret for. Antallet af sager kan tænkes at påvirke PSM, idet et større antal af sager alt andet lige vil mindske mulighederne for at hjælpe den enkelte borger videre på vej mod beskæftigelse (eller førtidspension), hvilket over tid kan resultere i frustration og et lavere niveau af PSM hos den pågældende sagsbehandler (Pandey og Stazyk, 2008: 107). Omvendt kan man argumentere for, at jo flere sager, den pågældende sagsbehandler er ansvarlig for, desto flere borgere vil sagsbehandleren alt andet lige have mulighed for at hjælpe videre muligvis med et højere niveau af PSM til følge. Hvorvidt sidstnævnte er tilfældet afhænger desforuden af den pågældende sagsbehandlers kompetencer og evner i forhold til at håndtere et stort antal af sager. Uanset hvad er der dog belæg for at have en teoretisk forventning om, at antallet af sager vil kunne påvirke den enkelte sagsbehandlers PSM. Samtidig er muligt, at antallet af sager vil være af betydning for de forskellige performanceindikatorer særligt den objektive performanceindikator, for jo færre sager den pågældende sagsbehandler er ansvarlig for, desto nemmere må det alt andet lige forventes at være for sagsbehandleren i forhold til at få afsluttet de verserende sager hurtigt. Selvom antallet af sager særligt synes at kunne have en betydning for, hvor hurtigt den enkelte sagsbehandler rent faktisk vil kunne få afsluttet sine sager, er det ligeledes muligt, at antallet af sager vil kunne påvirke den enkelte sagsbehandlers opfattelse og vurdering af sin egen indsats. Jo flere sager den pågældende sagsbehandler har ansvaret for, desto større en indsats kan den pågældende sagsbehandler alt andet lige forventes at vurdere sig selv til at yde. Selvom sagsbehandlerne i Københavns Kommunes jobcentre arbejder med såkaldte kollektive 46

47 sagsstammer (jf. afsnit 3.3), har de dog i spørgeskemaet hver især angivet et antal af sager, som de generelt hver især vurderer, at de arbejder med. Sammenlignet med det antal af sager, som sagsbehandlerne i Aarhus Kommune individuelt arbejder med, adskiller antallet af sager for sagsbehandlerne i Københavns Kommune sig ikke. Af denne grund vurderer jeg kontrolvariablen for antallet af sager at være tilstrækkeligt valid i forhold til at kunne indgå i de kommende analyser. For det andet vil jeg dels kontrollere for hvilken ydelsesgruppe, den pågældende sagsbehandler primært beskæftiger sig med, ligesom jeg dels vil kontrollere for variablen klienttyngde givet ved den enkelte sagsbehandlers sammensætning af sager i forhold til de tre matchgrupper, som sagsbehandlere på nuværende tidspunkt kategoriserer de ledige borgere i. 23 I modsætning til den tidligere anvendte matchmodel, der indeholdt fem matchgruppekategorier, er den nuværende matchmodel udelukkende knyttet til den enkelte ledige borgers karakteristika og ikke til den ydelsesgruppe, den ledige borgere befinder sig i (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2009: 1). Idet match- og ydelsesgrupperne således i praksis (bør) holdes adskilt fra hinanden, vurderer jeg det som værende nødvendigt at inddrage både klienttyngde og ydelsesgruppe som kontrolvariable i de kommende analyser. Variablen ydelsesgruppe måler jeg ud fra spørgsmålet om, hvilken ydelsesgruppe den pågældende sagsbehandler primært er ansvarlig for i forhold til kategorierne forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere eller anden ydelsesgruppe (med angivelse af hvilken). Variablen klienttyngde måles ud fra spørgsmålet om, hvor stor en andel af den pågældende sagsbehandlers ledige borgere, der omtrent er i matchkategorierne 1, 2 og 3. Borgere kategoriseres af sagsbehandlerne i matchgruppe 1, hvis de er jobklare hvis de efter jobcentrets vurdering er parate til at tage et ordinært job, således at de inden for tre måneder kan blive selvforsørgende. Borgere kategoriseres derimod i matchgruppe 2, hvis de er indsatsklare hvis de på undersøgelsestidspunktet ikke er parate til at tage et ordinært job, så de inden for en periode på tre måneder kan blive selvforsørgende, men er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats indeholdende aktive tilbud. Endelig kategoriseres borgere i matchgruppe 3, hvis de er midlertidigt passive hvis de på undersøgelsestidspunktet har så alvorlige problemer, at de hverken kan arbejde eller deltage i beskæftigelsesrettede tilbud (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2009: 1f). Med forbehold over for variationen i alvorligheden og varigheden af de ledige borgeres sygdomme, må syge borgere samt borgere i den/de højeste matchkategori(er) alt andet lige forventes at ville kunne påvirke sagsbehandlerne mere følelsesmæssigt og følgelig 23 Det ville selvfølgelig have været optimalt, hvis jeg havde haft adgang til oplysninger om borgernes konkrete sygdomme, men idet der er tale om personfølsomme oplysninger, har det ikke været muligt for mig at fremskaffe dem. 47

48 sagsbehandlernes scorer på den affektivt funderede Compassion -dimension set i forhold til raske og/eller mere velfungerende borgere. Udover at kunne påvirke (en dimension af) PSM, kan klienttyngden ligeså forventes at kunne påvirke den objektive performanceindikator, idet det må forventes at være sværere for den enkelte sagsbehandler at afslutte sagerne hurtigt, jo større en andel af borgere sagsbehandleren primært er ansvarlig for i den/de højeste matchkategori(er). 24 Selvom det er nærliggende at forvente, at den pågældende sagsbehandlers ydelsesgruppe og klienttyngde vil kunne påvirke, hvor hurtigt sagsbehandleren rent faktisk vil kunne få afsluttet sine sager, er det dog også muligt, at dette vil kunne smitte af på sagsbehandlernes selvopfattelse og selvvurderinger i forhold til de forskellige subjektive performanceindikatorer. Derfor vil jeg ligeså kontrollere for ydelsesgruppe og klienttyngde i analyserne med subjektive performanceindikatorer. Endelig vil jeg i analysen af den gennemsnitlige varighed i dage af de afsluttede sager på kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune inddrage variablen klientens gåtid, der angiver, hvor mange dage den pågældende sagsbehandlers afsluttede sager i gennemsnit har været andre sagsbehandlere i hænde. Inddragelse af denne variabel sker med det formål at rense den afhængige variabel (varigheden i dage af den enkelte sagsbehandlers afsluttede sager) for faktorer, der ikke er i den enkelte sagsbehandlers kontrol. En tilsvarende variabel er ikke nødvendig at konstruere på sygedagpengeområdet, idet sagerne her (stort set) ikke skifter hænder (Bolvig, 2011) Øvrige kontrolvariable Endelig inkluderer jeg en dummy-variabel på kommuneniveau i de analyser, som udelukkende baserer sig på de subjektive performanceindikatorer, hvori respondenter fra både Aarhus og Københavns Kommune indgår. Dummy-variablen inddrager jeg, idet den forventes at kunne fungere som en indikator for eventuelle forskelle i kommunale organisationskulturer. Organisationskultur forventes i PSM-litteraturen at spille en væsentlig rolle i forhold til at fostre og vedholde individers PSM (Perry, 1997: 193). Selvom man endnu ikke har kunnet påvise en sammenhæng mellem forskellige organisationskulturer og PSM (Moynihan og Pandey, 2007: 46), har organisationskulturen i flere forskellige forskningsstudier vist sig at være knyttet til andre arbejdsrelaterede fænomener såsom jobtilfredshed (Pandey og Stazyk, 2008: 106). Desuden anvender det studium, der ikke finder nogen sammenhæng mellem organisationskulturen og PSM, kun to ud af fire PSM-dimensioner (Moynihan og Pandey, 2007: 45). Forskellige 24 Da analyserne med den objektive performanceindikator gennemføres særskilt for sagsbehandlere, der beskæftiger sig med henholdsvis kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, er ydelsesgruppen her holdt konstant (jf. afsnit 4.7.). 48

49 organisationskulturer kan endvidere tænkes at influere på sagsbehandlernes selvopfattelse og vurderinger, og følgelig hvordan man som sagsbehandler vælger at indplacere sig på forskellige subjektive performanceindikatorer. Derfor synes det at være nødvendigt at kontrollere for hvilken kommune, den enkelte sagsbehandler er ansat i. Dummy-variablen angiver, i hvilken kommune den pågældende sagsbehandler er ansat, hvor Københavns Kommune = 1 og Aarhus Kommune = 0. Efter ovenstående præsentation og diskussion af de kontrolvariable, som jeg vil inddrage i de kommende analyser, vil jeg forinden påbegyndelse af analyserne diskutere min analysemetode. 3.8 Analysemetode De kommende analyser er baseret på multivariate OLS-regressionsanalyser, hvor jeg vil indføre de uafhængige variable ad flere omgange i forskellige blokke. Først vil jeg se på de bivariate sammenhænge mellem PSM-dimensionerne (både sammen og hver for sig) og de forskellige indikatorer for performance, hvorefter jeg vil inkludere kontrolvariablene vedrørende sagsbehandlerkarakteristika, dernæst kontrolvariablene for jobkarakteristika, mens jeg i sidste omgang i de analyser, der indbefatter sagsbehandlere fra både Aarhus og København vil indføre den dummy-variabel, der angiver, hvilken kommune den pågældende sagsbehandler er ansat i. Mens valget af OLS-regression er oplagt for den objektive performanceindikator, er dette valg dog mere tvivlsomt, når det gælder de subjektive performanceindikatorer. Tvivlsomheden skyldes, at mens den objektive performanceindikator er intervalskaleret, er de subjektive performanceindikatorer ordinalskalerede, idet man ikke kender til den præcise afstand mellem de forskellige kategorier, som de ordinalskalerede variable er rangordnet efter (Agresti og Finlay, 1997: 14). Ikke desto mindre anvendes ordinalskalerede variable i forskningsmæssige sammenhænge ofte som om, de var intervalskalerede dette med henblik på at kunne anvende de mere sofistikerede metoder, der er tilgængelige for intervalskalerede variable (Agresti og Finaly, 1997: 15). Når respondenter skal erklære sig (u)enige i et givet udsagn, hvor svarkategorierne er placeret med præcis samme fysiske afstand mellem hinanden i et spørgeskema, må dette desuden formodes at øge sandsynligheden for, at respondenterne opfatter svarkategorierne på en sådan måde, at der er lige lang afstand imellem dem. I lighed med den gængse forskning og med henblik på at kunne drage nytte af de mere sofistikerede metoder, vælger jeg derfor ligeså at anvende OLSregressioner i de analyser, hvor de subjektive performanceindikatorer udgør de afhængige variable. 49

50 Eftersom størstedelen af respondenterne i nærværende sammenhæng indplacerer sig i to ud af de fem kategorier under de subjektive indikatorer, vil jeg desuden anvende logistisk regression som et robusthedstjek af de resultater, jeg kommer frem til ved at foretage almindelige OLS-regressioner. For at være sikker på at eventuelle forskelle i signifikansniveauer for variablene i analysernes forskellige blokke ikke skyldes ændringer i antallet af respondenter, anvender jeg i samtlige blokke udelukkende de respondenter, der har svaret på samtlige spørgsmål. Da antallet af respondenter i nærværende sammenhæng ikke er særligt højt, har jeg valgt at bevare de respondenter, der til et enkelt item tilhørende en given PSM-dimension enten ikke har svaret eller har svaret ved ikke. I disse tilfælde har jeg tildelt den pågældende respondent den score, som respondenten i gennemsnit har scoret på de øvrige items under den pågældende dimension (jf. Petersen, 2010: 408). Eftersom de enkelte PSM-dimensioner er refleksive indeks, vurderer jeg ligeså med det lave antal af respondenter taget i betragtning dette som værende forsvarligt og det mest fornuftige at gøre. Endelig har jeg valgt at afrapportere analyseresultaterne på et 0,05-signifikansniveau i de analyser, hvor både sagsbehandlere fra Aarhus og Københavns Kommune indgår, mens jeg har valgt at afrapportere analyseresultaterne på et 0,10-signifikansniveau i de analyser, hvor det blot er sagsbehandlere på henholdsvis sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune, der indgår. De valgte signifikansniveauer er relateret til antallet af respondenter, der indgår i analyserne. 50

51 Kapitel 4. Analyse I dette kapitel følger analyserne, der bidrager til besvarelse af problemstillingen: Påvirker den enkelte offentlige serviceproducents public service motivation vedkommendes individuelle performance? Overordnet set er analyserne delt op i to dele: I den første del vil jeg analysere sammenhængen mellem PSM og de tre forskellige typer af subjektive performanceindikatorer, mens jeg i den anden del vil analysere sammenhængen mellem PSM og den objektive performanceindikator, mens jeg derforuden vil sammenligne denne sammenhæng med sammenhængen mellem den enkelte serviceproducents PSM og den subjektive performanceindikator, der med rimelighed kan sammenlignes med den objektive indikator. 4.1 PSM og forskellige subjektive performanceindikatorer I nærværende afsnit vil jeg analysere, hvorvidt der er en sammenhæng mellem hver enkelt af de operationelle dimensioner af PSM og de forskellige subjektive performanceindikatorer. Således vil jeg i det følgende i den nævnte rækkefølge teste Hypotese 2a-2d, 3a-3d samt 4a-4d. Jeg vil altså først beskæftige mig med sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre, dernæst deres selvvurderede indsats i forhold til rettidig overholdelse af jobsamtaler. Slutteligt vil jeg se nærmere på sagsbehandlernes såkaldte generelle indsatsvurdering. Jeg vil dog indlede de kommende analyser ved først at give en kort karakteristik af undersøgelsesenhederne Om sagsbehandlerne i beskæftigelsesindsatsen i Aarhus og Københavns Kommune Som det fremgår af Tabel 5, er størstedelen af de adspurgte undersøgelsesenheder, som indgår i analyserne baseret på de subjektive performanceindikatorer, kvinder. De er aldersmæssigt primært et sted i 40erne og har omkring otte års erfaring inden for beskæftigelsesområdet. Ydermere er de fleste socialrådigiveruddannede eller af en anden uddannelse (primært akademisk). Desforuden beskæftiger de fleste sig med sygedagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere og kan siges at have en mellemtung klienttyngde, om end der er forholdsvis stor variation heri (jf. standardfejlen for klienttyngde-variablen). Endvidere er der temmelig stor variation i antallet af sager, som den pågældende sagsbehandler er ansvarlig for (jf. standardfejlen for variablen arbejdstyngde). De fleste sagsbehandlere scorer derudover højt på de forskellige PSM-dimensioner, hvilket ligeså gælder de subjektive performanceindikatorer. Hvad angår sagsbehandlernes opfattelse af lovens krav om rettidig afholdelse af jobsamtaler, forholder de fleste sagsbehandlere sig forholdsvist neutralt hertil. 51

52 Tabel 5: Beskrivende statistik om sagsbehandlerne i Aarhus og Københavns Kommune Variabel Definition n Gennemsnit Std. afvigelse Mininum -værdi Maximum -værdi Køn Respondentens køn (1= mand, 286 0,26 0, = kvinde) Alder Respondentens alder (antal år) Uddannelse I HK ere fungerer som 286 0, referencekategorien Uddannelse II Dummyvariabel hvor 286 0,07 0, socialformidler = 1 Uddannelse III Dummyvariabel hvor 286 0,47 0, socialrådgiver = 1 Uddannelse IV Dummyvariabel hvor anden 286 0,36 0, uddannelse (herunder primært akademikere) = 1 Erfaring Respondentens erfaring inden for beskæftigelses-sektoren (antal år) Ydelsesgruppe I Dummyvariabel hvor 279 0,05 0, forsikrede ledige = 1 Ydelsesgruppe II Dummyvariabel hvor 279 0,67 0, kontanthjælpsmodtagere = 1 Ydelsesgruppe III Dummyvariabel hvor 279 0,21 0, sygedagpengemodtagere =1 Ydelsesgruppe IV Anden ydelsesgruppe 279 0, fungerer som referencekategorien Klienttyngde Opnået score baseret på følgende formel: (((match 1 + (2*match 2) + (3*match 3))-100)/2) Arbejdstyngde Antallet af sager i sagsbehandlers stamme Public Interest Indeks af tre items Compassion Som ovenfor Self-sacrifice Som ovenfor Policy Making Som ovenfor Samlet PSM Indeks af 12 items Selvrapporteret Spørgsmål med ,6 0,7 2 5 indsats rettidighed svarkategorier Selvrapporteret Som ovenfor 290 4,6 0,6 1 5 indsats borgere Selvrapporteret Som ovenfor 296 4,4 0,6 2 5 generel indsats Opfattelse af Som ovenfor 280 3,2 1,2 1 5 rettidighedskrav I (borgere) Opfattelse af rettidighedskrav II (samfundet) Som ovenfor 275 2,8 1,

53 4.1.2 Den specifikke selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe ledige borgere videre Af Tabel 6 fremgår sammenhængene mellem de fire operationelle dimensioner af PSM og sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre i livet både før og efter kontrol for sagsbehandlerkarakteristika, jobkarakteristika samt den kommune, som den pågældende sagsbehandler arbejder i. Af tabellen fremgår det, at både Public Interest -, Compassion - og Self-sacrifice -dimensionen har de forventede positive fortegn. Af disse tre dimensioner er det imidlertid kun Self-sacrifice -dimensionen, der er statistisk signifikant, efter der er blevet kontrolleret for samtlige kontrolvariable. Self-sacrifice -dimensionen er således den eneste dimension af PSM, der påvirker sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre i livet direkte. Sagsbehandlere, der i arbejdsmæssige sammenhænge efter egen opfattelse i høj grad er villige til at ofre sig selv for at tjene andre og samfundets interesse, vurderer altså samtidig sig selv til at yde mere i forhold til at hjælpe ledige borgere videre set i forhold til de sagsbehandlere, der i mindre grad vurderer sig selv som værende villige til at ofre sig. 25 Der er dog ingenlunde tale om en stærk sammenhæng mellem Self-sacrifice -dimensionen og sagsbehandlernes indsatsvurdering rettet mod at hjælpe ledige borgere videre, hvilket det af den lille koefficient for Self-Sacrifice -dimensionen i den komplette Model 8 (og de øvrige modeller) fremgår. Sagsbehandlere, der opfatter sig selv som værende 10-procentpoint mere selv-opofrende på en skala fra 0 til 100, vurderer således alt taget i betragtning blot sig selv til at være 0,05 point bedre på en skala fra 1 til 5 i forhold til at hjælpe ledige borgere videre i livet (jf. Model 8) Robustheden for Self-sacrifice -dimensionens betydning kan dog diskuteres, hvilket jeg derfor vil gøre nedenfor. 26 Eftersom 96 % af respondenterne scorer 4 eller 5 på skalaen over indsatsen rettet mod at hjælpe borgerne videre, er det mest retvisende nok at sige, at skalaen går fra 4 til 5. Dette vil jeg dog vende tilbage til nedenfor. 53

54 Tabel 6: OLS-regressioner af sagsbehandleres selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre. Ustandardiserede koefficienter. P-værdier i parenteser. Variable Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Model 8 Public Interest 0,008** 0,005 0,005 0,004 0,005 (0,004) (0,107) (0,140) (0,176) (0,140) Compassion 0,003 0,001 0,001 0,000 0,000 (0,216) (0,673) (0,837) (0,894) (0,899) Self-sacrifice 0,006*** 0,005* 0,005* 0,006* 0,005* (0,001) (0,040) (0,028) (0,022) (0,026) Policy Making 0,004* 0,004* 0,004* 0,003 0,003 (0,013) (0,020) (0,028) (0,060) (0,073) Køn (mand=1) 0,004-0,010-0,013 (0,963) (0,916) (0,888) Alder (antal år) -0,009-0,009-0,008 (0,051) (0,061) (0,067) Erfaring (antal år) 0,008 0,008 0,006 (0,201) (0,217) (0,335) Uddannelse I a 0,101 0,120 0,063 (socialformidl.=1) (0,595) (0,537) (0,784) Uddannelse II -0,022-0,047-0,196 (socialrådgiver=1) (0,873) (0,752) (0,232) Uddannelse III 0,031 0,037-0,004 (anden udd.=1) (0,826) (0,797) (0,979) Ydelsesgruppe I b 0,193 0,185 (fors. ledige=1) (0,400) (0,416) Ydelsesgruppe II -0,037-0,047 (kontanthjælp=1) (0,812) (0,768) Ydelsesgruppe III 0,233 0,096 (sygedagpenge=1) (0,195) (0,616) Klienttyngde -0,001-0,001 (matchgruppe) (0,444) (0,560) Antal sager per 0,000 0,000 sagsbehandler (0,868) (0,744) Kommune -0,234* (København=1) (0,039) Konstant 3,93*** 4,36*** 4,21*** 4,40*** 3,80*** 4,07*** 4,08*** 4,26*** (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) Justeret R 2 0,028 0,002 0,040 0,020 0,057 0,052 0,055 0,068 n Note: *p < 0,05; **p < 0,01; ***p < 0,001. a :Kategorien anden uddannelse indeholder primært akademikere med forskellig akademisk baggrund. HK ere udgør referencekategorien i forhold til uddannelsesgrupperne. b: Anden ydelsesgruppe udgør referencekategorien i forhold til ydelsesgrupperne. Jeg har gennemført forudsætningstest for den komplette model 8 og fundet, at der er brud på forudsætningen om normalfordelte fejlled. Da datasættet er stort (n>30), gælder den centrale grænseværdisætning, hvorfor bruddet ikke udgør noget (større) problem (Stubager, 2008: 23). I modsætning til forventningen er Policy Making -dimensionen endvidere statistisk signifikant, indtil der kontrolleres for sagsbehandlernes jobkarakteristika. Dette forhold kunne enten tyde på, at Policy Making -dimensionen gennem de forskellige jobkarakteristika har en indirekte effekt på den selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre, eller at sammenhængen 54

55 mellem Policy Making -dimensionen og den selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgerne videre er spuriøs, og at de forskellige jobkarakteristika således påvirker både Policy Making -dimensionen og sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe borgerne videre. Mest plausibel synes sidstnævnte forklaring om spuriøsitet dog at være, således at arbejdsopgaver med bestemte ydelses-/matchgrupper og/eller arbejdspresset hos den enkelte sagsbehandler kan tænkes at vække en interesse for politisk deltagelse med henblik på at gavne flest mulige borgere med færrest mulige omkostninger, samtidigt med at arbejdsopgaverne påvirker den enkeltes opfattelse af egen indsats rettet mod at hjælpe borgerne videre i livet. Spørgsmålet om hvorvidt sammenhængen mellem Policy Making -dimensionen og den selvvurderede indsats over for borgerne er indirekte eller spuriøs er dog ikke muligt at give et endegyldigt svar på inden for nærværende sammenhæng, alt eftersom dette påkræver et longitudinalt studie af, hvor meget Policy Making -dimensionen forandrer sig over tid. Sådanne studier findes der endnu ikke inden for PSM-forskningen (Hondeghem m.fl., 2010: 685). Såfremt Policy Making -dimensionen ikke ændrer sig nævneværdigt over tid, er sammenhængen mellem Policy Making -dimensionen og den selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre i livet indirekte, mens sammenhængen er spuriøs, såfremt sagsbehandlernes niveau af Policy Making derimod ændrer sig som følge af de påvirkningsfaktorer, som sagsbehandlerne udsættes for gennem deres jobforløb. Ydermere er hverken de kontrolvariable, der knytter sig til den enkelte sagsbehandlers karakteristika eller kontrolvariablene vedrørende den enkelte sagsbehandlers jobkarakteristika, statistisk signifikante. (Dog er variablen for alder meget tæt på at være signifikant, om end koefficienten for variablen er lille.) Derimod er kontrolvariablen kommune statistisk signifikant i forhold sagsbehandlernes selvvurderede indsats møntet på at hjælpe de ledige borgere videre i livet. Regressionskoefficienten for variablen bevidner om, at sagsbehandlerne i Aarhus Kommune på en skala fra 1 til 5 i gennemsnit vurderer sig selv til at være 0,234 point bedre end sagsbehandlerne i Københavns Kommune til at hjælpe de ledige borgere videre i livet. Eftersom lidt mere end 96 % af sagsbehandlerne scorer 4 eller 5 på skalaen for indsatsen rettet mod at hjælpe borgerne videre, må spørgsmålet om hvilken kommune, sagsbehandlerne arbejder i, siges at være af ret stor betydning for, hvordan sagsbehandlerne vurderer deres indsats i forhold til at hjælpe borgerne videre i livet. Endelig skal det nævnes, at den justerede R 2 vidner om, at man med inddragelse af samtlige variable blot kan forklare 6,8 % af variationen i sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre. Denne forholdsvis lave justerede R 2 bevidner med andre ord om, 55

56 at der mangler betydningsfulde variable til at forklare variationen i sagsbehandleres selvvurderede indsats. I den forbindelse kan tilfældigheder dog også tænkes at spille en betydelig rolle for, hvordan sagsbehandlerne vurderer sig selv. Har man som sagsbehandler tilfældigvis haft nogle positive oplevelser med at hjælpe borgerne videre kort tid forinden, at man er blevet bedt om at vurdere sin egen indsats i forhold til at hjælpe borgerne, kan dette meget vel tænkes at spille en betydelig rolle for, hvordan man på undersøgelsestidspunktet vurderer sin indsats over for borgerne. Eftersom stort set alle respondenter scorer 4 eller 5 på den afhængige variabel, er der imidlertid heller ikke megen variation at forklare i sagsbehandlernes selvvurderede indsats. Skæve fordelinger på subjektive performanceindikatorer er imidlertid et velkendt problem inden for PSM-forskningen (se eksempelvis Bright, 2007: 371). Af denne grund anvender man i flere af de tidligere studier af sammenhængen mellem PSM og performance logistisk regression som analysemetode (se eksempelvis Alonso og Lewis, 2001 samt Naff og Crum, 1999). Herved gøres den subjektive performanceindikator dikotom, således at den højeste performancescore får tildelt værdien 1, mens de resterende scorer får tildelt værdien 0. Som et robusthedstjek af mine resultater har jeg derfor også brugt logistisk regression i analyserne med de subjektive performanceindikatorer, idet alle de subjektive indikatorer ligesom indikatoren vedrørende indsatsten over for borgerne er skæve. Ved anvendelsen af logistisk regression viser det sig for sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe borgerne, at Public Interest -dimensionen er statistisk signifikant på et 0,05- signifikansniveau (p = 0,035), mens Self-sacrifice -dimensionen ikke er signifikant på samme niveau, men blot på et 0,10-signifikansniveau (p = 0,095) se Tabel 7 nedenfor. At analyseresultaterne således varierer med den anvendte analysemetode, er umiddelbart et tegn på, at resultaterne fra OLS-regressionerne ikke er synderligt robuste, men eftersom de items, der er anvendt til at operationalisere og måle Public Interest - og Self-sacrifice -dimensionen, minder så meget om hinanden, må man være påpasselig med at drage for stærke konklusioner vedrørende de to dimensioner. Resultaterne fra de to analyser tyder dog samlet set på, at de sagsbehandlere, der i høj grad er motiveret af at tjene samfundets interesse, samtidigt vurderer sig selv til at yde en bedre indsats i forhold til at hjælpe borgerne videre set i forhold til de sagsbehandlere, der ikke i lige så høj grad er motiveret af at tjene samfundets interesse. At tjene samfundets interesse kan nemlig siges at være et fællestræk for Public Interest - og Self-sacrifice -dimensionen, men hvorvidt dét at tjene samfundets interesse samtidig opfattes som værende ensbetydende med nødvendigheden af selvopofrelse, må stå hen i det uvisse. For at få en endelig afklaring af dette er det dog nødvendigt 56

57 at udvikle nye items til at måle de to dimensioner med, således at dimensionerne empirisk adskiller sig fra hinanden. Kun på en sådan baggrund er det nemlig muligt at afgøre, om det er den ene og/eller den anden dimension, der er af betydning for, hvordan respondenter vurderer deres indsats. Tabel 7: Logistiske regressioner af sagsbehandleres selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre. Logit-koefficienter. d P-værdier i parenteser. Variable Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Model 8 Public Interest 0,027** (0,003) 0,019 (0,067) 0,023* (0,036) 0,023* (0,046) 0,024* (0,039) Compassion 0,010 (0,225) -0,003 (0,756) -0,001 (0,929) -0,001 (0,895) 0,000 (0,909) Self-sacrifice 0,020*** (0,001) 0,014 (0,078) 0,014 (0,101) 0,015 (0,087) 0,014 (0,095) Policy Making 0,005 (0,368) 0,004 (0,454) 0,006 (0,329) 0,006 (0,379) 0,005 (0,407) Køn (mand=1) -0,038 (0,908) -0,142 (0,916) -0,155 (0,643) Alder (antal år) -0,018 (0,253) -0,142 (0,670) -0,018 (0,279) Erfaring (antal år) 0,007 (0,759) 0,004 (0,857) 0,001 (0,958) Uddannelse I a (socialformidl.=1) 0,595 (0,398) 0,642 (0,380) 0,539 (0,466) Uddannelse II (socialrådgiver=1) 0,038 (0,935) -0,090 (0,865) -0,373 (0,534) Uddannelse III (anden udd.=1) -0,036 (0,940) -0,036 (0,944) -0,119 (0,820) Ydelsesgruppe I b (fors. ledige=1) 0,907 (0,293) 0,893 (0,302) Ydelsesgruppe II (kontanthjælp=1) 0,252 (0,645) 0,101 (0,858) Ydelsesgruppe III (sygedagpenge=1) 1,066 (0,104) 0,830 (0,233) Klienttyngde (matchgruppe) -0,003 (0,658) -0,002 (0,729) Antal sager per sagsbehandler 0,001 (0,694) 0,002 (0,729) Kommune (København=1) -0,417 (0,308) Konstant -1,60* (0,033) -0,12 (0,852) -0,547 (0,166) 0,432 (0,126) -1,72 (0,075) -1,10 (0,481) 0,71 (0,732) -0,26 (0,909) Nagelkerke c 0,045 0,007 0,050 0,004 0,067 0,088 0,115 0,120 n Note: *p < 0,05; **p < 0,01; ***p < 0,001. a :Kategorien anden uddannelse indeholder primært akademikere med forskellig akademisk baggrund. HK ere udgør referencekategorien i forhold til uddannelsesgrupperne. b: Anden ydelsesgruppe udgør referencekategorien i forhold til ydelsesgrupperne. c : Nagelkerke er et slags pseudo-mål for R 2 og fortolkes på samme måde som R 2 (Scott, 1997: 104). d : Performancescorerne 4 og derunder fungerer som referencekategori i forhold til den afhængige dikotome variabel med de to værdier 0 og 1 (= 5 som performancescorer). 57

58 Hvad angår variablen for kommune er det endelig i forbindelse med analyserne baseret på logistisk regression værd at bemærke, at der ikke er nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem hvilken kommune, som den enkelte sagsbehandler arbejder i, og sagsbehandlerens selvvurderede indsats over for borgerne. At sagsbehandlerne i Aarhus Kommune (jf. Tabel 6) vurderer sig selv til at være bedre end sagsbehandlerne i Københavns Kommune i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre i livet, kan altså ikke siges at være noget synderligt robust resultat. Forklaringen på dette kan findes i, at der er en enkelt observation, der påvirker regressionskoefficienten i OLS-regressionen forholdsvis meget. 27 Således kan sammenhængen mellem hvilken kommune, sagsbehandlerne arbejder i, og sagsbehandlernes selvvurderede indsats over for borgerne, ikke siges at være synderligt robust over for observationer med ekstreme værdier. Sammenfattende finder jeg støtte til Hypotese 2b/2d om, at der er en positiv sammenhæng mellem sagsbehandlernes scorer på Public Interest / Self-sacrifice -dimensionen og deres selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre i livet. Derimod finder jeg ikke støtte til 2c om, at der er en positiv sammenhæng mellem sagsbehandlernes scorer på Compassion -dimensionen og sagsbehandlernes selvvurderede indsats i relation til at hjælpe de ledige borgere videre i livet. Indtil videre kan jeg desuden hverken afvise eller finde støtte til Hypotese 2a om, at der ikke er nogen sammenhæng mellem sagsbehandlernes scorer på Policy Making -dimensionen og deres selvvurderede indsats over for de ledige borgere. Som diskuteret oven for skyldes dette, at der kan vise sig at være en indirekte sammenhæng mellem sagsbehandlernes scorer på Policy Making -dimensionen og deres selvvurderede indsats over for de ledige borgere. Hvorvidt dette rent faktisk er tilfældet, kræver dog qua yderligere studier en nærmere afklaring af, hvorvidt PSM er et (mere eller mindre) statisk eller dynamisk fænomen Den specifikke selvvurderede indsats rettet mod at afholde jobsamtaler rettidigt Således kastet lys over PSM s betydning for sagsbehandleres selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe de ledige borgere videre i livet, vil jeg nu se nærmere på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem dimensionerne af PSM og sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at afholde jobsamtaler med ledige borgere rettidigt som defineret i loven om en aktiv beskæftigelsesindsats. 27 Koefficienten for kommune-variablen ville have været -0,196 frem for -0,234, hvis observationen ikke havde indgået i analysen. Observationen falder dog ikke i de såkaldte kritiske felter og ville i et større datasæt formentlig ikke have influeret nævneværdigt på koefficienten. Anderledes forholder det sig i små datasæt som mit, hvor observationer, der har et stort residual eller en høj leverage-værdi (jf. Stubager, 2008: 17), kan få en vis betydning for koefficienterne. 58

59 Tabel 8: OLS-regressioner af sagsbehandleres selvvurderede indsats rettet mod at afholde jobsamtaler med ledige borgere rettidigt. Ustandardiserede koefficienter. P-værdier i parenteser. Variable Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Model 8 Public Interest 0,004 0,006 0,005 0,005 0,005 (0,147) (0,106) (0,122) (0,137) (0,128) Compassion -0,004-0,005-0,005-0,005-0,005 (0,178) (0,096) (0,111) (0,078) (0,095) Self-sacrifice 0,000 0,000 0,001 0,002 0,002 (0,838) (0,962) (0,621) (0,502) (0,513) Policy Making 0,001 0,001 0,001 0,001 0,001 (0,777) (0,642) (0,677) (0,681) (0,696) Køn (mand=1) -0,167-0,172-0,173 (0,100) (0,089) (0,089) Alder (antal år) -0,009-0,007-0,007 (0,090) (0,161) (0,165) Erfaring (antal år) 0,010 0,008 0,007 (0,184) (0,282) (0,322) Uddannelse I a -0,006 0,061 0,043 (socialformidl.=1) (0,978) (0,780) (0,847) Uddannelse II -0,129-0,089-0,137 (socialrådgiver=1) (0,405) (0,596) (0,460) Uddannelse III -0,064-0,003-0,016 (anden udd.=1) (0,688) (0,983) (0,921) Ydelsesgruppe I b 0,001 0,001 (fors.ledige=1) (0,998) (0,996) Ydelsesgruppe II 0,122 0,095 (kontanthjælp=1) (0,503) (0,614) Ydelsesgruppe III 0,369 0,323 (sygedagpenge=1) (0,078) (0,146) Klienttyngde -0,002-0,002 (matchgruppe) (0,285) (0,314) Antal sager per 0,002* 0,002* sagsbehandler (0,046) (0,038) Kommune -0,078 (København=1) (0,543) Konstant 4,19*** 4,86*** 4,54*** 4,54*** 4,44*** 4,82*** 4,54*** 4,60*** (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) Justeret R 2 0,004 0,003 0,000 0,000 0,005 0,011 0,023 0,021 n Note: *p < 0,05; **p < 0,01; ***p < 0,001. a :Kategorien anden uddannelse indeholder primært akademikere med forskellig akademisk baggrund. HK ere udgør referencekategorien i forhold til uddannelsesgrupperne. b: Anden ydelsesgruppe udgør referencekategorien i forhold til ydelsesgrupperne. Jeg har gennemført forudsætningstest for den komplette Model 8 og fundet, at der er brud på forudsætningen om normalfordelte fejlled. Da datasættet er stort (n>30), gælder den centrale grænseværdisætning, hvorfor bruddet dog ikke udgør noget (større) problem (Stubager, 2008: 23). Af Tabel 8 fremgår sammenhængene mellem de fire operationelle dimensioner af PSM og sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at afholde jobsamtaler med ledige borgere rettidigt både før og efter kontrol for sagsbehandlerkarakteristika, jobkarakteristika samt den kommune, som den pågældende sagsbehandler arbejder i. Som det fremgår af tabellen, er der ingen 59

60 interaktionsled at se. Dette skyldes, at jeg ikke har fundet nogen betingede sammenhænge mellem henholdsvis Public Interest -, Compassion - eller Self-sacrifice -dimensionen og sagsbehandlernes opfattelse af rettidighedskravet i forhold til deres selvvurderede indsats vedrørende rettidig afholdelse af jobsamtaler. På den baggrund må jeg afvise Hypotese 3b, 3c samt 3d om, at sammenhængen mellem sagsbehandlernes scorer på henholdsvis Public Interest -, Compassion - samt Self-sacrifice -dimensionen er betinget af sagsbehandlernes opfattelse af rettidighedskravet som værende til gavn for dels den enkelte borger, dels samfundet som helhed. Derimod finder jeg støtte til Hypotese 3a om, at der ingen sammenhæng er mellem sagsbehandlernes scorer på Policy Making -dimensionen og deres selvvurderede indsats i forhold til rettidighedsoverholdelse for afholdelse af jobsamtaler. Sammenhængen mellem sagsbehandlernes scorer på både Public Interest -, Self-sacrifice - og Policy Making - dimensionen og deres selvvurderede indsats i forhold til rettidighedsoverholdelse er positive, mens der er en negativ sammenhæng mellem sagsbehandlernes scorer på Compassion -dimensionen og deres selvvurderede indsats i forhold til rettidighedsoverholdelse. Samtlige koefficienter er imidlertid meget små, og der er som nævnt ingen (direkte) statistisk signifikante effekter at spore. Af kontrolvariable er det blot variablen om antallet af sager, der er statistisk signifikant, men koefficienten for antallet af sager er meget lille og vidner om, at antallet af sager ingen substantiel betydning har. Som det ydermere ses af den justerede R 2 i den komplette Model 8, kan modellen blot forklare 2,1 % af variationen i sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til rettidighed. Dette indikerer, at der mangler betydningsfulde variable til at forklare noget af den variation, der er i sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til rettidighed. En variabel, som kunne have en betydning for sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til rettidighedsoverholdelse, og som på baggrund af ovenstående kan anbefales at inddrage i analyser, hvor overholdelse af regler udgør den afhængige variabel, er graden af den enkeltes regelorientering. Jo mere regelorienterede sagsbehandlerne er, desto mere må de forventes at ville yde for at opnå en høj grad af rettidighedsoverholdelse for afholdelse af samtaler med ledige borgere (jf. Beer og Skou, 2007: 85). I lighed med sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe borgerne videre, scorer en stor andel (cirka 92 %) af sagsbehandlerne dog 4 eller 5 på den subjektive indikator for rettidighed. Der er således heller ikke her særligt megen variation at forklare i sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at afholde samtaler med ledige borgere rettidigt. Ved anvendelsen af logistisk regression er der imidlertid heller ikke nogen af PSM-dimensionerne, der er 60

61 signifikante, ligesom resultaterne herfra i øvrigt ikke er nævneværdigt forskellige fra resultaterne i OLS-regressionerne. Derfor vælger jeg ikke at afrapportere resultaterne fra logistisk regression her Den generelle selvvurderede indsats Efter at have set på sammenhængene mellem de forskellige dimensioner af PSM og to forskellige typer af subjektive performanceindikatorer, vil jeg i det følgende analysere sammenhængen mellem de operationelle dimensioner af PSM og en af sagsbehandlerne generel indsatsvurdering som subjektiv indikator. Denne generelle indsatsvurdering er som nævnt i afsnit den indikator, som de fleste tidligere forskningsstudier om sammenhængen mellem PSM og performance gør brug af. Af Tabel 9 fremgår det, at både Public Interest - og Self-sacrifice -dimensionen har de forventede positive fortegn, men at regressionskoefficienterne for begge dimensioner i samtlige modeller er små, hvortil kommer, at dimensionerne intetsteds er statistisk signifikante. Compassion -dimensionen har i modsætning til forventningen i samtlige modeller et negativt fortegn, men de dertilhørende regressionskoefficienterne for Compassion -dimensionen er ligeledes små, og dimensionen er intetsteds statistisk signifikant. Således må jeg afvise Hypotese 4b, 4c og 4d om, at der er en positiv sammenhæng mellem sagsbehandlernes scorer på henholdsvis Public Interest -, Compassion - og Self-sacrifice -dimensionen og deres selvvurderede generelle indsats. Imod min forventning er Policy Making -dimensionen endog tæt på at være statistisk signifikant, men koefficienterne er i samtlige modeller små. Derfor finder jeg når alt tages med i betragtning støtte til Hypotese 4a om, at der ingen sammenhæng er mellem sagsbehandlernes scorer på Policy Making -dimensionen og deres selvvurderede generelle indsats. Af kontrolvariablene er der en statistisk signifikant forskel at spore mellem de sagsbehandlere, der varetager arbejdsopgaverne med kontanthjælpsmodtagerne som ydelsesgruppe set i forhold til de sagsbehandlere, der varetager arbejdsopgaverne med de andre ydelsesgrupper. Denne statistisk signifikante forskel forsvinder imidlertid efter kontrol for den kommune, som den pågældende sagsbehandler arbejder i. I modsætning til den selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre i livet, er sammenhængen for variablen kommune dog her modsatrettet, således at sagsbehandlerne i Københavns Kommune i gennemsnit på en skala fra 1 til 5 vurderer deres generelle indsats til at ligge 0,283 point højere end sagsbehandlerne i Aarhus Kommune. Størrelsen på regressionskoefficienten bevidner om, at sammenhængen er forholdsvis stærk, eftersom det skal holdes for øje, at cirka 95 % af sagsbehandlerne scorer 4 eller 5 på performanceindikatoren. 61

62 Tabel 9: OLS-regressioner af sagsbehandleres selvvurderede generelle indsats. Ustandardiserede koefficienter. P-værdier i parenteser. Variable Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Model 8 Public Interest 0,004 0,005 0,005 0,004 0,004 (0,097) (0,115) (0,144) (0,194) (0,246) Compassion -0,002-0,004-0,004-0,004-0,005 (0,428) (0,142) (0,191) (0,132) (0,069) Self-sacrifice 0,002 0,001 0,000 0,001 0,001 (0,400) (0,712) (0,873) (0,807) (0,758) Policy Making 0,003 0,003 0,003 0,003 0,003 (0,077) (0,059) (0,059) (0,082) (0,071) Køn (mand=1) -0,018-0,011-0,011 (0,843) (0,902) (0,899) Alder (antal år) 0,005 0,006 0,005 (0,288) (0,203) (0,219) Erfaring (antal år) 0,001-0,001 0,001 (0,903) (0,930) (0,822) Uddannelse I a 0,010 0,063 0,125 (socialformidl.=1) (0,958) (0,743) (0,517) Uddannelse II -0,026 0,015 0,177 (socialrådgiver=1) (0,847) (0,916) (0,271) Uddannelse III 0,061 0,052 0,096 (anden udd.=1) (0,662) (714) (0,500) Ydelsesgruppe I b -0,155-0,152 (fors. ledige=1) (0,485) (0,491) Ydelsesgruppe II -0,310* -0,211 (kontanthjælp=1) (0,038) (0,148) Ydelsesgruppe III -0,156-0,001 (sygedagpenge=1) (0,371) (0,995) Klienttyngde -0,001-0,001 (0,565) (0,408) Antal sager 0,001 0,000 (0,209) (0,523) Kommune 0,262* (København=1) (0,018) Konstant 4,02*** 4,55*** 4,30*** 4,26*** 4,20*** 3,90*** 4,15*** 3,97*** (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) Justeret R 2 0,007 0,000 0,000 0,008 0,015 0,019 0,021 0,039 n Note: *p < 0,05; **p < 0,01; ***p < 0,001. a :Kategorien anden uddannelse indeholder primært akademikere med forskellig akademisk baggrund. HK ere udgør referencekategorien i forhold til uddannelsesgrupperne. b: Anden ydelsesgruppe udgør referencekategorien i forhold til ydelsesgrupperne. Jeg har gennemført forudsætningstest for den komplette Model 8 og fundet, at der er brud på forudsætningen om normalfordelte fejlled. Da datasættet er stort (n>30), gælder den centrale grænseværdisætning, hvorfor bruddet dog ikke udgør noget (større) problem (Stubager, 2008: 23). Endelig er det værd at bemærke, at den justerede R 2 blot er 0,039 for den komplette Model 8. Dette tyder på, at der er mangel på variable til at forklare den (om end begrænsede) variation, der er at finde i sagsbehandlernes selvvurderede generelle indsats. Analyserne baseret på logistisk regression viser ikke nævneværdigt afvigende analyseresultater i forhold til ovenstående og vises derfor ikke. 62

63 4.1.5 Delkonklusion Sammenfattende har jeg i analyserne af sammenhængene mellem de forskellige dimensioner af PSM og de forskellige subjektive performanceindikatorer fundet meget begrænset støtte til hypoteserne om, at der er en positiv sammenhæng mellem sagsbehandlernes scorer på henholdsvis Public Interest -, Compassion - og Self-sacrifice -dimensionen og hver af de subjektive indikatorer. Jeg finder således kun en statistisk signifikant sammenhæng mellem sagsbehandlernes scorer på Public Interest / Self-sacrifice -dimensionen og deres selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe borgerne videre. Og selvom sammenhængen er statistisk signifikant, er den ingenlunde stærk. Analyserne bevidner dog trods alt om, at der er en forskel at spore i PSM s betydning for sagsbehandlernes selvvurderede indsats, alt efter hvad den selvvurderede indsats retter sig imod: Retter den selvvurderede indsats sig mod at hjælpe borgerne videre, har sagsbehandlernes motivation for at tjene samfundets interesse en lille betydning for, hvordan sagsbehandlerne vurderer deres indsats i forhold til at hjælpe borgerne videre. Derimod har ingen af PSMdimensionerne en betydning, når det handler om sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til rettidighedsoverholdelse eller sagsbehandlernes indsats generelt set. Ydermere bevidner analyseresultaterne om, at forskellige kulturer givet ved variablen kommune har en ganske stor betydning for, hvordan sagsbehandlerne opfatter og vurderer deres egen generelle indsats. Efter at have beskæftiget mig med sammenhængene mellem dimensionerne af PSM og de forskellige subjektive indikatorer, vil jeg nu gå videre til at se på, om der er en sammenhæng mellem de forskellige dimensioner og henholdsvis objektive og subjektive performanceindikatorer. 4.2 PSM og objektive versus subjektive performanceindikatorer I nærværende afsnit vil jeg analysere sammenhængen mellem dimensionerne af PSM og den objektive indikator for performance i form af de afsluttede sagers gennemsnitlige varighed på henholdsvist sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Tilmed vil jeg med de samme respondenter analysere sammenhængen mellem PSM-dimensionerne og den subjektive performanceindikator, der består af sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre i livet. Denne subjektive performanceindikator kan siges at udgøre den bedst mulige subjektive pendant til den objektive performanceindikator, idet begge typer af performanceindikatorer vedrører sagsbehandlernes indsats i forhold til at hjælpe borgerne videre i livet hvad enten det drejer sig om uddannelse, beskæftigelse eller førtidspension. Ved at tage afsæt i de to typer af performanceindikatorer, der altså begge omhandler sagsbehandlernes indsats rettet mod at hjælpe 63

64 borgerne videre, muliggøres en sammenligning af tendenserne for sammenhængen mellem PSM og henholdsvis objektive og subjektive performanceindikatorer. Jeg vil således endnu engang teste hypoteserne 2a-2d på de samme respondenter, der ligger til grund for analyserne af sammenhængen mellem PSM og den objektive performanceindikator. På denne måde sikrer jeg mig at få et holdbart sammenligningsgrundlag, hvor eventuelle forskelle i tendenserne for de objektive og subjektive performanceindikatorer ikke vil kunne tilskrives forskelle i antallet og/eller typen af respondenter. Desforuden får jeg en mere specifik test for den subjektive performanceindikator, alt eftersom de sagsbehandlere, der indgår i de kommende analyser, kan siges at lave præcist det samme. Først vil jeg for både sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet præsentere analyserne med den objektive performanceindikator, hvorefter analyserne for den subjektive indikator følger. Analyseresultaterne vil jeg efterfølgende samle op på og diskutere op imod PSM-litteraturen i afsnit 5.2. I lighed med ovenstående analyser baseret på de forskellige subjektive indikatorer vil jeg dog først og fremmest indlede de kommende analyser ved at give en kort karakteristik af undersøgelsesenhederne Om undersøgelsesenhederne på sygedagpengeområdet i Aarhus Kommune Af Tabel 10 fremgår kendetegnene for de sagsbehandlere, der beskæftiger sig med sygedagpengemodtagerne i Aarhus Kommune. Som det fremgår af tabellen, er der tale om forholdsvis store ligheder i forhold til den større gruppe af sagsbehandlere, der indgår i analyserne baseret på de forskellige subjektive performanceindikatorer. Af denne grund vil jeg ej heller i nærværende afsnit gennemgå hver enkelt variabel i Tabel 10 slavisk. Det er ikke desto mindre værd at bemærke, at alle sagsbehandlerne i gruppen af sagsbehandlere, der beskæftiger sig med sygedagpengemodtagere i Aarhus Kommune, er uddannet socialrådgivere. Desforuden har disse sagsbehandlere færre sager og en tungere klienttyngde i sammenligning dels med sagsbehandlerne på kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune, dels i forhold til den større gruppe af sagsbehandlere i Aarhus og Københavns kommune. Dertil kommer, at der er ganske stor variation i antallet af dage, som den pågældende sagsbehandlers afsluttede sager i gennemsnit varer. Endelig er det værd at bide mærke i det lille antal af respondenter, der vil komme til at indgå i de kommende analyser. 64

65 Tabel 10: Beskrivende statistik om sagsbehandlerne på sygedagpengeområdet i Aarhus Kommune Variabel n Gennemsnit Std. afvigelse Mininum-værdi Maximum-værdi Køn 34 0,30 0, Alder Erfaring Klienttyngde Arbejdstyngde Public Interest Compassion Self-sacrifice Policy Making Gennemsnitlig sagsvarighed Selvrapporteret indsats 36 4,7 0,5 3 5 borgere Note: For en definition af variablene, se Tabel Om undersøgelsesenhederne på kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune Af Tabel 11 fremgår kendetegnene for de sagsbehandlere, der beskæftiger sig med kontanthjælpsmodtagere i Aarhus Kommune. Som det fremgår af tabellen, er der tale om betydelige ligheder i forhold til gruppen af de sagsbehandlere, der indgår i analyserne baseret på de subjektive performanceindikatorer. Af denne grund vil jeg ikke gennemgå hver enkelt variabel i Tabel 11 slavisk. Imidlertid er det værd at nævne, at det, der adskiller gruppen af sagsbehandlere, som beskæftiger sig med kontanthjælpsmodtagere i Aarhus Kommune, fra den store gruppe af sagsbehandlere (jf. Tabel 5), er, at en større andel af dem er socialrådgivere. Endvidere fremgår det af Tabel 11, at der er ganske store udsving i variablen klientens gåtid (jf. standardfejlen for variablen), ligesom der er temmelig stor variation i det gennemsnitlige antal af dage, som den pågældende sagsbehandlers afsluttede sager i gennemsnit har varet (den ene afhængige variabel). 65

66 Tabel 11: Beskrivende statistik om sagsbehandlerne på kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune Variabel n Gennemsnit Std. afvigelse Mininum-værdi Maximum-værdi Køn 47 0,25 0, Alder Uddannelse I 47 0,11 0, Uddannelse II 47 0,70 0, Uddannelse IV 47 0,19 0, Erfaring Klienttyngde Arbejdstyngde Klientens gåtid Public Interest Compassion Self-sacrifice Policy Making Gennemsnitlig sagsvarighed Selvrapporteret 47 4,6 0,5 3 5 indsats borgere Note: For en definition af variablene, se Tabel PSM og de afsluttede sagers gennemsnitlige varighed på sygedagpengeområdet Som det fremgår af Tabel 12 er der ingen af PSM-dimensionerne, der er statistisk signifikante på sygedagpengeområdet. Dertil kommer, at Public Interest - samt Compassion -dimensionen har modsatrettede fortegn i forhold til de teoretiske forventninger om, at en højere score på henholdsvis Public Interest - og Compassion -dimensionen vil være ensbetydende med en kortere gennemsnitlig varighed af de afsluttede sager. Derimod går sammenhængen mellem Selfsacrifice -dimensionen og den gennemsnitlige sagsvarighed på sygedagpengeområdet i den forventede retning, om end der som nævnt ikke er tale om nogen statistisk signifikant sammenhæng. Policy Making -dimensionen er ligeledes insignifikant. På baggrund af dette begrænsede datamateriale, hvor n er meget lille, må Hypotese 5b, 5c samt 5d derfor afvises. Derimod finder jeg støtte til Hypotese 5a om, at der ingen sammenhæng er mellem sagsbehandlernes scorer på Policy Making -dimensionen og deres sagers gennemsnitlige varighed. 66

67 Tabel 12: OLS-regressioner af gennemsnitlig varighed i dage af afsluttede sager per sagsbehandler for tre måneder på sygedagpengeområdet. Ustandardiserede koefficienter. P-værdier i parenteser. Variable Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Public Interest 0,483 2,145 0,821 0,059 (0,841) (0,445) (0,784) (0,985) Compassion 1,193 2,893 3,103 2,014 (0,432) (0,141) (0,130) (0,385) Self-sacrifice -0,686-2,498-2,583-1,971 (0,590) (0,168) (0,161) (0,313) Policy Making 0,324 0,570 0,607 0,387 (0,776) (0,632) (0,617) (0,759) Køn (mand=1) 81,756 87,71 (0,168) (0,158) Alder (antal år) -2,201-1,708 (0,562) (0,664) Erfaring (antal år) 4,355 1,907 (0,459) (0,759) Klienttyngde 4,157 (matchgruppe) (0,332) Antal sager i 0,560 sagsstamme (0,763) Konstant 386,64* 333,74*** 467,64*** 411,33*** 136,42 264,26 140,30 (0,065) (0,009) (0,000) (0,000) (0,605) (0,411) (0,674) Justeret R 2 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 n Note: *p < 0,10; **p < 0,05; ***p < 0,01. Jeg har ikke kontrolleret statistisk for uddannelsesgruppe, idet det udelukkende er socialrådgivere, der varetager arbejdsopgaverne med sygedagpengemodtagerne. Jeg har gennemført forudsætningstest for lineær regression for den komplette Model 7 og har ikke fundet nogen brud på forudsætningerne. Desuden er ingen af kontrolvariablene statistisk signifikante, mens den justerede R 2 oven i købet er enormt lav. Dette kan til dels være en konsekvens af det lave antal af respondenter (jf. Agresti og Finlay, 1997: 435), der indgår i analysen. Man kan dog næppe se bort fra, at den umådeligt lave justerede R 2 også skyldes, at der mangler betydningsfulde variable i analysen. En variabel, som formentlig vil kunne bidrage til en del forklaringskraft, men som ikke har været mulig at fremskaffe, er borgernes konkrete sygdomme. Det er således muligt, at der er en systematisk sammenhæng mellem hvilke sagsbehandlere, der tager sig af hvilke borgere alt efter borgernes sygdomme. Resultaterne må dog tages med et gran salt på grund af det lave antal af respondenter PSM og de afsluttede sagers gennemsnitlige varighed på kontanthjælpsområdet Datamaterialet på kontanthjælpsområdet giver imidlertid en lidt bedre mulighed for at udtale sig mere sikkert om sammenhængene mellem PSM og den gennemsnitlige sagsvarighed som objektiv performanceindikator. Som det fremgår af Tabel 13, går sammenhængen i den forventede retning, 67

68 hvad angår Public Interest - og Compassion -dimensionen. Ingen af dimensionerne er dog statistisk signifikante. I modsætning til situationen på sygedagpengeområdet vender fortegnet for Self-sacrifice -dimensionen her overraskende modsatrettet i forhold til det forventede, men dimensionen er ikke signifikant. Dette gælder ligeledes for Policy Making -dimensionen, hvor sammenhængen er positiv. Derfor må jeg på kontanthjælpsområdet (med forbehold over for det lave antal af respondenter) afvise Hypotese 5b, 5c samt 5d om, at sagsbehandlere, der scorer højere på henholdsvis Public Interest -, Compassion - og Self-sacrifice -dimensionen er hurtigere til at afslutte deres sager. Jeg finder dog støtte til Hypotese 5a om, at der ingen sammenhæng er mellem sagsbehandlernes scorer på Policy Making -dimensionen og deres sagers gennemsnitlige varighed. Kaster man endvidere et blik ned over kontrolvariablene, ser man, at variablen køn i den komplette Model 7 er statistisk signifikant, således at mænd efter kontrol for samtlige tredjevariable i gennemsnit bruger cirka 68 flere dage end kvinder til at afslutte sagerne på kontanthjælpsområdet. Koefficienten vidner om, at dette er en forholdsvis stærk sammenhæng. Endvidere viser det sig i Model 6, at sammenhængen mellem gruppen af socialrådgivere (i forhold til de øvrige faggrupper) og den gennemsnitlige varighed af de afsluttede sager er statistisk signifikant, hvor socialrådgiverne er langsommere end de øvrige uddannelsesgrupper om at afslutte sagerne. Denne sammenhæng forsvinder imidlertid, når der kontrolleres for jobkarakteristika. Som det fremgår af Model 7, bliver variablen klienttyngde med indførelsen af kontrolvariablene vedrørende sagsbehandlernes jobkarakteristika signifikant, hvorfor sammenhængen mellem uddannelsesgruppe og den gennemsnitlige sagsvarighed er indirekte og går gennem klienttyngde. Socialrådgiverne er således langsommere end de øvrige grupper om at afslutte sagerne, fordi de varetager flere arbejdsopgaver med de mere belastede matchgrupper. Ligeledes kommer det i Model 7 til udtryk, at variablen køn efter kontrol for sagsbehandlernes jobkarakteristika bliver en smule mindre signifikant, hvorfor der både kan siges at være en direkte og en indirekte effekt af køn på den gennemsnitlige sagsvarighed, således at mænd i sig selv er langsommere end kvinder, ligesom mænd er langsommere end kvinder, fordi de generelt arbejder med mere belastede grupper end kvinder. På kontanthjælpsområdet kan samtlige variable forklare hele 45 % af variationen i sagsbehandlernes gennemsnitlige sagsvarighed; dette er en temmelig stor del. Særligt betydningsfuld ser variablen klienttyngde ud til at være, alt eftersom den justerede R 2 stiger kraftigt efter inddragelsen af den. 68

69 Tabel 13: OLS-regressioner af gennemsnitlig varighed i dage af afsluttede sager per sagsbehandler for et år på kontanthjælpsområdet. Ustandardiserede koefficienter. P-værdier i parenteser. Variable Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Public Interest -1,587-2,170-1,125-1,419 (0,237) (0,131) (0,416) (0,215) Compassion -0,056-0,096-1,805-0,971 (0,966) (0,942) (0,208) (0,406) Self-sacrifice 0,167 0,579 0,850 0,296 (0,902) (0,680) (0,518) (0,787) Policy Making -0,949-1,414-1,334-0,851 (0,338) (0,179) (0,177) (0,299) Køn (mand=1) 92,405** 68,404* (0,044) (0,075) Alder (antal år) 0,459-0,105 (0,849) (0,958) Erfaring -0,522 1,226 (0,892) (0,713) Uddannelse I a -6,087-25,526 (socialformidl.=1) (0,947) (0,735) Uddannelse II 146,510*** 54,384 (socialrådgiver=1) (0,009) (0,274) Klienttyngde 2,786*** (matchgruppe) (0,000) Klientens gåtid b -0,008 (antal dage) (0,825) Antal sager i 0,282 sagsstamme (0,825) Konstant 336,82*** 197,54* 191,30** 246,76*** 411,20** 345,84 184,63 (0,005) (0,054) (0,027) (0,000) (0,021) (0,107) (0,304) Justeret R 2 0,010 0,000 0,000 0,000 0,000 0,154 0,451 n Note: *p < 0,10; **p < 0,05; ***p < 0,01. a :Referencekategorien er anden uddannelse og indeholder primært akademikere med forskellig akademisk baggrund. Der indgår desuden ingen HK ere i analysen. b :Klientens gåtid angiver det gennemsnitlige antal dage, den pågældende sagsbehandlers sager har verseret hos andre sagsbehandlere. Jeg har gennemført forudsætningstest for lineær regression for den komplette Model 7 og har ikke fundet nogen brud Selvvurderet indsats over for borgerne på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet Med henblik på at kunne sammenligne og diskutere analyseresultaterne for den objektive indikator med analyseresultaterne for den subjektive indikator, vil jeg i det følgende endnu engang teste hypoteserne 2a-2d på de samme respondenter, som jeg har anvendt i analyserne for den objektive performanceindikator. Således undgår jeg som nævnt oven for, at eventuelle forskelle mellem de to typer af performanceindikatorer vil kunne tilskrives antallet og/eller typen af respondenter. 69

70 Tabel 14: OLS-regressioner af sagsbehandleres selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe borgerne videre på sygedagpengeområdet. Ustandardiserede koefficienter. P-værdier i parenteser. Variable Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Public Interest 0,005 0,001-0,004-0,002 (0,613) (0,946) (0,708) (0,869) Compassion 0,000-0,003-0,006-0,003 (0,984) (0,723) (0,462) (0,714) Self-sacrifice 0,004 0,006 0,007 0,005 (0,424) (0,424) (0,331) (0,476) Policy Making 0,003 0,003 0,003 0,004 (0,536) (0,505) (0,500) (0,374) Køn (mand=1) 0,152 0,189 (0,506) (0,428) Alder (antal år) -0,016-0,019 (0,294) (0,215) Erfaring (antal år) 0,001 0,008 (0,963) (0,734) Klienttyngde -0,015 (matchgruppe) (0,362) Antal sager i 0,006 sagsstamme (0,430) Konstant 4,31*** 4,70*** 4,47*** 4,56*** 4,54*** 5,54*** 5,09*** (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) Justeret R 2 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 n Note: *p < 0,10; **p < 0,05; ***p < 0,01. Jeg har ikke kontrolleret statistisk for uddannelsesgruppe, idet det udelukkende er socialrådgivere, der varetager arbejdsopgaverne med sygedagpengemodtagerne. Jeg har gennemført forudsætningstest for lineær regression for den komplette Model 7 og har ikke fundet nogen brud på forudsætningerne. Tabel 14 viser således sammenhængene mellem de forskellige dimensioner af PSM og sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre på sygedagpengeområdet i Aarhus Kommune. Som det fremgår af tabellen, har Public Interest - og Compassion -dimensionen modsatrettede fortegn i forhold til det forventede. Ingen af dimensionerne er dog statistisk signifikante, og koefficienterne er tilmed meget små. Selfsacrifice -dimensionen har dog det forventede positive fortegn, men er ej heller statistisk signifikant. Således må jeg med forbehold over for det lave antal af respondenter afvise hypoteserne 2b 2d om, at der er en positiv sammenhæng mellem sagsbehandlernes scorer på henholdsvis Public Interest -, Compassion - samt Self-sacrifice -dimensionen og deres selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre på sygedagpengeområdet. Derimod finder jeg igen støtte til Hypotese 2a: Policy Making -dimensionen har således ingen betydning for sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe borgerne videre, alt eftersom dimensionen intetsteds er signifikant, ligesom koefficienterne i samtlige modeller er små. 70

71 Som det ydermere fremgår af Tabel 14, er ingen af de inkluderede kontrolvariable statistisk signifikante for sagsbehandlerne på sygedagpengeområdet i Aarhus Kommune. Dertil kommer, at den justerede R 2 er umådeligt lav. Ingen af variablene kan altså forklare noget af variationen i sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe de ledige borgere på vej videre i livet. Analyseresultaterne fremkommet på baggrund af logistisk regression afviger desuden ikke nævneværdigt fra analyseresultaterne baseret på almindelig OLS-regression og vises derfor ikke. Anderledes ser det dog ud for sagsbehandlerne på kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune. Her har både Public Interest -, Compassion - og Self-sacrifice -dimensionen de forventede fortegn, om end koefficienterne for særligt Compassion - og Self-sacrifice -dimensionen er ret små. Ydermere er Compassion -dimensionen statistisk signifikant, indtil der kontrolleres for sagsbehandlerkarakteristika, hvoraf køn og alder kommer før Compassion -dimensionen i tid. Det er derfor muligt, at sammenhængen mellem Compassion -dimensionen og sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe de ledige borgere videre er spuriøs. Desforuden er Public Interest -dimensionen signifikant, indtil der kontrolleres for jobkarakteristika. Public Interest -dimensionen er dog meget tæt på at være statistisk signifikant i den komplette Model 7 og er således tæt på at kunne siges at påvirke sagsbehandlernes selvvurderede indsats over for borgerne på direkte vis. F-testen for den komplette Model 7 er tilmed signifikant (p = 0,055), hvorfor det er muligt at forestille sig, at Public Interest -dimensionen ville gå hen og blive signifikant med inddragelse af en anelse flere respondenter. Det er dog ligeså muligt, at Public Interest - dimensionen påvirker sagsbehandlernes selvvurderede indsats over for borgerne indirekte gennem de forskellige jobkarakteristika. Med forbehold over for det begrænsede datagrundlag er det dog samlet set ikke muligt at finde støtte til hverken Hypotese 2b, 2c eller 2d på kontanthjælpsområdet (om end jeg altså er tæt på at finde støtte til Hypotese 2b). Derimod er der støtte at finde til Hypotese 2a om, at der ingen sammenhæng er mellem Policy Making -dimensionen og sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe de ledige borgere videre i livet. 71

72 Tabel 15: OLS-regressioner af sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe borgerne videre på kontanthjælpsområdet. Ustandardiserede koefficienter. P-værdier i parenteser. Variable Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Public Interest 0,011* 0,011* 0,011* 0,010 (0,072) (0,055) (0,071) (0,105) Compassion 0,012** 0,009* 0,006 0,006 (0,039) (0,081) (0,349) (0,306) Self-sacrifice 0,012** 0,008 0,009 0,008 (0,039) (0,146) (0,115) (0,151) Policy Making 0,004 0,006 0,004 0,004 (0,341) (0,169) (0,295) (0,330) Køn (mand=1) 0,020 0,029 (0,915) (0,885) Alder (antal år) -0,019* -0,020* (0,071) (0,066) Erfaring 0,044** 0,051*** (0,010) (0,007) Uddannelse I a -0,998** -1,068** (socialformidl.=1) (0,012) (0,011) Uddannelse II -0,293-0,381 (socialrådgiver=1) (0,188) (0,151) Klienttyngde 0,001 (matchgruppe) (0,799) Klientens gåtid b 0,000 (antal dage) (0,474) Antal sager i -0,002 sagsstamme (0,536) Konstant 3,67*** 3,97*** 3,85*** 4,481*** 2,14*** 3,255*** 3,023*** (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) (0,003) (0,001) (0,001) Justeret R 2 0,054 0,078 0,078 0,000 0,181 0,266 0,230 n Note: *p < 0,10; **p < 0,05; ***p < 0,01. a :Referencekategorien er anden uddannelse og indeholder primært akademikere med forskellig akademisk baggrund. Der indgår ingen HK ere i analysen. b :Klientens gåtid angiver det gennemsnitlige antal af dage, den pågældende sagsbehandlers sager har verseret hos andre sagsbehandlere. Jeg har gennemført forudsætningstest for lineær regression for den komplette Model 7 og har ikke fundet nogen brud herpå. Tilmed fremgår det af Tabel 15, at alder og erfaring spiller en rolle for sagsbehandlernes selvvurderede indsats over for borgerne. Udover at sammenhængene for de to kontrolvariable er statistisk signifikante, er sammenhængene også forholdsvis stærke. Dette gælder ligeså uddannelsesgruppen af socialformidlere, der i forhold til socialrådgiverne og gruppen af anden uddannelse vurderer sig selv til at yde en ringere indsats rettet mod at hjælpe de ledige borgere. Endelig kan man, som det fremgår af den justerede R 2 på 0,230 i den komplette Model 7, ved at inddrage samtlige af variablene forklare en forholdsvis stor del af variationen i sagsbehandlernes selvvurderede indsats over for de ledige borgere på kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune. Analyseresultaterne fremkommet på baggrund af logistisk regression afviger desuden ikke samlet 72

73 set betydeligt fra analyseresultaterne baseret på almindelig OLS-regressioner og vises derfor ikke her. Den eneste nævneværdige om end ret interessante forskel er, at Public Interest - dimensionen i analyserne gennemført på baggrund af logistisk regression viser sig at være statistisk signifikant med en p-værdi på 0,042. Resultatet er således blot med til at støtte op om det, jeg er tæt på at finde ved anvendelse af OLS-regressionerne nemlig at Public Interest -dimensionen har en direkte betydning for sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe borgerne videre Delkonklusion Sammenfattende finder jeg således ingen sammenhænge mellem PSM-dimensionerne og den objektive performanceindikator bestående af de afsluttede sagers gennemsnitlige varighed på hverken sygedagpenge- eller kontanthjælpsområdet. Derimod ser billedet lidt anderledes ud, når det gælder den subjektive performanceindikator omhandlende sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre. Her er Public Interest -dimensionen på kontanthjælpsområdet nemlig (meget tæt på at være) statistisk signifikant i den komplette Model 7. Således finder jeg forholdsvist uensartede tendenser for den objektive og subjektive performanceindikator på kontanthjælpsområdet, hvor PSM kun ser ud til at spille en (lille) rolle for den subjektive performanceindikator, hvorimod jobkarakteristika herunder særligt klienttyngde ser ud til at spille en afgørende rolle for den objektive performanceindikator. På sygedagpengeområdet finder jeg dog forholdsvis ensartende tendenser for de to typer af performanceindikatorer, idet ingen PSM-dimensioner nogetsteds har en betydning. Analyseresultaterne fra denne anden del af analysen vil jeg diskutere nærmere i afsnit 5.2 nedenfor. 73

74 Kapitel 5. Diskussion I dette kapitel vil jeg diskutere analyseresultaterne. Først vil jeg diskutere resultaterne vedrørende sammenhængen mellem PSM og de forskellige subjektive performanceindikatorer, hvorefter jeg vil diskutere resultaterne vedrørende sammenhængen mellem PSM og den objektive indikator i relation til sammenhængen mellem PSM og den sammenlignelige subjektive indikator for performance. 5.1 Diskussion af analysens første del I nærværende afsnit 5.1 vil jeg diskutere analyseresultaterne vedrørende sammenhængen mellem PSM og de forskellige subjektive performanceindikatorer. Først vil jeg diskutere årsagerne til, at PSM kun viser sig at have en betydning for den specifikke performanceindikator omhandlende sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre. Dernæst vil jeg gå et skridt videre og diskutere, hvorfor det kun er Public Interest / Self-sacrifice - dimensionen, der har en direkte betydning for, hvordan sagsbehandlerne vurderer deres indsats rettet mod at hjælpe de ledige borgere videre. Slutteligt vil jeg diskutere meningen af, at variablen kommune viser sig at betyde en del for den af sagsbehandlerne generelle selvvurderede indsats Ikke en hvilken som helst indsats Analyserne for sammenhængene mellem de operationelle dimensioner af PSM og de forskellige subjektive performanceindikatorer viser som nævnt, at det kun er i det tilfælde, hvor indsatsen eksplicit retter sig mod at hjælpe borgerne videre, at der er en sammenhæng at finde (for Public Interest / Self-sacrifice ). Analyserne viser med andre ord, at det ikke er ligegyldigt, hvilken subjektiv performanceindikator man anvender til at undersøge sammenhængen mellem PSM og performance med. Tværtom er det afgørende, at den selvvurderede og selvrapporterede indsats uden tvivl opfattes som prosocial som en måde at gøre noget godt for andre og for samfundet på. Dette giver da også god mening i en PSM-sammenhæng, idet PSM ikke er en hvilken som helst motivationsform, men en motivation rettet mod at tjene andre og samfundets interesse. Følgelig finder man ej heller en sammenhæng mellem PSM og en hvilken som helst indsatsvurdering. Betydningen af hvordan subjektive performanceindikatorer præcist er konstrueret udgør et bidrag til PSM-litteraturen og er med til at nuancere og præcisere sammenhængen mellem PSM og subjektive indikatorer. At jeg i modsætning til de tidligere studier ikke finder nogen positive og statistisk 74

75 signifikante sammenhænge mellem dimensionerne af PSM og den generelle indsatsvurdering er dog tankevækkende og rejser derfor uundgåeligt spørgsmålet om, hvad dette mon kan skyldes? 28 Et svar på dette spørgsmål kunne være, at den såkaldte generelle indsatsvurdering, som jeg anvender, ikke i særlig høj grad kan sammenlignes med den subjektive indikator, som mange af de tidligere studier gør brug af, og som består af medarbejdernes afrapportering af den seneste performancevurdering, de har fået af deres leder. Omvendt minder den såkaldte generelle indsatsvurdering i spørgsmålsformuleringen meget om de af medarbejderne selvrapporterede lederperformancevurderinger. Dertil kommer, at begge performanceindikatorer i deres fordelinger er meget skæve, hvilket er med til at støtte op om formodningen om, at de i høj grad måler det samme. Dog kan man selvfølgelig ikke være sikker på, at skalaerne for den subjektive performanceindikator bliver opfattet på samme måde i de forskellige lande, idet hvert punkt på skalaen er tilknyttet et begreb, som i forskellige lande kan have en forskellig betydning også selvom jeg i min oversættelse har tilstræbt at anvende begreber, der giver mening inden for en dansk kontekst. Der er imidlertid også andre plausible svar på spørgsmålet om, hvorfor mine analyseresultater divergerer fra de tidligere forskningsstudiers. Et andet svar kunne være, at antallet såvel som typen af respondenter varierer mellem mit studium og de tidligere studiers. For det første udgør datagrundlaget i fire ud af fem af de tidligere studier langt over 1000 respondenter (Alonso og Lewis, 2001; Leisink og Steijn, 2009; Naff og Crum, 1999; Vandenabeele, 2009), hvorfor mulighederne for at finde signifikante effekter i de tidligere studier er langt bedre, end de er i mit. For det andet beskæftiger samtlige af de tidligere studier sig med administrative medarbejdere som undersøgelsesenheder, hvorimod jeg beskæftiger mig med frontlinjepersonel givet ved sagsbehandlerne, der i deres daglige virke i høj grad er i direkte kontakt med borgerne. Netop fordi sagsbehandlerne i deres daglige virke er i direkte kontakt med borgerne, og fordi deres jobfunktion består i at hjælpe de ledige borgere videre, kan den specifikke subjektive performanceindikator om at hjælpe borgerne være en vigtigere performanceindikator for sagsbehandlerne end den generelle indsatsvurdering. Denne sidstnævnte forklaring vurderer jeg som værende den mest plausible af de skitserede forklaringer på, hvorfor mine analyseresultater afviger fra de tidligere forskningsstudiers. 28 I det følgende vil jeg udelukkende fokusere på forskningsstudierne vedrørende sammenhængen mellem PSM og individuel performance. 75

76 5.1.2 eller en hvilken som helst dimension Som nævnt er det udelukkende Public Interest -/ Self-sacrifice -dimensionen, der på direkte vis påvirker, hvordan sagsbehandlerne vurderer deres indsats rettet mod at hjælpe borgerne videre. Sagsbehandlere, der i højere grad end andre er motiveret af (og måske vil ofre sig selv mere for) at tjene samfundets interesse, vurderer altså alt andet lige samtidigt sig selv til at yde en større indsats end de andre sagsbehandlere i forhold til at hjælpe borgerne videre. Betydningen af Selfsacrifice -dimensionen (i OLS-regressionerne) i forhold til selvvurderet og selvrapporteret performance er med til at understrege vigtigheden af at inddrage dimensionen i studier af PSM. Vigtigheden understøttes derforuden af, at man på et teoretisk plan kan argumentere for, at Selfsacrifice -dimensionen er en nødvendig og fundamental dimension for PSM-begrebet (jf. afsnit ). At nogle tidligere studier (se eksempelvis Andersen og Serritzlew, 2009: 4) helt vælger at udelade Self-sacrifice -dimensionen, fordi den korrelerer stærkt med Public Interest - dimensionen, er således problematisk. Ikke desto mindre er nye items, der i højere grad end de nuværende items måler hver enkelt af de to dimensioner, som nævnt stadigvæk meget kærkomment. Mens Public Interest -/ Self-sacrifice -dimensionen spiller en rolle for sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til borgerne, har Compassion -dimensionen derimod ingen betydning for nogen af de subjektive performanceindikatorer. Og hvorfor nu det? Et svar på dette spørgsmål kunne være, at beskæftigelsesområdet er et meget regelreguleret sektorområde, hvor der ikke levnes megen plads til, at de ansatte i deres arbejdsmæssige ageren kan lade sig styre af deres følelser og dermed den affektivt funderede Compassion -dimension. Et andet svar på spørgsmålet kunne være, at de ledige borgere ikke er i en tilstrækkelig ulykkelig situation til, at det kan initiere en følelsesmæssig respons blandt sagsbehandlerne rettet mod at hjælpe de ledige borgere videre. Nok er arbejdsløshed en ubehagelig situation for mange borgere, men med mindre der er tale om meget syge eller udsatte borgere, vil en del af de ledige borgere måske ikke blive opfattet som værende i en lige så ulykkelig situation som andre borgere med eksempelvis livstruende sygdomme. For at undersøge denne forklaring nærmere har jeg testet, om sammenhængen mellem Compassion -dimensionen og sagsbehandlernes selvvurderede indsats over for borgerne er betinget af variablene klienttyngde og ydelsesgruppe for derved at få nogle indikatorer for graden af ulykkelighed ved borgernes situation. Jeg har dog ikke fundet nogen interaktionseffekter i denne forbindelse. Det betyder imidlertid ikke, at jeg har et fuldendt grundlag for helt at afvise forklaringen om, at sagsbehandlerne ikke i tilstrækkelig høj grad bliver følelsesmæssigt påvirket af borgernes situation til, at Compassion -dimensionen kan spille en rolle for sagsbehandlernes 76

77 selvvurderede indsats over for borgerne. En endelig afklaring af dette kræver en sammenligning af sagsbehandlerne med sammenlignelige uddannelsesgrupper (i den offentlige sektor), der varetager arbejdsopgaver med mere syge og/eller udsatte borgere. Endelig kunne en tredje forklaring på Compassion -dimensionens manglende betydning for sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe borgerne videre findes i det forhold, at sagsbehandlerne via deres uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer socialiseres til i arbejdsmæssige sammenhænge ikke at lade sig styre af følelser og dermed den affektivt funderede Compassion -dimensionen. Omtrent 85 % af de adspurgte sagsbehandlere er enten socialrådgivere eller har en lang videregående uddannelse (jf. Tabel 5), hvorfor en stor andel af de adspurgte sagsbehandlere kan forventes at være blevet skolet til ikke at lade sig styre af følelserne. For at undersøge denne forklaring nærmere har jeg testet, om sammenhængen mellem Compassion -dimensionen og sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe de ledige borgere er betinget af de forskellige uddannelsesgrupper. Dette er dog ikke tilfældet. Som følge af det forholdsvist lave antal respondenter må man dog tage visse forbehold heroverfor. Det kan meget vel være alle tre mulige svar, der tilsammen kan forklare, hvorfor Compassion -dimensionen ingen betydning har for sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe de ledige borgere videre i deres liv. Spørgsmålet om hvorvidt det er Public Interest - og/eller Self-sacrifice -dimensionen, der har en betydning for sagsbehandlernes selvvurderede indsats over for borgerne, står som nævnt hen i det uvisse. Dette skyldes, at de items, jeg har anvendt til at operationalisere og måle Public Interest -dimensionen med, minder om de items, som jeg har anvendt til at operationalisere og måle Self-sacrifice -dimensionen med (jf. afsnit 3.5.3). Det er derfor vanskeligt at vide, hvorvidt det egentlig er den ene og/eller den anden dimension, der har en betydning for sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe de ledige borgere videre. En afklaring af dette fordrer som nævnt nogle mere valide items, så de to dimensioner holdes adskilt fra hinanden. Ser man på tollerancemålene for Public Interest - og Self-sacrifice -dimensionen, er de imidlertid henholdsvis 0,744 og 0,589, hvilket ikke tyder på forekomsten af multikollinearitet (Stubager, 2008: 20). 29 Uanset hvad er der som nævnt behov for nye items til henholdsvist Public Interest - og Self-sacrifice -dimensionen for at kunne vurdere betydningen af hver enkelt dimension. 29 Tollerancemålet angiver, hvor meget selvstændig variation der er i en given variabel set i forhold til de øvrige variable, der indgår i en given analyse (Agresti og Finlay, 1997: 397). 77

78 5.1.3 Kultur og selvopfattelse på tværs af kommuner Hvad der ydermere er bemærkelsesværdigt ved analyseresultaterne vedrørende de subjektive performanceindikatorer, og som følgelig påkræver en diskussion, er, at variablen kommune viser sig at betyde en del for, hvordan sagsbehandlerne vurderer deres indsats generelt: Sagsbehandlerne i Københavns Kommune vurderer som nævnt sig selv til at yde en bedre generel indsats end sagsbehandlerne i Aarhus Kommune. Dette er et tankevækkende resultat, idet jeg i analyserne kontrollerer for en lang række af tredjevariable så hvad beretter analyseresultaterne om? At der er forskelle mellem sagsbehandlernes selvvurderede indsats skyldes nok næppe, at der er (en betydelig) forskel på, hvordan sagsbehandlerne i de to kommunerne rent faktisk varetager deres arbejdsopgaver. (En egentlig afklaring heraf fordrer imidlertid et komparativt studie af mere objektive performanceindikatorer på tværs af kommunerne.) Mere plausibelt synes det at være, at der i de to kommuner hersker en forskellig kultur og selvopfattelse, hvorfor sagsbehandlerne i de to kommuner kan siges at have et forskelligt grundlag at vurdere deres egen indsats ud fra. Et analogt eksempel er forekomsten af sygefravær, som i den kommunale sektor er højere i Københavnsområdet, end det er i Østjylland (Beskæftigelsesministeriet, 2008: 12). 30 Variationen i sygefraværet skyldes nok ej heller (udelukkende), at de kommunale medarbejdere i Københavns Kommune rent faktisk er mere syge end de kommunale medarbejdere i Østjyllandsområdet, men at der (også) hersker forskellige uformelle regler for, hvornår man som medarbejder melder sig syg. Analyseresultaterne er dermed med til at fortælle os, at subjektive indikatorer snarere ser ud til at være et spørgsmål om selvopfattelse end en egentlig beretning om de faktiske omstændigheder. Implikationen over for PSM-litteraturen er derfor, at man må være påpasselig med sætte lighedstegn mellem objektive og subjektive indikatorer. En nærmere afklaring af hvorfor sagsbehandlerne i de to kommuner vurderer sig selv forskelligt generelt set, vil jeg lade være op til yderligere forskningsstudier og blot konstatere, at der er belæg for flere studier til at afdække, hvad kultur betyder for medarbejderes selvvurderinger, når der samtidigt tages højde for blandt andet jobtype Diskussion af analysens anden del Adskillige forskere har efterhånden mere eller mindre eksplicit tilsluttet sig Perry og Wises (1990: 370) påstand om, at der eksisterer en positiv sammenhæng mellem PSM og individuel performance 30 Sygefravær defineres som registeret fravær fra arbejde på grund af egen sygdom (Beskæftigelsesministeriet, 2008: 8). 31 Da resultatet vedrørende betydningen af kommune i forhold til sagsbehandlernes indsats rettet mod at hjælpe borgerne videre i livet ikke kan siges at være synderligt robust, vil jeg ikke diskutere dette nærmere i nærværende sammenhæng. 78

79 (Brewer, 2008: 136). Denne konsensus har formet sig på trods af, at man i studierne af sammenhængen mellem PSM og performance stort set kun har baseret sig på selvvurderede og selvrapporterede performanceindikatorer subjektive indikatorer, der i sig selv (i princippet) intet beretter om de faktiske omstændigheder. I nærværende afsnit vil jeg sammenfatte og diskutere mine analyseresultater for objektive og subjektive performanceindikatorer på henholdsvis sygedagpengeog kontanthjælpsområdet. Med forbehold over for det begrænsede datagrundlag giver mine analyseresultater mulighed for at vurdere, hvorvidt man kan spore ensartede tendenser i studier af sammenhængen mellem PSM og henholdsvis objektive og subjektive performanceindikatorer. Objektive og subjektive performanceindikatorer kan (jf. afsnit 2.3.3) siges at belyse noget forskelligt og fungerer således ligesom æbler og pærer, der ikke lader sig sammenligne i et entil-en forhold. Derfor fordrer en sammenligning af objektive og subjektive performanceindikatorer en konkret vurdering af, hvorvidt performanceindikatorerne kan siges at vise ensartede tendenser snarere end en direkte sammenligning af regressionskoefficienterne. Med dette udgangspunkt in mente vil jeg i det følgende diskutere, hvorvidt man i mine analyser kan spore ensartede tendenser for de objektive og subjektive performanceindikatorer. I forlængelse heraf vil jeg diskutere implikationerne af mine analyseresultater op imod den del af PSM-litteraturen, som har beskæftiget sig med sammenhængen mellem PSM og subjektiv performance. Jeg vil først fokusere på sygedagpengeområdet, hvorefter jeg vil se nærmere på tendenserne på kontanthjælpsområdet. Dernæst vil jeg diskutere mit grundlag for at sammenligne objektive og subjektive indikatorer, hvorefter jeg slutteligt vil diskutere, hvorvidt man ud fra mine analyser kan vinke helt farvel til PSM som afsæt for at skabe performanceforbedringer i varetagelsen af de offentlige serviceydelser Objektive versus subjektive indikatorer på sygedagpengeområdet På sygedagpengeområdet er det meget svært at få øje på effekterne af PSM-dimensionerne i forhold til performance, uanset om det drejer sig om de objektive eller subjektive indikatorer. Hvad der således forener analyseresultaterne for de objektive og subjektive indikatorer er, at PSM ikke ser ud til at have nogen betydning for performance på sygedagpengeområdet. Hvad der derimod adskiller analyseresultaterne for de objektive og subjektive indikatorer er, at variablen klienttyngde ser ud til at være af større betydning for den objektive indikator end for den subjektive. Selvom ingen af variablene på sygedagpengeområdet er statistisk signifikante, kan man dog på baggrund af analyseresultaterne (med forsigtighed) fremhæve nogle implikationer over for litteraturen. Eftersom 79

80 analyseresultaterne altså tyder på, at faktorer (såsom klienttyngde), som i høj grad er ukontrollerbare for den enkelte medarbejder, ser ud til at spille en større rolle for den objektive performanceindikator end for den subjektive, understreger det vigtigheden af at være påpasselig med at sætte lighedstegn mellem subjektive og objektive performanceindikatorer. For at efterforske gyldigheden af denne implikation har jeg undersøgt, i hvor høj grad den objektive og subjektive indikator korrelerer med hinanden og dermed kan siges at udtrykke det samme, når samtlige uafhængige variable tages i betragtning. Tabel 16 viser således den partielle korrelation mellem den objektive og subjektive performanceindikator (kontrolleret for samtlige uafhængige variable). Som det fremgår af tabellen, er der tale om en meget svag korrelation, som dog går i den retning, som man (formentlig) ville forvente i PSM-litteraturen: De sagsbehandlere, der på sygedagpengeområdet er hurtigere end andre sagsbehandlere om at afslutte deres sager, vurderer (alt taget i betragtning) samtidig sig selv til at yde en lidt bedre indsats over for borgerne i forhold til at hjælpe dem videre i livet. Som det ydermere fremgår af Tabel 16, er den svage korrelation ikke statistisk signifikant. Tabel 16: Partiel korrelationsanalyse mellem den objektive og subjektive performanceindikator på sygedagpengeområdet. Pearson-korrelation. P-værdien fremgår af parentesen. Objektiv performanceindikator (afsluttede sagers gennemsnitlig varighed i dage) Subjektiv performanceindikator -0,056 (sagsbehandlernes selvvurderet indsats over for borgerne) (0,792) Note: *p < 0,10; **p < 0,05; ***p < 0,01. n = 34. Der indgår de samme uafhængige variable som dem i Tabel 14. Jeg vil nu se nærmere på kontanthjælpsområdet og diskutere, om analyseresultaterne her viser de samme tendenser som på sygedagpengeområdet Objektive versus subjektive indikatorer på kontanthjælpsområdet På kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune er det ligeledes svært at få øje på betydningen af PSM-dimensionerne i forhold til performance, idet der ingen direkte statistisk signifikante sammenhænge er at finde mellem hverken Public Interest -, Compassion - eller Self-sacrifice - dimensionen og henholdsvis de objektive og de subjektive performanceindikatorer. 32 Public Interest -dimensionen er imidlertid i analyserne med den subjektive performanceindikator 32 Public Interest -dimensionen er dog statistisk signifikant på et 0,05-signifikansniveau i analyserne baseret på logistisk regression (jf. afsnit 4.2.5). 80

81 meget tæt på at være statistisk signifikant med en koefficient, der bevidner om en mellemstærk sammenhæng mellem dimensionen og sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre i livet. Det samme gør sig imidlertid ikke gældende for Public Interest -dimensionen i analyserne baseret på den objektive performanceindikator, hvor dimensionen har en lille koefficient og tilmed er et godt stykke fra at være statistisk signifikant. Endvidere spiller sagsbehandlerkarakteristika såsom alder og erfaring en rolle for, hvordan sagsbehandlerne på kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune vurderer deres egen indsats rettet mod at hjælpe ledige borgere videre i livet, mens klienttyngde et jobkarakteristikum slår stærkt igennem som en betydningsfuld variabel i analyserne baseret på den objektive performanceindikator. Når det gælder spørgsmålet om at hjælpe borgerne videre i livet for derved at tjene samfundets interesse, er tendenserne for Public Interest -dimensionen altså ikke ensartede i analyserne for de objektive og subjektive indikatorer. Analyserne, som jeg har gennemført med de samme respondenter, tyder derfor på, at Public Interest -dimensionen på kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune har en vis betydning for den subjektive performanceindikator, mens den ingen betydning har for den objektive indikator. Sagsbehandlere med en høj grad af Public Interest, vurderer altså nok sig selv til at yde en større indsats rettet mod at hjælpe de ledige borgere videre, men motivationen ser ikke ud til at kunne blive omsat i faktiske omstændigheder typen af klienter sætter en grænse for, hvor hurtigt sagerne rent faktisk kan vil kunne afsluttes. Ser man endvidere på den partielle korrelation mellem den objektive og subjektive performanceindikator på kontanthjælpsområdet, finder man da også en forholdsvis svag korrelation mellem de to performanceindikatorer en korrelation, som dog er statistisk signifikant (se Tabel 17 nedenfor). Den ene performanceindikator kan efter kontrol for samtlige af de uafhængige variable forklare 13 % af variationen i den anden indikator (jf. Agresti og Finlay, 1997: 412). Det negative fortegn på korrelationskoefficienten bevidner trods alt om, at sammenhængen mellem de to performanceindikatorer går i den retning, som man (formentlig) ville forvente i PSM-litteraturen. Tabel 17: Partiel korrelationsanalyse mellem objektiv og subjektiv performanceindikator på kontanthjælpsområdet. Pearson-korrelation. P-værdien fremgår af parentesen. Objektiv performanceindikator (afsluttede sagers gennemsnitlig varighed i dage) Subjektiv performanceindikator -0,367** (sagsbehandlernes indsats over for borgerne på en skala fra 1-5) (0,042) Note: *p < 0,10; **p < 0,05; ***p < 0,01. n = 43. Der indgår de samme uafhængige variable som dem i Tabel

82 At jeg altså ej heller finder ensartede tendenser for den objektive og subjektive indikator på kontanthjælpsområdet i Aarhus Kommune er på mange måder en kæp i hjulet i forhold til PSMforskningen. Uoverensstemmelsen i tendenserne for den objektive og subjektive indikator peger derfor på, at man må være påpasselig med at slutte fra en selvvurderet og selvrapporteret indsats til de faktiske omstændigheder. Mine analyseresultater sår således tvivl om, hvorvidt de statistisk signifikante og positive sammenhænge, som de tidligere studier har fundet mellem PSM og performance, også kan forventes at vise sig i de faktiske omstændigheder. Faktorer, der i høj grad kan siges at være ukontrollerbare for den enkelte, kan altså være en betydelig hindring for at omsætte motivationen for at hjælpe andre og tjene samfundets interesse til faktisk at kunne gøre det Et solidt sammenligningsgrundlag for objektive og subjektive indikatorer Eftersom jeg anvender en operationalisering og måling af PSM i lighed med den, som langt størstedelen af de tidligere studier om sammenhængen mellem PSM og performance anvender, muliggør det, at jeg netop kan sammenligne mine analyseresultater op imod de tidligere studiers. Således har jeg et ret solidt grundlag for at kunne sætte spørgsmålstegn ved, om de tidligere studiers resultater af sammenhængen mellem PSM og selvrapporteret performance kan formodes at stemme overens med de faktiske omstændigheder. Imidlertid anvender tre ud af de fem tidligere studier af sammenhængen mellem PSM og individuel performance medarbejdernes angivelse af den seneste performancevurdering, de har fået af deres leder, som subjektiv performanceindikator. Da sådanne indikatorer ikke er tilgængelige i den offentlige sektor i Danmark, har jeg ikke haft mulighed for at anvende et sådan mål som subjektiv performanceindikator. Jeg kan derfor umiddelbart ikke afvise, at tendenserne for de objektive og subjektive performanceindikatorer kunne have set anderledes ud, hvis jeg havde haft adgang til præcis den samme subjektive performanceindikator, som de tidligere studier har gjort brug af. Jeg har imidlertid også gennemført mine analyser med den generelle indsatsvurdering som subjektiv performanceindikator og finder ingen nævneværdige forskelle i forhold til sagsbehandlernes indsatsvurdering rettet mod at hjælpe borgerne videre på hverken sygedagpenge- eller kontanthjælpsområdet. 33 Den eneste iøjnefaldende forskel mellem de to subjektive indikatorer er, at Public Interest -dimensionen i den komplette model med den generelle indsatsvurdering som afhængig variabel på kontanthjælpsområdet er statistisk signifikant på et 0,05-signifikansniveau med en koefficient på 0,014. Dette forhold er således blot med til at 33 Eftersom analyseresultaterne ikke ændrer sig nævneværdigt, når jeg anvender den generelle indsatsvurdering frem for indsatsvurderingen rettet mod at hjælpe de ledige borgere videre, vælger jeg ikke at fremvise analyseresultaterne. 82

83 støtte op om resultatet om, at man i forhold til PSM ikke kan tale om de ensartede tendenser for subjektive og objektive indikatorer. Desuden kan man argumentere for, at en selvvurderet indsats rettet mod at hjælpe borgerne videre udgør en bedre sammenlignelig subjektiv pendant til den objektive performanceindikator, der består af sagernes gennemsnitlige varighed. Mit valg af subjektiv indikator kan dermed siges at udgøre et mere gunstigt grundlag for den subjektive indikator i forhold til at kunne vise ensartede tendenser i forhold til den objektive indikator Common source bias akilleshælen ved de tidligere forskningsstudier At jeg på kontanthjælpsområdet udelukkende finder statistisk signifikante sammenhænge for PSM, når jeg gør brug af subjektive performanceindikatorer som afhængige variable, kan desuden være et tegn på, at der kan være tale om tilstedeværelsen af common source bias i de analyser, der baserer sig på de subjektive indikatorer. Forinden jeg begrunder min formodning om forekomsten af common source bias, vil jeg først på et generelt plan beskrive (årsagerne til og konsekvenserne af) common source bias. Common source bias kan som nævnt i afsnit opstå, når man måler de uafhængige såvel som den eller de afhængige variable ved at gøre brug af samme datakilde (Meier og O Toole, 2010a: 23). Særligt problematisk er det, når besvarelsen af den uafhængige variabel er behæftet med social ønskværdighed. Dertil kommer, at jo vagere og mere generel den subjektive indikator er, desto større vil problemet med common source bias normalvis være (Meier og O Toole, 2010b: 21). Forekomsten af common source bias kan bevirke, at man kan ende op med at finde statistisk signifikante sammenhænge, udelukkende fordi de uafhængige og afhængige variable måles ved brug af samme kilde, og ikke fordi der rent faktisk findes statistisk signifikante sammenhænge. Eftersom fejlledene for de uafhængige og afhængige variable ved forekomsten af common source bias typisk vil korrelere positivt med hinanden, vil common source bias sædvanligvis medføre, at man vil finde falske positive sammenhænge (ibid.). Mine analyseresultater giver anledning til at formode, at de positive og statistisk signifikante sammenhænge, som både de tidligere studier og jeg selv finder mellem PSM og de subjektive performanceindikatorer, er spuriøse. Jf. beskrivelsen af common source bias er der for det første grund til at have en sådan formodning, idet både samtlige af de tidligere studier og jeg selv benytter den samme datakilde til at indsamle de uafhængige variable og de afhængige variable (de subjektive performanceindikatorer), mens besvarelsen af de items, som anvendes til at operationalisere og måle PSM, for det andet kan siges at være behæftet med social ønskværdighed (jf. afsnit 3.5.5). 83

84 Følgelig er det muligt, at der findes en bagvedliggende variabel i form af eksempelvis en bestemt personlighedstype, der bevirker, at nogle bestemte respondenter tenderer til dels at overestimere sig selv på de socialt ønskværdige items (PSM), dels at overestimere deres egen indsats på den afhængige variabel (den subjektive performanceindikator). Desforuden er det tankevækkende, at jeg på et beskedent datagrundlag og med en forholdsvis specifik performanceindikator på kontanthjælpsområdet finder tegn på forekomsten af common source bias i mine analyser baseret sagsbehandlernes selvvurderede indsats over for borgerne som subjektiv performanceindikator. Eftersom størstedelen af litteraturen benytter sig af en vag og generel subjektiv performanceindikator som afhængig variabel, er der altså særlig grund til at formode, at de tidligere studier er behæftet med graverende common source bias, og at de positive og statistisk signifikante sammenhænge, som man finder i litteraturen mellem PSM og performance, følgelig kan være spuriøse. Denne formodning understøttes tilmed af, at jeg på kontanthjælpsområdet finder, at Public Interest -dimensionen har en lavere p-værdi og er statistisk signifikant i den analyse, hvor sagsbehandlernes generelle selvvurderede indsats udgør den afhængige variabel, mens at p-værdien er højere og Public Interest -dimensionen er insignifikant (om end tæt på at være statistisk signifikant) i den analyse, hvor jeg anvender sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe de ledige borgere videre som den afhængige variabel. Imod ovenstående argumenter for min formodning om tilstedeværelsen af common source bias i forskningsstudier baseret på subjektive performanceindikatorer kunne man imidlertid indvende, at jeg snarere for at få en bedre test af tilstedeværelsen af common source bias skulle have konstrueret de subjektive performanceindikatorer på en sådan måde, at de mere konkret rettede sig mod sagsbehandlernes selvrapporterede vurderinger af den faktiske gennemsnitlige varighed af de afsluttede sager (jf. Meier og O Toole, 2010b: 9). Dette ville måske have kunnet resultere i mere variation i den subjektive performanceindikator og dermed i højere grad, end tilfældet er nu, vise ensartede tendenser for den subjektive indikator i forhold til den objektive. Derfor må man tage min formodning om forekomsten af common source bias i de studier, der baserer sig på subjektive indikatorer til undersøgelse af sammenhængen mellem PSM og performance, med visse forbehold. Derudover bevirker det lave antal af respondenter i mine analyser, at jeg ikke med særlig stor sikkerhed kan afvise, at der en sammenhæng mellem PSM og den objektive performanceindikator. Det skyldes, at sandsynligheden for at begå type II-fejl er større, jo mindre stikprøven er (Agresti og 84

85 Finlay, 1997: 177). 34 Ikke desto mindre vurderer jeg at have et rimeligt grundlag for at kunne vurdere, at mine analyseresultater på kontanthjælpsområder tyder på, at der i de tidligere studier af sammenhængen mellem PSM og performance kan findes common source bias i en grad, der bevirker, at man med en rimelig god grund kan have en formodning om, at de positive og statistisk signifikante sammenhænge, finder mellem PSM og de subjektive indikatorer, kan være spuriøse. Meier og O Toole (2010b) kommer desuden frem til analyseresultater, der er identiske med mine vedrørende tendenserne for objektive og subjektive performanceindikatorer. Det gør de, idet de på gymnasieområdet i USA sammenligner objektive og subjektive performanceindikatorer i form af blandt andet elevers eksamenskarakterer og rektorers egne vurderinger af deres respektive gymnasiers performance. 35 Meier og O Tooles studium adskiller sig imidlertid fra mit speciale på det punkt, at de undersøger tendenser for objektive og subjektive performanceindikatorer i forhold til, om forskellige ledelsesstile har en betydning for gymnasiernes performance (2010b: 9). Ikke desto mindre er der den afgørende lighed mellem Meier og O Tooles studium og mit speciale, at besvarelsen af spørgsmålene til ledelsesstile såvel som til PSM kan siges at være behæftet med problemer vedrørende social ønskværdighed. Følgelig er der en god grund til at formode, at forekomsten af common source bias ikke blot kan findes (i mit speciale) på beskæftigelsesområdet, men på flere forskellige sektorområder herunder også de områder, som udgør den empiriske kontekst i de tidligere studier af sammenhængen mellem PSM og performance. 5.3 Skal man vinke farvel til PSM som afsæt for performanceforbedringer? Mine analyseresultater giver altså anledning til at stille sig meget kritisk over for den konsensus, der efterhånden har dannet sig vedrørende den positive sammenhæng mellem PSM og performance. Det er imidlertid nødvendigt at gøre opmærksom på de begrænsninger, der er ved mine analyser, før man helt og aldeles afskriver sig muligheden for at tro på, at PSM kan være medvirkende til at skabe performanceforbedringer i de faktiske omstændigheder til gavn for andre og samfundet. For det første kan jeg ikke afvise, at en mere valid måling af PSM ville have kunnet føre til andre analyseresultater. Som diskuteret i afsnit kan de items, som jeg har valgt at anvende til at operationalisere og måle PSM med (med henblik på at sikre sammenligneligheden med de 34 Type II-fejl består i, at man afviser, at der findes en sammenhæng i populationen, selvom den rent faktisk findes altså at man ikke afviser nul-hypotesen, selvom nul-hypotesen er falsk (Agresti og Finlay, 1997: 175). 35 De subjektive performanceindikatorer, som Meier og O Toole anvender, består af tre forskellige indikatorer, der varierer i forhold til, hvor specifikke/generelle indikatorerne er. Med indikatorerne spørger Meier og O Toole ind til, hvordan rektorerne vurderer, at deres gymnasier rent faktisk klarer sig i forhold til andre gymnasier (2010b: 9). 85

86 tidligere studier), siges at lide af målingsvaliditetsmæssige begrænsninger. Nye items, der i højere grad indfanger den teoretiske essens af dimensionerne af PSM, vil muligvis kunne medvirke til, at man i højere grad vil kunne finde ensartede tendenser i analyser med objektive og subjektive performanceindikatorer. For det andet kan jeg ikke afvise, at man på andre sektorområder end lige netop beskæftigelsesområdet vil kunne finde mere ensartede tendenser for objektive og subjektive indikatorer. Måske vil der på for eksempel folkeskoleområdet være bedre muligheder for på baggrund af PSM at kunne forbedre elevernes eksamenskarakterer på trods af de udfordringer, der findes her i form af blandt andet elevernes sociale baggrund. Alt andet lige må der forventes at være bedre muligheder for at præge og udvikle de yngre folkeskoleelever i forhold til de relativt set ældre kontanthjælpsmodtagere/sygedagpengemodtagere, som i højere grad kan siges at være blevet formet. For det tredje har jeg grundet kapacitets- og pladsmæssige begrænsninger ikke haft mulighed for at undersøge sammenhængen mellem PSM og eksterne subjektive performanceindikatorer. Jeg kan derfor ikke afvise, at der kan være en positiv sammenhæng mellem sagsbehandlernes PSM og eksempelvis borgernes tilfredshed med den givne service. Det er således muligt, at sagsbehandlere med en høj grad af compassion alt andet lige vil have mere tilfredse borgere end sagsbehandlere med en lav grad af compassion, fordi sagsbehandlere med en høj grad af compassion kan tænkes at udvise mere sympati og i højere grad at kunne identificere sig selv med og dermed sætte sig selv i borgernes sted end sagsbehandlere med en lav grad af compassion. Når det begrænsede datagrundlag tilmed tages i betragtning, er der således ikke belæg for helt og aldeles at afvise muligheden for, at PSM ikke blot kan føre til forbedringer i medarbejderes selvvurderede indsats, men ligeledes til forbedringer i de faktiske omstændigheder. På baggrund af mine analyseresultater er der imidlertid god grund til at stille sig kritisk over for PSM s forbedringspotentiale i forhold til performance, om end der stadigvæk er meget brug for yderligere studier til at undersøge dette sektorområde såvel som andre sektorområder nærmere. 86

87 Kapitel 6. Konklusion og perspektivering Formålet med nærværende speciale har været at undersøge den i PSM-litteraturen fremsatte centrale påstand om, at der er en positiv kausalsammenhæng mellem individers PSM og individers individuelle performance. Således har jeg søgt at besvare følgende overordnede problemstilling: Påvirker den enkelte offentlige serviceproducents public service motivation vedkommendes individuelle performance? To væsentlige bidrag ved nærværende speciale består i, at sammenhængen mellem PSM og performance i modsætning til tidligere for det første er blevet undersøgt med udgangspunkt i forskellige subjektive performanceindikatorer, der varierer i deres specificeringsgrad, mens sammenhængen for det andet er blevet undersøgt med udgangspunkt i en objektiv performanceindikator og dernæst sammenlignet med en subjektiv indikator med henblik på at afklare, om objektive og subjektive performanceindikatorer kan siges at vise ensartede tendenser. Den overordnede konklusion i specialet er, at PSM hos den enkelte producent af offentlig service ikke ser ud til at påvirke vedkommendes individuelle performance. For det første er der ingen sammenhæng at finde mellem PSM og den objektive performanceindikator, som består af den gennemsnitlige varighed af den enkelte sagsbehandlers afsluttede sager. For det andet kan man som følge af de tegn, der er på tilstedeværelsen af common source bias stille spørgsmålstegn ved de svagt positive og statistisk signifikante sammenhænge, der er at finde mellem Public Interest / Self-sacrifice -dimensionen og den subjektive indikator rettet mod at hjælpe borgerne videre disse svagt positive sammenhænge kan nemlig være spuriøse. Som nævnt må den overordnede konklusion imidlertid tages med visse forbehold, idet datagrundlaget er begrænset af et lille antal af respondenter. Med disse forbehold in mente, afføder nærværende speciale imidlertid den hovedpointe, at man må være særdeles påpasselig med at sætte lighedstegn mellem objektive og subjektive performanceindikatorer. Jeg vil i det følgende uddybe specialets overordnede konklusion, hvorefter jeg vil diskutere analyseresultaternes gyldighed og generaliseringspotentiale. Slutteligt vil jeg diskutere analyseresultaternes teoretiske, metodiske samt normative implikationer. 6.1 PSM og forskellige subjektive performanceindikatorer Sammenfattende har jeg i analyserne af sammenhængene mellem de forskellige dimensioner af PSM og de forskellige subjektive performanceindikatorer fundet meget begrænset støtte til hypoteserne om, at der er en positiv sammenhæng mellem sagsbehandlernes scorer på henholdsvis Public Interest -, Compassion - og Self-sacrifice -dimensionen og hver af de subjektive performanceindikatorer. Jeg har kun fundet en statistisk signifikant sammenhæng mellem 87

88 sagsbehandlernes scorer på Public Interest / Self-sacrifice -dimensionen og deres selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe borgerne videre. Og selvom denne sammenhæng er statistisk signifikant, er den substantielt set ingenlunde stærk. Analyserne viser ikke desto mindre, at der er en forskel at spore i PSM s betydning for sagsbehandlernes selvvurderede indsats, alt efter hvad den selvvurderede indsats retter sig imod. Hvis den selvvurderede indsats retter sig imod at hjælpe borgerne, har sagsbehandlernes motivation for at tjene samfundets interesse altså en lille betydning for, hvordan sagsbehandlerne vurderer deres indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere. Derimod har ingen af PSM-dimensionerne en betydning, når det handler om sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til rettidighedsoverholdelse af jobsamtaler eller sagsbehandlernes indsats generelt. Ydermere bevidner analyseresultaterne om, at forskellige kulturer i kommunerne har en vis betydning for, hvordan sagsbehandlerne opfatter og vurderer deres generelle indsats. Mulige forklaringer på, hvorfor det kun er sagsbehandlernes selvvurderede indsats rettet mod at hjælpe borgerne videre, der har en sammenhæng med PSM hos sagsbehandlerne i den kommunale beskæftigelsesindsats, kan som diskuteret i afsnit være, at den såkaldte generelle subjektive performanceindikator anvendt her ikke er sammenlignelig med den generelle subjektive performanceindikator, som de fleste af de tidligere forskningsstudier gør brug af (inden for en amerikansk kontekst). En anden forklaring kan være, at der i de tidligere studier indgår flere respondenter med bedre muligheder for at finde statistisk signifikante sammenhænge til følge. Endelig kan en tredje forklaring være, at mine undersøgelsesenheder udgøres af frontlinjepersonel, mens de tidligere studier benytter sig af administrative medarbejdere som undersøgelsesenheder. Særligt sidstnævnte forklaring finder jeg plausibel i forhold til at forklare, hvorfor det kun er i det tilfælde, hvor den selvvurderede indsats eksplicit retter sig mod at hjælpe borgerne videre i livet, at Public Interest / Self-sacrifice har en (lille) betydning for sagsbehandlernes indsatsvurdering. Desforuden har jeg diskuteret forskellige forklaringer på, hvorfor Compassion -dimensionen imod de teoretiske forventninger ingen statistisk signifikant relation har til de forskellige subjektive performanceindikatorer. Mulige forklaringer på dette kan være, at beskæftigelsesområdet med den omfattende regelregulering ikke levner megen plads til, at ansatte kan lade sig styre af deres følelser i arbejdsregi. En anden forklaring kan være, at de ledige borgere ikke er i en tilstrækkeligt ulykkelig situation til, at det kan initiere en følelsesmæssig respons blandt sagsbehandlerne, mens en tredje forklaring kan være, at mange af sagsbehandlerne via deres uddannelsesinstitutioner er blevet socialiseret til ikke at lade sig styre af deres følelser i arbejdsmæssige sammenhænge. 88

89 6.2 PSM og den objektive versus subjektive performanceindikator Vedrørende sammenhængen mellem PSM og den objektive performanceindikator har jeg ingen sammenhænge fundet mellem de forskellige PSM-dimensioner og de afsluttede sagers gennemsnitlige varighed på hverken sygedagpenge- eller kontanthjælpsområdet. Derimod ser billedet lidt anderledes ud, når det gælder den subjektive performanceindikator omhandlende sagsbehandlernes selvvurderede indsats i forhold til at hjælpe de ledige borgere videre, alt eftersom Public Interest -dimensionen på kontanthjælpsområdet nemlig er meget tæt på at være statistisk signifikant. Således finder jeg forholdsvis uensartede tendenser for den objektive og subjektive performanceindikator på kontanthjælpsområdet. PSM ser altså kun ud til at spille en vis rolle for den subjektive performanceindikator, hvorimod jobkarakteristika herunder særligt klienttyngde ser ud til at spille en afgørende rolle for den objektive performanceindikator. På sygedagpengeområdet finder jeg dog forholdsvis ensartende tendenser for de to typer af performanceindikatorer, alt eftersom ingen af PSM-dimensionerne nogetsteds har nogen betydning. Dermed afføder analysen for de objektive og subjektive performanceindikatorer den i specialet afgørende pointe om, at man må være særdeles påpasselig med at slutte fra en selvvurderet indsats til de faktiske omstændigheder. Dette understøttes desforuden af de partielle korrelationsanalyser, som viser, at objektive og subjektive performanceindikatorer ikke korrelerer stærkt med hinanden. Ydermere peger analyseresultaterne på, at der i de analyser, hvor sammenhængen mellem PSM og de subjektive performanceindikatorer udforskes, ser ud til at være tale om forekomsten af common source bias i et omfang, der bevirker, at de sammenhænge, som man kan finde mellem PSM og forskellige subjektive performanceindikatorer, i virkeligheden kan være spuriøse. Således kan man ikke være sikker på, at der rent faktisk er en positiv relation mellem PSM og de forskellige subjektive performanceindikatorer. Med forbehold over for det lille antal af respondenter, der indgår i mine analyser, tyder analyseresultaterne altså på, at PSM ikke har nogen betydning for den faktiske performance for sagsbehandlerne i den kommunale beskæftigelsesindsats, der beskæftiger sig med sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Derfor kan nærværende speciale på mange måder siges at være en ubehagelig kæp i hjulet på PSM-litteraturen og dens centrale påstand. Men hvor gyldige er mine analyseresultater, og i hvilket omfang kan jeg generalisere mine resultater til andre sammenhænge? De to spørgsmål vil jeg diskutere nærmere i det følgende, hvor jeg ligeledes vil komme ind på resultaternes teoretiske, metodiske og normative implikationer. 89

90 6.3 Analyseresultaternes gyldighed At mine analyseresultater på mange måder er en kæp i hjulet på PSM-forskningen, rejser spørgsmålet om, hvor gyldige mine analyseresultater er? Skal man vinke helt farvel til PSM som katalysator for performanceforbedringer i varetagelsen af de offentlige serviceydelser? For at besvare spørgsmålene er det nødvendigt at diskutere gyldigheden af analyseresultaterne nærmere. Vedrørende analyseresultaternes gyldighed er et første skridt at vurdere målingsvaliditeten i relation til specialets centrale fænomener: PSM og performance. Hvad angår PSM, har jeg som nævnt valgt at anvende de items, som de tidligere forskningsstudier gør brug af. Fordelen ved dette valg er, at det giver mig anledning til med rimelighed at kunne sætte spørgsmålstegn ved de tidligere studiers analyseresultater. Omvendt er ulempen, at der må siges at være nogle betydelige målingsvaliditetsmæssige problemer forbundet med de anvendte items, og dette virker begrænsende i forhold til endegyldigt at afvise, at PSM kan have en betydning for performance. Med andre ord kan jeg ikke afvise, at jeg ville være kommet frem til anderledes resultater, hvis målingen af PSM havde været mere valid. Det står derfor tilbage at anbefale udviklingen af nye og mere valide items. Vedrørende målingsvaliditeten i forhold til de forskellige performanceindikatorer er det først og fremmest værd at nævne, at den objektive performanceindikator angiver de afsluttede sagers varighed, men ikke med hvilket udfald sagerne er blevet afsluttet. Derudover kan de subjektive performanceindikatorer snarere siges at afspejle sagsbehandlernes selvopfattelse af egen indsats i forhold til at hjælpe borgerne videre, i forhold til rettidighedsoverholdelse samt generelt. Således beretter de subjektive performanceindikatorer i princippet intet om de faktiske omstændigheder. Alt dette må man have for øje i forhold til de forskellige indikatorers validitet. Grundet specialets pladsmæssige begrænsninger har jeg desuden ikke haft mulighed for at afdække samtlige aspekter af det flerdimensionelle og komplekse performance-begreb. Af denne grund kan jeg ikke afvise, at PSM kan have en betydning for andre aspekter af performance, end dem jeg har afdækket i nærværende speciale. Det står derfor tilbage at anbefale fremtidige forskningsstudier at belyse andre aspekter af performance-begrebet end dem, som jeg har belyst. Sådanne studier kunne med fordel beskæftige sig med andre objektive performanceindikatorer samt eksterne subjektive indikatorer i form af eksempelvis brugertilfredshedsundersøgelser for derved at undgå common source bias. Udover målingsvaliditeten er det væsentligt at diskutere den interne validitet i forhold til at vurdere analyseresultaternes gyldighed. Som nævnt har det ikke været muligt for mig at skabe den nødvendige tidsmæssige variation i undersøgelsesdesignet, hvorfor det potentielle 90

91 endogenitetsproblem kan bevirke, at sammenhængen mellem PSM og performance i nærværende sammenhæng er blevet overestimeret. Omvendt styrker det den interne validitet, at jeg har inddraget adskillige kontrolvariable for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem PSM og de forskellige indikatorer for performance. Med forbehold over for det begrænsede antal af respondenter har jeg derfor haft et ret solidt grundlag for at undersøge sammenhængen mellem PSM og de forskellige performanceindikatorer. På denne baggrund vil jeg lade det være op til fremtidige forskningsstudier at undersøge kausalforholdet mellem PSM og performance nærmere ved at gøre brug af longitudinale forskningsdesigns samt objektive og/eller eksterne subjektive indikatorer. 6.4 Empiriske implikationer (generaliseringspotentiale) Nærliggende er det herefter at spørge sig selv om, hvor langt analyseresultaterne rækker? Her er det først og fremmest oplagt at overveje, om analyseresultaterne kan generaliseres til hele den kommunale beskæftigelsesindsats? Efterfølgende kan man overveje, om resultaterne kan generaliseres til 1) den del af beskæftigelsesindsatsen, der varetages af de såkaldte andre aktører, 2) andre uddannelsesgrupper samt andre sektorområder end lige netop beskæftigelsesområdet. Hvad angår generaliserbarheden til den kommunale beskæftigelsesindsats over for kommunens kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, er det væsentligt at have for øje, at kommunerne har forskellige rammevilkår at varetage indsatsen indenfor. Kommunernes forskellige rammevilkår kan (blandt andet) tænkes at virke betingende for, hvorvidt sagsbehandlernes PSM kan føre til en højere grad af performance. I denne forbindelse spiller befolkningernes demografiske karakteristika i kommunerne så som køn, alder og uddannelse samt kommunernes lokale arbejdsmarkedsforhold en rolle for, hvor hurtigt sagsbehandlerne har mulighed for at afslutte deres sager. En statistisk analyse udarbejdet af Det nationale forskningscenter for velfærd giver et overblik over kommunernes rammevilkår på blandt andet kontanthjælps- og sygedagpengeområdet (Clausen m.fl., 2006). Jeg vil derfor henvise til analysen for at gøre opmærksom på de kommuner, der med hensyn til de rammemæssige vilkår afviger kraftigt fra Aarhus Kommune. Med forbehold over for specialets begrænsede datagrundlag samt de kommuner, der på rammemæssige vilkår afviger markant fra Aarhus Kommune, kan resultaterne dog generaliseres til den kommunale beskæftigelsesindsats. Mens der altså nok er mulighed for at generalisere analyseresultaterne til kommunerne i den kommunale beskæftigelsesindsats, synes mulighederne for at generalisere til de såkaldte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at være mere begrænsede. Andre aktører indbefatter blandt andet 91

92 private konsulentfirmaer, a-kasser og kommuner, der ud fra en konkret aftale med et jobcenter i en kommune kan udføre beskæftigelsesrettede opgaver for jobcentret. De andre aktører kan nok inddrages i hele den kommunale beskæftigelsesindsats, men adskiller sig fra aktørerne i den kommunale beskæftigelsesindsats, når det gælder finansieringen af indsatsen. De økonomiske incitamentsstrukturer hos de andre aktører adskiller sig fra incitamentsstrukturerne hos de kommunale aktører på den måde, at en større andel af finansieringsgrundlaget (hele 75 %) hos de andre aktører er resultatbaseret og afhænger af, om den ledige borger i 13 ud af 26 uger har været i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2005: 2). Grundet forskellene i de økonomiske incitamentsstrukturer vurderer jeg derfor alt i alt mulighederne for at generalisere til de andre aktører i beskæftigelsesindsatsen som værende forholdsvist begrænsede. Hvad angår generaliserbarheden til andre uddannelsesgrupper, kan man, alt eftersom størstedelen af mine respondenter er socialrådgivere/socialformidlere med mellemlange uddannelser med en udpræget grad af direkte borgerkontakt, med god grund indsnævre feltet til at vedrøre de grupper, hvor medlemmerne for det første har en mellemlang uddannelse, og som for det andet i ret vid udstrækning kan siges at være i direkte kontakt med borgerne. Eksempler på sådanne uddannelsesgrupper er folkeskolelærere og lærere på ungdomsuddannelser (hvoraf nogle dog er akademikere ligesom respondenterne i nogle af mine analyser). Det er imidlertid muligt, at frontlinjepersonellet på disse områder har bedre muligheder for at forme og påvirke eleverne, fordi eleverne (i de fleste tilfælde) er yngre og dermed formentlig ligeså mere formbare og påvirkelige set i forhold til de ledige borgere i beskæftigelsesindsatsen. I forlængelse heraf vil skoleområdet være et nærliggende sektorområde at generalisere analyseresultaterne til med de forbehold, som jeg har skitseret angående elevernes alder og deres påvirkelighed, holdt in mente. 6.5 Teoretiske og metodiske implikationer Analyseresultaterne vedrørende de subjektive performanceindikatorer viser, at det ikke er ligegyldigt, hvordan de subjektive indikatorer præcist er formuleret. Kun i det tilfælde hvor sagsbehandlernes selvvurderede indsats eksplicit retter sig mod at hjælpe borgerne videre for derved at gøre noget godt for borgerne og samfundet, er PSM (eller rettere Public Interest / Selfsacrifice -dimensionen) af betydning for performance. Den teoretiske implikation er derfor, at sammenhængen mellem PSM og performance med fordel kan specificeres til kun at vedrøre performance, der af de adspurgte bliver opfattet som værende til gavn for andre og samfundet. I forlængelse heraf implicerer analyseresultaterne desuden, at man i modsætning til hvad man 92

93 primært har gjort i litteraturen indtil nu (se eksempelvis Naff og Crum, 1999; Aloso og Lewis, 2001; Bright, 2007) med fordel kan teoretisere over sammenhængene mellem de enkelte PSMdimensioner og performance. Denne implikation er jeg kommet frem til, da der i analyserne er en forskel på sammenhængene mellem PSM og performance, alt efter hvilken dimension man ser på. Et betydeligt bidrag ved specialet er dog af metodisk karakter og består i, at jeg ikke blot har udforsket sammenhængen mellem PSM og performance ved at gøre brug af subjektive performanceindikatorer, men at jeg tilmed har gjort brug af en objektiv indikator bestående af sagsbehandlernes afsluttede sagers gennemsnitlige varighed. Mine analyseresultater vedrørende sammenhængene mellem PSM og henholdsvis objektive og subjektive performanceindikatorer peger som nævnt på, at der i de forskningsstudier, der udelukkende baserer sig på subjektive performanceindikatorer til at undersøge sammenhængen mellem PSM og performance, meget vel kan være tale om common source bias i et omfang, der bevirker, at de eventuelle fremkomne positive og statistisk signifikante sammenhænge mellem PSM og performance, er spuriøse. Følgelig implicerer mine analyseresultater, at man fremover udelukkende bør søge at anvende objektive samt eksterne subjektive indikatorer til undersøgelse af sammenhængen mellem PSM og performance. 6.6 Normative implikationer Analyseresultaterne på kontanthjælpsområdet kan som nævnt ikke siges at vise ensartede tendenser for objektive og subjektive performanceindikatorer, men peger derimod på, at der er common source bias til stede i de analyser, der udelukkende baserer sig på subjektive indikatorer som udtryk for performance, og at der derfor er god grund til at have en formodning om, at de positive og statistisk signifikante sammenhænge, der er at finde i de tidligere studier af sammenhængen mellem PSM og performance, er spuriøse. Mine analyseresultater afføder dermed nogle samfundsmæssigt relevante normative implikationer, der i særdeleshed retter sig mod de politiske beslutningstagere: Ønsker man fra politisk hold at skabe performanceforbedringer med afsæt i ansattes eller nærmere bestemt ansatte, der beskæftiger sig med varetagelsen af offentlige serviceydelser/regulering PSM, bør man altså ikke træffe beslutninger, der alene baserer sig på studier, hvor man har anvendt subjektive indikatorer som udtryk for performance. Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor den subjektive indikator er generel og vagt formuleret. Dertil kommer, at dette ikke blot vedrører performanceforbedringer med afsæt i PSM, men også forbedringer med afsæt i eksempelvis ledelsesstile, eftersom målingen af fænomener som PSM og bestemte ledelsesstile ofte vil være behæftet med social ønskværdighed. Vejen til performanceforbedringer 93

94 med afsæt i PSM bør altså basere sig på forskningsstudier, hvor PSM har vist sig at have en betydning for de faktiske omstændigheder. Sådanne studier findes der dog ikke mange af (endnu), og som nævnt skyldes dette manglen på meningsfulde og valide objektive performanceindikatorer på individniveau. 36 Af den ovenstående normative implikation følger der derfor endnu en normativ implikation over for de politiske beslutningstagere, der dog ligeså vel retter sig mod bureaukraterne i den offentlige sektor: Man bør udvikle meningsfulde og valide objektive performanceindikatorer på individniveau på de sektorområder, som er velegnede hertil herunder beskæftigelsesområdet. 36 Dog har AKF (Anvendt kommunalforskning) søsat nogle projekter om sammenhængen mellem PSM og performance baseret på både eksterne subjektive indikatorer samt (eksterne) objektive indikatorer (Pedersen, 2008: 15-20). 94

95 Kapitel 7. Litteratur Agresti, Alan & Barbara Finlay (1997). Statistical Methods for the Social Sciences, New Jersey: Pearson Education. Alonso, Pablo & Gregory B. Lewis (2001). Public Service Motivation and Job Performance: Evidence from the Federal Sector, The American Review of Public Administration, 31 (4), pp Andersen, Lotte Bøgh (2005). Offentligt ansattes strategier, Århus: Forlaget Politica. Andersen, Lotte Bøgh (2009). What determines the behavior and performance of health professionals? Public service motivation, professional norms and/or economic incentives, International Review of Administrative Sciences, vol 75 (1), pp Andersen, Lotte Bøgh (2010). Forskningskriterier, pp i Andersen m.fl. Metoder i statskundskab, København: Hans Reitzels Forlag. Andersen, Lotte Bøgh, Thomas Pallesen & Lene Pedersen (2009). Does employment sector matter for professional s public service motivation? Paper to be presented at the 2009 International Public Service Motivation Research Conference, Bloomington, Indiana, June Andersen, Lotte Bøgh & Søren Serritzlew (2009). Does Public Service Motivation Affect the Behavior of Professionals? Paper presented at the 2009 International Public Service Motivation Research Conference in Bloomington, Indiana, June Andersen, Lotte Bøgh & Søren Serritzlew (2010). Køn public service motivation og adfærd, Politica, 42 (4), pp Andrews, Rhys, George A. Boyne & Richard M. Walker (2006). Subjective and objective measures of organizational performance: An empirical exploration, pp i George A. Boyne, Kenneth J. Meier, O Toole Jr. & Richard M. Walker (2006), Public Service Performance. Cambridge: Cambridge University Press. Arbejdsmarkedsstyrelsen (2005). En fælles resultatbaseret betalingsmodel når AF inddrager andre aktører, lokaliseret den 28. juni 2011 på: Aktorer/Rammer-for-inddragelse-af-andre-aktorer/Betalingsmodel.aspx. Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009). Ny matchmodel hvorfor og hvordan? lokaliseret den 27. juni 2011 på: Atkinson, John (1994). An Introduction to Motivation. Princeton: D. Van Norstrand. 95

96 Beer, Frederikke & Mette Haugaard Skou (2007). Loyalt frontlinjepersonel? Et studium af faggrupper med forskellig professionaliseringsgrads betydning for implementering af offentlige politikker, Speciale afleveret den 16. marts 2007, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Beskæftigelsesministeriet (2008). Analyse af sygefraværet. Lokaliseret den 28. juni 2011 på: Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen (2009). Resultatrevision. Lokaliseret den 26. juni 2011 på: % /Referat/ % / PDF. Bislev, Claus (2011). Interview med Claus Bislev, sekretariatschef for Jobcenter Aarhus, gennemført den 24. marts Bolvig, Iben (2011). Mailkorrespondance med fuldmægtig i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune, den 3. maj Boyne, George A. (2002). Concepts and Indicators of Local Authority Performance: An Evaluation of the Statutory Frameworks in England and Wales, Public Money and Management, 22 (2), pp Boyne, George A. (2003). Sources of Public Service Improvement: A Critical Review and a Research Agenda, Journal of Public Administrative Research and Theory, vol. 13 (3), pp Brewer Gene & Sally Selden (1998). Whistle Blowers in the Federal Civil Service: New Evidence of the Public Service Ethic, Journal of Public Administration Research and Theory, 8 (3), pp Brewer Gene & Sally Selden (2000). Why Elephants Gallop: Assesing and Predicting Organizational Performance in Federal Agencies, Journal of Public Administration Research and Theory, 10 (4), pp Brewer, Gene (2006). All measures of performance are subjective: More evidence on US federal agencies pp i George A. Boyne, Kenneth J. Meier, O Toole Jr. & Richard M. Walker (2006), Public Service Performance. Cambridge: Cambridge University Press. Brewer, Gene (2008). Employee and Organizational Performance pp i James Perry & Annie Hondeghem (2008), Motivation in Public Management. The Call for Public Service. New York: Oxford University Press. Bright, Leonard (2007). Does Person-Organization Fit Mediate the Relationship Between Public Service Motivation and the Job Performance of Public Employees?, Review of Public Personnel Administration, 27 (4), pp Bryman, Alan (2004). Social Research Methods. New York: Oxford University Press. 96

97 Bræmer, Michael (2009). Finanskrisen rammer ledige på sjælen, lokaliseret den 17. juni 2011 på: sjaelen.aspx Camilleri, E. & B. I. J. M. van der Heijden (2007). Organizational commitment, public service motivation and performance within the public sector, Public Performance and Management Review, 31 (2), pp Clausen, Jens & Eskild Heinesen m.fl. (2006). De nye kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen, lokaliseret den 26. juni 2011 på: f Crewson, Phillip (1997). Public Service Motivation: Building Empirical Evidence of Incidence and Effect, Journal of Public Administration Research and Theory, 7, pp Crum, Katherine & John Crum (1999). Working for America: Does Public Service Motivation Make a Difference?, Review of Public Personnel Administration, vol. 19 (5), pp Deci, Edward (1971). Effects of Externally Mediated Reward on Intrinsic Motivation, Journal of Personal and Social Psychology, 18, pp Deci, Edward & Richard Ryan (2000). Self-Determination Theory and the Facilitation of Intrinsic Motivation, Social Development and Well Being, American Psychologist, vol. 55(1), pp Deci, Edward & Richard Ryan (2004). Overview of Self-Determination Theory: An Organismic Dialectical Perspective, i Deci, Ryan & Richard Ryan (eds.): Handbook of self-determination research, Rochester: University of Rochester press. Dunleavy, Patrick & Christopher Hood (1994). From old public administration to New Public Management, Public Money and Management, 14 (3), pp Frederickson, H. & D. Hart (1985). The Public Service and the Patriotism of Benevolence, Public Administration Review, (45) pp Frey, Bruno & Reto Jegen (2001). Motivation Crowding Theory, Journal of Economic Surveys, vol. 15 (5), pp Friedson, Eliot (2001). Professionalism. The Third Logic. Cambridge: Polity Press. Gibbs, Michael & Edward P. Lazear (2009). Personnel economics in practice. Hoboken: Wiley. Grant, Adam E. & Bradley E. Wright (2010). Unanswered Questions about Public Service Motivation: Designing Research to Address Key Issues of Emergence and Effects, Public Administration Review, 70 (5), pp

98 Greve, Carsten (2006). Public management reform in Denmark, Public Management Review, (8)1, pp Hansen, Kasper Møller (2010). Kvantitative datakilder, pp i Andersen m.fl. Metoder i statskundskab, København: Hans Reitzels Forlag. Hondeghem, Annie & James L. Perry (2008). Preface, pp. vii-x i Annie Hondeghem & James Perry (2008), Motivation in Public Management. The Call for Public Service. New York: Oxford University Press. Hondeghem, Annie & James L. Perry (2008). Editors Introduction, pp i Annie Hondeghem & James Perry (2008), Motivation in Public Management. The Call for Public Service. New York: Oxford University Press. Hondeghem, Annie, James L. Perry & Lois Recasconi Wise (2010). Revisiting the Motivational Base of Public Service: Twenty Years of Research and an Agenda for the Future. Public Administration Review, 70 (5), pp Hood, Christopher (1991). A public management for all seasons?, Public Administration, 69 (1), pp Houston, David (2000). Public Service Motivation: A Multivariate Test, Journal of Public Administration Research and Theory, 10 (4), pp Kettl, D. F. (2005). The Global Public Management Revolution. Washington, DC: Brookings. Kim, Sangmook (2005). Individual Level Factors and Organizational Performance in Government Organizations, Journal of Public Administration Research and Theory, 15 (2), pp Kim, Sangmook & Wouter Vandenabeele (2009). A Strategy for Building Public Service Motivation Internationally, paper presented at the 2009 International Public Service Motivation Research Conference in Bloomington, Indiana, June Kjeldsen, Anne Mette (2009). Sektor og/eller profession? En empirisk undersøgelse af public service motivation blandt offentligt og privat ansatte med forskellig professionaliseringsgrad, Speciale afleveret den 12. august 2009, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Klausen, Kurt Klaudi (2001). Skulle det være noget særligt? Organisation og ledelse i det offentlige. København: Børsens Forlag. Knoke, David & Christine Wright-Isak (1982). Individual Motives and Organizational Incentive Systems, Research in the Sociology of Organizations, vol. 1, pp Lawler, Edward (1973). Motivation in Work Organizations. Montery, CA: Brooks/Cole. Le Grand, Julian (2003). Motivation, Agency and Public Policy. Of Knights and Knaves, Pawns and Queens. Oxford: Oxford University Press. 98

99 Leisink, Peter & Bram Steijn (2008). Recruitment, Attraction and Selection, pp i Annie Hondeghem & James Perry (2008), Motivation in Public Management. The Call for Public Service. New York: Oxford University Press. Leisink, Peter & Bram Steijn (2009). Public service motivation and job performance of public sector employees in the Netherlands, International Review of Administrative Sciences, 75 (1), pp Lov om aktiv beskæftigelsesindsats: LBK 1428 af lokaliseret den 8. marts 2011 på: Meier, Kenneth J. & Laurence J. O Toole (2010a). I Think (I am doing well), Therefore I am: Assesing the Validity of Administrators Self-assesments of Performance, paper presented at the National Meeting of the Midwest Political Science Association, April , Chicago Illinois. Meier, Kenneth J. & Laurence J. O Toole (2010b). Organizational Performance: Measurement Theory and an Application Or Common Source Bias, the Achilles Heel of Public Management Research, paper presented at the Annual Meeting of the American Political Science Association, September , Washington DC, Copyright American Political Science Association. Meyer, Anja (2011). Telefoninterview med fuldmægtig i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, gennemført 12. februar Moynihan, Donald P. & Sanjay K. Pandey (2007). The Role of Organizations in Fostering Public Service Motivation, Public Administration Review, 67 (1), pp Paarlberg, Laurie E., Annie Hondeghem & James L. Perry (2008). From Theory to Practice: Strategies for Applying Public Service Motivation, pp i Annie Hondeghem & James Perry (2008), Motivation in Public Management. The Call for Public Service. New York: Oxford University Press. Pandey Sanjay K. & Patrick G. Scott (2005). Red Tape and Public Service Motivation, Review of Public Personnel Administration, vol. 25 (2), pp Pandey Sanjay K. & Edmund C. Stazyk (2008). Antecedents and Correlates of Public Service Motivation, pp i Annie Hondeghem & James Perry (2008), Motivation in Public Management. The Call for Public Service. New York: Oxford University Press. Park S. M. & H. G. Rainey (2008). Leadership and Public Service Motivation in U.S. Federal Agencies, International Public Management Journal, 11 (1,), pp Perry, James & Lyman Porter (1982). Factors affecting the Context of Motivation in Public Orgaizations, The Academy of Management Review, 7 (1), pp Perry, James & Lois R. Wise (1990). The Motivational Bases of Public Service, Public Administration Review, vol. 50 (3), pp

100 Perry, James (1996). Measuring Public Service Motivation: An Assessment of Construct Reliability and Validity, Journal of Public Administration Research and Theory, vol. 6 (1), pp Petersen, Michael Bang (2010). Indekskonstruktion, pp i Andersen m.fl. Metoder i statskundskab, København: Hans Reitzels Forlag. Petrovsky, Nicolai & Adrian Ritz (2010). Do Motivated Elephants Gallop Faster? An Assessment of the Effect of Public Service Motivation on Government Performance at the Individual and Organizational Levels, Paper presented to the International Conference on Public Service Motivation (PSM) and Public Performance in a Globalized World, Huazhong University of Science & Technology, China, July , Rainey, Hal (1982). Reward Preferences among Public and Private Managers: In Search of a Service Ethic American Review of Public Administration, 16 (4), pp Rainey, Hal & Paula Steinbauer (1999). Galloping Elephants: Developing Elements of a Theory of Effective Government Organizations, Journal of Public Administration Research and Theory, 9 (1), pp Ritz, Adrian (2009). Public service motivation and organizational performance in Swiss federal government, International Review of Administrative Sciences, 75 (1), pp Scott, J. Long (1997). Regression Models for categorical and limited dependent variables, London: Sage. Stubager, Rune (2008). Forudsætninger for lineær regression og variansanalyse efter mindste kvadraters metode. Pjece. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Vandenabeele, Wouter (2007). Towards a Public Administration Theory of Public Service Motivation, Public Management Review, 9 (4), pp Vandenabeele, Wouter (2009). Management Interventions as Conditions for Motivation Crowding of Motivation in the European Commission: A Mediational Analysis of Basic Needs Satisfaction, paper presented at the 2009 EGPA conference in Malta. Vandenabeele, Wouter (2009. The mediating effect of job satisfaction and organizational commitment on self-reported performance: more robust evidence of the PSM performance relationship, International Review of Administrative Sciences, 75 (1), pp Wright, Bradley E. (2008). Methological Challenges Associated with Public Service Motivation Research, pp i James Perry & Annie Hondeghem (2008), Motivation in Public Management. The Call for Public Service. New York: Oxford University Press. 100

101 Abstract Can public service motivation be a way to improve the performance in the delivery of public service? A study of the relationship between public service providers public service motivation and their individual performance The literature on the concept Public Service Motivation (PSM) has long contended that PSM is positively related to individual performance. Various scholars have implicitly or explicitly agreed about this claim, suggesting that a widespread consensus has formed among those who view the PSM construct positively. However, the research on the relationship between PSM and performance is inadequate. Many of the research studies of the relationship between PSM and performance use a vague and subjective performance indicator as an expression of performance. 37 Thus, we do not know whether individuals with higher levels of PSM actually perform better than individuals with lower levels of PSM. Drawing on insights from the PSM-literature and the literature about public service performance, I examine whether the PSM of the individual provider of public service affects the person s individual performance. First of all, controlling for a variety of variables I statistically examine whether there is a positive relationship between PSM of the individual caseworker in the municipal employment service and the caseworker s assessment of the person s own performance. In this regard, I use three kinds of different subjective performance indicators varying in the degree of specification. Secondly, controlling for a variety of variables I statistically examine whether there is a positive relationship between the individual caseworker s PSM and an objective indicator for the person s (actual) performance. Regarding the subjective performance indicators, the results show that there is a weak relationship between the individual caseworker s score on the Public Interest / Self-sacrifice dimension of PSM and that person s own assessment of the effort towards helping the unemployed citizens. However, there is no relationship between the individual caseworker s PSM and that person s objective performance suggesting that the weak relationship between PSM and the subjective performance indicator regarding helping the unemployed citizens may be spurious. Due to the low number of respondents, however, one needs to accept the results with caution. Nevertheless, the results suggest that research on the relationship between PSM and performance 37 In section I define objective and subjective performance indicators. 101

102 should rely only on objective performance indicators or, alternatively, subjective external indicators. Regarding the political decision makers, the results suggest that politicians should not make political decisions based only on analysis of subjective performance. 102