Tillid om at sige: Jeg vil prøve at hjælpe dig!
|
|
- Mikkel Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KONSULTATIONEN 679 Tillid om at sige: Jeg vil prøve at hjælpe dig! Jan-Helge Larsen & Charlotte Hedberg I 15 år har kurserne i konsultationsproces og videosupervision på Kalymnos arbejdet med rollespil og herudfra med at udvikle og afprøve de enkelte elementer i konsultationsprocessen. I denne artikel om erfaringerne herfra vil forfatterne fokusere på etablering af tillid mellem patient og læge.»hon hittade honom (läkaren) efter en lång period av valsande mellan olika läkare som inte gav henne vad hon ville ha: Medkänsla. Någon som lyssnar utan att avbryta eller skynda på, som är vänlig men inte klemande [pylrende], som då och då rör vid henne med omsorg och säger,jag ska hjälpa dig på ett sätt som väcker hopp«(1).»det er relationen som helbreder«(2).»at vise tillid betyder at udlevere sig selv... Ytringen sker under den forudsætning, at den anden opfylder vores forventning. Finder opfyldelsen ikke sted, bliver ytringen forgæves. Men det er i og for sig ikke det værste. Nej, det værste er at man har blottet sig«(3). BIOGRAFI: Jan-Helge Larsen er praktiserende læge i Gladsaxe, har været lektor i almen medicin ved Københavns Universitet i 20 år til 2006, og Charlotte Hedberg er allmänpraktiker, pedagogisk adjunkt på Centrum för allmänmedicin på Karolinska Institutet siden JAN-HELGE LARSENS ADRESSE: Lægehuset i Mørkhøj, Pilegårdsvej 22, 1. st. th., 2730 Herlev.»Jeg har så ondt doktor... «Med denne indledning fortæller patienten om sin smerte og beder håbefuldt, indirekte om lægens hjælp. Han rækker på en gang tillidsfuldt og angst hånden frem; hvordan påvirker det lægen? Lægen vil gerne hjælpe, det ligger selvfølgeligt i lægerollen, men det udtales sjældent. Allerede patientens første sætning aktiverer lægens usikkerhed: Hvad drejer det sig om? Kan jeg hjælpe denne patient? Lad mig snarest muligt slippe for at møde lidelsen, dvs. det ubehag patientens fortælling om sine smerter sætter i gang i mig selv. Og 8442.indd :23:15
2 680 KONSULTATIONEN Patientens del 1. Før: Hvad er der gået forud for denne konsultation? 2. Forholdet (relationen): Lad patienten tale og kvitter Jeg hører dig, jeg tror dig og jeg vil forsøge at hjælpe dig Gensvar, ros, her og nu 3. Forestillinger, frygt og forventninger Lægens del 4. Forståelse: Resumé af problemet 5. Forklaring: Anamnese, klinisk undersøgelse og forklaring Fælles del 6. Forhandling: Hvordan skal problemet løses? fælles forståelse 7. Forhindre/fremme: Indsigt aftale handling 8. Følge op: Kontrol og sikkerhedsnet 9. Farvel: OK? & housekeeping lægen af sagen (kan jeg løse dette problem?). Dette indledende møde mellem patient og læge er nok i virkeligheden meget mere krævende for lægen, end man tidligere har været opmærksom på. Sygdommen har et meningsskabende potentiale for patienten med både destruktive og positive konsekvenser, hvor lægen spiller en aktiv rolle, hvad enten han er bevidst om det eller ej (4). Her er så meget på spil og så mange ønsker, forhåbninger og følelser som ikke udtrykkes direkte, men som begge parter antager, at de indirekte får udtrykt over for den anden. Det er denne artikels mål at tydeliggøre nogle af disse vanskeligheder med at etablere tillid i starten af konsultationen. Fig. 1. Konsultationsprocessens faser de 9 F er. måske: Kan jeg nå det inden for den afsatte tid? Når patienten mærker noget i sin krop, som ikke er, som det plejer at være, tænker han: Kan det være sygdom, måske en alvorlig sygdom? Derved konfronteres han med sin sårbarhed og livets grundvilkår: truslen om ensomhed, meningsløshed, død og nødvendigheden af at måtte vælge (3). Når han så går til lægen med sit helbredsproblem, afslører han sig med al sin svaghed, magtesløshed, skam, uro og defekt, og han føler sig som et bange barn, der måske eller måske ikke får den hjælp, han søger. Derfor bliver samtalens indledning så afgørende for relationen og det videre forløb: forstår lægen hvad jeg siger, og vil og kan lægen hjælpe eller ikke, hvad svarer han? Patienten er typisk optaget af relationen (vil lægen hjælpe?), Konsultationslaboratoriet Siden 1992 har vi på kurserne i konsultationsproces og videosupervision på Kalymnos arbejdet med ud fra rollespil at udvikle og afprøve de enkelte elementer i konsultationsprocessen ud fra de 9 F er (Fig. 1) (5, 6). Desuden har vi i vores model for videosupervision et punkt, hvor deltagerne undersøger alternative måder at håndtere konsultationen og afprøve dem over for den, der har spillet patient (7). I dette konsultationslaboratorium træner vi især, hvordan lægen kan håndtere patientens del af konsultationen, dvs. den del hvor patienten fremlægger sit problem. Her er vi blevet opmærksomme på flere af de vanskeligheder, lægen møder, og hvordan man måske kan klare dem. Det er specielt erfaringerne omkring etablering af tillid, vi vil fokusere på her. Disse skrevne dialoger kan dog ikke gengive lægens nonverbale udsagn (mimik, stemmeføring mv.), som 8442.indd :23:21
3 KONSULTATIONEN 681 ofte kan bygge bro over mangler i den verbale dialog. Konsultationer hvor patienten viser tillid EN ALMINDELIG FORKØLELSE P (en 30-årig kontorassistent): Nu har jeg været forkølet i en måned. Jeg har haft en kollega som har haft noget lignende. Jeg hoster, er snottet og træt. L: Hvad har du selv gjort dig af tanker om det her [forestillinger]? P: Jeg vil gerne have en antibiotikakur [forventninger]. L: Du spekulerer på om det er en infektion? Kan du fortælle lidt mere [udvidende gensvar]? P: Jeg har irritationshoste om morgenen, snue, ansigtet hæver og det gør ondt i bihulerne, jeg får hovedpine og er træt [nutid]. L: Har du haft det her tidligere [datid]? P: Jeg er næsten aldrig syg, og hosten er meget besværlig... I denne konsultation får lægen udmærket patientens forestillinger og forventninger frem. Hun interesserer sig for sagen forkølelse mv., men patienten (spillet af en læge) giver bagefter udtryk for at hun savnede at blive mødt (her og nu), fx at få en kvittering fra lægen på sin oplevelse af at have det skidt og et tilsagn om at lægen ville hjælpe. Patienten sagde efterfølgende, at hvis lægen indledningsvis havde sagt:»det lyder ubehageligt [kvittering]. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig«, ville det have føltes lettere for patienten og dermed indirekte for lægen. Et eller flere af disse 3 elementer manglede i næsten alle dysfunktionelle spil: at patienten fik en kvittering fra lægen som viste at lægen havde lyttet at lægen mødte patienten i her og nu samt at lægen tidligt i forløbet med ord gav udtryk for at ville hjælpe. Hvis lægen ikke tidligt bekræfter patienten, vil de fleste patienter forstærke deres emotionelle udsagn jeg må prøve at få ham til at høre mig! Så kan det blive svært for lægen at fastholde sin væren i her og nu i forhold til patienten, og de fleste læger skifter til datid: Hvor længe har du haft det, hvornår begyndte det? Eller lægen spørger kognitivt: Hvor gør det ondt? SMERTEPATIENTEN P (40-årig kvinde): Jeg kommer til dig igen i dag fordi jeg har ondt i ryggen. L: Ja, det lyder ikke særlig rart [affektivt gensvar]. Kan du fortælle lidt om, hvordan det startede [datid]. P: Det gør ondt i hele ryggen [nutid]. Der er ikke noget der hjælper. Det fylder hele mit liv. Jeg kan bare ingenting. Jeg kan ikke forstå at jeg skal have så ondt [meningsløshed]. Jeg er blevet undersøgt på kryds og tværs. Det begyndte da jeg faldt ned af trappen på mit arbejde og nu kører erstatningssagen jo. L: Det lyder alt sammen som nogle store problemer, som har stor betydning for dit liv [nutid, affektivt, kvittering]. Skal vi prøve at finde ud af det sammen [invitation til fællesskab]? P: Det lyder som en god ide. Patienten viser tillid og lægen kvitterer empatisk. Lægens strategi består i at være nysgerrig, interesseret og vise tillid indtil det modsatte eventuelt er bevist og at 8442.indd :23:21
4 682 KONSULTATIONEN invitere til at løse problemet i fællesskab. Ved billedligt at sætte sig ved siden af patienten og sammen se på problemet befries patienten for at se sig selv som et problem for lægen. Person og sag skilles for en tid ad. Hvis jeg som læge skal undgå at blive ramt af patientens magtesløshed, må jeg påtage mig magten, til at hjælpe så langt mine evner rækker, men ikke til nødvendigvis at skulle løse problemet. Det, jeg i hvert fald kan tilbyde, er at ledsage patienten og se ham igen. ET RÅB OM HJÆLP P (28-årig kvinde): Jeg kommer til dig fordi du må fjerne nogle flere pletter [nævi]. Jeg vil have at du gør det i dag. Jeg har været til hudlægen og fået fjernet flere, men jeg kan ikke gå derhen igen. Du må hjælpe mig [nutid, forventninger]! L: Hvor længe har du haft det problem [datid]? P: Siden jeg var barn. Jeg tror der er melanom i den her [frygt]. Jeg har læst om melanomer og var på melanom-dagene på sygehuset. De fjernede også et par nævi. L: Var der noget i dem? P: Nej, men jeg tror der er noget i dem her [frygt]. L: Hvad får dig til at tro det [forestillinger]? P: Jeg soler aldrig, men som barn lod min mor mig gå ude så jeg blev solskoldet og fik store blærer på kroppen [forestilling]. Du skal fjerne pletterne nu [forventning]! L: Jeg forstår godt at du er nervøs [kvittering]. Men jeg kan også se, at du er gravid. P: Det gør ikke sagen bedre. At jeg skal dø fra mine børn [frygt], kan du ikke forstå det? L: Jo, jeg kan godt forstå at du er urolig og du skal nok få hjælp med det. Patienten siger: Du må hjælpe mig. Men lægen kvitterer ikke i første omgang; hun spørger i stedet til varigheden. Ved at skifte til at tale om problemets varighed, undgår lægen at svare på patientens råb om hjælp, altså sag i stedet for relation. Da patienten beder om hjælp anden gang, vælger lægen at kommentere hendes graviditet. Først da patienten beder tredje gang, får hun tilsagn om hjælp. Patienten sagde bagefter, at hun ville have følt sig meget lettet, hvis lægen straks havde svaret, så havde hun sluppet for at forstærke sit problem. ET TIDLIGT TILSAGN OM HJÆLP P (30-årig kvinde med børn): Jeg ved ikke hvad der sker med mig. Jeg må få hjælp. Der er noget med min krop, jeg forstår det ikke, men der bliver værre og værre. L: Det lyder besværligt. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig [kvittering, nutid]. P: Det værker i benene, jeg har ondt i maven, jeg har ikke sovet i ½ år, jeg har ondt i nakken, jeg ved ikke hvad der sker. Der må være et eller andet galt [forestilling]. L: Det lyder meget besværligt [kvittering]. Hvad har du for tanker [forestillinger]? P: Min faster har SLE. Tror du jeg skal have det sådan her resten af livet? Hvad skal det ende med [frygt]? L: Du er bekymret... [affektivt, kvittering]. P: Hvordan skal jeg klare mine børn og 8442.indd :23:21
5 KONSULTATIONEN 683 mit arbejde, hvis jeg kommer til at sidde i en rullestol? L: Hvad er du mest bange for [frygt]? P: At min krop helt skal holde op med at fungere. L: Det forstår jeg godt [kvittering]. Hvordan kunne du tænke dig at jeg kan hjælpe dig [forventninger]? P: Prøve at finde ud af, hvad der er i gang [forventning]. Jeg kan ikke klare det længere. L: Ja, det må være vældig svært for dig [kvittering]. ide at undersøge relationen, inden man går i gang med selve konsultationen. For hvordan kan patienten søge råd hos en, han ikke har tillid til? DEN VREDE PATIENT Den vrede patient demonstrerer (tilsyneladende) mistillid til lægen: P (50-årig mand): Jeg har været vred på dig siden vi tale sammen sidst. Jeg synes ikke du tager mig alvorligt eller gør noget. Nu skal der altså ske noget... Jeg har smerter i alle led og muskler... Her fungerer det godt, at lægen tidligt giver tilsagn om at ville hjælpe. Han giver patienten lov til at give udtryk for, hvordan hun har det, så han først kan se situationen med hendes øjne for derefter at invitere hende til samarbejde. Tilliden etableres tidligt. Måske kunne lægen også rose patienten: Det er godt du kom, du har jo stået ud med smerterne i lang tid. Desuden kan han modarbejde den truende magtesløshed ved for sig selv at tænke: Jeg er så nysgerrig og stædig, så jeg vil ikke give op. Bare fordi jeg ikke straks kan komme på en diagnose, er jeg ikke håbløs. Hvis patienten signalerer manglende tillid til lægen Når patienter går til læge, signalerer de almindeligvis tillid til lægen. Men nogle patienter kan i starten af deres henvendelse signalere manglende tillid til lægen. Så trues tillidsforholdet mellem patient og læge, endnu inden samtalen rigtig er kommet i gang. Hvis patienten signalerer manglende tillid eller mistillid, vil det være en god Hvordan undgår lægen at forsvare sig? Først må man undersøge, om der måske bag patientens henvendelse alligevel ligger en tillid, ellers ville han vel ikke være kommet? Dernæst må man finde ud af, hvad der skjuler sig bag vreden. Måske er vreden en dæk-følelse, og bag den ligger ensomhed, sorg, smerte, skam, magtesløshed og meningsløshed. Lægen kan her vælge mellem to positioner: enten at forholde sig mistænksomt eller nysgerrigt, fx:»det lyder ubehageligt [kvittering], så det er godt du kommer og fortæller mig det [ros og relation frem for sag]. Jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig i dag [relation og her og nu]. Vil du give vores samarbejde en chance? Hvad vil du gerne have at jeg gør/hvordan tror du vi kan løse dette problem [meta-kommunikation, relation]?«den ANKLAGENDE PATIENT P (70-årig kvinde): Min arm er helt ubrugelig. Jeg bliver nødt til at anmelde fysioterapeuten. Det var helt forkert behandling. For jeg var hos ortopædkirurgen og det var slet ikke impingement, og det var forkert at give en kortison-injektion. Så 8442.indd :23:22
6 684 KONSULTATIONEN jeg vil have en ny undersøgelse så man kan sammenligne og se hvor meget jeg er blevet beskadiget [forventninger]. Jeg kan ikke forstå hvordan jeg kan holde det ud. Jeg kan ikke klare min personlige hygiejne og jeg har ondt om natten. L: Jeg forstår... P: Og min KOL har det heller ikke godt, så jeg vil have en henvisning til KOL-specialisten så jeg kan blive ordentlig undersøgt [forventninger]. L: Hvis vi nu begynder med din arm. Hvornår begyndte det [datid]? P: Jeg kan aldrig huske datoer... Da lægen bliver rystet af patientens anklager og sin egen magtesløshed, skifter han til datid og et kognitivt spørgsmål. Patienten har ikke ret meget tillid til læger, så lægen må indse, at der i hendes henvendelse er tale om et stærkt råb om hjælp, og beslutte sig for, om han tør give udtryk for, at han vil prøve at hjælpe her og nu, fx:»jeg kan godt forstå at du er utilfreds med at du ikke kan bruge din arm og har smerter [resumé, affektivt, sag]. Jeg er glad for at du kommer til mig, fordi så har du nok lidt tillid til mig tilbage [relation]. Ud over at henvise dig har du så forslag til, hvad du vil bruge mig til [meta-kommunikation]?«bestillings-patienten TILLID TIL EKSPERTEN OG MÅSKE TIL LÆGEN Hvis patienten stiller krav fx om henvisning, recept eller sygemelding, trues lægens autonomi og rolle som konsulent. Men set fra patientens side søger han måske blot at få del i de goder, han føler sig i sin ret til eller føler, at han har krav på af samfundet. Måske opfatter han lægen som en forhindring snarere end som en hjælper på vejen til at løse sit problem. P (45-årig kvinde): Jeg vil gerne have en henvisning til professor i X-by, som er ekspert i borrelia [forventninger]. Jeg fik for længe siden en utilstrækkelig behandling, så jeg må have en undersøgelse for at få en bedre behandling [forestilling]. Jeg har været meget syg i flere år og ikke været i arbejde de sidste 10 år. Men nu har jeg forstået, hvad der er galt, jeg har læst en del om borrelia, så jeg må altså have den henvisning [forventning]. L: Hvad er det som gør at du kommer til mig netop i dag [nysgerrigt]? P: Jeg kan ikke holde ud at have det sådan her mere, så jeg må have hjælp nu [forstærker sit problem]. L: Fortæl lidt mere [om dine symptomer]. P: Jeg har ondt hver eneste dag, det trykker i hovedet, tankerne fungerer ikke, jeg sover dårligt og har meget ondt [forstærker yderligere, nutid]. L: Du taler om borrelia [nutid], hvornår begyndte det [datid, sag]? Vi ser her, at patienten giver klart udtryk for forestillinger og forventninger, men at lægen ikke giver hende et svar på, at han vil prøve at hjælpe hende. Det får patienten til at forstærke sine udtryk for symptomerne. Måske føler lægen en slags mistillid fra patienten ved, at patienten beder om en henvisning (jeg vil ikke reduceres til at være et ekspeditionskontor), måske er det den faglige usikkerhed i forhold til borrelia, som kommer i spil, eller er det den truende magtesløshed i forhold til en kronisk sygdom? I hvert fald kunne lægen bagefter fortælle, at han ret hurtigt 8442.indd :23:22
7 KONSULTATIONEN 685 havde følt sig meget forvirret og ikke vidste, hvad han skulle sige, så han i stedet stillede automat-spørgsmål. Patienten gav bagefter udtryk for at hun ville have følt sig lettet, hvis lægen tidligt i samtalen havde sagt at han ville prøve at hjælpe. Sygemeldinger hvis lægen får mistillid til patienten Sygemeldinger optrådte som problematiske i mange spil, fordi forholdet mellem patient og læge ændres. Sygdom giver adgang til hjælp hos lægen, men det giver måske også ret til sygemelding. På den ene side søger patienten hjælp til sin sygdom, og på den anden side søger han at overbevise lægen om, at han er syg nok til at blive sygemeldt. Men er han syg nok? Her får lægen en dommerrolle. Hvis dommen ser ud til at falde ud til patientens fordel, volder det ikke problemer, i forholdet, men hvis lægens dom går i mod patientens forventninger, belastes forholdet. Hvornår i samtalen skal dommeren på banen, hvornår skal lægen? Når patienten opfatter lægen som en del af lovgivning og økonomi, påvirkes lægens selvopfattelse som fagperson, hjælper og konsulent, fordi hans evner til at hjælpe patienten med det, han er uddannet til, det medicinske, kun delvist efterspørges. Lægerne føler sig ufrie, bundne som de er af lovgivningen og har svært ved at håndtere den anderledes rolle (8). Dommerrollen får mange læger til at møde patienter, som anmoder om en sygemelding med modvilje, mistænksomhed og eventuel mistillid noget som patienterne er særligt følsomme for. DEN DEPRIMEREDE L: Kan du fortælle hvorfor du kommer i dag? P (25 år, sygemeldt): Jeg har det så dårligt. L: På hvilken måde? P: Jeg er så træt. L: Kan du sige noget mere? P: Jeg har ondt i kroppen. L: På hvilken måde har du det skidt? P: Alting. L: Kan du fortælle noget mere? P: Jeg laver ingenting. Jeg sidder hjemme. Du må forlænge min sygemelding [forventninger]. Jeg har det så dårligt. Jeg har ondt i ryggen. Det skete for nogle år siden efter en trafikulykke, hvor jeg blev påkørt bagfra, så begyndte det hele. Jeg har det meget skidt, jeg vil ikke tale om det med nogen. L: Ud over at have ondt så ser du heller ikke ud til at have det godt. P: Jeg har det meget dårligt. L: På hvilken måde kan jeg hjælpe dig? P: Du kan forlænge min sygemelding. L: Får du det bedre af at være sygemeldt? P: Jeg har det meget dårligt. L: Ud over at have ondt så ser du heller ikke så glad ud. P: Jeg er deprimeret. Alting er forandret efter ulykken. Jeg har det meget dårligt, fungerer ikke og kan heller ikke arbejde. Her får lægen patienten i gang med at fortælle, og hun ser patienten. Men da patienten beder om forlængelse af sin sygemelding, spørger lægen i stedet, om hun får det bedre af at være sygemeldt. Patienten ved altså endnu ikke, om lægen vil hjælpe, og må forsvare sig med, at 8442.indd :23:22
8 686 KONSULTATIONEN hun har det skidt. Når lægen stiller spørgsmål, inden patienten har fået tilsagn om hjælp, kan spørgsmålene opfattes som at lægen stiller spørgsmålstegn ved patientens oplevelse af sin situation. Relationen mellem dem forbliver tvivlsom og ligeså tilliden. Det afgørende er, at lægen klargør sin relation til patienten: at hun vil prøve at hjælpe (relation). Og det er ikke nødvendigvis det samme som, at hun vil forlænge sygemeldingen i det uendelige, men noget må der ske (sagen). Det svære er at holde person (relation) og sag adskilt. Her kan det være en hjælp at indse, at det at hjælpe indeholder (mindst) 4 aspekter, som må holdes adskilt: at være sammen om problemet (her og nu) at ledsage patienten (fremover) sammen at søge at løse problemet at gøre (en del af eller hele) arbejdet for patienten Flere læger giver nemlig udtryk for at det føles for forpligtende at sige, at man vil prøve at hjælpe. Men lægen må huske sig selv på, at det at hjælpe patienten ikke er det samme som at redde ham (eller som børn: hjælp mig med mine lektier! Kan have betydningen: lav dem for mig!). Så hvis man gør sig ovenstående skelnen klart, er det, man siger ja til i første omgang blot at være sammen med patienten om problemet i denne konsultation. Lægens tilsagn om at ville prøve at hjælpe viste sig at afføde en lettelse i patienten, som bidrog til, at man fik bedre, kortere og mere relevant information. Derved undgik man at blive filtret ind i mistillidens besværlige følelsesudvekslinger af angreb og forsvar, hvor ingen af parterne rigtigt hører, hvad den anden siger. Overraskende nok følte lægen også en lettelse ved tidligt at give tilsagn om at ville prøve at hjælpe en befrielse fra presset om at skulle præstere. Hvad kan vi lære af disse historier? De gengivne rollespil har vist nogle typiske samtalemønstre mellem patient og læge. Sort på hvidt bliver det tydeligt, hvorfor mange patienter skuffes i mødet med deres læge. De har som beskrevet i indledningscitatet af Løgstrup udleveret sig, men har ikke umiddelbart fået et tilsagn om hjælp, fået opfyldt deres forventninger. Derfor sidder de ofte tilbage med skammen eller skuffelsen over at have blottet sig til ingen nytte. På den anden side illustrerer rollespillene også, hvor svært det kan være for lægen trods masser af velvilje at møde patienten. Skulle man derfor konkludere ud fra disse rollespil, må lægen meget bevidst arbejde på at skabe tillid ved i starten af konsultationen (patientens del) at tilbyde sin hjælp og forlade sin egen verden (disease) og sammen med patienten bevæge sig ind i dennes (illness). Dette arbejde er i praksis uvant for de fleste læger og kræver meget træning. Lægens opgaver i starten af konsultationen synes at bestå i at fokusere på relationen (forholdet) frem for sagen: reducere patientens angst i forhold til om hun får hjælp ved tidligt at udtale: jeg vil prøve at hjælpe dig vise at han hører, ser og tror på patienten samt at kvittere, resumere og rose vise at han ikke bliver skræmt, ikke er dømmende, men er parat til at følge patienten 8442.indd :23:22
9 687 at blive i her og nu i stedet for at skifte til datid undgå at stille spørgsmål som af patienten kan opfattes som at lægen stiller spørgsmålstegn ved hans henvendelse sige, at han vil prøve at hjælpe, modvirker patientens følelser af mindreværd, ensomhed, skam og meningsløshed. For lægen indebærer det at sige: jeg vil prøve at hjælpe dig, at lægen aflastes for det pres at skulle gøre noget her og nu, dvs. handle. Og dermed bliver det lettere at forblive i sin væren og bare lytte til patienten, indtil man har fået tilstrækkelig med informationer og overblik. Det er godt som læge at huske på, at man har ret til information og ikke er forpligtet ud over sine evner. Interessekonflikt: Begge forfattere er medkursusarrangører af Kalymnos-kurserne i konsultation og videosupervision. LITTERATUR 1. Nilsson J. De i utkanten älskande. Stockholm: Wahlström & Widstrand, Yalom ID. Eksistentiel psykoterapi. København: Reitzel, Løgstrup KE. Den etiske fordring. København: Gyldendal, 1956/ Hedberg C. Kropp och existens. Tidsskr Nor Laegeforen 1992; 112: Larsen J-H, Nystrup J, Risør O. Konsultationsproces-laboratoriet træning i klinisk samtale. Allmänmed 1999: 20: Larsen J-H, Risør O, Nystrup J. Gruppesupervision af video. Månedsskr Prakt Lægegern 1997; 75: (januar 2007). 8. Engblom M, Rudebeck CE, Englund L, Norrmén G.»Inte doktorns bord«ett vanligt dilemma i sjukskrivningskonsultationer. Läkartidn 2005; 102: indd :23:22
Spørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereSupervision af videooptagede samtaler
SUPERVISION 601 Supervision af videooptagede samtaler Jan-Helge Larsen, Ole Risør, Jørgen Nystrup & Charlotte Hedberg Erfaringer fra praktiserende lægers hverdag Videooptagede konsultationer kan være en
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereSupervision af videooptagede samtaler
SUPERVISION 601 Supervision af videooptagede samtaler Jan-Helge Larsen, Ole Risør, Jørgen Nystrup & Charlotte Hedberg Erfaringer fra praktiserende lægers hverdag Videooptagede konsultationer kan være en
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereKære 9. klasse kære dimittender.
1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereSkema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereHåndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan?
Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejjlskov.se Udgangspunkt Det er kendetegnende for mennesker med ADHD, at almindelige adfærdsregulerende metoder
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereLisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården
Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereAlmine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk
Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereDagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereMen faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.
1 Prædiken til 2. s. i fasten 402 Den signede dag 441 Alle mine kilder 582 At tro er at komme 41 Lille Guds barn 248 v. 4 fra med Thomaskravet står vi her 38 v 6 af På alle dine veje på Det er Guds straf
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015
Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Antal tilbagemeldinger: 155 ud af 167 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Høje Taastrup & Kolding, d. 17 & 18. maj, 2016 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs merePrædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev
Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereBørn og unges rettigheder
Artikel 2 Vi er alle sammen forskellige, men vi er også alle sammen ens. Vi er nemlig alle sammen mennesker, og har lige ret til at have det godt. Vi har lige ret til at lege og være med til at bestemme.
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereRødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30
1 Mos 32,25-32, Jak 1,22-25, Joh 16,23b-28 Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden Lihme 10.30 3 Lovsynger Herren 300 Kom sandheds
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereModel for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereDet bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95
1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.
Læs mereSpørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste 31.12.2015 02-01-2016 side 1
02-01-2016 side 1 Prædiken til Midnatsgudstjeneste 2015. Christianshede kirke kl. 23.15. Tid til tanker, til eftertanker. Nytårsaften i kirkens stille rum, og når vi går ud af kirken er det til bulder
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereMin blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.
Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger
Læs mereTrine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin
Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereFastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30
Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30 V/ Betina Inauen, Mindtools Første indlæg: Om modgang og det frie valg Fasten er den periode, hvor vi i kirken får fortalt om Jesu vandring i ørkenen,
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereDen mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt?
Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt? Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereNår endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk
Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereUdfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs merePeters udfrielse af fængslet
Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mere12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015
12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs mereSå vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen
1 Prædiken til 15. s. e. trin kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 29 - Spænd over os dit himmelsejl 728 - Du gav mig, o Herre 730 - vi pløjed og vi så de 477 - Som korn fra mange marker 13 - Måne
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereUNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling
UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af Funktionel Familieterapi (FFT). I spørgeskemaet bliver du spurgt til dig og din familie. Der er
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mere