Vold & Trusler. kan og skal forebygges. Til ansatte i fængsler, arresthuse m.v. Inspiration

Transkript

1 Vold & Trusler kan og skal forebygges Inspiration Til ansatte i fængsler, arresthuse m.v.

2 Hverdag... Jeg er ikke bange for at fangerne skal komme efter mig. Ikke mere. Men jeg er altid på vagt. Det kan jeg ikke lægge af mig. Det sidder i kroppen efter alle de år, og det går nok aldrig væk. Førtidspensioneret fængselsfunktionær

3 Vold & Trusler en del af hverdagen Rigspolitichefens voldsofferundersøgelse fra 1998 (Balvig 1998) viser, at 35 procent af samtlige voldstilfælde i Danmark forekommer på arbejdspladsen. Ifølge undersøgelsen er der ca tilfælde af arbejdsvold om året. Og i disse tal indgår ikke engang trusler om vold, som for mange kan få alvorlige konsekvenser. Men undersøgelsen konkluderer, at det næppe er nogen overdrivelse, at antallet af fysiske overgreb og trusler skal tælles i er af tilfælde. I perioden fra er antallet af tilfælde af vold mod tjenestemænd steget fra 1318 tilfælde i 1998 til 1936 i 2001 (Rigspolitiets kvartalsstatistik 2002). Og det er især fængselspersonale og politifolk, det går ud over. Arbejdsmiljøinstituttets lønmodtagerundersøgelse fra 1995 viste desuden, at gruppen af polititjenestemænd og fængselsfunktionærer selv oplever det psykiske arbejdsmiljø som belastet. Endvidere har fængselsfunktionærer en overhyppighed med hensyn til dødelighed og hospitalsindlæggelser. Disse data er en del af baggrunden for, at fængselsfunktionærerne er optaget på Beskæftigelsesministeriets liste over de 10 farligste job. Hverdag... Jeg er ikke bange for at fangerne skal komme efter mig. Ikke mere. Men jeg er altid på vagt. Det kan jeg ikke lægge af mig. Det sidder i kroppen efter alle de år, og det går nok aldrig væk. Førtidspensioneret fængselsfunktionær Men vold og trusler kan forebygges! Erfaringer fra voldsforebyggende arbejde i andre sektorer viser, at det er muligt via en fælles indsats på arbejdspladsen at nedbringe antallet af volds- og trusselsepisoder markant. Vold og trusler har alt for længe været et tabu- og mytebelagt emne i danske fængsler og arresthuse. Det har mange steder været svært at snakke med kolleger om angst, usikkerhed og symptomer på stress. Det tager tid og det kræver mod at åbne op for snakken, om de ansattes oplevelser i forbindelse med volden og truslerne på arbejdspladsen. Men når det sker når man begynder at diskutere og analysere volden oplever mange medarbejdere en kolossal lettelse. Åbenhed kan udløse et markant stigende engagement i forhold til både det daglige arbejde og voldsforebyggelse. Og åbenhed er en forudsætning for, at volden kan forebygges. At forebygge vold og trusler er en fælles udfordring på hele arbejdspladsen for både ledelse og medarbejdere. I dette magasin kan du hente inspiration til, hvordan I på din arbejdsplads kan arbejde med at forebygge vold og trusler. Stafetten er hermed givet videre! 3

4 Vold & Trusler kan og skal forebygges Redaktion: Elsebeth Kirk Muff, Bjarne Møller, Dorthe Perlt & Per Holm (ansv.) Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K Tlf Januar 2003 En stor tak til ansatte, organisationer, fængsler, arresthuse m.fl., som beredvilligt har stillet deres viden og erfaringer til rådighed! Vold & Trusler kan og skal forebygges er finansieret af midler fra Arbejdstilsynets projekt Psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladser med risiko for vold (Projekt PARIS). ISBN: Oplag: eks. Layout: Christian Schmidt Tryk: S.L. Møller 4

5 Indholdsfortegnelse Vold og trusler kan være mange ting Afsnittet beskriver, hvordan forskellige former for vold defineres, og i hvilke situationer vold og trusler oftest opstår. Side Reaktioner på vold og trusler Det er hårdt at arbejde i et miljø, hvor der er en konstant risiko for vold eller trusler. Men det er forskelligt, hvordan vi som mennesker reagerer på belastningen. Voldspolitik Et vigtigt skridt på vejen til at forebygge vold og trusler er at udarbejde en plan for, hvordan man på den enkelte arbejdsplads håndterer vold og trusler. Registrering af vold og trusler Det er en god idé at registrere alle tilfælde af vold og trusler. Det kan give et bedre billede af, hvordan man kan forebygge. Og det kan gøre det lettere at følge op på episoden i forhold til den ansatte. Kriseplan Når en medarbejder udsættes for vold eller trusler om vold, er det vigtigt, at alle ved, hvilke procedurer der skal sættes i værk, og hvem der har ansvaret for at følge op på episoden. Det kan beskrives i en kriseplan. Hvordan kan vold forebygges? Vold og trusler om vold kan og skal forebygges. Det er en opgave, der stiller udfordringer til både ledelse og medarbejdere. I afsnittet kan man læse en række eksempler på konkrete tiltag, der kan medvirke til at nedsætte risikoen for vold og trusler. Uddannelse og efteruddannelse Uddannelse og efteruddannelse er et vigtigt redskab til at ruste medarbejderne til at håndtere vold og trusler. Det kan fx gøres via temadage, kurser og supervision. Arbejdspladsvurdering Når den enkelte arbejdsplads udarbejder de lovpligtige arbejdspladsvurderinger, bør metoder til at nedbringe vold og trusler være et af de områder, der fokuseres på. 5

6 Vold og trusler kan være mange ting Vold & Trusler Nogle undersøgelser beskriver også andre former for vold: Institutionel vold: at underlægge andre mennesker regler og rutiner de ikke selv har indflydelse på. Bureaukratisk vold: at tage mere hensyn til systemet end det enkelte menneske, når der træffes beslutninger. Symbolsk vold: at true via symboler fx nazitegn eller rygmærker men også at udnytte en ulige magtsituation til at påtvinge andre egne holdninger. (Hammerlin & Kristoffersen, 2001) Normalt forbinder man vold med at blive slået, skubbet eller sparket. Med noget der kan mærkes på kroppen. Men vold kan også have andre udtryksformer. Trusler, tavshed, mobning og chikane den psykiske vold kan også mærkes. I dette magasin defineres fysisk og psykisk vold således: Fysisk vold: angreb mod kroppen såsom slag med eller uden genstande, spark, skub, bid eller lignende. Psykisk vold: trusler mod den ansatte, hans familie eller ejendom. Trusler kan også udtrykkes uden ord. Ved knyttede næver, en bevægelse af fingeren hen over halsen, tegninger af en hængt betjent e.l. Også mobning, chikane og nedsættende bemærkninger betragtes i dette magasin som psykisk vold. Ligesom det at være vidne til voldsomme begivenheder fx indsatte der smadrer inventaret i cellen, vold de indsatte imellem eller selvmord også er indeholdt i definitionen. Den fysiske og psykiske vold er sjældent planlagt. Den opstår oftest i situationen, fx i afmagt eller som reaktion eller som kulmination på en konflikt. Undersøgelser peger på, at vold og trusler oftest opstår i situationer, hvor: Den indsatte er påvirket af alkohol eller stoffer. Den indsatte er psykisk syg eller ustabil. Der gives afslag på udgang, prøveløsladelse e.l. Personalet anvender magt fx som kulmination på en konflikt. Den indsatte og/eller den indsattes celle visiteres. Den indsatte tilrettevises eller beordres at gøre noget. (Hammerlin & Kristoffersen, 2001) Mobning og chikane står oftest på over længere tid, og er oftere planlagt. Formålet kan være at hævne sig på en ansat. At ydmyge eller skræmme. Mobning og chikane slider også på den enkelte ansatte, og er en voldsom belastning for det psykiske arbejdsmiljø. 6

7

8 Hverdag... Der er vel ikke nogen i vores branche, der tror, de helt kan undgå vold og trusler. Men hvordan vi hver især reagerer på det det er umuligt at forudsige. Jeg ville aldrig have troet, at jeg selv reagerede som jeg gjorde. Fængselsfunktionær

9 Reaktioner på vold og trusler Alle der udsættes for vold eller trusler, oplever det som belastende. Hvordan vi reagerer på det, varierer fra menneske til menneske. Det kan både være belastende at være indblandet i voldsepisoden, men man kan også blive påvirket af at være vidne til en voldsom episode. Det er vigtigt at bearbejde oplevelsen, så den ikke sætter sig varige spor. For nogen er den fysiske vold det værste. For andre er det truslerne, fordi de skaber en generel utryghed man ved ikke, om eller hvornår truslerne føres ud i livet. Det kan være i morgen, om to uger, eller når den indsatte løslades. Trusler kan være særligt belastende, hvis man fx ved, at den indsatte er dømt for vold, eller hvis man ved, at den indsatte kan få hjælp af et netværk uden for fængslets mure til at føre truslerne ud i livet. Mange oplever også trusler mod ens familie som meget ubehagelige. Hverdag... Personligt synes jeg, at truslerne er værre end den fysiske vold. Når man angribes fysisk, er kroppen straks i alarmberedskab. Spændingen udløses. Truslerne der imod bliver siddende som en fysisk fornemmelse i kroppen i lang tid efter. Fængselsfunktionær Det er ikke kun de volds- eller trusselsepisoder, man selv oplever, der påvirker. At se ens kolleger blive overfaldet eller truet, eller være vidne til de indsattes vold mod hinanden, slider også. Ligesom det at finde en indsat, der har begået selvmord, eller er død af andre årsager kan være en voldsom oplevelse. Det at have et arbejde, hvor der er en konstant risiko for at møde vold, og hvor man ofte vil blive indblandet i magtanvendelsessituationer, kan være belastende og føre til kronisk stress og udbrændthed. Fordi vi oplever vold og trusler forskelligt, reagerer vi også forskelligt. Nogen har brug for et par dage hjemme efter en episode med vold eller trusler. Andre vil hurtigst muligt tilbage til hverdagen igen. De forskellige reaktioner gør, at det nogle gange kan være svært at forstå kollegers reaktion. Det kan virke, som om de overreagerer, eller man kan undre sig over, at de ikke reagerer. Der er ingen regler for, hvad der er normalt. 9

10 Hvis der ikke tages hånd om vold og trusler PTSD Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) er en diagnose for en længerevarende reaktion på traumatiske begivenheder. Diagnosen PTSD kan komme på tale, hvis personen: genoplever traumet forsøger at undgå situationer, der giver mindelser om traumet, og har en række psykosomatiske stresssymptomer, fx søvnforstyrrelser, koncentrationsproblemer, irritabilitet, hjertebanken og svedeture. Hvis der ikke tages hånd om vold og trusler, står den enkelte ansatte alene med de psykiske belastninger. Man er overladt til selv at finde en strategi til at bearbejde episoden. Nogle forsøger at tænke på, at det er uniformen, der bliver angrebet eller truet. Men det kan være vanskeligt at undgå at tage det personligt. Nogle forestiller sig måske, at de blev ramt, fordi de er specielt forhadte eller dårlige til deres arbejde. Mange oplever, at fysiske skader efter vold er de letteste at komme sig over. Det er tit de psykiske eftervirkninger, der er sværest at håndtere. Både for en selv og for kolleger, venner og familie. Man kan føle sig utryg og blive bange for pludselige lyde eller bevægelser bag ens ryg. Man kan blive glemsom, være opfarende, trække sig tilbage fra det kollegiale fællesskab, miste sit engagement i arbejdet og generelt få sværere ved at omgås de indsatte. Mange får også svært ved at sove, fordi kroppen og sindet er i en slags forhøjet alarmberedskab. Utrygheden kan også vise sig som fysiske symptomer fx som hovedpine, mavepine, ledsmerter e.l. Reaktioner på vold og trusler kan være midlertidige, men de kan også være længerevarende. Der kan i så fald være tale om et såkaldt Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD). Det er en tilstand, der kan behandles. Der er derfor god grund til at være opmærksom på symptomerne. Det er ikke sikkert, at det er en enkelt episode, der udløser en reaktion. Nogle gange kan lang tids påvirkning af mindre episoder være nok. Derfor er det heller ikke sikkert, at man selv er opmærksom på, at der er noget galt. Og derfor slår man det måske bare hen, når familie og venner brokker sig over, at man har forandret sig. Både de synlige og de mindre synlige tegn skal tages alvorligt. 10

11 11

12 Voldspolitik Hverdag... Det er ikke helt klart, hvad der skal registreres og anmeldes, og hvem der gør det. Når det handler om magtanvendelser, skal man altid skrive en rapport. Men i forhold til de fysiske eller psykiske skader man måske selv får, er det mere uklart. Fængselsfunktionær En voldspolitik fjerner ikke risikoen for vold. Men en voldspolitik er en af de grundpiller, som arbejdet med at forebygge vold og trusler kan hvile på. Der er mange gode grunde til at lave en voldspolitik: En voldspolitik sender et signal om, at arbejdspladsen i fællesskab tager hånd om vold og trusler. En voldspolitik kan forbedre arbejdsmiljøet ved at skabe større åbenhed om vold og trusler. En voldspolitik indeholder tjenestestedets fælles mål for, hvordan vold og trusler kan forebygges. En voldspolitik kan gøre eksisterende rutiner tydelige, og medvirke til at vise, hvor de skal justeres. En voldspolitik kan være med til at skabe en kultur, hvor alle volds- og trusselsepisoder registreres. En voldspolitik kan synliggøre behov for nye redskaber til at takle vold og trusler. En voldspolitik er et slags sikkerhedsnet for de ansatte. Den giver en større tryghed i omgangen med de indsatte. En voldspolitik synliggør, hvilke opgaver og ansvar ledelsen på tjenestestedet har ift. vold og trusler, og hvad der er Direktoratets ansvarsområde. En voldspolitik og måske en tilhørende vejledning kan fx indeholde arbejdspladsens definition af vold og trusler og målsætninger for at nedbringe volden. Den kan indeholde en beskrivelse af, hvordan man skal følge op på voldsepisoder (se afsnittet om kriseplan på side 16), og en præcisering af ledelsens og medarbejdernes ansvarsområder. 12

13 Eksempel på voldspolitik Grundlaget Definition Målsætninger Sikkerhed og tekniske forhold Vi anser vold og trusler Fysisk vold: slag, spark, At forebygge og ned- Vi bærer altid overfalds- for at være et fælles skub, bid o.l. bringe antallet af volds- alarmen på os problem og et fælles Psykisk vold: verbale og og trusselsepisoder Vi reagerer altid på at ansvar non-verbale trusler, At sikre et godt psykisk alarmen går Vi er åbne om vold herunder mobning, arbejdsmiljø Alle nye ansatte instrue- og trusler chikane eller nedsætten- At sikre at alle er klar res i sikkerhedsmæssige Vi forebygger vold de bemærkninger. over, hvordan vold og systemer og rutiner og trusler Reaktioner på den trusler skal forebygges, Vi registrerer vold og trusler Vi kan regne med hinandens opbakning Vi kan regne med ledelsens opbakning konstante risiko for vold og trusler. Reaktioner på at være vidne til vold, trusler eller selvmord håndteres og registreres At udvikle metoder til at håndtere vold og trusler At sikre at alle ansatte ved, hvem de lokale netværkspersoner er, og Voldspolitikken skal løbende justeres (mindst hvert halve år), så den passer til vores dagligdag. hvad de kan bruges til At sikre at alle kolleger oplyses om, at der findes uddannede debriefere på tjenestestedet At sikre at kolleger får akut krisehjælp og oplyses om muligheden for at få hjælp hos NMC til at bearbejde psykiske eftervirkninger At sikre at alle prøveansatte og nye kolleger oplyses om arbejdspladsens politik for håndtering af vold og trusler At sikre at alle ansatte får dækket behov for efteruddannelse

14 Registrering Registrering Registreringsskemaet er både et redskab, som den enkelte ansatte kan bruge til at beskrive sin egen reaktion på en voldsom episode, og et redskab til at udvikle tjenestestedets måde at håndtere vold og trusler. Hvorfor skrive det ned? Det er vigtigt at registrere alle episoder med vold og trusler om vold, når man vil blive bedre til at forebygge. Ved at beskrive de enkelte volds- og trusselsepisoder tegnes der billede af, hvor og hvornår kolleger udsættes for vold og trusler. For nogen vil det være svært at vænne sig til at registrere alle episoder med vold og trusler. Men det er vigtigt, at alle ansatte registrerer alle episoder. Det er det fordi: Det sender et signal til de indsatte om, at vold og trusler om vold ikke tolereres Det kan være starten på at bearbejde episoden Det kan øge opmærksomheden omkring de små episoder, der sker igen og igen Det kan synliggøre behov for efteruddannelse Den enkelte ansatte kan bruge registreringsskemaet til at beskrive sin reaktion på volden eller truslerne. Om man har fysiske eller psykiske følgevirkninger af volden, og hvilken behandling eller opfølgning der er planlagt. Her kan man også beskrive den situation, der gik forud for den fysiske eller psykiske vold og voldens karakter. Senere kan det noteres, om episoden er anmeldt til politiet, Direktoratet, Arbejdsskadestyrelsen eller Arbejdstilsynet. På den måde samles alle oplysninger et sted. Det gør det mere overskueligt for den enkelte ansatte at følge sin sag. Tjenestestedet kan bruge registreringsskemaerne til at få et billede af, om der kommer færre eller flere volds- og trusselsepisoder. Om der er særlige arbejdsfunktioner, hvor risikoen for vold og trusler er stor, eller om en enkelt fløj eller afdeling er specielt hårdt belastet. På den måde kan man få et redskab til at forebygge vold. 14

15 Eksempel på et skema til at registrere vold, trusler eller andre krænkelser mod personalet Udfyldes af medarbejderen Navn: Stilling: Indsattes navn: Indsattes CPR-nr.: Volden indtraf i forbindelse med: Afslag på ansøgning Magtanvendelse Den indsatte påvirket medicin/alkohol/stoffer Visitation af indsatte og/eller indsattes celle Konfliktløsning mellem indsatte Andet (skriv): Tilkaldte du hjælp via overfaldsalarmen? Ja Nej Indsattes afd.: Celle: Indsattes status: Tidspunkt for episoden: dag den / 20, kl. Voldens karakter: Slag/spark Bid/krads Skalle Kvælertag Genstande: våben, inventar, bestik o.l. Selvmord Trusler om selvmord Trusler (psykisk) Trusler (fysisk) Andet (skriv): Følger af volden Fysiske: (Sæt evt. flere krydser) Brækkede lemmer Forstuvning/forstrækning/forvridning Bøjede ribben Andet (skriv): Psykiske: (Sæt evt. flere krydser) Dine umiddelbare reaktioner på hændelsen: Angst Selvbebrejdelse Utryghed Utilstrækkelighed Vrede Apati Andet (skriv): Ansatte har udfyldt skema den / 20 Udfyldes af sikkerhedsgruppen Fravær på grund af episoden: Arbejdet straks fortsat Måtte holde pause Måtte gå hjem efter episoden Sygemeldt mindst 1 dag Sygemeldt mere end 3 dage Sikkerhedsgruppen har udfyldt skema den / 20 Hvilken opfølgning har der været på episoden? Lægehjælp Psykisk førstehjælp fra kollega Oplyst om NMC Debriefing Samtaler med netværksperson Samtaler med nærmeste leder Episoden er indberettet: På magtanvendelsesskema Til Direktoratet Til Arbejdstilsynet Til Arbejdsskadestyrelsen

16 Kriseplan NMC Direktoratet for kriminalforsorgen har en aftale med NMC (Nordisk Mentalhygiejnisk Center). Centret kan yde akut krisehjælp. Men man kan også henvende sig anonymt til centret, hvis man har problemer. Det kan være psykiske problemer, der er opstået efter en episode med vold og trusler. Det kan være mere generelle problemer med stress, eller problemer på hjemmefronten. Det er gratis at få hjælp fra NMC. Når volden rammer hvad gør man så? Det er vigtigt, at det enkelte tjenestested har en nedskrevet plan for, hvad der skal gøres, hvis en kollega udsættes for vold eller trusler. En kriseplan der fungerer, kan opleves som en form for sikkerhedsnet. Man ved, at der bliver taget hånd om én, hvis volden rammer. Man ved, at man ikke står alene. Og man ved, at der følges op på episoden. Både i forhold til de psykiske eftervirkninger, og i forhold til at få anmeldt episoden til de rette myndigheder. Det giver plads og ro til at bearbejde oplevelsen. Både for den enkelte, og for de andre ansatte. I en kriseplan skal der stå, hvad man gør, hvis en kollega har været udsat for vold eller trusler, og hvad man selv kan forvente i samme situation. Den kan indeholde en vejledning i psykisk førstehjælp. En beskrivelse af, hvem der skal kontaktes her og nu, og hvem der følger op i tiden efter. Det er vigtigt, at kriseplanen jævnligt justeres. Den skal passe til virkeligheden. 16

17 Eksempel på en kriseplan 1 En kollega evt. den voldsramte selv tilkalder den voldsramtes kontaktperson. (En prioriteret liste over hvem hver enkelt kollega ønsker hjælp fra findes hos ledende overvagtmester/ afdelingsleder). 2 Når kontaktpersonen kommer tager vedkommende ansvar for den voldsramte og giver psykisk førstehjælp. Tommelfingerregler for psykisk førstehjælp: Det er vigtigt, at: Lytte og rumme Spørge til situationen Vise omsorg og nærvær Følge den andens behov Acceptere alle følelser Undgå at: Tale selv, styre samtalen Fortælle om egne oplevelser Bagatellisere Analysere og forklare Blive forlegen over følelser Lade den voldsramte være alene Bebrejde eller kritisere den voldsramte 3 Nærmeste leder underrettes umiddelbart efter voldsepisoden. Nærmeste leder sørger for, at sikkerhedsudvalget, evt. netværkspersoner og tjenestestedets overordnede ledelse orienteres senest inden for 24 timer. 4 Nærmeste leder sørger for, at der, om nødvendigt, indkaldes en afløser. 5 Kontaktpersonen, den voldsramte og evt. nærmeste leder vurderer, om den voldsramte har behov for lægehjælp eller krisehjælp fra NMC. Hvis der har været flere kolleger involveret i episoden, besluttes det, om der skal laves en debriefing. Nærmeste leder sørger i så fald for at organisere en debriefing, der skal foregå tidligst efter et døgn og senest 3 døgn efter hændelsen. 6 Den voldsramte udfylder hurtigst muligt inden for de første døgn registreringsskemaet om vold- og trusler. Registreringsskemaet afleveres til nærmeste leder. Nærmeste leder har ansvaret for at skemaet kommer videre til sikkerhedsudvalget. 7 Nærmeste leder sikrer, at der følges op på episoden. Enten ved samtaler med den netværksperson, der er tilknyttet afdelingen eller med nærmeste leder selv. 8 Sikkerhedsudvalget vurderer hver enkelt episode, og sørger for anmeldelser til rette instanser. Sikkerhedsudvalget vurderer, om der kan iværksættes tiltag til at forebygge, at en lignende situation opstår.

18 Hverdag... Jeg er ikke bange for at fangerne skal komme efter mig. Ikke mere. Men jeg er altid på vagt. Det kan jeg ikke lægge af mig. Det sidder i kroppen efter alle de år, og det går nok aldrig væk. Førtidspensioneret fængselsfunktionær

19 Hvordan kan vold forebygges? Når vold og trusler opfattes som et fælles anliggende, som alle har ansvar for at tage hånd om, kommer der naturligt også mere fokus på organisering og samarbejde som et middel til at forebygge vold. Helt centralt for det voldsforebyggende arbejde er, at alle medarbejdere kender arbejdspladsens overordnede politik og retningslinier på området. Samarbejde og fælles grundholdninger Et godt samarbejde og arbejdsklima kollegerne imellem er vigtigt. Både i forhold til at forebygge vold og trusler. Og især i forhold til at nedsætte risikoen for belastninger, der kan ende med kronisk stress og udbrændthed. Støtte og opbakning fra kolleger kan hjælpe mange igennem svære perioder. Det er vigtigt, at de ansatte er enige om nogle grundlæggende elementer i omgangen med de indsatte. At man fx har aftalt procedurer for de indsattes ret til at telefonere. Eller at der er enighed om, hvilke overtrædelser af regler der skal medføre sanktioner for de indsatte. Det kan skabe ro både blandt ansatte og indsatte, at personalet fremstår som en gruppe med fælles holdninger. Der skal selvfølgelig være plads til forskellighed. Plads til at gøre undtagelser. Men det er vigtigt, at en kollega ikke står alene med at håndhæve regler, som andre ser stort på. Det kan gøre, at en enkelt ansat bliver skydeskive for de indsattes frustrationer. Opbakning fra ledelsen Det er vigtigt, at de ansatte oplever, at ledelsen bakker dem op. Også de, der ikke har deres daglige gang på afdelingerne, har et ansvar. Forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold er en opgave, der kun kan løses i et samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Det skal være tydeligt, hvilke forventninger man som ansat og ledelse kan have til hinanden. Hvilke krav, ansvar og rettigheder man har. Og de nedskrevne planer skal være kendt af alle, så de kan bruges i arbejdet. Det er en god idé løbende at justere procedurer og retningslinier. Retningslinierne for forebyggelse af vold må ikke bare ende som fine ord på et stykke papir. Inddragelse af medarbejdere I mange organisationer bærer de ansatte rundt på en guldgrube af tavs viden. Når man vil forandre og udvikle, er det vigtigt at få den frem i lyset. Ofte vil de ansatte kunne give et andet billede af hverdagen, end den ledelsen har. Og ofte vil de ansatte have idéer til udvikling, der kan tilpasses eksisterende procedurer. Inddragelse af de ansatte er også vigtigt, hvis forandringer skal slå rod. Deres engagement og loyalitet over for beslutninger er nødvendig. Og den øges, når man selv er med i beslutningsprocessen. 19

20 20 Planlægning af arbejdet I planlægningen af vagter skal forebyggelse af vold og trusler også tænkes ind. Man kan fx sikre sig, at der altid er erfarne kolleger på vagter sammen med nye ansatte. Og at der er en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige kolleger på vagt sammen. Men forebyggelse af vold og trusler er ikke kun et spørgsmål om bemanding. Det er også muligt at organisere arbejdsopgaverne, så risikoen for vold og trusler formindskes. Når alle volds- og trusselsepisoder registreres får man et overblik over, hvornår vold og trusler oftest sker. Den viden kan gøre det muligt at blive bedre til at organisere arbejdet så risikoen formindskes. Fx ved altid at gå to kolleger ind på en celle for at give afslag. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, så ved at invitere den indsatte ind i vagtstuen, hvor et afslag kan gives. Kommunikation Et ophold i et fængsel eller arresthus vil være en belastning for de fleste mennesker. Nogle indsatte kan uden store problemer omstille sig til livet i et fængsel. Men andre reagerer fx ved at blive deprimerede, angste eller meget aggressive. I den daglige omgang med de indsatte er det vigtigt at tage højde for de psykisk belastende forhold, de lever under. Oparbejdede frustrationer kan udløses af små episoder. Både det verbale og det non-verbale sprog (kropssproget) kan være et godt redskab til at forhindre konflikter i at udvikle sig. Nogle tommelfingerregler er, at det er vigtigt at tale med og ikke kun til de indsatte. Og at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad man signalerer via sit kropssprog og sin fremtoning. Træning i at læse andres kropssprog kan også være et redskab til at blive bedre til at forudsige, hvornår en konflikt er ved at udvikle sig, så man kan tage de nødvendige forholdsregler. Erfaringer fra både danske og udenlandske fængsler viser, at et godt kendskab til de enkelte indsattes aktuelle situation nedsætter risikoen for vold og trusler. Det kræver nogle gode rutiner for kommunikation mellem de forskellige faggrupper på arbejdspladsen at sikre, at viden formidles til de relevante kolleger. Det kan fx være vigtigt at vide, om den indsatte venter svar på ret til udgang, på prøveløsladelse eller besøg, og derfor er særligt anspændt. Eller om den indsatte fx har fået en ny type medicin, eller er ved at få reguleret medicin, og derfor måske er psykisk ustabil. Den viden er nødvendig for at kunne tage nogle forholdsregler, der kan nedsætte risikoen for vold og trusler. Psykofysisk konfliktløsning Vold og trusler kan ikke altid afværges. I de situationer, hvor lempelige konflikthåndteringsmidler ikke slår til, er det vigtigt, at de ansatte kender til og kan anvende godkendte frigørelsesgreb, fastholdelsesgreb o.l. Og det er nogle færdigheder, det er vigtigt løbende at vedligeholde. Det kan give den enkelte ansatte en nødvendig fornemmelse af sikkerhed at kende konkrete metoder til fysisk at afværge eller beskytte sig mod et angreb.

21 De fysiske rammer Også de fysiske rammer har indflydelse på forekomsten af vold og trusler. Det overordnede formål med fængsler og arresthuse sætter nogle naturlige begrænsninger for, hvordan de fysiske rammer kan udformes. Men vedligeholdelse, maling og udsmykning kan have positiv betydning for det psykiske velbefindende, mens nedslidte lokaler og inventar omvendt kan virke deprimerende og medvirke til at opbygge frustrationer. Tekniske forhold Tekniske løsninger er et af de mere håndgribelige tiltag i forbindelse med forebyggelse af vold. Overfaldsalarmer, flugtveje, overvågningskameraer og bærbart kommunikationsudstyr kan skabe større tryghed og sikkerhed for de ansatte. Men det er vigtigt at huske på, at tekniske løsninger kun er en sikkerhed, når volden sker det er ikke et middel til at forebygge vold. Det kan være en balancegang på den ene side at sikre, at de indsatte ikke kan flygte og skabe sikkerhed på arbejdspladsen for de ansatte og på den anden side at undgå, at både indsatte og ansatte oplever, at de færdes i en fæstning. Kontrol og overvågning kan risikere at få en negativ indflydelse på samværet og kommunikation både mellem de indsatte, mellem de indsatte og de ansatte, og de ansatte imellem. 21

22 22

23 Uddannelse og efteruddannelse Hvis medarbejdere er trænede i at forudsige risikoen for vold, vil følelsen af at miste kontrol og sikkerhed mindskes. Uddannelse og efteruddannelse er et godt redskab til at give ansatte en fælles forståelse af, hvordan vold og trusler om vold kan håndteres. Uddannelse kan ske på temadage eller kurser, der er skræddersyet til den enkelte arbejdsplads. Eller medarbejdere kan deltage i temadage eller kurser udenfor arbejdspladsen. Det er vigtigt løbende at vurdere, om sammensætningen af indsatte stiller nye krav til de ansatte. Hvis antallet af indsatte med anden etnisk baggrund end dansk eller indsatte med psykiske sygdomme stiger, kan det skabe et behov for efteruddannelse. Hverdag... Vi takler vold og trusler, når de opstår. Det fungerer, men vi ved ikke, hvorfor det fungerer. Vi har ikke beskrevet nogle retningslinier. Fængselsfunktionær Grunduddannelsen til fængselsfunktionær indeholder undervisning i verbal og fysisk konfliktløsning. Der kan løbende være behov for at genopfriske disse færdigheder, og også andre faggrupper i fængsler og arresthuse kan have brug for træning i at håndtere vold og trusler. Temaer for undervisning eller kurser kan være: Grundkursus i vold hvad kan udløse vold og trusler, psykiske reaktioner ved vold og trusler, stress som følge af vold og trusler. Aggression hvordan håndtere andres og egen aggression. Metoder til at bearbejde voldelige episoder psykisk førstehjælp og debriefing. Kommunikation samtalen og kropssproget som middel til konfliktløsning. 23

24 Hverdag... Det er virkelig vigtigt, at fængslet følger op efter en volds- eller trusselsepisode at de, der har det formelle ansvar gør, hvad de skal. Det opleves som en vigtig faglig og moralsk støtte. Og omvendt: Når den formelle, bureaukratiske praksis ikke fungerer, føler man sig svigtet. Fængselsfunktionær Sparring og supervision En anden måde at udvikle sin faglighed på end gennem traditionel undervisning er via samtaler og diskussioner med kolleger eller med en ekstern supervisor. Kollegial sparring er et redskab til at udvikle de eksisterende arbejdsgange og arbejdsmetoder. Med udgangspunkt i konkrete episoder kan en gruppe kolleger fx tilknyttet samme afdeling diskutere omstændigheder omkring en episode med vold eller trusler om vold. Om muligt kan man forsøge at klarlægge, hvad der førte til episoden. Om der fx er behov for at justere på de eksisterende arbejdsrutiner, eller om det er muligt at iværksætte initiativer, der i fremtiden kan forebygge at lignende konflikter opstår? Supervision kan også være et redskab til at snakke om metoder til at forebygge vold og trusler med udgangspunkt i konkrete episoder. Til forskel fra kollegial sparring foregår supervision med en person, der ikke er ansat på tjenestestedet fx med en fagperson der har en særlig viden om konflikthåndtering. En ekstern supervisor er altid underlagt tavshedspligt i forhold til de emner, der diskuteres i forbindelse med supervisionen. Og det er vigtigt at understrege, at hverken kollegial sparring eller supervision handler om at placere skyld eller ansvar. Formålet er, så vidt muligt, at give redskaber til at håndtere lignende episoder i fremtiden. Supervision og kollegial sparring kan også være et godt redskab til at mindske eller lette den psykiske belastning, og dermed til at nedsætte risikoen for stress og udbrændthed. Som udviklingsredskab kan kollegial sparring og supervision bruges af alle faggrupper, men det er vigtigt at sætte brugen af det i system, så det tænkes ind i vagtplanerne. 24

25

26 Arbejdspladsvurdering Hverdag... Der er vel ikke nogen i vores branche, der tror, de helt kan undgå vold og trusler. Men hvordan vi hver især reagerer på det det er umuligt at forudsige. Jeg ville aldrig have troet, at jeg selv reagerede som jeg gjorde. Fængselsfunktionær Voldsforebyggelse skal indarbejdes i arbejdspladsvurderingen En arbejdspladsvurdering eller APV handler ikke kun om tekniske forhold. Også problemer omkring det psykiske arbejdsmiljø skal indarbejdes i de arbejdspladsvurderinger, som alle arbejdspladser har pligt til lave. Arbejdspladsvurderingen skal foretages af ledelsen og sikkerhedsudvalget i fællesskab. Den enkelte arbejdsplads bestemmer selv, hvordan de vil lave vurderingen. Og de bestemmer selv, hvor omfattende den skal være. Men det er vigtigt, at man kommer rundt om problemerne. Et af punkterne kan være vold og trusler om vold. I APV en kan man formulere, hvordan man arbejder med at forebygge vold. Derudover skal arbejdspladsvurderingen indeholde en gennemgang af øvrige arbejdsmiljøforhold. Og den skal indeholde en beskrivelse af problemerne og deres omfang, en løsningsplan, samt retningslinier for hvordan der skal følges op på de handlinger, der bliver sat i værk, og hvem der har ansvar for opfølgningen. 26

27 Hverdag... Jeg er ikke bange for at fangerne skal komme efter mig. Ikke mere. Men jeg er altid på vagt. Det kan jeg ikke lægge af mig. Det sidder i kroppen efter alle de år, og det går nok aldrig væk. Førtidspensioneret fængselsfunktionær

28 Vold & Trusler Her kan du hente mere viden Vold og trusler mot tilsatte i kriminalomsorgen Hammerlin, Y & Kristoffersen, R Dokumentasjon og Debatt nr. 2/2001 Kriminalomsorgens utdanningscenter Oslo, 2001 TVIST Projekt Trusler og Vold, Helbred og Trivsel hos ansatte i Statsfængsler Delrapport 1. Høgh, A & Röd, J-E m.fl. Arbejdsmiljørådets Service Center, 2001 Den institutionsmæssige placering af indsatte Undersøgelse af: Klienter, Trivsel, Vold og trusler mod personalet Nordskov-udvalget. Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2000 Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform, 2002 Job med Vold Holm, P (Red) Vold som Udtryksform, 2000 Arbejdsmiljøvejviser 34: Militær og politi Arbejdstilsynet, 1998 Håndbog om psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet, 1998 Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse At-meddelelse nr af februar