Regneark for edb trin 1

Transkript

1 Regneark for edb trin 1 Program: Microsoft Excel 2007 Microsoft Word 2007 Anvendelse: Edb trin 1 - Almen Voksenuddannelse August 2008

2 Regneark for edb trin 1 Side 2 Indhold Lektion 1: Introduktion... 3 Introduktion... 3 Båndet... 4 Lektion 2: Skema... 5 Indtastninger... 5 Vis udskrift... 6 Lektion 3: Formatere... 8 Ændre kolonnebredde... 8 Skrifttype... 8 Rette en celles indhold Justere tekst/tal i en celle Lektion 4: Formatere fortsat Indsætte rækker og kolonner Rammer og streger Udfyldningsfarve og skriftfarve Udskriv Lektion 5: Talbehandling Regnetegnene Slå taltastaturet til Et meget simpelt regnskab Biludlejning Flette og centrere Lektion 6: Sum og Kopiering af formler Sum Kopiering af formler Lektion 7: Øvelser Lektion 8: Diagrammer Ombryde tekst Cirkeldiagram Lektion 9: Diagrammer fortsat Søjlediagram med én dataserie Søjlediagram med to dataserier Tilpasse det færdige diagram Lektion 10: Diagrammer fortsat Når teksterne under søjlerne er tal Lektion 11: Indsætte i Word Regneark og diagrammer i Word-dokument Lektion 12: Budget Frys ruder Sideopsætning Opgaver... 41

3 Regneark for edb trin 1 Side 3 Lektion 1: Introduktion Introduktion Regnearket er en af de mest udbredte programtyper, da det er meget anvendeligt til mange forskellige arbejdsopgaver. I dette hæfte gennemgås nogle forskellige grundlæggende funktioner, der er typiske for et regneark. (skemaer/tabeller, beregninger, budgetter, statistik, grafiske fremstillinger). Start Alle programmer Microsoft Office Microsoft Office Excel 2007 Maksimer programvinduet Skærmbilledet ser nu ud som vist nedenfor. Du skal være opmærksom på, at der kan være mindre afvigelser på grund af forskellige brugeropsætninger. Cellemarkør, står i celle A1 Office-knappen (til at åbne og gemme) Formellinje Hurtig adgangværktøjslinjen Båndet med faner Kolonne N Række 18 Visning og Zoom Maksimér dokumentvinduet (måske er det allerede gjort) og så bliver Maksimer til Gendan fra Maksimer, og så ser det sådan ud Når et regneark/projektmappe ikke er gemt endnu, hedder det altid Mappe1 (2, 3 osv.), alt efter hvor mange nye regneark man har haft åbnet.

4 Regneark for edb trin 1 Side 4 Båndet Når man starter Excel, vises Båndet: Båndet består af 7 faner, og det er altid Startside-fanen der vises som start. En fane er opdelt i grupper Her er vist gruppen Skrifttype og dens Kommandoknapper (som standard er skrifttypen altid Calibri og skrifstørrelsen 11) Hver gang man klikker på en anden fane kommer der andre grupper med andre kommandoknapper Prøv dette! Klik tilbage til Startside-fanen. Hurtig Adgang-værktøjslinjen har som standard Kommandoknapperne Gem, Fortryd Indtastning og Annuller Fortryd Indtastning Klik på knappen yderst til højre på Hurtig Adgang Klik på Vis Udskrift Og Vis Udskrift er kommet op i værktøjslinjen Hurtig Adgang. Man fjerner en kommandoknap på samme måde, blot ved at klikke på fluebenet ud for det man vil have fjernet. Øvelse 1 Indsæt på samme måde kommandoknappen Ny (Bruges når man skal starte et nyt regneark/projetmappe): Et regneark (projekmappe) består som standard altid af tre ark-faner: Der kan tilføjes flere ark-faner, hvis der er behov for det. I dette hæfte arbejdes der kun i Ark1. I næste hæfte (Regneark til edb Informatik) vil der være opgaver, hvor der arbejdes i flere Ark.

5 Regneark for edb trin 1 Side 5 Lektion 2: Skema Indtastninger Regnearket er inddelt i kolonner og rækker ligesom i en tabel, og er dermed velegnet til opbygning af skemaer og til kolonneopstillinger med tal og tekst. I det følgende skal du prøve at opbygge nogle skemaer og tabeller med tal og tekst. På den måde bliver du fortrolig med, hvordan du indtaster data i regnearket. Desuden lærer du, hvordan du formaterer en tabel, altså hvordan skrifttyper, kolonnebredde osv. tilpasses. Du skal starte med at lave et skoleskema, der kommer til at se således ud, når du er færdig (vejledning til indtastningen følger under skemaet): Sæt markøren i celle B1 og skriv Mandag (Afslut med at trykke på Enter-tasten/Linjeskift-tasten) Flyt cellemarkøren til C1 og skriv Tirsdag Skriv nu Onsdag, Torsdag og Fredag i D1, E1 og F1 Sæt markøren i A2 og skriv Kl. 8 9 Skriv nu Kl i celle A3, men bemærk, at programmet måske laver en sort markering som vist nedenfor. Du skal ikke tage hensyn til denne markering, men blot skrive videre. Fortsæt med at skrive klokkeslættene nedad Udfyld nu resten af skoleskemaet ved at skrive fagene ind Bemærk at når du har skrevet Matematik i celle C2 og har trykket Enter, kan du ikke se hele teksten i celle C2: Det skyldes at kolon- Excel laver måske denne markering for at være hjælpsom, idet den tror, at du vil skrive det samme én gang til. Hvis det er det samme, man vil skrive, kan man acceptere ved at trykke [Enter]. Hvis ikke det foregående skal gentages, skriver man blot videre. Markeringen, vil forsvinde i det øjeblik, der skrives et tegn, der adskiller sig fra det foregående.

6 Regneark for edb trin 1 Side 6 nen ikke er bred nok. Hvordan du udvider kolonnebredden kommer senere. Gem regnearket under navnet Skoleskema Bemærk at navnet kommer op i Titellinjen Vis udskrift Det skærmbillede du har, svarer ikke helt til det resultat du vil få, når du udskriver på printeren. Fx vil afgrænsningen mellem cellerne (gitterlinjerne) sikkert ikke blive udskrevet. Du kan få et billede af, hvordan dit skema vil se ud på papir således: Klik på Vis udskrift Du får et skærmbillede som vist her: i Hurtig Adgang-linjen Tabellen kunne godt trænge til at blive pyntet lidt op med nogle streger/kanter, en anden skrifttype eller skriftstørrelse osv., men først lidt om det skærmbillede du ser. Musen har form som en lup. Når man klikker med musen, vil der blive zoomet ind på det musemarkøren peger på. Flyt musemarkøren hen på dit skema og zoom ind ved at klikke Klikker man én gang til, zoomer man ud igen. Man opnår samme virkning ved at klikke på zoom-knappen i værktøjslinjen. Klik nogle gange på skemaet eller på zoom-knappen i værktøjslinjen og find ud af, hvordan du kan zoome ind og ud Nederst til venstre i skærmbilledet kan du se, hvor mange sider dit regneark fylder i dette tilfælde skulle det helst ikke være mere end én side.

7 Regneark for edb trin 1 Side 7 Er man tilfreds med resultatet, kan man få en udskrift på printeren ved at trykke på Udskriv i værktøjslinjen det venter vi lige lidt med! I Vis udskrift kan der ikke redigeres i regnearket. Skal der som her arbejdes videre med arket, skal du tilbage til normal visning. Klik på Luk Vis udskrift-knappen i værktøjslinjen og du er tilbage i normal visning Når man er vendt tilbage til den normale visning, vil man kunne se en sti plet linje. Når man skrive noget uden for denne linje vil udskriften fylde en side mere. (her to sider). På lignende måde er der en tilsvarende linje nede i bunden af siden. Luk Excel

8 Regneark for edb trin 1 Side 8 Lektion 3: Formatere Ændre kolonnebredde Åbn Excel Åbn Skoleskema (eller åbn Skoleskema lektion 3) Du kan gøre kolonnebredden bredere eller smallere. Hvis du fx vil tilpasse bredden af kolonne A placerer du musemarkøren på stregen mellem kolonnebogstaverne A og B. Placér musemarkøren på stregen mellem kolonnebogstaverne A og B. Du ændrer bredden på kolonne A ved at trække med musen til én af siderne. Når du trækker med musen, dukker en lille boks op med en værdi for kolonnebredden. Tallet angiver det antal cifre, der kan vises i kolonnen med standardskriftstørrelsen. Rækkehøjden kan justeres på tilsvarende måde. Øvelse 2 Ret kolonnebredden, så kolonne A sættes til en bredde på ca. 12, mens de øvrige kolonner sættes til en bredde på ca. 10. Skrifttype På Bånder i fanen Startside og i grupprn Skrifttype kan du se, hvilken skrifttyper, der er anvendt i den celle, som cellemarkøren står i. Hvis der ikke er ændret ved standardindstillingerne, er skrifttypen Calibri og skriftstørrelsen er 11. Klik på pilen for at ændre skrifttypen Klik på pilen for at ændre skriftstørrelsen Understreget Kursiv Fed skrift Placér cellemarkøren i B1

9 Regneark for edb trin 1 Side 9 Klik på pilen i listeboksen Skrifttype Vælg fx Ariel i listeboksen Klik på pilen i listeboksen Skriftstørrelse og vælg størrelse 12 Klik på knappen Fed Nu ser gruppen Skrifttype sådan: Bemærk at F er blevet fremhævet (gul). Du ophæver Fed på samme måde ved at klikke på Fed-knappen igen. Det er kun skriften i den celle, hvor cellemarkøren stod, der er blevet ændret. Du skal nu ændre skrifttype mv., så hele rækken med ugenavne bliver skrevet med samme typografi. Hvis du markerer cellerne, kan du gøre det på én gang. Du markerer et celleområde ved at trække musen hen over området: Placér musemarkøren over celle B1 NB: musens form skal være et hvidt kors Træk musen hen til celle F1 og slip musetasten ud:, når du markerer Får man markeret et forkert område, klikker man blot med musen et andet sted i arket, hvorved markeringen ophæves. Så kan man prøve en gang til. Vælg skrifttypen Arial, størrelse 12 og fed skrift (du skal klikke to gange på Fed, fordi celle B1 er gjort fed én gang) Øvelse 3 Marker området med klokkeslættene og giv dem samme typografi som ugenavnene. Ret typografien på fagene i skemaet til Arial, størrelse 11 og kursiv.

10 Regneark for edb trin 1 Side 10 Rette en celles indhold Her beskrives nogle af måderne man kan bruge, når indholdet i en celle skal rettes: 1. Placér cellemarkøren i den celle, der skal rettes og skriv det ny indhold. Herved slettes det gamle automatisk. Godkend rettelsen ved at trykke på [Enter]. eller 2. Placér cellemarkøren i den celle, der skal rettes og klik i formellinjen, hvor indholdet jo også vises. Man kan nu flytte skrivemarkøren i formellinjen og foretage rettelser. Godkend rettelsen ved at trykke på [Enter]. eller 3. Dobbeltklik i den celle, der skal rettes. Man kan nu flytte skrivemarkøren og foretage rettelserne. Godkend rettelsen ved at trykke på [Enter]. Øvelse 4 Foretag følgende rettelser: Brug metode 1: Mandag skal Historie rettes til Matematik. Torsdag skal Matematik ændres til Historie. Brug metode 2: Faget Sløjd bliver til Træsløjd. Brug metode 3: Klokkeslættene ændres, som vist nedenfor: Du får brug for at justere bredden af kolonne A til ca. 18. Justere tekst/tal i en celle Man kan justere en celle både vandret og lodret. Vandret: Som standard er tekst venstrejusteret og tal højrejusteret i regnearket. Lodret: Som standard er både tekst og tal justeret nederst (i bunden af cellen). I gruppen Justering kan man selv vælge justeringen. Altså om indholdet

11 Regneark for edb trin 1 Side 11 skal stå til venstre/lodret, midt i eller til højre/bunden i cellen. Lodret justering Juster til venstre Centreret Højrejuster Fremgangsmåden er følgende: Placér cellemarkøren i cellen, eller markér de celler, som skal justeres Brug knapperne i værktøjslinjen til at vælge den justering, der skal gælde Øvelse 5 Ændr rækkehøjden, så Alle rækker ændres til en højde på ca. 24 Øvelse 6 Justér indholdet i cellerne, så Ugenavnene centreres Klokkeslættene højrejusteres Fagene i skemaet: eksperimentér og vælg, hvad du synes er bedst I alle celler skal den lodrette justering centreres Her i eksemplet er fagene centreret vandret: Klik på Gem Luk Excel

12 Regneark for edb trin 1 Side 12 Lektion 4: Formatere fortsat Indsætte rækker og kolonner Åbn Excel Åbn Skoleskema (eller åbn Skoleskema lektion 4) Når man opbygger regneark, kan man få brug for at skulle indsætte flere rækker eller kolonner. Fremgangsmåden vises med det følgende eksempel. I gruppen Celler kan man indsætte rækker og kolonner. Der skal indsættes en række, der viser frokostpausen, dvs. der skal tilføjes en ny række 6. Markér række 6 ved at klikke på rækkenummeret Klik på Indsæt i gruppen Celler Og denne række og rækkerne nedenunder rykkes alle en række ned. På tilsvarende måde kan man indsætte kolonner Markér kolonne D på samme måde Klik på Indsæt i gruppen Celler Slet kolonnen igen ved først ak markere og derefter klikke på Slet Øvelse 7 I den nye række 6 skal der skrives MIDDAG Rammer og streger Ved hjælp af knappen Kanter i gruppen Skrifttype kan man lave streger og rammer i skemaet. Fremgangsmåden er, som ved næsten al anden formatering: det område, der skal gøres noget ved, skal først markeres. Herefter vælges hvilken kant, der skal bruges på det markerede. Kanterne kan laves således: Markér hele skemaet Klik på pilen ved knappen Kanter

13 Regneark for edb trin 1 Side 13 Vælg Alle kanter Ophæv markeringen ved at klikke et sted i arket Kontrollér resultatet med Vis udskrift Vælg Vis udskrift i værktøjslinjen Vend tilbage til normal visning ved at klikke på Luk Vis udskrift Hvis man ønsker at fjerne streger og rammer, skal man markere det område, hvor rammerne ønskes fjernet fra. Med kommandoknappen Kanter kan stregerne fjernes med knappen Ingen kant. Øvelse 8 Prøv, om du kan få dit skema til at ligne eksemplet nedenfor. Du kan bruge Ydre kanter eller Tyk kant til at lave rammerne med. Husk at kontrollere resultatet løbende med Vis udskrift. Udfyldningsfarve og skriftfarve På tilsvarende måde, som man laver rammer og streger, kan man udfylde celler med farver. I følgende eksempel vises, hvordan cellerne med ugedagene formateres med grå fyldfarve: Markér det område, der skal formateres i dette tilfælde cellerne A1 til F1 Klik på pilen ved knappen Udfyldningsfarve

14 Regneark for edb trin 1 Side 14 Vælg fx Hvid Baggrund 1, mørkere 25% Kontrollér resultatet med Vis udskrift Du skal nu prøve at ændre skriftfarven på ugedagene til hvid: Markér området med ugedagen (cellerne B1 til F1) Klik på pilen ved knappen Skriftfarve Vælg hvid skriftfarve Øvelse 9 Eksperimentér med funktionerne Udfyldningsfarve og Skriftfarve på dit skema. Husk at kontrollere resultatet løbende med Vis udskrift. Til slut kan du udskrive skemaet ud på printeren. Udskriv Nu skal kommandoknappen Udskriv føres op i Hurtig Adgang-linjen. Klik på pilen yderst til højre ved Hurtig Adgang Bemærk hvilke der er valgt på Hurtig Adgang (dem der er flueben ud for) Klik på Flere kommandoer Klik på pilen ud for Vælg kommandoer fra Vælg Office-menu Vælg Udskriv (den er et stykke nede på listen) Klik på Tilføj > > Klik på OK

15 Regneark for edb trin 1 Side 15 og Hurtig Adgang ser nu sådan ud: Skriv dit fornavn i celle F11 Vælg Udskriv Vælg til slut Gem Og Luk vinduet Nu er du klar til at løse opgave 1-4 bag i hæftet

16 Regneark for edb trin 1 Side 16 Lektion 5: Talbehandling Regnetegnene Når du skal bruge regnearket til beregninger, får du brug for regnetegnene. Du finder dem på taltastaturet: Division Gange Minus Plus Slå taltastaturet til Det kan være en fordel at have taltastaturet slået til. Hvis der er lys i indikatoren, er taltastaturet slået til. Du kan slå taltastaturet til/fra ved at trykke på tasten [Num Lock].

17 Regneark for edb trin 1 Side 17 Et meget simpelt regnskab Følgende lille eksempel virker lidt omstændeligt, men viser princippet i talbehandlingen. Start Excel (eller hvis det er åbent, klik på Ny ) Indtast følgende i regnearket: Bemærk at et tal justeres automatisk til højre i cellen Udvid kolonne B en lille smule Du skal have regnearket til at beregne overskuddet. Når man skal have regnearket til at foretage beregninger på tal, skal man først placere cellemarkøren i den celle, hvor resultatet af beregningen skal vises. Derefter indtaster man en formel (en formel starter altid med =). En formel er en anvisning, der fortæller programmet to ting: hvor står tallene, som skal indgå i beregningen, og hvad skal der gøres ved disse tal I eksemplet ovenfor, skal vi have programmet til at regne overskuddet ud i celle C4. Tallene, der skal regnes på står i celle C2 og celle C3. Derfor: Placér cellemarkøren i celle C4 Indtast formlen =C2-C3 og tryk [Enter] Resultatet af beregningen vises nu i celle C4 (skulle gerne give 1000). Bemærk: når du indtaster formler, skal du starte med at indtaste et lighedstegn. Formlen ovenfor tolker programmet således: læs tallet i celle C2 og træk tallet i celle C3 fra. Hvis tallene i C2 og/eller C3 rettes, vil formlen bevirke, at tallet i C4 også ændres. Prøv at indtaste forskellige tal i C2 og C3, og læg mærke til ændringen i C4 Luk til sidst projektmappen/regnearket uden at gemme

18 Regneark for edb trin 1 Side 18 Biludlejning Du skal i denne øvelse opbygge et regneark, der kan bruges til at udregne, hvad det koster at leje en bil. I eksemplet regnes med en fast afgift på 630 kr. pr. døgn. Hertil skal lægges en afgift, der afhænger af, hvor mange km, der køres. Ud fra de indtastede værdier, skal du ved hjælp af formler få regnearket til at beregne de samlede udgifter. Indtast nedenstående regneark: I cellerne F6, F10 og F12 skal du indtaste formler Når du har indtastet tekst, tal og formler, skulle den samlede pris gerne give 2226,55 kr. Derefter kan du afprøve, om regnearket virker. Værdierne i kolonne F skulle meget gerne ændres, når du ændrer på tallene i kolonne D. Indtast forskellige værdier i kolonne D, og læg mærke til ændringerne i kolonne F Tilføj en momsberegning i række 14 Momsen kan beregnes ved at gange værdien i celle F12 med 0,25 Tilføj prisen med moms i række 16 Momsen skal lægges til den samlede pris Du kan få tallene i kolonne F til at stå pænt under hinanden med 2 decimaler således: Markér tallene i kolonne F Tryk på knappen Separatortegn i gruppen Tal En anden måde at ændre antal decimaler på. er ved at klikke på Forøg decimaler eller Formindsk decimaler Klik på knappen Forøg decimal et par gange Formindsk igen antal decimaler til 2 ved at klikke på Formindsk decimal Prøv at ændre tallet i celle D4 til 89 døgn.

19 Regneark for edb trin 1 Side 19 I nogle celler vises måske disse underlige tegn: #####. Det skyldes, at kolonnen ikke er bred nok til at vise hele tallet. Giv kolonne F en bredde på ca. 12 Flette og centrere Hvis overskriften skal stå nogenlunde midt over regnearket, kan man benytte funktionen Flet og centrér. Markér området B2:G2 Klik på knappen Flet og centrér i værktøjslinjen Cellerne B2 til og med G2 smelter nu sammen til én celle, og inden for denne kan du nu justere teksten. Gem regnearket under navnet Biludlejning Og Luk vindue Man ophæver Flet og centrér ved at markere cellen og klikke på Flet og centrér igen Øvelse 10 En Internetudbyder annoncerer med følgende priser: Pris pr. opkald: 0,25 kr. Pris pr. minut: 0,15 kr. Abonnement: 400 kr. pr. år. Du skal opbygge et regneark, der gør det muligt at foretage beregninger på, hvor meget det koster at bruge Internet. Du kan tage udgangspunkt i nedenstående beregningseksempel. Så meget koster det at bruge Internet: Daglige udgifter: Antal opkald pr. dag Pris pr. opkald I alt Antal minutter pr. dag Pris pr. minut I alt I alt pr. dag Årlige udgifter: 3 opkald 0,25 kr. 45 minutter 0,15 kr. 0,75 kr. 6,75 kr. 7,50 kr. I alt pr. år (365 dage) 2.737,50 kr. Abonnementsafgift 400,00 kr. I alt 3.137,50 kr. Eksperimentér med tallene: Lad tidsforbrug, antal opkald osv. variere Gem til sidst under navnet Internettet Og Luk vindue

20 Regneark for edb trin 1 Side 20 Lektion 6: Sum og Kopiering af formler Sum Du skal opbygge et regneark, hvor du sammenligner budget og regnskab for en forenings klublokaler. Du skal starte med budgettet. I celle B6 skal du have Excel til at lægge indtægterne sammen: Placér cellemarkøren i B6 og klik på knappen Sum i gruppen Redigering Afslut med at trykke på [Enter] Hvis ikke Excel markerer de rigtige tal, skal du selv trække musen hen over de tal, der skal lægges sammen, før du godkender formlen ved at trykke [Enter] Brug også Sum til at få sammentalt udgifterne i B18

21 Regneark for edb trin 1 Side 21 I celle B20 skal du have Excel til at beregne overskud/underskud, altså indtægter minus udgifter. Udregn overskud/underskud i celle B20 Har du brugt tallene fra eksemplet ovenfor, viser det sig, at der bliver et underskud på kr. Bestyrelsen har besluttet, at der ikke må budgetteres med et underskud. Ret på nogle af udgiftsposterne, så der ikke bliver underskud Bemærk: fordi du nu har indtastet formler i B18 og B20, ændres værdierne i disse celler, hver gang du retter på tallene i celleområdet fra B9 til B17. Kopiering af formler Årsopgørelsen Vi forestiller os nu, at året er gået, og regnskabstallene foreligger. Udvid regnearket med en kolonne til regnskabstallene som vist: I eksemplet er budgettallene rettet, så der budgetteres med et overskud på kr. Om du bruger præcis de samme tal er ikke afgørende. Brug Sum til at få sammentalt indtægter i C6 og udgifter i C18 Indtast også formlen i C20, der beregner overskud/underskud Vi skal have udvidet regnearket med endnu en kolonne, der beregner forskellen mellem budgettallene og regnskabstallene. Skriv Forskel som overskrift til kolonnen i celle D1 I D3 skal du have Excel til at beregne forskellen mellem tallene i B3 og C3. Indtast formlen =C3-B3 i celle D3 og tryk [Enter]

22 Regneark for edb trin 1 Side 22 Formlerne i de øvrige celler i kolonne D er opbygget på samme måde som formlen i D3 - bortset fra, at der i celle D4 skal stå =C4-B4 osv. En sådan serie af ens opbyggede formler kan udfyldes hurtigt således: Placér cellemarkøren i C3 (her står den formel, der skal fyldes nedad) Placér musemarkøren på fyldhåndtaget i nederste højre hjørne af cellen Musemarkøren skifter form til et sort kryds: Placér musemarkøren på fyldhåndtaget og træk med musen Træk med musen ned over det område, der skal udfyldes, og slip I række 7, 8 og 19 (rækkerne uden tal) bliver der nu også indsat formler. Det er selvfølgelig ikke meningen, så Slet formlerne i celle D7, D8 og D19 Du kan kontrollere, at formlerne i kolonne D er korrekte. Placér fx cellemarkøren i celle D9 og undersøg, om formlen her er korrekt se i formellinjen! Til slut kan du pynte på regnearket og evt. eksperimentere med tallene Det færdige resultat kunne se nogenlunde sådan ud: En anden måde at kopiere formler og tal på: Lav først formlen i cellen (her D3) Markér hvor det skal kopieres (her D3:D20) Klik på pilen ud for Fyld i gruppen Redigering Vælg Nedad Gem under navnet Regnskab

23 Regneark for edb trin 1 Side 23 Lektion 7: Øvelser Øvelse 11 Du skal lave et regneark, der bruges til at udskrive fakturaer. Lidt hjælp: For at få tallet ud for I alt (her 3349,00 kr) ned i rækken ud for Moms: Markér cellen og klik på det tal der skal stå der Tryk [Enter] 25% skal være i samme celle. For at udregne momsen: Markér cellen hvor momsen skal regnes ud. Gang de to tal med hinanden og tryk [Enter] Afprøv, om regnearket fungerer tilfredsstillende Indsæt nogle nemme tal, så du selv har mulighed for at kontrollere udregningerne. Gem under navnet Faktura Øvelse 12 Her er en Vandafregning fra en kommune. Opbyg det i et regneark Lidt hjælp til at skrive m 3 : Skriv m3 i cellen Så står det sådan i cellen

24 Regneark for edb trin 1 Side 24 Markér 3-tallet Klik på det lille ikon ud for gruppen Skrifttype Så får du denne dialogboks Klik på firkanten ud for Hævet skrift (der kommer et flueben) Klik på OK Øvelse 13 Tabellen nedenfor viser areal og indbyggertal i de nordiske lande. Du skal ved hjælp af regnearket: udregne indbyggertallet pr. km 2 (befolkningstætheden) i de enkelte lande (Befolkningstætheden = indbyggertal/landets areal) udregne det samlede indbyggertal og det samlede areal af de nordiske lande på grundlag af dette skal du beregne befolkningstætheden i de nordiske lande under et Land Indbyggertal Areal Danmark Norge Sverige Finland Island Nu er du klar til at løse opgave 5-6 bag i hæftet

25 Regneark for edb trin 1 Side 25 Lektion 8: Diagrammer Ombryde tekst Lav et regneark som vist ovenfor i et nyt regneark. I celle C12 skal der være en formel, der lægger tallene sammen. Brug kopifunktionen, når du udfylder kolonne D. Cellerne i kolonne C skal vise tal med én decimal. Overskriften er lavet på en bestemt måde: Lav overskriften til størrelse 20 Klik på ikonet ud for gruppen Justering Du får denne dialogboks: En anden måde at ombryde teksten på: Marker B2:D2 Klik på Flet og Centrer Skriv teksten Hvordan bruger (Retur) Lav Skriftstørrelsen til 20 og Fed Lad markøren være inde i cellen efter teksten Tast ALT + Enter Udvid rækkehøjden

26 Regneark for edb trin 1 Side 26 Klik på firkanten ud for Ombryd tekst under Tekstformatering Der kommer et flueben Centrér både lodret og vandret under Tekstjustering Klik på Ok Pynt på regnearket med linjer, farver og skrifttyper. Gem projektmappen under navnet Tidsforbrug Cirkeldiagram I det følgende vises et eksempel på, hvordan du opbygger et cirkeldiagram. Bagefter kan du selv eksperimentere med andre diagramtyper Marker celleområdet B4:C11 Når man laver diagrammer, skal man ikke markere sammentællingen, I alt, da diagrammet så giver et forkert billede, idet tallet ud for I alt jo altid er lige så stort som de andre tilsammen. Vælg fanen Indsæt Båndet skifter udseende Vælg Cirkel i gruppen Diagrammer Vælg den første cirkel under 2D-cirkel Og cirklen kommer frem. Bemærk at diagrammet er markeret og dækker lidt af tabellen i regnearket. Du kan også se det, du startede med at markere i tabellen. Bemærk også at båndet har skiftet udseende igen. Der er bl.a. kommet tre nye faner med overskriften Diagramværktøjer. Markeringen af diagrammet

27 Regneark for edb trin 1 Side 27 Et diagram består af flere forskellige objekter. Et cirkeldiagram består i første omgang dog kun af to dele. Peg på diagrammet i et frit område Sørg for ikke at markere nogle af objekterne i diagrammer. Her Og ikke her Og heller ikke her Når diagrammet er markeret, kan du flytte det med musen på samme måde som et billede. Du kan også tilpasse størrelsen ved at trække i de sorte håndtag. Flyt diagrammet ned under tabellen Vi skal have en overskrift til diagrammet Klik på Layout i fanen Diagramværktøjer Klik på Diagramtitel i gruppen Etiketter

28 Regneark for edb trin 1 Side 28 Klik på Over diagram Og der er kommet en overskrift til diagrammet, der hedder Diagramtitel. Den skal vi have rettet til Sådan bruger jeg tiden. Klik på objektet Diagramtitel Klik endnu en gang på Diagramtitel Slet teksten og skriv den nye tekst Klik i et frit område uden for objektet Klik på Vis udskrift Og du ser kun diagrammet, fordi diagrammet var markeret. Luk Vis udskrift Markér et andet sted i regnearket Så diagrammet ikke er markeret Klik på Vis udskrift Og du ser både tabellen og diagrammet Luk Vis udskrift Hvis du ændrer i regnearkets tal, vil diagrammet straks vise ændringerne. Ret tidsforbruget i regnearket, så det viser, hvordan vi burde bruge tiden efter din mening Læg mærke til, at diagrammet tilpasses ændringerne Brug Vis udskrift til at undersøge, om siden er som du vil have den Luk Vis udskrift Bemærk den stiplede linje, der viser, hvor næste side er Gem projektmappen Skriv derefter ud på printer Indsætte overskrift Du kan også markere Diagramtitel, og derefter taste overskriften i formellinjen og afslutte med at trykke [Enter] Slet diagram: Du sletter et diagram ved at markere det og derefter trykke på [Delete] Øvelse 14 Prøv på egen hånd at lave andre typer cirkeldiagrammer, og bagefter ændre dem i faner Design via grupperne Diagramlayout og Diagramtypografier at eksperimentere med indstillingerne i fanebladene Layout og Formater

29 Regneark for edb trin 1 Side 29 Lektion 9: Diagrammer fortsat Søjlediagram med én dataserie Åbn projektmappen Tidsforbrug (eller Tidsforbrug lektion 9) Du kan evt. starte med at slette dit cirkeldiagram. Prøv om du kan få det til at se således ud: Markér objektet Forklaring (her Serie 1) Det fortæller alligevel ikke noget Slet det Prøv derefter at lave andre typer søjlediagrammer Her er der et eksempel på Liggende grupperet søjle i 3D

30 Regneark for edb trin 1 Side 30 Her er et Område diagram Søjlediagram med to dataserier Vi vil igen bruge projektmappen Tidsforbrug som udgangspunkt. Det vil være en god ide at slette alle diagrammer i arket, inden du går videre. Udvid regnearket med en kolonne, og ret tallene som vist nedenfor Indsæt en ekstra række til kolonneoverskrifterne Nu og Mål Formater dem til Fed og vandret centrering Lav et søjlediagram, idet du starter med at markere det viste dataområde. Husk at indsætte Diagramtitel

31 Regneark for edb trin 1 Side 31 Bemærk at nu fortæller Forklaring hvad søjlernes farver betyder Ret i regnearkets tal Bemærk, at søjlediagrammet opdateres automatisk. Tilpasse det færdige diagram Der er mange muligheder for at ændre på det færdige diagram. Du kan aktivere diagrammet ved at klikke en enkelt gang på det. Herefter kan du behandle det som et billede - dvs. flytte det og tilpasse størrelsen ved at trække i det. Andre ændringer kan du foretage ved at pege på dét, der skal ændres, og klikke med højre museknap. Så får du en såkaldt genvejsmenu med valg, der har relation til det, der blev peget på. Prøv fx, om du kan ændre farve på søjlerne. Øvelse 15 Tabellen viser temperaturforholdene i Danmark i 1992 måned for måned. Du skal illustrere temperaturforholdene ved hjælp af et eller flere diagrammer Gennemsnit Maximum Minimum jan 2,8 10,7-12,3 feb 3,7 11,4-12,3 mar 4,2 13,6-8,9 apr 5,9 18,1-4,0 maj 12,8 27,9-2,6 jun 17,3 31,9 1,1 jul 17,5 33,4 0,0 aug 16,1 35,1 1,2 sep 13,0 22,7 0,0 okt 6,6 18,5-6,1 nov 5,1 12,6-5,8 dec 3,0 11,1-8,9

32 Regneark for edb trin 1 Side 32 Lektion 10: Diagrammer fortsat Når teksterne under søjlerne er tal Du skal have lave ovenstående regneark Indtast først hastighederne Tallene under faldhøjde skal være formler. Følgende formel viser denne sammenhæng h = v 2 /260, hvor h er faldhøjden målt i meter, og v er hastigheden målt i km/t. Formlen kan også skrives således: h = v*v/260 Indtast formlerne Pynt på layoutet så det ligner det overstående Lav et søjlediagram over tallene Her er valgt et 3D-søjlediagram

33 Regneark for edb trin 1 Side 33 Bemærk at der to søjler over hvert tal (der er markeret to rækker tal). Du skal have den første række tal (den første serie) til at være under søjlerne. Det kaldes Vandrette (Kategori) akseetiketter) Markér diagrammet (det er sikkert allerede markeret) Klik på Vælg Data på fanen Design i gruppen Data Du får denne dialog-boks: Markér Serie 1 Klik på Fjern Og nu er der kun en søjle over hvert tal. Så skal du have hastighederne (Serie1) ned under søjlerne. Klik på Rediger Og denne dialog-boks kommer frem: Markér tallene under Hastighed i km/t (gå under for dialogboksen og markér) Så ser dialog-boksen sådan ud: Klik på OK på to gange Og hastighederne er kommet under søjlerne Fjern forklaringen Klik på fanen Layout Indsæt diagramtitlen Faldhøjde i meter

34 Regneark for edb trin 1 Side 34 Nu skal du have indsat forklarende tekster til begge akser Klik på Aksetitler i gruppen Etiketter Klik på Titel på primær vandret akse Klik på Titel under akse Skriv titlen Hastighed i km/t Lav på samme måde Titel på primær lodret akse Vælg Lodret titel og skriv meter Og det skulle gerne se sådan ud: Nu er du klar til at løse opgave 7-8 bag i hæftet

35 Regneark for edb trin 1 Side 35 Lektion 11: Indsætte i Word Regneark og diagrammer i Word-dokument Man kan kopiere et område fra regnearket over i tekstbehandlingsprogrammet. Det handler dette eksempel om. Excel: Start Microsoft Excel og opbyg regnearket Opbyg et diagram, der viser udgifternes fordeling (både faste og variable) Gem projektmappen under navnet Biludgifter Word: Start Microsoft Word Du har nu to åbne programmer, Word og Excel. Du kan skifte mellem programmerne ved at holde [Alt] nede og trykke på [Tab] eller ved at klikke på knapperne i proceslinjen. Skift fra Excel til Word og tilbage igen et par gange Skift til Word, og indtast teksten: Hvad koster det at køre bil? De variable udgifter (benzin og dæk) afhænger af antal kørte kilometer, benzinprisen og bilens benzinøkonomi. Prisen på et sæt dæk er sat til 3200 kr. Det antages, at der skal skiftes dæk for hver km. Der er ikke medregnet udgifter til finansiering af bilen. Udgifter til vedligeholdelse er også afhængige af bl.a. antal kørte kilometer, men er her sat som et fast beløb. Formelhjælp: Udgifter til benzin = antal kørte kilometer/benzinøkonomi*benzinpris Udgifter til dæk = antal kørte kilometer/30000*pris for 4 stk.dæk Samlede udgifter er en sum Udgifter pr. kørt km = samlede udgifter/antal kørte kilometer Resten er tal

36 Regneark for edb trin 1 Side 36 Kopiering: Nu kan du kopiere fra det ene program til det andet: Afmærk det celleområde i Excel, som du vil kopiere I dette eksempel celleområdet B1:E16 Vælg derefter Kopier og skift til Word Placér skrivemarkøren på det sted i teksten, hvor regnearket skal sættes ind. Klik på pilen ved Sæt ind Vælg Indsæt speciel I dialogboksen, som åbnes, kan du vælge mellem nogle forskellige måder at indsætte regnearket på. Vælg at indsætte som Billede (enten Windows-metafil eller udvidet metafil) Du kan herefter ændre størrelse, placering osv, som når du arbejder med ClipArt og andre billeder i Word. Skift til Excel og markér diagrammet ved at klikke på det. Vælg Kopier og skift til Word. Placér skrivemarkøren på det sted i teksten, hvor du vil indsætte diagrammet. Klik på pilen ved Sæt ind Vælg Indsæt speciel Vælg at indsætte som Billede Gem tekstdokumentet, når du er tilfreds med opsætningen. Øvelse 16 Ovenfor indsatte du både tabellen og diagrammet fra regnearket som Billede i Worddokumentet. Prøv at eksperimentere med de andre indsætningsmåder. Nu er du klar til at løse opgave 9-10 bag i hæftet

37 Regneark for edb trin 1 Side 37 Lektion 12: Budget Regneark er et rigtig godt værktøj til opstilling af budgetter. Ved at bruge de forskellige kopifunktioner, kan man slippe nemt om indtastningsarbejdet, og beregningerne kan klares ved hjælp af formler. Øvelse 17 Opstil budgettet nedenfor i en ny projektmappe. På næste side kan du se budgettet i en mere læsevenlig udgave. Spar på indtastningsarbejdet og husk at bruge formler alle de steder, hvor et tal fremkommer ved en beregning. Tip: Skriv kun Jan (Januar) i B1. Tag ved fyldhåndtaget og træk til M1, og alle måneder er udfyldt. Når Hannes løn skal indtastes, kan du gøre det således: Indtast lønnen (9024) i B4 Lav en formel, der kopierer lønnen til C4 Kopiér denne formel til cellerne D4:M4 Herved opnår du, at ændringer i lønnen klares ved at indtaste det nye tal i B4, og den nye løn står nu i alle månederne. Gem projektmappen under navnet Budget

38

39 Regneark for edb trin 1 Side 39 Frys ruder Budgettet fylder måske så meget, at det kan være svært at se hele arket på skærmen. Du har tidligere lært, at du kan zoome ud og ind. Men hvis zoom-værdien bliver for lille, kan det være vanskeligt at læse teksten på skærmen. En anden mulighed, du kan benytte ved arbejde med store ark, er funktionen Frys ruder. Ved at fryse kolonne A og række 1, får du lettere ved at orientere dig i arket. Placér cellemarkøren i B2 Vælg fanen Vis Klik på Frys ruder i gruppen Vindue Klik på Frys ruder Rækken over og kolonnen til venstre for cellemarkøren vil nu fryses, så de hele tiden vises, uanset hvor du placerer cellemarkøren Brug piletasten og flyt cellemarkøren ned i kolonne B Bemærk, at række 1 hele tiden er synlig Flyt med piletasten cellemarkøren mod højre Bemærk, at kolonne A hele tiden er synlig Man kan ophæve frysningen ved at gøre det hele på samme måde igen. Sideopsætning Vis en skærmudskrift af budgettet med Vis udskrift Når du vælger Vis udskrift, kan du i statuslinjen se, hvor mange sider regnearket fylder. Øverst i vinduet er der nogle knapper, der giver adgang til en række indstillingsmuligheder. Du skal få budgettet til at være på én side. Du kan fx vende papiret: Vælg knappen Sideopsætning En dialogboks som den viste åbnes

40 Regneark for edb trin 1 Side 40 Vælg fanebladet Side, og vælg Liggende udskriftsretning Klik OK, og kontrollér resultatet Hvis budgettet stadig ikke kan være på én side, kan du forsøge at tilpasse kolonnebredden. En anden mulighed er at formindske regnearkets størrelse, så det ikke fylder mere end én side se under Skalering i dialogboksen ovenfor. Udskriv budgettet på printeren, når du har sikret dig, at det kan være på én side Gem projektmappen Øvelse 18 Arbejd videre med dit budget. Indsæt en tom række under Fagforening til udgiften Daginstitution. Der skal betales 1800 kr. pr. måned. Indsæt en tom række til julegaver. Der skal stå 2000 kr. i december. Afstem budgettet ved at Hanne får 400 kr. mere i løn og Søren får 275 kr. mere i løn, så det kan løbe rundt! Så skulle det give 686 kr. i slutsaldo i december måned. Familien vil på vinterferie og vil tage et banklån på kr. De mener, at de kan klare at betale 500 kr. pr. måned i afdrag og renter - første gang i april. Banken vil gerne se et budget der viser, at økonomien er i orden. Indsæt en tom række under Billån til Ferielån Afstem budgettet, så det viser, at familien kan betale 500 kr. fra april og frem (ved at give dem hver 250 kr. mere i løn). Så skulle det stadig være 686 Hvis det ikke kan være på en side, kan du slette et par tomme linjer Gem projektmappen Skriv et par ord til banken i Word - husk dato øverst til højre Kopiér derefter budgettet over i teksten Brug Sæt ind Indsæt speciel og indsæt som Billede. Så kan du trække i budgettet, så det får den rigtige størrelse Afslut med Venlig hilsen og skriv ud på printeren.

41 Regneark for edb trin 1 Side 41 Opgaver Opgave 1 - Nordiske lande Gem under navnet Nordiske lande Opgave 2 - Folketingsvederlag Gem under navnet Folketingsvederlag Opgave 3 - Kampprogram Gem under navnet Kampprogram

42 Regneark for edb trin 1 Side 42 Opgave 4 - Kalender For at kunne centrere teksten Januar over flere kolonner skal det gøres på følgende måde: Marker først de otte kolonner i rækken (ud for Januar) Klik på Flet og Centrer Gem under navnet Januarmåned Opgave 5 - En faktura Nedenfor er vist en faktura. Opbyg et regneark for firmaet, der kan bruges til at udskrive fakturaer i stil med eksemplet. Tips: Indtast først al tekst, derefter tallene og så formlerne. Vent med at pynte dvs. stregerne til allersidst! Svinkjærs Pølsefabrik A/S Aktivitetscentret Svinget Gammelby Dato: Varebetegnelse Antal Enhed Pris pr. enhed Totalt Grillpølser 4 5 kg 217,95 kr. 871,80 kr. Pølsebrød stk 122,35 kr. 122,35 kr. Flûtes med hul 4 40 stk 88,50 kr. 354,00 kr. Fransk dressing g 15,25 kr. 91,50 kr. Tomatketchup g 12,10 kr. 145,20 kr. Sennep, stærk g 9,75 kr. 29,25 kr. I alt 1.614,10 kr. Moms 25% af 1.614,10 kr. 403,53 kr. At betale 2.017,63 kr. Vigtigt! Efterprøv regnearket, altså indsæt andre tal under Antal og Pris pr. enhed og se, om moms og andre tal ændrer sig.