Udkast - Strategi for modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune
|
|
- Nora Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udkast - Strategi for modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune Forord Aalborg Kommune er begyndt at modtage nye flygtninge igen for første gang i over 10 år. Verdens brændpunkter har ført til en stigning i antallet af flygtninge, der kommer til Danmark. Derfor har Udlændingestyrelsen opjusteret det antal flygtninge, der får opholdstilladelse og efterfølgende fordeles i regionerne. Aalborg Kommune har mulighed for at se på opgaven med friske øjne. Da beredskabet for modtagelse af flygtninge og vores tilbud om integrationsprogram skal genopfindes. Dermed er der en anledning til at overveje og planlægge, hvordan vi sikrer en god modtagelse af flygtninge, og hvordan vi efterfølgende integrerer de nye medborgere i lokalsamfundet og på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er Aalborg Kommunes Integrationspolitik, hvor overskriften lyder Forskellighed er en styrke. Dette vil være grundtonen i strategien for modtagelse af flygtninge. Integrationspolitikken omfatter alle livets faser fra småbørn til seniorer; uddannelse og arbejde såvel som fritid. Principperne i Integrationspolitikken gælder for alle borgere med flerkulturel baggrund uagtet af hvilke årsager, vedkommende er kommet til Aalborg Kommune. Strategien for modtagelse af flygtninge kan til dels betragtes som et tillæg til Integrationspolitikken, men hvor der tages udgangspunkt i de særlige vilkår der følger med at komme hertil som flygtning. Integrationsrådet har været en vigtig sparringspartner ifm. udarbejdelse af strategien. Fremadrettet vil der løbende være dialog med Integrationsrådet om udmøntningen af strategien. Integration omfatter alle aspekter af livet, så derfor skal vi i fællesskab løfte ansvaret på tværs af kommunen. For at løfte opgaven omkring modtagelse af flygtninge bedst muligt kræver det koordinering og samarbejde mellem forvaltningerne, da det vedrører mange af kommunens kerneopgaver f.eks. sociale ydelser, borgerservicecenteret, boliger, jobcenter, daginstitutioner, skoler, ældrepleje, sundhedsfremme og forebyggelse samt hjælp til handicappede. En række andre aktører uden for kommunen har også afgørende betydning - f.eks. boligorganisationerne, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og hele forenings- og fritidslivet spiller en stor rolle. Formålet med strategien Aalborg Kommune har en fælles opgave og forpligtigelse omkring modtagelsen af flygtninge. I denne forbindelse er det vigtigt, at der er fælles retning i tilgangen til opgaven. Der er to overordnede formål med strategien for modtagelse af flygtninge. Først og fremmest at danne et fælles udgangspunkt for en god modtagelse og integration af nytilkomne flygtninge med henblik på, at de nye borgere bliver velintegreret i samfundet. Dernæst er formålet med strategien at få afstemt nogle fælles principper for samarbejdet mellem forvaltningerne samt med andre aktører. 1
2 Fælles principper i Aalborg Kommune Vi har et fælles ansvar for at løse opgaven omkring modtagelse af flygtninge bedst muligt indenfor rammerne Vi yder en tværfaglig og helhedsorienteret indsats Vi har et tæt og koordineret samarbejde Vi arbejder handlingsorienteret og løsningsorienteret Vi skaber et effektivt og overskueligt netværk på tværs af kommunen, så vi kan arbejde hurtigt og smidigt Vi handler på de eventuelle udfordringer eller problemer, som vi møder eller sikrer overlevering til de rette personer Vi samarbejder med relevante aktører omkring modtagelse af integration af flygtninge På grundlag af strategien skal der inden for de forskellige forvaltningsområder arbejdes videre med, hvordan strategien udmøntes konkret. Der efterstræbes løbende en tæt kommunikation og koordinering på tværs. Dermed kan vi på grundlag af et gensidigt kendskab og en tydelig ansvarsfordeling handle hurtigt, tværfagligt og helhedsorienteret. Samtidig fungerer strategien som et udgangspunkt for samarbejde med andre relevante aktører. I tilblivelsen af strategien er der lagt vægt på, at forskellige aktører og interessenter har haft mulighed for at komme med deres indspil. Ønsket har været at sikre åbenhed og inddragelse i den vigtige opgave, som vi har omkring at modtage nye flygtninge. En god start Vi betragter alle flygtninge som potentielle ressourcer. Vi yder hjælp til selvhjælp og giver dermed mulighed for, at den enkelte tager ansvar for eget liv. Vi lægger vægt på en hensigtsmæssig boligplacering. Når man kommer som flygtninge til et nyt land og en ny by, er der mange praktiske ting, som hurtigt skal på plads. Det tilstræbes, at Aalborg Kommune på forhånd har forberedt mest muligt ift. formalia og praktiske forhold, så modtagelsen opleves rolig og positiv i tæt samarbejde med den nytilkomne flygtning. Flygtningene kommer med vidt forskellige baggrund, derfor kan mødet med den enkelte igennem sagsbehandling samt råd og vejledning ikke rummes i en pakkeløsning, som er ens for alle. Der skal altid tages udgangspunkt i det enkelte menneske. At blive borger handler ikke blot om at lære sproget, lige så vigtigt er kultur og samfundsforståelse samt indblik i betydningen af et aktivt medborgerskab. Det er en vigtig opgave at klæde 2
3 nyankomne flygtninge på med den rette viden, hvis den enkelte skal have forudsætning for at handle selvstændigt og anvende egne ressourcer bedst muligt. Udover et tæt samarbejde med de almene boligselskaber i Aalborg Kommune, arbejdes der med en række alternative løsninger, for at kunne imødekomme behovet for et stort antal boliger med tilstrækkelig lav husleje til flygtninge herunder privat udlejning, deleboliger, modulboliger mv. Kommunen er forpligtiget til at finde bolig til nyankomne flygtninge. Det kan være nødvendigt at anvende midlertidig boligplacering i gennemgangsboliger i en periode. Det er en målsætning, at familier i det omfang det er muligt boligplaceres i permanent bolig fra starten, for at børnene ikke oplever uhensigtsmæssige skift, dette kan eventuelt være i oplandsbyer til Aalborg. Der lægges vægt på at udnytte stærke lokalmiljøer, hvilket vurderes at kunne fremme integration. Boliger skal så vidt muligt vælges ift. en passende husleje, transportog indkøbsmuligheder samt pasnings-/skoletilbud til børn. Det er målet, at boligplaceringen sker spredt i hele Aalborg Kommune, og at større grupper af flygtninge ikke koncentreres i ét bestemt boligområde. Det efterstræbes dog, at ingen flygtning/familie skal bo alene i et område, forstået som, at der i nærområdet vil være ligestillede landsmænd, for at de nyankomne flygtninge også gensidigt kan støtte og hjælpe hinanden. Dette er særligt vigtigt i de mindre byer. Uddannelse og beskæftigelse Vi anerkender den enkeltes ressourcer, kompetencer og interesser. Vi arbejder målrettet for, at den enkelte kan blive selvforsørgende gennem uddannelse og beskæftigelse. Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske og opstiller realistiske forventninger og krav. Der tages udgangspunkt i den enkelte flygtnings ressourcer, kompetencer og interesser. Dette gælder uanset hvilken skole/uddannelsesbaggrund og arbejdserfaring en person kommer med. Det forventes, at den nye borger deltager aktivt og tager ansvar for eget liv, og der stilles relevante krav og forventninger. Her er det vigtigt at introducere til forståelsen af rettigheder og pligter. Det overordnede mål er, at alle personer over 18 år hurtigst muligt har påbegyndt uddannelse eller er kommet i ordinær beskæftigelse. Hensigten er, at alle skal opnå muligheden for at blive selvforsørgende. Samtidig anses uddannelse og arbejde som vigtige nøgler til integration i samfundet, da der også her opnås netværk samt forståelse af kultur og normer. Endvidere vil forældre gennem uddannelse og beskæftigelse blive rollemodeller for deres børn. 3
4 Hvis en borger af fysiske eller psykiske årsager ikke har forudsætning for at indgå i uddannelse eller beskæftigelse på ordinære vilkår, skal der tilrettelægges individuelle løsninger, hvor beskæftigelse tænkes bredere, således at den enkelte kan bidrage til samfundet.. Det skal strategisk forsøges at ændre virksomhedernes syn på udenlandsk arbejdskraft f.eks. gennem opfølgning på de enkelte forløb med flygtninge, gennem generel information, og ved at bringe de gode historier. Samtidig skal der skabes fokus på, at læring og integration går begge veje, og der er meget vi kan lære af de nye medborgere. Børn, unge og familier Vi skaber gode rammer for at børn, unge og familier får en tryg, sund og stabil hverdag. Vi ser helhedsorienteret på familien og yder en koordineret og tværfaglig indsats med henblik på, at familien skal være selvhjulpen. Børn, unge og familier skal sikres en hverdag med forudsigelighed, stabilitet og tryghed. Daginstitutioner, dagpleje og skoletilbud, samt DUS, klubtilbud og fritidscentre spiller en vigtig rolle i at skabe trygge og udviklingsstøttende rammer for børn, unge og familier i hverdagen. Dette har stor betydning ift. udvikling af sprog, motoriske færdigheder, en sund livsstil og kulturforståelse m.m. Vi anskuer forskellighed og mangfoldighed som en styrke. Alle børn, unge og familier skal derfor opleve sig anerkendt, set, hørt og mødt i deres hverdag i Aalborg Kommune. Vi skal anerkende og bygge videre på de kompetencer og erfaringer, de i forvejen har med sig, og vi skal understøtte lysten og mulighederne for aktiv deltagelse i fællesskaber. Dette sker blandt andet gennem dagtilbud samt modtagerklasser og to-kulturelle klasser på folkeskoler. Her skal der være fokus på at udvikle to-kulturelle kompetence gennem målrettet pædagogisk arbejde, således at børnene/de unge kan begå sig både ude og hjemme. Børnene/de unge får med tosproget støtte mulighed for at få forståelse for egen situation som to-kulturelle og derved bedre være i stand til aktivt at indgå i det danske samfund. Forældrene er den vigtigste ressource i børn og unges liv. Det er derfor afgørende at inddrage, støtte og ansvarliggøre dem i deres forældrerolle. Vi skal vejlede forældrene omkring vigtigheden af, at børn og unge kommer i dagtilbud og skoletilbud samt bruger DUS, klubtilbud, fritidscentre og tilbud ved f.eks. Sundhedsplejen og Tandplejen. Familiekonsulenter skal yde en tidlig forebyggende indsats efter behov i familierne. Derudover kan målrettede forældrekurser, forældrenetværk og mentorordninger el. lign. være med til at støtte forældrene i at agere i en dansk kultur ift. familiemønstre, kønsroller, kultur, opdragelse, sundhed mv. Familiens trivsel skal ses samlet, og det er afgørende, at der ydes en tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkelte families behov. Det kræver høj grad af 4
5 inddragelse samt koordinering og samarbejde imellem f.eks. dagtilbud, skole og familiegruppe m.m., hvilket er et ansvar, der hviler på alle involverede professionelle omkring familien. Al hjælp til familien skal gives som hjælp-til-selvhjælp. Fritid og fællesskaber Vi ser integrationsværdi i det mangfoldige kultur, forenings- og fritidsliv og udvikler samarbejdet mellem kommunen og relevante aktører om integrationsopgaven. Vi samarbejder og støtter op omkring inklusionen af flygtninge i foreningslivet. Vi ses foreningsdeltagelse, som et middel til at skabe en aktiv og sund tilværelse for den enkelte. Vi støtter integration i lokalområdet. I et helhedsorienteret syn på det enkelte menneske er det ikke tilstrækkeligt kun at fokusere på de kommunale opgaver og forpligtigelser, da livet også (og måske særligt) udleves efter de kommunale tilbuds lukketid. Det mangfoldige kultur, forenings- og fritidsliv, der eksisterer i Aalborg Kommune, har stor værdi i integrationsindsatsen både ift. børn, unge, voksne og seniorer. Frivillige foreningstilbud er værdifulde ift. aktivitet, interessefællesskab og netværk for flygtninge, samtidig med, at de kan styrke den fysiske sundhed, trivsel og forbedre integrationen i lokalområdet. For et opnå en positiv effekt er det vigtig at have fokus på kontinuitet i deltagelse, så den enkelte ikke blot introduceres til og afprøver forskellige tilbud, men også fastholdes i et positivt fællesskab. Hertil er det vigtigt, at både drenge og piger, mænd og kvinder har lige mulighed for at deltage. Det er et mål at understøtte etablering af netværk omkring den enkelte flygtning/familie, og hjælpe til at blive introduceret til lokalsamfundet og de mange tilbud og muligheder, der eksisterer her. Aalborg Kommune ønsker at involvere lokale kræfter f.eks. forenings- og fritidsliv, biblioteket, de lokale samråd, beboerforeninger, bydelsmødre mv. Frivillige kontaktpersoner eller netværksfamilier kan være et værdifuldt tilbud til en nyankommen flygtning/familie, da denne relation ikke er præget af ret og pligt, men er en ligeværdig relation. Her er der rum for gensidig videns- og erfaringsudveksling og mulighed for venskab. Tidligere ankomne flygtninge eller indvandrere kan fungere som ressourcepersoner lige såvel som etniske danskere. Der lægges også vægt på at præsentere kultur, forenings- og fritidsliv som et forum, hvor det er muligt for den enkelte frivilligt at involvere sig og sætte sine personlige ressourcer i spil. Hvis kultur, biblioteket, forenings- og fritidsliv på denne måde skal spille en rolle kræver det viden om aktuelle og lokale tilbud. Kommunen har en omfattende viden og et godt samarbejde med de forskellige frivillige forenings- og fritidstilbud, hvilke kan være medvirkende til en hensigtsmæssig 5
6 brobygning mellem flygtning og forening. Alle relevante aktører opfordres til at henvende sig med information om aktuelle tilbud, der kan være til glæde for flygtninge. Information om kultur, biblioteket, forenings- og fritidsliv må gives i det tempo, som den enkelte flygtning kan rumme. Når det gælder den enkeltes fritid og privatliv, så må deltagelse i forskellige frivillige tilbud altid ske efter eget ønske. Frivillighed går begge veje mellem giver og modtager. Dette kræver gensidigt kendskab og oplysning, som Aalborg Kommune ønsker at udvikle og understøtte. Ift. børn og unges deltagelse er det afgørende med information og vejledning til forældrene, så de ser værdien af de frivillige tilbud, og støtter børnenes/de unges deltagelse. Opfølgning på indsatsen Aalborg Kommune vil følge op på effekten af integrationsindsatsen for at få viden om, hvorvidt indsatsen virker efter hensigten. I denne proces vil flygtninge også blive inddraget og spurgt angående deres oplevelse af modtagelse og integration i Aalborg Kommune. Det vil løbende blive vurderet, om der skal justeres på indsatsen omkring modtagelse af nye flygtninge samt det efterfølgende integrationsprogram. Ligeledes vurderes det, om der er behov for at optimere samarbejdet mellem forvaltningerne således, at de fælles principper efterleves. Aalborg Kommune vil også løbende efter behov tage initiativ til at udvikle samarbejdet med relevante aktører. Der er opstillet følgende overordnede strategiske mål, som der følges op på. Fælles principper De fælles principper, som er beskrevet i strategien, efterleves i forvaltningernes interne opgaveløsning og samarbejde omkring modtagelse af flygtninge. En god start Aalborg Kommune arbejder med en række alternative løsninger, for at kunne imødekomme behovet for et stort antal boliger med tilstrækkelig lav husleje til nyankomne flygtninge. Familier boligplaceres så vidt muligt i permanent bolig fra starten. Uddannelse og beskæftigelse Alle nye borgere over 18 år har hurtigst muligt påbegyndt uddannelse eller er kommet i beskæftigelse indenfor den treårige integrationsperiode. Børn, unge og familier Alle børn og unge starter hurtigst muligt i pasnings- og/eller skoletilbud. 6
7 Forældre støttes som en primær ressource i børnenes liv gennem forebyggende indsatser Hele familien støttes i at få en sund livsstil. Fritid og fællesskaber Der samarbejdes med lokalsamfund, biblioteker, forenings- og fritidsliv om aktivitets- og interessetilbud til flygtninge. Der dannes bæredygtige brobygningsplatforme mellem flygtning og forenings- og fritidslivet gennem tværsektorielt samarbejde og koordinering med henblik på at flest mulig deltager i relevante tilbud. 7
Integrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs merePolitik for integration
Politik for integration Nordfyns Kommune 2016-2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Hvorfor denne politik?... 3 Hvem henvender integrationspolitikken sig til?... 3 Hvad vil vi med politikken?... 3 Hvad
Læs mereIntegrationsstrategi. Det aktive medborgerskab
Integrationsstrategi Det aktive medborgerskab Nyt politikkoncept Gennem fælles indsats vil vi øge vores livskvalitet og velstand væsentligt. Vi tænker større og bredere også internationalt. Vi udvikler
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereByrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret
Handicappolitik Forord Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret og fornyet. Favrskov Kommune vil med handicappolitikken skabe et fundament, der sikrer
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereBilag 1 - Bruttokatalog 2016 over initiativer for borgere med anden etnisk baggrund end dansk
Bilag 1 - Bruttokatalog 2016 over initiativer for borgere med anden etnisk baggrund end dansk Effektmål i Integrationspolitikken, som indsatsen bidrager til Finansiering At en større andel af borgere med
Læs mereVISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Læs mereMedborgerskabspolitik
l Medborgerskabspolitik 1 2 Forord Fredensborg Kommunes medborgerskabspolitik har til formål at sikre, at kommunens borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere, der søger indflydelse og bidrager
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereBørne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015
Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015 1 Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Vision s. 5 1. Børnesyn sådan ses og mødes børn og unge s. 6 2. Børn- og ungepolitik s. 9 2.1 Forældre, netværk
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereSkolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen
Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale
Læs mereGlostrup Kommune. Handicappolitik for Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1 1 Kommunerne Indledning har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereStyrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde
Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs merePolitikområde : Børnepasning
Politikområde : Børnepasning Vision Visionen for børnepasningsområdet er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt og godt liv. Indhold Politikområde børnepasning omfatter: kommunal dagpleje
Læs mereArbejdsmarkedspolitik 2013-2017
Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereOpsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Opsamling på workshops og dialogmøder Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Formålet med dialogprocessen er at sikre: Inspiration til nye tilgange, perspektiver
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereJob- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune
Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune Tværgående Enhed for Læring (TEfL) i Horsens Kommune TEfL er en pædagogisk stab der understøtter såvel den almenpædagogiske
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes
Læs mereJob- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune
Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereHANDICAPPOLITIK 2015-2018
HANDICAPPOLITIK 2015-2018 Titel: Handicappolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereSpeciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah 20127119 & Matilde 20111134, September 2014 Bilagsdokumenter
Bilag 1: Beskrivelse af Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Følgende redegørelse er baseret på skriftlig information fra DFUNK s sekretariat omkring deres ung-til-ung grupper, informationer fra organisationens
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik
Indledning Ifølge Lov om social service skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereHØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk
HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk Egedal Kommunes Ungestrategi 2015 1 2 Forord 138 unge i Egedal har besøgt campingvognen Egedal
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereVision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:
Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereVisionen 2015-2018. Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads
Visionen 2015-2018 Byrådssekretariatet Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18 2 Baggrund 3 Sammen om værdighed 4 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 7 Kvalitet, kommunikation, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 9 Mad, måltider og ernæring 10 En værdig død
Læs mereHjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016 Horsens Kommunes værdighedspolitik 1 HORSENS KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK VELFÆRD
Læs mereJob- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune
Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune Leder i Assens Kommune Som leder i Assens Kommune er du forpligtet på at efterleve kommunens ledelsesgrundlag samt de personalepolitiske værdier
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereTalentstrategi 2016 2019
Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Socialområdet Investér før det sker Socialpolitikken lader sig ikke nemt afgrænse og i de senere år er der mange kommuner, som kobler det sociale arbejde meget tæt til de almene
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereOrientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge
Punkt 3. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge 2014-42050 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering opfølgning på handleplan
Læs mereForandringsteori for selvhjælpsgrupper
Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand
Kvalitetsstandard Serviceloven 85 Socialpædagogisk bistand Godkendt i Byrådet den 22. november 2011 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereIndstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereNetværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereEt program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereUddannelsesplan 2016. UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd.
Læs mere