Vil du med til Norden?

Transkript

1 Vil du med til Norden? Et ophold på en nordisk højskole er noget helt for sig. Om det også er noget for dig? Det kan rundvisningen på et forunderligt kort over en svensk højskole måske hjælpe til at opklare. Så häng med!* (*se ordbog sidst i artiklen) Freja Eriksen, tidl. højskoleelev på Nordiska Folkhögskolan Jeg har tegnet et kort, som jeg gerne vil vise dig. Hvis det er krøllet sammen, kan du have det i din hule hånd. Men når du folder det ud, bliver det til et kæmpestort landkort, fuldt af muligheder. På en måde er det et kort over en højskole i Sverige, sådan en har jeg nemlig gået på. Og jeg var fuldstændig skudt i det. Nu er jeg ude på at overbevise alt og alle på min alder og i min nærhed om, at de skal gøre det samme som jeg og gå på højskole i Sverige eller i et andet nordisk land. Det er en oplevelse, som jeg tror bedre kan beskrives i billeder end i ord. Derfor har jeg tegnet kortet, så jeg kan forklare, hvad det faktisk går ud på at tage på højskole i et andet nordisk land end sit eget. Måske kan kortet beskrive lidt af den oplevelse for dig. Og forhåbentlig kan det give dig lyst til at tegne dit helt eget kort over din oplevelse på en nordisk højskole. Hvis vi lige folder kortet ud, så kan du se. Det hele, nord, syd, øst og vest er der. Men kigger du efter, ser du også søer, himle, dale og skovbunde fulde af blåbær og fugle, efterfester, osteskærere, og fulde svenskere. Og forhåbentlig kan alle disse steder tilsammen beskrive nogle af de perspektiver og opdagelser, som et nordisk højskoleophold kan give. Mødet mellem de nordiske kulturer skaber både sproglig forståelse, et unikt indblik ind i fællestrækkene i Norden, og så åbner det helt nye muligheder for unge nordboere. Språk : Sprog Det første sted på kortet, som jeg vil vise dig, ligger mod vest på skovbunden af svenske blåbær. Det hedder Språk, og fortæller noget om at lære svensk. Om det at lære et sprog som ligger så tæt på ens modersmål, som alligevel ikke er det. Det var også det første sted på kortet, jeg nogensinde så. For dér var jeg, nystartet på min nye højskole, og det viste sig, helt uventet og ret skræmmende, at jeg var den eneste dansker. Et eneste enebær, ene bær mellem en hel skovbund af svenske blåbær. Og jeg kunne ikke forstå et ord af, hvad de blåbær sagde. Jeg rullede rundt på skovbunden i en gebrokken sprogforveksling af svensk-norsk-færøskdansk. Men så pludselig forstod jeg. Pludselig kunne jeg det der svenske. Jeg tror nemlig tit det er sådan, at man bare lige skal over den barriere som siger, at man ikke forstår et ord. Når man først er ovre den, så går det lynhurtigt. Måske kan man ikke blive til et blåbær, men man kan opdage, at vi trods alt bare er bær alle sammen. At lære svensk fik mig til at tænke over det danske sprog på en ny måde. Det at lære et helt sprog på fornemmelse bragte en fornemmelse for mit eget sprog med sig. Og det går som sagt rigtig hurtigt med at lære det, det lover jeg. For eksempel lærte jeg hurtigt at sige, Tjena käxet! Står du där och smular? som betyder, Hey kiks! Står du der og krummer? på svensk. Og det viste sig at

2 være hjælpsomt i rigtig mange situationer. For eksempel som en glimrende scorereplik til de svenske fester, som jeg senere vil vise dig på kortet. Men inden da har jeg noget andet, jeg gerne vil vise dig. Självförtroende : Selvtillid For det næste sted på kortet, en dal fuld af fugle, ligger mod øst, og hedder Självförtroende. Her synger fuglene, hver med sit næb. Alle mulige slags fløjt, men det jeg har lagt mest mærke til, er mit eget. For jeg fløjter anderledes, med mere selvtillid, i fugledalen. Når jeg taler svensk, bliver jeg nemlig en helt anden. Jeg tør en hel masse andet, jeg kan sige en hel del, som jeg ellers ikke ville gøre og indtage roller, jeg ikke havde set mig selv i. Og nu, selv når jeg ikke taler svensk, har jeg stadig taget modet med mig. Jeg ved ikke, om det er sprogbarrieren, der gør det, eller om det er selve det at gå på højskole, der giver mod. Man vokser i hvert fald meget i løbet af sådan et ophold. Og de udfordringer, som man stilles over for, bliver endnu større, når man går på højskole i et andet land end sit eget. Til gengæld er oplevelsen også endnu mere spændende, og man lærer måske lidt mere af den. Måske er det man kan sige om det, at jo større et spring man tager, desto længere flytter man sig også til sidst. I Självförtroende får man lov at vokse sig så stor, at man til sidst vokser ud af reden. Roligt : Sjovt Nu er vi omsider nået til det sted på kortet, hvor solen begynder at gå ned, og der begynder at ske noget, når det er ved at blive nat. Vi befinder os mod syd, hvor jeg skal vise dig de svenske fester, som jeg nævnte for dig tidligere på rundvisningen. De ligger i Roligt, og de er vigtige punkter og tidspunkter på kortet. Fest på en svensk højskole har dog ikke helt samme betydning som fest i Danmark. Natteluften er kølig, mörkret* kommer krablende, og man valfarter fra hus til hus for at finde andre fælles nordboere mellem sjældne kulørte lamper i mørket. Man er lidt stresset, for en fest slutter hurtigt ved man. De svenske festgæster er nemlig meget mere interesserede i den eftertragtede efterfest, end selve festen. Hvorfor feste når man kan sætte sig og tale hyggeligt sammen i stedet? Efterfesten skal altså helst begynde så snart som overhovedet muligt. Og sådan kan natten hurtigt ende i diskussion og räkost*. Men selvom det til at starte med virker lidt trættende, så kommer man jo alligevel til at holde af de svenskere og deres efterfester. Når man først lærer dem at kende. Og det er det specielle ved en højskole. Man har tid til at lære folk rigtigt at kende. Man har tid til at få afkræftet sine fordomme, for eksempel om at efterfester ikke må starte for tidligt. Får venner som man aldrig havde troet man ville få. Og nu vil jeg gerne tage dig videre til det næstsidste sted på kortet. Skillnader : Forskelle Som nordbo er det at sammenligne sig med andre i Norden lidt specielt. Det kan jeg vise dig, når vi nu kommer til skovsøen, som kaldes Skillnader. Midt i det hele ligger den der. Søen er et vigtigt billede, som skal være på kortet, fordi den er blank nok til, at man kan se både på dens overflade og dybt ned i den. Man kan både spejle sig og andre og få øje på ting på overfladen og på bunden. Og når vandet er klart, kan man se alle de forskelle der er os nordboere imellem. Sommetider har folk bare kun blik for små dumme forskelle, som osteskærere, i den sø. Så tænker jeg, För i HELVETE* så hold dog kæft med de

3 osteskærere! JA I bruger en anden slags osteskærere end os. Kom over det SVENSK- JÄVEL.* For der er langt større forskelle i Norden, end hvilken slags osteskærere vi bruger, har jeg fundet ud af. Som tur är.* Og dem får man øje på ved at spejle sig i søen. Forskellene mellem os i Norden kan vi lære særligt meget af. Vi ligger så tæt på hinanden, at vi tror, at vi er utroligt kedeligt ens. Men kigger man efter, opdager man alligevel nogle forskelle, som man aldrig nogensinde havde overvejet, netop fordi vi ligger så tæt på hinanden. Man kommer helt ned i de små detaljer, som skaber de fineste nuancer. Og lærer noget om sig selv og om andre. Om sit land og bagland. Fordi der netop i den sø er blikstille nok til, at man kan spejle sig. Og nu skal jeg nok snart stoppe. Utsikt : Udsigt Så snart vi har været i den nordlige ende af kortet. Nemlig ved dets højeste punkt, udkigspunktet Utsikt. Det er et godt sidste holdt, for det har sådan en fin udsigt over alle mulighederne i landskabet. Herfra kan man se mænd med bakkenbarter og svenskerhår, gejsere, blåbær, lunter, snus, klipper og kyster, bagerjomfruer og finske mumintrollet*. Her får man øje på alle de små steder, hvor man kender nogen, der sidder og tager en fika* eller skal til at cykle en tur ned til stan*. Herfra kan man faktisk se hvor stort et bagland, man har fået, måske altid har haft. Efter at have været på højskole i Sverige har jeg opdaget, at jeg lige så godt kunne komme fra hele Norden. Og når man først føler sig hjemme i Norden, så har man meget mere at vælge imellem. Det er et betydeligt større sted end Danmark. I Sverige bruger man for eksempel mest mil, svarende til 10 kilometer. Sigende noget om størrelsesforholdet: Det er et stort sted. Tænk hvor mange kvadratkilometer mit hjem er blevet forlænget med, i ét stræk. Fra udkigspunktet har man kort sagt hele horisonten, ét langt overblik over hele det nordiske perspektiv. Så måske er kortet her ikke bare et kort over en svensk højskole. Måske er det i virkeligheden et kort over hele Norden. I hvert fald kunne mange af disse oplevelser lige så godt finde sted på en højskole i et andet nordisk land end lige Sverige. Det er oplevelsen af at møde noget, der ligger så tæt på en selv, men som alligevel ikke er det, der er noget helt særligt. Norden kan noget, som andre steder ikke kan. Det er et særligt sted, særligt for de nordiske mennesker, som bor der. Og højskoler kan, lige meget hvor de ligger, vil jeg vove at påstå, noget helt specielt. Så hvorfor ikke? Nu har dette kort forhåbentlig fortalt lidt om hvad et højskoleophold i Sverige, eller resten af Norden, går ud på. Og mindet dig om den enestående mulighed du har. Så jeg håber du vil bruge mit kort, vise det til en som du tror kunne bruge det, eller tegne dit helt eget kort over en nordisk højskole, som kun du forstår.

4 ORDBOK/ORDBOG * Häng med : Kom med * Mörkret : Mørket * Räkost : Rejeost * För i helvete : For helvede * Svensk-jävel : Fandens svensker * Som tur är : Heldigvis * Mumintrollet : Mummitroldene * Fika : Kaffe og kage * Stan : Byen (Faktaboks) NORDISK HØJSKOLESTIPENDIUM Kunne du tænke dig at tage på højskole i Norden, er det rent faktisk muligt at få tildelt et Nordisk Højskolestipendium. Stipendiet er oprettet af Styrelsen for International Uddannelse, og skal være med til at styrke kendskabet til de nordiske folkehøjskoler og Norden. Et stipendium tildeler din skole 700 kr. om ugen for dit ophold. Du kan søge et Nordisk Højskolestipendium, så længe du er dansker (eller fra Færøerne og Grønland). Dit højskoleophold skal vare mindst 12 og højst 40 uger. Og så skal det altså finde sted på en (gyldig) højskole i et andet nordisk land end Danmark. Stipendierne deles ud efter først til mølle princippet. Så gå ind på og tjek det ud. Illustration:

5 Tegning: Freja Eriksen Billedtekst: Det kan næsten kun forklares gennem et mærkværdigt men forunderligt fantasikort. Det med at være på højskole i Norden. Forklaring af illustration: Illustrationen til min artikel (som dette er en skitse til) skal være en tegning af kortet som artiklen handler om. Kortet forestiller en lidt abstrakt version af Norden. Punkterne på kortet er stednavne som nævnes i artiklen. Illustrationen skulle gerne gøre det lettere for læseren at relatere til og følge med i artiklen, fordi den hjælper til at visualisere kortet som omtales gennem hele artiklen.