Visuelle inddragende metoder til at understøtte og styrke Action Learning

Transkript

1 Visuelle inddragende metoder til at understøtte og styrke Action Learning - Lokale værdibaserede udforskningsprocesser i socialpsykiatrien Trine Krogh Pedersen Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler læringsteoretiske og didaktiske overvejelser, refleksioner og erfaringer i arbejdet med at metodeudvikle og skabe rammer for lokale værdibaserede udforsknings- og udviklingsprocesser i socialpsykiatrisk praksis. Centralt for artiklen er bevægelsen fra tænkning (holdning) til ændring af praksis (handling). Med inspiration fra Action Learning er udgangspunktet, at det er de daglige oplevelser og erfaringer i den socialpsykiatriske praksis, der giver udbytterige læringsmuligheder. Formålet med udviklingen af de lokale udforskningsprocesser er at beboere, medarbejdere og ledere i fællesskab får mulighed for at udforske og blive bevidst om hvad de tænker, og hvad de tror på, for derved at fremme en recovery-orienteret tænkning og tilgang. Udvikling af en recovery-orienteret tænkning og tilgang? På et internationalt og nationalt plan er der fra WHO og Folketinget opfordret til at sætte fokus på recovery i socialpsykiatrien. På lokalt plan arbejdes der i Aalborg Kommune målrettet med at styrke recovery-orienteringen i socialpsykiatrien gennem udviklingsprocessen Udvikling af recovery-orientering i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Artiklen relaterer sig til mit 9. semester på kandidaten i læring og forandringsprocesser, hvor jeg i et praksisforløb har været tilknyttet udviklingsprojektet. Recovery-orientering er som begreb, fænomen og tilgang en spændende ledestjerne for hvilke krav der stilles til en lærings- og forandringsproces, for at de involverede oplever en brugbar forskel i praksis. Med recovery som begreb udfordres en tænkning og tilgang, hvor sindslidelser ikke betragtes som kroniske. Muligvis er der tale om et paradigmeskifte inden for psykiatrien, eller blot et modeord? Et krav til udviklingsprocesserne er, at give næring til at håb og tro på bedring og måske helbredelse vokser. Det kræver at der arbejdes mere systematisk med beboernes potentialer, og den professionelles forpligtelse til at understøtte og udvikle disse potentialer (Bratbo 2010). I 2009/2010 har recovery-projektets fokus været at udforske og udbrede kendskabet til recovery som tænkning og tilgang. I 2010/2011 er projektets fokus at udforske og udvikle recovery- tænkningen og tilgangen. Udfordringen består dermed i at omsætte recovery fra begreb til virkelighed. I et samarbejde med projektets koordinator har jeg arbejdet med at metodeudvikle og skabe rammer for læringsforløbet som afvikles lokalt i 24 socialpsykiatriske enheder i Aalborg Kommune. 1

2 I udviklingen af et læringsforløb skal der træffes kvalificerede valg mellem forskellige perspektiver, og de valg der træffes er et udsnit af hvilke briller forløbet anskues igennem. Det er intentionen, at der arbejdes med transparens i udforsknings- og udviklingsprocesserne, hvilket indebærer deltager involvering på såvel indholds- som procesplan. Et vigtigt formål med forløbet er, at aflevere redskaber som deltagerne anvender i deres praksis (Bjerring & Lindén 2010: 35). Jeg håber, at artiklen vil ses som en inspiration til refleksion over hvordan forskellige former for visuelle inddragende metoder kan udvikles og anvendes til at understøtte en bæredygtig udvikling i praksis. Anvendelseskonteksten er læringskonteksten Som udgangspunkt er det ikke formålet (eller muligt), at instruere i hvordan man tænker og handler recovery-orienteret i mødet med hinanden. Læringsforløbet forudsætter i stedet at de involverede inviteres til at udforske, udfordre og i et lærerigt samspil udvikle egen og fælles viden, forståelse og læring, der (videre-)udvikler og styrker recovery-orienteringen. Centralt for udforskningsprocesserne er den praksisorienterede kobling mellem de gode intentioner og den konkrete praksis. Med det praksisnærer sigte arbejdes der ud fra en buttom-up tilgang, som stiller krav til, at der i udforskningsprocesserne fokuseres på bevægelsen; ændring af tænkning <-> ændring af praksis <-> ændring af system (Jf. Aalborg Kommune : Arbejdspapir med recovery-projektets rammer og retningslinier ). Figur En buttom-up tilgang Med udgangspunk i at anvendelseskonteksten er læringskonteksten stilles der krav til proceskonsulentens kreativitet i forhold til at metodeudvikle og skabe rammer for de lokale udforskningsprocesser. Det stiller ligeledes krav til at beboere, medarbejdere og ledere engagerer sig i og bidrager til praksis i deres fællesskaber. Recovery er en personlig udviklingsproces og ikke en pakke informationer der kan pakkes ind i passende enheder og serveres for de involverede. Udfordringen består i, at finde en måde hvorpå beboere, medarbejdere og ledere i fællesskab engagerer sig i meningsfulde praksisformer der understøtter den recoveryorienterede tænkning og tilgang. Det kræver at der skabes adgang til de ressourcer der stimulerer en sådan deltagelse, og en udvidelse af horisonten, så deltagerne selv kan gå ind i læringsforløb i hverdagen, som de kan identificere sig med (Wenger 1998 i Illeris 2000: 158). Action Learning Forandringer er et vilkår og kan imødekommes på forskellige måder inden for det organisationskonsultative felt. Det overordnede formål er at beboere, medarbejdere og ledere i fælles- 2

3 skab skal have mulighed for at udforske og udvikle recovery- tænkningen og tilgangen i lokal praksis. En vigtig pointe for læringsforløbet er, at der skal sættes en kontekst for de lokale udforskningsprocesser, som tager udgangspunk i deltagernes konkrete hverdag, for derigennem at sikre bedre vilkår for at læringen gør en forskel for de involverede i praksis. De lokale værdibaserede udforskningsprocesser er udviklet med inspiration fra Action Learning (AL). Action Learning er et forløb: [ ] som kombinerer action (arbejde, praktisk handlen) og virkelige, arbejdsbaserede opgaver med ægte learning (læring). (Weinstein 2008: 15). Forløbet Trædesten til recovery-orientering omfatter mindre elementer af undervisning ifht. de faktorer der understøtter recovery, da det har direkte relevans for forløbet, og den læring, programmet sigter på at skabe. Et Action-Learning forløb er placeret i forlængelse af seminaret, for at understøtte at den viden deltagerne har fået omsættes i praksis (Weinstein 2008: 28). Et centralt budskab i AL er, at læring ikke skal være ude af sin kontekst. På et seminar kan vi få viden, men vi kan ikke vide, om vi er i stand til at omsætte denne viden i praksis, før vi prøver (Weinstein 2008: 63). Principperne i AL er, at deltagerne arbejder med deres egne cases, ud fra at virkeligheden hele tiden er aktiv tilstede. Et grundprincip i AL er: [ ] at vi lærer bedst og mest effektivt, når vi lærer i selskab med andre, der også lærer. (Weinstein 2008: 30). Under de lokale udforskningsprocesser etableres der Action Learning-grupper, som er sammensat af både beboere og medarbejdere. Ifht. de faktorer der understøtte recovery skal grupperne udarbejde konkrete spørgsmål, som de er kommet frem til ved at undre sig over udfordringer i den daglige praksis. Grupperne skal derefter undersøge og udforske spørgsmålene i praksis. Det interessante er selve spørgsmålene og et rum til at tale og reflektere, frem for at fokusere på at få konkrete svar. AL understøtter en proces hvor vi lærer [ ]af vores handlinger og af det, der sker med os og omkring os, ved at tage os tid til at stille spørgsmål, forstå og reflektere, skabe indsigt og overveje, hvordan vi skal handle i fremtiden. (Weinstein 2008: 23). Sigtet med et AL forløb er at skabe en større bevidsthed om hvilke overbevisninger, værdier og formodninger der underbygger vores handlinger. Ved at indse [ ] hvilke af dem der er positive, og hvilke der kan være negative faktorer kan vi begynde at skabe os et overblik over, hvad vi gerne vil forandre, gøre os fri af eller nytænke, hvis vi skal blive mere effektive i vores relationer til andre. (Weinstein 2008: 29). Teorien og filosofien bag Action Learning er bl.a. inspireret af David A. Kolbs læringscyklus og model for erfaringsbaseret læring (1984). I relation til Kolb hviler AL også på den præmis, at vores egen erfaring er en af de nyttigste lærere vi har (Weinstein 2008: 71). Frem for begrebet cyklus kan man anvende begrebet læringsspiral, ud fra den forståelse, at det ikke er hensigten at vende tilbage til samme sted, som hvor vi begyndte. Weinstein beskriver en læringscyklus hvor deltagerne genkalder handlinger de har foretaget, og dernæst planlægges der et konkret tiltag som gør, at deltagerne kan blive klogere på det pågældende fænomen. De udviklingsopgaver som AL grupperne fokuserer på skal udføres i praksis, og der skal efterfølgende rapporteres tilbage og inviteres til refleksion og forankringsdialoger. Deltagerne bliver dermed både vidner til deres egen udvikling, men de hører også om andres fremskridt og erhvervede viden. Ud fra en AL tilgang ses der kritisk på at placere refleksion et bestemt sted i spiralen (som det er tilfældet i Kolbs model), da en pointe er, at evnen til refleksion skal udvikles på hvert enkelt stadium (Weinstein 2008: 76). 3

4 Udfordringen i Action Learning består i at skabe en kultur hvor aktørerne forholder sig nysgerrige og deler læring, viden og erfaringer med andre. En problematik er hvis læringen forbliver en cyklus der stopper efter det konkret forløb, frem for en spiral som fortsætter. Ved at fastholde og synliggøre hvilken udvikling og konkret forandring der er sket i processens løb, styrkes deltagernes kompetencer til at gennemføre læringscyklusser og gøre den til en spiral (Weinstein 2008: 146). Jeg vil i følgende præsentere nogle af de metoder der er udviklet og arbejdes med i læringsforløbet. Veje til engagement og forankring? Når vi søger at forstå meningen med et menneskes handlinger, skal vi også se på den sammenhæng, personen indgår i, samt hvordan der tales og kommunikeres. I den sammenhæng kan vi tale om to optikker, en teoretisk og en praksisrettet (Bjerring & Lindén 2010). Vidensgrundlaget for de lokale udforskningsprocesser tager udgangspunkt i faktorer 1 der understøtter recovery, disse faktorer benævnes Trædesten til recovery-orientering. For at oversætte og omsætte begreberne til praksis har jeg i et samarbejde med projekt-koordinatoren udviklet visuelle trædesten, som deltagerne skal tage med ud i praksis, for at sætte ord på hvilke historier der fortælles i organisationen omkring trædestenene. Billede af Trædesten til recovery-orientering Derigennem gives der liv til mange forskellige ideer om de samme ord, procedurer og arbejdsgange. Et systemteoretisk bud på hvordan beboerne, medarbejderne og lederne kan stille sig undrende overfor hinandens logikker er gennem en nysgerrighed. Det er ikke muligt at fremlægge en recovery-orienteret eksperttilgang. Det er praktikerne selv der er eksperter på deres praksis. Hensigten med trædestenene er derfor at invitere deltagerne til at stille spørgsmål til sig selv og hinanden, og tage spørgsmålene med ud i udforskningen af praksis. Som det fremgår af følgende citat kan anerkendelse og nysgerrighed ses som tæt forbundne. 1 Begrebet trædesten er en billedmetafor for de faktorer og værdier, der fremmer recovery. Faktorerne er; Personorientering, person-involvering, selvbestemmelse, social inklusion og håb (Aalborg Kommune 2010: Trædesten til recoveryorientering). 4

5 Anerkendelse indebærer en opmærksomhed på, hvordan vi potentielt indvirker på andre samt evnen til at praktisere nysgerrighed på en åben og fordomsfri facon [ ] (Bjerring & Lindén 2010: 25) Veje til fremadrettet forandring? Udfordringen er at skabe en forandring fremadrettet og ikke kun under det konkrete forløb hvor der arbejdes med trædestenen til recovery-orientering. I forlængelse af AL forløbet inviteres grupperne til et fælles seminar, hvor deltagerne er forpligtet til at fortælle om deres udforskningsprocesser i praksis, og herunder arbejde med koblingen til hvordan den viden de har fået, og de nye spørgsmål der er dukket op, kan være med til at understøtte recoveryorientering i praksis. Det overordnede formål med processen omkring trædestenene er at sammenfatte den lokale vidensskabelse, læring og refleksion fra udforskningsprocesserne i et øjebliksbillede, der reflekterer og synliggør billedet af recovery- tænkningen og tilgangen i den konkrete praksis. Øjebliksbilledet er grundlaget for at afspejle et fremadrettet billede af hvilke skridt, beboere, medarbejdere og ledere må tage sammen for at styrke recovery- tænkningen og tilgangen. For at skabe en ramme for det fremadrettede billede er der udviklet en handlingspil 2. Via handlingspilen planlægges der en fremadrettet forandringsproces ud fra en deltagerinvolverende planlægning (Dahl & Juhl 2009: ). I handlingspilen samles de mange tråde fra udforskningsprocesserne. Konkret sker dette ved, at løbende klistres post-its sedler ind i pilen. Billede af handlingspilen 2 Der er hentet inspiration til udarbejdelse af handlingspilen fra Kristian Dahl og Andreas Granhof Juhl i bogen Den professionelle proceskonsulent (2009: 197), hvor handlingspilen indgår under den strategiske position. 5

6 Udgangspunktet for handlingspilen er bearbejdning af data, formidling, videndeling og forankringsdialoger. Handlingspilen fungerer som et skelet, hvori der samles konkrete skridt på opdagelse på vej mod Drømmescenariet af et recovery-hus bygget af trædesten. I handlingspilens tre første led dokumenterer deltagerne de forundringer, fund og forandringer som de har arbejdet med i udforskningsprocessen af trædestenene. Et visuelt billede af de processer der allerede er i gang i AL grupperne er en vigtig motivationsfaktor for det videre forløb. Med udgangspunkt i øjebliksbilledet, skal deltagerne fælles formulere det mål, som den samlede forandringsproces skal nå. I praksis gør vi dette ved at arbejde ud fra den løsningsorienterede position 3 og følgende spørgsmål: Nu skal vi lave et lille tankeeksperiment Forstil jer, at tiden på forunderlig vis er fløjet af sted og alle er flyttet ind i det nye hus. I går rundt i huset og ser drømmescenariet af et recovery-hus, der er bygget af trædesten. I oplever, at lige meget hvor I går hen, kikker hen, hvem I snakker med og lytter til, så understøtter huset muligheden for at komme sig. Hvad lægger I særligt mærke til, når I går rundt i det nye hus? Hvad hører I, hvad snakkes der om, hvad dufter det af, hvad sker der (fysisk, relationer mm.)? De mange post-its i drømmescenariet af et recovery-hus inddeles i temaer, som udgør grundlaget for en dialog om fælles forpligtelse og planlægning af den videre forandringsproces. Litteratur Bjerring, Pia Halkier & Lindén, Annika (2008). Anerkendende procesøvelser. Veje til engagement og forankring. 1. udgave, 3. oplag Dansk Psykologisk Forlag. Bratbo, Johanne (2010). Udvikling med recovery som ledestjerne. Artikel i magasinet Socialpsykiatri Juni. Weinstein, Krystyna (2008). Action Learning. Dansk psykologisk forlag. 1. oplag. 1. udgave. Dahl, Kristian & Juhl, Andreas Granhof (2009). Den professionelle proceskonsulent. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag. Aalborg Kommune (2010). Trædesten til recovery-orientering. Lokale udforskningsprocesser i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Ældre- og Handicapforvaltningen. Projektkoordinator Helle Vase. 3 For nærmere beskrivelse se kapitel 7 i Dahl & Juhl (2009). 6