Formål med Rødovre Kommunes matematikhandleplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formål med Rødovre Kommunes matematikhandleplan 2015-2018"

Transkript

1 Matematikhandleplan for Rødovre Kommune

2 Indhold Formål med Rødovre Kommunes matematikhandleplan Mål... 3 Aktioner... 3 Status... 4 Nye veje - nye handlinger der understøtter matematik-handleplanen... 4 Matematikvejlederen... 5 Tidlig indsats (TMTM)... 7 Matematik og it... 8 Bilag 1 - Funktionsbeskrivelse... 9 Bilag 2 - Indsatser i forbindelse med handleplanen SIDE 2 AF 12

3 Formål med Rødovre Kommunes matematikhandleplan Matematik er et af skolens store fag, som strækker sig gennem hele elevens skoletid. Faget er opbygget af kompetencer, færdigheds- og vidensmål, som hænger uløseligt sammen. Matematik har sine egne begreber, logik og sprog, som er vigtige redskaber i forståelsen af den praktiske hverdag. Planen angiver indsatser og handlinger for skoleledere, matematikvejledere, lærere og fagteam, som medvirker til at understøtte det overordnede mål: At hæve elevernes gennemsnitlige karakter ved folkeskolens afsluttende prøver, således at alle elever mindst opnår karakteren 02 i matematik, samt forbedre resultaterne for de nationale test over en toårig periode. Planen angiver mål og aktioner, som medvirker til at understøtte Rødovre Kommunes overordnede mål for matematik i vores skoler: Elevernes gennemsnitlige karakter ved folkeskolens afsluttende prøver skal hæves væsentligt. Endvidere skal elevernes resultater i de nationale tests, hæves væsentligt over en treårig periode Handleplanen træder i kraft i august Planen er fundamentet for det kommende arbejde i relevante netværk og skolelederkredsen, der gensidigt skaber og videndeler om fremdriften for planens implementering. Der er udarbejdet en hjemmeside, som redskab til matematiklærerne i deres arbejde med handleplanen. Mål At eleverne opnår forståelse for og sikkerhed i brugen af matematiske metoder. At anvendelsesaspektet er i højsædet, så eleverne bliver gode til at genkende og bruge matematik i hverdagen. Aktioner At afvikle test på alle trin, for at styrke elevernes matematiske færdigheder - gennem formativ evaluering. At matematikundervisningen varetages af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer. At matematiklærerne løbende efteruddannes for at kvalificere undervisningen. SIDE 3 AF 12

4 Status I Rødovre Kommune arbejder skoleområdet løbende med at formulere, evaluere og konkretisere handlinger i forhold til skolernes kvalitetsudvikling af fagene gennem arbejdet med handleplaner. Handlingerne skal således understøtte den generelle strategi og de overordnede mål på skoleområdet. Handleplanens funktion er således, at beskrive de forudsætninger og rammer, der skal til for at nå målene. Det betyder, at handleplanen skal være et redskab til at styrke og opnå størst mulig kvalitet for alle elever. Nye veje - nye handlinger der understøtter matematik-handleplanen Udveksling af gode praksiserfaringer og læringsforløb gennem fagteam og netværk for matematikvejledere, skal medvirke til at sikre en endnu bedre kvalitet for elevernes læring i matematik. Skoleleder og matematikvejlederen planlægger i fællesskab retningslinjer for matematikvejlederens opgaver med udgangspunkt i handleplanen. Retningslinjerne skal lægge op til at udvikle den faglige diskurs på skolen med udgangspunkt i: Elevernes læringsmål. Løbende evaluering. Matematikvejlederen skal vejlede og inspirere til udvikling af faget gennem udvikling af fagteams og løbende udvikling af elevernes læring i faget. Derudover skal der sættes ind på to niveauer: Kommunalt niveau Der etableres et fælles online testsystem, som alle skoler forpligter sig til at bruge en gang om året i alle klasser. Der oprettes en hjemmeside, som er tilknyttet Rødovre Kommune og henvender sig til matematiklærerne i kommunen med henblik på at udvikle en videndelings- og inspirationsplatform. Matematiknetværket er ansvarligt for hjemmesiden. Skoleniveau Der afsættes de fornødne ressourcer/timer til matematikvejlederne til klassekonferencer. Der afsættes ressourcer til tidlig indsats i matematik (længerevarende forløb) og ressourcetimer (kortere forløb). Der afsættes de fornødne ressourcer til oprettelse af fagteams. Der afsættes de fornødne ressourcer til netværksmøder for vejlederne, med det formål, at styrke videndeling og arbejdet med forankring af matematik-handleplanen. Hver skole uddanner to matematikvejledere, som er i stand til at fortolke teoretiske refleksioner til praksisnær udvikling af elevernes læring i faget i en løbende dialog med og vejledning af de enkelte matematiklærere. SIDE 4 AF 12

5 Etablering af fagteams For at understøtte og kvalificere elevernes læring i matematik, skal der etableres fagteams på den enkelte skole. Et fagteam giver mulighed for, at lærerne kan reflektere og støtte hinanden i at arbejde med elevernes læringsmål, løbende evaluering og progression i faget. Derudover kan fagteamet bidrage til, at skabe et endnu bedre fagligt og pædagogisk udgangspunkt for elevernes læring gennem videndeling. Den enkelte skole skal afsætte tid til fagteamsamarbejdet samt sikre sig at matematikundervisningen forestås af lærere med de nødvendige matematiske kompetencer. Matematikvejlederen Matematikvejlederen skal varetage rådgivende og koordinerende funktioner i forbindelse med skolens undervisning i matematik. Denne skal have kompetencer til, at vejlede kolleger og ledelse vedrørende elevernes læring, indhold, metoder og materialevalg. Kollegial vejledning i matematik skal have det formål, at understøtte en udviklingsproces hos den enkelte lærer med henblik på en løbende kvalificering af elevernes læring. Det er vejlederens rolle, at sikre en anerkendende tilgang og sikre, at den vejledte føler sig tryg og lyttet til. Funktionsbeskrivelse Matematikvejlederens funktioner og rolle på skolen skal formuleres klart. Den skal udarbejdes i samarbejde med skolens ledelse og matematikvejlederen og skal beskrive opgaverne i forhold til skolens hovedopgaver og indsatsområder. En klar beskrivelse sikrer i højere grad udvikling af matematikvejlederfunktionen. Se bilag 1. Matematikvejlederens opgaver kan være, at: vejlede kolleger og ledelse om indhold, metoder og materialer i matematikundervisningen. instruere og vejlede lærere i forbindelse med test. fortolke og formidle testresultater til skoleledelse og lærere samt give kollegial sparring i forbindelse med udarbejdelse af handleplan efterfølgende. afholde klassekonferencer med matematiklærerne på en årgang, med fokus på kollegial sparring og vejledning med udgangspunkt i klassernes testresultater. bidrage til udvikling af evalueringskultur for matematikfaget. initiere og bidrage til matematikfaglig debat og udvikling. gøre brug af fagdidaktisk forskning og forsøgsarbejde og videreformidle denne viden. Hermed sikres skolens mål, indhold og metoder, der skal fremme elevernes faglige og alsidige udvikling, så skolen på bedste vis forbereder eleverne til at indgå i uddannelse og samfundsliv. SIDE 5 AF 12

6 Matematikvejlederens rolle i fagteamet I matematikfagteamet mødes kollegaerne i ligeværdig relation, hvor den faglige udvikling sker gennem sparring. Det er vigtigt, at matematikvejlederen er en del af fagteamet og dermed har mulighed for at understøtte en udviklingsproces hos alle skolens matematiklærere. Vejlederen skal bidrage til teamets refleksion, udforskning og udvikling af praksis. Test Der gennemføres diagnosticerende test på alle klassetrin. Det kan udelades på de klassetrin, hvor der afholdes nationale test. Resultaterne analyseres i samarbejde med vejlederen og bruges til formativ evaluering, for at styrke og løfte elevernes læring gennem en handleplan med konkrete mål. Det er matematiklærerens ansvar at afvikle tests hvert år. Testresultaterne skal bruges med henblik på tilrettelæggelse af undervisningen, således at fokuspunkterne fra handleplanen opnås. Testene gemmes og videregives ved lærer-og skoleskift. Matematikvejlederen er tovholder i fortolkning og formidling af testresultater til skoleledelse og lærere. Færdighedsprøven FP9 er nu online. Derfor er det et krav, at alle elever har muligheden for at træne online forud for prøven. Samarbejde mellem ledelse og matematikvejleder Følgende har betydning for vejlederens opgaver og placering på skolen 1 : Klar og videreformidlet funktionsbeskrivelse. Ledelsens interesse for og opbakning af funktionen. Afholdelse af jævnlige møder mellem ledelse og vejledere. Klar procedure for vejledningsforløb. Relevante lokaleforhold evt. sammen med øvrige vejledere på skolen. Der skal udarbejdes en funktionsbeskrivelse i samarbejde med ledelsen og matematikvejlederen på den enkelte skole i Rødovre Kommune. Matematiklæreren Alle lærere, der varetager matematikundervisningen, er linjefagsuddannede eller lærere med tilsvarende kvalifikationer. Det faglige samarbejde mellem ledere, matematikvejledere og matematiklærere struktureres og opkvalificeres i forhold til nye tiltag fra Undervisningsministeriet. Det er lærerens opgave, at holde sin egen faglige viden opdateret, bl.a. ved at deltage i relevante kompetenceudviklingsforløb. Lærerens egen praksis kan f.eks. holdes opdateret i relation til: Målstyret læring. Arbejdet med problembehandlende læring. Faglig læsning. 1 (Boysen Nielsen 2013:26) SIDE 6 AF 12

7 Supervision. Eksemplariske forløb. Aktionslæring. Formativ evaluering. Klasserumsledelse. De matematiske kompetencer er helt centrale i FFM. Det er derfor oplagt, at tage emnet op til drøftelse og bearbejdning i fagteamet flere gange om året. I forbindelse med årsplanlægning, er det en god ide, at man på trinnene udarbejder årsplanen ud fra de matematiske kompetencer, videns- og færdighedsmål. Tidlig indsats (TMTM) TMTM står for Tidlig Matematikindsats Til Marginalgrupperne. Det er et redskab til en tidlig indsats til de elever der har matematikvanskeligheder, men også til at udfordre højt præsterende elever. TMTM er et generelt løft til at styrke elevens færdigheder og selvtillid i faget. TMTM læreren tager udgangspunkt i det, der interesserer og motiverer eleven for at give eleven succesoplevelser. Jo tidligere indsatsen tilbydes jo bedre, men tilgangen kan også anvendes på alle klassetrin. Det optimale er, at matematiklæreren spotter elever allerede i 1. klasse, evt. efter en test og henvender sig til TMTM-læreren, som opstarter et forløb med eleven. Formålet med tidlig indsats er at: iværksætte en indsats til styrkelse af elevernes faglige færdigheder, der hvor eleverne har særlige vanskeligheder. opbygge elevens selvtillid i faget matematik. afhjælpe at eleverne kommer i større vanskeligheder senere i deres skoleliv. styrke inklusionen af eleverne i den daglige undervisning og dermed mindske risikoen for, at eleverne på sigt ekskluderes fra den almindelige klasseundervisning. mindske risikoen for et ringe fagligt og personligt udbytte af undervisningen. Eleven bliver taget ud af undervisningen og sidder med en TMTM-lærer. TMTM-læreren kan med fordel arbejde ud fra materialet Matematikvanskeligheder - tidlig intervention 2 som alle skoler har indkøbt. Indsatsen bygger på samtaler og samaktiviteter mellem eleven og TMTM læreren, der støtter eleven i at anskueliggøre matematikken. Det er gennem kommunikationen, at det bliver tydeligt for læreren, hvad eleven kan, og hvor der skal gribes ind, så forløbet bliver tilpasset den enkelte elev bedst muligt. 2 Matematikvanskeligheder - tidlig intervention Peter Weng og Lena Lindenskov, Dansk psykologisk forlag, 2 oplæg 2013 SIDE 7 AF 12

8 Indsatsområder til TMTM: En lærer og en vejleder pr. skole skal uddannes til at varetage TMTM. TMTM-lærerne får tid til at varetage forløbet. TMTM-lærerne kontakter forældrene og informerer dem om forløbet. Eleverne, der skal modtage undervisning i TMTM, får ½ time 4 gange om ugen i 12 uger. Matematik og it I Rødovre er kridttavlen udskiftet med interaktive tavler. Matematikvejlederen har et medansvar for den it-didaktiske del af matematikundervisningen. Vejlederen diskuterer og beslutter i samarbejdet med fagteamet, hvordan arbejdet med IT i matematikundervisningen skal foregå på den enkelte skole. Der diskuteres på hvilke klassetrin særlige tiltag skal sættes i værk, hvor og hvordan vejlederen kan bidrage til IT-inddragelsen i undervisningen. Følgende elementer er særlig relevante for den nye matematikundervisning; også i relation til FP9-10 samt den mundtlige prøve. Alle trin Geogebra. Tavlebog. Mellemtrin/udskoling WordMat (inkluderer GeoGebra, Excel, Graph, Trekantløser). Anvendelse af IT i matematikundervisningen bibringer nye former for kommunikationsmuligheder, en ny tilgang til information og mulighed for en individuel tilpasset træning af matematikfærdigheder. Der stilles store krav til elevernes navigation, sortering og udvælgelse af information. Inddragelsen af Web 2.0 i matematikundervisningen giver mulighed for at udnytte et stort potentiale for styrkelsen af elevers kommunikative kompetencer - også set i lyset af den mundtlige afgangsprøve. Læringen får en deltagelsestilgang frem for en tilegnelsestilgang, som kan kvalificere elevernes kommunikative kompetencer på baggrund af mulighederne for, at eleverne interagerer og kommunikerer med andre og opbygger fællesskaber. Eleverne bliver medproducerende og deler information og viden med andre på tværs af forskellige kontekster, fx via deres kommenteringer og uploads på Skoletube af screencasts. Det betyder også, at meningen med elevernes handlinger forhandles dvs. tillægges betydning i en gensidig interaktion med andre elever. Alle elever er dermed med til at vurdere betydningen eller meningen. SIDE 8 AF 12

9 Bilag 1 - Funktionsbeskrivelse Matematikvejlederen skal på egen skole Vejlede kolleger og ledelse på skolen inden for matematik vedrørende indhold, metoder og materialevalg. Det betyder at: Være medansvarlig for det faglige udviklingsarbejde inden for matematik med henblik på at forbedre elevernes læring. Det betyder at: Være ansvarlig for matematikfagteamet på skolen med henblik på at udvikle en løbende dialog om pædagogiske og didaktiske opgaver i undervisningen. Det betyder at: Deltage i kommunale netværk af matematikvejledere i samarbejde med PUC. Det betyder at: Fortsætte sin faglige og pædagogiske udvikling ved at følge med i matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde. Det betyder at: SIDE 9 AF 12

10 Bilag 2 - Indsatser i forbindelse med handleplanen Aktioner Kommunalt niveau Skoleniveau SIDE 10 AF 12

11 Aktioner Hvem Indsats Tid Ansvar SIDE 11 AF 12

12 Litteraturliste Matematikvanskeligheder - tidlig intervention Peter Weng og Lena Lindenskov, Dansk psykologisk forlag, 2 oplæg 2013 Håndbog om matematik i grundskolen - læring, undervisning og vejledning, Michael Wahl Andersen, Dansk psykologisk forlag, 2 oplag 2013 Vejledning - skolens vejledere som ressourcepersoner, Bodil Nielsen & Lis Boysen, forlag Gyldendals lærerbibliotek, 2013 Websider Oplæg: Kirsten Søs Spahn. Pædagogisk konsulent CFU - Grundskolen Hvor er faget på vej hen? Hvad er de nye forenklede fællesmål? Hvad er læringsmål, kompetencemål, læremidler etc.? Peter Weng Lektor. Læreruddannelserne Tidlig Matematik indsats Til Marginalgrupper(TMTM) Vejledersperspektiver Denne handleplan er udfærdiget i det kommunale netværk for matematikvejledere og godkendt i Læringscenterudvalget juni SIDE 12 AF 12

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan

Læs mere

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.

Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1. Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1. At vide, hvad forenklede fælles mål og opmærksomhedsmål er 2. At have forudsætninger

Læs mere

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der

Læs mere

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040 Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Læsepolitik. for Billund Kommune

Læsepolitik. for Billund Kommune Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens

Læs mere

Børnehuset Molevittens formål;

Børnehuset Molevittens formål; Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets

Læs mere

MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER

MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER Praksisnære forløb for lærere og pædagoger der vil arbejde konkret med ro, opmærksomhed, koncentration, empati og trivsel. email web mobil CVR 36282363 VIL I HA BESØG?

Læs mere

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn

Læs mere

PROGRESSIV LÆRING Undervisning indhold og plan

PROGRESSIV LÆRING Undervisning indhold og plan Undervisning indhold og plan Agenda Definitionen Faglige mål De 3 perspektiver Forløbet De enkelte aktiviteter PL værktøjskassen Definition Progressiv læring fokuserer på at læring sker successivt gennem

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda

Læs mere

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen

Læs mere

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale

Læs mere

Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange

Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange Læringskonsulenternes indsats for tosprogede børn og unge inviterer nu til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner. Temaet

Læs mere

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Opholdssted NELTON ApS

Opholdssted NELTON ApS Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 [email protected] www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

TRANSFER - fra læring til handling i praksis TRANSFER - fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtig som det der sker i undervisningen For at omsætte læring til praksis, transfer, er det vigtigt,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN

MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN ODENSE 26 FEBRUAR 2014 LENA LINDENSKOV LEKTOR, FORSKNINGSPROGRAMLEDER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGGIK (DPU) Det kan lade sig gøre

Læs mere

Læseplan for valgfaget spansk

Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Natur og natur fænomener:

Natur og natur fænomener: Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:

Læs mere

Basisundervisning i modtageklasser Mette Pedersen, Dagmarskolen Ringsted

Basisundervisning i modtageklasser Mette Pedersen, Dagmarskolen Ringsted Basisundervisning i modtageklasser Mette Pedersen, Dagmarskolen Ringsted Mål for dagen: Målene for i dag er, at du: Får konkrete ideer til, hvordan du kan planlægge, udføre og evaluere et differentieret

Læs mere

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere