Servicefradrag har stort potentiale, hvis man bruger de gode svenske erfaringer AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT.

Transkript

1 Servicefradrag har stort potentiale, hvis man bruger de gode svenske erfaringer AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Svensk økonomi buldrer afsted i højere gear end den danske. Én af de mere jordnære årsager er, at svenskerne med succes har formået at markedsgøre en række serviceydelser, der i Danmark typisk udføres som gør-det-selv, som sort arbejde eller slet ikke. Vi behøver ikke altid selv opfinde den dybe tallerken. Derfor var det positivt, at den daværende VK-regering med bredt flertal fik vedtaget Boligjobplanen, der indeholder det såkaldte servicefradrag, som trådte i kraft 1. juni. Ordningen blev forud for valgkampen med udspillet Holdbar Vækst fra august 2011 foreslået marginalt forbedret. På bundlinjen er ambitionsniveauet i den danske model dog væsentligt lavere end i Sverige. Sverige har formået at markedsgøre en række ydelser inden for servicesektoren Servicefradraget trådte i kraft 1. juni og blev forud for valgkampen foreslået marginalt forbedret. Siden introduktionen midtvejs i 2007 har den svenske skatterabat til hjemmeservice det såkaldte RUT-avdrag vundet stadig større indpas. I 2010 var der ca svenskere, som i gennemsnit fik skatterabat for SEK om året. Det kostede et provenu på ca. 1,34 mia. SEK, gav markedsmæssig omsætning for 2,68 mia. SEK og genererede ca i en sektor, der reelt ikke eksisterede før RUT-avdraget. Figur 1 Effekter af svensk skatterabat til købere af hjemmeservice mv (mi0. SEK) Omsætning i alt (mio. SEK) Provenutab* (mio. SEK) Nye , , , , , , Kilde: Statistiska Centralbyrån, Skatteverket, Almega samt Dansk Erhvervs egne beregninger Mod et beskedent maksimalt provenutab på 130 millioner SEK, er der skabt godt nye det svarer til blot ca SEK pr. *Provenutab er opgjort som det maksimale provenutab for den svenske stat. Det er inklusive tilbageløb af moms og svensk arbejdsgiverafgift, der indgår obligatorisk i fakturaen. Dvs. øgede indkomstskatter og øvrige dynamiske effekter indgår ikke. I nærværende udgave af Perspektiv præsenteres Dansk Erhvervs beregninger, der viser, at hvis man kopierer de svenske ordninger i deres helhed, vil det beskæftigelsesmæssige potentiale for Boligjobplanen være ca allerede i år 1 mod vores nuværende skøn på ca Og at potentialet for ordningen, når den er fuldt indfaset efter tre år, er hele mod de nuværende ca Tyngden i analysen er primært lagt på de husholdningsnære tjenesteydelser, men i et senere afsnit er der også gennemført ekstensive beregninger for boligforbedringsdelen. Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #54

2 SVENSK HJEMMESERVICEORDNING OVERSAT TIL DANSKE FORHOLD Arbejdsudbuddet skal i vejret for at sikre holdbarhed i dansk økonomi. Der er særdeles positive arbejdsudbudseffekter ved at få arbejdsløse oftest ufaglærte i arbejde og ved at minimere købernes gør-det-selv arbejde. En velfungerende og ubureaukratisk skatterabat for hjemmeservice mv. er en fin gulerod, når danskerne ikke mindst travle børnefamilier i løbet af de kommende år formentlig skal arbejde mere og længere. for hjemmeservice kommer ikke mindst børnefamilier til gavn Dansk Erhverv har som regneeksempel overført den svenske RUT-ordning til danske forhold. For at gøre sagen så simpel som mulig, antages det, at en tilsvarende dansk ordning i løbet af tre år gradvis opnår samme udbredelse som i Sverige, og at de danske familier i gennemsnit efterspørger ydelser for nogenlunde samme beløb som de tilsvarende svenske naturligvis korrigeret for forskel i valutakurs. Det forekommer ikke at være en urimelig antagelse, at eksempelvis danske børnefamilier og pensionister skulle være nogenlunde lige så tilbøjelige som de svenske til at købe ekstra hjælp til rengøring, afhentning af børn i institution, hjælp til indkøb eller lignende. Som regneeksempel har Dansk Erhverv oversat den svenske hjemmeserviceordning til danske forhold Oversat til danske forhold ser regnestykket således ud. Ordningen træder beregningsteknisk i kraft fra 2. halvår 2011, dvs. tidsmæssigt nogenlunde sammenfaldende med den allerede gældende Boligjobordning. De tre år i tabellen nedenfor er rullende årsperioder, dvs. 2011/12 udgøres af 2. halvår 2011 og 1. halvår 2012 og så fremdeles. Figur 2 Effekter af svensk skatterabat til købere af hjemmeservice mv. overført til danske forhold (mi0. kr.) Omsætning i alt (mio. kr.) Max provenutab* (mio. kr.) Nye 2011/ , , / , , / , , Kilde: Danmark Statistik, DA samt Dansk Erhvervs egne beregninger. En udbredelse i samme takt som den svenske ordning vil efter tre år indebære knapt og ca nye til et maksimalt provenutab på 412 millioner kr. svarende til en max omkostning på ca kr. pr. *Provenutabet er for Danmarks vedkommende kun opgjort med obligatorisk tilbageløb i form af moms. Dvs. der er ikke medregnet nogen former for dynamiske effekter i form af øget indkomstskat og sparede dagpenge mv. som følge af, at udbyderne bevæger sig fra ledighed eller sort arbejde til hvidt arbejde. I figuren er der i skønnet vedr. provenutab ikke taget højde for de positive samfundsøkonomiske effekter af, at langt de fleste udbydere af hjemmeservice ventes at komme direkte fra arbejdsløshed og/eller sort arbejde. I Sverige skønnes det at være ca. ¾. DANSK ERHVERV 2

3 Hvis det eksempelvis antages, at ca. halvdelen af de fuldtidsbeskæftigede, der i eksemplet i 2014 vil være beskæftiget inden for hjemmeservicesektoren, kommer fra ledighed til beskæftigelse, så vil der komme et merprovenu fra A-skat og AM-bidrag på ca. 190 mio. kr. og et sparet dagpengebeløb på 324 mio. kr. (ca kr. pr. dagpengemodtager). Dermed vil der alt andet lige - kunne lægges 514 mio. kr. i den positive vægtskål, hvilket mere end udligner de i tabellen optrædende ca. 412 mio. kr. Hvis halvdelen af de nye inden for hjemmeservice kommer fra ledighed mv., er det en økonomisk overskudsforretning I Sverige er hjemmeserviceordningen fuldt integreret med den langt mere omfattende, langt dyrere men også mere jobskabende boligforbedringsordning, ROT-avdraget. Det er oplagt at tænke sådanne to ordninger sammen, hvilket også i Danmark er gjort med Boligjobplanen og det tilhørende servicefradrag fra juni På idéplan er der i Sverige også tale om et nyt RIT-avdrag for it-ydelser, installation, hjælp mv. Nyeste mulige knopskydning i Sverige er et RITavdrag for hjælp til installation af it, software mv. BAGGRUND Siden 2007 har det i Sverige været muligt at få skatterabat (såkaldt RUT-avdrag), hvis man køber ydelser inden for en bred vifte af tjenesteydelser, fx rengøring, madlavning, havearbejde, snerydning, lektiehjælp, afhentning af børn fra institution eller lignende. Efter i lighed med den danske renoveringspulje i forbindelse med Forårspakke 2.0. at have overstået nogle børnesygdomme i forbindelse med den praktiske indretning af skattereduktionen, så er ordningen nu administrativt enkel og kundevenlig: Den svenske ordning havde også sine børnesygdomme Køberen betaler kun den halve arbejdsløn, mens virksomheden i løbet af få dage får den anden halvdel udbetalt fra Skatteverket. I og med skattemyndighederne indgår direkte i handlen, kan man samtidig sikre sig mod socialt bedrageri. Bekæmpelse af socialt bedrageri er en positiv sidegevinst ved RUT-avdraget Efterspørgselssiden Den svenske hjemmeserviceordning har vundet stor udbredelse. I 2010 var der svenskere, som benyttede muligheden for at få udført eksempelvis rengøring i hjemmet med skatterabat. Indtil videre har hjemmeserviceordningen især været et storbyfænomen (travle børnefamilier samt pensionister, der køber sig til ekstra hjælp mv.). Ordningen er mest udbredt i de svenske storbyer Modsat boligforbedringstilskuddet (ROT-avdraget), som for 60 pct. vedkommende har mandlige købere, så har RUT-avdraget for 60 pct. vedkommende kvindelige købere. Der er således også et ligestillingsmæssigt aspekt i ordningen. og mest efterspurgt af kvindelige købere Indkomstmæssigt er der en tendens til, at RUT-avdraget er mest udbredt blandt husstande med relativt høje indkomster. med relativt høj indkomst DANSK ERHVERV 3

4 Hjemmeserviceordningen har i Sverige stor folkelig forankring. I en befolkningsundersøgelse fra tænketanken Almega fra 2010 blandt personer i Stockholm, Göteborg og Malmø, angav 66 pct. at være positive, mens kun 26 pct. var negative. I samme respondentgruppe angav 67 pct., at ordningen nedbringer det sorte arbejde. Der er samfundsøkonomisk dødvægtstab ved ordninger som hjemmeservice og boligforbedring. Der er risiko for stigende priser i håndværksfag og i servicesektoren, samt at nogle af opgaverne også var blevet udført uden tilskud, se afsnit om dette senere. Der vil altid være et vist økonomisk dødvægtstab ved den type støtteordning Faktaboks 1: Skatteberegning på efterspørgselssiden: Sverige: Skattereduktion ikke ligningsmæssigt fradrag Teknisk set er der tale om en skattereduktion og ikke et skattefradrag. Det sikrer, at den skattepligtige indkomst ikke påvirkes og at det ikke er trækprocent eller lignende, der afgør tilskudsordningens betydning for den enkelte. En skattereduktion på fx SEK sænker ganske enkelt skattebetalingen med SEK uanset skattepligtig indkomst. Der er således heller ikke mulighed for at spekulere i overførsel af tilskudsmuligheden mellem ægtefæller. Skattereduktionen (for RUT og ROT tilsammen) kan højst være på SEK pr. person pr. år, svarende til lønudgifter på SEK. Materialeomkostninger er ikke omfattet af ordningen. Til sammenligning er det nye danske servicefradrag et såkaldt ligningsmæssigt fradrag på kr. pr. person pr. år hvilket giver en langt mere beskeden reel skatteværdi på ca kr. pr. person pr. år. RUT-avdraget er baseret på den såkaldte fakturamodel. Køberen betaler kun den halve arbejdsløn, mens leverandøren efterfølgende får den anden halvdel retur fra Skatteverket. Hvis Skatteverket ikke anerkender leverandørens krav (f. eks. fordi køberen allerede har udnyttet sit fradrag), må leverandøren efterfakturere beløbet hos kunden. Udbudssiden Mange af de personer/virksomheder, der udbyder hjemmeservice, gør det på deltid. Dvs. det er langt flere end 5.100, der kommer i beskæftigelse ofte indvandrere, hvis første møde med det svenske arbejdsmarked således er hvidt i stedet for sort. Organisationen Företagarna skønner, at der i 2010 var beskæftigede i ordningen. Samtidig er der vokset en helt ny erhvervssektor frem: hjemmeservicefirmaer i Sverige er steget fra få hundrede i 2007 til ca i RUT-ordningen sikrer, at mange indvandreres første møde med det svenske arbejdsmarked bliver hvidt i stedet for sort hjemmeservicefirmaer i 2010 Med over registrerede hjemmeservicefirmaer er det samtidig klart, at et skønnet antal på forekommer særdeles forsigtigt. Det er dog ikke alle firmaer, der nødvendigvis har haft aktivitet i DANSK ERHVERV 4

5 Hvis man som følsomhedsberegning eksempelvis satte den anvendte timelønssats ned fra 300 til 250 SEK, ville der i stedet være tale om hele 10,7 mio. arbejdstimer, svarende til 6.100, der tidligere stort set alle enten var sorte eller ikke-eksisterende. Fordele Der er en klar samfundsøkonomisk gevinst ved at gøre noget af det sorte arbejde hvidt, idet der opstår et merprovenu i form af både moms og indkomstskat. Der vil også være positiv beskæftigelseseffekt ved at få arbejdsløse ufaglærte i arbejde og positiv arbejdsudbudseffekt ved at minimere efterspørgernes gør-det-selv arbejde. Vismændene i Det Økonomiske Råd argumenterer også for, at det principielt kan være hensigtsmæssigt med en lempeligere beskatning af hjemmeservice med henvisning til, at gør-det-selv arbejde er ubeskattet (DØR, Dansk Økonomi, forår 2011, side 28 samt side 401). Vigtigste fordel: Sort arbejde gøres hvidt Ulemper Idéen om en hjemmeserviceordning åbner altid for en diskussion af selektiv støtte til udvalgte erhverv og brancher samt alternativ anvendelse af de involverede midler. Det vil være relevant at diskutere både forvridnings- og fortrængningseffekter, bl.a. afhængigt af hvor snævert et fokus ordningen har. Hvis man kommer til at udforme ordningen forkert, kan den endvidere blive et bureaukratisk monster (jf. bl.a. renoveringspuljen fra Forårspakke 2.0. i 2009 i starten af dens levetid). Vigtigste ulemper: Hvad kunne pengene alternativt være brugt til samt risiko for at prisen skrues i vejret Den svenske boligforbedringsordning Den svenske boligforbedringsordning har i sin nuværende form eksisteret siden Ligesom for hjemmeserviceordningen, er der tale en ordning, der vinder stadig større indpas og udbredelse. Figur 3: Oversigt over svensk skatterabat til boligforbedring pct. af befolkning (mia. SEK) Omsætning i alt* (mia. SEK) sværk i ordningen Heraf nye** ,7 9,6 19, ,2 13,1 26, af ROT-avdrag i 2010 Kilde: Statistiska Centralbyrån, Skatteverket, Företagerna samt Dansk Erhvervs egne beregninger * Samlet omsætning er ekskl. materialeforbrug. Derudover er det et underkantskøn, idet mange ROT-støttede byggeprojekter overskrider grænsen på SEK pr. person pr. år i de tilfælde genererer ROT-avdraget således aktivitet i et større forhold end 1:2 ** På baggrund af tidligere analyser af ROT-avdrag i Sverige, antages det, at 40 pct. tidligere blev udført som enten sort arbejde, som gør-det-selv eller slet ikke. Dansk Erhverv har som regneeksempel igen forsøgt at overføre præcis det samme regnestykke til danske forhold. For at gøre tingene mest muligt simple antages det, at ordningen i løbet af to år gradvis opnår samme udbredelse som i Sverige. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 4: Svensk skatterabat for boligforbedring oversat til DK-forhold (mia. kr.) Omsætning ex. materialer i alt (mia. kr.) sværk i ordningen Heraf nye 2011/ ,7 4,6 9, / ,2 6,4 12, Kilde: Danmark Statistik, DA Strukturstatistik samt Dansk Erhvervs egne beregninger. Hvis man havde valgt den rene svenske model i Danmark, tyder de svenske tal på, at man kunne have opnået helt op til nye i år 2 af ordningens levetid Konklusionen er, at de to ordninger RUT og ROT tilsammen i 2010 i Sverige skønsvis har skabt nye. Dette tal kan inspirere, men trods alt ikke direkte overføres til danske forhold, idet der er forskel i både befolkningsstørrelse, valutakurs og lønstruktur, hvor der i en svensk timeløn eksempelvis også indgår arbejdsgiverafgift. Når man tager højde for de forhold, så er det Dansk Erhvervs skøn (jf. figur 2 og figur 4), at en direkte overførsel af den svenske model dvs. også med antagelse om identisk forbrugeradfærd ville rumme et potentiale i løbet af de første 2-3 år på ca nye unikke. Dette tal er dog behæftet med betydelig usikkerhed, og der er ikke indarbejdet antagelser omkring ordningens finansiering og eventuelle effekter deraf. Samlet dansk beskæftigelsesmæssigt potentiale på hele nye, når fuldt indfaset Dansk servicefradrag trådt i kraft 1. juni 2011 Den forhenværende VK-regerings Vækstforum skrev flg. på side 23 i sin slutrapport fra marts: Skattesystemet betyder, at der er tilskyndelse til selv at producere privat service i stedet for at købe det. Der er endvidere en række administrative barrierer i form af indberetninger til det offentlige, forsikringsforhold mv., der gør det kompliceret at købe privat service. Dermed bliver arbejdsudbuddet mindre, og lavproduktive gør-det-selv aktiviteter erstatter høj-produktiv arbejdsindsats. Denne konstatering passer som hånd i handske med Dansk Erhvervs anbefaling af en ubureaukratisk hjemmeserviceordning efter svensk forbillede. VK-regeringens Vækstforum påpegede, hvordan skattesystemet gør det vanskeligt at købe hvidt, momsregistreret privat service. Bl.a. på ovennævnte baggrund fremsatte VK-regeringen 18. maj forslag om et servicefradrag som en del af sin Boligjobplan. Den blev vedtaget med bredt flertal (dvs. inkl. S & SF) og trådte i kraft med umiddelbar virkning blot 13 dage efter, den 1. juni Facts om det danske servicefradrag: Forsøgsordning i 2½ år med skattefradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet (både inde og ude) Der gives et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften i en gennemsnitskommune Ligningsmæssigt skattefradrag til personer over 18 år på maksimalt kr. årligt pr. person, dvs. en skattemæssig værdi på i gennemsnit ca kr. pr. år I Danmark kan man p.t. få fradrag for 1/3 af lønudgiften op til et årligt loft på kr. pr. person DANSK ERHVERV 6

7 Den danske udformning er en forsigtig og særdeles discount-præget model sammenlignet med den svenske, hvorfor effekterne også må forventes at blive væsentlig mindre, særligt på boligforbedringsområdet. Dels er det årlige beløb pr. person pr. år reelt kun ca kr. og dermed markant lavere end i Sverige, hvor det er SEK, hvilket p.t. svarer til ca DKK. Hertil kommer det problem, at den danske model er en fradragsmodel og dermed bl.a. har nogle uheldige likviditetsmæssige virkninger for køberen. I Danmark får køberen af ydelsen først meget senere det økonomiske udkomme af skattefradraget (i forbindelse med næste års årsopgørelse). I Sverige er det sådan, at hvis man eksempelvis køber 4 timers rengøring til en timepris af 100 kr., så betaler forn kun 200 kr., mens udbyderen i løbet af en uges tid får de resterende 200 kr. udbetalt af Skatteverket, der så samtidig kan kontrollere og sikre sig mod socialt bedrageri, illegalt ophold mv. Fradragsmodel fremfor skattereduktion giver uheldig administrativ og likviditetsmæssig virkning Endelig får man i den danske Boligjobordning 33 pct. af lønudgiften refunderet mod 50 pct. i den svenske. På den baggrund vil efterspørgslen, alt andet lige, blive mindre end i Sverige. Særligt må man frygte, at en tilskudssats på 33 pct. ofte ikke vil være nok til for alvor at gøre eksempelvis sort rengøring hvid og momsbelagt. Er et støtteomfang på 1/3 af lønudgiften nok til at gøre en i dag kulsort branche hvid?! Det bør dog fremhæves, at de økonomiske vismænd i rapporten fra maj 2011 netop peger på den faktisk valgte tilskudssats på ca. 33 pct. som deres bud på optimal støttesats. Når først ordningen eksisterer, er der naturligvis mulighed for hen ad vejen at justere på støttesats og beløbsgrænse, afhængigt af hvordan efterspørgsel, konjunkturer osv. udvikler sig således foreslog den gamle regering allerede i august 2011, dvs. efter blot 2½ måned med ordningen, et forøget fradragsloft i Holdbar Vækst udspillet, ligesom man har foreslået ordningen udbredt til også at gælde fritids-/sommerhuse mv. Figur 5 Skøn over effekten af hjemmeservicedelen i BoligJobplan* (mi0. kr.) Omsætning i alt (mio. kr.) Provenueffekt** (mio. kr.) Nye 2011/ , , / , , / , , nye i servicesektoren, når ordningen er fuldt indfaset efter 3 år med positiv provenueffekt hele perioden Kilde: Lovforslag L208, Danmark Statistik, DA, samt Dansk Erhvervs egne beregninger. * Der er i beregningerne i tabellen ikke taget højde for VK-regeringens foreslåede forbedring fra august **Provenueffekten er opgjort inklusiv tilbageløb af momsindtægter samt som dynamisk effekt a-skatteindtægter svarende til, at halvdelen af udbyderne kommer til ordningen direkte fra ledighed. Dansk Erhverv har anvendt samme fordelingsnøgle som Skatteministeriet i den vedtagne lov L208 nemlig 1/3 af ordningen til hjemmeservice og 2/3 til boligforbedring. DANSK ERHVERV 7

8 Ministeriets antagelse om udbredelse af ordningen er dog særdeles optimistisk. Som nævnt er det tvivlsomt, om en støttesats på en tredjedel af arbejdslønnen er tilstrækkeligt til for alvor at vende det sorte husholdningsarbejde ryggen. Optimistisk skøn fra Skatteministeriet om ordningens udbredelse. I L208 antages det, at 12,5 pct. af samtlige danske husstande vil anvende det nye samlede fradrag på kr. pr. person fuldt ud. Med husstande pr. 1. januar 2011, svarer det til, at husstande og dermed langt flere personer skulle anvende fradraget, og at de alle skulle anvende fradraget fuldt ud. Antagelsen om, at fradraget udnyttes fuldt ud, stemmer dårligt overens med de tilsvarende svenske erfaringer, hvor den gennemsnitlige bruger i de første 2 hhv. 3 år har fået fradrag for SEK til hjemmeservice og SEK til boligforbedring. Dvs. her er fradraget i gennemsnit udnyttet med ca. 39 pct. (19.298/ = 38,6 pct.). I og med at servicefradraget er væsentligt mindre i Danmark end i Sverige, er det en rimelig antagelse, at det så til gengæld hos os vil blive udnyttet mere intensivt af dem, som bruger det. Men næppe 100 pct. I Dansk Erhvervs beregninger antages det, at fradraget i gennemsnit har en udnyttelsesgrad på 60 pct. blandt de personer, der anvender det. Henset til tidligere nævnte fordelingsnøgle vil det sige, at ca kr. af det årlige fradrag udnyttes med en fordeling på ca kr. til hjemmeservice og ca kr. til boligforbedring pr. år. Dansk Erhverv skønner, at servicefradraget i nuværende udformning i snit vil blive anvendt med ca kr. årligt pr. bruger Boligforbedring er dyrere end hjemmeservice og indeholder også materialeudgifter, der ikke er tilskudsberettiget. Det lavere danske støtteloft og tilskudsprocent vil i højere grad gå ud over efterspørgslen af istandsættelse. På den baggrund virker Skatteministeriets antagelse rimelig, nemlig at hjemmeservicedelen på den danske bundlinje vil stå for ca. 1/3 af ordningen. Til sammenligning står den i Sverige kun for 9 pct. af de samlede udbetalinger (1,3 mia. SEK ud af i alt 14,4 mia. SEK i RUT og ROT-avdrag i 2010). Efterspørgslen efter boligforbedringsydelser bliver relativt mindre end i Sverige Figur 6: Skøn over effekt af boligforbedringsdelen i Boligjobplan (mia. kr.) Omsætning ex materialer i alt (mia. kr.) sværk i ordningen Heraf nye 2011/ ,7 0,9 2, / ,7 1,2 3, og beskæftigelseseffekten ligeså Kilde: Danmark Statistik, DA samt Dansk Erhvervs egne beregninger. Dansk Erhverv skønner således, at Boligjobplanen med tiden vil kunne generere en forøget omsætning ekskl. materialer på 3,7 mia. kr. og ca nye i en branche, der virkelig har været dybt nede og vende siden DANSK ERHVERV 8

9 OM DENNE UDGAVE Servicefradrag har stort potentiale, hvis man bruger de gode svenske erfaringer er 54. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 29. september OM Dansk Erhvervs PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN nr.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KILDER I publikationen er der for de danske tal brugt den senest tilgængelige statistik fra Danmarks Statistik, For lønniveauer er der brugt Strukturstatistik fra DA. Derudover er det fremsatte lovforslag om servicefradrag L208/2011, den seneste vismandsrapport fra DØR, fra maj 2011 samt Vækstforums slutrapport fra marts 2011 anvendt. For de svenske tal, skøn og beregninger, er der primært brugt de officielle kilder, nemlig Skatteverket, og det statistiske centralbureau, Derudover er der brugt rapporter fra såvel Företagerna som fra tænketanken Almega, som dog begge til en vis grad må karakteriseres som partsindlæg i den svenske debat. Opmærksomheden henledes på, at tallene for udbredelsen af RUT- og ROT-ordningerne ikke er behæftet med usikkerhed overhovedet, idet der er tale om faktisk registrerede udbetalinger mv. i Skatteverket, se fx.: iljarderirotochhushallsavdragunder b78ca12d1247a4b html. Til gengæld er beregninger af beskæftigelses- og provenueffekt behæftet med en vis usikkerhed. METODE Analysen er gennemført som en såkaldt partiel analyse af beskæftigelses- og provenueffekter indenfor hhv. servicesektoren og bygge- og anlægsbranchen. Det indebærer bl.a. at der i analysen IKKE er gjort antagelser omkring finansiering af en evt. udvidelse af Boligjobordningen - herunder de kort- og langsigtede kontraktive effekter af denne finansiering - samt hvad samme portion penge alternativt kunne have været anvendt til. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til skattepolitisk chef Bo Sandberg på bsa@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. DANSK ERHVERV 9