Region Midtjylland. Samarbejde om ændret visitation og akutklinikker. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. september Punkt nr.

Transkript

1 Region Midtjylland Samarbejde om ændret visitation og akutklinikker Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 23

2 Regionshuset Viborg Primær Sundhed Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Udkast til (revideret efter SU ) Tillæg til vagtaftalen om akutklinikker m.v 1. I et protokollat til vagtaftalen fra august 2006 forpligtede parterne sig til at medvirke til at etablere et udvidet samarbejde om akutbetjeningen i vagttiden. 2. Med vedtagelsen af Akutplan for Region Midtjylland i oktober 2007 lægges der op til at styrke samarbejdet mellem almen praksis og hospitalernes akutberedskab. Dato Kjeld Erbs/RSJ Tel Kjeld.Erbs@STAB.RM.DK / Side 1 3. Samarbejdet vedrører akutklinikkerne i Grenå, Ringkøbing, Skive, Silkeborg og skadestuen/akutklinikken i Holstebro. Der er enighed om at udarbejde en plan for samarbejdet på de fælles akutmodtagelsesenheder på regionshospitalerne i Horsens, Randers, Viborg, Vest og Århus. 4. Samarbejdet bygger på flg. præmisser: - der skal ikke flere læger på konsultations/besøgsvagt - fortsat fleksibilitet ved skifte mellem besøg og konsultation - ansvars- og kompetenceforhold mellem vagtlæger og behandlersygeplejersker er således, at en afdelingsledelse på hospitalet har ansvaret i dagtiden og vagtlægen har ansvaret i vagttiden 5. Det styrkede samarbejde omfatter flg. elementer: - vagtlægen er lægelig ansvarlig for akutklinikkerne i visse vagter, jfr. pk. 6 - tilknytning af behandlersygeplejersker på alle akutklinikker og på sigt akutte modtagelsesenheder - udformning af fælles visitationsmodel, jfr. pk Lægevagten er lægelig ansvarlig på akutklinikkerne i Grenå, Ringkøbing og Skive på hverdage og på SHW På

3 skadestuen/akutklinikken i Holstebro er lægevagten den lægefaglige back-up alle dage I tidsrummet er hospitalsansatte læger den lægefaglige back-up. I akutklinikken i Silkeborg arbejdes der ligeledes efter, at lægevagten er den lægefaglige back-up i tidsrummet Der skal ske en evaluering af aktivitet og bemanding i såvel Holstebro som Silkeborg i tidsrummet mhp en endelig fastlæggelse af skæringstidspinktet mellem hospital/lægevagt. Ved opstart af ordningen er skæringstidspunktet fastlagt til kl. 22 i Holstebro og kl.24 i Silkeborg. 7. Det beror på en lægefaglig vurdering, i hvilken rækkefølge opgaverne prioriteres, d.v.s om der køres sygebesøg eller ses patienter i akutklinikken. Lægerne søger i den forbindelse i videst mulig udstrækning at aftale med patienter, der skal tilses på et konsultationssted, at disse patienter tilsiges på tidspunkter, hvor flere kan blive tilset. Lægen aflønnes med besøgstakst ved den første konsultation. 8. Aktiviteten i akutklinikken i vagttiden registreres i vagtedbsystemet/sygesikringsregistret. 9. Vagtlægerne indgår som en integreret del af den samlede akutte funktion. Region Midtjylland stiller behandlersygeplejersker til rådighed i akutklinikkerne og i de fastbemandede lægevagtskonsultationer. Lægerne medvirker til finansieringen af behandlersygeplejerskernes løn gennem en reduktion af bloktilskuddet med 1 mio.kr. Parterne er i den forbindelse enige om en hensigtserklæring vedr. en effektivisering af lægevagten, således at 10 pct. af hjemmebesøgene konverteres til konsultationer i forhold til 2007-niveau. 10. Region Midtjylland øger bloktilskuddet med 1 mio. kr., idet lægerne forpligter sig til at medvirke til at udvikle samarbejdet og samarbejdsrelationerne med behandlersygeplejerskerne, herunder indgå i udviklingen af samarbejdet om den akutte patient i akutklinikker og i fælles akutmodtagelsesenheder. 11. Der etableres et enstrenget visitationssystem. Det betyder, at det fælles regionsdækkende lægevagtstelefonnummer i dagtid på hverdage kobles op på sygeplejerskevisitationen, således at man døgnet rundt, året rundt kan ringe på telefonnummeret (lægevagten) og få fat på sundhedsfagligt personale. På hverdage i dagtid (8-16) bemandes visitationen med behandlersygeplejersker, der ansættelsesmæssigt hører til i hospitalsregi og som har lægefaglig back-up fra hospitalsansatte læger. I vagttid (hverdage samt weekends og helligdage) overgår telefonen til lægevagtsregi. 12. Parterne er enige om at beskrive samarbejdet med visitationssygeplejerskerne f.eks. om booking på skadestuerne og visse administrative funktioner. Ordningen tænkes sammen med den sundhedsfaglige support til vagtcentralen 13. Vagtlægernes rolle i de fælles akut modtagelsesenheder på Regionshospitalerne i Randers, Horsens, Viborg, Herning og Århus udvikles på ovennævnte grundlag. Side 2

4 14. Mulighederne for at vagtlægevisitationen i Århus flyttes til en kommende fælles vagtcentral undersøges. Visitationen i Holstebro bevares. 15. Det udvidede samarbejde iværksættes senest den 1. januar 2009, men starter i Holstebro den 1. oktober Parterne er enige om ensartet service, adgang til utensilier, behandlerrum, hvilerum mv. på akutklinikkerne og på de fastbemandede vagtkonsultationer. Dette beskrives nærmere. For Region Midtjylland For Praksisudvalget Side 3

5 Regionshuset Viborg Primær Sundhed Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Notat om akutklinikker (revideret i forlængelse af SU ) Regionsrådet har den 24. oktober 2007 vedtaget Akutplan for Region Midtjylland. I henhold til akutplanen etableres der akutklinikker i Ringkøbing, Skive og Grenaa med åbningstid 8-22 alle dage. I Silkeborg etableres ligeledes en akutklinik, der har døgnåbent. Akutklinikkerne drives i et samarbejde mellem hospitalerne og lægevagten. Der har været en drøftelse mellem Region Midtjylland og repræsentanter for almen praksis om dette samarbejde. Dato Kjeld Erbs/RSJ Tel Kjeld.Erbs@STAB.RM.DK / Side 1 Dette notat beskriver det koncept, der i denne drøftelse er enighed om angående samarbejdet med almen praksis på akutklinikkerne i Region Midtjylland. Region Midtjylland har spurgt om lægevagten udover at samarbejde om at bemande akutklinikkerne i Grenaa, Ringkøbing, Skive og Silkeborg, også har mulighed for at bemande skadestuen i Holstebro som en akutklinik alle dage Akutklinikkerne modtager kun patienter, der er visiteret telefonisk - der køres således ikke patienter via 112 (blå blink) til akutklinikkerne. Bemanding: I hele akutklinikkens åbningstid er der hospitalsansatte behandlersygeplejersker i akutklinikken. I akutklinikkerne i Grenaa, Skive og Ringkøbing er lægevagten den lægefaglige backup hverdage og SHW På hverdage i dagtid er hospitalsansatte læger den lægefaglige back-up i akutklinikkerne. I skadestuen/akutklinikken i Holstebro er lægevagten den lægefaglige back-up alle dage I tidsrummet er hospitalsansatte

6 læger den lægefaglige back-up. I akutklinikken i Silkeborg arbejdes der ligeledes efter, at lægevagten er den lægefaglige back-up i tidsrummet Der skal ske en evaluering af aktivitet og bemanding i såvel Holstebro som Silkeborg i tidsrummet med henblik på en endelig fastlæggelse af skæringstidspunkt mellem hospital/lægevagt. Ved opstart af ordningen er skæringstidspunktet fastlagt til kl. 22 i Holstebro og kl. 24 i Silkeborg. Vagtlægen er lægefaglig backup i akutklinikkerne samtidigt med at de fungerer som kørelæger i området. Det beror på en lægefaglig vurdering i hvilken rækkefølge opgaverne prioriteres, dvs. hvorvidt der køres sygebesøg eller ses patienter i akutklinikken. Der vil i akutklinikkerne i hele åbningstiden være mulighed for lægefaglig back-up fra hospitalslæger (fra hospitalet hvor akutklinikken er placeret henholdsvis den akutmodtagelse akutklinikken er tilknyttet) eksempelvis ift. vurdering af røntgenbilleder, behandling af uventet svært syge patienter mv. Beredskabet de enkelte steder beskrives nærmere. Opgaver i akutklinikkerne Lægevagten i akutklinikkerne vurderer/behandler alle visiterede medicinske og kirurgiske patienter, der ikke ved primær telefonvisitation vurderes at have behov for direkte henvisning til indlæggelse/akutmodtagelsen. I dagtiden på hverdage behandles i akutklinikkerne fortrinsvist mindre skader, jf. nedenstående. Skader, der kan behandles i en akutklinik er: Næseblødning Mindre flænger og sår, som kan behandles og afsluttes med limning eller suturering Brandsår (mindre) Fjernelse af overfladiske fremmedlegemer Fjernelse af fremmedlegemer i øre, næse eller øjne Øjenskylning efter forurening af kemikalier m.m. evt. videre til øjenlæge Behandling af insektbid, skovflåt og brandmænd Primær vurdering og evt. færdigbehandling af forstuvninger og mindre komplicerede brud på brystkasse, kraveben, over-og underekstremitet. Der udarbejdes specifikke retningslinier for hvilke brud, der kan færdigbehandles (udarbejdes i samarbejde mellem ortopædkirurgisk speciallæge og lægevagten). Alle røntgenbilleder beskrives af ortopædkirurg/ røntgenlæge i tilknyttede akutmodtagelse via digital overførsel af billeder. Alle notater på patienter med røntgenoptagelser i vagttiden gennemgås af den ansvarlige ortopædkirurg den efterfølgende dag. Øvrige opgaver, der kan løses i hele akutklinikkens åbningstid, er bl.a. Kontakte samarbejdspartnere vedrørende videre tiltag (hjemmeplejen, egen læge, hjælpemidler, andre afdelinger på hospitalet osv.) Henvise til røntgen fælles akutmodtagelse og andre relevante institutioner Rekvirering af ambulance/transport med henblik på transport af patienter Diverse opgaver under supervision af den ansvarlige læge Side 2

7 Ansvars og kompetencefordeling I forhold til ansvars- og kompetencefordelingen vil den model, der allerede er afprøvet og fungerer i skadeklinikken i Skive, etableres/videreføres på alle akutklinikker. Behandlersygeplejerskerne i akutklinikkerne varetager deres opgaver med ansvar i forhold til egen autorisation og i forhold til den delegerede kompetence fra en fælles akutmodtagelse og lægevagten. Det lægefaglige ansvar i dagtiden vil således påhvile ledelsen af den fælles akutmodtagelse, som akutklinikken er tilknyttet. Lægevagten har det lægefaglige ansvar, i den del af akutklinikkens åbningstid, hvor de fungerer som lægefaglig back-up. Lægevagten har mulighed for direkte henvisning til kontrol i skadeambulatorium ved tvivl samt efter instruks ved konkret diagnose. Hvis den enkelte lægevagt ikke vurderer, at færdigbehandling i akutklinikken er faglig forsvarlig, overføres patienten til nærmeste akutmodtagelse/skadestue. Aktivitet i akutklinikkerne Besøg i akutklinikken udenfor lægevagtens back-up tid vil blive registreret som skadestuebesøg i hospitalsregi. Udgifterne til driften af akutklinikkerne i dette tidsrum dækkes af hospitalsvæsenet, idet al behandling i akutklinikken foregår i hospitalsregi og varetages af hospitalsansat personale. I den tid, hvor vagtlægerne er back-up i akutklinikken registreres al aktivitet i akutklinikken i sygesikringens afregningssystem. Registreringen foregår automatisk, når regningen til sygesikringen skrives i vagtedb systemet. Der forventes som følge heraf en meraktivitet i lægevagtsregi svarende til ca besøg på årsplan, jf. tabel 1. Tabel 1. Skadestueaktivitet i Grenå, Skive, Ringkøbing, Silkeborg og Holstebro (2006-tal) Hospital Samlet antal skadestuebesøg Skadestueaktivitet, der overgår til lægevagtsregi (akutklinikker i lægevagtens back-uptid) Grenå (1) Skive (1) (3) Ringkøbing (1) Silkeborg (2) Holstebro (2) Skader i alt (1) Lægevagtens back-up-tid i akutklinikken er hverdage og weekender samt helligdage (2) Lægevagtens back-up tid i skadestuen/akutklinikken er alle dage. (3) Besøgstalleti Skive, som overgår til lægevagtsregi er muligvis for højt, idet en del af skadestuebesøgene her i dag registreres både som skadestueaktivitet og som besøg i lægevagtskonsultationen i Skive Side 3

8 Af tabel 1 fremgår dels den nuværende samlede aktivitet på skadestuerne/skadeklinikkerne, som fremover vil være akutklinikker og dels den del af aktiviteten disse steder, der falder i det tidsrum, hvor vagtlægerne vil have det lægefaglige ansvar i akutklinikkerne. I Holstebro og i Silkeborg udgør den aktivitet, der overgår til lægevagtsregi en forholdsvis mindre andel af den totale nuværende skadestueaktivitet end den gør i Grenå, Skive og Ringkøbing, idet lægevagtens back-up-tid i Holstebro og Silkeborg udelukkende er I Grenå, Skive og Ringkøbing har lægevagten back-up-tid hverdage og weekender samt helligdage For at få et indtryk af den samlede fremtidige aktivitet i akutklinikkerne skal vagtlægernes hidtidige aktivitet i de pågældende områder medtages. Denne aktivitet fremgår af tabel 2, hvor man dels kan se antallet af lægevagtskonsultationer og dels antallet af hjemmebesøg i de pågældende områder. Tabel 2: Antal konsultationer og hjemmebesøg i lægevagten (hhv og 2007) Konsultationer hjemmebesøg Grenå Ringkøbing Skive Silkeborg Holstebro I alt Konsultationer er opgjort for 2005 pr. konsultationssted (2007 tal findes ikke pr. konsultationssted). Antal hjemmebesøg er opgjort pr. kommune i Opmærksomheden henledes på, at tabel 1 og 2 overvurderer den samlede aktivitet, fordi nogle skadestuekontakter er vurderet i lægevagtskonsultationen forinden dette er specielt tilfældet i Holstebro og dermed talt med i såvel tabel 1 som tabel 2. Af tabel 3 fremgår den samlede forventede fremtidige aktivitet i akutklinikkerne i lægernes back-up-tid. Tabel 3: Forventet fremtidig aktivitet i akutklinikkerne i lægernes back-up tid. Forventede besøg i Hjemmebesøg akutklinikken Grenå Ringkøbing Skive (1) Silkeborg Holstebro I alt (1) Det forventede besøgstal i Skive er muligvis for højt, idet en del af besøgene i skadeklinikken i dag samtidigt er registreret i lægevagtsregi (jf. tabel 1, note 3). Antallet af forventede besøg i akutklinikkerne i lægevagtens back-up tid er opgjort ud fra summen af nuværende lægevagtskonsultationer (fra tabel 2) samt skadestuebesøg, der Side 4

9 forventes at overgå til lægevagtsregi (fra tabel 1) og udgør sammenlagt besøg. Det forventede antal hjemmebesøg forventes ift. de angivne tal reduceret med ca. 10%, jf. hensigtserklæringen herom. Aktiviteten vil blive fulgt løbende. Side 5

10 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Notat om visitationsmodel i Region Midtjylland. (visitationsmodel 2) (revideret efter SU ) Sundhedsstaben har hen over foråret 2008 været i dialog med repræsentanter fra lægevagten i Region Midtjylland om dels samarbejdet med almen praksis om akutklinikker, akutmodtagelser og fælles akutmodtagelser og dels om en fremtidig model for visitationen i Region Midtjylland. Dato Susanne Nyholm Andersen/RSJ Tel Susanne.Andersen@STAB.RM.DK Side 1 Til grund for drøftelserne ligger beslutningerne fra akutplanen om bl.a. visitationen i Region Midtjylland. Dette notat redegør overordnet for de to modeller, der er blevet foreslået ift. visitationen i Region Midtjylland. Desuden redegøres nærmer for indholdet i den ene af de to visitationsmodeller (model 2), som har været drøftet nærmere med repræsentanter fra praksisudvalget. Der er i drøftelserne opnået enighed om, at model 2 kunne udgøre den fremtidige visitationsmodel i Region Midtjylland. Det er vurderingen, at begge de skitserede modeller kan rummes indenfor beslutningen i akutplanen om visitationen, idet det med akutplanen er besluttet, at: Almen praksis skal fortsat udrede og behandle almene akutte sygdomme og skader. Adgangen til den specialiserede akutte behandling, der ikke visiteres via 112, skal fortsat visiteres via egen læge. Dette suppleres med en telefonvisitation til akutmodtagelser og akutklinikker, som fungerer døgnet rund, året rundt. Udformningen heraf skal nærmere afklares med de praktiserende læger (praksisudvalget).

11 Skitsering af de to modeller for visitationen i Region Midtjylland Der har i drøftelserne med almen praksis indgået to modeller for visitationen i Region Midtjylland. Model 1- døgndækkende sygeplejerskebetjent skadestuevisitation Sundhedsstaben har foreslået en model, hvor den nuværende sygeplejerskebetjente skadestuevisitation fra det tidligere Århus Amt udbredes til at dække hele regionen. Den sygeplejerskebemandede skadestuevisitation vil fungere som et supplement til lægevagtsvisitationen/egen læge. Ordningen indebærer, at der udover telefonnummeret til egen læge - på kort sigt er to telefonnumre, som borgerne kan bruge, når de har behov for akut behandling. Det ene er telefonnummer er til sygeplejerskevisitationen ( ), det andet telefonnummer er til lægevagten ( ) På sigt kan den sygeplejerskebemandede skadestuevisitation eventuelt integreres med lægevagtsvisitationen, således at visitationen i Region Midtjylland bliver en-strenget (et fælles telefonnummer). Model 2 sygeplejerskebemandet skadestuevisitation på hverdage i dagtid lægevagtsvisitation i vagttid Almen praksis har peget på en model, hvor den sygeplejerskebemandede skadestuevisitation fungerer på hverdage i dagtid (8-16) som supplement til visitationen via egen læge, og hvor lægevagten visiterer samtlige akutte henvendelser i vagttid. For at sikre et en-strenget visitationssystem, foreslås af almen praksis, at det fælles regionsdækkende lægevagtstelefonnummer i dagtid på hverdage, bliver koblet op på sygeplejerskevisitationen, således at man døgnet rundt, året rundt kan ringe på telefonnummeret (lægevagtstelefonnummeret) og komme i kontakt med sundhedsfagligt personale. På hverdage i dagtid (8-16) bemandes visitationen af sygeplejersker, der ansættelsesmæssigt hører til i hospitalsregi og som har lægefaglig support fra hospitalsansatte læger. Visitationsmodel 2 bygger således på hverdage i dagtid (8-16) i udgangspunktet videre på den nuværende sygeplejerskebetjente skadestuevisitation i det tidligere Århus Amt, dog med det nuværende lægevagtstelefonnummer som kontaktnummer. I vagttid (hverdage og weekender samt helligdage) overgår telefonen til lægevagtsregi, og bygger i udgangspunktet videre på den nuværende lægevagtsordning. Uddybende redegørelse for visitationsmodel 2. Visitationsmodel 2 indebærer, at den nuværende sygeplejerskebetjente skadestuevisitation i det tidligere Århus Amt reduceres til kun at være bemandet med sygeplejersker på hverdage Side 2

12 kl Samtidigt indebærer den, at telefonvisitationen i vagttid (udover hverdage 8-16) varetages af lægevagten. Visitationsmuligheder i telefonvisitationen: Der har i drøftelserne indgået følgende overvejelser om visitationsmulighederne i telefonvisitationen. Visitationsmulighederne for sygeplejerskerne i dagtid på hverdage vil være: Rådgivning til egenomsorg Visitation til fælles akutmodtagelse eller akutklinik Henvisning til at kontakte egen læge Rekvirering af ambulance og/eller akutbil/lægebil (som i dag) Visitationsmulighederne i vagttid for lægevagts-visitator vil være: Telefonkonsultation, herunder rådgivning evt. recept Visitation til besøg i akutklinik/lægevagtskonsultation Visitation til hjemmebesøg Visitation til indlæggelse eller behandling i fælles akutmodtagelse Rekvirering af ambulance og/eller akutbil/lægebil (som i dag) Henvisning til at kontakte egen læge Hospitalernes gøres opmærksom på, at lægevagten kan visitere direkte til en skadestuen uden at patienten først er tilset i en lægevagtskonsultation. Tilgængeligheden i almen praksis i dagtid Det har været drøftet, at det er en forudsætning for visitationsmodel 2, at der fortsat er fokus på tilgængeligheden hos egen læge i dagtid. Telefonvisitationen i dagtid vil ikke kunne visitere til behandling i almen praksis. For at undgå at borgere ringer til telefonvisitatinen for at blive henvist til egen læge er det en forudsætning, at tilgængeligheden i almen praksis er høj. Det har været drøftet, om der kunne laves et servicemål for tilgængeligheden i almen praksis i dagtid. Dette vurderes ikke umiddelbart at være en mulighed, da tilgængelighedsspørgsmålet er et overenskomst-anliggende. Repræsentanter fra almen praksis har foreslået, at visitationssygeplejerskerne på hverdage i dagtid foretager en registrering af de opkald, der evt. må komme til telefonvisitationen i dagtid fra borgere/patienter, der ringer og angiver, at de ikke kan komme i kontakt med egen læge. En registrering kan bruges til at specificere, hvor der evt. er problemer med tilgængeligheden i almen praksis i dagtid. Krav til funktionaliteten ift. visitation til skadestuer/akutklinikker. For at sikre samme funktionalitet i model 2 som i model 1 er parterne enige om at beskrive samarbejdet (f.eks. via elektronisk opkobling) mellem egen læge og skadevisitationssygeplejersken henholdsvis lægevagten og skadevisitationssygeplejersken, således at der sikres overførsel af notat til skadestuen ved besøg her samt oprettelse af patienten i det grønne system. Side 3

13 Det betyder, at der kan opstilles følgende funktionalitetskrav til den fremtidige visitation til fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland: Besvarelse opkald fra borgere i Region Midtjylland døgnet rundt, året rundt Registrering af journaloplysninger (i Det Grønne System), som danner baggrund for et skadesnotat, som udskrives på skadestuen, hvis patienten er visiteret hertil Hvis der ikke er behov for skadestuebesøg Vejledning og rådgivning til egenomsorg Hvis patienten afsluttes i telefonen, og hvis kontakten har indebåret en sundhedsfaglig vurdering laves et notat i patientjournalen (i hospitalets patientjournal og ilægevagtsjournalen) Ved behov for skadestuebesøg: Booking af patienten til behandling på en skadestue (i Det Grønne System) Patienten indgår i køen til skadestuebehandlingen fra det øjeblik, der er ringet til visitationen Oplysning af patienten om ventetid på skadestuen, evt. henvisning til en skadestue, hvor der er kortere ventetid (visitator skal have overblik over ventetid på skadestuerne) Rådgivning om at patienten evt. tilbringer ventetiden hjemme Vejledning og rådgivning om førstehjælp indtil man når frem til skadestuen eller i ventetiden, indtil man skal tage på skadestuen Der må ikke ske en forringelse af den funktionalitet, der er i dag ift. skadestuerne i det tidligere Århus Amt og som dels kommer patienterne til gode og dels kommer systemet til gode i form af videregivelse af oplysninger. Den funktionalitet, der er indbygget i den nuværende skadestuevisitation i det tidligere Århus Amt fastholdes og udbredes til hele regionen også under en visitationsmodel 2. Det er indgået i drøftelserne, at der etableres et samarbejde ift. bookingen på de fælles akutmodtagelser i regionen mellem lægevagten og en eller flere visitations-sygeplejersker jf. ovenstående krav til funktionaliteten. Visitations-sygeplejerskerne i denne funktion kan samtidigt indgå som den sundhedsfaglige back-up ift. vagtcentralen i Region Midtjylland. Den forventede aktivitet i telefonvisitationen I sin nuværende udbredelse (det tidligere Århus Amt) er der en aktivitet i skadevisitationen, der omfatter opkald, der kræver en sundhedsfaglig betjening/vurdering. Herudover er der opkald, der ikke kræver en sundhedsfaglig vurdering, eksempelvis fordi der blot spørges om vej til skadestuen. Ca af opkaldet bliver ikke besvaret af skadevisitationen i dag, fordi borgeren har lagt røret på, før telefonopkaldet er besvaret. Samlet set er der således på nuværende tidspunkt opkald til skadevisitationen i Århus årligt, hvor ca opkald er i vagttid. Side 4

14 Det indgår i akutplanen, at al henvendelse til hospitalsvæsenet i Region Midtjylland vil ske via sundhedsfaglig visitation og ved akutte livstruene tilstande suppleret med alarmcentralen (1-1- 2). Det betyder at der skal indføres visitation til skadestuen i Horsens som i dag er en åben skadestue. Ud fra de nuværende skadestuebesøg i Horsens samt erfaringerne fra indførelsen af skadestuevisitation i det tidligere Århus Amt, forventes samlet set en visitationsaktivitet fra Horsensområdet på ca opkald, hvoraf ca opkald forventes at være i vagttid. Når visitationen skal udbredes til at omfatte skadestuen i Horsens forventes samlet en aktivitet fra den nuværende skadevisitation i Århus og fra Horsensområdet på ca opkald årligt. Heraf forventes ca opkald at være på hverdage i dagtid, mens ca opkald forventes at være i vagttid, hvor lægevagten bemander telefonvisitationen. I disse tal indgår dog også opkald, der ikke i dag resulterer i en sundhedsfaglig vurdering jf. ovenstående beskrivelse. I dagtid på hverdage forventes en aktivitet i telefonvisitationen på niveau med den nuværende aktivitet i skadevisitationen i Århus på hverdage i tidsrummet 8-16 (ca opkald) samt ca ekstra opkald fra Horsens-området jf. at der fortsat vil være fokus på tilgængeligheden hos egen læge i dagtid. Forventet behov for bemanding i lægevagtsvisitationen Lægevagten har påpeget, at der som følge af aktivitetsstigningen i vagttid, vil være behov for at øge bemandingen i visitationen svarende til 9 vagter pr. ugebasis. Side 5

15

16

17

18 Regionshuset Viborg Primær Sundhed Skottenborg 26 Postbokd Viborg Tel Notat om indførelse af CTI (Computer Telefoni Integration) i lægevagtens telefonsystem. Resume. Grundlovsdag, d. 5. juni 2008, oplevede en del patienter problemer med at komme igennem til lægevagten. Nedenstående er der redegjort for baggrunden herfor, ligesom der er angivet løsningsmuligheder, såfremt lægevagtens telefonsystem skal kunne håndtere alle spidsbelastningssituationer. Samarbejdsudvalget for almen praksis har drøftet problemerne og anbefaler, at der under forudsætning af at der kan findes finansiering hertil - indføres Computer Telefoni Integration (CTI), som vil reducere belastningen og øge kapaciteten på telefonisystemet. Udgifterne hertil i alt kr. - forudsættes delt mellem lægevagten og Region Midtjylland i forhold til en nærmere vurdering af fordelingen af it og telefoni i systemet. Dato Kjeld Erbs Tel Kjeld.Erbs@stab.rm.dk Side 1 Opkald til lægevagten 5. juni Den 5.juni 2008 (Grundlovsdag) var der personer, der forsøgte at ringe til lægevagten. Lægevagten besvarede opkald, 261 opkald blev ikke besvaret og lagde røret på. Langt de fleste af dem, der lagde røret på (nemlig 1.088), gjorde det i tidsrummet kl Selv om mange af disse formentlig senere er blevet betjent ved nyt opkald, er der tale om en utilfredsstillende service, der ikke lever op til det aftalte servicemål.

19 Forklaringen på, at så mange lagde røret på og at 261 opkald ikke blev besvaret, er for det første, at der var usædvanligt mange, der ringede til lægevagten grundlovsdag om formiddagen. Der er spidsbelastninger i lægevagten på bestemte dage, f.eks. juleaften, nytårsaften og påskelørdag. På disse dage er det med det nuværende antal indgående linier til lægevagten ikke muligt, at alle kommer igennem til talemaskinen. Administrationen har anmodet Netdesign (tidligere TDC Erhverv) om at få oplyst, hvor mange tilfælde der er pr. år, hvor patienter ikke kan komme til at høre beskederne i talemaskinerne. For det andet er forklaringen, at der umiddelbart forinden blev ændret på indholdet i talemaskinens beskeder, således at ventebeskederne nu også kommer på tysk og engelsk. Indtil den 4.juni var det kun velkomstbeskeden der blev sagt på tysk og engelsk. Når også ventebeskederne kommer på 3 sprog, reduceres kapaciteten i køen, da det nu tager længere tid at aflytte talemaskinen, jf. nedenfor. Side 2 Velkomst- og ventebesked i lægevagtens telefonsystem. Patienter der ringer til lægevagten hører først en velkomstbesked: "Velkommen til lægevagten i Region Midtjylland. Et øjeblik". Beskeden gentages på tysk og engelsk. Hvis alle læger på vagt er optaget, vil man høre en ventebesked: "Alle medarbejdere er desværre optaget - vent venligst", eller: "Der er stadigt optaget - vent venligst". Efter episoden i Ringkøbing, hvor en tysk patient døde uden at være kommet i kontakt med lægevagten, gentages ventebeskederne nu også på tysk og engelsk. Beskederne kommer fra en talemaskine (en Call Pilot), som i øjeblikket har en kapacitet, hvor 8 patienter på samme tid kan høre beskederne. Det vil sige, at de patienter, der venter i køen, på skift hører beskederne. Kapacitet i lægevagtens telefonsystem. Lægevagtens telefonsystem har 90 indgående linier. Der var 12 læger på vagt i visitationerne i Århus og Holstebro om formiddagen den

20 5.juni samt 2 ekstra indkaldte. Når 12 læger taler med patienter, er der derfor plads til, at 78 (90 12) patienter venter i ventekøen, hvor de modtager beskeder fra talemaskinen. Hvis der er flere end 78, der ringer samtidigt, er der ikke plads i ventekøen, hvorfor de vil høre enten en optagetone eller at telefonen bare ringer uden at blive taget. Det var det, der skete den 5.juni om formiddagen. Etablering af CTI. Lægevagtsudvalget har rettet henvendelse til Region Midtjylland og anmodet om, at der indføres CTI, som gør det muligt at reducere ekspeditionstiden ved hver kontakt til lægevagten. Det sker ved at integrere telefoni og lægevagtsedb. Side 3 CTI indebærer, at den, der ringer til lægevagten, anmodes om at indtaste cpr.nr. via telefonen, hvorefter cpr.nr. slås op i vagtedbsystemet. Patientens data fremkommer så straks på vagtlægens skærm. Vagtlægen undgår ved hver kontakt at indtaste 10 cifre. Årligt er der kontakter svarende til 6,5 mio. anslag. CTI vil således reducere ekspeditionstiden i nogen udstrækning, og derfor vil CTI også medvirke til at reducere antallet af tilfælde, hvor patienter ikke hører talemaskinen. Det vil i den forbindelse blive sikret, at patienter, der ikke indtaster cpr.nr. (f.eks. udenlandske turister, der ikke har cpr.nr.), også kommer igennem til lægevagten. CTI har været driftet i Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Det er oplyst at 90-95% af henvendelserne benytter indtastning af CPR-nummer. Der er indhentet tilbud på CTI fra Netdesign (tidligere TDC Erhverv). Det indgår i tilbudet, at kapaciteten i Call Pilot`en kan fordobles. En fordobling vil øge det antal patienter, der samtidigt kan lytte til talemaskinen, fra 8 til 16.

21 Løsningen koster kr. i anskaffelse og installation. Da CTI både vedrører telefoni og Lægevagtens edb-system, hvoraf sidstnævnte ejes og drives af lægerne, og da løsningen indebærer fordele både for patienter og for vagtlæger, foreslås det, at Region Midtjylland og vagtlægerne deler udgifterne til etablering. Det er beregnet, at Region Midtjylland afholder kr. og lægevagten kr. Løsningen har været drøftet på møde i Samarbejdsudvalget for Almen Praksis d. 25. juni Samarbejdsudvalget udtrykte enighed om, at CTI er fremtiden og vil komme, men Regionsrådets repræsentanter gav samtidig udtryk for, at det ikke er muligt at garantere, at Region Midtjylland kan finansiere det for nuværende. Sagen forelægges Forretningsudvalget i sammenhæng med akutaftalen. Der var i den forbindelse enighed om at undersøge, hvor stor en del af prisen, der relaterer sig til IT-delen. Lægernes repræsentanter tilkendegav, at lægevagten vil afholde denne del af udgiften. Side 4 CTI planlægges i givet fald indført pr Indstilling: der etableres en større telefonikapacitet på lægevagten (CTI og flere talemaskiner) den samlede udgift, kr., fordeles mellem Region Midtjylland og lægevagten med en udgift på kr. til Region Midtjylland og kr. til lægevagten.

22 Regionshuset Viborg Forretningsudvalget i Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel kontakt@rm.dk Supplerende notat vedr. samarbejde ændret visitation og akutklinikker På Forretningsudvalgets møde d. 2. september blev punktet vedr. samarbejde om ændret visitation og akutklinikker drøftet. Sagen blev udsat, idet der var en række spørgsmål, der ønskes yderligere belyst. Dato Susanne Nyholm Andersen Tel Susanne.Andersen@STAB.RM.DK Side 1 I dette notat belyses de spørgsmål, der blev rejst i drøftelsen af sagen på mødet i Forretningsudvalget. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har behandlersygeplejerskerne? For at kunne varetage jobbet som behandler- og visitationssygeplejerske gennemgår sygeplejerskerne en såkaldt behandler- og visitationsuddannelse. Der har i de tidligere Århus, Vejle og Viborg Amter været forskellige lokalt udformede behandlersygeplejerskeuddannelser, som er blevet udformet af fagfolk fra hospitalerne ud fra de behov, der har været for behandlersygeplejerske-kompetencer. I det tidligere Århus Amt indførtes behandlersygeplejerske- og visitationssygeplejerskeuddannelsen i forbindelse med ændringerne i skadestuestuebetjeningen i 2003/2004. En arbejdsgruppe i Region Midtjylland har gennemgået de hidtidige uddannelsesforløb for behandler- og visitationssygeplejersker med henblik på at udvikle uddannelsen og samtidig etablere en uddannelse, som kan anvendes for samtlige behandlersygeplejersker i hele Region Midtjylland. Uddannelsen er godkendt af Region Midtjyllands Regionale Kursusråd, som består af fagfolk fra de

23 fagområder, der er omfattet af uddannelserne. Der foreligger således nu en ny revideret behandlersygeplejerskeuddannelse, som er fælles i hele Region Midtjylland. Formålet med behandler- og visitationsuddannelsen er at sikre, at sygeplejersker i skadestuer og skadeklinikker erhverver de aktuelle og nødvendige kundskaber og færdigheder for at kunne varetage funktionsområdet som behandlersygeplejerske og visitationssygeplejerske. Behandlersygeplejerskeuddannelsen: For at deltage i uddannelsen som behandlersygeplejerske forudsættes mindst 2 års erfaring fra skadestue eller skadeklinik med praktisk oplæring og erfaring. Uddannelsen til behandlersygeplejerske er på 83 lektioner eksklusiv eksamen og klinisk uddannelse. Den teoretiske uddannelse er fordelt på 3 moduler. Hver del af uddannelsen afsluttes med en prøve. Efter bestået prøve uddeles uddannelsesbevis som behandlersygeplejerske. Følgende emner indgår i behandlersygeplejerskeuddannelsen: Modtagelse af den akutte uafklarede patient Patienter med ortopædkirurgiske lidelser Patienter med abdominalkirurgiske lidelser Patienter med medicinske lidelser Patienter med psykiatriske lidelser Det syge barn Kommunikation og konflikthåndtering Frakturlære, led- og bløddelsskader Skade og fraktur af hofte og knæ Fraktur af tæer, fødder/ankler Fraktur af underarm og håndled samt håndskader Skade og fraktur af clavikel, skulder og albue Radiologi Røntgenhenvisninger Tand- og mundskader Øjenskader Fremmedlegemer i øre, næse og hals, næseblødning og septumhæmatom Brandsår Infektionskontroller Sårskader HIV-profylakse, tetanus- og hepatitisvaccination Bandagering Smertebehandling Suturering Anlæggelse af IV-adgang, arteriepunktur og iltbehandling Anamneseoptagelse/journalføring Juridiske aspekter Litteratursøgning Kollegial supervision Side 2

24 Det første hold af behandlersygeplejersker, som har gennemgået den nye uddannelse, er færdige ultimo september, og består af sygeplejersker, som indgår i bemandingen af skadestuerne/akutklinikkerne i Holstebro og i Ringkøbing. Visitationssygeplejerskeuddannelsen: Uddannelsen som visitationssygeplejerske er en selvstændig og frivillig del af behandlervisitations-sygeplejerskeuddannelsen, som er etableret i det tidligere Århus Amt. Uddannelsen er på 20 lektioner fordelt over 1 modul og forudsætter 1 års erfaring som behandlersygeplejerske. Der udstedes uddannelsesbevis som visitationssygeplejerske efter afsluttende prøve på visitationsuddannelsen. Der indgår følgende emner i visitationssygeplejerskeuddannelsen: Visitation og telefonvisitation (spørgeteknik og kommunikation) Praktisk håndtering af telefonvisitation (edb-teknik) Juridiske/etiske aspekter Simulation Kollegial supervision Det sikres - via den ledelsesmæssige forankring - at den teoretiske uddannelse, som behandler- og telefonvisitationssygeplejersken har modtaget, suppleres med praktisk oplæring samt vedligeholdelse via daglig praksis og supervision. Uddannelsen består således af både en praktisk og teoretisk del. Der arbejdes i øjeblikket med at beskrive en supplementsuddannelse af allerede uddannede behandlersygeplejersker, som samtlige behandlersygeplejersker med de gamle uddannelser i regionen, vil blive tilbudt. Visitationssygeplejerske-uddannelsen vil blive revideret, såfremt der viser sig behov herfor. Hvilke økonomiske konsekvenser har forslaget til den ændrede visitation i Region Midtjylland? Forslaget til ændret visitation består i at visitationen til akutklinikker, fælles akutmodtagelser og skadestuer i Region Midtjylland først og fremmest fortsat sker via egen læge i tidsrummet 8-16 på hverdage. Lægevagtsnummeret ( ) gøres døgndækkende og fungerer som et supplement til visitationen via egen læge i dagtid på hverdage. I dagtid på hverdage bemandes lægevagtsnummeret med hospitalsansatte sygeplejersker (der har uddannelse som behandler- og visitationssygeplejersker), mens lægevagtsnummeret i vagttid (på hverdage efter kl. 16, samt i weekender og på helligdage) som i dag betjenes af lægevagten. Der er i dag forskellige visitationsordninger ift. akut behandling i Region Midtjylland. I det tidligere Ringkøbing Amt er der udelukkende visitation til akut behandling via egen læge i dagtid på hverdage og via lægevagten i vagttid. I det tidligere Viborg Amt er der visitation til akut behandling via egen læge i dagtid på hverdag og via lægevagten i vagttid. Side 3

25 I det tidligere Århus Amt er der visitation til akut behandling via egen læge i dagtid og lægevagt i vagttid, hvis henvendelsen drejer sig om akut opstået sygdom, mens der er visitation via skadestuevisitationen, såfremt henvendelsen drejer sig om en skade, der skal behandles. I det tidligere Vejle Amt (Horsensområdet) er der ikke visitation til skadestuen (åben skadestue), mens der i øvrigt er adgang til akut behandling hos egen læge og hos lægevagten, som i resten af regionen. Med forslaget til den ændrede visitation forsøges de forskellige visitationsordninger at gøres ensrettet og mere enkle. De økonomiske konsekvenser af oplægningen kan opgøres som følger: I det tidligere Ringkøbing Amt medfører forslaget ikke merudgifter, idet det forudsættes at borgerne her fortsat som i dag kontakter egen læge ved behov for akut behandling i dagtid på hverdage og lægevagten i vagttid. I det tidligere Viborg Amt medfører forslaget ikke merudgifter, idet det forudsættes, at borgerne her fortsat som i dag kontakter egen læge ved behov for akut behandling i dagtid på hverdage og lægevagten i vagttid. I det tidligere Århus Amt medfører omlægningen af visitationen af skade-henvendelser i vagttid en merudgift til lægevagten på mellem 0,04 mio. og 1,3 mio. kr. Skadestuevisitationen på Århus Sygehus har i dag et budget på 5,6 mio. kr. som dækker lønudgiften til visitationssygeplejersker i visitationen døgnet rundt. Århus Sygehus har oplyst, at de for at bemande skadestuevisitationen alene i dagtid på hverdage og med en aktivitet som den, der er i dag i dette tidsrum, skal have en normering på 3,10 stillinger og et lønbudget på 1,1 mio. kr. Såfremt forslaget til visitationen vedtages viser de foreløbige beregninger således, at der vil være et budgetoverskud på Århus Sygehus på 4,5 mio. kr., som kan finansiere lægevagtsvisitationen i vagttid. Der er foretaget en beregning af hvor mange af de ca opkald, der i dag foretages alene fra borgere i det tidligere Århus Amt til skadestuevisitationen, som falder i vagttid. Af de samlede opkald til skadestuevisitationen kræver ca af opkaldene en sundhedsfaglig vurdering, mens de resterende er opkald fra eksempelvis borgere, der spørger om vej til hospitalet, har ringet til skadestuen frem for til lægevagten eller borgere der lægger røret på, før opkaldet er besvaret (ca opkald om året afsluttes med at borgerne lægger røret på før opkaldet besvares). Af de samlede opkald til skadestuevisitationen er det beregnet at ca af opkaldene falder i vagttid, og skal dermed ifølge forslaget varetages af lægevagten frem for af skadestuevisitationen. Lægevagten honoreres udelukkende pr. besvaret opkald i lægevagtsvisitationen. I en beregning af udgiften til lægevagtens håndtering af opkaldene er der taget udgangspunkt i de ca opkald, som i dag foretages til skadestuevisitationen upåagtet, at en del af disse opkald formentlig ikke vil finde sted, idet der som ovenfor beskrevet er nogle af opkaldene til skadestuevisitationen i dag, som henvises til lægevagten (og dermed allerede er en del af Side 4

26 lægevagts-udgiften) og idet en del opkald aldrig når igennem til visitationen, eksempelvis fordi borgeren fortryder opkaldet eller har ringet forkert og derfor lægger røret på, før opkaldet er besvaret. I lægevagtsvisitationen sondres mellem to ydelser. En telefonkonsultation omfatter alle telefonsamtaler med lægevagten, der afsluttes i lægevagtsregi f.eks. ved telefonrådgivning om egenomsorg, receptudskrivelse pr. telefon eller henvisning til skadestuebesøg. En visitation omfatter alle telefonsamtaler med lægevagten, der afsluttes med henvisning til anden lægevagtsaktivitet (lægevagtsbesøg eller lægevagtskonsultation). Der er to forskellige honorarer tilknyttet disse ydelser og honorarets størrelse er for begges vedkommende desuden afhængig af om ydelsen gives i lægevagtens a-vagt eller b-vagt. Honoraret for en visitation er i a-vagten 37,26 kr. og i b-vagten 46,10 kr. Mens honoraret for en telefonkonsultation er 86,17 kr. i a-vagten og 108,87 kr. i b-vagten. Det afgørende spørgsmål ift. en beregning af, hvad udgiften til lægevagten vil være ift. håndteringen af opkald i lægevagten, er, hvorledes lægevagten vil afslutte telefonopkaldet (som en telefonkonsultation eller som en visitation). I 2007 havde lægevagten i Region Midtjylland opkald, hvoraf (60%) var telefonkonsultationer og (40%) var visitationer til anden lægevagtsaktivitet. Såfremt lægevagten vil visitere de ekstra opkald i vagttid på tilsvarende vis, er udgiften til lægevagtens håndtering af opkaldene beregnet til at udgøre ca. 4,5 mio. kr. Skadestuevisitationen i Århus afslutter imidlertid opkaldene til skadestuevisitationen efter en anden fordeling, idet ca. 80% af de sundhedsfaglige opkald hertil resulterer i et skadestuebesøg. Derudover er der en del opkald som afsluttes telefonisk med rådgivning om egen omsorg, henvisning til egen læge eller med henvisning til vagtlæge (henvisning til vagtlæge udgør ca. 3,4% af opkaldene). Såfremt lægevagten visiterer efter samme mønster, som skadestuevisitationen i dag visiterer henvendelserne, vil det resultere i at 96,6% af opkaldene skal honoreres som telefonkonsultationer og 3,4% af opkaldene skal honoreres som visitationer. Dette giver en beregnet udgift til lægevagtens håndtering af opkaldene på ca. 5,7 mio. kr. Den samlede merudgift for omlægningen af visitationen i vagttid i det tidligere Århus Amt, er derfor beregnet til at udgøre mellem 0,04 og 1,3 mio. kr. Hertil kommer de afledte konsekvenser af den ændrede visitation i form af effekten på antallet af besøg i lægevagtskonsultationer og på skadestuen. Der er ikke foretaget beregninger på, hvad den ændrede visitation vil betyde for antallet af besøg hos hhv. skadestue og i lægevagtskonsultation, og ej heller hvad den økonomiske konsekvens heraf vil være. Honoraret for en konsultation hos lægevagten er i henholdsvis a- og b-vagt 176 kr. og 218 kr. Et skadestuebesøg har en DAGS-værdi på 937 kr. (2008-takst). Såfremt der visiteres flere til lægevagtskonsultationer og færre til hospitalernes skadestuer, vil der i dialog med hospitalerne foretages en vurdering af, om der skal ske en budgetomplacering fra hospitalernes skadestuer til lægevagten. Den nøjagtige konsekvens af ændringen i visitationsordningen i besøgstallet i hhv. skadestuer og lægevagtskonsultationer, vil blive fulgt nøje. I det tidligere Vejle Amt (Horsensområdet) medfører forslaget en samlet merudgift på mellem 1,1 mio. kr. og 1,3 mio. kr. Beregningen baserer sig på et skøn over antallet af opkald til Side 5

27 visitationen på i alt opkald fra borgere i Horsens-området. Det skønnede opkaldstal baserer sig på de erfaringer, der er gjort ved indførelsen af visitation til skadestuerne i det tidligere Århus Amt. Ca af opkaldene fra Horsensområdet forventes at være i dagtid på hverdage, hvor det er sygeplejersker, der bemander telefonvisitationen. Dette medfører en udgift til visitationen i dagtid på 0,2 mio. kr, idet sygeplejerskevisitationen skal opnormeres med 0,55 stilling ift. de ekstra opkald, der evt. vil komme i dagtid fra Horsens-området. Afhængig af lægevagtens visitationsmønster (jf. beskrivelsen af de forskellige visitationsmønstre ovenfor) vil udgiften til lægevagtens visitation af borgere fra Horsensområdet i vaggtid være på mellem 0,9 mio. kr. og 1,1 mio. kr. Såfremt den sygeplejerskebemandede telefonvisitation skulle varetage visitationen til skadestuen i Horsens hele døgnet, ville udgiften være 1,2 mio. kr. Samlet overblik over de økonomiske konsekvenser af forslaget. Samlet set er udgifterne til forslaget om visitationsmodellen, som det foreligger, opgjort til at være på mellem 1,1 mio. kr. og 2,6 mio. kr., hvoraf 1,1-1,3 mio. kr. alene vedrører indførelsen af visitation til skadestuen i Horsens og er uundgåelig uanset, hvilken visitationsform man vælger. Forslaget om visitationsmodellen, som det foreligger, medfører, for det tidligere Århus Amts vedkommende maksimalt en beregnet merudgift til visitationen i Region Midtjylland på 1,3 mio. kr.. Merudgiften på 1,3 mio. kr. vil være såfremt lægevagten kun visiterer 3,4 % af de borgere, der ringer til lægevagten til lægevagtskonsultationer. Dette visitationsmønster vil ikke ligge i forlængelse af lægevagtens nuværende visitationsmønster, hvor 60% af opkaldene afsluttes i telefonen eller visiteres til anden lægevagtsydelse. Merudgiften på 1,3 mio. kr. er derfor højt sat. I øvrigt bemærkes, at opkaldstallet på opkald i vagttid, som skal overgå til lægevagtsregi, er højt sat, jf. ovenfor. Samlet set vurderer Administrationen derfor, at forslaget om visitationen, som det foreligger, vil medføre en beregnet merudgift på 1,1 mio. kr. til visitationen i Region Midtjylland, som hovedsageligt kan henføres til indførelsen af visitation til skadestuen i Horsens. Denne merudgift vil blive finansieret bl.a. af en budgetreduktion på Regionshospitalet Horsens, hvor antallet af skadestuebesøg forventes af falde. Dagsværdien af 20% af skadestuebesøgene på Regionshospitalet Horsens udgør ca. 4 mio. kr. Det bemærkes, at det er en forudsætning for beregningerne, at borgerne i Region Midtjylland ikke ændrer adfærd ift., hvor man i dag ringer hen i dagtid på hverdage for at blive visiteret til akutbehandling. Dvs. at borgerne først og fremmest ringer til egen læge og at lægevagtsnummeret på hverdage i dagtid kun benyttes som et supplement til visitationen via egen læge. Telefonvisitationen på Århus Sygehus vil i dagtid på hverdage i udgangspositionen ifølge forslaget blive bemandet, således at de nuværende opkald, der foretages hertil fra borgere i det tidligere Århus Amt, fortsat kan modtages her. Der er desuden regnet med en tilførsel af en normering på 0,55 stilling til telefonvisitationen på hverdage i dagtid, som Side 6

28 dækning for de eventuelle ekstra opkald, der kan komme fra Horsens-området, hvor telefonvisitation til skadestuen er et nyt fænomen. Såfremt borgerne i hele Region Midtjylland visiteres via egen læge på hverdage i dagtid som intentionen med modellen er vil bemandingen i telefonvisitationen på hverdage i dagtid muligvis med tiden skulle nedjusteres. Omvendt vil en øget anvendelse af lægevagtsnummeret på hverdage i dagtid fra borgere i hele Region Midtjylland medføre et behov for opjustering af bemandingen i dagtid. Hertil skal bemærkes, at det er aftalt med lægevagten, at visitationssygeplejerskerne på hverdage i dagtid foretager en registrering af de opkald, der evt. må komme til telefonvisitationen fra borgere/patienter, der ringer og angiver, at de ikke kan komme i kontakt med egen læge. Den foreslåede visitationsmodel forudsætter således, at tilgængeligheden i dagtid i almen praksis er høj. Hvordan påvirkes antallet af skadestuebesøg ved indførelse af visitation til skadestuen? I dagsordenspunktet Samarbejde om ændret visitation og akutklinikker fremgår, at indførelsen af visitation til skadestuen i Horsens erfaringsmæssigt vil medføre et fald i skadestuebesøgene på ca. 20%, som vil give en budgetmæssig besparelse her. Forventningen om et fald på 20% af skadestuebesøgene på skadestuen i Horsens baserer sig fortrinsvist på erfaringerne fra indførelsen af den sygeplejerskebemandede skadestuevisitation i det tidligere Århus Amt. Antallet af skadestuebesøg i det tidligere Århus Amt blev reduceret med 21,8% i perioden i forbindelse med indførelsen af den sygeplejerskebetjente telefonvisitation her. I amter, hvor man har haft lægevisiteret skadestuefunktion (tidligere Viborg og Ringkøbing Amter) har man set et fald i antallet af skadestuebesøg på op mod ca. 50%. Dette skyldes, at telefonvisitation til skadestuerne dels medfører en omfordeling af patienterne fra skadestuer til egen læge/lægevagtskonsultationer og dels fordi en del henvendelser til en telefonvisitation kan afsluttes i telefonen med rådgivning om egenomsorg. En analyse af henvendelserne til den sygeplejerskebetjente skadestuevisitation i Århus Amt i perioden viste, at 18 % af henvendelserne til skadestuevisitationen afsluttedes i telefonen af visitationssygeplejerskerne med rådgivning til egenomsorg. Erfaringer og undersøgelser har vist, at en ikke ubetydelig del af henvendelserne på landets uvisiterede skadestuer omhandler helbredsproblemer, som ikke er omfattet af skadestuernes oprindelige målgruppe og burde visiteres til primær-sektoren (Rapport om akutbetjeningen i almen praksis, Praktiserende Lægers Organisation, 2004 og 2006, Dansk Sygeplejeråd, Fremtidens akutberedskab hurtig og bedre hjælp, januar 2006). Målgruppen for skadestuerne er i denne henseende defineret som egentlige skader eller mere alvorlige sygdomstilfælde, mens lægevagten tager sig af akutte almen medicinske problemer. Et tal på om mod 60% af henvendelserne til de åbne skadestuer hævdes at være almenmedicinske og burde dermed have været varetaget af primærsektoren. Forventningen om et fald i skadestueaktiviteten på Regionshospitalet Horsens på 20% er et forsigtigt skøn på konsekvensen af indførelsen af visitation til skadestuen her. Tallet vil muligvis være højere taget i betragtning, at det i den foreslåede visitationsmodel er egen læge/lægevagten, der primært visiterer til skadestuerne. Side 7