Retningslinier for arbejdet i de regionale hjortevildtgrupper
|
|
- Christine Thea Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Retningslinier for arbejdet i de regionale hjortevildtgrupper Formålet med disse retningslinier er at give de regionale hjortevildtgrupper et ensartet oplæg til arbejdet med at styrke forvaltningen af hjortevildt i Danmark. Retningslinierne består at følgende afsnit: Baggrund Skitse til forretningsorden for grupperne Arbejdets formål Arbejdets omfang og økonomi Lovgivning Jagtetik og vejledning i jagt Regioner Bilag: Jagtetiske regler, vejledning i jagt, kronvildtregioner og litteraturliste. Baggrund I 2000 blev der på initiativ af Skov- og Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet igangsat en debat om forvaltning af kronvildt i Danmark, herunder stillet forslag om at udarbejde en egentlig forvaltningsplan. Et særligt udvalg blev nedsat og en møderække gennemført uden, at der fremkom et forslag til forvaltning, som alle parter kunne stå inde for. Efterfølgende blev diskussionen videreført i regi af en mindre gruppe, hvilket har resulteret i, at Vildtforvaltningsrådet har besluttet, at de regionale "kronvildtudvalg", som har været en del af drøftelserne fra starten, skal igangsætte en lokal forvaltning af kronvildt. Det er samtidig besluttet, at landet inddeles i 12 kronvildtforvaltningsområder. Der er i juni 2004 rettet henvendelse til Vildtforvaltningsrådets medlemmer, ligesom Skov- og Naturstyrelsen har rettet henvendelse til de involverede statsskovdistrikter, der anmodes om at tage lokalt initiativ. I 2007 anbefalede Vildtforvaltningsrådet så, at de etablerede grupper inddrog dåvildt i diskussionerne om lokal bæredygtigt forvaltning af hjortevildt samtidig med at der i de områder, der ikke allerede var repræsenteret af en regional kronvildtgruppe blev etableret hjortevildtgrupper. Følgende er uddrag af Skov- og Naturstyrelsens oplæg: For hver region nedsættes en arbejdsgruppe bestående af 6 personer, dækkende følgende foreninger, organisationer m.v.: 1 repræsentant for Danmarks Jægerforbund, der er formand for arbejdsgruppen. 1 repræsentanter for Dansk Landbrug. 1 repræsentant for Dansk Skovforening. 1 repræsentant, der i fællesskab udpeges af Dansk Landbrug og Dansk Skovforening. 2 repræsentanter med biologisk og jagtmæssig indsigt, dækkende de grønne foreninger i Vildtforvaltningsrådet, heraf mindst 1 person fra Danmarks Naturfredningsforening. Skov- og Naturstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for arbejdsgrupperne ved det lokale statsskovdistrikt. Arbejdsgrupperne har følgende regionale hovedopgaver: 1
2 At udbrede kendskabet til De Jagtetiske Regler for kronvildt. At gå i dialog og agere, hvis der konstateres brud på De Jagtetiske Regler for kronvildt. At medvirke til at skabe et overblik over både kronvildtets og dåvildtets bestandsudvikling og sammensætning. At medvirke til at skabe overblik over afskydningen. At medvirke til at skabe overblik over de skader som både kronvildt og dåvildt forvolder i jordbruget. Forretningsorden aftales regionalt af de enkelte grupper. Samtlige regionale arbejdsgrupper afrapporterer årligt sine aktiviteter til Vildtforvaltningsrådet. Skitse til forretningsorden Jf. ovenstående skal hjortevildtgrupperne selv aftale forretningsorden for arbejdet. Vigtige elementer i en sådan forretningsorden er: Formålet med arbejdet Målgrupper Deltagere Arbejdsprogram, bruttoliste over opgaver Koordinering med evt. øvrige lokale arbejdsgrupper Mødeforløb, referat og rapportering Skov- og Naturstyrelsens distrikter (Thy, Buderupholm, Fussingø, Feldborg, Klosterheden, Oxbøl, Lindet, Fyn, Odsherred, Falster, Frederiksborg og Bornholm) varetager sekretariatsfunktionen og dermed også formaliseringen af forretningsordnen. Arbejdets formål Overordnet er det formålet at sikre en bæredygtig forvaltning af både kronvildt og dåvildt i Danmark herunder: At sikre, at kronvildt og dåvildt får udbredelse i nye danske lokalområder. At sikre en bæredygtig og demokratisk jagt, herunder stedvist at mindske afskydning af unge hjorte, stedvist at lempe jagttryk og afskydning på forholdsvist små terræner, at styrke jagtetikken, At sikre vildtafværgning og regulering ved omfattende vildtskader på afgrøder. At sikre befolkningen rimelige muligheder for at opleve det store hjortevildt i naturen. Arbejdets omfang og økonomi Der er ikke fastsat præcise rammer for arbejdet, således heller ikke det tidsmæssige forløb. Der skal hvert år foretages en indrapportering til Vildtforvaltningsrådet, og på denne baggrund vil arbejdets forløb blive evalueret og præciseret. Med hensyn til økonomien, betaler hver deltager for egne omkostning, transport i forbindelse med møderne etc. Fællesomkostning ved møderne betales af Skov- og Naturstyrelsen. 2
3 Lovgivning Hjortevildt forvaltes lovmæssigt igennem fastsættelse af jagttider, visse steder lokale jagttider, og regler om jagttidspunkter (solopgang til solnedgang). Områdemæssigt gælder de generelle regler efter 18 (små arealer), ligesom kronvildt- og dåvildtjagten enkelte steder er underlagt lokale fredninger (reservater m.v.). Metodemæssigt forvaltes jagten på hjortevildt ud fra jagtlovens generelle bestemmelser om jagtmetoder samt de særlige regler for jagtmåder, jagtredskaber, skydevåben og ammunition. Al hjortevildt er omfattet af regler om eftersøgning af nødstedt vildt. Jagtlovens regler ( 5) om, at visse vildtarter i særlige områder kun må jages efter tilladelse fra ministeren, finder ikke anvendelse. Jagtetik og vejledning i jagt Særlige jagtetiske regler for kronvildtjagt Et nøgledokument i sagen er de såkaldte Jagtetiske Regler for Kronvildt. Disse er tiltrådt af Vildtforvaltningsrådet. Hensigten med hjortevildtgrupperne er bl.a. en implementering af disse særlige jagtetiske regler for kronvildt. Generelle jagtetiske regler Der er i foråret 2004 udgivet et sæt generelle jagtetiske regler. Dette er også sket i regi af Vildtforvaltningsrådet. Af hensyn til almindelig forståelse og genkendelse er det væsentligt, at de elementer i disse jagtetiske regler, som vedrører hjortevildtforvaltning, indgår i gruppernes overvejelser Vejledning i riffeljagt Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund har sammen udgivet pjecer under titlen Vejledning i jagt, herunder riffeljagt. Her er tale om praktisk vejledning i planlægning og afvikling af jagt såvel som evaluering af jagten. Denne vejledning bør også indgå i gruppernes arbejde. Regioner Skov- og Naturstyrelsen har inddelt landet i 12 regioner til forvaltning af hjortevildt, se bilag. Der kan opstå behov for geografiske rokader i forløbet. Arbejdet i grupperne Opmærksomheden henledes på det materiale, der allerede foreligger fra tidligere arbejdsgruppe som kan give supplerende viden og inspiration for de regionale arbejdsgrupper bl.a. Udkast til forvaltning for krondyr i Danmark, der vedlægges som bilag, hvori der blandt andet findes en relevant litteraturliste. For så vidt angår kapitel 9 i udkastet pointeres det, at der endnu ikke er vedtaget nogen forvaltningsplan, men der ene og alene truffet beslutning om at nedsætte regional kronvildtgrupper og markedsføre og implementere de jagtetiske regler. 3
4 BILAG, Vildtforvaltningsrådets etiske regler for kronvildtjagt De jagtetiske regler for kronvildt De jagtetiske regler for kronvildt skal bidrage til at sikre en bred accept i offentligheden af jagten på vort største pattedyr, hvilket er grundlaget for, at jægerne fortsat kan udøve kronvildtjagt uden detaljerede restriktioner. Reglerne er udarbejdet af Vildtforvaltningsrådet Det er den enkelte jægers ansvar at værne om kronvildtet og kronvildtjagten ved at leve op til de jagtetiske regler. Afskydningspolitik Afskydningen tilrettelægges, så bestanden har en naturlig køns- og aldersfordeling. I nogle områder skydes der mange hjorte og få hinder og kalve. Afskydningen bør foretages, så den fordeler sig jævnt mellem hundyr og handyr, og med størst afskydning blandt de helt unge dyr. Med henblik på at opnå en bedre fordeling mellem hjorte og hinder anbefales det at indskrænke septemberjagten på hjorte mest muligt, hvilket samtidig giver ro i brunsten. Nabohensyn Vis nabohensyn. Jagtetik drejer sig også om, at afskydningen står i et rimeligt forhold til terrænets størrelse. Jagtetisk er der tillige forskel på, om kronvildt skydes i deres sædvanlige opholdsområder, eller når de er tilfældigt forekommende under deres vandringer. Derfor er det vanskeligt at sætte et præcist mål for, hvornår et terræn er stort nok til, at en kronvildtjagt kan anses for værende jagtetisk forsvarlig. Det er dog godt naboskab, at man tilsigter, at det vildt man skyder til også falder på ens eget område og ikke ovre hos naboen. Kronvildt falder sjældent på skudstedet, og et stykke kronvildt kan udmærket gå 100 meter med en perfekt dræbende kugle. Dette betyder i sig selv, at det kan være nabomæssigt problematisk at skyde kronvildt på helt små terræner eller tæt på naboskel. Det er ikke godt naboskab at skyde mere end 1 stykke kronvildt pr. sæson, på arealer der er mindre end 25 ha. På meget små eller meget smalle arealer anbefales det at indgå naboaftaler, så jagten udøves i et fællesskab eller i det mindste i en fælles forståelse. Bæredygtig jagt Jagtudnyttelsen bør være bæredygtig. 4
5 Bæredygtighed er et elastisk begreb, når man har at gøre med en vildtart, som færdes over store områder, og som ofte har forskellige foretrukne områder på de forskellige tider af året. De forskellige områder har en forskellig bæreevne. Man kan derfor kun angive et skøn for, hvad man med rimelighed kan anse for en bæredygtig udnyttelse af en bestand. I de fleste områder vil en afskydning på mere end 1 stykke kronvildt pr ha pr. sæson ikke kunne betegnes som værende bæredygtig. På større ejendomme vil afskydningen normalt ligge på et lavere niveau. En bæredygtig jagtudnyttelse kan ikke måles ved at holde den samlede afskydning i Danmark op imod bestandsudviklingen. Bæredygtigheden skal i stedet vurderes indenfor de enkelte områder, hvor kronvildtet findes. Kronvildtets kerneområder rummer de af kronvildtet krævede 3 elementer: Ro, dækning og føde. I disse områder kan der skydes flere dyr pr. arealenhed end i yderområderne, hvor bestanden er tyndere, og hvor afskydningen skal være mindre for at give dyrene mulighed for at etablere faste bestande. Skydning Vær opmærksom på, hvad du skyder på. Kronvildt bør kun skydes i sideskud. Vælg så vidt muligt at skyde på dyr, der er i ro. Afgiv ikke chancebetonede skud. Træn på skive og bevægeligt mål. Kronvildtjagt giver let forøget puls hos jægeren, og der kan være et behov for at tage hurtige beslutninger. Når dyrene optræder i rudler, kræver det større overblik. Hold hovedet så koldt som muligt og registrer, hvad der sker. På denne måde vil de fleste jagtsituationer få et godt forløb. Kronvildt er store dyr, og er derfor lette at ramme. Der er dog stadig en risiko for anskydninger. De fleste har ikke problemer med at ramme et fast lille mål på 100 meters afstand på en skydebane, men jagtskydning kan være anderledes og skydning til bevægeligt mål er meget anderledes. Træn og kend din egen begrænsning. Selv træning med luftbøsse til bevægelige kunstige mål er en god jagtskydningstræning. Tørtræning med åbne øjne og sving i riflen giver også en forbedret jagtskydning. Brug hochsitz eller hochstand, hvis du har mulighed for det. Anskydninger Vær meget opmærksom på skudtegn Lad være med at skyde til friske dyr, hvis du allerede har skudt til et dyr, der ikke ligger synligt og forendt Brug altid schweisshundene Anskydninger vil vi beklageligvis aldrig blive fri for; men den enkelte kronvildtjæger bør gøre sit til, at mængden af anskydninger bliver så lav som overhovedet mulig. Det skylder jægerne hinanden og kronvildtet. Selv erfarne kronvildtjægere kan have meget svært ved sikkert at sige, om et skud ramte dyret eller var helt forbi. Mængden af schweiss kan tilsvarende være forsvindende lille, selv ved gode og dræbende skud. Dyrene er stærke og kan gå meget langt med en god kugle. 5
6 Er der den mindste tvivl om, hvorvidt du har ramt et dyr eller ej, så lad være med at starte en eftersøgning. Afmærk i stedet skudsted med videre, og tilkald en schweisshundefører med erfaring i eftersøgning af kronvildt. Eftersøgning af anskudt kronvildt kan være en meget svær opgave. Hjælp derfor hundeføreren med gode og præcise observationer og afmærkninger i terrænet, og lad være med at lave flere anskydninger i det samme område. Jagtudøvelse Afhold ikke tryk- og drivjagter i september. Skyd ikke diegivende hinder i oktober. Der skal forløbe mindst 3 uger mellem afholdelse af tryk- og drivjagter. Afhold højest 3-4 fællesjagter pr. sæson på det samme revir. Begræns brugen af store hurtigtgående hunde til drivjagt. Forstyrrelser i brunsttiden bør holdes på et minimum, og større arrangementer i september er forstyrrende for det sociale mønster i forbindelse med brunsten. Sørg så vidt muligt for at friholde nogle områder, når der afholdes tryk- og drivjagter. Pürschjagt er skånsom, men hvis flere pürscher samtidig over et helt jagtterræn, så kan det virke som en drivjagt. De fleste kalve dier stadig i oktober, og hvis hinden skydes bliver kalvens betingelser gennem vinteren forringet. Der er ikke etiske problemer i at skyde smalhinder i oktober, men det kræver god tid og nogen erfaring at skelne mellem smalhinder og hinder. Kronvildt fordrer fred og ro. I etableringsfasen i nye områder er netop fred og ro en af nøglefaktorerne. Dialog og Regionale hjortevildtgrupper Planlæg kronvildtafskydningen i dit lokalområde sammen med dine naboer Flere steder i landet praktiserer større eller mindre grupper af lodsejere og jægere et samarbejde om kronvildtet. Disse samarbejder kan være mere eller mindre formelle, men under alle omstændigheder bidrager de til en fælles ansvarsfølelse for bestandene. Dette gælder også, når krondyrene anretter uacceptabelt store skader i jordbruget. Bidrag selv til denne dialog og det deraf følgende samarbejde. Der er nedsat Regionale hjortevildtgrupper, der med en bred repræsentation, skal understøtte efterlevelsen af de jagtetiske regler. 6
7 Bilag. Uddrag af de eksisterende generelle jagtetiske regler, for så vidt angår felter med relevans for jagt på kronvildt. Disse regler er udgivet 2004 af Danmarks Jægerforbund i samarbejde med Vildtforvaltningsrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Formålet med disse jagtetiske regler er at sikre, at der findes et sæt autoriserede retningslinier, der angiver, på hvilken måde jagt skal udøves, for at den er i overensstemmelse med god jagtmoral. En fortsat accept af jagt på naturens vilde pattedyr og fugle kræver i et moderne samfund, at jægerne ikke blot overholder jagtlovgivningen, men også udviser god jagtmoral og dermed respekterer jagtens etiske regler. 1. Hensynet til vildtbestandene Al jagt skal tage hensyn til bestandenes størrelse, således at der kun nedlægges en del af det naturlige bestandsoverskud. Er der tvivl, skal der jages efter forsigtighedsprincippet. Kend dit vildt og skyd kun, når du ved, hvad du skyder på. Undlad at jage, når vejrliget gør vildtet særligt sårbart. Afpas jagthyppighed og afskydning efter terrænets bæreevne. En høj jagtleje eller mange jagtdeltagere berettiger ikke til et højt jagttryk. Et velbeliggende areal berettiger ikke til at nedlægge mere vildt, end arealet selv kan oppebære. Begræns forstyrrelserne ved jagten så vidt det er muligt. Tænk på, at forstyrrelserne ved jagten kan betyde mere for bestandenes trivsel end antallet af nedlagte stykker vildt. Standvildtet bør ikke udsættes for forstyrrende jagtformer (klap- og drivjagt) mere end 3-4 gange pr. sæson. Der bør derfor være mindst 3 uger imellem hver jagt på samme lokalitet. Sørg for en afbalanceret afskydning af han- og hundyr samt unge og gamle individer. Forvalt dit vildt og terræn, som du gerne ser dine jagtnaboer forvalter deres. 2. Hensynet til individet, der er genstand for jagten: Anvend hensigtsmæssige våben og ammunition til den pågældende jagtform. Våbnet skal tilpasses den enkelte jæger, testes og indskydes med god og effektiv ammunition. Opøv dine skydefærdigheder ved jagtrelevant skydetræning, hvor du afprøver forskellige skudafstande, skudvinkler og skudstillinger. Lær på denne måde dine begrænsninger at kende og respektér dem. Eksperimentér på skydebanen ikke på jagt! Overhold til enhver tid de anbefalede maksimale skudafstande fastsat for jagt: Riffeljagt: Bør du ikke skyde uden fast anlæg, skyde på afstande over 100 m eller skyde til løbende vildt, medmindre du igennem omfattende jagtrelevant træning har opnået rutine heri. Skyd kun, hvis der er frit skudfelt. Skyd ikke hals- eller hovedskud og skyd ikke i ugunstig vinkler. Skyd ikke, hvis der er risiko for, at flere dyr rammes af skuddet. 7
8 Skyd kun andet skud til et friskt stykke vildt, hvis chancen for et dræbende skud er lige så stort som ved første skud. Hvis det første skud anskyder, skift da ikke til et nyt mål. Forsøg kun med duble, hvor chancen er oplagt. Ved jagt på klovbærende vildt: Skyd ikke til frisk vildt, hvis allerede påskudt vildt ikke ligger synligt forendt. Skyd ikke mere vildt, end at du kan gøre rede for, hvor hvert stykke er faldet, og hvordan det er ramt. Hjælp til med, at alt skudt og anskudt vildt bliver samlet op. Hjælp til med at eftersøge og nedlægge vildt, der er anskudt af andre jægere. Ved riffeljagt bør antal afgivne skud ligge meget tæt på antallet af stykker nedlagt vildt. Hold øje med alt påskudt vildt, så længe det lader sig gøre. Marker så vidt muligt anskudssted og det sted, hvor fra skuddet blev afgivet. Informer hundeførerne præcist om alle detaljer ved skudafgivelsen. Affang anskudt vildt på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde evt. ved fangstskud. 3. Hensynet til andre naturbrugere Som jæger er du ikke alene om at bruge naturen. Udvis venlighed, når du møder andre naturbrugere. Irettesæt ikke unødigt, men vejled og forklar. Undgå så vidt muligt at lukke skove for offentlig adgang ved afvikling af jagt, men opsæt vejledende skilte. Husk, at andre mennesker typisk ikke er fortrolige med skydevåben. Vis hensyn. Jag ikke, hvor det er til indlysende ulempe for andre. 4. Hensynet til din medjæger Respekter andre jægeres ret til at gå på jagt. Gør din nabojæger til din ven og samarbejdspartner. Indgå aftaler om jagthyppighed, afskydning og evt. eftersøgning og opsamling af vildt både af hensyn til jagtglæden og bevarelsen af vildtbestandene. Lukrer ikke på naboens vildtbestande, og afgiv aldrig skud til vildt, der under jagt drives fra naboens terræn ind på dit. Påtal altid jagt, der udøves i strid med lovgivningen eller de jagtetiske regler. Udvis sikker omgang med våben. Vis storsind, hvis der er tvivl om, hvem nedlagt vildt tilkommer. 5. Hensynet til sikkerheden Anvend røde hattebånd eller anden synlig beklædning. Bær våbnet uladt og knækket/med åben lås og med lodret løb/pibe mellem såterne. Lokaliser naboposter og få kontakt med dem. Sikkerhedsvinklen skal være mindst 40 grader, og ved risiko for rikochetter, skal der udvises særlig forsigtighed. Skyd aldrig lavt mod en uoverskuelig baggrund. Skyd aldrig med riffel uden et sikkert kuglefang. Bilag 8
9 Vejledning i riffeljagt UDGIVET AF SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG DANMARKS JÆGERFORBUND Forud for jagten Til jægeren Træn med din riffel både på stillestående og bevægelige mål. Eksperimentér med skudafstandene og skydestillingen Prøv at skyde fritstående og se resultatet på m. Lær dine begrænsninger at kende. Før jagtsæsonen, indskyd da riflen med passende jagtammunition. Eksperimentér evt. med forskellige amm. mærker. Lær at skelne mellem gode og dårlige skudchancer. Vær forsigtig med skud i skrå vinkler, både i horisontalt plan, og når der skydes i kuperet terræn eller fra skydeplatform. Skyd Aldrig bagskud og kun spidsskud, når chancen er helt oplagt (under 50 m, fast anlæg). Det samme gælder halsskud. Det sikreste skud placeres som rent sideskud på bladet - midt på dyret. Anskaf passende udstyr herunder varm og camoufleret beklædning. Check i schweissregistret, hvem de nærmeste schweisshundeførere er. Notér telefonnumre f.eks. på dit jagttegn. Til jagtarrangøren Tilrettelæg jagten i alle detaljer. Planlæg såterne, posternes placering osv. Vurdér hver enkelt post, om der er reelle muligheder for at afgive forsvarlige skud. Læs terrænet, og forsøg at placere posterne hensigtsmæssigt i forhold til spor og veksler. Placér posterne tilstrækkelig tæt, så de inden for forsvarlige skudhold kan "nå sammen". Tag hensyn til sikkerheden, til skudvinkler og skudafstande. Uddel et oversigtskort over såterne. Det er en stor hjælp for alle deltagere. Invitér evt. en scweisshundefører. På jagtdagen Jagtlederen giver parole, som indeholder velkomst, oplysninger om jagtform, hvilke arter og individer (hjorte, hinder, kalve, bukke, råer, lam evt. ræv m.v.), der må skydes. Sikkerhed Anvend ved fællesjagt røde hattebånd eller anden synlig beklædning. Imellem såterne bæres riflen uladt og med åben (eller udtaget) lås. Der må aldrig skydes mellem såterne. 9
10 På post må man skyde, når drevet startes (ofte jagthornssignal), til det "blæses af ". Ofte må man dog skyde, når naboposterne er sat af og på plads, men kun hvis man får det at vide under parolen. Når man er sat på post, skal man først af alt lokalisere naboposterne og sikre sig kontakt med dem. Man må kun skyde i de retninger, der bliver anvist. Vildt skydes, når det har passeret skyttekæden. Skyd kun i angivne retninger og aldrig ind i såten. Sørg altid for sikkert kuglefang. Man må aldrig forlade posten, før drevet er slut. I visse tilfælde tillades driverne at skyde til vildt, der går bagud, dvs. passerer driverkæden. Her kræves ekstra stor opmærksomhed med hensyn til skudvinkler og kuglefang. Husk: Alkohol og jagt er en dårlig cocktail. Hensynet til vildtet Under såten Hver enkelt jæger bør gøre sit yderste for, at drabet af vildtet bliver så hurtigt og effektivt som muligt. Jagtlederen bør i sin parole præcisere hensynet til vildtet. Der bør føres statistik over afgivne skud, truffet vildt osv., og dette bør nævnes under parolen. Indrøm allerede fra morgenstunden, hvis du ikke er fortrolig med at skyde med riffel til vildt i spring og forsøg gerne at overlade de svære poster til mere erfarne jægere. Gå forsigtig på post og forhold dig i absolut ro på selve posten. Dette øger chancen for, at vildtet forbliver uforstyrret og kommer på forsvarlig skudhold. Skridt evt. din max. skudafstand af, så du ved hvor langt det er. Skyd kun andet skud, hvis det første skud anskyder, eller hvis chancen er bedre. Forsøg kun med dublé, hvis du ser det første dyr ligge forendt. Ved anskydninger følg da vildtet med øjnene, så langt det lader sig gøre. Har du anskudt vildt på tryk- eller drivjagt, skyd ikke til mere vildt på denne post. Har du anskudt vildt, brug da, hvis det er muligt, de følgende skud til at affange dette. Efter såten Informér jagtlederen om, præcist hvad du har oplevet. Sørg for, at der ved anskydning sker en tydelig markering af både anskudsstedet, og stedet, hvorfra skuddet blev afgivet. Giv hundefolkene så mange oplysninger som muligt. Ved enhver påskydning af hjortevildt, hvor dyret ikke falder indenfor synsvidde, skal der iværksættes eftersøgning med registreret eller godkendt schweisshund senest 6 timer efter skuddet. Husk, det er den enkelte jægers ansvar, at anskudt vildt eftersøges. Forsøg aldrig med egen hund først. I mange tilfælde sætter det anskudte dyr sig i nærheden. Bliver det skræmt i utide, kan eftersøgningen blive meget vanskelig. Hjortevildt bør opbrækkes umiddelbart efter hver såt. 10
11 Efter jagten Enhver jagt bør afsluttes med en vildtparade. Her oplyser jagtlederen om dagens udbytte og antal afgivne skud. Tag vare på det skudte vildt på en etisk forsvarlig måde. Vurdér jagten og din egen præstation. Gør patronforbruget op i forhold til antal nedlagt vildt. Tænk på, hvad der gik galt i de situationer, hvor skuddet ikke resulterede i nedlagt vildt. 11
12 Bilag. Kronvildtregioner foreslået af Skov- og Naturstyrelsen 12
13 Bilag Litteraturliste F.W. Brædstrup, 1952 Hjortebogen. Danske Vildtundersøgelser, Undersøgelser over kronvildt (Cervus elaphus L.) i Danmark. Medd. Nr fra Vildtbiologisk Station. Danmarks Jægerforbund, Forvaltning af kronvildt. Fagrapport 1998/1. Danmarks Miljøundersøgelser, Status og jagttider for danske vildtarter. Temarapport 1996/6. Danmarks Miljøundersøgelser Vildtarter og Jagttider. Gad. Rosendahl, S., Kronvildt D.O.C.s forlag, Skjern. Skov- og Naturstyrelsen, Analyse af forvaltningen af krondyr i Danmark. Vestergaard, R. og Baungaard, B., årligt. Kronvildtoversigter i Jæger. Vildtforvaltningsrådet, Kronvildt og markskader. Rapport fra arbejdsgruppe. Miljø- og Energiministeriet. Vildtinformation 91, Der er plads til flere krondyr i danske skove. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen, UDKAST Forvaltningsplan for krondyr i Danmark Jacob Preil Andersens hovedopgave, Aktuel Udbredelse og jagtlig udnyttelse af dåvildt Dama dama i Danmark samt spredning på den fri vildtbane gennem de seneste 25 år Notat fra Kronvildtgruppen under Vildtforvaltningsrådet " Dåvildt, En vildtart i fremgang" fra Sydvestfyns Hjortelav Dåvildtbiografi af Leif Carlström: Dovhjort. 13
JAGTETISKE REGLER Jagtetiske Regler
JAGTETISKE REGLER Jagtetiske Regler Udarbejdet af Danmarks Jægerforbund i samarbejde med Vildtforvaltningsrådet og Skov- og Naturstyrelsen April 2004 INDLEDNING Formålet med disse jagtetiske regler er
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2009-10 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2009-10 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereREGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN
JAGTETISKE REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG NATURSTYRELSEN UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET
Læs mereEn parade med 272 stykker klovbærende vildt? For meget af det gode eller det helt rigtige?
En parade med 272 stykker klovbærende vildt? For meget af det gode eller det helt rigtige? Tekst: Mads Flinterup Foto: Reiner Bernhardt og Mads Flinterup Når tyskerne samles til store fællesjagter, der
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereTIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereHjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)
Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereKronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin
Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs merec. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..
KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereForvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner
Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og
Læs mereBilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereKvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereOptagelsesprøve for legitimerede hundeførere i.f.m. optagelse af nye hunde. (Egnethedsprøve).
Optagelsesprøve for legitimerede hundeførere i.f.m. optagelse af nye hunde. (Egnethedsprøve). Godkendt af Schweissudvalget d. 16. marts 2010 1. Formål 1 Prøven har til formål at sikre kvaliteten af nye
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereFebruar 2010 Forretningsorden for det Lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted Kommune
Februar 2010 Forretningsorden for det Lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted Kommune I henhold til lov og bekendtgørelse m.v. om ansvar for og styringen af den aktive beskæftigelses-indsats fastsættes følgende
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereDrøftelse af aflastningsfamilier, interne skoler, egenbetaling mv. DASSOS 25. Januar 2016
Drøftelse af aflastningsfamilier, interne skoler, egenbetaling mv. DASSOS 25. Januar 2016 Intro Udfordring: Kommunerne i Region Midtjylland oplever en mangel på aflastningsplejefamilier Baggrund: Notat
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereSamråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9.
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 210 Offentligt TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: Tirsdag
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mereSolaris Værdigrundlag
Solaris Værdigrundlag Solaris En forening der giver inspiration og motivation til at fastholde og fremme spejderarbejdet. Solaris er en forening under Det Danske Spejderkorps. Dermed defineres Solaris
Læs mereAFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan?
AFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan? F O T O : C O L O U R B O X. C O M A F T A G E R P A N E L E R A F T A G E R
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mere1. Det regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) varetager følgende opgaver, jf. 29 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.
Forretningsorden Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden Januar 2015 AMK Øst 1. Opgaver 1. Det regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) varetager følgende opgaver, jf. 29 i Lov om organisering og understøttelse
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereKRONVILDT. i Danmark
KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv
Læs mereFinn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning.
Referat temadag Den Regionale Hjortevildtgruppe. 1.2.2014 Referent: Kurt G. Holm, Hjortevildtgruppen. No: Referat: 1 Velkomst. Velkomst ved Kurt Nissen. 2 Praktiske oplysninger v/ Lars Erlandsen Brun.
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereMateriale til behandling af brev fra 12 private børnepassere
Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere Info om: Kommunal dagpleje - der er d.d. 57 kommunale dagplejere. Godkendes og ansættes af Tønder Kommune til pasning af 4 børn med mulighed
Læs mereJAGT- OG NATURPOLITIK. RASKnatur
JAGT- OG NATURPOLITIK RASKnatur RASK NATUR 2 INDHOLD INDHOLD... 2 Indledning... 3 RUMMELIG natur... 4 Jagten... 4 Adgang... 4 Beskyttede områder... 5 Støjende aktiviteter... 5 Forståelse for naturen...
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereFORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE
FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE Vi vil anbefale deltagerne på 10-kæmperne at træne tre gange om ugen, hvilket vil sige, at det vil være godt, hvis du træner yderligere én gang om ugen
Læs mereTrafikpolitik. Toftlund Distriktsskole
Trafikpolitik Distriktsskole FORMÅL OG INDHOLD Distriktsskoles trafikpolitik har som formål: At skabe trygge forhold på skolevejen At sikre fælles rammer for trafiksikkerheden i forbindelse med skolens
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Læs mereSIKO SAMVIRKENDE IDRÆTSKLUBBER I ODENSE. Etiske Retningslinjer
SIKO SAMVIRKENDE IDRÆTSKLUBBER I ODENSE Etiske Retningslinjer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formål:... 3 Samarbejdspartnere:... 3 Generelle retningslinjer:... 3 Alkohol:... 4 Doping:...
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereFolketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen
Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen 26 Medlemmerne og ministrene taler fra Folketingets talerstol eller efter formandens bestemmelse fra deres pladser i salen. Det er
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereJudoens grundlægger Jigoro Kanos fødselsdag den 28. oktober Inspirationskatalog
Judoens dag Judoens grundlægger Jigoro Kanos fødselsdag den 28. oktober Inspirationskatalog 1 Indhold 3 4 5 6 7 8 11 12 15 16 18 19 Forord Inspiration Hvordan kommer vi i gang? Planlægning og inspiration
Læs mereAnerkendelse og dømmekraft i beskæftigelsesarbejdet
Anerkendelse og dømmekraft i beskæftigelsesarbejdet Den første form for anerkendelse drejer sig om kærlighed og angår de menneskelige primærrelationer. Af denne anerkendelse følger en selvtillid, som sætter
Læs mereKRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND - KGV. Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 2007
KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND - KGV Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 2007./. 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereMiddle Management Program (MMP)
IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser Middle Management Program (MMP) Forberedelseshæfte til lederudviklingsprogram for nye og erfarne mellemledere Kære Leder Velkommen på IBCs Middle Management
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereØget leveringssikkerhed i AMU
Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereÆndring af arbejdsmiljøarbejdet
Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereKommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S
Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S Dato: Februar 2016 1 1. Indledning Det følger af bekendtgørelsen om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet
Læs mereEksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009
Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt et bilag om problemformulering og opgaveformulering.
Læs mereKRONVILDT i Danmark. 1 Footer Luptas quam volupta
KRONVILDT i Danmark 1 Footer Luptas quam volupta Kronvildt i Danmark Kronvildt og dåvildt har længe været alene om at repræsentere storvildt i Danmark, og krondyret er det største danske landpattedyr,
Læs mereArbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010
Opgave 1 Rammerne for den kommunale tandplejes arbejde og lokalsamfundet Formålet med opgaven er, at I opnår en forståelse for, hvilke rammer, den kommunale tandpleje arbejder indenfor. I skal afdække
Læs mere