Århus Kommunes kvalitetsstandarder 2008 vedtaget af Århus Byråd den xx. oktober Kvalitetsstandarder

Transkript

1 Kvalitetsstandarder for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Side 1 af 45

2 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING FORMÅLET MED KVALITETSSTANDARDERNE KRAV OG FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDERNE TIDSFRISTER FOR VISITATION OG LEVERING AF YDELSER UDVIKLINGSMÅL FOR REVURDERING/JUSTERING AF KVALITETSSTANDARDER FOR TRÆNINGSOMRÅDET FÆLLES KVALITETSKRAV ARBEJDSPLADSVURDERING (APV) DET FRIE LEVERANDØRVALG AFGØRELSEN FLEKSIBEL HJEMMEHJÆLP SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATS REVISITERING SÆRLIGT VEDR. PLEJEBOLIGER OG PLEJEHJEM FORMIDLINGSANSVAR FORMIDLING TIL BORGERNE FORMIDLING TIL LEVERANDØRERNE FORMIDLING TIL VISITATORERNE OPFØLGNING OG UDARBEJDELSE AF NYE KVALITETSSTANDARDER BUDGETMÅL OG KVALITETSMÅL BUDGETMÅL Overordnede politiske målsætninger Delmål for pleje og praktisk hjælp KVALITETSMÅL Kvalitetsmål for pleje og praktisk hjælp Kvalitetsmål for madservice Kvalitetsmål for træning GRUNDLÆGGENDE BEGREBER I VISITATIONEN KVALITETSSTANDARDER PLEJE Personlig pleje Besvarelse af og opfølgning på nødkald Medicinindtagelse Medicinindtagelse Hjælp til ernæring Hjælp til ernæring PRAKTISK HJÆLP Rengøring Tøjvask Tøjvask Indkøb Indkøb MADSERVICE MADSERVICE Samlet madservice Madservice uden udbringning TRÆNING Selvhjælps-ydelse i eget hjem Genoptræning Vedligeholdelsestræning DE ENKELTE YDELSER: TID OG FREKVENS Side 2 af 45

3 1.0 Indledning Dette materiale udgør Århus Kommunes kvalitetsstandarder og fastlægger kommunens serviceniveau for de visiterede tilbud efter servicelovens 1 83 og 86, dvs.: pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Kommunerne skal ifølge 139 i serviceloven udarbejde kvalitetsstandarder. Fra 1. januar 1999 blev der sat krav om, at kommunerne skulle udarbejde kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp. I 2001 blev den kommunale træningsindsats omfattet af lovkravet om kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne er vedtaget af Århus Kommunes Byråd og fastlægger det politisk bestemte serviceniveau for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Kvalitetsstandarderne beskriver derfor Århus Kommunes serviceniveau i forhold til både visitation og levering af ydelser uanset boform. Kvalitetsstandarderne har været i høring hos Århus Kommunes Ældreråd. Århus Kommunes kvalitetsstandarder skal ses i tæt sammenhæng med en række andre redskaber, der er med til at fastlægge den overordnede kvalitetskontrol og kvalitetsniveau på ældreområdet. Disse redskaber beskrives i 5 materialer: I: Kvalitetsstandarder for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning II: Informationspjece til borgerne om kvalitetsstandarderne III: Visitationsvejledninger for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning IV: Standardkontrakt for leverandører af pleje og praktisk hjælp samt madservice V: Kvalitetskrav for leverandører af kommunale serviceydelser til beboere i plejehjem og plejeboliger Lov om social service kaldet serviceloven jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 Side 3 af 45

4 2.0 Formålet med kvalitetsstandarderne En kvalitetsstandard skal beskrive serviceniveauets indhold og omfang samt krav til leveringen. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne og leveringen af hjælpen 2. Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af, hvordan der følges op på de fastsatte mål. Formålet med kvalitetsstandarderne er for det første at fastsætte kvalitetsniveauet for de kommunale opgaver, der reguleres efter servicelovens 83 (pleje, praktisk hjælp og madservice) og 86 (kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning). For det andet skal kvalitetsstandarderne bidrage til at styrke borgernes retssikkerhed, således at borgere med det samme behov får den samme hjælp. Det sikres bl.a. ved at formidle det vedtagne serviceniveau i en pjece, så borgeren kan læse om den hjælp, de kan forvente af kommunen. For det tredje skal kvalitetsstandarderne skabe en større gennemsigtighed i forhold til politikere og borgere ved at tydeliggøre, hvad borgeren kan få hjælp til. Derudover fungerer kvalitetsstandarderne som et overordnet politisk, økonomisk og administrativt styringsværktøj. Politisk, fordi kvalitetsstandarder er en formidling af de politiske målsætninger (budgetmål) for ældreområdet, fordi kvalitetsstandarder fastlægger kommunens serviceniveau for hjælp til borgerne og endelig fordi, der er opstillet en række mål og resultatkrav, der skal afrapporteres politisk. Økonomisk, fordi kvalitetsstandarderne skal danne grundlag for budgetlægningen, så de afsatte ressourcer matcher omkostningerne ved at realisere serviceniveauet. Administrativt, fordi standarderne er et arbejdsredskab både for visitatorerne som bestillere og for kommunale og private leverandører som udførere. Kvalitetsstandarderne i dette materiale er bygget op over en fælles skabelon for hvert ydelsesområde. Skabelonen indeholder overskrifter, der gør det let at orientere sig i forhold til bl.a. ydelsens indhold, omfang og krav til leveringen Socialministeriets Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. nr af 12. december Side 4 af 45

5 3.0 Krav og forventninger til medarbejderne For at kunne levere ydelserne med den ønskede kvalitet, som fremgår af kvalitetsstandarderne, stilles der generelle krav til medarbejdernes kompetence. Den overordnede forventning til medarbejderne er, at de kender til og i praksis efterlever Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs mission, vision og værdier: Mission: Sundhed og Omsorg med omtanke og værdighed. Vision: Borgerne skal kende os på høj kvalitet gennem faglighed, omhu og medmenneskelighed. Værdier: Troværdighed, respekt og engagement. Det betyder, at Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg lægger vægt på, at: Sundhed og omsorg altid udføres af et engageret og ansvarligt personale, der respekterer borgerens livsværdier, holdninger og erfaringer. Borgerne har tillid til og oplever, at den ansatte er nærværende i den enkelte situation. Medarbejderne skal gennem dialog med borgeren udføre omsorgen med omtanke, så borgerens værdighed, selvbestemmelse og ansvar for egen tilværelse bevares og respekteres. Medarbejderne observerer borgeren, evaluerer iværksatte tiltag og rapporterer observationer til relevante instanser. Medarbejderne leverer ydelserne omhyggeligt, grundigt og omsorgsfuldt. Omsorg og pleje skal visiteres og leveres ud fra et sundhedsfremmende og aktiverende sigte, hvor der tages udgangspunkt i borgernes egne ressourcer og motivation. Det indebærer, at: Visitatorerne skal inddrage borgerne mest muligt i visitationen. 3 Udførende personale skal støtte og motivere borgeren til at deltage så aktivt som muligt med henblik på at styrke og bevare borgerens ressourcer. Hjælpen skal med andre ord tilrettelægges, så den bidrager til at holde borgeren aktiv. Den person, der leverer ydelsen, skal uanset ansættelsesforhold være bekendt med kommunens gældende kvalitetsstandard og den konkrete afgørelse i forhold til borgeren I Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - 4 nævnes det, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag Side 5 af 45

6 4.0 Tidsfrister for visitation og levering af ydelser Kommunen skal, ifølge lov om retssikkerhed og administration, fastsætte en grænse for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Når myndigheden træffer en afgørelse har myndigheden ansvaret for at bringe afgørelsen til udførelse. Århus Kommune har vedtaget følgende tidsfrister for visitationen og levering: 4.1 Tidsfrister for visitation Det er målet, at borgeren hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse modtager afgørelsen fra visitator vedr. pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Pleje og praktisk hjælp Madservice træning Hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse Hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse Hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse Opfølgningen på målet om tidsfrister for visitationen sker ved, at visitationsregionerne noterer 1. henvendelsesdato samt afgørelsesdato i den elektroniske journal og foretager egenkontrol af, om tidsfristerne overholdes. Bestillerkontoret er ansvarlig herfor. 4.2 Tidsfrister for levering BEMÆRK: Er der tale om en akut situation, skal hjælpen iværksættes med øjeblikkelig virkning og herefter informeres visitator førstkommende hverdag. Målet er, at den tildelte ydelse leveres hurtigst muligt og senest indenfor den fastsatte tidsfrist. Århus Kommune har derfor fastsat følgende tidsfrister for levering af visiterede ydelser. Personlig pleje Besvarelse af og opfølgning på nødkald Medicinindtagelse Ernæring Pleje Hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter at afgørelsen er modtaget Hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter at afgørelsen er modtaget Hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter at afgørelsen er modtaget Hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter at afgørelsen er modtaget Side 6 af 45

7 Indkøb Rengøring Tøjvask Normal mad Diæt- og specialmad Genoptræning Vedligeholdelsestræning Praktisk hjælp Hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter at afgørelsen er modtaget Hurtigst muligt og senest 12 hverdage efter at afgørelsen er modtaget Hurtigst muligt og senest 12 hverdage efter at afgørelsen er modtaget Samlet madservice Hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter at afgørelsen er modtaget Hurtigst muligt og senest 12 hverdage efter at afgørelsen er modtaget Træning Hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter at afgørelsen er modtaget Hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter at afgørelsen er modtaget Opfølgning på målene for levering sker ved, at foretage kvalitetskontrol med levering af bevilgede ydelser. Dels gennem en registrering af klagesager (indsendes kvartalsvist) og borgerhenvendelser og dels gennem leverandørens egenkontrol, som er beskrevet i Leverandørhåndbogen for pleje og praktisk hjælp samt af Leverandørhåndbogen for madservice. Side 7 af 45

8 5.0 Udviklingsmål for Revurdering/justering af kvalitetsstandarder for træningsområdet I afdelingens forslag til budgetbemærkninger for 2008 foreslås træning som et fortsat indsatsområde. I Virksomhedsplanen for 2007 er træning udvalgt som indsatsområde i Sundhed og Omsorg i 2007 og Mere forebyggelse og træning indgår derfor naturligt som et gennemgående fokusområde i udarbejdelsen af de kommende års kvalitetsstandarder. Det er nødvendigt at vurdere, hvordan Sundhed og Omsorg får mest muligt ud af ydelserne. Herunder må det vurderes, om mere træning kan medføre mindre behov for pleje og praktisk hjælp, dvs. om man ved at øge træningsindsatsen kan lette presset på en række øvrige ydelser (er der substitution mellem ydelserne)? Der kan opstilles en hypotese om, at en særlig indsats og fokus på træning (på sigt) kan lette presset på en række øvrige ydelser. Der er usikkerhed om, hvorvidt en træningsindsats på kort sigt vil kunne aflæses i mindre behov for pleje og praktisk hjælp samt hjemmesygepleje, og dermed have en positiv indvirkning på afregning for kompenserende ydelser. Derimod er der bedre grundlag for at forvente langsigtede effekter af træningsindsatsen på pleje og praktisk hjælp, hjemmesygepleje, samt sikkert også indlæggelser på hospital. Derfor bør der være målrettet fokus på træningspotentialet for dermed at gøre borgerne mere selvhjulpne. Dette gælder specielt ved første visitation, og ved midlertidig hjemmehjælp. Træning skal tænkes mere konsekvent ind ved visitation af ydelser, og inden niveauet for de øvrige ydelser fastlægges endeligt. Denne fokus-flytning gælder både for bestillerne (visitatorerne) og udførerne (fysio- og ergoterapeuterne i regionerne). F.eks. skal bestilleren have større fokus på trænings-potentialet, og udfører skal i forbindelse med udførelsen af plejen også have større fokus på træningsdelen i form af at udøve aktiv pleje i stedet for passiv pleje. De nuværende kvalitetsstandarder for træning skal derfor revurderes/justeres, så de afspejler det forhold, at træning skal tænkes ind som én af de grundlæggende ydelser, og inden der lægges et endeligt niveau for andre ydelser. Det første skridt er taget med indførelsen af selvhjælps-ydelsen for Revurderingen vil finde sted i , og vil blive fremlagt i forbindelse med forslaget til kvalitetsstandarder for Side 8 af 45

9 6.0 Fælles kvalitetskrav I dette kapitel beskrives de fælles kvalitetskrav, der knytter sig til visitation og levering af ydelser i overensstemmelse med kvalitetsstandarden. 6.1 Arbejdspladsvurdering (APV) Udførelsen af bevilgede ydelser i borgers hjem er omfattet af arbejdsmiljøloven. Loven siger, at arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at personalet kan udføre hjælpen sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Visitator skal foretage en vurdering af, om der er behov for hjælpemidler for at kunne udføre plejeopgaver. Det gælder hjælpemidler, som borgeren kan få bevilget efter servicelovens 112 og 113 og f.eks. personløftere, plejeseng og bækkenstol. Leverandøren skal udarbejde en ArbejdsPladsVurdering (APV) med henblik på, at personalet kan udføre hjælpen sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er leverandørens ansvar, at udførelsen af hjælpen sker i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven og APV en. Borgeren skal selv stille arbejdsredskaber til rengøring m.v. til rådighed, som normalt er i alle hjem (sædvanligt indbo). Det kan f.eks. være godkendte rengøringsmidler fra positivlisten, klude, almindelig vasketøjskurv, støvsuger og gulvskrubbe med teleskoprør. Derudover skal borgeren sørge for ordentlige adgangsforhold til boligen. 6.2 Det frie leverandørvalg Alle borgere bosat i eget hjem er omfattet af det frie leverandørvalg inden for pleje, praktisk hjælp og madservice. Borgere i plejeboliger og plejehjem er således ikke omfattet af det frie leverandørvalg. Borgere, der visiteres til disse tilbud, kan derfor vælge at få hjælpen udført af en: Godkendt kommunal leverandør. Godkendt privat leverandør. I forhold til pleje og praktisk hjælp gælder desuden: Borgeren kan selv udpege en person til at udføre opgaven. Den udpegede person skal godkendes af visitator. Lokalcentret skal herefter indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, leverancesikkerhed, betaling m.m., jf. servicelovens 94. Kommer kommunen i den situation, at den ikke kan levere den nødvendige hjælp efter 83, da kan kommune give borgeren et tilskud til hjælp, som gør borgeren i stand til selv at antage hjælp, jf. servicelovens 95, stk. 1. Side 9 af 45

10 Borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for pleje og praktisk hjælp i mere end 20 timer ugentlig, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som borgeren selv antager. Jf. servicelovens 95 stk Afgørelsen Der skal ifølge servicelovens 89 gives en skriftlig afgørelse som svar på en ansøgning om hjælp efter servicelovens 83 til pleje, praktisk hjælp og madservice. Denne praksis følges også i forhold til træningstilbud efter servicelovens 86. Afgørelsen er aftalegrundlaget mellem udføreren af hjælpen og borgeren. Af afgørelsen skal fremgå, hvilke ydelser der er bevilget, og hvilke man ikke har kunnet bevilge i forhold til borgerens anmodning om hjælp. Alle afslag skal begrundes skriftligt. Afgørelsen skal udover ovenstående indeholde oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Desuden skal afgørelsen indeholde en klagevejledning, hvor borger gøres opmærksom på muligheden for at klage over afgørelsen. 6.4 Fleksibel hjemmehjælp Fleksibel hjemmehjælp giver borgeren ret til, inden for den visiterede tid, at bytte de visiterede ydelser til andre ydelser. Borgeren har således også ret til at bytte mellem praktisk hjælp og pleje, hvis der er truffet afgørelse om tildeling af både pleje og praktisk hjælp. Borgere, som har valgt to forskellige leverandører har ikke mulighed for at bytte mellem pleje og praktisk hjælp. Hvis borgeren gentagne gange fravælger en ydelse, skal leverandøren sikre, at der sker en revisitering med henblik på at få justeret hjælpen. Leverandøren kontakter i sådanne tilfælde visitator. Er der tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for andre ydelser, skal leverandøren tage udgangspunkt i den konkrete afgørelse og yde hjælp i overensstemmelse med dennes ordlyd. 6.5 Sundhedsfremmende og forebyggende indsats Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg lægger stor vægt på, at hjælpen har et aktiverende og sundhedsfremmende sigte. Hjælp gives som hovedregel ud fra princippet om hjælp til selvhjælp med henblik på at fremme borgerens mulighed for at forbedre eller så vidt muligt genvinde sit fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Side 10 af 45

11 6.6 Revisitering Den bevilgede hjælp revisiteres af visitator efter behov. Leverandøren har en observations- og tilbagemeldingspligt, jf. standardkontrakten for leverandører af pleje og praktisk hjælp samt madservice i Århus Kommune. Leverandøren er forpligtet til at meddele visitator, såfremt borgeren selv tilkendegiver eller observeres at have problemer eller ændringer i behov (f.eks. behov for hjælp til mad, pleje, nye eller ændrede hjælpemidler, træning). Samme forpligtelse gælder, hvis leverandøren observerer, at borgeren har fået det bedre. Observations- og tilbagemeldingspligten er uddybet i Leverandørhåndbogen for pleje og praktisk hjælp og i Leverandørhåndbogen for madservice. Visitator vurderer, om der er behov for at afholde et visitationsbesøg med henblik på revisitation. 6.7 Særligt vedr. plejeboliger og plejehjem Serviceniveauet i kvalitetsstandarden omfatter også borgere i plejeboliger og plejehjem. Side 11 af 45

12 7.0 Formidlingsansvar Bestillerkontoret har ansvaret for at lave kvalitetsstandarderne og den lovpligtige årlige gennemgang af kvalitetsstanderne. 7.1 Formidling til borgerne Kvalitetsstandarderne formidles til borgerne i en informationspjece, som fortæller borger om den hjælp, som borger kan forvente at få fra Århus kommune, hvis de får behov for pleje, praktisk hjælp, madservice eller genoptræning og vedligeholdelsestræning. Kvalitetsstandard og informationspjece lægges på Århus Kommunes hjemmeside ( Pjecen udsendes endvidere til visitatorer, lokalcentre og private leverandører. Visitatorerne skal tage informationspjecen med ud til borger ved visitationsbesøg. Lokalcentrene skal sørge for, at pjecen er tilgængelig for borgere, der kommer på lokalcentret. 7.2 Formidling til leverandørerne Bestillerkontoret informerer om, hvornår der kommer nye kvalitetsstandarder og hvilke ændringer, der er foretaget. Leverandørerne har selv ansvar for at formidle kvalitetsstandarderne ud til personalet, så det relevante personale har kendskab til kvalitetsstandarderne. 7.3 Formidling til visitatorerne Bestillerkontoret er ansvarlig for at formidle kvalitetsstandarderne til visitatorerne. Side 12 af 45

13 8.0 Opfølgning og udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder Kommunerne skal ifølge servicelovens 139 mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for pleje, praktisk hjælp, madservice samt den kommunale genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 83 og 86 i serviceloven. Ændret lovgivning og kommunalt vedtagne ændringer kan dog medføre hyppigere udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder. Forpligtelsen til at udarbejde kvalitetsstandarder omfatter også opfølgning på de fastsatte kvalitetsmål i kvalitetsstandarderne. Udarbejdelsen af kvalitetsstandard for 2008 er sket med inddragelse af Udvalget for Sundhed og Omsorg. De nuværende kvalitetsstandarder er. Opfølgning på denne kvalitetsstandard sker i forbindelse med Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs regnskabsaflæggelse. Side 13 af 45

14 9.0 Budgetmål og kvalitetsmål 9.1 Budgetmål Århus Kommune har formuleret en række overordnede målsætninger for pleje- og omsorgsområdet, herunder pleje og praktisk hjælp, madservice og træning. Målsætningerne er forpligtende for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune. Målene indgår som budgetmål i Århus Kommunes forslag til budget og forventes vedtaget af Århus Byråd Overordnede politiske målsætninger Vi vil tilbyde borgerne omsorg og pleje med fokus på den enkeltes behov Vi skal sikre et udbud af boliger, der imødekommer borgernes særlige behov Vi skal fremme sundheden for alle borgere i Århus Kommune Vi skal være konkurrencedygtige Kvaliteten af den administrative service skal udvikles og forbedres Med henblik på at sikre en kvalitetsstyring af pleje- og omsorgsområdet ud fra de overordnede målsætninger er der i budget desuden fastsat delmål for serviceområderne. Nedenfor nævnes de delmål, der har direkte tilknytning til kvalitetsstandarderne Delmål for pleje og praktisk hjælp Delmål 1: Borgerne skal opleve en høj kvalitet i plejen og den praktiske hjælp Delmål 2: Modtagerne af praktisk hjælp skal være tilfredse med tilbuddet Delmål 3: personalet i hjemmeplejen skal bruge en så høj andel tid sammen med borgerne som muligt Delmål for madservice Delmål 1: Modtagere af madservice skal være tilfredse med madtilbuddet. Opfølgning på delmålene sker i form af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs kvalitetsmål, der fremgår af kvalitetsstandarderne. Der følges kvartalsvist op på målene internt i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg via afdelingens Balanced Score Card. 9.2 Kvalitetsmål Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har med udgangspunkt i de ovenstående budgetmål formuleret kvalitetsmål, som er operationelle og klarlægger, hvordan afdelingen vil måle og følge op på budgetmålene. Kvalitetsmålene er opdelt i kvalitetsmål for borgere, leverandører og kommunen. På de følgende sider præsenteres i oversigtsform både kvalitetsmålene og opfølgning på kvalitetsmålene. Side 14 af 45

15 9.2.1 Kvalitetsmål for pleje og praktisk hjælp Kvalitetsmål Målsætning for 2008 Målemetode Opfølgning Ansvar Kvalitetsmålets sammenhæng til budgetmål Borgernes kvalitetsmål 1. Borgerne skal alt i alt være tilfredse med hjemmehjælpen (Gennemsnitstal: 4,05). 2. Borgerne skal være tilfredse med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov (Gennemsnitstal: 4,15). 3. Borgerne skal være tilfredse med den personlige pleje, de modtager (Gennemsnitstal: 4,19) 4. Borgerne skal opleve, at de får den hjælp, der er aftalt med hjælperen i den skriftlige aftale (bevillingen) (Gennemsnitstal: 4,35). 5. Borgerne skal opleve, at personalet optræder venligt, lyttende og imødekommende (Gennemsnitstal: 4,65). Til hvert kvalitetsmål er knyttet en forventet målopfyldelse, i form af et gennemsnitstal fra 1 til 5, jf. tallet i parentes ovenfor. Gennemsnitstallet angiver, i hvor høj grad borgerne er tilfredse: 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Kvalitetsmålet betragtes som opfyldt, når det i parentes angivne gennemsnitstal er opnået. Før 2007 blev der anvendt procenttal, men disse er i 2007 erstattet af gennemsnitstal, da de giver et mere korrekt billede af udviklingen. Kvalitetsmålene for pleje og praktisk hjælp undersøges med en årlig brugerundersøgelse blandt alle modtagere af pleje og/eller praktisk hjælp i Århus Kommune. Resultaterne offentliggøres og drøftes med leverandørerne med henblik på eventuelle indsatsområder og tiltag. Afrapportering af resultatet af brugerundersøgelsen i forbindelse med Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs regnskabsaflæggelse. Sekretariatet laver brugerundersøgelsen. Bestillerkontoret informerer om og drøfter resultaterne med leverandørerne Afrapportering af resultatet af brugerundersøgelsen i forbindelse med regnskabsaflæggelse laves af Bestillerkontoret/Sekretariatet. Kvalitetsmålene for borgerne hænger sammen med delmål 1 for pleje og praktisk hjælp: Borgerne skal opleve en høj kvalitet i plejen og den praktiske hjælp. Side 15 af 45

16 Kvalitetsmål Leverandørens kvalitetsmål 1. Der skal være overensstemmelse mellem den visiterede hjælp og den hjælp, der faktisk udføres. Leverandøren må derfor ikke aflyse hjælp til pleje eller praktisk hjælp. 2. Ved omlægning af aftaler skal leverandøren orientere borgeren telefonisk. 3. Hvis et besøg flyttes mere end 1/2 time i forhold til det aftalte tidspunkt, skal leverandøren orientere borgeren telefonisk. 4. Leverandøren skal senest samme hverdag kontakte borger for at træffe aftale om et erstatningsbesøg, med mindre borgeren klart tilkendegiver et andet ønske. 5. Personlig pleje: Morgenplejeopgaver skal være påbegyndt inden kl , med mindre borgeren har andre ønsker. 6. Nødkald: Hvis der ikke opnås telefonkontakt, iværksættes besøget hurtigst muligt. 7. Plejeydelser samt indkøb skal leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter afgørelsen er modtaget. 8. Rengøring og tøjvask skal leveres hurtigst muligt og senest 12 hverdage efter, at afgørelsen er modtaget. Målsætning for 2008 Målemetode Opfølgning Ansvar Kvalitetsmålets sammenhæng til budgetmål Der henvises til Standardkontrakt for godkendte leverandører af pleje og praktisk hjælp i Århus Kommune. Kvalitetsmålene for pleje og praktisk hjælp undersøges via borgerhenvendelser og egenkontrol samt kontraktlig informationsog tilbagemeldingspligt over for Myndighedsafdelingen i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Desuden foretager Bestillerkontoret kvalitetssikringsbesøg i borgernes hjem, i første omgang målrettet de svageste borgere. Kvalitetssikringsbesøgene opsummeres i rapporter, der drøftes på opfølgningsmøder med her leverandør. Der henvises til Standardkontrakt for godkendte leverandører af pleje og praktisk hjælp i Århus Kommune. Leverandøren er kontraktligt forpligtet til at efterleve kvalitetsmålene. Målene er formuleret, idet kvalitetsstandarder, ifølge Socialministeriets Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. nr. 903 af 31. august 2004, skal indeholde krav til leveringen. Målene indgår i Standardkontrakt for godkendte leverandører af pleje og praktisk hjælp i Århus Kommune. Side 16 af 45

17 Kvalitetsmål Kommunens kvalitetsmål 1. Hjælp tildeles individuelt ud fra borgerens behov. 2. Hjælperne skal bruge en så høj andel tid sammen med borgerne som muligt. 3. Borgeren skal hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse om hjælp have modtaget en afgørelse. Målsætning for 2008 Ad 1. Max 0,1 % revisitationer som følge af klager/henvendelse i forhold til alle visiterede. Ad 2. Min. 56 %. Den direkte brugertid er beregnet ud fra pleje og praktisk hjælp i dagtimerne. Ad 3. Fristen skal som hovedregel overholdes. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal ansøgeren i et kvitteringsbrev have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Målemetode Ad 1. Registrering af revisitationer som følge af henvendelse til Klagerådet, Rådmand/direktør og Bestillerkontoret. Ad 2. De totale personaleressourcer sættes i forhold til de leverede timer på fritvalgs området. Ad 3. Visitatorerne noterer dato for borgerens 1. henvendelse samt dato for afgørelsen. Der dokumenteres i den elektroniske journal. Kvartalsvise udtræk fra den elektroniske omsorgsjournal. Opfølgning Ad 1. Afrapportering i forbindelse med Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs regnskabsaflæggelse. Ad 3. Egenkontrol. Myndighedsafdelingen i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg drøfter emnet efter behov med visitatorerne. Ansvar Ad 1. Afrapportering om resultatet for målsætningerne for pleje og praktisk hjælp i forbindelse med regnskabsaflæggelse foretages af Bestillerkontoret/Sekretariatet. Ad 2. Økonomiafdelingen levere tallene. Ad 3. Bestillerkontoret i Myndighedsafdelingen er ansvarlig for, at tidsfristen som hovedregel overholdes, og at der udsendes kvitteringsbreve til borgerne. Side 17 af 45

18 Kvalitetsmålets sammenhæng til budgetmål Ad 1. Ad 2. Ad 3. Kommunens kvalitetsmål fortsat Hænger sammen med budgetmålet: Vi vil tilbyde borgerne omsorg og pleje med fokus på den enkeltes behov. Hænger sammen med delmål 3 for pleje og praktisk hjælp: Personalet i hjemmeplejen skal bruge en så høj andel tid sammen med borgerne som muligt. Ikke er budgetmål. Målet er formuleret, idet lov om retssikkerhed og administration siger, at kommunen skal fastsætte en grænse for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Side 18 af 45

19 9.2.2 Kvalitetsmål for madservice Kvalitetsmål Borgernes kvalitetsmål 1. Borgerne skal alt i alt være tilfredse med madordningen (Gennemsnitstal: 4,05) 1A. Borgerne skal være tilfredse med madordningen ved ugentlig levering (Gennemsnitstal: 4,05) 1B. Borgerne skal være tilfredse med madordningen ved daglig levering (Gennemsnitstal: 4,05) Målsætning for 2008 Til hvert kvalitetsmål er knyttet en forventet målopfyldelse, i form af et gennemsnitstal fra 1 til 5, jf. tallet i parentes ovenfor. Gennemsnitstallet angiver, i hvor høj grad borgerne er tilfredse: 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Kvalitetsmålet betragtes som opfyldt, når det i parentes angivne gennemsnitstal er opnået. Før 2007 blev der anvendt procenttal, men disse er i 2007 erstattet af gennemsnitstal, da de giver et mere korrekt billede af udviklingen. Målemetode Opfølgning Kvalitetsmålene for madservice undersøges med en årlig brugerundersøgelse blandt alle modtagere af madservice i Århus Kommune. Brugerundersøgelsen foretages i forbindelse med brugerundersøgelsen blandt modtagere af pleje og praktisk hjælp. Resultatet offentliggøres og drøftes med leverandørerne med henblik på eventuelle indsatsområder og tiltag. Afrapportering af resultatet af brugerundersøgelsen i forbindelse med Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs regnskabsaflæggelse. Ansvar Kvalitetsmålets sammenhæng til budgetmål Sekretariatet forestår brugerundersøgelsen. Bestillerkontoret drøfter resultaterne med leverandørerne. Afrapportering af resultatet af brugerundersøgelsen i forbindelse med regnskabsaflæggelse foretages af Bestillerkontoret/Sekretariatet. Kvalitetsmålet for borgerne hænger sammen med delmål 1 for madservice: Modtagere af madservice skal være tilfredse med madtilbudet. Side 19 af 45

20 Kvalitetsmål Leverandørens kvalitetsmål 1. Normal mad samt specialmad og diætkost skal være sund og af høj kvalitet, og næringsindholdet skal leve op til anbefalingerne i Anbefalinger for den danske institutionskost, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 2. Borgerne skal tilbydes valgfrihed, herunder menuvalg. 3. I madtilbuddet skal der tages højde for, at borgerne har forskellige ønsker og behov, som kan imødekommes gennem muligheden for at vælge til og fra. 4. Ved omlægning af aftaler i forhold til levering orienteres borgeren telefonisk eller skriftligt. 5. Hvis en leverance af udbragt mad med daglig levering flyttes mere end 45 minutter i forhold til det aftalte tidspunkt, orienteres borgeren telefonisk. 6. Hvis en leverance af udbragt mad med ugentlig levering flyttes mere end 90 minutter i forhold til det aftalte tidspunkt, orienteres borgeren telefonisk. 7. Leverandøren må ikke aflyse indgåede aftaler med borger om madservice. Dette gælder både for samlet madservice og madservice uden udbringning. 8. Alle leverandører af samlet madservice skal som minimum tilbyde et dagligt hovedmåltid svarende til den pris, som Århus Byråd har fastsat. 9. Udbragt mad (samlet madservice): Normal mad leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er modtaget. 10. Udbragt mad (samlet madservice): Diætmad og specialmad leveres hurtigst muligt og senest 12 hverdage efter, at afgørelsen er modtaget. Målsætning for 2008 Målemetode Der henvises til Standardkontrakt for godkendte leverandører af madservice i Århus Kommune Borgerhenvendelser og egenkontrol samt kontraktlig informationsog tilbagemeldingspligt i forhold til Bestillerkontoret, Myndighedsafdelingen, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Side 20 af 45

21 Opfølgning Ansvar Kvalitetsmålets sammenhæng til budgetmål Leverandørernes kvalitetsmål fortsat Der henvises til Standardkontrakt for godkendte leverandører af madservice i Århus Kommune Leverandøren er kontraktligt forpligtet til at efterleve kvalitetsmålene. Målene er formuleret, idet kvalitetsstandarder, ifølge Socialministeriets Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. nr. 903 af 31. august 2004, skal indeholde krav til leveringen. Side 21 af 45

22 Kommunens kvalitetsmål Kvalitetsmål Borgeren skal hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse om hjælp have modtaget en afgørelse. Målsætning for 2008 Målemetode Fristen skal som hovedregel overholdes. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal ansøgeren i et kvitteringsbrev have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Visitatorerne noterer dato for borgerens 1. henvendelse samt dato for afgørelsen. Der dokumenteres i den elektroniske journal. Opfølgning Ansvar Kvalitetsmålets sammenhæng til budgetmål Egenkontrol. Myndighedsafdelingen i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg drøfter emnet efter behov med visitatorerne. Bestillerkontoret i Myndighedsafdelingen er ansvarlig for, at tidsfristen som hovedregel overholdes, og at der udsendes kvitteringsbreve til borgerne. Målet er formuleret, idet lov om retssikkerhed og administration siger, at kommunen skal fastsætte en grænse for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Side 22 af 45

23 9.2.3 Kvalitetsmål for træning Kvalitetsmål Målsætning for 2008 Målemetode Opfølgning Ansvar Kvalitetsmålets sammenhæng til budgetmål Borgernes kvalitetsmål Ingen formulerede kvalitetsmål. Vil blive formuleret i Kvalitetsmål Målsætning for 2008 Målemetode Opfølgning Ansvar Kvalitetsmålets sammenhæng til budgetmål Leverandørernes kvalitetsmål 1. Der må ikke forekomme aflysninger af planlagte aftaler, men der kan forekomme omlægninger af aftaler i forbindelse med akut opståede situationer. Leverandøren orienterer borgeren herom telefonisk. 2. Genoptræning og vedligeholdelsestræning skal leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er modtaget. Ikke formuleret. Borgerhenvendelser og egenkontrol. Intern drøftelse mellem Bestillerkontoret og de kommunale leverandører (lokalcentrene). De kommunale leverandører (lokalcentrene) har ansvaret for at efterleve kvalitetsmålene. Ikke et budgetmål. Målene er formuleret, idet kvalitetsstandarder, ifølge Socialministeriets Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. nr. 903 af 31. august 2004, skal indeholde krav til leveringen. Side 23 af 45

24 Kommunens kvalitetsmål Kvalitetsmål Borgeren skal hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse om hjælp have modtaget en afgørelse. Målsætning for 2008 Målemetode Fristen skal som hovedregel overholdes. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt i et kvitteringsbrev have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Visitatorerne noterer dato for borgerens 1. henvendelse samt dato for afgørelsen. Der dokumenteres i den elektroniske journal. Opfølgning Ansvar Kvalitetsmålets sammenhæng til budgetmål Egenkontrol. Bestillerkontoret drøfter emnet efter behov med visitatorerne. Bestillerkontoret er ansvarlig for, at tidsfristen som hovedregel overholdes, og at der udsendes kvitteringsbreve til borgerne. Ikke er budgetmål. Målet er formuleret, idet lov om retssikkerhed og administration siger, at kommunen skal fastsætte en grænse for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse Side 24 af 45

25 10. Grundlæggende begreber i visitationen På baggrund af borgerens funktionsniveau bevilger visitator en række ydelser, med en fastsat en tid og frekvens. Nedenfor beskrives disse begreber. En ydelse er defineret som en række opgaver, der er slået sammen til én samlet overordnet ydelser/pakke. En ydelse er derfor en pakke af opgaver. Til hver ydelse er der knyttet en standardtid, som det i gennemsnit vil tage leverandøren at udføre de enkelte opgaver i pakken. Til hver ydelse er der knyttet en frekvens, der angiver hvor ofte ydelsen mindst skal leveres af udføreren. Frekvensen varierer afhængig af type af ydelse. Ved pleje er frekvensen ofte 1 gang i døgnet, mens den ved praktisk hjælp er 1 gang om ugen eller 1 gang hver 2. eller 3. uge på hverdage. Hvilken ydelse, der tildeles, afhænger af borgers funktionsniveau (FS-niveau). Denne opdeling indgår i Fælles Sprog I -standarden. Der er 4 funktionsniveauer: FS1: Borgeren kan overkomme og overskue at tage initiativ til alle funktioner indenfor vurderingsområdet med eller uden hjælpemidler. Borgeren har som hovedregel ikke behov for hjælp til dette område. FS2: Borgeren klarer stort set at overkomme/overskue/tage initiativ til en eller flere funktioner indenfor vurderingsområdet med eller uden hjælpemidler. Borgeren er den aktive part og kan med støtte eller hjælp varetage egne behov. Borgeren kan have et lille behov for hjælp til at bevare eller genvinde evnen. FS3: Borgeren har vanskeligt ved at overkomme/overskue/tage initiativ til de fleste funktioner indenfor vurderingsområdet med eller uden hjælpemidler. Borgeren kan med støtte og hjælp deltage aktivt i varetagelsen af egne behov. Borgeren kan have et stort behov for støtte og hjælp til at bevare eller genvinde evnen. FS4: Borgeren er ude af stand til at overkomme/overskue/tage initiativ til funktioner indenfor vurderingsområdet på trods af hjælpemidler. Borgeren kan under forudsætning af fuldstændig hjælp og/eller guidning medvirke i varetagelsen af egen behov. Borgerne har behov for fuldstændig hjælp og/eller guidning. Antallet af opgaver i ydelsen kan godt være det samme for borgere med forskelligt FSniveau, men der er knyttet mere tid til ydelsen for borgere med et lavt funktionsniveau. I andre tilfælde indeholder ydelsen til borgere med lavt funktionsniveau flere opgaver end for borgere med højere funktionsniveau. De særskilte ydelser samt tiden og frekvensen fremgår af kapitel 12 i kvalitetsstandarderne. Side 25 af 45

26 11.0 Kvalitetsstandarder 11.1 Pleje Århus Kommunes kvalitetsstandarder Personlig pleje Personlig pleje Ydelse Hjælp til personlig pleje. Lovgrundlag Serviceloven 83. Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? At borgeren føler sig velsoigneret. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan varetage den personlige pleje. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Total pleje - Sengebad Brusebad Øvre og nedre toilette Tandbørstning/protesebørstning Speciel mundpleje Hårvask Fodbad-fodpleje Håndvask/håndpleje/negleklip Barbering Frisering Påklædning Afklædning Hjælp til støttestrømper Hjælp til støttekorset/-bandage Kateterpleje Stomipleje Skiftning af stomipose Hjælp til toiletbesøg Skiftning af ble Tømning af kolbe-urinpose Observation og pleje af hud Almindelig rengøring og isætning af høreapparater Briller Øjenprotese Benprotese/armprotese Hjælp til forflytning Brug af lift Opladning af kørestol/lift Almindelig lejring Side 26 af 45

27 Hvad er ydelsens indhold? Hvad er omfanget af ydelsen? Personlig pleje fortsat Lejring efter specielle principper Sengeredning Daglige praktiske gøremål i forbindelse med personlig pleje Tømme postkasse Rengøring af hjælpemidler Der kan tilbydes hjælp til personlig pleje fra én gang om ugen og op til mange gange i døgnet - afhængigt af behov. En borger får som regel flere ydelser indenfor pleje, idet borgeren får hjælp både morgen (morgenpleje), middag (middagspleje) og aften (aftenpleje) etc. I forhold til pleje er der følgende ydelser: Morgenpleje (bestående af: Personlig pleje, tand- /protesebørstning, frisering, barbering, hjælp til høreapparater, toiletbesøg, sengeredning. Formiddagspleje (bestående af: Toiletbesøg, forflytning op af/i seng/stol/lift, vending/lejring. Middagspleje (bestående af: Toiletbesøg, forflytning op af/i seng/stol/lift, afklædning, vending/lejring. Eftermiddagspleje (bestående af: Toiletbesøg, forflytning op af/i seng/stol/lift, påklædning, vending/lejring. Aftenpleje (bestående af: Afklædning, hjælp til briller/ kontaktlinser, hjælp til høreapparater, tand-/protesebørstning, toiletbesøg, forflytning op af/i seng/stol/lift, vending/lejring Natpleje (bestående af: Toiletbesøg, forflytning op af/i seng/stol/lift, vending/lejring, evt. væske/mad Hvad koster ydelsen? Særlige forhold Varig hjælp til personlig pleje er gratis. Ved midlertidig hjælp er betalingen afhængig af borgerens og borgerens eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Der må ikke anvendes tvang i plejen. Modsætter borger sig hjælpen må først prøves med pædagogiske tiltag. Hvis borger modsætter sig personlig pleje i en sådan grad, at den manglende gennemførelse af plejen kan betyde omsorgssvigt, har leverandøren pligt til at kontakte både relevante teamkoordinator og leder af plejen på lokalcentret. Teamkoordinator vurderer sammen med leverandøren hvilke tiltag, der kan og skal iværksættes. Leder af plejen vurderer om bestemmelserne i serviceloven om magtanvendelse i hygiejnesituationer kan finde anvendelse. Side 27 af 45

28 Besvarelse af og opfølgning på nødkald Ydelse Besvarelse af og opfølgning på nødkald Besvarelse af og opfølgning på opkald fra et nødkald. Lovgrundlag Serviceloven 83. Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hvad er omfanget af ydelsen? Hvad koster ydelsen? At borgeren har mulighed for at tilkalde og få den fornødne hjælp. Borgere som er bevilliget nødkald Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Besvarelse af opkald fra nødkald. Besøg hos borgeren i forbindelse med besvarelse af opkaldet. Borger har mulighed for at bruge nødkaldet efter behov. Der er ingen brugerbetaling på nødkald - uanset om nødkaldet er bevilget varigt eller midlertidigt. Side 28 af 45

29 Medicinindtagelse Ydelse Århus Kommunes kvalitetsstandarder 2008 Medicinindtagelse Hjælp til medicinindtagelse. Lovgrundlag Lov om hjemmesygeplejeordninger 1. Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hvad er omfanget af ydelsen? Hvad koster ydelsen? Særlige forhold At borgeren får egen forud doserede medicin til rette tid. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan varetage medicinindtagelsen. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Give medicin fra doseringsæske Give medicin fra bæger Medicinen stilles frem Give medicin fra apotekets dosisposer. Medicin gives efter ordination op til flere gange dagligt. Hjælpen kan ydes døgnet rundt alle ugens dage. Varig hjælp til medicinindtagelse er gratis. Ved midlertidig hjælp er betalingen afhængig af borgerens og borgerens eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Ydelsen bevilges typisk i forbindelse med ernærings-ydelsen Side 29 af 45

30 Hjælp til ernæring Ydelse Århus Kommunes kvalitetsstandarder 2008 Hjælp til ernæring Hjælp til mad og drikke (ernæring). Lovgrundlag Serviceloven 83. Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hvad er omfanget af ydelsen? Hvad koster ydelsen? Medvirke til, at borgeren får mad og drikke. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan sørge for mad og drikke. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Lave og servere morgenmad Varme og servere middagsmad Tilberedning af mellemmåltid Smøre aftensmad Servere aftensmad Afrydning-oprydning Opvask Servere mellemmåltid Ophældning af drikkevarer Hjælp til at drikke Føre væskeskema Findeling af mad Tilberedning/opvarmning af sondemad (at give sondemad er en sygeplejeopgave) Opvarme/optø mad. Ernæring kan ydes døgnet rundt alle ugens dage. Varig hjælp til ernæring er gratis. Ved midlertidig hjælp er betalingen afhængig af borgerens og borgerens eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Side 30 af 45

31 11.2 Praktisk hjælp Rengøring Ydelse Rengøring Hjælp til rengøring. Lovgrundlag Serviceloven 83. Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hvad er omfanget af ydelsen? Medvirke til at borgerens bolig holdes ren. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan varetage rengøring. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Støvsugning i stue, soveværelse, entré og køkken Gulvvask i stue, soveværelse, entré, køkken, badeværelse/toilet Tørre støv af i stue, soveværelse, entré Rengøring af sanitet badeværelse-toilet Rengøring af hårde hvidevarer i køkken Trappevask indvendig ved boligforpligtelse Rengøring af hjælpemidler. Der ydes hjælp til rengøring hver 2. uge efter behov - svarende til en toværelses lejlighed. Hjælpen ydes i dagtimerne på hverdage. Hvad koster ydelsen? Varig hjælp til rengøring er gratis. Ved midlertidig hjælp er betalingen afhængig af borgerens og borgerens eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Side 31 af 45

32 Tøjvask Ydelse Tøjvask Hjælp til tøjvask. Lovgrundlag Serviceloven 83. Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hvad er omfanget af ydelsen? Medvirke til at borgeren har rent tøj. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan varetage tøjvask. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Samle tøj til vask Tøjvask i egen maskine Tøjvask i fælles vaskeri Hænge tøj op - tage tøj ned Lægge tøj på plads efter vask Tørretumble Skift og vask af sengetøj. Tøjvask ydes som hovedregel hver 2. uge. I forbindelse med særlig helbredsmæssige årsager dog en gang om ugen. Hjælpen ydes i dagtimerne på hverdage. Hvad koster ydelsen? Varig hjælp til tøjvask er gratis. Ved midlertidig hjælp er betalingen afhængig af borgerens og borgerens eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Side 32 af 45

33 Indkøb Ydelse Indkøb Hjælp til bestilling og indkøb af dagligvarer. Lovgrundlag Serviceloven 83. Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hvad er omfanget af ydelsen? Hvad koster ydelsen? Medvirke til, at borgeren får de nødvendige dagligvarer. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan varetage indkøb. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Hjælp til indkøb hos nærmeste handlende Bestille dagligvarer Sætte dagligvarer på plads. Der ydes som hovedregel hjælp til indkøb én gang om ugen. Hjælpen ydes på hverdage i dagtimerne. Varig hjælp til indkøb er gratis. Ved midlertidig hjælp er betalingen afhængig af borgerens og borgerens eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Hvis de handlende bringer varerne ud, skal lokalcentret betale for udbringningen. Hvis der er mulighed for gratis udbringning, skal denne mulighed anvendes. Side 33 af 45

34 11.3 Madservice Samlet madservice Samlet madservice Ydelse Maden produceres uden for borgerens hjem og leveres til borgeren. Lovgrundlag Serviceloven 83. Borger kan visiteres til normalkost, diætkost samt specialkost. Normalkost er mad, som fremgår af den almindelige menuplan. Diætkost er kostgrupper, der stiller specielle krav til energi, fedt, protein- eller kulhydratindhold, lige som der kan stilles krav til madens konsistens. Specialkost er mere individuelle diæter. Formål Hvem kan modtage ydelsen? Medvirke til, at borgeren får velsmagende, sund og ernæringsrigtig mad tilpasset den enkeltes behov. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, ikke selv kan lave mad. Visitation til diætmad sker efter mundtlig eller skriftlig lægeordination og kan i nogle tilfælde også bestilles af visitator selv (se diætskema på portalen under "Bestillerkontoret"). Hvad er ydelsens indhold? Samlet madservice består af følgende ydelser: Hovedret og evt. for-/efterret (biret) med daglig eller ugentlig levering i hjemmet. Dette gælder for både normalkost, diætkost og specialekost Lægeordinerede diæter skal kunne tilbydes. Menuvalg Menuen fastsættes af leverandøren. Tilbehør til menuen skal angives tydeligt. For-/efterretter (biretter) kan til- og fravælges. Menuplanen skal tage højde for søndage og helligdage Portionsstørrelser Århus Kommune har fastsat minimumskrav for størrelsen af de portioner, der produceres. Hvad er omfanget af ydelsen? Et dagligt hovedmåltid. Borgeren visiteres til madservice, og bestemmer selv produktionsformen, eksempelvis om det skal være med daglig levering (varmholdt mad) eller med ugentlig levering (frostmad) Side 34 af 45

35 Hvilke ekstra krav er der til udførelsen? Leverandøren aftaler tidspunkt for levering med borgeren. Leverandøren af mad ved ugentlig levering skal kunne træffes telefonisk af borgeren og kommunen alle hverdage i tidsrummet kl , mandag-fredag. Leverandøren af mad ved daglig levering skal kunne træffes telefonisk af borgeren og kommunen alle ugens dage i tidsrummet kl , mandag-søndag. Kommunens øvrige krav til udførelsen fremgår af standardkontrakten for godkendte leverandører af madservice i Århus Kommune. Hvad koster ydelsen? Særlige forhold Tilskuddet til madservice og borgers egenbetaling fastsættes én gang årligt af Århus Byråd. Madpriserne oplyses under visitationsbesøget og vil fremgå af afgørelsen. Hvis borgeren har valgt ugentlig levering i hjemmet, stiller Århus Kommune omkostningsfrit en fryser og/eller en almindelig ovn til rådighed for borgere, der ikke selv har en fryser og/eller ovn. Side 35 af 45