Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 VUF Voksenuddannelsescenter Frederiksberg hf enkeltfag Samfundsfag B Marie-Louise Schwitter Christensen (MLC) Hold Hold 692 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Hvorfor mener de det? Ideologier, partier og vælgere Hvem bestemmer i Danmark? Demokrati, magt og politisk system Det danske velfærdssamfund -velfærd fra vugge til grav Hvorfor er jeg, som jeg er? Identitetsdannelse og socialisation i det senmoderne samfund Vi er alle lige Eller er vi?? Levevilkår og sociale forskelle Styr (på) økonomien. Det går op og ned. EU- nu og i fremtiden Side 1 af 9

2 Titel 1 Hvorfor mener de det? Ideologier, partier og vælgere Boserup, Oliver Skov: B-bogen s s Social baggrund afgør igen partivalg, Berlingske Tidende Liberalisme kort og godt, Fredericia Dagblad, Maj tale 2011 (Karl H. Bornhøft fra SF) Statsministerens nytårstale 2013 Minifilm fra filmstriben og youtube.com Partiernes valgvideoer Christoffer Guldbrandsen: Dagbog fra midten Christoffer Guldbrandsen: Lykketoft finale Partiernes hjemmesider folketinget.dk Projekt: Miniprojekt om danske politiske partier, fremlæggelse ud fra pp-præsentation 57 lektioner á 25 minutter Introduktion til faget Fokus på mundtlighed. Oplæg fra ppp samt Fokus på skriftlighed i form af individuel afsluttende test. Træning af mundtlig fremstilling og argumentationsevne i forbindelse med siden sidst -oplæg fra kursisterne Træning af de taksonomiske niveauer Formulering af faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde Træning af statistiklæsning Introduktion til forskellige samfundsfaglige metoder og empiriindsamling smæssigt Ideologi som begreb De tre hovedideologier liberalisme, socialisme, konservatisme De danske partiers hovedtræk Den traditionelle højre-venstreskala Den nye højre-venstreskala (de todimensionelle med fordelingspolitik og værdipolitik) Partisystemer og partityper Vælgere og vælgervandringer Arbejdsformen har især bestået af en blanding mellem almindelig klasseundervisning, summegrupper, gruppearbejde, projektudformning og fremlæggelser samt besvarelse af arbejdsspørgsmål og diskussion ud fra artikler. Ydermere har kursisterne set små filmklip om forskellige ideologier og partier samt om valgkamp. Internettet er ligeledes blevet brugt i forbindelse med projektet. Forløbet er blevet startet op med et brainstormforløb og afsluttet med en skriftlig test, som kursisterne har besvaret i timen og afleveret elektronisk. Testen er blevet gennemgået fælles efterfølgende. Holdet er ydermere blevet undervist ud fra en CL-struktur, hvor forskellige CL øvelser har indgået i undervisningen. Herudover har holdet set to film, der belyser nogle af udfordringerne i dansk politik i dag. Side 2 af 9

3 Titel 2 Hvem bestemmer? demokrati, magt og politisk system Skov, Oliver B. m.fl.: B-bogen s s Kanon skal oplære ny generation, Ritzau Hård kritik af ultrakorte høringsfrister, Altinget.dk, Regeringen lynbehandler love, Politiken Repræsentativt eller direkte demokrati? Arbejderen Miniklip fra folketinget.dk Youtubeklip om demokrati Kongekabale -spillefilm Filmstriben: Hvorfor har mænd magten? Samfundsstatistik 2012 Materiale om kvalitativ metode 48 lektioner á 25 minutter Træning af mundtlig fremstilling og argumentationsevne i forbindelse med siden sidst - oplæg mundtlig fremlæggelse på skift. Formidling og bearbejdning af fagligt relevant materiale Træning af de taksonomiske niveauer Træning og forståelse af samfundsfaglig metode smæssigt Demokrati som begreb og styreform Kriterier for demokrati Deltagelsesdemokrati vs. Konkurrencedemokrati Det politiske system i Danmark Lovgivningsprocessen Tredeling af magten Magtformer og magtteori Den fjerde statsmagt - mediernes indflydelse på politik - herunder spindoktorers rolle Arbejdsformen har især bestået af en blanding mellem almindelig klasseundervisning, summegrupper, gruppearbejde, projektudformning og fremlæggelser samt besvarelse af arbejdsspørgsmål og diskussion ud fra artikler. Ydermere har kursisterne set små filmklip om det politiske system og om demokrati. Forløbet er blevet startet op med et kort brainstormforløb og afsluttet med opsummerende CL-øvelser. Ydermere har eleverne på skift fremlagt siden sidst (kort oplæg om de vigtigste politiske nyheder siden sidst vi sås). Kursisterne har set spillefilmen Kongekabale for at træne diverse magtbegreber, mediernes magt m.m. Herudover har kursisterne udarbejdet interviewguides og foretaget kvalitative interviews om demokratiets udbredelse. Side 3 af 9

4 Titel 3 Det danske velfærdssamfund -velfærd fra vugge til grav Skov, Oliver B. m.fl.: B-bogen s s s Jacobsen, Benny: Liv i Danmark s Med lykke skal land bygges, Ritzau, Maksimalstaten og minimalstaten, Information Hver tredje blå vælger ønsker mere velfærd, Ritzau FOA: Regeringen er ved at ødelægge velfærdsstaten, Ritzau Velfærdsbalancen tipper blandt de rigeste, Ritzau Farewelness, Jyllandsposten S er klar til opgør med velfærdsstaten, Ritzaus Bureau Politikere: Danskerne skal vide, hvor meget de koster, Jyllandsposten Den nordiske velfærdsmodels triumf, Information.dk Prisen for en dansker: kr., Berlingske Tidende, Michael Moore: Sicko Youtube om velfærdsfinansiering Danskernes akademi: 125 års velfærdshistorie Fakta, Danmark i 2040, Samfundsfaget.dk NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr maj 2011 Aldersgruppers udvikling Projekt: Synopsis: Mads og monopolet om velfærdsstat og 1.maj Materiale om synopsis-skrivning Miniprojekt om sociale ydelser i Danmark, udarbejdet i grupper og fremlagt. Holdet har udformet synopsis til forløbet, som efterfølgende er blevet gennemgået. 74 lektioner á 25 minutter Træning af mundtlig fremstilling og argumentationsevne i forbindelse med siden sidst formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp beregninger, tabeller, diagrammer, modeller og begrebsskemaer Opstilling af problemformuleringer og problemstillinger Træning af synopsis-skrivning smæssigt Velfærdsstatens historie velfærdsmodeller og velfærdstrekant Sociale ydelser Finansiering af velfærdsstaten Velfærdsstatens udfordringer - interne og eksterne klemmer Fremtidens velfærdsstat - hvilke løsninger er der på den klemte velfærdsstat? Almindelig klasseundervisning, summegrupper, gruppearbejde, CL-øvelser,projektudformning og fremlæggelser samt besvarelse af arbejdsspørgsmål og diskussion ud fra artikler. Ydermere har kursisterne set små filmklip om finansiering af velfærdsstaten og om velfærdsstatens historie og fremtid. Internettet er ligeledes blevet brugt i forbindelse med undersøgelse af sociale ydelser. Forløbet er blevet startet op med et brainstormforløb og afsluttet med et synopsis-forløb, hvor kursisterne har arbejdet delvist i grupper i undervisningen og delvist individuelt hjemme med fremstilling af problemformuleringer og synopsis-fremstilling. Synopsen er blevet gennemgået fælles efterfølgende. Ydermere har eleverne på skift fremlagt siden sidst. Side 4 af 9

5 Side 5 af 9

6 Titel 4 Hvorfor er jeg, som jeg er? Identitetsdannelse og socialisation i det senmoderne samfund Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC, s.1-70 Peter Brøndum m.fl.: Luk samfundet op! s Den moderne familie er under pres, Politiken Vi kan, hvad vi vil og andre illusioner, Weekendavisen Internettet skaber de unges identitet, Berlingske Tidende TV-dokumentar: Helt ærligt, mor og far, Filmstriben TV-dokumentar: Er du mors lille dreng? Tv2 dok TV-dokumentar: Er du mors lille dreng- 10 år senere, Tv2 dok Forskellige øvelsesopgaver fra samfundsfaget.dk m.m. Interviewøvelse samfundsstatistik 2012 Opgave: Holdet har endvidere udarbejdet en skriftlig opgave ud fra de taksonomiske niveauer. 52 lektioner á 25 minutter Fokus på forskellen på politologiens, økonomiens og sociologiens rolle i samfundsfaget Fokus på indlæring/ træning af diverse sociologiske begreber Fokus på evnen til at diskutere/belyse emner fra flere synsvinkler Træning af individuel skrivning ud fra de taksonomiske niveauer Opnå kendskab til forskellige sociologer og deres tilgang til samfundet smæssigt - opnå forståelse for: Mødet med andre og vores omverden Socialisering og indlæring af normer Identitetsdannelse og rolleovertagelse, Mead Familiemønstre Det traditionelle samfund, industrisamfundet og det senmoderne samfund Moderne identitet frit valg på alle hylder Livsstil og forbrug (minervamodel) Giddens og Ziehes tanker om det senmoderne samfund Anerkendelsens og fællesskabets betydning - Honneth og Taylor Sociale arenaer: Goffman, Meyrowitz Arbejdsformen har primært været klasseundervisning med træning af begreber samt diskussion. Herudover har undervisningen bestået af en del gruppearbejde i de forskellige CL-teams med små øvelser på baggrund af sociologibegreberne. Eleverne har arbejdet med arbejdsspørgsmål og diskussionsark. Endvidere har eleverne på skift fremlagt siden sidst for klassen og dermed har der fortsat været fokus på træningen af mundtlighed. Kursisterne har ydermere set filmklip/dokumentar, for at lære at drage sammenhænge mellem teori og empiri. Herudover har vi arbejdet med interviewøvelser for at lære at knytte faglige begreber på egne fortællinger. Forløbet er blevet afsluttet med skriftlig test. Side 6 af 9

7 Titel 5 Vi er alle lige... Eller er vi? Levevilkår og sociale forskelle i samfundet Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC s Hvem bliver morgendagens elite? Århus Universitet 2010 Danmark er dårlig til at bryde den sociale arv, Politiken Kammerater afgør, om social arv brydes, Fattigdommen fortsætter med at stige, Ritzaus Bureau Middelklassen bliver mindre, Arbejderbevægelsens erhvervsråd : Tabel1,tabel 3 S-SF-plan skaber øget ulighed, Information Ulighed og dynamik, Information Danskerne tror ikke på mindre ulighed, Ugebrevet A Helt ærligt, mor og far, Filmstriben om livsformer TV-dokumentar: Er du mors lille dreng? Tv2 dok TV-dokumentar: Er du mors lille dreng- 10 år senere, Tv2 dok Dovne Robert og Joakim B. Olsen - Tv2 Flere svage ender på kontanthjælp SU-reformen - social slagside? Herlufsholm 8 år senere - Tv2 dokumentar Den usynlige arv - dokumentar om fattige børn i DK Kun med hjertet kan man rigtigt se - portrætfilm fra Kofoed Skole Samfundsstatistik 2012 Arbejdernes Erhvervsråd - analyse af danskernes indkomst Undersøgelsesopgaver - Gini-koefficient og måling af ulighed Besøg: Holdet har haft besøg af den hjemløse Csaba fra Projekt Udenfor, som har været ude på VUF og holde oplæg om hjemløshed og social eksklusion i 2 timer. Synopsis: Kursisterne har udarbejdet synopsis om emnet ulighed og fattigdom som en del af træningen frem mod den mundtlige synopsis-eksamen. 72 lektioner á 25 minutter Forståelse for sociale og økonomiske skillelinjer og grupperinger Træning af tabeller, diagrammer, statistikker Undersøge sociologiske problemer ift. sociale og økonomiske forskelle smæssigt Levevilkår og levekår Livsformer Habitus og kapitaler (Bourdieu) Social arv og mønsterbrydning Social ulighed og fattigdom Undervisningen er bestået af traditionel tavleundervisning, gruppearbejde, individuel skrivning, kursistoplæg, oplæg fra ekstern aktør(projekt Udenfor) samt forskellige CL-øvelser. Hertil kommer, at eleverne har brugt tid på udarbejdelse af synopsis, som delvist er blevet fremstillet i grupper og delvist individuelt. Til forløbet har vi også set en del filmmateriale, som har givet eleverne forskellige vinkler på emnet, og som er blevet bearbejdet efterfølgende vha. forskellige opgaver. Kursisterne har på skift holdt mundtlige oplæg for resten af holdet. Side 7 af 9

8 Titel 6 Styr (på) Økonomien - det går op og ned Skov, Oliver B. m.fl.: B-bogen s Thornings 9 mål for dansk økonomi, Politiken Thorning klar med kickstart for 17,5 mia., Politiken Regeringen skal til eksamen, Jyllandsposten, Inside Job - dokumentarfilm om finanskrisen i USA Økonomi for dummies - med Huxi og Karen Samfundsstatistik 2012 Skriftlig aflevering om økonomiske styringsinstrumenter 58 lektioner á 25 minutter Demonstrere viden om den økonomiske del af samfundsfaget undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark diskutere løsninger på forskellige økonomiske problemer Formidle og tydeliggøre sammenhænge og forskelle mellem ideologi og styring ift. Økonomiske prioriteter. smæssigt Økonomi som område af samfundsfaget Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi Udbud og efterspørgsel Samfundsøkonomiske mål og konflikter herimellem Det økonomiske kredsløb og konjunktururet Samfundsøkonomiske styringsinstrumenter - finanspolitik, pengepolitik osv. Strukturpolitik Økonomien på kort og langt sigt Finanskrise og økonomisk krise Undervisningen er bestået af traditionel tavleundervisning, gruppearbejde, individuel skrivning, kursistoplæg samt forskellige CL-øvelser. Til forløbet har vi også set noget filmmateriale, som har givet eleverne forskellige vinkler på emnet, og som er blevet bearbejdet efterfølgende vha. forskellige opgaver. Bl.a. har de set filmen Inside Job for at opnå bedre forståelse for, hvordan økonomiske kriser kan opstå, og hvordan de kan påvirke den globale verden. Kursisterne har på skift holdt mundtlige oplæg for resten af holdet. Hertil har kursisterne også arbejdet skriftligt med økonomien for at kunne formulere økonomiske sammenhænge. Side 8 af 9

9 Titel 7 EU - nu og i fremtiden arbejdsform Skov, Oliver B. m.fl.: B-bogen s s Nedergaard, Peter: EU- politik og økonomi s Hvad rager EU mig? MetroXpress Delors efterlyser mere demokrati i EU, Politiken EU-politikere tordner mod udemokratisk europagt, Information EU-projektet står ved en skillevej, Information Ekspert: Stridighederne i EU er et sundhedstegn, Politiken Barroso: Mere EU - ikke mindre, Morgenavisen Jyllandsposten EU vedtager love bag lukkede døre, Ritzau Tyskland: EU er en rigtig union om 10 år, Altinget Løkke: EU er ikke ved at blive en føderation, Altinget Miniklip fra ft.dk + Film om EU s institutioner Præsidenten, Filmstriben Debat om demokratisk underskud: Løkkegaard og Søndergaard Voxpop om EU Innovationsprojekt - kursisterne har arbejdet med en mini-innovationskonkurrence, hvor opgaven har lydt på at finde frem til og udføre ét konkret initiativ/ide, som skal være med til at udbrede interessen og forståelsen for EU blandt unge danskere. Kursisterne har ydermere udarbejdet en synopsis ud fra forløbet. 42 lektioner á 25 minutter Opnå forståelse for Danmark i europæisk sammenhæng Sammenligning af politiske systemer og processer dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser smæssigt EU som institution EU s historie EU s institutioner og beslutningsproces EU s demokratiske underskud Integrationsteorier og føderalisme EU s fremtid Undervisningen har bestået af traditionel tavleundervisning, gruppearbejde, individuel skrivning, kursistoplæg samt forskellige CL-øvelser. Til forløbet har vi også set noget filmmateriale, som har givet eleverne forskellige vinkler på emnet, og som er blevet bearbejdet efterfølgende vha. forskellige opgaver. Bl.a. har de set filmen Præsidenten + film om EU s institutioner for at opnå bedre forståelse for, hvordan EU er styret, og hvem der er i spidsen for EU, når det kommer til vigtige beslutninger. Hertil har kursisterne også arbejdet skriftligt med forløbet i form af synopsis-fremstilling for at kunne komme i dybden med emnet, da vi ikke har haft så mange undervisningsgange til forløbet. Udover dette har vi arbejdet med dagens tegning - analyse og tolkning af politiske billeder Side 9 af 9