Motivation. Af Hanne Jensen

Transkript

1 Motivation Af Hanne Jensen Motivation er en underlig størrelse. Vi er ikke i tvivl, når vi er motiverede eller har med motiverede mennesker at gøre. Det lyser næsten ud af dem. Men når vi så undersøger, hvorfra motivationen kommer så er det ofte ting, som overrasker os, der ligger til grund for motivationen Prøv at tænke på en situation, hvor du var super motiveret og oplevede, at du nåede dit mål. Hvad var det der motiverede dig? Overraskede det dig, at det netop var det, der motiverede dig Motivation er en drivkraft og et middel til at nå et bestemt mål. Det er derfor en forudsætning for motivation, at der er et mål, man virkelig ønsker at nå. Det underfundige ved motivation er, at det er rigtig svært at bedømme på forhånd, om vi er motiveret. Både for en selv og for andre. Motivation skabes af en indre kraft og er ikke noget, der umiddelbart kan gives videre. Selv om engagement tit er en smittende følelse. Men ud fra hvad vi ved om motivation, så opstår den på baggrund af en dialog. Det kan være en indre dialog med sig selv eller i dialog med andre. Det er i dialogen, at du som rådgiver har mulighed for at motivere til forandringer. Det overordnede bærende princip for en motiverende samtale er anerkendelse. Anerkendelse er den største mentale kraft overhovedet. Hele selvets eksistens er betinget af forståelse og anerkendelse. Forandringen sker ved, at man lytter anerkendende. Ved at anerkende (hvilket ikke betyder man er enig i eller billiger synspunkterne) formidles det budskab, at man har et ønske om at forstå den andens perspektiv. Det paradoksale er, at denne accept understøtter oplevelsen af kontrol og muliggør et friere og måske bedre valg. Den anerkendende samtale tager udgangspunkt i spørgsmål som indbyder til dialog, og er positive og meningssøgende. De er o Spørgende fx Gad vist om o Spekulative fx Hvad vil der ske, hvis o Positive fx Når det optager dig, så o Usikre fx Kan det hænde, at o Nysgerrige i modsætning til konstaterende og vurderende o Respektfulde og sensitive Når vi bruger en anerkendende dialog, så er vi også med til at opbygge eller bekræfte den andens selvværd og selvtillid. Når man bliver anerkendt, bliver man værdsat og respekteret som menneske, og dette er et ganske godt udgangspunkt for et samarbejde om vægttab. Hvad er forskellen på ros og anerkendelse? Side 1 af 6

2 Afklaring af ambivalens en forudsætning for motivation Mennesket er komplekst og fuld af paradokser. Vi har mange mål i livet, og nogen gange vil de disse mål være i modstrid med hinanden. Opfattes målene som lige vigtige, ender man i et dilemma, hvor det er svært at træffe et valg. Mange, og måske de fleste, dilemmaer løses uden større anstrengelser, men indimellem er man præget af en stærk ambivalens, hvor man vakler mellem to modsætninger uden at kunne træffe beslutninger. Ambivalens er et centralt tema i motivation, fordi ambivalensen skal afklares, inden motivationen kan drive os fremad mod vores mål. Nogle dilemmaer opstår mellem to ligeværdige mål; det kan være, når vi skal vælge mellem pest eller kolera, eller når begge valgmuligheder fører til noget positivt. Andre dilemmaer er afhængige af tidshorisonten, eller den livsfase vi befinder os i. Inden for overvægtsområdet er det ofte de lang-sigtede mål, der kolliderer med de kort-sigtede mål. Det kan være den langsigtede slankekur mod den kortsigtede fest-menu. Når dette sker, er vi ofte mest motiveret til at vælge det kort-sigtede mål, med mindre vi har afklaret med os selv, hvorfor det langsigtede mål er vigtigst, og lagt nogle strategier for, hvordan det langsigtede mål nås. De fleste beslutninger er som et tveægget sværd. Siger man ja til noget, så afskærer man sig fra noget andet. Ambivalensens rolle er derfor et ganske væsentlig og vigtigt element i vores beslutningsproces. Den får os til at stoppe op, inden vi træffer et valg, og giver os mulighed for at tænke over fordele og ulemper. Så ubeslutsomhed er godt i denne del af processen. Når man beslutter sig for at lave livsstilsforandringer, er det derfor også væsentligt for motivationen, at man ikke kun forholder sig til de gode grunde, der er til forandring, men også forholder os til ulemperne. Der vil være gode grunde til at forandre sig, og der vil være gode grunde til blive ved med at være, som vi er. Hvis man undgår at udforske fordelene ved at forblive, som man er, men kun fokuserer på fordele ved forandring, så er risikoen, at ambivalensen ikke er afklaret, men overtrumfet. På den måde bliver det ikke muligt at forholde sig bevidst til de ulemper, der kan opstå i forlængelse af de forandringer, der sker. Det betyder, at man nemt bliver snigløbet af ambivalensen, fordi den er uafklaret, og fordi man ikke har noget mentalt beredskab til at tackle de udfordringer, der opstår i kølvandet på tvivlen. Vægttab kræver først og fremmest ændringer i mad og motion. Vægttab er anderledes end f.eks. rygestop og alkohol-stop, da vægttab ikke er en adfærd men en konsekvens af anden adfærd. Denne anden adfærd (altså mad og motion) er ikke en enten/eller-adfærd, men noget (især spisning og drikning) man er nødt til at gøre for at overleve, og derfor er man nødt til at forholde sig til det meget mere nuanceret. En ryger skal holde op med at ryge. En overvægtig skal ikke holde op med at spise. Der findes en række forskellige veje inden for mad og motion, der kan føre til det samme mål om vægttab. Det er muligt, at udforskning af de forskellige veje mod målet kan føre klienten til erkendelse af, at hun/han oplever flere fordele og færre ulemper ved nogle veje sammenlignet med andre. Side 2 af 6

3 Eller med andre ord: Klientens antagelser omkring, hvad der skal til for at opnå vægttabet, påvirker balancen mellem oplevede fordele og ulemper. Og videre: Oplysning om, at man kan nå målet på andre måder, kan påvirke motivationsbalancen på en måde, der øger sandsynligheden for, at klienten vil foretage flere sundhedsfremmende valg i fremtiden. Modstand I dialog med andre mennesker vil der nogen gange opstå det, man i fagsprog kalder modstand. Modstand opstår, når samtalepartneren står af samtalen, og man føler, at man ikke længere er på bølgelængde med ham eller hende. I praksis kan det komme til udtryk ved at Der sættes spørgsmålstegn ved dine faglige kompetencer Vægtstopperen kommer for sent, eller sidder og kigger på uret under samtalen Nægter at have et problem fx overvægt Ændrer samtalens retning og indhold Ikke vil svare på dine spørgsmål Ikke vil samarbejde Ikke vil tage ansvar for sin situation Det opleves som regel som et tydeligt skift i samtalen. Modstand er en mekanisme, som alle mennesker bruger i deres daglige liv. Det er en måde at holde omverden på afstand på og beskytte sig selv. Det kan være, fordi samtalen bliver for personlig eller privat, eller man føler sig misforstået eller sårbar, og derfor ikke ønsker at tale mere. Modstand kan også opstå i situationer, hvor der er usikkerhed om hvilke forventninger, der skal indfries, om man kan honorere de krav, der stilles til en, eller som man stiller til sig selv. I forhold til vægtstopsamtalen kan modstand være tegn på, at klientens oplevelse af, hvad der skal til for at tabe sig, ikke er i overensstemmelse med vedkommendes øvrige motivation og ressourcer. Side 3 af 6

4 I samtalen opstår modstand primært, fordi man skifter fra en anerkendende samtale til en ekspert - samtale, det vil sige, at man skifter til en position, hvor man kommer med gode råd, instruktion, forslag til løsninger til problemer og måske også med moralske vurderinger og løftede pegefingre. Skiftet fra en anerkendende position til ekspertposition kan kun gå smertefrit, hvis der er etableret en tillidsfuld og tryg relation til vægtstopperen. En tryg og tillidsfuld relation kommer af, at vægtstopperen føler sig forstået og anerkendt. Oplever man modstand i samtalen, så gå et skridt tilbage, og forsæt samtalen, som en anerkendende samtale. Skiftet fra en anerkendende position til en ekspertposition kan godt ske flere gange under samtalen. Nogle gange vil du opleve, at du har timet skiftet rigtigt, og at ekspertviden er velkomment og efterspurgt. Andre gange må du væbne dig med tålmodighed, og forsætte den anerkendende samtale uden at få inddraget ekspertviden i samtalen. Det svarer vejledningsmetodisk til, at du skifter mellem coaching (anerkendende position) og rådgivning (ekspert-position). Den motiverende samtale vil som udgangspunkt være en anerkendende samtale, hvor ekspertvurderinger og rådgivning indgår som mindre elementer, når vægtstopperen efterspørger den. Når ekspertvurderinger og rådgivning gives, så vær opmærksom på doseringen og at skifte tilbage til den anerkendende position, når der er mulighed for det. Målet bør ikke være at formidle så meget viden som muligt. Målet bør være at formidle den viden, som klienten har behov for. Ambivalens En velegnet måde at udforske ambivalens på er at udfylde et motivations-balanceark. Motivationsbalancearket er et A4 ark delt i to kolonner den ene kolonne er til gode grunde til at blive som jeg er, og den anden side er gode grunde til at jeg skal forandre mig. Når det hedder et balanceark, så er det ikke fordi, der skal være balance i de to sider, men fordi der kommer balance, når begge stemmer bliver hørt. Motivations-balanceskemaet kan udfyldes sammen med vægtstopperen. Det vigtigste i denne øvelse er at skabe en dialog, hvor vægtstopperens ambivalens kan komme til udtryk. Som rådgiver er det din opgave at stille nysgerrige, undersøgende spørgsmål. Det er ikke målet med øvelsen, at de forskellige grunde skal udfordres eller vurderes. Det er målet, at vægtstopperen gennem jeres dialog bliver lidt klogere på sig selv og sine grunde for at ønske forandring. Husk, at motivationsbalancen afhænger af vægtstopperens opfattelse af, hvad der helt konkret skal til for at tabe sig. Det kan derfor være en fordel først at informere neutralt om forskellige strategier til vægttab, og hvad de konkret indebærer af fordele og ulemper. Det kan også hjælpe at spørge vægtstopperen, om han/hun tidligere har forsøgt at tabe sig. Hvis ja, hvad har hun/han gjort, og hvordan er det gået med vægten. På den måde kan du aktivere vægtstopperens læring af egne erfaringer, og du kan åbne for nye perspektiver, der måske kan påvirke motivations-balancen. Du vil opleve, at nogle vægtstoppere meget nemt kan udfylde skemaet, mens andre syntes, det er ganske vanskeligt. Uanset hvor motiveret vægtstopperen er, så er det en god ide at udfylde skemaet eller eventuelt gennemgå skemaet sammen. Det er vigtigt, at du giver udtryk for, at det er helt naturligt, at man oplever gode grunde til at blive som man er (eller ulemper ved forandring). Du kan senere bruge skemaet til at arbejde konstruktivt med at udvikle vægtstopperens oplevelse af fordele ved forandring og lade de oplevede ulemper påvirke valget af strategi og metode. Det kan hjælpe Side 4 af 6

5 at bruge et andet navn end ulemper. F.eks. andre motivationer. Det er vigtigt, at du og vægtstopperen selv accepterer værdien af begge dele af motivations-balancen. De andre motivationer er som regel meget gode isoleret set. Det eneste problem ved dem er, at de forhindrer den fulde realisering af vægttabet i hvert fald i forhold til den vej, som vægtstopperen har tænkt motivations-balancen i forhold til. Modstand Prøv alene eller sammen med en kollega at komme med forslag til, hvordan I kan give nedenstående udsagn et anerkendende svar, som åbner op for dialog? 1. Hvor mange år har du egentlig arbejdet som diætist (eller andet fag)? 2. Undskyld jeg siger det, men det her kursus er godt nok dårligt planlagt 3. Det er jo fuldkommen umuligt at følge med i alt det, jeg skal 4. Vægtstopperen sidder pludselig og kigger på sit armbåndsur under samtalen. En historie om forskellige motivationer Susanne er 35 år og skal være mor for første gang. Hun har besluttet, at hun vil amme sit barn, da det er den anbefaling, der kommer fra eksperterne. Hun føder sit barn uden komplikationer og vælger at blive på fødeafdelingen nogle dage, så hun kan få ordentlig gang i amningen. Amningen går i gang og forløber fint, men Susanne bliver ikke forskånet for nogle af alle de problemer, der kan opstå. Hun får brystbetændelse, svamp, sår og i perioder er der ikke mælk nok, og hun må i supplere med modermælkserstatning. Alligevel lykkes det Susanne at amme sit barn indtil barnet er 11 måneder. Da man efterfølgende spørger Susanne, hvordan hun blev ved med at kæmpe for at amme sit barn på trods af perioder med mange smerter, så kunne Susanne meget klart fortælle, hvordan hun holdt det ud med et ord kager. Hele sit liv har Susanne kæmpet med at holde sig normalvægtig, da hun har haft tendens til overvægt. For første gang i sit liv oplevede hun, at hun kunne spise kager og stadig tabe sig. Det var en fornøjelse og en lyst hverdag at udvælge sig en kage, og spise den med god samvittighed. Susannes mål var at amme sit barn længst muligt, men midlet til at opnå dette mål blev kagerne. Tanken om endnu en kage var den motivation, Susanne havde brug for for at fortsætte amningen i de perioder, hvor den var ganske vanskelig og smertefuld. Målet er nået, fordi Susanne har fundet en strategi for, hvordan hun udholder de vanskeligheder, der er i forbindelse med at nå sit mål (amning). Strategien er at tænke på den kage, hun kan spise, hverdag, med god samvittighed. Ved at tænke på kagen formår hun at udholde smerter ved amningen, selvom hendes krop siger noget andet. Samtidig er motivationen (kagen) ikke en trussel mod hendes vægt. Da Susannes barn er 5 måneder, har hun tabt sig så meget, at hendes vægt ligger midt i normalområdet. Men så vender vægten. Susanne forsætter amningen og kagespiseri, men pludselig kompenserer amningen ikke længere for de ekstra kalorier. Susanne begynder at tage på. Da hun starter på job efter 11 måneder, har hun taget 5 kilo på. Samtidig er familien flyttet, så Susanne kan ikke længere cykle på arbejde. Hun er nu afhængig af bil, og i løbet af de næste 2 år tager hun yderligere 10 kilo på. Susanne har aldrig vejet så meget i sit liv før. Side 5 af 6

6 Susanne har brug for at tabe sig. Men hun ved ikke, hvor hun skal begynde. Hun er egentlig ganske godt tilfreds med sit liv, men bekymrer sig lidt om manglende motion, og så føler hun sig nemt for tyk, hvis ikke tøjet sidder ordentligt. Susanne leder med lys og lygte efter sin motivation til at gøre noget ved vægten. Det er ikke lykkes endnu. Øvelse Prøv at lave et rollespil med en kollega eller ven, hvor den ene er rådgiver, og den anden er Susanne. Susanne har opsøgt dig, fordi hun gerne vil have hjælp til at tabe sig. Side 6 af 6