Om kurset. BA. Seminargang - Psykologi. Bachelormodul: Seminarrække 1 - Psykologi. kursusgange. Psykologi.

Transkript

1 Bachelormodul: Seminarrække 1 - Psykologi Om kurset Fag Modul Hjemmeside Kursustype Undervisningssprog Psykologi Bachelor Forelæsning Dansk Kursus starter Kursus slutter Kompendium: kan købes i Bogladen Undervisningsansvarlig Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Kursussekretær Birgitte Schmidt ( birsch@ruc.dk ) Charlotte Hansen ( charlha@ruc.dk ) Underviser Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Marian Nielsen ( marini@ruc.dk ) Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Peter Olsén ( petero@ruc.dk ) Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Mikkel Bernt Hansen ( mikkelh@ruc.dk ) kursusgange Tidspunkt 03/ kl. 08:30-10:15 Underviser Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) May, Rollo (1971): Eksistentiel psykologi, Gyldendal (17-43). MacQuarrie, J. (1972): Existentialism, Hutchinson of London (93-105). Kierkegaard, S. (1962) Enten-Eller 2. halvbind, Gyldendal ( ). Kort om teksterne til forelæsningen: Rollo May introducerer til centrale begreber inden for den eksistentielle psykologi og skitserer retningens udvikling. Macquarrie diskuterer nogle af de bærende filosofiske antagelser inden for eksistentiel tænkning. Endelig argumenterer Kierkegaard i en litterær form for sammenhængen mellem eksistens og personlighed. Med teksterne til forelæsningen ønsker jeg at præsentere læseren for; den særlige skriveform, som lejlighedsvis præger eksistentiel litteratur, her repræsenteret ved Kierkegaard; nogle af den eksistentielle psykologis filosofiske grundantagelser, her behandlet ved MacQuarrie og endelig nogle mere konkrete psykologiske overvejelser fremført at Rollo May. til klyngearbejdet: Grøn A.(2003):" At forestille sig Fantasi og subjektivitet I religionsfilosofisk perspektiv", in Subjektivitet og videnskab, Roskilde Universitetsforlag ( ) Kort om teksten til klyngen: Grøn advokerer for fantasiens centrale betydning for subjektet: Gennem fantasien bringer mennesket sig ud over det givne og i forhold til det mulige. Med teksten ønsker jeg at pege på en implicit dimension i den eksistentielle tænkning, nemlig at menneskets mulighed for på fantasiplan, at lege med spørgsmålet om det metafysiske, er mere end en blot uskyldig leg, og at legen endda kan få personlighedskonstituerende betydninger.

2 Kompendium: kan købes i Bogladen Tidspunkt 05/ kl. 08:30-10:15 Underviser Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Forelæsningen tager udgangspunkt i Freuds psykoanalyse, som den blev formuleret i begyndelsen af sidste århundrede og der vil blive lagt vægt på de grundantagelser og de begreber, der stadig findes i nyere psykoanalytiske teoridannelser: driftssynspunktet, det ubevidste, fortrængning og projektion. Desuden vil psykoanalysens metode, det særlige rum for refleksion, blive belyst og endelig vil jeg kort berøre nogle af hovedtendenserne i den mangfoldighed af psykoanalytisk inspireret teori der er blevet konstrueret siden Freud. til forelæsning: Et så omfattende, udviklende og ikke altid helt sammenhængende teorikompleks som psykoanalysens præsenteres bedst gennem en grundtekst. Judy Gammelgaards kapitel er en glimrende introduktion, der har vægt på de væsentlige indsigter og forståelser i psykoanalysen, ligesom der er en kort præsentation af nogle af de betydningsfulde udviklinger af psykoanalysen. Men det er også altid en god idé at læse ophavsmanden selv, derfor får I også en lille tekst af Freud, så I kan se hvordan han argumenterer, og i øvrigt hvordan han forholder sig til forholdet mellem fortid og nutid. Judy Gammelgaard (2007): "Psykoanalyse", i Karpatschof og Katzenelson (red.): Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag (s ) Sigmund Freud (1983, opr. 1925): "Notits om den magiske blok" i Olsen, Kjær og Køppe: Metapsykolologi II, Hans Reitzels Forlag (s ) til klyngearbejdet: Harriet Bjerrum Nielsen (2005): Sorte huller Selvkonstruktionens steder i Andersen m.fl. (red): Livshistorisk fortælling og fortolkende socialvidenskab, Roskilde Universitetsforlag. I artiklen gives et eksempel på, hvordan det ubevidste kan trænge sig på i en fortælling, og hvordan man som forsker kan begribe dette. Tidspunkt 10/ kl. 08:30-10:15 Underviser Peter Olsén ( petero@ruc.dk ) Kritisk teori undersøger dannelsen af sociale og psykologiske forhold som led i samfundstotalitetens udvikling. Den reflekterer over, hvordan problemer institutionaliseres og kategoriseres, og hvordan vidensformer er influeret af samfundsmæssige interesser. Kritisk teori har som erkendelsesinteresse at gennemlyse undertrykkende og umyndiggørende forhold og undersøge frigørende muligheder og tendenser. I forelæsningen introduceres forståelser fra den kritiske teori - af modernitet og postmodernitet, offentlighed og socialisation. til forelæsning: Honneth, Axel (2004): Organized Self-Realization. Some Paradoxes of Individualization, i: European Journal of Social Theory Vol. 7, no ( ) Axel Honneths artikel analyserer forskellige betydninger af begrebet individualisering. Videre undersøges det, hvordan kravet om selv-realisering historisk er vokset frem i de vestlige lande og gradvist har skiftet karakter. Fra at rumme en forestilling om frigørelse er indholdet blevet system-legitimerende. Samtidig udvikler individerne tilsyneladende en række nye symptomer. til klyngearbejdet: Ziehe, Thomas (2004): Farvel til halvfjerdserne. De unge og skolen under den anden modernisering, i: T. Ziehe: Øer af intensitet i et hav af rutine, Politisk Revy, Kbh., s81-100

3 Ziehes artikel er en analyse af forandringer i skolen og unges læreprocesser. Den er et eksempel på en hermeneutisk og historisk orienteret belysning af aktuelle sociale og institutionelle spørgsmål og problemer. Den viser, hvordan bestemte sociale og pædagogiske forestillinger og strategier får ny betydning med ændrede samfundsmæssige og kulturelle livsforhold. OBS: Før forelæsningen vil der på BSCW blive lagt en disposition for forelæsningen med tilhørende supplerende litteratur. Tidspunkt 12/ kl. 08:30-10:15 Underviser Marian Nielsen ( marini@ruc.dk ) Vygotsky anses for grundlæggeren af den kulturhistoriske skole. Et psykologisk perspektiv på menneskets "natur" som kultur. Som det kulturskabte og - ikke mindst- kulturskabende individ. A.N. Leontjew videreudviklede Vygotskys ideer og med Leontjew får vi en dybere belysning af den menneskelige praksis som virksomhed. (deraf navnet "virksomhedsteori"). Der vil i forelæsningen blive lagt vægt på en belysning af virksomhedsbegrebet og den grundlæggende forståelsesramme, men også forudsættende/ implicerede grundkategorier såsom genspejlingsbegrebet, tilegnelsesbegrebet, betydningsbegrebet - og behov/motiv-begrebet. Forelæsningslitteratur: A.N. Leontjew.(1983) Kap. III,2: "Om kategorien genstandsmæssig virksomhed" i Virksomhed, bevidsthed, personlighed, Progress (s ) Niels Engelsted (1994): Floden og svømmeren, i Virksomhedsteori i udvikling, Århus Universitet. (s.23-43) Forelæsningslitteraturen behandler det essensielle i virksomhedsteoriens forståelse af mennesket og den menneskelige psyke, nemlig den gestandsrettede virksomhed. Der er tale om grundbegreber, som kan være svært tilgængelig uden forudgående kendskab. Derfor: Læs ikke som skulle I forstå linie for linie, prøv blot at danne Jer et overblik - en vis ide om grundtanken, så I er indstillet til forelæsningen. Jeg vil i min forelæsning gøre begreberne mere tilgængelige og hvis I har mulighed for det vil det være en god ide med en genlæsning, som vil bibringe Jer ny indsigt. En lille kommentar til artiklen af Niels Engelsted.: Det er et til tider humoristisk oplæg på en konference for virksomhedsteoretikere. Derfor nævnes en del navne på personer, som I ikke skal eller kan forholde Jer til. Oplægget/artiklen peger på det samme som Leontjews artikel, nemlig virksomhedsbegrebet. til klyngearbejdet Marian Nielsen (1994): Mening eller tilpasning?- Om tilpasningsprocessen som en ikke-meningsgivende proces. i Virksomhedsteori i udvikling, Århus Universitet. (s ) Klyngelitteraturen er et eks. på anvendelse af virksomhedsteorien på et mere konkret og muligt fænomen, nemlig tilpasningsprocessen. Anbefalelsesværdig litteratur og power points (ikke trykt i kompendiet) Engelsted`s page ( på nettet): Niels Engelsteds power-points om Filosofiens historie, Psykologiens historie og Antropogenesen. Niels Engelsted (1989): Personlighedens almene grundlag, Århus Universitets Forlag Leontjew: (1983 el. senere udgave): Virksomhed, bevidsthed, personlighed, Progress Luria (1987): Om Erkendelsesprocessernes historiske udvikling, Munksgaard Elkonin (1988): Legens psykologi, Progres Tidspunkt 17/ kl. 08:30-10:15 Underviser Mikkel Bernt Hansen ( mikkelh@ruc.dk ) Den radikale behaviorisme blev stort set stedt til hvile som følge af den såkaldte kognitive revolution. Denne forelæsning ser på årsagerne til denne vending, på dens arvtager på området, nemlig forskellige kognitive teorier. Man kan ikke sige, at der findes en enkeltstående enhed, man kunne kalde "kognitiv teori." Feltet kognitiv psykologi består af en lang række enkeltstående teorier om genstande såsom

4 perception, hukommelse, indlæring, tværkulturelle forskelle i tænkning, for blot at nævne nogle få. Der eksisterer dog nogle grundlæggende antagelser, som alle enkeltteorierne deler, f.eks. informationsbehandlingsmetaforen, og formålet med forelæsningen er at gå i dybden med disse antagelser. til forelæsning: Solso, R. L., Maclin, M. K, & Maclin, O. H. (2005): Kap 1: "Introduction to cognitive psychology" in Cognitive psychology, Pearson. (s. 1-32). Kapitlet giver et overblik over typiske problemstillinger inden for feltet kognition. Ofte bruges forskellige aspekter af hukommelse som eksempel. til klynge: D.J. Simons, & D.T. Levin. (1998). Failure to detect changes to people during a realworld interaction. Psychonomic Bulletin & Review, 5, Denne artikel er et eksempel på, hvordan det er svært at adskille vores tankeprocesser fra vores sociale verden. Forelæsningen slutter med at give video-eksempler fra denne artikel. Artiklen er ment som oplæg til diskussioner i klyngen om, hvordan og hvorvidt undersøgelser som denne bidrager til vores forståelse af menneskers sociale omgang med hinanden. Tidspunkt 19/ kl. 08:30-10:15 Underviser Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Forelæsningen introducerer til poststrukturalistiske tænkemåder og centrale begreber. Det sker med særlig vægt på Foucaults magtforståelse. Herudfra introducerer jeg den særlige forståelse af subjektivitet, som poststrukturalisme tilbyder, og jeg introducerer begrebet positionering, som ligeledes er centralt for at begribe den poststrukturalistisk tænknings og socialkonstruktionismens bidrag til socialpsykologisk forskning. til forelæsning: Foucault, Michel (1983): "The subject and Power", in: H.Dreyfuss and P. Rabinow (Eds.) (1983): Michel Foucault: Beyond Structuralism and Hermeneutics, Chicago: University of Chicago Press. Gergen, Kenneth J. (1991): "From Self to Relationship", kap. 6 in The Saturated Self, Basic Books/ HarperCollins Publisher (uden sted) John E. Andersen og Thomas Bredsdorff (1997): Indledning, i Austin, J. L. (1997) Ord der virker.. Moderne tænkere. Gyldendal, Originaltitel: How to do things with words, ISBN De tre baggrundstekster til forelæsningen danner grundlag for forelæsningen på følgende måde: Foucault giver i sin artikel ét af sine mest samlede og overskuelige bud på, hvordan hans arbejde med at begribe magt hænger sammen med en interesse i at udvikle en forståelse af, hvad subjektivitet er, som ender med snarere at blive et projekt, der handler om, hvorfor subjektivitet er. Gergen må betragtes som socialkonstruktionismens founding father og hans bog om det mættede selv er helt central i socialkonstruktionistisk videnskab (den er i øvrigt oversat til dansk, men jeg synes, I skal læse originalen). Det er Gergen, der har fundet på betegnelsen social constructionism (på dansk: socialkonstruktionisme ), for hermed at kunne skelne mellem den sociologiske og den psykologiske konstruktionisme. Gergens arbejde har haft og har stadig stor betydning for den måde, vi i dag bedriver og forstår socialpsykologi og identitet på. Jeg har valgt kapitel 6 fra bogen, fordi det uddyber den socialkonstruktionistiske forståelse af postmoderne subjektivering gennem en udforskning, der trækker på (populær)kulturelle eksempler. På den måde konkretiserer Gergen sin teori og begrebsliggørelse om selvet på en måde, som er let at forstå. til klyngearbejdet: Davies, Bronwyn & Rom Harré (1990): "Positioning. The Discursive Production of Selves", in: Journal for the Theory of Social Behaviour. Vol. 20, no. 1. Artiklen af Davies og Harré er ligesom Foucault-teksten allerede en poststrukturalistisk klassiker, hvor de to forfattere præsenterer et grundlag for at tænke det, som psykologien ofte betegner som selvet, som noget, der må forstås som socialt produceret og (derfor) sprogligt konstitueret og distribueret. Supplerende litteratur (ikke i kompendiet): Davies, Bronwyn: Frogs and snails and feminist tales: Preschool children and gender. Sydney: Allen & Unwin.

5 Foucault, Michel (1980): Power/Knowledge, Selected Interviews and Other Writings, New York: Pantheon Books. Gergen, Kenneth (2004): Virkelighed og relationer, Dansk Psykologisk Forlag. Hall, Stuart (2005): "The Spectacle of the Other", in: Margaret Wetherell (ed) (2005): Discourse Theory and Practice, London: Sage. Jørgensen, Marianne Winther & Louise Phillips (1999): Diskursanalyse som teori og metode, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Krøjer, Jo (2003): Det mærkede sted køn, krop og arbejdspladsrelationer, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Staunæs, Dorthe (2003): "Skæve køn, skæve eksistenser", i: Kvinder, Køn og Forskning 11. årg. nr. 1. Staunæs, Dorthe (2004): Køn, etnicitet og skoleliv, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Søndergaard, Dorte Marie (1996): Tegnet på kroppen. Køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i Akademia, København: Museum Tusculanum.. Tidspunkt 24/ kl. 08:30-10:15 Underviser Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Forholdet mellem individ og samfund, subjekt og objekt, er en central problemstilling i psykologien. Den behandles mere eller mindre eksplicit og gribes an på forskellige måder indenfor de forskellige teoretiske tilgange. I kritisk psykologi (også kaldet: det subjektvidenskabelige paradigme ) søges forbindelsen mellem subjekt og objekt analyseret gennem et begreb om deltagelse. Det vil sige, at det menneskelige subjekt ses som samfundsmæssig deltager i konkrete handlesammenhænge. I forelæsningen vil jeg søge at opridse hvad en sådan tilgang indebærer og hvilke præmisser den bygger på. til forelæsning: Ole Dreier (2007) Psychotherapy in Everyday Life kap. 2. Cambridge University Press, Cambridge I kapitlet præsenteres væsentlige grundforståelser i den kritiske psykologi. Deltagelse, kontekst, handlesammenhænge, handleevne, socialt medieret subjektiv kompleksitet, ståsted, standpunkt, konflikter er begreber der giver indblik i menneskers levede liv i sociale strukturer. Deltagelsesbestemmelserne især er frugtbare for forskningsprojekter. til klyngearbejdet: Liselotte Ingholt: Fællesskaber, vaner og deltagelse et studie af unge på to gymnasier Ph.d. afhandling, Institut for Psykologi, KU, 2007 I afsnittet fra afhandlingen gennemgås et udviklingsforløb hos nogle unge af forskellig etnisk herkomst i løbet af 1. g på et gymnasium. Empirisk viser forløbet, hvorledes kulturelle forskelle må forstås som udvikling af forskelligheder mellem mange unge væk fra og hen mod hinanden i komplekse mønstre. Teoretisk viser forløbet deltagelsesbegrebets brugbarhed til at gribe sammensatte bevægelser. Supplerende litteratur (ikke i kompendiet): Dreier, Ole (1993): Personlighed og individualitet i psykologisk teori og praksis i Dreier, O. Psykosocial behandling. En teori om et praksisområde DpF (s ) Dreier, Ole (1997): Subjectivity and Social Practice. Center for Health, Humanity, and Culture, Dep. Of Philosophy, University of Aarhus, Klaus Holzkamp (1985): Mennesket som subjekt for videnskabelig metodik. Komm. S. psyk. Københavns Universitet, København Jartoft, Vibeke (1996): Kritisk psykologi en psykologi med fokus på subjektivitet og handling. i Højholt, Charlotte & Witt, Gunnar (red.): Skolelivets socialpsykologi. Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver, Unge Pædagoger, København (s ). Tolman, Charles W. & Maiers, Wolfgang (eds.) (1991): Critical Psychology. Contributions to an Historical Science of the Subject, Cambridge University Press, New York

6 . BA. Seminargang Psykologi - Opsamlingsforelæsning Tidspunkt 26/ kl. 13:00-14:00 Auditorie 1-30k.0-01 (120 pers.) Underviser Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) STADS stamdata Obligatorisk kursus Belastning : 7.5 ECTS Aktivitetskode : U22905 Prøveform : Intern Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur